• Ingen resultater fundet

Kopi fra DBC Webarkiv

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Kopi fra DBC Webarkiv"

Copied!
25
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Spiller bibliotekarer en rolle i fremtiden?

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

16. september 2003

PRESSEN

BIBLIOTEKS

f a g l i g t l a n d s m ø d e : b i b l i o t e k a r e n s r o l l e i f r e m t i d e n k a n d i t a t s p e c i a l e o m f e s t i v a l e r

M a r i a n n e S v e n d s t o r p o g k l a s i k k e r n e

2 0 0 3

16

(3)

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01

E-mail: bf@bf.dk · Internet: http://www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 10-15.

Sekretariatschef: Johnny Roj-Larsen BF’s hovedbestyrelse

Formand: Jakob Winding (JW), Tlf. A: 38 88 22 33, P: 38 79 80 17, E-mail: jw@bf.dk

Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth (MKS), Frederiksberg Kommunes Biblioteker.

Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38, E-mail:mksloth@post.tele.dk Øvrige hovedbestyrelse:

Pernille Drost (PD), Center for Etik og Ret.

P: 38 86 59 04

E-mail: pernille.drost@tiscali.dk Per Fredborg, Det Digitale Bibliotek, Århus Kommunes Biblioteker.

Tlf. A: 89 40 94 26, P: 86 21 02 98 E-mail: pkf@bib.aarhus.dk Bettina Graabech (BG) TDC Internet Online.

Tlf. A: 86 72 80 73, P: 86 19 47 74 E-post: begr@tdcinternet.dk Jens Ludvigsen (JL),

Sociologisk Bibliotek/Københavns Universitet.

Tlf. A: 35 32 32 70, P: 35 39 56 06 E-mail: jens.Ludvigsen@sociology.ku.dk Joan Mühldorff (JM), HvidovreBiblioterne.

Tlf. A: 36 34 36 04, P: 32 64 63 19 E-post: jom@hvidovre.dk Bente Stonor Nielsen (BST), Ølstykke Bibliotek.

Tlf. A: 47 17 86 00, P: 55 77 66 87 E-mail: bsn@oelstykke.dk

Lis Nielsen (LN), Det Kongelige Bibliotek.

Tlf. A: 33 47 44 57, P: 36 17 52 02 E-mail: lin@kb.dk

Finn Petersen (FP), Nørrebro Bibliotek.

Tlf. A: 35 85 68 53, P: 44 53 79 85 E-mail: noefp@kkb.bib.dk Jette Rasmussen (JR)

Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner.

Tlf. A: 75 22 10 88, P: 75 25 40 55 E-post: jetterasmussen@vardebib.dk

Bibliotekspressen

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 31 01 E-mail: bpr@bf.dk

Internet: http://www.bibliotekspressen.dk Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, journalist Hanne Folmer Schade

Abonnement og annoncer:

Ingelise Dyrlund Frederiksen annoncer@bf.dk

Bladudvalg: Andrew Cranfield, Helle Behrens Eriksen, Bettina Graabech, Per Drustrup Larsen,

Christina Collet Madsen og Anne-Marie Torpe ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening Årsabonnement: 393 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2001 - 30.6.2002 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.394

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF's medlemsafdeling. Uregelmæssigheder i

l det mener bf‘s hovedbestyrelse

L e d e r

I løbet af efteråret lyder startskuddet til medlemsdebatten om BF’s lønstrategi. Debat- ten skal foregå i TR-kollegierne, på medlems- møder, i Bibliotekspressen og på web’en.

BF’s lønstrategi skal diskuteres både inden- for det offentlige ansættelsesområde og det private ansættelsesområde.

Indenfor det offentlige ansættelsesområde vil fokus være rettet mod Ny Løn, hvad er vores erfaringer, positive og negative? Hvad bety- der erfaringerne for BF’s krav til overens- komstfornyelsen i 2005?

Dennis Kristensen, formand for Forbundet af offentligt ansatte, FOA, mener, at Ny Løn bør afskaffes ved næste overenskomstfornyelse.

Ny Løn har ifølge Dennis Kristensen betydet negativ lønudvikling for store grupper på det offentlige arbejdsmarked. »Det er problemet med arbejdsgivernes håndtering af Ny Løn, at de kun vil honorere særlige funktioner og ikke basisgrupperne. Vi har aldrig villet en lønspredning, hvor lavtlønnede sponsorerer højtlønnede.«

Skal BF gå efter afskaffelse af Ny Løn, eller skal BF indtage en mere offensiv holdning, hvor vi stiller krav til en forbedring af Ny Løn – krav om at Ny Løn skal leve op til det op- rindelige formål og ikke være for eksempel et besparelsesobjekt? Der skal være midler at forhandle om.

Undertegnede mener det sidste. Det er van- skeligt at forestille sig et alternativ til Ny Løn, det vil være vanskeligt at vende tilbage til et udelukkende anciennitetsbestemt lønforløb, som vi kendte det før Ny Løn. Men der skal stilles krav til Ny Løn, krav som også arbejds- giverparten skal overholde. Hvem var det, der ville have Ny Løn i 1998? Det var arbejdsgi- verparten.

Definitionen af Ny Løn; at lønnen skal afspej- le funktioner og kvalifikationer, er i sit ind- hold god, men hvorfor er utilfredsheden så stor blandt mange af BF’s medlemmer? Hvad er gået helt galt, hvor skal BF stille krav ved OK 2005? Det er de emner, hovedbestyrelsen skal diskutere med BF’s medlemmer.

Hvordan sikrer vi, at også basisbibliotekarer, der arbejder med det bibliotekariske »brød- arbejde« får en lønudvikling?

BF oplever også, at det er nemmere at for-

der med projekter eller er webmastere, end det er forhandle løn til en udlåns- eller bør- nebibliotekar. Kan løsningen være, at BF stil- ler krav om et lønsystem med flere forhånds- aftaler, der for eksempel honorerer det bibli- otekariske »brødarbejde«, honorerer det ar- bejde bibliotekarer arbejder fælles om? Det arbejde, der er så vanskeligt at definere som en specialfunktion, der kan give tillæg.

På det kommunale område har udmøntnin- gen af Ny Løn været knyttet til forlodsfinan- siering. I hvert overenskomstår er der udmøn- tet en eller anden procent, som parterne kan forhandle om. Den enkelte kommune skal ikke udmønte den anbefalede procent, det har mange kommuner benyttet sig af. Ny Løn er altså blevet en måde at spare på. Det har al- drig været hensigten.

I andre kommuner er forlodsfinansieringen blevet opfattet som et »loft«. Det har heller aldrig været hensigten. Ny Løn er også det provenu, der opstår i forbindelse med gene- rationsskiftet. Overhovedet at få overblik over, hvad der kan forhandles om via Ny Løn bli- ver vanskeligere og vanskeligere for BF’s til- lidsrepræsentanter og kontaktpersoner. Ny Løn er blevet meget teknisk og bureaukratisk.

Ny Løn er blevet meget tidkrævende – en tid, der ofte ikke står mål med resultatet.

Skal BF gå efter at afskaffe forlodsfinansie- ringen? Lønudviklingen på statens område, hvor man ikke har forlodsfinansiering, taler for en afskaffelse. Men staten har også helt andre traditioner for at forhandle tillæg.

BF’s tillægspolitik skal også diskuteres med medlemmerne. Er politikken realistisk i for- hold til den lokale økonomiske virkelighed?

Hvad vil en ændret tillægspolitik betyde for fremtidens bibliotekarer? Skal BF holde fanen højt trods visse nuværende lokale problemer?

Skal bibliotekarer på gammel løn eller bibli- otekarer, der er kommet på Ny Løn fra gam- mel løn, betale for, at fremtidens biblioteka- rer kan få en god løn? At BF holder fast i den nuværende tillægspolitik, kan betyde, at til- lidsrepræsentanten må sige nej til for små til- læg.

Der er mange emner, men også problemer til at igangsætte en god og måske heftig med- lemsdebat om BF’s lønstrategi og politik.

BF’s lønstrategi og Ny Løn

(4)

3 T r e d j e s i d e

En ny A-kasse kan blive konsekvensen, efter at Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse i august har truffet principbeslutning om at undersøge mulighederne for at indgå i et fæl- les A-kassesamarbejde med Dansk Journalist- forbund og Erhvervssprogligt Forbund.

Det kan betyde, at Bibliotekarforbundet udtræ- der af Akademikernes A-kasse, AAK, for blandt andet at opnå de stordriftsfordele, som BF’s sekretariat skønner, at et nyt samarbejde vil kaste af sig.

For et år siden fusionerede Journalisternes Arbejdsløshedskasse og Erhvervssproglig Arbejdsløshedskasse under det fælles navn Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kom- munikation og Sprog. De to forbund har op- fordret BF til at indtræde i samarbejde, og i første omgang undersøger BF’s sekretariat de juridiske spidsfindigheder og de økonomiske konsekvenser af et skifte.

