Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Et følelsesladet emne

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

MULTIMEDIEHUSET i Århus – fremtidens bibliotek

Kulturarven skal digitaliseres • Kultur for alle • Gladsaxe Bibliograf Markedsføring af e-bøger • Biblioteksklubben: et stærkt brugertilbud To politikerinterviews: Marc Perera Christensen & Anne-Dorte Krog

Nr 1. 2010

BIBLIOTEKER

DANMARKS

(3)

Vagn Ytte Larsen, formand, Danmarks Biblioteksforening

LEDER

Kulturarven

skal digitaliseres

Folketinget bør se på mulighederne

B

ibliotekerne er meget mere end Google, er temaet for Danmarks Biblioteksforenings kommende årsmøde 24.-25. marts i Esbjerg. Mange har gennem årene spået, at bibliotekerne på sigt var alvorligt truet af Google, men historien har vist, at bibliotekets kompetencer stadig er i høj kurs, når borgerne skal finde de rette informationer og have sorteret internetsamfundets mylder af oplysninger, sådan som også DBs Gallup-undersøgelse i sommer viste.

Men bibliotekerne er også Google, og bibliotekerne skal derfor leve i et aktivt samspil med denne store internetgigant. Aktuelt er der i Danmark debat om digitalisering af kulturarven, og hvordan bibliotekerne sikrer den nødvendige fri adgang for borgerne.

Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kongelige Bibliotek, kom med et stærkt og rungende opråb kort før jul: Den danske kulturarv skal digitaliseres, så der er adgang til den via internettet. Forud- sætningen var, at hvis ikke det danske samfund ville afsætte midlerne, måtte man finde andre veje, og her var svaret – GOOGLE. For, som KBs direktør sagde, ville Folketinget ikke afsætte tilstrækkeli- ge midler til, at bibliotekerne kunne sørge for digitaliseringen, så er Google det eneste alternativ, man har set. F.eks i USA hvor Google er i fuld gang med at digitalisere de store forskningsbibliotekers bøger. Regeringen har kun afsat 21 mio. kroner over de næste tre år, og det rækker på ingen måde.

Derfor er Det Kongelige Bibliotek nu gået i gang med at undersøge mulighederne for at indgå en aftale med Google.

I Danmarks Biblioteksforening er vi enige i, at den danske kulturarv skal på nettet. Ja, i princippet bør alle bøger og al anden velegnet kulturarv kunne tilgås via nettet. Her er søgemaskinen Google oplagt, den er enkel i brug, firmaet har ressourcerne og er derfor en mulig partner. Og mange brugere fin- der allerede i dag vej til bibliotekets samlinger og tilbud via søgemaskinen.

MEN før vi klapper i hænderne, er der et par alvorlige hurdler, der skal overvindes. Google er et pri- vat selskab drevet på forretningsbasis, og vi i bibliotekerne må kræve fri adgang til kulturarven. An- dre vigtige spørgsmål skal også afklares. Vil Google blive ved med at være gratis for brugerne, hvis de opnår en monopollignende stilling – og så er der det med ophavsretspørgsmålet, som skal afklares.

Store spørgsmål inden et partnerskab kan indgås. Det danske sprogområde er lille, derfor er det heller ikke Google, der har spurgt KB, men KB som ejer af indholdet, der bejler til søgemaskinen og ikke omvendt, som det er gjort i USA og andre store lande.

Det her er en klar politisk diskussion, som Folketinget snarest skal tage op. Digitaliseringen skal fo- retages, men det koster penge, mange penge. Partnerskaber kan derfor også her være nyttige og må- ske den eneste løsning, men den afgørende forudsætning er: at vi understreger det helt ufravigelige krav – fri adgang til kulturarven.

Folketinget bør tage sagen op!

Det nye Bibliotek, meget mere end Google – Tilmeld dig DBs Årsmøde 2010 på www.dbf.dk Forsidefoto: MULTIMEDIEHUSET, Århus,

ved schmidt/hammer/lassen architects

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 14 årg., nr. 1, februar 2010 Udgiver/Adresse

Danmarks Biblioteksforening

Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V Telefon: 33 25 09 35

e-mail: dbf@dbf.dk www.dbf.dk Redaktør

Hellen Niegaard (hn@dbf.dk), ansvarsh.

Medieudvalgeter rådg. f. magasin og hjemmeside:

Svend Thue Damgaard (B), Niels Dejgaard, Lene Harder, Carl Gustav Johannsen, Pia Friis, Michael Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 2: 15.3. 2010

Tidligere numre

Se www.danmarksbiblioteker.dk Annoncer

Formater og priser: www.dbf.dk, publikationer Grafisk produktion

Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.033

ISSN nr.: 1397-1026 Abonnementspris For medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,-

Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Formand: Vagn Ytte Larsen (A),

Odsherred Byråd

1. næstformand: Hanne Pigonska (V), Odsherred Byråd

2. næstformand: Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Michael Frederiksen (A), Faxe Byråd

Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Byråd Peter Sejersen (A), udvalgsfmd., Nyborg Lisbet Rosendahl (V), udvalgsfmd, Varde

Erna Reutzer, administrationschef, Slagelse Bibliotek Lene Byrialsen, bibliotekschef, Odense

Carl Gustav Johannsen, Associate Professor, Danmarks Biblioteksskole.

(4)

INDHOLD

2 Kulturarven skal digitaliseres

4 Danmarks Biblioteksforening går til valg 5 Sæt den lokale bibliotekspolitik under debat 6 Kultur for alle

8 Læsernes bogpris 2010 9 Danmarks første bibliograf

Caroline Enghoff Mogensen

10 Biblioteket vejen til personlig udvikling, læring og fællesskab

Interview med kulturrådmand i Århus, Marc Perera Christensen (C)

13 Multimediehuset i Århus 14 Vanløse Kulturstation 15 Et indslag

15 DB-direktøren blogger

16 Bredere appel og større tilgængelighed!

Interview med kulturrådmand i Aalborg, Anne-Dorte Krog (F)

18 Forandring fryder - sats på nyindretning Bjarne Finderup Christensen og Line Hoffgaard 20 Et følelsesladet emne

– service til landdistrikterne Annette Brøchner Lindgaard

21 DK Rundt

22 E-bøger: Markedsføring nytter!

Birgitte Skov og Astrid Tang

24 Selvbetjening til Quebec efter dansk model Kent Skov Andreasen

26 Biblioteksklubben i Gentofte - ny markedsføringskanal Signe Langtved Pallisgaard

27 DB MENER

28 Axiell og det virtuelle bibliotek Morten Nørgaard Berg

29 Lammhults Biblioteksdesign og det nye bibliotek 31 Arrangementer 2010

Nye medlemmer

Med klimakonferencen bag os, en veloverstået hvid jul og nytår, er det tid til at smøge ærmerne op i kommuner og biblioteker. De nye kommunalbestyrelser er allerede trukket i arbejdstøjet og har været i gang en hel måned. Er det ikke allerede planlagt, så er det tid for bibliotekerne til at invitere de politiske udvalg, der arbejder med biblioteket, på rundtur, så dets medlemmer ved selvsyn kan se, hvordan bibliotekerne fungerer i dag, inden man rundt omkring i kommunerne skal arbejde med, drøfte og vedtage nye kultur- og bibliotekspolitikker landet over. Danmarks Bibliote- kernr. 1 bringer skyts til dette arbejde! /HN

Er det ﬂere år siden, man sidst kom på biblioteket, har service og medier udviklet sig meget med stadig ﬂere e-bøger og med bibliotekstilbud i nyt regi; denne gang for- tæller Sønderborg Bibliotekom dets indsats for e-materialerne 22

I serien Hvem er hvem i dansk biblioteksvæsen – og hvor ligger udfor- dringerne, er it-virksomheden Axiell og indretningsﬁrmaet Lamm- hults Biblioteksdesign, to af landets tungeste leverandører på deres felter, på banen 28

Hvad skal der ske i kommunerne?

To af landets nyslåede kulturrådmænd har indvilget i at fortælle om deres syn på biblioteket og det kommende arbejde. Marc Perera Christensen(C) fra Århus og Anne-Dorte Krog(F) fra Aalborg. 10/16

Århus Kommunes Multimediehus

Præsentation af fremtidens bibliotek par excellence 13

(5)

Valget til Danmarks Biblioteksforenings nye Repræsentantskab og dets to valggrupper for de kommende fire år er nu blæst i gang og tegner meget spændende.

H

vem der vælges til Gruppe A, om der er tale om mange gengangere er endnu ikke klart; gruppen udgøres af de nyvalgte politikere i DBs 89 medlemskommuner, der svarer til hele 94,4% af Danmarks befolkning.

Rigtig mange af de siddende personlige og institutionsmedlemmer har ønsket at være med igen og genopstiller, men som kan- didatlisterne for gruppen også viser, er der stor interesse for bib- lioteksforeningen, dens aktiviteter og politiske udmeldinger ude i sektoren. Blandt kandidaterne for de personlige medlemmer opstiller således ni nye fagfolk, mens tallet er fem fra kategorien institutioner og organisationer.

