Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Kropshåret spirer. Håret rundt

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

FEBRUAR 2015

FORBRUG • ^MAD • SUNDHED

FEBRUAR 2015. PRIS 39 KR.

GRATIS FOR COOP-MEDLEMMER

OM AT TERPE

NUTTEDE OPSKRIFTER

KROPS-

SYS BJERRE

DET KAN DU BRUGE

SKYLLEMIDDEL OG GÅ I HAVFRUESKO VÆRE RASENDE

I STEDET FOR

med kanin

HÅRET vender tilbage

(3)

spirer

f e b r u a r 2 0 1 5 • s a m v i r k e . d k

12 tema hår

Pels. Flere kvinder lader håret på kroppen gro, mens mændene gør, som kvinderne befaler, og fjerner håret på ryggen

Kropshåret

tekst: Mads Munch nielsen • foto: kaM & co • illlustration: Peter Meder

(4)

E

met. På en rullevogn står små varmekar med hvid og rød flydende karamellignende masse og en brun flettet kurv med en pertentligt stablet stak ispinde. Et gråt stræklagen dækker hele briksen, hvorpå seancen foregår.

»Ritsch!« lyder det, da jeg får hevet en stribe hår af fra min ellers ikke særlig behårede mave, efter at jeg i øvrigt har lagt mig op på briksen med hovedet i fodenden. Det føles lidt, som om man bliver bidt af et større insekt.

Smerten forsvinder hurtigt og erstattes af ømhed.

Briksen står i klinikken Art of Wellness i Kongens Lyngby nord for København. Her fjerner ejer Mette Kjærgaard Jensen og hendes ansatte ellers mest hår på kvinder, der kommer for at få glatte ben, intimområder, underarme og overlæber, men også mænd finder vejen forbi. De skal primært have fjernet hår på ryggen.

Men hvorfor fjerner vi egentlig vores kropshår?

Det ved Christian Graugaard noget om. Han er læge og professor i sexologi ved Sexologisk Forskningscen- ter på Aalborg Universitet og har skrevet bogen Cor- pus – rejser i menneskekroppen. Her går han blandt an- det i dybden med hår. Han peger på en række tæt sam- menhængende grunde til, at vi fjerner vores kropshår:

hygiejniske, æstetiske, sociale, religiøse og seksuelle.

»Kroppen er vores visitkort i verden, og mennesker har til alle tider iscenesat deres krop, hvad enten den blev pakket ind i korsetter og krinoline eller udsmyk- ket med tatoveringer og kunstfærdige frisurer. Det handler dels om at fortælle omverdenen en historie om sig selv, dels om at skabe sig en identitet og føle, at man er nogen og betyder noget,« siger han.

Og kroppen er i de senere år blevet en endnu mere væsentlig markør til at vise sin identitet end tidligere, og her er kropsbehåring vigtig.

»I dag er der næsten ingen grænser for, hvor fanta-

måder at fortælle historier om sig selv på, og jo mere man går op i kroppens behåring, desto mere vil man typisk også modificere sin krop på alle mulige andre måder.«

Lader håret gro. Selvom hårfjerningskli- nikker, hårtrimmere og andet grej har kronede dage, lader flere kvinder faktisk håret på kroppen stå, sammenlignet med i 2009. Det viser en ny undersø- gelse, som Voxmeter har foretaget for Samvirke, når man sammenligner den

med en tilsvarende undersøgelse, som YouGov foretog for det daværende FDB Analyse for seks år siden.

Christian Graugaard peger på en spi- rende retrobølge blandt danskerne, hvor kvinder vælger at lade blandt andet kønshåret gro, mens mændene vil give deres højre underarm for et velvoksent skipperskæg.

»Kropsidealer har som alt andet deres svingninger, og på et tidspunkt vender de kulturelle strømninger, så efter

At trimme sit kropshår er kun én af mange måder at fortælle historier om sig selv på

Christian Graugaard, læge og professor i sexologi

(5)

14 tema hår

Jesus havde da skæg?

År 0 1000

1800

1900

Det todelte skæg

Tandbørsteskægget

Valgskægget At Jesus (født omkring år 0

og død i omkring år 30) havde fuldskæg, var først noget, som mange antog i det 6. århundrede. Tidligere historiske beviser peger dog på, at Guds søn slet ikke havde skæg.