Blandt formålene med det nye samarbejde er:

at forbedre tilbuddet til de dimittenderne og de nyledige.

at forbedre kvaliteten af rådgivningen til medlemmerne.

at udvide medlemsgrundlaget med mindre sårbarhed og større administrativ gevinst til følge.

Når BF’s sekretariat har undersøgt konse- kvenserne, skal hovedbestyrelsen tage ende- lig stilling til, om BF skal indgå i samarbej- det. En del af diskussionen vil gå på, om én af betingelserne skal være, at den fælles A-kas- se ændrer navn, så det tydeligt fremgår, at Bibliotekarforbundet er med i A-kassen. Alt- så om profilskærpende ord som eksempelvis kulturformidler og informationsspecialist skal indgå i titlen på Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog – eksempelvis: Arbejdsløshedskassen for Journa- listik, Kulturformidling og Sprog, AJKS.

/Hermann Når konsekvenserne af et samarbejde er analyseret

skal BF’s hovedbestyrelse afgøre, om forbundet skal indgå A-kassesamarbejde med Dansk Journalistfor- bund og Erhvervssprogligt Forbund.

Pernille Schütz og Claus Willumsen skriver begge i Bibliotekspressen om behovet for at hjælpe trængende biblioteker med boggaver og har hver for sig taget et initiativ. Det er positivt, blot man i højere grad end det som- metider sker i dag, sikrer sig, at det vi forærer de fremmede biblioteker også er det, de har brug for, og ikke bare det, som vi tilfældigvis har tilovers i vores del af verden.

Når den kenyanske leder ifølge Pernille Schütz med glæde ser frem til at modtage boggaver fra Danmark, så tror jeg, at der im- plicit i accepten ligger en forventning om, at hovedparten af de materialer, hans land ville komme til at modtage som gave fra en cen- tral dansk biblioteksorganisation, også er re- levant biblioteksmateriale.

Derfor spurgte jeg om, hvem der havde gen- nemgået det nordsjællandske materiale, og om man eventuelt havde haft repræsentanter for den kenyanske biblioteksorganisation her- oppe for at vurdere, hvad der var brugbart i kenyanske biblioteker, sådan at modtagerne ikke blev påført den belastning det er, at mod-

tage helt usorteret materiale. Men i øvrigt tror jeg, at en screening af materialet efter mod- tagerlandets retningslinier også ville kunne foretages af en erfaren dansk bibliotekar. Man kunne måske også medsende en form for ka- talogisering, som modtagerorganisationen eventuelt kunne kopiere. Når grovsorteringen har fundet sted, var det måske en idé at sælge de frasorterede bøger på et dansk loppemar- ked for på den måde at skaffe lidt penge til nyindkøb.

Jeg har siden Baltikum blev frit, haft forbin- delse med en lettisk kollega og har set nogle af hendes biblioteksafdelinger og fået noget at vide om, hvad det var for problemer, hun stod i, efter at Letland blev selvstændigt. Der var gamle bøger nok, både på russisk og til en vis grad også på lettisk, men man manglede de- sperat nye, aktuelle materialer, primært på let- tisk, men også på hovedsprogene, og indhol- det af de vestlige gavepakker var sjældent re- levant materiale. Derudover var der et stort behov for fornyelse af biblioteksteknikken.

Vi skal hjælpe, men inden vi sætter noget i

gang, skal vi sætte os ind i modtagernes be- hov. Og måske også minde os selv om, at et bibliotek – heller ikke i den 3. verden – er en tilfældig portion bøger.

Et bibliotek kan defineres som en samling materialer, som der er gjort noget meget dyrt ved:

Materialerne er blevet udvalgt, sådan at de bredt dækker oplevelses- og informations- behovet i det samfund biblioteket skal be- tjene, både med hensyn til titelvalg, eksem- plartal og emnedækning.

Materialerne er blevet katalogiseret og re- gistreret, sådan at de til enhver tid kan gen- findes.

Samlingen som sådan er under løbende gennemgang og fornyelse, sådan at den til stadighed optræder spændende og aktuel og til enhver tid dækker sit formål.

Kan man finde retningslinier og projektbe- skrivelser via IFLA?

GRETE MUNCH, Dronninglund

Boggaverne og den 3. verden

BF overvejer at skifte A-kasse

(5)

Indførelse af karenstid, så cd’er ikke må ud- lånes fra bibliotekerne, før de har været på markedet nogle måneder, får en kølig mod- tagelse.

Forslaget kommer fra den konservative kul- turminister Brian Mikkelsen (K) i musik- handlingsplanen for årene 2004-2007. Mini- sterens mål er at give den omfattende pirat- kopiering et skud for boven. Men eksempel- vis mener Danmarks Biblioteksforening, at Mikkelsens forslag direkte modarbejder bib- liotekslovens intentioner om at ligestille alle medier.

Loven ligestiller trykte medier med musikbæ- rende og multimedier, og som reglerne er nu,

Modvind til karenstid på cd’er

kan bibliotekerne indkøbe materialerne, når det passer dem.

- Indføres der karenstid på bibliotekernes cd- udlån bliver borgere, der inspireres af musik, stillet ringere end borgere, der inspireres af det trykte ord. Intentionen bag vores fremsy- nede bibliotekslov var netop at sikre, at bor- gerne var ligestillede uanset deres medievalg.

Derfor vil det være et stort tilbageslag, hvis der indføres karenstid på bibliotekernes cd- udlån, siger formand for Danmarks Biblio- teksforening, Finn Vester.

Undersøgelser viser i øvrigt, at den nyeste musik ikke kopieres mere end anden musik.

Kulturminister Brian Mikkelsens initiativ til fordel for børns læselyst og læseglæde er i fuld gang. Biblioteksstyrelsen har modtaget 96 ansøgninger fra hele landet, og det tyder på, at det står godt til med det lokale bered- skab og lysten til at deltage i kampagnen.

Det er især folkebiblioteker, der har været gode – og flittige – til at skrive ansøgninger om støt- te til deres projekter. Af de 60 initiativer, der har fået del i de 3,7 millioner kroner, der er uddelt indtil nu, har de 44 rod i et folkebibliotek.

Blandt de øvrige projektmagere er et par fol- keskoler og kommuner, men også institutio- ner som Litteraturrådet, Det Danske Forfat- ter- og Oversættercenter Hald og Rigshospi-

talet har fået del i midlerne. Sidstnævnte for at videreføre projektet »Ordenes Magi«, der handler om fortællingens betydning for børns trivsel og helbredelse.

Projekterne er jævnt fordelt mellem store og små byer over hele landet, ligesom de emne- mæssigt dækker alle kampagnens indsatsom- råder – lige fra samarbejde mellem forfattere og skoler til nemmere adgang til børnehave- biblioteker.

En komplet liste over tilskudsmodtagerne og deres projekter kan findes på web-adressen:

www.kum.dk/sw744.asp – for oplysninger om kampagnen i øvrigt se: www.læselyst.nu.

/HFS

Læselysten breder sig

Den lokale interesse for at deltage i kulturministerens læselyst-kampagne er stor: Biblioteksstyrelsen har allerede nu modtaget 96 ansøgninger om støtte fra hele landet.

Taskforce og jobskabelse

Med erfarne medlemmers hjælp sætter BF fokus på den digitale forvaltning

Den offentlige sektor er i disse år under forandring som følge af et omfattende de- mografisk og strukturelt pres. Der bliver fle- re ældre, en mindre arbejdsstyrke og sta- dig større forventninger fra borgerne. Fra politisk side ser man den digitale forvalt- ning som et af de væsentligste værktøjer til at kunne møde disse udviklingstendenser med oprejst pande. Og man har derfor sat forskellige skibe i søen.

En af skibene er Den Digitale Taskforce.

Den blev oprettet i 2001 af et fællesskab af forskellige ministerier, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen.

Den 20 mand store Taskforce fungerer i dag som supportenhed og videndelings- centrum for alle offentlige organisationer, der er i gang med at sætte strøm til deres arbejdsgange.

Den ide har vi kopieret i BF: Vi har samlet vores egen digitale taskforce. Bibliotekar- forbundets digitale taskforce består af medlemmer, der er erfarne på området, og som os tror på, at bibliotekarerne kan spil- le en meget vigtig rolle i omstillingen til digital forvaltning. Og med de repræsen- tanter fra CSC, TDC, fra Odder og Viborg Kommune og fra biblioteker i Horsens og Odense, der indtil videre har meldt sig, kommer medlemmerne både fra den of- fentlige og fra den private sektor og be- skæftiger sig med digitale værktøjer på mange forskellige måder.

Taskforcen er indtil videre kun sat i gang i form af et lukket forum på nettet. Men tan- ken er, at den skal fungere som en tænke- tank, der kan hjælpe os med at blive klo- gere på bibliotekarers muligheder i digi- tal forvaltning. Især når vi til efteråret sæt- ter fokus på at skabe nye bibliotekarjob i den digitale forvaltning, vil vi få brug for medlemmernes ekspertise på området. Vi vil løbende skrive om erfaringerne fra BF’s digitale taskforce her i bladet.