På www.dbf.dk – Organisation – kan man se sammensætningen af det nuværende Repræsentantskab, som slutter sit arbejde med årsmødet i marts i Esbjerg. I næste nummer af Danmarks Biblioteker, foreningens magasin, kan man læse om Repræsen- tantskabets arbejde og indsats i 2009, såvel som om det for- gangne års store bibliotekspolitiske spørgsmål.

G

ruppe A er medlemskommunernes politikere fra det kommunale udvalg, som biblioteket hører under. Hver enkelt af de fem regionale biblioteksforeninger repræ- senteres af fem medlemmer valgt af og blandt Valggruppe A på de fem regionsforeningers generalforsamlinger, der afholdes i løbet af januar måned i år. Mandatfordelingen ajourføres af Forretningsudvalget efter d’Hondts metode med maksimalt 10 tillægsmandater.

Hvem, der blev valgt for regionerne, er ved redaktionens ophør endnu ikke klart, eftersom generalforsamlingerne ligger sidst i januar, men det vil fremgå på www.dbf.dk og siden blive offent- liggjort på DBs generalforsamling den 25. marts i år i Esbjerg under årsmødet.

Ved generalforsamlingen i år vælger Valggruppe A af sin midte landsformand og 1. næstformand.

V

alg til Gruppe B sker for første gang ved elektronisk afstemning og gennemføres fra den 15. januar til den 15.

februar 2010. Dog får de få medlemmer uden en mail- adresse, valgmaterialet sendt pr. post. Stemmeberettigede er alle personlige medlemmer henholdsvis alle institutionsmedlemmer, som har betalt kontingent for 2010.

Der skal vælges i alt 12 repræsentanter og fire suppleanter for de personlige medlemmer og fire repræsentanter og to suppleanter for institutions- og organisationsmedlemmer.

Husk at stemme inden den 15. februar. Link til stemmesedlen findes på det valgkort, som DB har fremsendt til alle stemmeberettigede på e-mail.

Resultatet af valget offentliggøres torsdag den 19. februar 2010 på www.dbf.dk og tillige i Danmarks Bibliotekernr. 2/2010, der udkommer den 15. marts i år.

Å

rsskiftet var deadline for opstilling til Repræsentantska- bets Gruppe B, som omfatter de to valgkategorier: personlige medlemmer og institutionsmedlemmer.

Hvem er de, og hvad mener de?

Se de mange kandidater og deres valgudtalelser på Danmarks Biblioteksforenings hjemmeside: www.dbf.dk.

Ifølge de nyreviderede vedtægter åbnedes der i 2009 mulighed for, at de studerende også kunne blive repræsenteret i Repræ- sentantskabet, ingen har dog ønsket at opstille. Der sker derfor ikke valg blandt bibliotekarstuderende i år.

Biblioteksforeningens 2. næstformand, formand for Gruppe B, vælges på Valggruppe B’s møde på årsmødet torsdag den 25.

marts 2010 i Esbjerg. Valgbare er de 16 repræsentantskabsmed- lemmer, valgt ved den skriftlige afstemning.

DB går til valg

Hvem skal sætte biblioteksdagsordenen og tale bibliotekernes sag over for Folketinget, kulturminis- teren, Kommunernes Landsforening, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Biblioteksskolen og offentlig- heden i det hele taget i denne kommunale valgperiode?

R E P R Æ S E N TA N T S K A B E T

Hellen Niegaard

(6)

5

Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 1

Sæt den lokale

bibliotekspolitik under lup

Nye politikker for kultur- og fritid samt biblioteker er på vej landet over. Hvor kulturområdet tidlige- re stod bagerst i køen for nyvalgte kommunalpolitikere, er forholdet anderledes i dag, hvor stadig ﬂe- re kommuner bruger kulturen til at proﬁlere sig på og til at tiltrække nye borgere og arbejdspladser

L O K A L B I B L I O T E K S P O L I T I K

F

orud for sommerens budgetfor- handlinger for 2011 skal rigtig mange kommuner have set deres kultur- og fritidspolitik herunder evt. bibliotekspolitikker efter i sømmene, så de matcher de nye politikeres ønsker og ambitioner for de kommende år.

Kultur- og Fritidspoli- tik i Middelfart. Mid- delfart har været tidligt ude og har netop for- muleret kommunens visioner for KulturØen og det øvrige kultur- og fritidsliv i kommunen.

Efter et åbent møde i slutningen af november med fokus på to ho- vedområder:

• Kultur, formidling og oplevelse i et stærkt lokalt engage- ment

• Leg, bevægelse og idræt

- har man nu fået fast- lagt sin overordnede strategi og mål og de nødvendige handlinger for at nå dem. Bibliote- ket er en del af det første.

Når det gælder dette område, har man bl.a. en lokal innovationsproces som mål.

Den skal transformere KulturØen til kultur- og videnshus for gensidig inspiration, videnudveksling og samarbejde mellem kulturaktørerne. Middelfart Kommu- ne står i spidsen for processen med bibli- otekslederen som tovholder.

Bibliotekspolitiki Slagelse.Slagelse Bib- liotekerne vil være Danmarks bedste, det fremgår af kommunens netop vedtagne

bibliotekspolitik. Et enigt Kulturudvalg i Slagelse vedtog på sit møde den 25. november en overordnet politik og vision for kommunens biblioteker, og ambitio- nerne er høje.

Konkret skal det ske ved at fokusere på brugerinddragelse, selvbetjening, læ-

ring, borgerservice, kultur- og litteratur- formidling og børn.

Bibliotekspolitikken afspejler, ifølge Sla- gelse Bibliotekerne selv, at opgaverne spænder vidt, og at der skal tages mange forskellige metoder og medier i brug, når man vil nå målet. Nu skal man i gang med at udmønte det i konkrete mål og opgaver. Bibliotekernes nye motto er: “Mange flere sider end du tror.”

Danmarks Biblioteksforeningopfordrer alle sine medlemskommuner til at udar-

bejde strategier og planer for bibliotekernes udvikling, helst i en lokal bibliotekspolitik.

“Borgerne har krav på at vide, hvilken service og hvilken kvalitet, de kan forvente i videnssamfundets Danmark”, fastslår DBs formand Vagn Ytte Larsen. “Kommu- nerne bør overveje behov og ambitioner og få sig en politisk besluttet bibliotekspolitik med beskrivelse af bibli- oteksprofil og service.”

Kommunerne skal f.eks. drøfte og tage stilling til, hvordan man vil sikre biblio- teksservice decen- tralt, om man vil etablere turistinfor- mation eller Bor- gerservice i sam- menhæng med bibliotekstilbuddet og om bibliotekerne skal sammentæn- kes med andre tilbud og evt. afspejle kommunernes politiske udvalgsstruktur på kulturområdet.

Efter kommunalreformen er kulturen og fritidslivet placeret således, at hovedpar- ten, 65 kommuner, har et selvstændigt Kultur- og Fritidsudvalg, i 15 af kommunerne er kulturen derimod en del af et Skoleudvalg, mens 18 kommuner har placeret Kultur- og fritidsområdet sammen med plan, turisme, sundhed, erhverv mv ( KL 15/1-10).

Hellen Niegaard FOTO: Lammhults Biblioteksdesign Slagelse hovedbibliotek - nicheområde for børn

Biblioteket på KulturØen, Middelfart

(7)

F

or omkring et par måneder siden, udsendte den konser- vative kulturminister, Carina Christensen, sin nye kulturpolitiske strategi Kultur for Alle – kultur i hele landet. Heri siger ministeren bl.a.:

“Den konstante strøm af nye kulturtilbud, ny viden og nye ind- tryk kan hurtigt og nemt blive overvældende for os. Så overvæl- dende, at vi ikke længere kan få øje på vores fælles referenceramme og mister orienteringen.

Det skaber en trussel for sammenhængskraften i vores samfund. Hvis vi står uden billede af vores fælles historie og kulturarv; hvis vi kun har et unuanceret billede af den verden, der om- giver os; hvis vi mister lysten og evnen til at tale fornuftigt med dem, som vi er uenige med – ja så kan vores demokrati ikke overleve i længden.”

Med strategien udtrykte Carina Christensen et specifikt ønske om, at alle skal have adgang til relevante og vedkommende kulturtilbud, ikke med flere kulturinstitutioner men med satsnin- ger på tværs af sektorer og kommunegrænser. Hun fremhævede

Kultur for alle

Nyt kulturpolitisk strategioplæg fra kulturministeren:

Kunst og kultur skal længere ud og sammenhængskraften styrkes

Strategiens fokus:

Fremtidens Kulturaftaler Brugerinddragelse Børn og Unge

Kunst, kultur og kulturarv i det offentlige rum Åbne og tilgængelige kulturinstitutioner Kultur og Medier

Kulturinstitutionernes strukturreform

(8)

Kære kulturminister: udnyt tiden! Lød opfordringen fra Vagn Yt- te Larsen, Danmarks Biblioteksforenings formand og socialde- mokratisk medlem af Odsherreds byråd, til kulturministeren lige før jul.

