• Ingen resultater fundet

Jagtvejslinjen i København

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Jagtvejslinjen i København"

Copied!
24
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Signaloptimering af Åboulevard og Jagtvejslinjen i København

Mogens Møller, mm@viatrafik.dk - august 2017

www.viatrafik.dk

(2)

Baggrund og formål

Kommunen ønsker at skabe bedre flow gennem byens trafiksignaler for at forbedre miljø, sikkerhed og

fremkommelighed.

(3)

Hvem taler?

Mogens Møller, Partner og medstifter af Via Trafik

Rådgivers projektleder for Københavns Kommune

(4)

Københavns Kommune har udpeget en række ’korridorprojekter’, hvor forskellige trafikantgrupper skal prioriteres, heriblandt

Åboulevardlinjen og Jagtvejslinjen

(5)

Vision og plangrundlag

5

TRAFIK LEDELSES PLAN 2014-2018

(6)

Key performance indicator

Service Mål 2018

Cykler

10% reduktion i rejsetid 10% reduktion i antal stop

Fodgængere

Reduceret ventetid

Forbedrede krydsningsmuligheder

Buser

5-20% reduktion i rejsetid 10% forbedret regularitet

Biler

0-5% reduktion i rejsetid 10% forbedret regularitet 10% reduktion i antal stop

Konkrete mål for trafikken

(7)

Udfordringer

7

(8)

Udfordringer

(9)

Fakta

om korridorstrækningerne

• Åboulevarden, Ågade og Borups Allé

• 16 store signalkryds

• Cirka 5 kilometer lang

• En vigtig radial forbindelse til København

• Vejprofilet er bredt med 4-6 kørespor

• Betjener ca. 50.000 biler i døgnet

• Retningsfordeling 55% / 45 % Åboulevardlinjen

(10)

Åboulevard kl. 7.45

(11)

• Omfatter Nordhavn St. og Åboulevarden

• 14 signalkryds

• Cirka 5 kilometer lang

• Går på tværs af flere vigtige radiale forbindelser (Ågade, Nørrebrogade, Tagensvej, Nørre Allé og Østerbrogade)

• Betjener bus linje 8A og er en vigtig cykelrute

Fakta

om korridorstrækningerne

Jagtvejslinjen

(12)

Jagtvej kl. 8:00

(13)

Åboulevardlinjen

- forbedre rejsetiden med 1-2 minutter i myldretiden

- reducere antallet af stop med 10%.

Jagtvejslinjen

- forbedre rejsetid for bus 8A i myldretiden på 1/2-1 minut

- forbedre rejsetidspålidelighed med 10 %

Målsætninger:

(14)

Grundlag for signaloptimeringsprojektet

Inspektion af 30

signalregulerede kryds samt registrering flaskehalse og evt. afvigelser fra

signaldokumentation Rejsetidsdata indsamlet

gennem Københavns Kommunes City Sense system vha. Bluetooth og GPS-rejsetidsmålinger

Trafikdata kryds- og snittællinger i centrale kryds på de to linjer

(15)

Strækningerne er modelleret i Vissim og kaliberet ud fra:

Signalprogrammer og samordning

Trafikdata og rejse- tidsmålinger

Faktiske forhold

morgen- og eftermiddags- myldretiden samt midt på dagen og om aftenen.

Rejsetidsmålinger for Åboulevard-linjen ud af byen

(16)

Forslag til:

optimering af grøntider samordning

detektering

analyseret og effektvurderet på et højt detaljeringsniveau for

fodgængere, cyklister, busser og

biler/lastbiler.