/JTB

(6)

af HENRIK HERMANN

Hvis regeringen fjerner portostøtten, går det mere end hårdt ud over den danske skov af fagblade, herunder Bibliotekspressen. For Bibliotekspressen vil fjernelsen af støtten be- tyde en merudgift i forsendelsen af bladet til Bibliotekarforbundets medlemmer på over en halv million kroner årligt.

Den danske fagpresse er naturligvis i oprør over regeringens forslag. Organisationen Dansk Fagpresse har blandt meget andet skrevet til pressens minister, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), for indtil vide- re har trafikminister Flemming Hansen (K) iført sig de baglæns løbesko og været særde- les fåmælt i den prekære sag, selv om netop portostøtten er under hans ressortområde.

Formanden for Dansk Fagpresse, Svend Bie og organisationens direktør Christian Kierkega- ard anmoder om et snarligt møde med stats- ministeren, og i brevet skriver de blandt an- det:

»Det er et forslag, som vi finder er direkte i modstrid med regeringsgrundlaget fra no- vember 2001, hvori det fremgår, at regeringen vil tilrettelægge en mediepolitik, der bygger på informations- og ytringsfrihed, mangfol- dighed og alsidighed. Det er en så drastisk ændring af hele fundamentet for en enkelt medietype, at det vil få vitale konsekvenser både for den berørte bladgruppe – men også for de øvrige mediegrupper, som lever i et tæt samspil med fagpressen.

Forslaget vil føre til lukninger og indskrænk- ninger i en bladgruppe, der med meget for-

Bibliotekspressen

trues på portostøtten

riets medieudvalg i 1996, hvor udvalget fore- slog, at portostøtten til tidsskrifter og fagbla- de blev hævet til samme niveau, som gælder for dagbladene.

Finanslovsforslaget går i den stik modsatte retning og vil forstærke den konkurrencefor- vridning, der allerede i dag er mellem dagbla- de og tidsskrifter samtidig med, at medierne bliver mere ens og er i stadig hårdere konkur- rence på tværs af medietyper.«

Forslaget i finansloven om at fjerne bladtil- skuddet for tidsskrifter og fagblade har fået både Ingeniøren og forlaget Odsgard til at henvende sig til Konkurrencestyrelsen for at få belyst, om forslaget strider imod konkur- rencelovgivningen.

Ingeniørforeningen har bedt Konkurrencesty- relsen vurdere, om regeringen er i færd med at forvride konkurrencen på nyhedsformid- lingsområdet og specielt stillingsannonce- markedet ved at fjerne portostøtten.

Ingeniøren er som mange andre fagblade i hård konkurrence med dagblade på annonce- markedet.

Forlaget Odsgard udgiver en række erhvervs- fagblade, der blandt andet konkurrerer med Erhvervsbladet, der som dagblad fortsat vil modtage portostøtte. Det fremgår af finans- lovsforslaget, at Erhvervsbladet er det blad, der får udbragt flest blade med portostøtte. Sidste år blev der udsendt 23,6 millioner eksempla- rer af Erhvervsbladet med portostøtte.

Odsgard klager til Konkurrencestyrelsen over den ulige konkurrence, der vil blive mellem forlagets blade og Erhvervsbladet.

■ skellige politiske og faglige ståsteder om no-

gen udgør mangfoldigheden i den danske medieverden.

Portostøtten er blandt andet blevet grundigt behandlet i betænkningen fra Statsministe- Regeringens forslag vil koste fagpressen dyrt, arbejdspladers vil forsvinde og flere blade måske lukke, lyder advarslerne fra Dansk Fagpresse, som har skrevet et åbent brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

(7)

Googles enkle logo og grafik gør den meget brugervenlig, og det er en af årsagerne til, at Google er blevet så populær en søgemaskine, mener lektor på IT-Universitetet Stephen Alstrup.

Findes ikke bedre, siger tilhængerne. Pas på Google-syndromet, siger skeptikerne om den første søgemaskine, der udnyttede brugernes egne anbefalinger af hjemmesider på nettet. Det gav langt bedre søgeresultater end hidtil. Men alligevel vil vi aldrig kunne nøjes med at søge informationer fra blot et sted på nettet

af ANETTE LERCHE foto: JAKOB BOSERUP

Google er Gud

Det sidder efterhånden på rygraden. Når man mangler informationer, går man på nettet, kob- ler sig på en søgemaskine og får den til at fin- de et svar. I USA har man lavet en ny glose for den handling – man googler. Ordet er opstået,

fordi en af de mest brugte søgemaskiner net- op er Google, og ifølge de eksperter, Biblioteks- pressen har talt med, er det ikke en tilfældig- hed, at netop denne søgemaskine på relativt få år har gjort sig fuldstændig uundværlig.

Men søgemaskinernes evner og resultater stiller krav til, at bibliotekaren forstår at ud- nytte nettets muligheder, mener Dorte Thues- en, der underviser i søgemaskiner på Dansk Bibliotekscenter, DBC. For det er ikke nok, at

(8)

Googles metode

Google finder sine resultater ved at kombinere rankeringsalgoritmer og matchingsalgoritmer.

Ved hjælp af PageRank kan en compu- ter regne vigtigheden af en hjemmesi- de ud. Det gør den ud fra 500 millioner variable og mere end tre milliarder ter- mer. Google fortolker et link fra hjem- meside A til hjemmeside B som en stemme på hjemmeside B. Jo flere stem- mer en hjemmeside får, jo vigtigere er den. Desuden tæller stemmer fra en hjemmeside, der allerede er analyseret som vigtig mere, end en hjemmeside, der ikke har fået mange stemmer.

Hypertext-Matching Analysis gør, at Google kan analysere indholdet på en hjemmeside ud fra, hvor søgeordet er placeret. Google analyserer også lignen- de sider, og på den måde finder Google de resultater, der er vigtigst for deres brugere.

Alt foregår via computer. De ansatte i Google vurderer ikke selv kvaliteten af de hjemmesider, som Google giver som resultater.

I dag bruger andre søgemaskiner søge- teknologier, der minder om Googles.

Men hidtil har Google stort set altid været et skridt foran, og det ser ikke ud til at ændre sig i fremtiden.

Google som virksomhed

Google blev stiftet af Larry Page og Ser- gey Brin i 1989. I dag er Google den stør- ste søgemaskine i verden med 10.000 ser- vere, der giver adgang til tre milliarder hjemmesider. Google har mere end 1.000 ansatte, og søger efter resultater på hjem- mesider skrevet på 35 forskellige sprog.

Googles hovedkontor ligger i Californien, og de europæiske kontorer tager sig ude- lukkende af annoncesalg.

Virksomheden Google giver overskud og tjener sine penge ved for eksempel at sæl- ge Google Search, ved at sælge Google som lukkede systemer til store virksomheder og ved at sælge annonceplads på deres si- der.

Alltheweb er en af de store søgemaskiner, der med fordel kan bruges sammen med Google. En amerikansk undersøgelse har konkluderet, at det er sjældent, at de forskellige søgemaskiners resultater overlapper hinanden.

tegi valgte at finde hjemmesider frem, som der var mange sider, der linkede til.

Googles princip er altså, at det, der er mest populært, også er det mest vigtige. Præcis li- gesom vi automatisk forventer, at den, der mest ombejlet til en fest også er den vigtigste person i rummet og dermed den, vi helst selv vil tale med.

Teknikken fra kollegieværelset i Californien er blevet forfinet mange gange siden, og An- nette Skov, der er lektor ved Danmarks Bibli- oteksskole mener, at Google er den bedste søgemaskine.

Der er rig mulighed for at blive fortabt i nettets fagre nye verden. På labs.google.com kan man for eksempel afprøve eksperimentet Google Sets, hvor man ved at skrive et ord fra en liste, kan få Google til at forsøge at udfylde resten af listen. Skriver man Adidas, vil Google vise lister over alle andre store sportstøjsfabrikanter.

bibliotekaren skriver søgeordet og får flere tu- sinder eller måske titusinder af hits. Det kan låneren godt selv finde ud af.

- Bibliotekarerne ved, at de ikke kan nøjes med at kigge et sted, når de skal lede i deres egne samlinger. De bruger deres tavse viden – den der bare sidder på rygraden til at lede efter svar flere steder. Det er den samme sun- de fornuft, der er vigtig at bruge, når vi går på internettet, siger Dorte Thuesen.

Derfor en succes

Stephen Alstrup, der er lektor ved IT-Univer- sitetet har fulgt Google, siden søgemaskinen opstod som et resultatet af mødet mellem to kreative studerende ved Stanford University i Californien i 1989.

- Deres søgemaskine blev en succes, fordi de skabte en ny måde at vælge sider til brugeren på. Rent faktisk udnyttede Google brugernes egen arbejdskraft, fordi man som en ny stra-

(9)

Fremtidens Google

Google er den søgemaskine, der er mest åben omkring sine søgemetoder og også, hvad de håber på vil blive fremti- dige forbedringer. På labs.google.com lægger virksomheden sine forsøg ud, og man kan som bruger kommentere på nye tiltag til en endnu bedre søgema- skine. Er forsøget en fiasko fjernes det igen.