Han nævner, at bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforening pt venter på udmeldingerne fra Folkebibliotekernes rolle i vi- denssamfundet, ministerens aktuelle udvalg. Han spørger, hvad sker der indtil de kommer i foråret?

“I sin kulturpolitiske strategi Kultur for Allenævner ministeren bl.a. bibliotekerne som det gode eksempel, der er på forkant med en ny teknologi og med aktualitet og relevans for alle borgere, og som har evnet at tænke på tværs af institutionsgrænser.

Det er vi i DB enige med ministeren i, men samtidig er der de senere år sket markante nedskæringer i biblioteksbudgetterne, med nedlæggelse af filialer i kølvandet på kommunalreformen.

Og nu kan citronen altså ikke presses mere!”

Skal bibliotekerne, som landets mest besøgte kulturtilbud, også fremover kunne holde fanen højt og bidrage til at nå længere ud, til at nå flere og til i det hele taget at sikre kvalitet i servicen, så skal der lægges mere håndfaste planer for, hvad bibliotekernes rolle skal være fremover, både på lokalt og på nationalt plan, mente formanden.

“Danmarks Biblioteksforening ser frem til konkrete biblioteks- anbefalinger fra ministeren og udvalget, men vi må så også stilfærdigt gøre opmærksom på, at det er kommunerne, som be- taler og driver folkebibliotekerne”.

DBs formand opfordrede samtidig kommunerne til at få gang i debatten om bibliotekspolitikker, mens alle venter på ministerens udmeldinger om det moderne bibliotek: “... ligesom kommunerne skal gå i gang med det kvalitetstjek af bibliotekerne, som Børne- og Kulturchefforeningen opfordrede til i efteråret”, sluttede Vagn Ytte Larsen i sin jule- og nytårshilsen til ministeren og omverdenen.

Kultur for Allekan downloades på www.kum.dk – Publikations- listen.

7

her bibliotekerne for deres evne til at tænke på tværs af institu- tionsgrænser. Sektoren er - ifølge ministeren - langt fremme og har forstået, gennem en positiv omstrukturering bl.a. i forbindelse med strukturreformen, at udbygge kvaliteten men også at formidling af kultur til alle kræver, at man konstant er et skridt foran og opmærksom på, hvor ens brugere bevæger sig hen.

Bibliotekerne har, præciserede strategien, fortsat en stor dan- nelses- og oplysningsopgave – og der er brug for at se på, hvordan biblioteket skal udvikle sig i fremtiden. Her peges på den rapport, som kulturministerens udvalg om Folkebibliotekernes rolle i videnssamfundet er i færd med at lave.

Blandt strategiens øvrige emner vakte især formidling af dansk historie og kulturarven mediernes opmærksomhed. Vi skal bredere ud blandt danskerne, mener kulturministeren, og museer- ne skal tænke nyt og bl.a. gøres mere attraktive med store museer. Museumsfolk bød visionen velkommen, men efterlyste ligesom andre aktører midler til at tage fat på opgaverne.

Strategien affødte hurtigt en række reaktioner. Her skal frem- hæves to fra bibliotekssektoren.

Fra dannelse til sammenhængskraft

Den 5. december orienterede dagbladet Informationom kulturministerens nye kulturpolitiske strategi. Dorte Skot-Hansen, kultursociolog og lektor på Danmarks Biblioteksskole giver sit besyv med i artiklen. Hun hilser strategien velkommen som et længe tiltrængt wake-up-call for et kunst- og kulturliv, der har ekskluderet en tredjedel af befolkningen.

Dorte Skot-Hansen mener, at strategien ligger i tråd med traditionel dansk kulturpolitik, fordi den blandt andet satser på at skabe større viden om ikke-brugerne og skabe relevante tilbud til dem. Men det nye er ifølge hende, at der brydes med den traditionelle dannelsesdiskurs, der erstattes af en fællesskabskurs.

“Hvor kulturpolitik oprindeligt handlede om dannelse - altså om at skabe oplyste og demokratiske borgere, som kunne delta- ge i samfundet - så sættes kulturpolitik i den nye strategiplan snarere ind i en fællesskabsdiskurs, hvor målet med at udbrede kendskabet til kunst og kultur er at skabe mere sammenhængs- kraft i samfundet”, siger Dorte Skot-Hansen og henviser konkret til vendinger som at skabe en ‘fælles referenceramme’ og give alle ‘ejerskab til vores fælles kultur’.

Kultur for Alle skal sikre, at kunsten, kulturen og kulturarven bliver pejlemærker, som alle kan sejle efter.

Kultur for Alle – er en opgave og et fælles ansvar for staten, kulturregioner-

ne, kommunerne, kulturinstitutionerne, familien og den enkelte borger

K U LT U R P O L I T I K

Hellen Niegaard FOTO: Fra Kultur for alle

“

(9)

sammen med oplysninger om, hvordan der kan stemmes til prisen.

DB håber meget, at bibliotekerne igen i år vil være med til at gøre prisen og afstemningen synlig for publikum på biblioteket og på nettet.

Prisen vil i afstemningsperioden også blive promoveret på bibliotek.dk samt på e17.dk, inklusiv link til afstemningssiden.

Nota sørger desuden for, at alle nominerede bøger er tilgængelige for deres brugere.

Vi glæder os til at løfte sløret for de nominerede bøger til januar og håber på jeres opbakning til at støtte op om og synlig- gøre prisen rundt omkring i landet.

For 7. gang kårer Danmarks Biblioteksforening og Berlingske Tidende i samarbejde med landets bibliote- ker den bedste og mest interessan- te danske bogudgivelse i det for- gangne år.

Vinderen af Læsernes Bogpris 2010 findes i løbet af en fem ugers afstemningsperio- de, hvor alle interesserede kan stemme på lige netop deres favorit i et felt på 10 nominerede bøger.

Afstemningen begynder fredag den 12.

februar 2010 og slutter søndag den 21.

marts 2010.

Prisen er på 75.000 kroner, og overrækkes til den vindende forfatter ved festaftenen

på Danmarks Biblioteksforenings årsmø- de i Esbjerg torsdag den 25. marts 2010.

Som tidligere år modtager alle hovedbib- lioteker foldere og bogmærker for Læser- nes Bogpris, som sammen med f.eks. en udstilling af de 10 nominerede bøger kan bruges til at præsentere prisen og afstemningen på biblioteket.

Disse materialer ankommer til biblioteket via kørselsordningen. Der bliver desuden lavet forskelligt materiale, som vil kunne downloades online og benyttes på bibliotekets hjemmeside.

Mandag den 25. januar 2010 modtager bibliotekerne navnene på de 10 nominerede bøger, ligesom alle øvrige praktiske oplysninger omkring både det fysiske og elektroniske PR-materiale fremsendes

Innovation Innovation

Kvalitet Kvalitet

Design Design

BIBLIOTHECA leverer:

• Selvbetjeningsløsninger fra A – Z

• Løsninger til både RFID og stregkode

• Attraktive support- og service- aftaler

• Erfarne teknikere til installationer og servicekald

BIBLIOTHECA er, med flere hundrede installationer i både Danmark, Sverige, Norge og Finland, Skandinaviens førende virksomhed inden for selvbetjeningsautomater, sorteringsløsninger og materialesikring til biblioteker.

Vallensbækvej 22A 2605 Brøndby Tlf.: +45 7027 1008 Mail: info@bibliotheca.dk

Michael Hartz Larsen, informationskonsulent og webredaktør, DB

L ® S E R N E S

(10)

Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 1 9 brugte Facebook-profil er et andet talerør

for brugerne og er helt i overenstemmelse med Bibligrafens fokus på IT og nye medier. Det er håbet, at Bibliografens frem- tid vil rumme mange samarbejder med lokale aktører. Hvordan dette vil tage form afhænger naturligvis af lokalsamfundets ønsker og interesser, men allerede nu ligger det fast, at Gladsaxe Bios tra- dition for filmklubber vil blive videreført og udbygget. For eksempel har Birgitte Kehler Holst og en lokal kunstner en ide om at starte en kunstfilm-klub.

Store forventninger

For tiden arbejder håndværkere, teknikere og arkitekter på højtryk for at gøre den nyrenoverede bygning, der tidligere hu- sede Gladsaxe Bio, klar til åbningen.

Borgmester i Gladsaxe, Karin Søjberg Holst(A), har store forventninger til projektet her kort før den store dag:

“Målet er, at Bibliografen Bagsværd skal være en ny kulturinstitution, der bygger på bibliotekets og biografens kulturværdier. Som institution skal den udnytte den syner- gieffekt, der kan opstå, når to kulturinstitutioner spiller sammen og formår at komplimente- re og supplere hinanden.

