• Ingen resultater fundet

EU-konvent vil have Europas ungdom i tale

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "EU-konvent vil have Europas ungdom i tale"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

BRUXELLES - Formanden for EU-konventet om Euro- pas fremtid, den tidligere franske præsident Valéry Giscard d’Estaing, indledte sin første arbejdsdag med at ignorere den “bestyrelse” på 15 stats- og regeringschefer, der for blot to måneder siden ansatte ham til jobbet. Giscard d’Estaing ønsker, at konventet skal udarbejde en europæisk forfatning, der kan god- kendes ved en folkeafstemning i midten af 2004, og dermed er han fra første arbejdsdag på kollisionskurs med EU-landenes stats- og regeringschefer, der har et væsentligt lavere ambitionsniveau - herunder en langt mere forsigtig tidsplan.

Hvis Giscard d’Estaing skal vinde over EU-lederne, kræver det en stærk alliance med andre vigtige aktører.

Her håber konventformanden på en alliance med de nationale parlamenter og med to aktører, der hidtil ikke har haft nogen synderlig indflydelse på organisa- tionen af EU-samarbejdet og den retning, det bevæger sig i:

UUnnggddoommmmeenn.. Giscard d’Estaing sagde i sin åbningstale til konventets 105 medlemmer i tors- dags, at han ønsker, at der hurtigst muligt samles et ungdomskonvent, som kan inspirere konventmed- lemmernes arbejde. Konventet er blevet anklaget for primært at bestå af midaldrende mænd. Den kri- tik blev afvist af både den spanske premierminister og EU-formand, José María Aznar, formanden for Europa-Kommissionen, Romano Prodi, og for- manden for Europa-Parlamentet, Patrick Cox, da de åbnede konventets arbejde.

DDee nnyyee mmeeddlleemmssllaannddee.. De nationale parlamenter i de kommende EU-medlemslande fra Central- og

Østeuropa samt Cypern, Malta og Tyrkiet har hver udpeget to medlemmer til konventet, mens deres regeringer har udpeget hver ét medlem. Det giver konventet den fordel, at det resultat, det når frem til - formentlig et udkast til en forfatning - vil være det første europæiske dokument, der er udarbejdet med deltagelse af de kommende medlemslande.

Derudover vil konventet løbende holde en meget tæt kontakt til hele civilsamfundet for at få ideer og inspi- ration fra den organisatoriske verden. Den ene af kon- ventets to næstformænd, den tidligere belgiske premi- erminister Jean-Luc Dehaene, har fået til opgave at or- ganisere debat og dialog mellem konventets medlem- mer og civilsamfundet.

“Vi må være parate til at lytte, hvis konventets arbej- de skal blive en succes, og hvis vi skal sikre borgernes opbakning til en europæisk forfatning,” sagde Jean- Luc Dehaene ved konventets åbning.

Han pegede på en række forslag til inddragelse af civilsamfundet, som han i løbet af denne uge vil præ- sentere:

Internettet skal bruges til debat og dialog og funge- re som et medie, hvor borgere og organisationer kan henvende sig til konventet.

Der bør i alle EU- og kandidatlande organiseres na- tionale konventer og debatter om Europas fremtid.

Dehaene foreslår en benchmarking for at vurdere, hvilke lande der har fundet de bedste debatformer.

Den danske regering har allerede afsat 30 millioner kr. til debatten.

Mandagmorgen

Nr. 9 | 4. marts 2002 |29

EU-konvent vil have Europas ungdom i tale

EU

Fremtidsdebat. Ledelsen af Konventet om Europas fremtid går efter nye alliancepartnere i kampen for en europæisk forfatning - Ungdommen, ansøgerlandene og det civile samfund skal mobiliseres mod EUs rege- ringsledere - Overraskende enighed om EU mellem unge og gamle europæere

nr9_side_29-31KONVENT.qxd 01-03-02 16:58 Side 29

(2)

På det europæiske niveau skal der skabes en struk- tur for diskussion med blandt andet frivillige organisationer. Konventet vil ud over ungdomskon- ventet organisere udspørgninger af eksperter mv.