Blandt de visioner, som ikke kan ses på nettet er ønsket om at blive en bedre til billeder – selv om det dog allerede er muligt at søge efter billeder i Google – og så at scanne de materialer, der end- nu ikke er tilgængelige på nettet. For eksempel gamle bøger.

Google går også ind og vurderer linkteksten, den såkaldte anchor-text på de sider, der har links til et fremfundet dokument, og hvis sø- geordet optræder i linkteksten, føler Google sig endnu mere overbevist om, at det pågæl- dende dokument handler om emnet.

Den anden del af algoritmen handler om po- pulariteten af en hjemmeside – altså hvor mange, der linker til den, og Google vurderer også vigtigheden af de sider, der linker til en bestemt hjemmeside.

- Her kan man risikere, at der opstår links- farme, hvor siderne bare linker til hinanden, så man opnår en høj rankering. Det kan man spekulere i, men opdager Google det, bliver siden smidt ud, forklarer Annette Skov.

Et øjebliksbillede

Googles søgninger sker ved hjælp af et ukendt antal maskiner, der gør det ud for søgerobot- ter, der alle søger efter hjemmesider på net- tet, finder de links som hjemmesiden har og følger op på dem og så videre. Samtidig hol- der søgerobotten styr på, hvor den har været, så den ikke forstyrrer den samme hjemmesi- de for tit. Informationerne bliver i følge Goog-

les egne opgørelse gemt i et hav af servere, i alt10.000 Linuxmaskiner.

Stephen Alstrup foretrækker selv Google som søgemaskine, men understreger, at Google har sine svagheder.

- Den største svaghed ligger nok i den infor- mationsmængde, Google har til rådighed.

Google har jo ikke alle hjemmesider, men dækker måske et sted mellem 20 og 50 pro- cent af nettet. Desuden har Google stort set kun tekstmedier. Og endelig viser Google kun et øjebliksbillede af, hvordan nettet så ud for cirka tre måneder siden. Altså er alting altid lidt forældet.

Den sidste svaghed skyldes, at Google godt nok henviser til en hjemmeside, som den ser ud i dag, men hvis hjemmesiden har ændret sig, siden søgemaskinen sidst var på besøg, så har Google ikke de nyeste ændringer med i sine søgninger.

Dog er påstanden om, at Google ikke er god til det sidste nye på nettet overdreven, mener Annette Skov. Den faldgruppe undgår Goog- le, fordi dens rankeringsalgoritme ikke kun handler om antallet af links, men også hyp- pigheden og placeringen af ens søgeord i do- kumentet.

Et af de områder, hvor søgemaskinerne gerne vil være bedst er hastigheden på en søgning. Derfor vil de hele tiden prøve at forkorte den tid, der går fra man har trykket search, til der kommer et svar.

- Mine studerende plejer at sige, at Google er Gud.

Annette Skov peger på nogle vigtige dele af Googles meget komplicerede rankeringsalgo- ritmer, der gør Google til så god en søgema- skine.

Den første del af algoritmen er placering og frekvens. Altså både hvor ofte ens søgeord optræder, og hvor det er placeret i dokumen- tet. Søger man på flere ord, vurderer Google, hvor tæt søgeordene er på hinanden i teksten.

Gode søgninger kræver strategi. Jo bredere en søgning er, jo flere ligegyldige sider skal man igennem, før man får sit svar. Bruger man gode, præcise søgeord, er der meget tid at spare.

(10)

Fremtidens søgemetode

Som bruger skal man tænke strategisk i sin søgning. Man kan for eksempel, hvis man udelukkende vil have danske hjemmesider som resultat, skrive site:dk i søgefeltet.

Der findes andre søgemaskiner end Google. Blandt andet Teoma og All- theweb, og ønsker man et hurtigt over- blik over, hvad der findes om et emne, kan man bruge metasøgemaskinen ez2www.com, der søger parallelt i andre søgemaskiner og viser deres resultater.

Endelig giver søgemaskinen Alltheweb adgang til The Internet Archive og Way- back Machine, der siden 1996 har taget øjebliksbilleder af internettet. Derfor kan man ved at skrive en hjemmesideadresse i søgefeltet få oplyst hjemmesidens udvik- ling og også, hvem der ejer den.

Hjemmesiden searchenginewatch.com holder dig orienteret om søgeværktøjer, og på googledance.seochat.com får du besked om, hvornår Google næste gang opdaterer – det gør Google cirka 12 gan- ge om året. I den periode kan man risi- kere mere usikre søgningsresultater.

Engelsk undersøgelse peger på, at der er for få midler til den løbende kompetenceudvikling for bibliotekarerne. Men den viser også, at de er for dårlige til selv at tage initiativ.

Der er ikke mange penge til efteruddannelse af bibliotekarer i England. Og de få midler der er, bruger lederne mest på sig selv. Men en af grundene til, at det er sådan er, at de menige bibliotekarer ikke ved, hvad de vil. Chartered Institute of Library and Information Profes- sionals (CILIP) i England har undersøgt en- gelske bibliotekarers adgang til løbende kom- petenceudvikling eller såkaldt »Continual Professional Development« (CPD), og de fremlagde resultaterne på konferencen.

CILIPs undersøgelse viser blandt andet, at der er under 2.000 kroner om året til CPD-akti- viteter til hver bibliotekar. Og når midlerne of- test oven i købet skal bevilges af en overord- net ledelse udenfor biblioteket frem for af den nærmeste leder, skabes der yderligere barri- erer for den enkelte bibliotekar.

Det er ikke fordi, der ikke er behov for en lø- bende kompetenceudvikling. Bibliotekarerne står overfor nye udfordringer, for eksempel i form af et stigende antal »non traditional og non English users,« hvor stadig flere af kunderne møder biblioteket uden de traditi- onelle forventninger til serviceydelser, og det stiller krav til personalet. I den forbindelse peger flere bibliotekarer i undersøgelsen på, at de er trætte af at skulle være pædagoger og bibliotekarer på en gang. Desuden er det et problem, at man som ansat ikke rigtig føler sig som en del af den hovedinstitution, bibli- oteket ligger i – og at den nærmeste leder ikke er bibliotekar. Desuden vil de engelske bibli- otekarer gerne have mere indflydelse.

Gør noget selv

De fleste af disse problemstillinger er sikkert genkendelige for mange danske bibliotekarer.

Men hvad skal man gøre som menig bibliote- kar? Er det ikke ledelsens ansvar at tage hånd

Tag mere ansvar for egen kompetenceudvikling- en rapport fra IFLA 2003 i Berlin

af JONAS THING BECH

Karrierekræs i Berlin

om problemet? Det er klart, at ledelsen altid har et ansvar. Men den enkelte ansatte kan også selv gøre noget, og ifølge CILIP‘s under- søgelse meget mere. De engelske biblioteka- rer skal i højere grad selv tage fat og »chal- lenge invisibillity«, som det blev fremlagt. Før de gør det, kan de ikke ændre noget. Mange bibliotekarer i undersøgelsen er bange for nye ledelsesmetoder, og så er de alt for dårlige til at formulere, hvad de vil og hvorfor de vil det.

Ganske vist er over halvdelen aktive i forskel- lige udvalg og udviklingsgrupper på deres arbejdsplads, men det oftest på et alt for lavt niveau uden fokus på strategi- og udviklings- niveauet. Derfor ender CPD tit med blot at blive til korte weekendkurser, som ikke rigtig ændrer noget, og mest får karakter af lidt hyg- gelig tid væk fra arbejdspladsen.

Denne situation er sikkert også genkendelig for mange bibliotekarer her i landet. Danske undersøgelser af effekten af efteruddannelse peger i hvert fald på det samme: Korte kurser kan ikke i sig selv ændre på arbejdssituatio- nen. Hvis det skal batte noget, skal der læn- gere uddannelsesforløb til. Men uddannelse koster penge. Mange penge. Her påpeger CI- LIP en vigtig ting, nemlig, at der er forskel på lyst til uddannelse og brug for uddannelse.

Man kan uddanne sig til meget, men ikke nødvendigvis til ændringer på arbejdsplad- sen og for eksempel mere indflydelse. Det kan lige så vel begynde på arbejdspladsen ved at fokusere på udviklings- og strateginiveauet.

»Vi har ikke brug for bibliotekarer. Vi har in- ternettet«, var et af de udsagn, der kom frem i undersøgelsen. Folkene fra CILIP sluttede deres oplæg i Berlin af med at opfordre bibliotekarerne til selv at udfordre usynlighe- den – og have argumenterne i orden over for dem, der skal bevilge penge til uddannelse, hvis det altså er uddannelse, der skal til.

Jonas Thing Bech er cand.mag. i dansk og an- tropologi og ansat som karriererådgiver i BF.

Google-syndromet

Dorte Thuesen roser Google for sin evne til at trække det vigtigste frem og sin evne til at finde det, som er det mest populære.