(17)

Effektvurderinger:

• Bilister og busser opnår betydelige rejsetidsgevinster i morgen- og eftermiddagsspidstimerne

• Regulariteten for buslinje 8A forbedres

• Antal stop for bilister og busser reduceres ligeledes

(18)

Resultater fra simulering Åboulevardlinjen

Morgen:

Ud af byen: Rejsetid reduceret ca. 1,5 minut, 14% færre stop

Mod byen: Rejsetid forværres lidt, antal stop uændret Eftermiddag:

Ud af byen: Rejsetid mindsket ca. 2,5 minutter, 38% færre stop

Mod byen: Rejsetid mindsket ca. 1 minut, 38% færre stop Midt på dagen: Næsten uændret

Servicemål

- forbedre

rejsetiden med 1-2 minutter i

myldretiden

- reducere antal stop 10%

(19)

Termisk fodgænger- detektering

• Optimerer grøntidsfordeling i retning ud af byen ved svagt trafikerede kryds

Status: Projekt udført medio 2016-17

(20)

Åboulevardlinjen Evaluering?

• Afventer afslutning af cykelstiprojekt og nyt slidlag på Hareskovvej

(Åboulevardlinjen)

• Observationer = forsigtig optimisme

• Nye målinger udføres efterår 2017

(21)

Resultater fra simulering Jagtvejslinjen

Morgen:

Rejsetid mindsket Ca. 1,5 minut mod vest og ca. 2,5 minutter mod øst

Regularitet forbedret 70% mod vest og ca. 5% mod øst Eftermiddag:

Såfremt grøntid ændres til fordel for Jagtvej i kryds ved Åboulevarden (=version 2)!

Rejsetid mindsket ca. 1,5 minut mod vest, uændret mod øst

Regularitet forbedret 15% mod vest og ca. 20% mod øst Midt på dagen:

1-1,5 minut mod vest og ca. 0,5 minut mod øst

Regularitet forbedret 30-40%

Om aftenen: 0,5 minut mod vest og 1-1,5 minut mod øst

Servicemål

- forbedre rejsetid for bus 8A i

myldretiden 1/2-1 minut

- forbedre

regularitet 10 %

(22)

Jagtvejslinjen Evaluering?

• Afventer at trafikken er normaliseret efter sommeren

• Foreløbige busmålinger på

Jagtvejslinjen = forsigtig optimisme (½ minuts kortere rejsetid for 8A)

• Nye målinger udføres efterår 2017

(23)

Erfaringer

• Trafikkens retningsfordeling har stor betydning

• Rejsetidsgevinster hentes, hvor der er størst potentiale

• Knudepunkt mellem de to linjer afgørende for hvilke trafikstrømme, der kan prioriteres

• Fodgængerdetektering i kryds med lille sidevejstrafik kan øge fremkommelighed for hovedretning

• Vær tålmodig, når projektet skal evalueres

(24)

Har du spørgsmål?

Mogens Møller, mm@viatrafik.dk - August 2017

www.viatrafik.dk

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Derfor blev der spurgt hvor meget man ville give for at gavne dyr som alle kender – men også dyr som ikke er særligt truede.. Det var hare fra mark og eng, stor flagspætte fra

“koldt lys”, dvs. at kun 2% af ener- gien bliver til varme. Selve lyset kommer fra specielle organer, som indeholder de to stoffer luciferin og luciferase. når de blandes, opstår

når disse arter i dagens Danmark ikke kan leve i skov uanset jord- bund, vandstand eller stormfald, er der ingen rimelig grund til at mene, at de kunne leve i en urskov uden

Græsningstrykket skal være højt nok til at kunne vedligeholde græs- land som eng, hede eller overdrev i årtier sammen med krat, og der må ikke komme tæt opvækst af træer i

Det er meget svært at forstå hvorfor der skal udlægges store arealer med urørt skov (vildnis) og naturnær skovdrift, når de arter der lever i skovene i dag har klaret sig uden

Han får også et certifikat og kan nu sælge sit træ som enten FSC eller PeFC certificeret.. Systemet med delte opgaver in- denfor certificeringskravene

- Flere debattører har hæftet sig ved at de svenske regler for PeFC certificering er anderledes end de danske – men det kan ikke sammen- lignes. Svenskerne havde en anden proces,

Nogle skovejere mener måske at klimaforandringerne ikke får alvor- lige konsekvenser for skovens sund- hed og produktion i de kommende årtier. Følgelig vil deres interesse i