Jeg er sikker på, at Bibliografen Bagsværd vil skabe lokal identitet og tryghed, samtidig med at borgernes nysgerrighed vækkes. Vi får et nyt, lokalt samlingssted i Bagsværd. IT, film og medier skal være i fokus, og det er mit ønske, at Bibliografen skal eksperimen- tere med nye teknologiske muligheder og udbrede kendskab til, hvordan man bruger disse for dermed at supplere bibliotekernes øvrige tilbud på IT-området”, siger Karin Søjberg Holst.

På Gladsaxe Bibliotekernes hjemmeside www.gladsaxebibliotek.dk kan interesserede se billeder fra ombygningen og læse mere om projektet.

G

ladsaxes nye kulturinstitution Bibliografen Bagsværd, der åbner 6. februar i år, er Danmarks første fuldt integrerede biblioteksbiograf.

Bibliografen Bagsværd er en sammen- lægning af Gladsaxe Bio og Bagsværd Bib- liotek, og der er hverken tale om en ufor- pligtende flirt eller et platonisk bofælles- skab, men om et fuldt integreret og regi- streret partnerskab.

Som frontkvinde for Bibliografen Bagsværd har kommunen ansat kaospiloten Birgitte Kehler Holst.

Per Grunnet, der hidtil har ledet Gladsaxe Bio, står ved Birgittes side som souschef.

En helt ny model

På det praktiske plan betyder den fulde integration bl.a., at hele huset har fælles åbningstid og skranke.

Denne symbiose på det praktiske plan er i ledelsens øjne en forud- sætning for, at nyskabende og kreative kulturtilbud kan opstå i krydsfeltet mellem det, der før var bibliotek og biograf.

“Vi er ikke to institutioner under fælles tag. Kun hvis vi agerer som et samlet hele, kan vi opnå den maksimale synergief- fekt”, fortæller Bibliografens leder Birgit- te Kehler Holst.

Bibliotekarer og biografpersonale skal ikke udføre 100 % samme opgaver. Der vil være nogle overlap, fordi Bibliografen er én institution, men de forskellige perso- nalegrupper skal selvfølgelig primært be- skæftige sig med det, de er uddannet/op- lært til. Det vil altså stadig være bibliotekarer, der besvarer bibliotekslånernes spørgsmål osv.

Bibliotekstilbuddet vil have IT, film og medier i fokus, hvilket giver god grobund for sammenkoblinger mellem biografens

film og biblioteksmaterialerne. Mens bio- grafgængerne venter på en forestilling, kan de tage sig en kop kaffe og læse film- anmeldelser på opstillede touch screens.

Der vil endvidere blive afholdt diverse workshops i brug af nye medier, f.eks. un- dervisning i at lave film på mobilen, og i café-området vil der blive vist kortfilm på storskærme.

Profil og brugerønsker

Profilen er planlagt i forhold til en overordnet omstrukturering af filialerne i Gladsaxe Kommune, hvor filialen i Mørk- høj skal være profilbibliotek for familie- området, mens kommunens to øvrige filialer omdannes til cafébiblioteker.

Brugerindflydelse

Det er vigtigt for Bibliografens ledelse at imødekomme de lokale brugeres ønsker, så profileringen af nye medier ikke resul- terer i, at bogelskerne føler sig snydt. Bib- liografens brugerråd er med til at udstik- ke kursen og sikre at lokale ønsker imøde- kommes. Gladsaxe Bibliotekernes flittigt

Danmarks

første bibliograf

Når Bibliografen Bagsværd i Gladsaxe slår dørene op 6. februar, går bibliotekarer, biografoperatører, ﬁlmnørder, lystlæsere, computer- freaks, kaffesøstre og lokale ildsjæle sammen i gang med at skabe en helt unik kulturinstitution

Fra byggesitet. Bibliografens leder Birgitte Kehler Holst

Caroline Enghoff Mogensen, kommunikationsmedarbejder, Gladsaxe Bibliotekerne

FOTO: Mia Lundholm

(11)

Siden Marc Perera for fire år siden blev byrådsmedlem har det på grund af tidnød været småt med biblioteksbesøg. Men som han frimodigt siger: “Når jeg ikke lå- ner noget på biblioteket, så er der jo andre, som kan låne de bøger!”.

Nyt videns- og kreativitetscenter Om baggrunden for at investere stort og skabe flotte rammer i et kommende Mul- timediehus, siger Marc Perera Christen- sen: “Biblioteket er en populær ydelse, og de nye rammer skal sikre fortsat popula- ritet og brug også om 10 år!”. Han betrag- ter samtidig dette nye videns- og kreativitetscenter som en vigtig brik i udviklingen af hele havneområdet, inkl. etablering af en letbane.

Finansieringen er i store træk på plads.

Hele herligheden løber op i små 1.800.000 mio. kroner, hvoraf Multimediehuset står i 375 mio. kroner; den næste opgave bliver så at finde de ni mio. kroner, som den afledte drift vil koste. Det regner Marc Pa- rera Christensen ikke med bliver noget problem, borgmester Nikolai Wammens og byrådflertallets opbakning bag hele projektet taget i betragtning. Det nye Multimediehus skal efter planen åbne med udgangen af 2014.

“Opgaven bliver så at skabe en balance- gang mellem dette nye interaktive kultur- fyrtårn og det mere traditionelle bibliotekstilbud, som århusianerne flittigt bruger i dag. Mine forventninger til Multime- diehuset er, at det fremtidssikrer vores bibliotek som det uformelle læringsrum, således at det også om 20-25 år er muligt at tilegne sig læring uden forudgående kendskab, altså læring i sin mest enkle form. Vi skal sikre adgang til viden uden

Biblioteket vejen til

personlig udvikling, læring og fællesskab

I N T E R V I E W

“Biblioteket er vigtigt. Dets betydning for den personlige udvikling og dets iboende læringsaspekt kan nærmest ikke overvur- deres”, fastslår kulturrådmand Marc Pe- rera Christensen som noget af det første.

Et andet aspekt, han lægger afgørende vægt på, er muligheden for demokratisk læring i bibliotekets regi, ligesom han tror på, at der er mange muligheder for at styrke og stimulere kultur- og fritidsakti- viteter med en kombination af bibliotek og andre områder – fra borgerservice til foreninger, idræt og skolebibliotek (kombibiblioteker). Både for at nå ud til flere borgere, store som små, og for at stimulere og skabe fællesskaber lokalt. “Jeg har den grundholdning, at man, uanset bag- grund, indtægt, alder og hvad der ellers måtte være af parametre, skal være velkommen på biblioteket. At biblioteket – læringsrummet – skal være åbent og let tilgængeligt for alle!”

I det hele taget synes der ingen slinger i valsen hos den jyske metropols nye kul- turrådmand. Hverken når det gælder det nye hovedbiblioteksbyggeri i Århus eller biblioteksidéen som sådan. “For mig har vi i det danske samfund to fælles kultur- referencerammer, to kulturbevarende institutioner, som vi stadig alle er fælles om. Det ene er folkeskolen og den anden er bibliotekerne”, siger han, der i dagbladet Jyllands-Postenciteres for: ’Kulturen begynder på biblioteket’.

Marcs biblioteker

To ting har især fyldt meget i Marcs egen barndom: musik og læsning. Som barn og barnebarn af musikere spiller han selv klaver og er meget glad for musik, men også læsning og biblioteket har sat sit stærke præg på hele hans opvækst.

“Fra vi var helt små sørgede mine foræl- dre, især min mor, for at tage min søster og mig med på biblioteket. Bøger har altid fyldt utrolig meget i mit liv, og mine for- ældre gjorde også meget ud af at læse op og tilskyndede os til at læse selv. Og vi læ- ser stadig.

Mit allerførste bibliotek var skolebibliote- ket på Højvangsskolen, og da der ligesom ikke var mere at dykke ned i der, tog min dansklærer en snak med mine forældre, og det førte til, at jeg selv begyndte at tage bussen ind til Viby Bibliotek, selv om jeg ikke var ret gammel. Det indebar en hori- sontudvidelse, der virkelig ville noget, og jeg kom der i hvert fald en gang om ugen.

Biblioteket i Viby er jeg simpelthen vokset op med. Den dag kom dog også, hvor der heller ikke var mere at læse dér, og nu gik turen til hovedbiblioteket en gang om ugen; og da jeg så kom på Katedralskolen, fik jeg min naturlige gang i Midtbyen og kom der endnu mere. Mens jeg studerende kom også fagbiblioteket på Erhvervsa- kademiet til.”

En decembertravl solskinsdag møder Danmarks Biblioteker Århus’ nyvalgte kulturrådmand, den kon- servative Marc Perera Christensen. Den 31-årige rådmands kulturambitioner og udmelding om mulig- hederne i at sammentænke kulturfyrtårne og Århus Festuge slog straks efter valget igennem æteren.