- Men Googles styrke er samtidig også dens svaghed. Jeg kalder det Googlesyndromet, for- di vi alle har en tendens til kun at bruge Goog- le, fordi den er så god. Men man skal altså bruge flere søgeværktøjer. Hos Google er det svært at få fat i det smalle.

Et af søgeværktøjerne, som Dorte Thuesen anbefaler, er emneguiden Open Directory dmoz.org

- Open Directory er et emnekatalog, hvor fri- villige har valgt at dele deres viden med re- sten af netbrugerne. Dermed kan man både søge på emner og være heldig at få del i en meget specialiseret viden

En anden guldgrube på nettet er Googles egen legestue, nemlig labs.google.com. Her tester Google fremtidens søgeværktøj, og falder det ikke i brugernes smag, forsvinder det fra siden igen.

Anette Lerche er freelance-journalist.

(11)

af JØRGEN BARTHOLDY

På det seneste er diskussionen om pornofil- tre på folkebibliotekernes internetadgange blusset op på ny.

Anledningen er denne gang en frygt for, at bibliotekerne skal blive søgt af pædofile, som vil misbruge en forventet anonymitet til at udveksle børnepornografi og eventuelt også til at få kontakt med børn og unge.

Bibliotekslederforeningen vil i den forbindel- se på det kraftigste opfordre landets folkebib- lioteksledere til at tage alle forholdsregler i brug for at hindre udbredelsen af porno og børnepornografi via bibliotekernes internet- maskiner og pædofiles misbrug af bibliote- kerne i det hele taget.

Til den opgave kan foreningen imidlertid ikke anbefale installation af automatiske overvågningsprogrammer – de såkaldte por- nofiltre.

Pornofiltre arbejder udelukkende med de ap- plikationer, som man benytter til at browse på nettet med, mens distribution af børneporno ofte sker fra fil-servere med ftp-adgang. Por- nofiltre er derfor virkningsløse overfor distri-

ensstemmelse med de konklusioner, forsk- ningsministeriet nåede frem til, da der i 2002 blev stillet forslag om at udstyre alle offent- ligt finansierede pc’er med pornofiltre.

For bibliotekernes vedkommende er problemet imidlertid yderligere kompliceret af, at folkebib- liotekernes opgave i det danske samfund er at give så bred en adgang til information som mu- ligt uden at skele til, om adgangen medfører ri- siko for, at borgerne møder synspunkter, udsagn eller materiale, der kan virke stødende.

Det betyder ikke, at bibliotekernes brugere skal prisgives pornoindustriens værste pro- dukter. Det skal stadig være bibliotekslovens krav om alsidighed, kvalitet og aktualitet, der styrer bibliotekernes tilbud til borgerne. At den opgave er blevet vanskeligere med ska- belsen af internettet, bør ikke være anledning til, at vi kaster ansvaret for at løse opgaven fra os ved at bilde os selv og andre ind, at den kan løses af maskiner.

I praksis imødeser foreningen, at et centralt krav om installation af pornofiltre vil med- føre omfattende diskussioner om definition af begrebet pornografi, begrænsninger på andet end pornografi (for eksempel vold, ra- cisme og politisk ukorrekte ytringer i det hele taget) og de programmer, der skal benyttes.

For så vil fokus blive fjernet fra det, der er det væsentlige: at sikre, at bibliotekerne og kom- munerne tager opgaven med at forhindre pædofil benyttelse af bibliotekerne alvorligt.

Den opgave kan kun løses gennem et ansvar- ligt opsyn og en konsekvent indgriben i kon- krete situationer. Det er ikke nok blot at fo- kusere på, hvad der sker på internettet, der skal også handles ansvarligt i forhold til at holde opsyn med, hvad der sker i lokalerne.

Ikke mindst når de – som i bibliotekernes til- fælde – besøges af hundredtusindvis hver dag.

Det ville være dejligt, hvis alt det onde og fra- stødende på internettet – og i bøger, blade og tidsskrifter for den sags skyld – kunne sies fra med simple og billige filtre, men sådan er vir- keligheden desværre ikke.

Denne computer på Gladsaxe Hovedbibliotek blev efterladt af en låner, der havde brug den til at finde hård ■ porno på internettet.

»At tro at pædofile, der ønsker at skabe kontakt til børn eller formidle børneporno til lige- sindede, lader deres aktiviteter begrænse af simpel software, er efter Bibliotekslederfor- eningens mening ikke kun naivt, men også farligt.«

Jørgen Bartholdy, formand for Bibliotekslederforeningen

FOTO: SCANPIX

Kommentar

BLF siger nej til

virkningsløse filtre

bution og udveksling af børnepornografi via internettet.

At tro at pædofile, der ønsker at skabe kontakt til børn eller formidle børneporno til ligesin- dede, lader deres aktiviteter begrænse af sim- pel software, er efter Bibliotekslederforenin- gens mening ikke kun naivt, men også farligt.

Foreningens holdning i spørgsmålet er i over-

(12)

af MARIANNE SVENDSTORP

Dengang jeg skulle vælge en uddannelse blev det bibliotekar. Det var det eneste job, hvor man ikke skulle være god til at regne. Blev færdig i 1969 med det håb aldrig at skulle sæt- te mine ben på et bibliotek.

Skulle jeg vælge fag i dag, ville jeg helhjertet vælge bibliotekarjobbet. Jeg tror, man skal lede længe efter et fag så forskelligartet, så ud- viklende og i trit med udviklingen i samfun- det. En af glæderne ved at være bibliotekar er at formidle litteraturen – og allerbedst den lit- teratur, der har givet én de største glæder og udfordringer.

På Roskilde Bibliotek fik vi lov til at forfølge ideen om en kursusrække i klassikere. 35 bib- liotekarer har mødtes med jævne mellemrum til en tre-timers forelæsning. Erik Skyum- Nielsen har været tilknyttet projektet som konsulent. Han har bare været kanon-inspi- rerende, morsom og dygtig til at tolke og om- sætte vore ønsker.

Sikke en gave at få en rejse rundt i klassiker- ne, som også er en rejse rundt i ens eget følel- sesregister. Man bliver høj af at læse en rigtig god bog. Ja man kan blive både høj, trist, ef- tertænksom, glad, ja jublende glad, irriteret eller vred. Man kan fælde en tåre, glemme at sove eller vågne midt om natten for at læse videre.

På klassisk kursus

Hvorfor er klassikerne værd at bruge så me- gen tid på? Det er de også kun, hvis de siger én noget, der er almengyldigt. Uden den kur- susrække, ville jeg ikke have fået læst den per- lerække af bøger. Det kan være svært at få tid i hverdagen, når du også skal følge med i ny- udgivelser, aviser og være et socialt væsen.

Enkelte af bøgerne ville jeg normalt have gi- vet op overfor, men det viser sig ofte at give bonus at tvinge sig til at fortsætte.

Sådan havde jeg det netop med Den unge Tör- less af Robert Musil. Det er en ond bog, som jeg måtte kæmpe mig igennem. Robert Musil var en lovende forsker indenfor eksperimen- talpsykologien og romanen er fuld af filosofi

og matematik. Det er et studie i ydmygelse og ondskab mellem drenge på en kostskole. Mu- sil interesserer sig for, hvad der sker med et menneske, når det yderste bliver skrællet af.

Hvad er der bagved? Som læser væmmes og forfærdes man. Historien skrives igen og igen.

Du får den hos Primo Levi Hvis dette er et menneske og Imre Kertész De skæbneløse, men her er det ikke et studie i ondskabens karak- ter. Det er hvordan man overlever som men- neske i en koncentrationslejr hvert minut, hver eneste dag at skabe en hverdag og over- leve. Er det skæbnen, der har udvalgt disse mennesker til al den lidelse og ydmygelse el- ler er de skæbneløse? Alle disse rædsler er hverdag for mange mennesker i dag. Listen af lande kunne fylde resten af artiklen.

Ud at læse med DSB

For nogen er det uforståeligt, at man kan

Sikke en gave at få en rejse rundt i klassikerne, som også er en rejse rundt i ens eget følelsesregister. Man bliver høj af at læse en rigtig god bog, mener Marianne Svendstorp.

holde ud at læse den litteratur. Jeg kan ikke lade være. Jeg gør det for at komme ind i menneskets krinkelkroge og skyggesider.

Barbarerne over for de civiliserede. Og hvem er barbarerne og hvem er de civiliserede?

Dobbeltheden og nærheden gør dem aktu- elle.

Fra verdens klassikere til nordiske klassikere er vi nu nået til danske klassikere med første forelæsning den 26. september.

Så starter det på ny med lektier. Er man da den heldige benytter af DSB, er de daglige forsin- kelser til stor læseglæde. Måske skulle DSB overveje at tilbyde dagens bibliotek sammen med de andre kioskvarer – så vil større og mindre forsinkelser ikke betyde så meget, når der ikke er tog til tiden.

Marianne Svendstorp er bibliotekar på Roskilde Bibliotek.

Det er jeg stærkt optaget af netop nu!