Svend Tveskæg (ca. 960- 1014) var konge af Danmark og England. Tilnavnet Tveskæg tyder på, at Svend delte sit fuldskæg på midten. Det var moderne i England i den tid, han var konge dér, og kunne ses på engelske mønter. Tilnavnet fik han først efter sin død.

Charlie Chaplin (1889-1977) blev kendt for sit »tandbørste-overskæg«, som han faktisk kun bar under optagel- serne som vagabondfigur, fordi han fandt det komisk. Hitler (1889-1945) valgte samme skægtype, og hans rædselsre- gime fik nok den type skæg til at gå af mode for evigt.

Abraham Lincoln (1809-1865) modtog få uger før, han blev valgt som USA’s 16. præsident, et brev fra den 11-årige pige Grace Bedell, som syntes, hans ansigt så for tyndt ud. Han lod efterfølgende skægget gro – og blev valgt som præsident.

ret,« siger han og fortæller, at vi lever i en tid, hvor alt er til forhandling, og hvor mange typer kulturelle tegn – her kropshår eller ej – sagtens kan optræde på samme tid.

Anderledes end for kvinderne, der er blevet mere afmålte med at fjerne deres kropshår, ligger mændene faktisk på

Ja, ansigtet 90% 31%

Ja, benene 4% 68%

Ja, armhulerne 14% 66%

Ja, ryggen 8% 0%

Ja, brystet 9% 2%

Ja, intim 26% 40%

Nej 6% 16%

Undersøgelsen er foretaget blandt 1005 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år i december 2014 og sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse fra 2009.

Kilde: Voxmeter for Samvirke og YouGov for FDB Analyse

Samvirke spurgte danskerne

Har du inden for det seneste år barberet dig, fjernet eller fået fjernet hår på et eller flere af følgende steder i ansigtet eller på kroppen?

Mænd Kvinder

Ned fra 49%

Ned fra 77%

Ned fra 80%

(6)

1960 2007

2014 2004

Bakkenbarterne

Hipsterskægget The King – eller Elvis

Presley – (1935-1977) huskes for en periode med særdeles buskede bak- kenbarter. Elvis-entusiaster hylder stadig den form for skægmode.

2014 Eurovision Song Contest. Den syngende drag blev mere kendt for sit fuldskæg end for selve sangen Rise Like a Phoenix, men skægget er faktisk delvist malet på.

lig begivenhed i november måned, hvor herrer lader deres overskæg gro for at sætte fokus på mænds helbred.

Hr. Skæg (1971– ) er en skæg dansk børne- tv-vært, som har mørkt skæg helt ned til knæene. Hans skæg er en slags forlængelse af hipsterskægget, som mange især unge mænd anlægger i disse år.

2015

Vi vil gå langt for at blive en del af fæl- lesskabet og opnå accept og bekræftelse fra dem, vi beundrer eller elsker,« siger Christian Graugaard.

Og tilbage på klinikken fortæller Met- te Kjærgaard Jensen også, at de mandlige kunder ofte skal have et skub hjem-

mefra fra deres partner, før de får gjort noget ved rygmåtten.

»Mange mænd er sikkert generte og foretrækker at eksperimentere hjemme foran spejlet. Eller måske lade deres kæ- reste stå for æstetikken. Og så er der sikkert en del mænd, der synes, at det er penge ud ad vinduet at gå på skønheds- salon, når de kan ordne det ganske gratis med barbermaskinen derhjemme,«

Kropsidealer har som alt andet deres svingninger, og på et tidspunkt vender de kulturelle strømninger, så efter en hårløs periode følger ofte en behåret

Christian Graugaard, læge og professor i sexologi

procent af de danskere, der fjerner hår i intimområdet, gør det oftest med en skraber

samme niveau som for seks år siden. Om- kring hver tiende mand fjerner hår fra brystet, cirka en fjerdedel fra intimområ- det, mens kun meget få mænd foretræk- ker glatte ben, viser vores undersøgelse.

»Hvad hårtrimning og -fjerning for mænd angår, ses der ganske vist ingen udvikling siden 2009, men det er, fordi det store skred allerede var sket dengang for seks år siden. At hver tiende mand for eksempel fjerner eller får fjernet hår fra brystet, er en senmoderne trend, som åbenbart har bidt sig fast,« siger han.