Men hvordan ser han på biblioteker og på det kommende Multimediehus, aﬂøseren for det 76 år gam- le hovedbibliotek i Mølleparken. Det fortæller Marc Perera i denne samtale

For mig har vi i det danske samfund to fælles kulturreference- rammer, to kulturbeva-

rende institutioner, som vi stadig alle er

fælles om.

Det ene er folkeskolen og den anden er

bibliotekerne

“

(12)

11

barrierer. Uanset om du selv har en bred- båndsforbindelse eller ej, uanset om du har råd til at gå i boghandelen og købe en bog eller ej. I bund og grund er det den tanke, som biblioteksvæsenet altid har bygget på. Enhver borger skal uanset ud- gangspunkt kunne tilegne sig viden. Og derfor have tilgang til et fuldt moderne biblioteksvæsen.

Men vi skal også være opmærksomme på, at vi er midt i en transformationsfase, siger Marc Perera Christensen. “Selv om der er gjort meget for at involvere borgerne, så er de avancerede planer vi – fagfolk som politikere m.fl. – har gjort os omkring Multimediehuset, jo udviklet i en relativ begrænset kreds set i forhold til, at Århus har omkring 307.000 indbyggere. Det kan næppe være anderledes med så store og nytænkende projekter, men det er meget vigtigt, at de brugere, der hver dag står af bussen et eller andet sted i Århus for at gå ind på et af vore biblioteker eller på hovedbiblioteket, også fremover oplever, at de får en biblioteksbetjening, der matcher deres hverdagsbehov her og nu.

Samtidigmed at vi skaber et hus, som er dynamisk og indrettet på en måde, så det ikke volder problemer at forandre og for- ny. Modsat det nuværende hovedbibliotek, der i sin tid blev bygget med sigte på bøger og formidling af bøger”.

“Men Multimediehuset må ikke blive en gøgeunge, der skubber de små lokalbiblioteker og kombibiblioteker ud af reden”, understreger kulturrådmanden. “Tvært- om skal vi bruge det som en løftestang for dem. Og som pejlemærke for, hvad gør vi med viden og videnadgang i transforma- tionsfasen – altså i overgangen fra indu-

Marc Parera Christensen

(C), mar- kedsføringsøkonom, ny rådmand for kulturen i Århus og medlem af Det Konser- vative Folkepartis hovedbestyrelse. Blev første gang valgt ind i Århus Byråd ved sidste valg og var da medlem af Børn- og Ungeudvalget

(13)

Fællesskab og samspil

Danmarks Biblioteksforening anbefaler sine medlemmer at satse på partnerskaber, når det for eks. gælder decentral service. Hvordan ser Marc Parera Christen- sen på det?

“Jeg kunne godt tænke mig at lave nogle fysiske faciliteter, hvor en stribe forskellige fællesskaber – foreninger og lignende – udfoldede sig side om side og på samme tid. Således at mennesker, der ikke var en del af nogle af dem, og som kom forbi, kunne opleve, at ’okay, det ser spænden- de ud, det der foregår her. Lad mig enga- gere mig i noget at det.’ Derfor synes jeg, at man i alle vore oplandsområder, i alle vores forstæder: Harlev, Viby, Hasle, Has- selager, Mårslet, Trige, og hvad de nu ellers hedder, skal tænke et fælles fore- ningshus eller lignende sammen med biblioteket. Det ville være godt for fælles- skabet.

Marc Parera Christensen er meget optaget af netop den vinkel: “Et samfund, der ikke orienterer sig mod fællesskabet og hen mod den enkeltes pligt over for fæl- lesskabet, er et samfund, der ikke hænger sammen. Dér er vi nede i grundstammen af min politiske overbevisning som konservativ, og det ansvar man har som borger i et samfund. Også når det ind imel- lem forekommer træls. Også her kommer biblioteket naturligt ind, som indgang til vores samfund og for eksempel som sted for demokratilæring”.

Borgerservice og Biblioteker i Århus om- fatter hovedbiblioteket, Rådhusets Borger- service, en IT- og Kommunikationsafde- ling samt 18 lokalbiblioteker, heraf flere med borgerservice og enkelte som kombi- biliotek

strisamfund over videnssamfund og over i det innovationssamfund, nogle taler om. Ét var jo at have et samfund, hvor man modtog viden – næste skridt at få et samfund, hvor man konstant arbejder med at udvikle viden”.

På biblioteksområdet er det allerførste rådmanden nu skal i gang med udarbej- delsen af en ny biblioteks- og borgerservi- cepolitik. “Det er presserende, og det er jeg så småt, som noget af det eneste faktisk, allerede gået i gang med at kigge på”, røber han. Århus var en af de første kommuner med en reel bibliotekspolitik; den nye skal være færdig omkring juni og være klar til at kunne indgå i budgettet for 2011.

“Så der er ikke vildt meget tid. Men hvis byrådet er enig i det, jeg fremlægger, så tager det jo heller ikke lang tid!”, siger Marc Parera med et stort smil.

En permanent læringsindsats

På spørgsmålet om hvad han mener om bibliotekets voksende læringsopgave, bå- de når det gælder traditionel understøt- telse af læsefærdigheder og når det gæl- der f.eks. it-færdigheder og internetsøg- ning, er kulturrådmanden også helt klar i mælet: “Dét bliver en vedvarende opgave”.

“Mennesket har kunnet læse i flere hundrede år, og siden starten af Frederik den IV.s Rytterskoler omkring 1721, har man haft en forventning om, at mange kunne læse. Ikke desto mindre er der stadigvæk i dag en bekymrende stor andel af den danske befolkning, som er funktionelle analfabeter, og der er stadig stort behov for læringsstrategier og understøttelse af læsefærdigheder. Og når vi her på vej ind i 2010 stadigvæk har en stor befolknings- gruppe, der har problemer med den ba- sale funktionalitet, vi har arbejdet med siden dengang, ja så vil vi nok også have det med informationsteknologien om 50 år.

Jeg tror derfor ikke, at vi skal betragte dén læringsopgave – det at lære folk at bruge de digitale medier og de elektroniske in- formationskanaler – som kortvarig.

Det bliver en fast, vedvarende, kontinuer- lig opgave, som hele tiden skal udbygges og udvikles. Fuldstændig på linje med, at vi har udbygget og arbejdet med læsning og forståelse af ord og tekster. Her er tale om en ever-lasting opgave!”

Om arkiver, fyrtårne og meget mere Samtalen slutter med en snak om nogle af de mange andre store kulturopgaver, der ligger foran den nye kulturrådmand.

Århus er efter Marc Parera Christensens opfattelse dybt privilegeret ved også at huse f.eks. Moesgaard, Den Gamle By og Statsbiblioteket. Men som konservativ politiker og rådmand vil han også gerne slå et slag for hele arkivdelen af kommunens kulturkompleks.

“Vi har jo ikke noget stadsarkiv, vi har ingen stadsarkivar eller byarkivar her i byen, og det er noget, som vi virkelig mang- ler. Vi har nogle rigtig gode arkivforenin- ger og lokalarkiver rundt omkring, som er engagerede flittige og dygtige, men hvor vi jo godt kan se, at aldersgennemsnittet i de foreninger er støt stigende, mens til- gangen af nye unge dynamiske kræfter, der har lyst til at sidde og registrere f.eks.

familiefotografier fra de sidste 100 år – det er ikke lige det, der trækker for at sige det på en pæn måde. Derfor skal vi have fundet en løsning, der gør, at vi også om 10, 20, 30, 40 eller 50 år kan registrere vores samtidshistorie i en arkivfunktion. Og derfor skal vi have fokus på arkivdelen, stadsarkiv, byarkiv”.

Selv ser han gerne, at ressourcerne omkring bymuseet, biblioteket og et sådant arkiv sammenkobles på en eller anden led. Eventuelt i en form for et såkaldt klas- sisk abm-samarbejde (Arkiv, Museum, Bibliotek. red.). “Det mener jeg selv, vil være en oplagt idé, og der, forstiller jeg mig, vil vi kunne lave noget, som er rigtig smart”.

Om den opgave og det område kan tæn- kes ind som partner i et Multimediehus eller i et Multimediehusregi, som en sær- lig satellit for bymuseet og arkivet – eller hvordan, det er underordnet for ham,

men noget skal der gerne ske her. INTERVIEWER: Hellen Niegaard

Et samfund, der ikke orienterer sig mod fællesskabet og hen mod

den enkeltes pligt over for fællesskabet, er et samfund, der ikke hænger

sammen

“

(14)

13

indrettes med særlig appel til børn. Her bliver tale om et sted for både menneskelig udvikling og for møder mellem mennesker på mange forskellige måder. Det nye biblioteksbyggeri kommer ikke alene til at danne rum for dialog men også for information, demokratiudvikling, idéer og inspiration. Innovation og nyeste informationsteknologi vil karakterisere dets service og organise- ring, – ren state-of-the art formidling. Bygningen på omkring 20.000 m²omfatter også Borgerservice, samt eksterne, private IT-aktører og -virksomheder, og et stort p-anlæg i underetagen.