På rejse rundt i klassikerne

(13)

Musikfestivalerne i Danmark er siden star- ten af 1970’erne og frem til i dag vokset både i antal og deltagermæssigt i en sådan grad, at de er blevet en seriøs medspiller i det samlede danske kulturudbud. Publikumsmæssigt top- pede de største danske musikfestivaler – Lan- geland, Midtfyn, Roskilde og Skanderborg – i midten og slutningen af 1990’erne, hvor blandt andet Roskilde i en treårig periode lå helt oppe på 90.000 betalende deltagere. I dag har de fire fundet et naturligt leje, hvor de plads- og ser- vicemæssige faciliteter slår bedre til i forhold til at give deltagerne en god oplevelse. Samlet set har de fire festivaler på nuværende tids- punkt godt 150.000 deltagere hvert år. Heraf er lidt under halvdelen med som frivillige med- hjælpere.

Det interessante er så, hvorfor de rytmiske musikfestivaler generelt set stadigvæk er så populære her mere end 30 år efter 68’ernes sociale felttog. Det er givetvis ikke på grund af det uberegnelige og skiftende danske som- mervejr. Det er indlysende, at selve festen, hyggen og de musikalske oplevelser har en stor betydning, men det er ikke ensbetyden- de med, at det kun er det, man kommer efter.

Musikfestivalkulturen er en mere kompleks størrelse, og med udgangspunkt i vores ny- ligt forsvarede speciale på Danmarks Biblio- teksskole i København om musikfestivalkul- tur vil vi her komme med en beskrivelse af

Festival

– fællesskab og selvudvikling

af TORBJØRN PORSMOSE JENSEN og MIA MØRKEBY

I løbet af sommeren valgfarter tusindvis af unge til de danske musikfestivaler, hvor de står overfor et oplevelsesmekka ud over det sædvanlige. Men hvad er det, der får dem til at dyrke et fænomen, der startede i 1970’erne?

Mia Mørkeby og Torbjørn Porsmose Jensen har skrevet speciale om festivalkulturen i Danmark og blev præmieret med DBC-prisen for årets bedste kandidatspeciale.

festivalkulturens karakteristika samt give et bud på, hvad det er, der igen og igen trækker særligt de unge til de store, danske musikfe- stivaler.

0plevelsesmekka – og frirum Musikfestival-kulturen har mange strenge at spille på både oplevelsesmæssigt og menne- skeligt, og det giver en del af forklaringen på den beståede succes. Det har givet grobund for vores antagelse om, at det rum, festival-

gængerne træder ind i, når de bliver lukket ind bag festivalhegnet, er fyldt med så man- ge positive oplevelser, både menneskeligt og sanseligt, at man nemt fristes til at komme igen året efter. Musikfestivalkulturen byder først og fremmest på en – for os at se – unik spænding mellem individ og fællesskab, hvor muligheden for både at være sig selv og være en del af et større fællesskab forekommer som vigtige bevæggrunde for at tage på musikfe- stival.

I forhold til tidligere tider er den individuelle jagt på personlige og selvrealiserende oplevel- ser blevet en vigtig del af det at tage på festi- val. Men fællesskabet har samtidig en meget markant betydning for deltagelsen. Det er meget socialt at tage på musikfestival; man ankommer i grupper og bruger meget tid på at bygge sin fælles bastion – lejren – som base for de mange oplevelser, festivalperioden bringer.

Et gennemgående træk ved det sen-moderne samfund (i Anthony Giddens’ forstand) er den meget omtalte individualisering og selvets re- fleksivitet. Opløsningen af menneskelige tra- ditionsbestemte udviklingsmønstre har med- virket til en stigende frihed hos hver enkelt, til selv at finde svarene på livets mange spørgsmål. Den personlige fortælling inddra- ges konstant som referenceramme for de op- levelser og forpligtelser samfundet omgiver

(14)

os med, og vi bevæger os der- ved rundt i hver vores virke- lighed, hvor begrundelsen for vores valg konstant henviser til den personlige fortælling, vi har valgt at basere vores liv på.

Musikfestivalerne har været opmærksomme på den sti- gende samfundsmæssige in- dividualisering og har spe- cielt i løbet af 1990’erne på mange måder forsøgt at ef- terkomme disse tendenser i deres tilbud til festivalgæn-

gerne. Festivalerne er blevet et oplevelses- kulturelt og mangfoldigt flagskib, der ikke længere kun tilbyder musikkoncerter, mad, øl og menneskeligt samvær, men derudover tilbyder underholdning og fysisk udfoldelse af vidt forskellig karakter.

Festivalrummet er igennem det store udbud af forskellige oplevelser blevet et ideelt sted for personlig selvrealisering og leg med selv- identiteten, at skifte hverdagsrollen ud, være en anden og prøve grænser af, hvilket der muligvis ikke findes rum for i det omgivende samfund. Festivalrummet fremstår således som et frirum for personlig udvikling og et mentalt åndehul, afskåret fra hverdagens trængsler, stress, krav og forpligtelser. Derfor er festivalrummet også blevet et sted, hvor mange bevæger sig rundt på egen hånd, sø- gende efter de oplevelser, der har betydning for den personlige fortælling, hvilket på læn- gere sigt skal få individet til at fremstå som specielt eller særligt i forhold til alle de an- dre.

Individ og fællesskab

Hvor står fællesskabet så i denne sammen- hæng, kunne man jo spørge? Jamen, det har det på sin vis fint, selv om det har mistet lidt af den centrale betydning, det havde førhen.

Fællesskabet er dog stadig afgørende. De etablerede fællesskaber man ankommer i, kan meget vel være dem, man er sammen med under hele festivalperioden, men tit sker det,

at disse fællesskaber i store perioder opløses, fordi man vil nogle forskellige ting og dermed stort set ikke ser noget til hinanden andet end om morgenen. Til gengæld er der gode mu- ligheder for at finde sammen med andre li- gesindede og sjove mennesker på den indivi- duelle færden, og dermed opstår der i festi- valperioden et stort antal af midlertidige fæl- lesskaber, der for det meste opløses igen udenfor festivalrummet, men logisk nok også kan danne ny grobund for etablerede fælles- skaber i form af varige venskaber, kærester eller genfindingen af gamle venskaber.

Tolerance og samhørighed er to nøgleord, der fint beskriver den menneskelige interaktion i festivalrummet. Der er ingen krav fra myn- digheder (selvom de er til stede), arbejdsplads På festivalerne dyrkes

fællesskabet, men i højere grad er der blevet plads til den individuelle udfoldelse.

FOTO: SCANPIX

I dette nummer lancerer Bibliotekspres- sen en artikelserie, der sætter fokus på bib- lioteksskolens kandidatuddannelse. Seri- en skrives af en række nyuddannede kan- didater i biblioteks- og informationsviden- skab, der tager udgangspunkt i deres spe- ciale, og på den måde giver et indblik i uddannelsens verden.

Kandidatuddannelsen g iver titlen cand.scient.bibl. og henvender sig til bib- liotekarer og bachelorer – ikke kun fra bib- lioteksskolen, men også fra andre uddan-

nelsesområder. Uddannelsen er normeret til to år, og består af i alt fire moduler, hvor- af det sidste er et specialemodul.

Uddannelsen blev etableret i 1990, og si- den har Danmarks Biblioteksskole ud- dannet godt 200 kandidater. De fleste af dem arbejder i dag med analyse og op- bygning af informationssystemer i priva- te virksomheder, organisationer og på biblioteker – primært forskningsbiblio- teker.

/HFS

Fokus på kandidatuddannelsen

eller familie og så videre, intet stress, jag og tidspres, det skulle da lige være for at nå hen til den næste koncertscene på det anførte koncerttidspunkt. Festivalrummet er derfor på en gang et fantasisamfund, hvor »alt« er tilladt og et minisamfund, der afspejler det omgivende samfunds institutioner og karak- ter. Politi, brandvæsen, sanitetsarbejdere og så videre er jo til stede og overvåger, at tinge- ne forløber som de skal. Alt er timet og tilret- telagt fra arrangørernes side, men det er man ikke opmærksom på som festivaldeltager, for- di frihedsgraderne for den personlige udfol- delse stadig er meget større end udenfor fe- stivalrummet, og jagten på den spændende oplevelse har stor prioritet. Der er så at sige kontrol med kaos.

(15)

En dansk institution

Musikfestivalerne tilbyder således noget andet end de traditionelle kulturinstitutioner, der ofte fokuserer på enkelte begivenheder og i langt højere grad spiller på enten individuelle eller fælles oplevelser. Festivalerne er som en mellemting mellem en meget organiseret in- stitution og et midlertidigt eksisterende pro- jekt mere flydende og flygtige i deres oplevel- sesform, hvilket igen stiller krav til deltagerne om at opøve særlige kompetencer, der er med til at sikre, at man »får det hele med«. Musik- festivalen er jo overstået, før man ser sig om, og deltagerne zapper, shopper og går på sight- seeing i festivalrummet. Samtidig er musikfe- stivalerne fleksible for forandringer i samfun- det, og det er netop styrken ved dem og måske også kimen til deres videre overlevelse.