Sociale kamæleoner. Mens gadebil-

mandeoverkroppe, vælger kvinderne i øget grad at gå på klinik for at få bugt på kropshåret, viser vores undersøgel- se. Men hvem fjerner vi egentlig vores kropshår for?

»Det er svært at svare på, for hvis skyld vi gør det. Det enkle svar er naturligvis for vores egen, men i realiteten forhol- der vi os jo alle sammen til kulturelle kropsidealer, som former os som mennesker og præger vores syn på, hvad der er smukt, godt og rigtigt. Dertil kommer, at vi alle sammen er nogle sociale kamæ- leoner, som uden at bemærke det tager bestik af de mennesker, vi ser op til. Det

(7)

16 tema hår

Håret der ikke bliver gråt

Ruth Frida Dejgård, 90 år, er pensione- ret. Får sit hår permanentet og klippet hver fjerde måned.

»Folk tror, jeg er 20 år yngre. Jeg tror, det har noget med mit hår at gøre, men jeg tænker ikke selv over det. Det er da dejligt at få at vide, at man ligner en på 70, men når jeg kommer op i bussen, er der ingen, der vil rejse sig. Så må jeg jo sige, at jeg altså gerne vil sidde dér, da jeg er over 90. Sidste gang jeg blev permanentet, kunne jeg godt se, at der var kommet lidt grå hår i siderne og oppe på toppen. Men det er jo tidens tand, ikke?

Måske kunne jeg dog godt finde på at smøre lidt på håret, sådan noget creme med farve, men jeg har aldrig farvet det.

Det kunne aldrig falde mig ind at bruge mange penge på shampoo eller frisør, og jeg betaler kun 295 kroner for klip- ning og permanent. Det er meget billigt.

Min mor havde også lysebrunt, dejligt, kraftigt hår og blev heller ikke særlig gråhåret. Jeg er meget forfængelig. Når jeg skal ud, sætter jeg mit hår og tager makeup på, for jeg vil ikke være grim.

Jeg vasker mit hår meget – hver tredje dag!«

Håret der faldt af

Anne Bie Hansen, 28 år, studerer statskundskab. Fik alopecia, plet- skaldethed, som 20-årig.

»Efter jeg begyndte at miste mit hår, begyndte jeg at tænke over, hvordan jeg præsenterer mig selv på en måde, så folk ikke tænker det forkerte om mig.

Et aspekt er at se syg ud. Men en anden ting, jeg er blevet bevidst om, er, hvor mange signaler vi sender med vores hår og påklædning. Nogle tror, jeg er vege- tar og skal have soyamælk i min kaffe.

Jeg har fået fortalt, at jeg var indbegre- bet af Ungdomshuset, men den dag havde jeg også sort tøj på og ring i næsen.

Jeg blev engang spået til at læse kunst- historie, hvilket jeg fandt enormt skægt, fordi jeg læser statskundskab. Mit hår kan også provokere folk, som tror, jeg tror, jeg er noget. Så jeg har måttet for- holde mig til, hvad folk tænker om mig på godt og ondt. Men det har også været sjovt. Nogle gange er det dog irriterende at skulle tage så mange forholdsregler.

Jeg har prøvet at have paryk på, men det var bare ikke mig. Folk kigger tit på mig, men ikke når jeg tager hue og jakke på om vinteren. Man tænker ikke over, hvor befriende det kan være bare at være normal.«

Personligheden sidder i …

det krøllede Hår

Pelle Johansen, 34 år, arbejder som lærervikar på folkeskole. Synes, hans hår er lidt rock and roll, når han tager solbriller på.

»Jeg har altid haft krøllet hår. Min far har sådan sort krøllet hår, ikke afrohår, men lidt derhenad. Det brune må komme fra min mor. Jeg lod mit hår vokse i 8. klas- se, da jeg begyndte at høre Nirvana og Metallica. Det var lidt sådan, at hvis man hørte metal og rock, så ville man godt have langt hår, og det var mærkeligt, hvis man havde kort hår og samtidig hørte metal og rock. Nu har jeg egentlig bare beholdt mit lange hår, fordi jeg synes, det er pænere til mig – den musik er nemlig slet ikke lige så stor en del af min identitet mere, som da jeg var teenager.