Sammen med arkitektfirmaet Schmidt, Hammer, Lassen Archi- tects, som bl.a. har tegnet Middelfarts KulturØen (2005) og dens bibliotek og Det kongelige Biblioteks Sorte Diamant (1999) og som 2009 vandt kommunens arkitektkonkurrence i fællesskab med blandt andre arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, er kommunen og biblioteket i fuld gang med at konkretisere projektet.

Multimediehuset åbnes ved udgangen af 2014.

M

ere viden om Århus’ brugerinvolveringsproces og om morgendagens fysiske bibliotek, krav og muligheder – med både danske og udenlandske bud på løsninger findes i bogen: Biblioteksrummet. Inspiration til bygning og indretning, udgivet af DB i 2008.

Følg med i Århus-projektets udvikling på: www.multimediehuset.dk/ /HN Århus Byråd vedtog således 2003-2004 et nyt knudepunktfor

kultur og viden, Multimediehuset. Det bliver Danmarks største folkebibliotek og bygges i forbindelse med nyudvikling af de by- nære havneområder, åbning af Århus Å og etablering af en ny letbane på en fremskudt plads mellem åen og bugten.

B

iblioteksbyggeriet er et væsentligt led i kommunens sats- ning på og profilering af Århus som videnby, og det skal af- løse det eksisterende hovedbibliotek fra 1934 i Mølleparken, som gennem mange år har levet med pladsforhold, der ikke længere står mål med benyttelsen og viften af aktiviteter og me- dietilbud. Målsætningen er at skabe det bedste, mest spænden- de og innovative bibliotek i landet: Et Multimediehus.

En omfattende forberedelsesproces med involvering af relevante samarbejdspartnere, brugere, politikere og fagfolk mfl. samt studiebesøg i ind- og udland har allerede fundet sted. Byrådsbe- slutningen om realisering af Multimediehuset bygger dels på kommunens erhvervshandlingsplan, Vækst II, dels på en række forudgående analyser og undersøgelser, der samstemmende har peget på behovet for et nyt hovedbibliotek.

B

orgernes behov for livslang læring i videnssamfundet stiller helt nye krav til et biblioteksbyggeri. Multimediehuset skal derfor ikke kun være ramme om udlån af medier men også un- derstøtte interaktiv videnformidling, læring og oplevelser og

Multimediehuset i Århus

Fremtidens bibliotek bygges i Danmark – i Århus. Verden over planlægges nye biblioteker eller opda- tering af eksisterende faciliteter. Baggrunden er borgernes ændrede medievaner og biblioteksbenyt- telse, de mange nye medieformer og internet-baserede biblioteksservices

Illustrationer fra “Urban Mediaspace”

(15)

forslag, som er indsendt af borgere, brugere og ansatte. Og flere vanløseborgere havde faktisk foreslået netop dette navn”, fortæller biblioteksleder Ole Jensen, der nu er blevet leder for den samlede organisation, og som sammen med Hannah Ha- ansbæk Rasmussen og Trine Ulleriks får ansvaret for stedet; de to varetager hver især hhv. udvikling og koordinering af kulturtilbuddene og biblioteksdrift og - udvikling.

En ny type aktivitetsprogram skal fra for- året gøre KULTURSTATIONEN til en re- gulær, lokal kulturdynamo, bl.a. via et ud- bredt samarbejde med andre aktører i og uden for Vanløse. Det overordnede mål er at skabe nye kulturtilbud, at overraske og provokere og at gøre bydelen til et endnu bedre sted at bo og arbejde i.

V

ed årsskiftet blev Vanløse Biblio- tek og Vanløse Kulturhus, beliggende ved S- og Metrostationerne i Vanløse og begge ombygget og nyindret- tet i 2005, til KULTURSTATIONEN VAN- LØSE, da bibliotek og kulturhus blev lagt sammen.

“Fusionen sker for at skabe én stor kultur- enhed, som samlet kan tilbyde bydelens hen ved 36.000 borgere flere og bedre kulturtilbud gennem en ny fælles ledelse, tættere samarbejde og fælles administra- tion. Det nye fællesnavn er valgt efter nøje overvejelse og udvælgelse blandt 129

Vanløse Kulturstation

Hellen Niegaard

PA R T N E R S K A B E R

Det moderne bibliotek skabes og placeres i dag meget ofte i et samarbejde med andre interessenter

og aktivitetstilbud, ofte med biblioteket som omdrejningspunkt og praktisk ledelse. Et godt eksem-

pel er Kulturstationen Vanløse

(16)

>> Kultur & sundhed - en uhellig alliance i Danmark <<

Kultur skal øge livskvaliteten og helbrede sygdomme. De ar- bejder med det i vore nabolande, og de har videnskaben med sig. Hvornårsker der noget her i Danmark?

“Kultur skal helbrede sygdomme”, “Det er ikke en skrøne – kultur kan faktisk helbrede” – lød et par af dagbladet Politikens overskrifter i november 2009 efter en nordisk efterårskonferen- ce om kultur og sundhed i Umeå. Dette gælder, hvad enten man er udøvende kunstner eller som ‘tilskuer’ ser, hører eller læser sig til kulturoplevelser.

Ikke nogen nyhed for de omkring 100 pionerer, politikere, biblioteks- og socialfolk, der deltog i Danmarks Biblioteksforenings store kulturkonference 2008 om livskvalitet og sundhed i Bran- de. Og som læsere af Danmarks Bibliotekerved, har folk i Sveri- ge og Norge i årevis været optaget af den livskvalitet, der følger med, når man beskæftiger sig med kultur. Undertegnede deltog også i omtalte Umeåkonference. Fra Danmark var vi to, mens de øvrige skandinaviske lande deltog med samlet set 200. Af de 200 kom ca. 25 % fra ældre- og skoleområdet. Hele 39 % kom fra kul- turområdet. Deriblandt en del fra svenske biblioteker. Konfe- rencens intention var at stimulere ny udvikling og formidle kundskab, erfaringer samt gode eksempler fra forskning og praksis. Lad mig her blot nævne et indslag.

Forskning og viden om koblingen af kultur og sundhed øges.

Blandt andre talte professor i molekylærbiologi, Gunnar Bjur- sell, fra Göteborgs Universitet om kulturens effekter på hjernen samt kulturens betydning for sundhed. En af Bjursells pointer er, at hjernen via kultur- og naturoplevelse får den nødvendige

‘motion’, der igen – uanset alder – stimulerer kreativitet, ind- læringsevne samt følelsen af sammenhæng.

Göteborg Universitet vil sætte gang i 30 projekter, der skal an- gribe emnet kultur og sundhed fra alle mulige vinkler. Gunnar Bjursell håber, at det ender med at blive et fælles nordisk projekt, der munder ud i en strategi, der kan vise verden, hvordan man skal arbejde med kultur og sundhed.

Som medlem af Danmarks Biblioteksforenings afgående Re- præsentantskab og DBs Kulturudvalg vil jeg her igen kraftigt op- fordre DB til sammen med andre centrale aktører skubbe på, så vi kan få sat gang i konkrete projekter på området; meget gerne gennem Udviklingspuljen, som Styrelsen for Bibliotek og Medi- er fordeler.

Sony, Amazon, Barnes & Noble

Jeg har tidligere skrevet om de forskellige e-bogslæsere fra Sony, Amazon, Barnes & Noble.

E-bogslæserne er interessante, fordi de snart vil ændre hele markedet for bøger og dermed vores læsevaner. På længere sigt tror jeg, at de kan være med til at tilgængeliggøre litteraturen for os alle. Men endnu er den helt rigtige udgave ikke på markedet, altså den, der kan få os til at sige: Wauw – nu er det sgu bedre at læse e-bogen end læse i den af papir.

Men, men, men... e-bøgerne er på vej, og der sker en rivende udvikling af e-bogslæsene.

Du kan se en masse eksempler via min blog. Jeg er også stødt på en blog, der sammenligner e-bogslæsere i forhold til de tekniske specifikationer, men se den selv http://elæser.dk/sammenlig- ning.

Hvordan vil e-bøger påvirke forfatternes økonomi?

Distributionen af bøger bliver stadig mere teknologisk med e- bogen som seneste skud på stammen. Men forfatternes produk- tivitet flytter sig ikke tilsvarende. Hvad betyder den teknologiske udvikling for forfatternes økonomi?

Alt det kan man læse en meget spændende artikel om på http://sperlingske.blogs.business.dk.

Forfatteren bag Joachim Sperling slutter med at foreslå, at vi skal have en levevilkårsundersøgelse

for forfattere og forlag nu – den burde de store forlag selv spon- sorere. Det er trods alt deres produktionsapparat og deres egen overlevelse, der er på spil.

Med den i hånden kan vi så tage stilling til, om de offentlige midler, der trods alt tilgår vores forfattere, fordeles rigtigt.