Er musikfestivalerne så unikke i det, de kan tilbyde, eller er der andre danske institutio- ner, der tilbyder lidt af det samme? De danske højskoler tilbyder på visse områder nogle af de samme ting, som musikfestivalen gør – dog ikke i en nær så fri udgave, men også de dan- ske folkebiblioteker stiller potentielt set en mangfoldighed af oplevelser til rådighed og fungerer som frirum for personlig udvikling – dog med et væsentlig bedre opsyn end på de danske musikfestivaler. Endvidere kan den her omtalte dynamik mellem individ og fæl- lesskab ikke overføres til det danske biblio- teksvæsen ligesom festen, rusen og ekstasen måske heller ikke lige er begreber, man nor- malt ville påhæfte folkebibliotekerne. Men hvad kan folkebibliotekerne så bruge det til?

Vores arbejde med festivalerne har vist os, at (unge) mennesker har brug for et frirum til selvudvikling, intellektuelt såvel som fysisk og socialt, og selvom bibliotekerne i denne sam- menhæng repræsenterer en dagligdag overfor festivalernes »anti-dagligdag«, så findes der også her et frirum for menneskelig selvudvik- ling af både intellektuel og social karakter. Det er klart, at bibliotekerne, som de ser ud i dag, lægger op til et intellektuelt frirum – hvilket gerne skulle fastholdes – og indenfor de giv- ne rammer findes der også et socialt rum. Et socialt frirum, der måske er vigtigere for bib- liotekernes eksistens om for eksempel 50 år end kernebegreberne folkeoplysning, infor- mations- og kulturformidling er det.

Torbjørn Porsmose Jensen og Mia Mørkeby er begge cand.scient.bibl. fra Danmarks Biblio- teksskole, København, 2003.

p P r i v a t e n

af KARIN MADSEN

Som en af de sidste gerninger før sommer- ferien vedtog Folketinget en ny lov om tids- begrænset ansættelse. Loven bygger på et EU- direktiv fra 1999, og blev implementeret på det offentlige arbejdsmarked ved overens- komstfornyelsen i 2002. Den nye lov har der- for primært betydning på det ikke-overens- komstdækkede private arbejdsmarked.

Lovens formål er at forbedre kvaliteten af tidsbegrænset ansættelse ved at indføre et princip om ikke-forskelsbehandling og ved at fastsætte nogle rammer, der skal forhindre misbrug af tidsbegrænsede ansættelsesfor- hold. Et tidsbegrænset ansættelsesforhold kan være et vikariat, en projektansættelse el- ler lignende.

Ingen forskelsbehandling Dette princip indebærer, at ansættelsesvilkå- rene for en tidsbegrænset ansat ikke må være ringere end de vilkår, der gælder for en »sam- menlignelig fastansat«. En arbejdsgiver kan med andre ord ikke tilbyde en bibliotekar, der er ansat i et vikariat, ringere ansættelsesvil- kår end en fastansat bibliotekar blot fordi vedkommende »kun« er vikar.

Har fastansatte for eksempel en pensi- onsordning knyttet til ansættelsen skal en vikar også om- fattes af denne (se konkret sag andet- steds på denne side).

Ved ansættelse i en tidsbegrænset stil-

Ny lov om tidsbegrænset ansættelse

Den 1. juni 2003 trådte en ny lov i kraft, der forbyder forskelsbehandling af tidsbegrænset ansatte

ling er det derfor vigtigt at undersøge hvilke ansættelsesvilkår, der gælder for fastansatte kolleger i sammenlignelige stillinger.

Misbrug af tidsbegrænsning Hidtil har der ikke i lovgivningen været kon- krete regler om brugen af tidsbegrænsede ansættelser, men der har efterhånden udvik- let sig en omfattende retspraksis om, hvornår flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold er en omgåelse af funkti- onærlovens opsigelsesvarsler.

I den ny lov er der nu opstillet et krav om, at fornyelse af tidsbegrænset ansættelse kun kan ske hvis fornyelsen er begrundet i objek- tive forhold. Som eksempler på sådanne ob- jektive forhold nævnes blandt andet sygdom, graviditet, barsel, orlov og arbejdsopgaver af midlertidig karakter.

Ved vurderingen af, om en eller flere forlæn- gelser af et tidsbegrænset ansættelsesforhold er lovlig, skal man således se konkret på be- grundelsen for forlængelsen.

For at fremme muligheden for fastansættelse er der i loven indsat et krav om, at arbejdsgiveren skal informere de tidsbegrænset ansatte om eventuelle ledige stillinger på virksomheden.

Loven trådte i kraft den 1. juni og gælder også for ansættelsesfor- hold, der er indgå- et inden dette tids- punkt.

Karin Madsen er ju- rist og ansat som konsulent i BF’s fag- lige afdeling.

(16)

En bibliotekar henvender sig til BF i forbin- delse med, at hun tilbydes ansættelse i et vi- kariat i en større privat virksomhed. Ved an- sættelsessamtalen havde hun fået oplyst, at der oveni lønnen var en firmapensionsord- ning på 15 procent. Efterfølgende fik hun imidlertid at vide, at denne ordning kun om- fattede de fastansatte medarbejdere. Dette fremgik i øvrigt også klart af virksomhedens nedskrevne personalepolitik.

Medlemmet indsender de relevante papirer til BF, der undersøger sagen og konkluderer, at denne forskelsbehandling mellem fastansat- te og vikarer er i strid med EU-direktivet om tidsbegrænset ansættelse og det lovforslag,

der umiddelbart forinden var vedtaget i fol- ketinget.

BF kontakter derfor virksomhedens persona- lechef og gør opmærksom på problemstillin- gen. Personalechefen ønsker ikke at tage stil- ling til sagen, men henviser til virksomhedens advokat. BF sender derefter en redegørelse om sagen til advokaten, og kort derefter medde- ler virksomheden bibliotekaren, at hun ind- træder i pensionsordningen med virkning fra ansættelsestidspunktet.

I løbet af den aftalte ansættelsesperiode lø- ber det samlede pensionsbidrag op i knap 60.000 kroner.

/KM

Fra telefonvagten

Ny lov gav

pension til vikar

Giv dit bidrag ...

I slutningen af september udsendes årets lønundersøgelse på privatområ- det. Alle privatansatte vil modtage et spørgeskema, der skal besvares udfra lønsedlen for september måned.

Udfra besvarelserne udarbejder UNI-C lønstatistik 2003 for privatområdet.

Denne lønstatistik er et meget vigtigt redskab for mange privatansatte bibli- otekarer, når der skal forhandles løn ved stillingsskrift eller ved den årlige lønforhandling.

Statistikken er også et vigtigt redskab i BF’s rådgivning af medlemmerne om løn- og ansættelsesforhold. Derfor er det meget vigtigt, at lønstatistikken er pålidelig – og det kræver, at besvarel- sesprocenten er meget høj. Sidste år var svarprocenten desværre den lave- ste nogensinde, nemlig 57 procent.

Den udvikling skal vendes i år – der- for vil BF og privatgruppens bestyrel- se opfordre alle til at besvare spørge- skemaet. I lighed med sidste år vil det være muligt at besvare spørgeskema- et elektronisk.

Hvis du er privatansat, men ikke mod- tager et spørgeskema, er det sandsyn- ligvis fordi dit ansættelsessted ikke er korrekt registreret i BF’s medlemssy- stem. Kontakt i så fald BF.

/KM

(17)

Råd og anbefalinger ved ansøgning

Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:

A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.

Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.

B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple- rende dagpenge.

C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Faglige Afdeling Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre- præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.

Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re- præsentant kontaktes Faglig Afdeling i BF.

Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Faglig Afdeling.

NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) - og dermed BF - har overenskomst med de (amts)kommunale arbejdsgivere samt staten og H:S.

Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions- og/eller kvalifikationsttillæg.

Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen.

Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens områ- de (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgi- ver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Faglig Afdeling for vurdering af kontraktens vilkår.

Stillingsopslag indsendes til:

annoncer@bf.dk. Opslaget bringes i standardopsætning, med mindre repro- klart materiale indleveres.

Nærmere oplysninger fås hos Ingelise Dyrlund Frederiksen på tlf. 38 38 06 32 eller på internetadressen: www.bibliotekspressen.dk

Frister for stillingsopslag

Bibliotekspressen 17/2003 – Udkommer (aflv. post) 30. september Sidste indleveringsdag 15. september kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 14. oktober

Bibliotekspressen 18/2003 – Udkommer (aflv. post) 14. oktober Sidste indleveringsdag 29. september kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 28. oktober

Bibliotekspressen 19/2003 – Udkommer (aflv. post) 28. oktober Sidste indleveringsdag 13. oktober kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 11. november

s

N y e S t i l l i n g e r

Sundeved og

Broager Biblioteker

Barselsvikar for bibliotekar

Vi søger en 37 timers fleksibel og mobil, allround bibli- otekar til et barselsvikariat fra 1. december 2003 – 15.

november 2004.