Ungdommelig EU-opbakning

Kritikken af konventet for primært at bestå af mid- aldrende mænd har været massiv. I medierne har det været en udbredt opfattelse, at det er et dårligt signal til omverdenen, at Europas fremtid udelukkende drøf- tes af mænd i grå jakkesæt. Men det er ikke sikkert, at debatten om Europas fremtid ville blive væsentligt an- derledes, hvis konventets deltagere var yngre.

Der findes kun meget begrænset materiale om ung- dommens holdninger til EU-samarbejdet. Eurobaro- meter lavede en undersøgelse sidste år, men der er tale om telefoninterview og ikke en mere dybdegående un-

dersøgelse af unges holdninger til EU-samarbejdet.

Eurobarometers undersøgelse viser, at der som ud- gangspunkt er god opbakning hos de unge europæere til, at EU skal beskæftige sig med en række af de om- råder, som i dag udgør grundstenen i EU-samarbejdet.

Et flertal af unge er således tilhængere af, at EU skal bidrage til at beskytte miljøet og bekæmpe kriminali- tet. Se figur 1. Og de opfatter især EU-medlemskabet som en garanti for, at de kan bosætte sig, arbejde og studere i et hvilket som helst EU-land.

Men på nogle områder ser det ud til, at de unge ser anderledes på EU-samarbejdet end de ældre. De unge mener f.eks. ikke, at EU bør opprioritere arbejdet med forskning og udvikling. Det er i direkte modstrid med EU-landenes officielle politik, der siden EU-topmødet i Lissabon har opprioriteret dette emne. Omvendt mener næsten halvdelen af de unge, at EU bør opprio-

30| Nr. 9 | 4. marts 2002

Mandagmorgen

Andre prioriteter

Hvilke af følgende udsagn mener du er en del af at være “en indbygger i Den Europæiske Union”?

Figur 2: Unge europæere støtter en række af EUs prioriteter. Men prioriterede EU-områder som forskning og forbrugerbeskyttelse står ikke højt på de unges dagsorden. Danske unge mener ikke, at beskæftigelse skal være højt prioriteret i EU.

Kilde: Eurobarometer 2001.

0 10 20 30 40 50 60 70 Retten til permanent at flytte

til ethvert andet EU-land

Retten til at arbejde i ethvert andet EU-land

Retten til at stemme til lokale valg i det EU-land, hvor du er bosat Retten til at stemme til nationale valg i det EU-land, hvor du er bosat Retten til at stemme til EU-parlamentsvalg i det EU-land, hvor du er bosat Adgang til social- og sundhedsvæsenet alle steder i EU

Muligheden for at studere i alle lande i EU Pct.

Danmark EU15

Unges EU-værdier

Hvilke af følgende områder mener du, at EU skulle prioritere højt i de kommende fem år?

Figur 1: Fri bevægelighed i EU-landene for at bo, arbejde og studere er en af de vigtige værdier ved at være EU-borger mener unge europæere. De ønsker også i modsætning til ældre adgang til sundhedsvæsenet i alle medlemslande.

Kilde: Eurobarometer, 2001.

0 10 20 30 40 50 60 70 Uddannelse og praktik

Sikkerhed på arbejds- pladsen og beskyttelse af arbejderen Beskæftigelse

Den offentlige sundhed

Forbrugerbeskyttelse

Bekæmpelse af kriminalitet

Frihed til at arbejde, studere og bo, hvor du har lyst til i EU Forskning og udviklings- arbejde indenfor nye informationsteknologier Miljøbeskyttelse Pct.

Danmark EU15

nr9_side_29-31KONVENT.qxd 01-03-02 16:58 Side 30

(3)

ritere arbejdet med sundhedsområdet. Det står i skarp kontrast til alle ledende EU-politikere. De mener, at den kommende EU-forfatning klart bør understrege, at EU ikke skal blande sig på sundhedsområdet.

Ser man på de danske unge, anser mere end 40 pct.

det for at være en væsentlig del af det at være EU-bor- ger at have adgang til social- og sundhedsvæsenet i alle medlemslande. Se figur 2.

Til gengæld opfatter mindre end en fjerdedel af de unge retten til at stemme ved valg i det EU-land, man er bosat i, som en væsentlig del af EU-borgerskabet.