Men læs selv hele artiklen.

DB-DIREKTØREN BLOGGER

http://biblioteksdebat.blogspot.com/

Martin Lundsgaard-Leth, bibioteksleder, Ikast-Brande Kommune

(17)

kunne komme der stort set hele tiden.

Det er noget af det, jeg gerne vil se på. I dag kan man komme der omkring 66 timer om ugen hvoraf 23 er med beman- ding. Jeg har børn i alderen fra seks til femten år, så de store kan selv gå derhen, de små tager jeg med, og det der med, at vi ikke skalvære der inden klokken 14 for eksempel, er virkelig en lettelse. Ligesom vi i familien er meget glade for, at biblioteket har åbent om lørdagen, så man på den måde også kan få afleveret til tiden”.

Tidlig bogstart

Anne-Dorte Krog har to perioder og otte år bag sig som meget engageret medlem af kommunens Familie- og Socialudvalg, og det præger klart hendes syn på bibliotekernes betydning for Aalborg som kommune/ny storkommune.

“For en kommune som Aalborg har bibliotekerne utroligt mange funktioner. Kul- turelt betonede, oplysningsmæssige, kreative og sociale. Og som det også har været nævnt i jeres blad: Internettet og de digitale medier udkonkurrerer ikke bøgerne. De to ting kan tværtimod gensi- digt inspirere hinanden. Man kan læse en bog og få lyst til at finde noget mere på nettet eller omvendt; man søger noget ad elektronisk vej, som så inspirerer en til at læse en bog. En sådan sammenhæng tror jeg utrolig meget på”.

Bibliotekerne udvider simpelthen hori- sonten, fastslår Anne-Dorte Krog:

“Jo mere smålig og indsnævret, verden ri- sikerer at blive, og jo mere vi får nok i vores eget og os selv, desto vigtigere, tror jeg, det er at få adgang til at udvide hori- sonten og at opleve, hvordan tingene hænger sammen og se ud over ens egen næsetip. Og det gør man altså ved at læse.

I min verden! “.

“Bibliotekerne har en særlig rolle – det er service, noget rart og et godt tilbud. Det er simpelthen en gave, at vi har et biblio- teksvæsen som det danske. Selv kommer jeg ikke så tit på Aalborgs hovedbibliotek, som jeg gerne ville, men vi har et rigtig godt biblioteksvæsen i kommunen, og børneafdelingen er fantastisk, hele tiden åben for nye ting”, fastslår Anne-Dorte Krog anerkendende og nævner som eksempel aftalen med Danmarks Radio om Ramasjang, DR's nye børnekanal, som holder til på og optages i hovedbibliote- kets børneafdeling.

“Det er et scoop! Ramasjang sætter bibliotekerne på ålborgensernes program, og de små valfarter med deres voksne og institutioner til biblioteket og deltager gerne i optagelserne. Det sætter også Aal- borg på Danmarkskortet sammen med bl.a. KUNSTEN, Nordkraft og Utzons nye arkitekturcenter”.

“I det hele taget er der mange spændende ting, børnene kan foretage sig på vore biblioteker. Man kan læse en bog for sig selv eller være sammen omkring de mange interaktive tilbud. Forældre kunne af- levere sine børn her og så nå ud at hand- le, og det er der sikkert også nogle der gør”, siger Aalborgs nye kulturrådmand med et stort smil. Og det er helt fint med hende, for hvem familien, børn og unge er en hjertesag. Hendes egne store børn på tretten og femten bruger flittigt nettet, men når de f.eks. skal skrive opgaver eller søge efter noget, så kan nettet og dets mange muligheder være svært at over- skue; så dét bruger de til overordnet søg- ning og går så videre til biblioteket.

Om sine egne og familiens oplevelser med biblioteket fortæller Aalborgs nye kulturrådmand videre:

“Vi bruger alle biblioteket og læser i det hele taget meget hjemme hos os, og jeg har altid gjort det. I min barndom i Hals havde vi et lille lokalbibliotek, et fælles folke- og skolebibliotek, med en ældre bibliotekar, som bare vidste alt mellem himmel og jord. Da jeg studerede, brugte jeg især biblioteket ude på universitetet, men da også hovedbiblioteket. Mens det i dag meget handler om lokale biblioteks- besøg med mine to yngste børn. Sammen låner vi let 30 bøger med hjem hver måned. Så hos os er der altid bøger, som kan inspirere børnene, og som de selv kan læse, eller som jeg læser op af.”

Selvbetjente biblioteker

Aalborg Bibliotekerne har i de seneste år markeret sig langt ud over den nye storkommunes grænser, og Anne-Dorte Krog er som kommunens nytiltrådte skole- og kulturrådmand glad for de meget omtalte initiativer omkring ny indretning og op- rettelsen af delvist selvbetjente biblioteker.

“Jeg synes faktisk, at bibliotekerne er et af de områder, der er allermest udvikling på.

Selv på de biblioteksområder, hvor vi har haft besparelser, er der alligevel sket en utrolig udvikling. Selvbetjeningsbibliote- kerne er et godt eksempel på, at vi på trods af en sparebaggrund har kunnet prioritere og samle nogle ressourcer, så vi har fået en bedre service med øget til- gængelighed for borgeren. I dag har kommunen fire selvbetjente (delvis, red.) biblioteker.

Jeg bor selv i et lokalområde, Vodskov, hvor vi har fået et selvbetjent bibliotek.

Det fungerer rigtig godt, både når der er folk på og uden, og som privatperson og som mor til fire, så jeg egentlig gerne at åbningstiden udvidedes, så borgerne

Bredere appel og

større tilgængelighed!

Sneen lå stadigvæk meterhøj, og isen dækkede en pæn bid af Limfjorden, da Danmarks Biblioteker på en af Krog, SF, ny rådmand med ansvar for skole- og kulturområdet i Aalborg Kommune, for at høre om hendes kommende valgperiode. Selv er kulturrådmanden opvokset med biblioteket. Hun elsker at læse og har altid borg Bibliotekerne og vil arbejde for en biblioteksudvikling, der har fokus på familien, børn og ældre, og som muligt ud til befolkningen

I N T E R V I E W

(18)

17

Derforer Anne-Dorte Krog også begejstret for det Bogstart-projekt, som Aalborg Bibliotekerne har igangsat, og som giver folk i socialt belastede områder og i om- råder, hvor mange ikke har dansk som hovedsprog, muligheder for at læse fra en tidlig alder.

“Det har så stor betydning, at man også her får præsenteret bibliotekerne, og hvad bibliotekerne kan byde på. Herun- der hvad det betyder, at man kan og væn- ner sig til at læse. Vi har to projekter kø- rende for øjeblikket, ét i Aalborg Øst og ét i Nord, og de kører rigtig, rigtig fint.” Hvor vigtigt det er med bibliotekstilbud til alle i en tidlig alder, har rådmanden også ople- vet i børnehaver, hvor biblioteket og dets bogkasser modtages med stor glæde blandt børnene.

Dét at have en bog, man selv har lånt og læser er stort. Det er derfor meget meget vigtigt, at biblioteket kommer ud af huset og når alle børn”.

Anne-Dorte Krog har store forventninger til Bogstart og dets betydning på sigt, som hun som politisk ansvarlig for også skole- området håber, vil kunne aflæses i læse- færdigheder senere hen. Noget hun gerne ser undersøgt og evalueret.

Samarbejde på tværs

I forlængelse af Bogstart-projektet næv- ner Aalborgs nye kulturrådmand også et par af de fællesskaber med andre aktører og institutioner, som biblioteket indgår i, som nye veje til at nå længere ud:

“I Trekanteni Østbyen spiller biblioteket sammen med et kulturhus, og i Haralds- lund udfolder biblioteket sig sammen

årets første dage mødte Anne-Dorte syn på og ønsker for biblioteket i den gjort det. Hun er begejstret for Aal- får bibliotekets tilbud længst

med svømmehal, wellness-center og café.

Det giver bredde og tiltrækker mange borgere i alle aldre. Heriblandt adskillige som ikke hidtil har hørt til de faste biblio- teksbesøgende”.

Anne-Dorte Krog er da også enig med kulturminister Carina Christensen, når denne i sit kulturpolitiske udspil peger på kulturtilbud på tværs af kulturinstitutioner og i fællesskab med andre tilbud som en vej til at nå den tredjedel af befolkningen, der ikke bruger eller ikke kender de mange kulturtilbud. “Her ligger en af den kommunale kulturpolitiks fornemste opgaver”, mener hun.

Kulturrådmanden ser også særdeles posi- tivt på bibliotekernes aktuelle læringsop- gave. Sådan som man løser den i Aalborg med Netting.dk, et e-læringstilbud. Det er også en anden måde at nå ud over ram- pen på, synes hun.