Da jeg startede som lærervikar, kunne børnene godt komme med nogle kommentarer, og jeg er FCK-fan og stikker lidt ud på tribunen, så jeg har fået nogle kommentarer gennem årene på grund af mit hår, men det er ikke så mange.

Folk kan stadig godt synes, det er lidt mærkeligt. Jeg sætter håret op, når der er et behov for, at jeg er mere neutral. For eksempel hvis jeg skal til jobsamtale.«

TeksT: Mads Munch nielsen • foTo: lisbeTh holTen

(8)

Det lange hår

Karin Bonnesen, 52 år, designer tøj for stomiopererede. Håret er hendes force.

»Jeg kan tydeligt huske engang som barn, da jeg overnattede hos min mormor. Hun stod på badeværelset i sin lyseblå flonel natkjole og børstede sit røde hår, der nåede helt ned til numsen. Siden dengang har jeg også vil- let have langt hår, for det var så fint. For mig signalerer mit hår, at jeg er feminin og ung- dommelig. Det er ikke, fordi jeg vil løbe fra min alder, men jeg er meget piget og kan ikke forstå, hvorfor man skal være kortklippet, når man når en vis alder. Da jeg fødte min søn for 12 år siden, blev jeg rigtig syg. I dag har jeg stomipose, og i den forbindelse kan man godt føle, at man mister sin kvindelighed. Jeg har ikke en stor flot numse og store bryster, men jeg har mit hår, min force. Jeg kan sætte det op, når jeg går til fest, samle det i en knold i nak- ken, når jeg arbejder, eller bare have det løst, flette det eller have hestehaler, ja, jeg kan gøre, hvad jeg vil. Med alderen har mit hår mistet lidt af sin farve, og derfor farver jeg det selv hver anden måned i en farve meget lig min naturlige.«

til have- og parkingeniør.

Betalte for børneklip, indtil hun blev 21 år.

»Mit hår er sådan lidt feagtigt – det er meget tyndt. Det gik mig mere på, da jeg var lille, men jeg tænker stadig tit over det. Især når det regner og blæ- ser, og mit hår ellers ser fint ud hjemmefra, men efter ti minut- ter bare er helt fladt og slasket.

Og så bliver det altid meget elektrisk om vinteren. Alle mine veninder skal bruge to elastikker til at sætte deres hår op. Jeg behøver kun én. Siden jeg var to år, har jeg nulret tot- ter i mit hår, når jeg er træt. En underlig vane. Jeg bemærker det ikke selv, men mine venner kommenterer det ofte. Og frem- mede i byen har før troet, at det var, fordi jeg flirtede med dem.

Men jeg var bare træt. Mit hår kan ikke blive længere, end det er nu, og jeg tror, det er, fordi jeg nulrer det så meget, at det knækker. Jeg bliver altid mis- undelig, når jeg ser piger, der har sådan noget langt, sundt og naturligt hår. Sådan noget vil jeg virkelig også gerne have.

Det er egentlig underligt, at hår betyder så meget. For det er jo bare sådan noget dødt noget,

De FiltreDe DreaDlocks

Benjamin Carlsen, 30 år, er kok og underviser. Fik dreadlocks på en rejse i New Zealand for tre år siden.

»Af hygiejnemæssige årsager har jeg altid mit hår i en knold, når jeg er på arbejde.

Men jeg kan godt lide at have det løst, når jeg har fri. Jeg bruger en speciel shampoo til dreads en gang om ugen, og så bruger jeg noget voks lavet af bivoks, som jeg smører i dem, så de holder sig pæne. Jeg har altid syntes, at det ser godt ud at have dreads. Dreadlocks kan spores tilbage til gamle kulturer såsom oldtidens Egypten og er ofte blevet brugt som udsmykning.

Historien går desuden på, at nogle ken- yanske politikere blev smidt i fængsel for at modsætte sig det britiske kolonistyre og valgte at lade deres hår gro som en form for oprør og modstand mod kolonimagterne.

Så symbolsk viser man – og jeg – solidari- tet med de undertrykte ved at gro dreads.