Europæisk værdidebat

Ifølge Valéry Giscard d’Estaing skal konventets arbej- de indledes med en værdidebat, hvor konventets med- lemmer skal diskutere og definere, hvad der er fælles europæiske værdier. Her skal der i de første måneder lyttes til ungdommen, organisationerne osv.

I Danmark vil projektet Youth 2002 bidrage til vær- didebatten. Projektet samler 1.000 unge fra 33 euro- pæiske lande til en diskussion om europæiske værdier og europæisk forfatning. I to uger skal de unge disku- tere Europa på en række danske folkehøjskoler.

Når værdidebatten er overstået, skal konventets medlemmer i gang med en drøftelse af, hvordan EU- samarbejdet i fremtiden skal organiseres. Det er især den diskussion, der kan ende i et reelt opgør mellem konventets medlemmer og EU-landenes stats- og re- geringschefer.

EU-lederne har i deres oplæg til konventet defineret en række områder, der skal diskuteres. Men lige så in- teressante er de spørgsmål, som de ikke har opfordret til at diskutere. Det gælder bl.a. den fremtidige insti-

tutionelle indretning af EU-samarbejdet, som stats- og regeringscheferne mener blev afklaret med vedtagel- sen af Nice-traktaten.

Men konventets formand lagde ikke skjul på, at han ønsker, at konventet også skal diskutere EUs institu- tionelle setup. Her håber Giscard d’Estaing på opbak- ning fra landene fra Central- og Østeuropa, der blev udsat for en ganske brutal behandling ved Nice-for- handlingerne. Eksempelvis blev flere østlande tildelt færre medlemmer af Europa-Parlamentet end nu- værende EU-lande med lige så stor befolkning.

I modsætning til tidligere traktatændringer i EU har konventformanden lagt op til, at konventet skal pro- ducere et forfatningsudkast, som har rimelig bred op- bakning blandt de 105 medlemmer, men ikke nødven- digvis konsensus. For at forfatningen skal blive et juri- disk gyldigt dokument, skal det vedtages ved en rege- ringskonference og ratificeres af de nationale parla- menter. Men der er også mulighed for at sende et for- fatningsforslag ud til en vejledende folkeafstemning - på samme måde som EF-Pakken blev sendt til vejle- dende folkeafstemning i Danmark i 1986. En sådan fremgangsmåde ville give en ikke-bindende europæisk forfatning stor realpolitisk betydning.

Konventets arbejde forventes afsluttet om godt et år. Det skal derefter følges op af en regeringskon- ference, der efter de nuværende planer skal indledes i januar 2004.

Ole Vigant Ryborg | or@mm.dk

Referencer

- european-convention.eu.int - europa.eu.int/futurum/

Mandagmorgen

Nr. 9 | 4. marts 2002 |31 nr9_side_29-31KONVENT.qxd 01-03-02 16:58 Side 31

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Disse spæn- dende fra skarpe diplomatiske og økonomiske sanktioner og energiaf- presning, over politisk, økonomisk og endda militær støtte til separati- stister (som på Krim-halvøen

Dyk i arkiver gi- ver ham endvidere materiale til at fortælle om den sociale udvikling i storbyerne og ikke mindst den talri- ge og ikke ufarlige underklasse, der fristede en

Når Judt i sin fortælling kan placere ud- viklingen af den europæiske model (fortælling 3) som liggende i logisk forlængelse af fortælling 2 (opbyg- ningen af den moderne demokrati-

Men det var lige så klart, at de ikke umiddelbart kunne fungere på lige vilkår inden for det politisk- økonomiske system, som det euro- pæiske projekt var blevet udviklet til

Hverken kunder eller konsulenter stoppede det arbejde, de var i gang med, men der blev heller ikke besluttet noget for fremtiden.. Så fulgte foråret med en masse arbejde inden

Mens de øvrige EU-lande først skal i gang med at rode i de endnu ikke eksisterende idekataloger for, hvordan en bred folkelig debat om Europas fremtid kan organiseres, så har den

De nationale parlamenter får en række nye opgaver i EU-samarbejdet – Nationale politikere kan stoppe EU-lovgivning, påvirke udenrigspolitikken, granske politisamarbejdet og

Flere af Europas politiske ledere har udnyttet terrorhandlingerne til at fremme deres egne in- denrigspolitiske dagsordener - Den danske regerings EU-visioner ligger i ruiner,