Anne-Dorte Krog (F),

ny rådmand og formand for Skole- og Kulturudvalget i Aalborg Kommune, er civiløkonom HD-A. Hun har sid- det to perioder i byrådet og er bl.a. medlem af KKR Nordjylland, et af KL’s fem regionale Kommunekontaktråd.

(19)

Økonomien og de

bibliotekspolitiske ambitioner Inden vi går hver til sit, spørger jeg selv- følgelig også til Aalborg Bibliotekernes økonomiske råderum. Aalborg lå i den seneste officielle statistik (for 2008) omkring 7% under landsgennemsnittet.

Hvordan vil man finde ressourcer til nye tiltag og bl.a. nå endnu længere ud?

Anne-Dorte Krog kan ikke love guld og grønne skove. Hun siger:

“Som helt ny kan jeg ikke sidde og give nogle løfter her og nu. Især ikke da vi på biblioteksområdet allerede i dag har nogle politisk vedtagne besparelser, som skal løses. I 2011 skal der således spares 3 mio.

kroner ved effektivisering af den decen- trale biblioteksstruktur (pt 15 afdelinger + tre busser, red.). Men det er jo klart, at der også på biblioteksområdet, som på så mange andre områder, vil være en smer- tegrænse. Her er det afgørende, at vi har de rigtige medarbejdere og en dygtig bibliotekschef, så vi får lavet de rigtige prioriteringer i vores biblioteksvision og strate- giske mål. Dem ser vi på hvert år og 2010 ligger fast, og nu skal vi til at se på målene for 2011. I denne forbindelse vil der selv- følgelig være nogle områder, hvor vi må sige, at her kan vi altså ikke kvalitetsmæs- sigt skære, for så udhules det biblioteks- væsen, vi ellers er så glade for.

Planen er at få lavet en grundig analyse og få opstillet nogle faglige prioriteringer, og at vi med dette materiale som udgangs- punkt politisk overvejer, hvordan den nye storkommunes borgere ude omkring bedst kan betjenes fremover. Om der skal lukkes nogle steder. For eksempel til for- del for bogbusservice. Eller om vi kan etablere nye partnerskaber. Blandt andet som dem, der er etableret med kommunens borgerservice på de tre biblioteker, der før kommunalreformen var hoved- biblioteker. Den kombination har vi gode erfaringer med i kommunen, selv om man ude i lokalområderne måske endnu ikke helt har vænnet sig til, at biblioteket også rummer denne funktion.”

“Og”, slutter rådmand Anne-Dorte Krog,

“Jeg tror på, at ikke bare hovedbiblioteket men også lokalområderne fremover sik- res god kvalitet og gode løsninger. At vi kan klare de økonomiske krav samtidig med, at vores biblioteksvæsen fortsat ud- vikler og fornyer sig og også får mulighed for at sætte helt nye aktiviteter og tilbud i værk”.

INTERVIEWER: Hellen Niegaard

Nørresundby: En rolig stund i en af bibliotekets mange nye hyggekroge – med udsigt over Limfjorden

To unge gutter hygger sig ved computerne i Storvorde

Storvorde: med et mylder af folk og materialeudstilling i baggrunden

Foto: Aalborgbibliotekerne

(20)

Forandring fryder

Resultater opnås ikke alene gennem store investeringer i nye ﬂotte fysiske rammer. Forandring kan også ske med små midler: omﬂytning af eksisterende inventar, kraftigere eksponering af materialerne og ved at tænke i nye former for tilgængelighed og række ud mod lokalsamfundet er effektive virkemidler, viser er- faringer fra tre af Aalborgs lokalbiblioteker.

Storvorde Bibliotek og Vodskov Bibliotek er begge beliggende i mindre, selvstændige byer uden for Aal- borg, mens Nørresundby Bibliotek er et større bydelsbibliotek

B I B L I O T E K S U D V I K L I N G

År 1 efter forandringerne

Nørresundby Bibliotek: udlån +14,9 % besøg +23,7 % Storvorde Bibliotek: udlån +44,6 %

besøg +52,7 % Vodskov Bibliotek: udlån +8,1 %

besøg +9,1%

19

D

u går rundt i dit lokale super- marked efter de sædvanlige varer, og pludselig opdager du, at der er flyttet om på tingene. Småirriteret indleder du jagten på varerne på indkøbssedlen: et pund kaffe og en leverpostej. Undervejs opdager du, nærmest tilfældigt, at de faktisk har et pænt udvalg af eksotiske delikatesser, som ryger direkte ned i kurven.

Genkender du situationen?

Aalborg Bibliotekerne har taget ved lære af forretningslivets metoder. Det kan nemlig godt betale sig at forandre vore biblioteker. Uanset om forandringen bes- tår i flere åbningstimer, ny profil eller ny indretning, så frister vi vores brugere med nyt indhold, nye services og en mere spændende præsentation af det eksisterende tilbud. Folk vil gerne overraskes og fristes!

I 2008 tog vi tre lokalbiblioteker under kærlig behandling og fik tre ubetingede succeshistorier ud af det: stigninger i ud- låns- og besøgstal og positive reaktioner fra brugerne.

Nørresundby Bibliotekhar en stor gen- nemstrømning af en mangfoldig bruger- skare og rummer dermed mange forskellige aktiviteter. Et særligt kendetegn for bibliotekets brugere og lokalområdet er netop, at der er et meget stærkt ejerskab for biblioteket. Førhen mødte man ind- retningsmæssigt et nedslidt bibliotek, som tiden var løbet fra. Med en gennem- gribende nyindretning med fokus på at skabe et moderne, lyst og indbydende biblioteksrum er der blevet mere luft og plads til hyggekroge, en flot udsigt og trådløst internet, som understøtter bru- gernes mobilitet og udnytter kvadratme- terne bedre. Miljøet er skabt med fokus på en bredt sammensat målgruppe og indbyder til ophold, samvær og fordybel-

se. Mange brugere kommer op til flere gange om ugen eller endog dagligt og bruger biblioteket som en forlængelse af deres dagligstue. Med bibliotekets fysiske rammer i orden, fokuserer vi nu mere på den indholdsmæssige side ved at skræd- dersy en skarp profil for biblioteket.

Storvorde byhar i de seneste år været præget af en massiv tilflytning af aktive og ressourcestærke familier, der sætter pris på lokalsamfundets mange kvaliteter, men også stiller krav om service, ikke mindst på kulturområdet. Biblioteket lå i mange år på byens skole, som en del af et typisk, hensygnende fællesbibliotek, men da byrådssalen i det tidligere rådhus blev ledig efter kommunalreformen, fik biblioteket mulighed for at flytte ind på byens mest synlige adresse. Og vi er i den grad blevet opdaget af en langt bredere del af byens borgere, ikke mindst børnefamili- erne, hvilke sætter sit præg på indretningen og atmosfæren. Vi er blevet et samlingspunkt midt i byen, hvor folk mødes, hvor der er aktiviteter og arrangementer, såvel dem vi selv står for, som dem andre bruger vores bibliotek til. Vi har fået et netværk af samarbejdspartnere; foreninger, institutioner og lokale ildsjæle, som udnytter og værdsætter den ressource, som et folkebibliotek er for et lokalsam- fund.

Den største forandring for Vodskov Bibliotek er i dag, at der også er åbent, når personalet ikke er til stede. Ved at kombi- nere betjent og ubetjent åbningstid er der skabt større tilgængelighed for brugerne og en øget grad af selvbetjening. Der er nu 66 timers åbent (en udvidelse på 94,1

%), hvoraf 23 timer er med personalet til stede. Bibliotekets overskrift er “Det åbne bibliotek”, og vi har i indretningen arbejdet med at skabe åbenhed udadtil mod brugerne og lokalsamfundet. Ved at inte-

grere Neo Feng Shuis indretningsprincip- per (f.eks. omkring placering af møbler og farvesammensætning), er resultatet blevet et lyst og åbent miljø. Bibliotekets nye profil er at være dynamo og magnet i lo- kalområdet: at være en synlig samar- bejdspartner og sætte gang i aktiviteter samtidig med, at biblioteket er det naturlige samlingspunkt i byen.

Et væsentligt tiltagpå de tre biblioteker har været eksponeringen af vores vigtig- ste vare, materialerne! Erfaringer fra det åbne formidlingsområde “Zonen” på Ho- vedbiblioteket i Aalborg viser, at en anderledes måde at præsentere og formidle materialerne på i høj grad øger benyttelsen. Der er kasseret mere end 20 % af ma- terialebestanden, og langt flere materialer udstilles nu på en indbydende måde med forsiderne fremad. Filosofien er, at færre materialer formidles bedre, og at forsider sælger.

Den positive fremgang i udlåns- og be- søgstal vidner om, at det kan betale sig at se på lokalbiblioteket med friske øjne og tænke i foranderlighed. Succesen skyldes ikke mindst en imponerende og målrettet indsats fra medarbejderne.

Bjarne Finderup Christensen og Line Hoffgaard, begge områdeledere,

Aalborg Bibliotekerne