Jeg får ikke så mange reaktioner på mit hår – færre end jeg havde forventet. Men folk synes generelt, det er pænt til mig. Jeg har dog oplevet nogle gamle damer, som er kommet hen og har hevet i dem og sagt, at de gerne vil klippe dem af, fordi de synes, de er ulækre og beskidte. Men det må man

(9)

18 tema hår

Håret rundt

hule under armene Lidt mere end hver syvende mand fjerner håret under armene, mens to ud af tre kvinder foretrækker det glatte look i armhulerne. Fjerner du dit armhulehår, kan det måske hjælpe med at reducere svedlugt, da sved og bakterier sætter sig fast i lokkerne i armhulerne, som derfor bliver mere ildelugtende.

bare Fødder Fodsålerne og håndfladerne er de eneste steder på kroppen, hvor der ikke vokser hår.

sommerklare ben

Skal håret væk på underbenene, er voksbehandling den løsning, der holder længst, medmindre du har så kraftig hårvækst, at det kan fjernes med laser. Flere

klinikker er begyndt at bruge voks af sukker, som efter deres udsagn er mere mild mod huden end almindelig voks.

øjenbryn samler skidt Vores øjenbryn og -vipper er ikke bare til pynt. De har også den funktion, at de leder skidt og sved væk fra vores øjne, så vi ikke får saltvand i øjnene, når vi for eksempel løber en tur.

Øjenvippe- og øjenbrynshår er desuden de hår på vores krop, som oftest ryger af for at give plads til nye. Det gør de cirka hver femte måned.

de længste lokker

Den kinesiske kvinde Xie Qiuping fik i 2004 målt sit hår til at være hele 5,67 meter. Det svarer til, at to mennesker ville kunne sjippe med det. Hendes tidligere mandlige konkurrent, Tran Van Hay fra Vietnam, døde i 2010, og hans hår var helt op til 6,8 meter langt.

Krøller eller ej. Hår kan være sexet eller frastødende, stritte i alle retninger eller bruges som sjippetov

TekST: maDS muncH nieLSen iLLuSTraTion: Line HoLTegaarD

(10)

de ældste er gladest for IntImhår Lidt flere end tre ud af fem danske unge mellem 18 og 34 år fjerner intimhår, og med alderen bliver vi knap så glade for at tage trimmeren eller skraberen frem på badeværelset. To ud af fem mellem 35 og 49 fjerner hår i intimområdet, mens én ud af fem af de 50-64-årige gør det samme. Hos folk over 65 trimmes håret dernede kun hos én ud af 20. Kigger man på kønsfordelingen, er det især kvinderne, der fjerner hår forneden.

Omkring to ud af fem kvinder fjerner intimhår, mens hver fjerde mand gør noget ved håret under bæltestedet.

potent Brysthår Knap hver tiende mand fjerner hår på brystet. At mænd fjerner hår fra halsen og ned, er de senere år blevet mere accepteret.

Skal man tro et gammelt mundheld, er en stærkt behåret mand dog enten seksuelt potent eller, hvis han ikke er, så i det mindste meget stærk.

Kilder: Voxmeter for Samvirke, ordnet.dk, bogen Hår. Sex, samfund,

ørerne BlIver Ikke skaldede Mænd får tit tydelige hår på ørerne, når de bliver lidt ældre. Man ved dog ikke helt hvorfor. Der er ikke forsket så meget i hår på ører, da forskerne er meget mere interesserede i hårtab.

følge Ordbog over det danske sprog er karsehår tætklippet, opretstående hovedhår.

fra pels tIl hår

De første mennesker var langt mere behårede på kroppen, end vi er i dag. Da vores forfædre begyndte at jage i mere varme og tropiske områder, blev håret gradvist mindre nødvendigt. Hovedhåret forblev dog tæt, og mange eksperter mener, at det simpelthen er, fordi de mænd med den mest imponerende hårpragt lettere kunne skræmme deres fjender væk – og fik børn.

Vores hår er ikke kun et levn fra gamle dage. I dag har det stadig mange funktioner. Vores hovedhår fungerer som beskyttelse mod solen, og vores hår under armene og i de nedre regioner kan faktisk fungere som en slags smøremiddel, der forhindrer vores armhuler og lår i at gnide mod hinanden, når vi bevæger os.

Kopi fra DBC Webarkiv