Vigtigste arbejdsområder er:

udlånsvagter i begge biblioteker

materialevalg

plejehjemsdepot hver 2. måned

arrangementsplanlægning og PR

Læs hele stillingsopslaget på www.sunbro.dk

Ansøgningsfristen er den 30. september. Samtaler forven- tes afholdt i uge 41. Yderligere oplysninger fås hos Le- dende Bibliotekar Pia Henriette Neidhardt 7446-7430 eller bibliotekar Tine Bakman 7444-1613.

Haderslev Bibliotek

Bibliotekar

Vil du være med til at præge kulturen i Haderslev?

Så bliv medlem af bibliotekets lederteam!

Haderslev Bibliotek søger en bibliotekar med lyst til tværfagligt arbejde på fuld tid til en nyoprettet stilling som ansvarlig for bibliotekararbejdet i både børne- og voksenbiblioteket.

Vor nye kollega indgår sammen med lederen af ekspedi- tionen, børnebiblioteksspecialisten og stadsbiblioteka- ren i bibliotekets nye ledergruppe.

Yderligere oplysninger på www.haderslev.bibnet.dk el- ler hos Eva Hald eller Per Månson, 74 22 21 20.

Tiltrædelse: 1.1.2004 Ansøgningsfrist: 30.9.2003

Haderslev Bibliotek er en del af det folkelige kulturhus Bispen – www.bispen.dk

(18)

Har du skiftet job for nylig?

Så send en mail til: bibliotekspressen@bf.dk

(19)

En markant person i dansk biblioteksvæ- sen, Knud Schulz, chef for Hovedbiblioteket i Århus, fejrer den 5. september 2003 sit 25 års jubilæum som ansat ved Århus Kommu- nes Biblioteker. Knud Schultz blev i 1978 ansat i et halvtids vikariat i det daværende regionsbibliotek Højbjerg. Senere fulgte vikariater i Hovedbibliotekets tekniske afde- ling og i teknisk fagsal, i Højbjerg Bibliotek igen, indtil den faste ansættelse i 1981. Så fulgte en konstituering i en afdelingsleder- stilling, fra 1982 var han tillidsrepræsentant for regionens bibliotekarer, sad i SU som næstformand,i teknologiudvalg og fra 1984 vare var han instruktør for Bibliotekarforbun- dets TR-uddannelse. Fra 1986 til udgangen af 1987 blev det hans opgave at stå for biblioteksplanarbejdet i ÅKB. Revisio-

25 år i fuld fart på ÅKB

nen af biblioteksloven i 1983 indebar, at alle kommuner skulle udarbejde biblioteksplaner. Planerne blev i Århus brugt til at sætte en organisationsudvikling i gang. 33 lokalbiblioteker og afdelinger skulle udarbejde decentrale planer efter afhol- delse af fremtidsværksteder mv. Det lykkedes at gennemføre denne særdeles krævende proces med gode resultater. Han blev konstitueret som leder af hovedbiblioteket i 1987 indtil den formelle ansættelse 1. januar 1990.

Hovedbiblioteket i Århus har som få biblioteker i Danmark stået for udvikling og dynamik. Det skyldes ikke mindst Knud Schultzs evne til at sætte i gang og give plads til initiativer. Han deltager i en række tværgående fora uden for ÅKB som f.eks.

Kulturklubben og FolkeoplysningsSamvirket, ligesom han er aktiv i det nordiske samarbejde, f.eks. i planlægningen af de årlige Halmstad-konferencer - det største tilbagevendende træf for nordiske bibliotekspolitikere og -ansatte. ■

(20)

Vi søger en bibliotekschef med tiltrædelse snarest muligt.

Jobbet

Bibliotekschefen er den øverste leder af Glostrup Bibliotek med reference til Børne- og Kulturchefen.

Biblioteket er byens videns- og informationscenter og en naturlig del af byens kulturliv med udstillinger og arrangementer.

Lokalhistorisk Arkiv, som har til huse i Glostrup gamle Præstegård, er en del af bibliotekets virksomhed.

Udfordringen

Stå i spidsen for en fortsat udvikling, således at Glostrup Biblioteket matcher fremtidens videns- og informations- behov og rollen som kulturinstitution.

Baglandet

Erfarne, engagerede og faglig kompetente afdelingsledere og medarbejdere, god sparring med forvaltning og et godt netværk med lederkolleger i kommunen.

Personen

Du har en ledelsesmæssig baggrund og en ledelsesstil, som bygger på åbenhed og dialog, og som er inspirerende og engageret.

Du har en teoretisk uddannelse på højt niveau og har indsigt i bibliotekers virksomhed, særlige vilkår og muligheder.

Du er i besiddelse af overblik, mod og personlig gennem- slagskraft, og du er en god beslutningstager.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Forventet lønniveau ca. 440.000 kr. inkl. pensionsordning.

Øvrige oplysninger

Du kan rekvirere job- og personprofil for stillingen på borne.kultur@glostrup.dk, og på www.glostrup.dk kan du se mere om Glostrup Kommune og Glostrup Biblio- tek.

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte kulturafdelingsleder Gitte Krogsgaard, Børne- og Kultur- forvaltningen, tlf. 43 23 65 40. Der kan aftales besøg på biblioteket efter nærmere aftale med konstitueret bibliotekschef Ingelise Geertz-Hansen.

Ansøgning

Din ansøgning vedlagt relevante bilag sendes, så den er os i hænde senest den 29. september 2003. Der forventes samtaler i uge 41 og uge 43.

Børne- og Kulturforvaltningen Solvej 5

2600 Glostrup

Glostrup Bibliotek

Bibliotekschef

Nyt websted om EGA

Det er blevet lettere at finde løsninger på ensidigt, gen- taget arbejde, EGA. Arbejdsmiljørådet har oprettet et nyt websted på adressen http://www.egabase.dk med et om- fattende materiale om EGA.

På det nye websted kan man blandt andet finde:

Mere end 145 forslag til løsning af problemer med EGA

Information om, hvad EGA er

Information om, hvordan EGA kan kortlægges

Information om udformning af handlingsplaner

Omtale af undersøgelser og forskning om EGA Webstedet opdateres løbende med nye aktiviteter, som gennemføres i det partsstyrede arbejdsmiljøsystem og af Arbejdstilsynet. Sitet indeholder desuden oplysninger om alle offentligt støttede aktiviteter i forbindelse med den såkaldte EGA-handlingsplan, der blev gennemført af arbejdsmarkedets parter i samarbejde med Arbejds- tilsynet fra 1993 til 2000.

ERHVERVSUDDANNELSESCENTER MIDT

Karin Høj Larsen, tidligere Møldrup Bibliotek, er pr. 1. septem- ber 2003 ansat som bibliotekar på EUC MIDT i Viborg.

KOLDING FOLKEBIBLIOTEK

Marianne Majgaard Jensen, tidligere Glamsbjerg Bibliotek, er fra 1.august 2003 ansat som leder af projektet: Mødet i littera- turen.

Marijanne Kiirsten Kerit Andersen, cand.mag. i kultur og for- midling, tidligere ansat ved Slagelse Centralbibliotek som pro- jektmedarbejder, er fra 1. august 2003 ansat som leder af Lun- derskov-filialen.

LEJRE KOMMUNES BIBLIOTEKER

Gunvor Eggert Pedersen, er pr. 1. juli ansat som biblioteksleder ved Lejre Kommunes Biblioteker.

Marianne Vergmann, tidligere Roskilde Bibliotek med tjene- ste ved Roskilde Katedralskole, er pr. 15. august ansat som bør- nebibliotekar ved Lejre kommunes Biblioteker.

p Person Person Person Person Personnyt nyt nyt nyt nyt

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Den overordnede tendens i udviklingen af de lokale forhandlingssystemer går må-.. ske derfor, jf. indledningen, hverken i ret- ning af 1) udvikling af en ny lokal aftale- model

Kvinder, Køn & Forskning vil i forbindelse med Lønkommis- sionens afrapportering i som- meren 2010 og den generelle diskussion om det kønsopdelte arbejdsmarked sætte fokus på

• måske er der relevante algebraiske omformninger som belyser eller anvender alle- rede lært matematik (eller giver anledning til noget nyt), fx fordi man skal arbejde

Niels Ploug (ansvarshavende) Mag. Peter Abrahamson Cand. Anders Møller Christensen Cand. Kåre Clemmesen Cand. Nils Enrum Cand. Anders Hede Lic. Lotte Jensen Cand. Helge Pedersen

Der er udarbejdet to vejledninger (denne samt ”Er min altan sikker?”). Hensigten med vejledningerne er at være let læselige, og være en hjælp til bygningsejere, som

68 procent af virksomhederne i fødevarebranchen forventer, at krav til sporbarhed i de kommende fire til fem år enten vil være stigende eller stærkt stigende.. Virksomhederne

med lokal løndannelse at opnå besparelser på lønbudgettet. Der er allerede midler til lokal løn, som kommer fra startkapitalen ved overgangen til ny løn, forlodsfinansieringer

BF er klar over, at der skal kæmpes om de kommunale lønkroner, men har på møderne understreget at der er afsat centrale midler til ny løn- dannelse i kommunerne, herunder at der