Brug af feltarbejde i en socioteknisk designproces

Brug af feltarbejde i en socioteknisk designproces

’Vi blev efter besøget enige om, at det helt uden sammenligning er den bedste måde at indsamle oplysninger på; at se på manden, der renser maskinen og stille 1000 spørgsmål imedens’¹

Citatet er hentet fra et projekt, hvor en gruppe designingeniørstuderende var i gang med at lave en produktanalyse af en fremkaldermaskine. Deres opgave var at lave en socio-teknisk analyse for derefter at kunne komme med forslag til et re-design af maskinen. I processen skulle de bl.a. ud i felten og opsøge de forskellige aktører, der var i kontakt med maskinen i det daglige, og der var lagt op til, at de skulle observere forskellige brugssituationer.

Observation og feltarbejde er som metode udviklet indenfor fag som etnografi, antropologi og etnologi, men metoderne bruges i højere og højere grad også i andre fagdiscipliner. Metoderne bruges forskelligt, men ideen er, at lave mere kvalitative undersøgelser, hvor metoderne hjælper én til at kommer i kontakt med det lokale miljø, projektet foregår i. Indenfor byplanlægning,

arbejdsmiljø og udviklingsbistand, har man i flere år i nogen grad brugt metoderne til at identificere og få indsigt i ’feltet’ d.v.s. den lokale kultur, livsformerne, arbejdsrelationer,

befolkningssammensætningen i den konkrete kontekst man skulle lave projekter i.

I udviklings- og teknologioverførselsprojekter gør man i dag også brug af metoderne. Belært af tidligere erfaringer og flere mislykkede indsatser, har man fundet ud af, at hvis man involverer de lokale brugere i etableringen og konstruktion af f.eks. et nyt vandforsyningssystem, så er det

nemmere at få systemerne til at fungere i den lokale kontekst.² Indsigten i de lokale brugeres kultur, hverdagsliv og arbejdsliv, giver en øget forståelse for, at de sammenhænge produkterne og

1Fra: Re-design rapport, hold 4, 2004. IPL, 2004

2 Se f.eks ,Mikkelsen, B(1995) Methods for Development work and research

teknologierne skulle fungere i, ikke er ligegyldige, men tværtimod centrale for, at de involverede brugere tager artefakterne til sig.

Indenfor ingeniørarbejde, produktudvikling og design har der gennem de senere år været en øget interesse for aftagerne af teknologier og produkter, og metoder til brugerorientering,

brugerinvolvering, usability studier o.s.v. er på dagsordenen. At involvere ’brugerne’ i design og udviklingsprocesser og at lave studier af brugeradfærd, behov o.s.v. er således populært både på den politiske dagsorden og i konsulentbranchen.³ Der er stor opmærksomhed på, at brugerne ved rigtig meget om de produkter og teknologier, der skal udvikles og filosofien er også her, at brugerne i højere grad tager nye teknologier og produkter til sig, hvis deres behov, fra designerens side, er tænkt med i og ’skrevet ind i produktet’.⁴ Metoder til udvikling af ’menneske/maskin-samspil’ og brugergrænseflader m.v. er under stadig udvikling og flere og flere virksomheder har fået øjnene op for metodernes anvendelighed.⁵

I dette notat er det særligt brugen af feltarbejde og observationsmetoder, der er i centrum og disse metoders anvendelighed og betydning for den sociotekniske designproces. Der trækkes her på

Feltarbejde som metode

Inspiration til feltarbejde og observation kommer som nævnt fra den antropologiske og etnologiske videnskab, hvor mennesker og deres daglige praksis og liv er genstandsfelt. Gennem feltarbejdet dokumenteres det f.eks., at dagligliv kan være meget forskelligt og variere i forskellige kulturer og sammenhænge. Feltarbejdet forudsætter tre skridt:

- En teknik til at få fat i oplysninger og materiale på.

- En analysestrategi, der afgør, hvordan materialet sorteres og vægtes.

- En teoretisk ambition, der styrer den tænkning, der søger ny sammenhæng i materialet.⁶ Antropologen Kirsten Hastrup har kaldt feltarbejdet for ’disciplineret opmærksomhed’ og henviser netop til, at feltarbejdet ikke kun er en metode til indsamling af data, men netop en fagdisciplin, hvor det ikke kun er nogle praktiske og tekniske færdigheder, der skal indlæres, men samtidig også en analysemåde og en refleksiv tilgang til materialet.

Begrebet feltarbejde kendetegner, at man tager ud og møder de forskellige aktører i deres vante omgivelser og ideen med at være ’derude’ i felten skal forstås bogstaveligt. ’Lænestols-

antropologi’ er et fy-ord og ’skrivebords-design’ er ikke et reelt alternativ. Ved feltarbejde og observation er det centralt at anlægge en bottom-up tilgang (i modsætning til top-down), d.v.s at feltet og de aktører, der studeres, er med til at styre processerne, og således med til at definere det endelige resultat.

For en designingeniør betyder det, at den interaktion, der finder sted mellem aktørerne og

produktet/teknologien skal være i centrum for analysen. I eksemplet med rengøringsprocessen med

3 Se f.eks.: Brugercentreret design i praksis, udgivet af designvirksomheden,1508 A/S og ’Brugerdreven innovation i dansk erhvervsliv’(2004) Jens Nyholm og Morten Hvidberg, Danmarks Erhvervsråd

4 Akrich,M,(1992) The Description of Technical Objects. In Bijker/Law(red)Shaping Technology/Building Society

5 Buur.J/Windum. J.(2002): MMS Design. Menneske-Maskin Samspil

6 Hastrup, K.(red) (2003)Ind i Verden. En grundbog i antropologisk metode.

fremkaldermaskinen betyder det, at den viden de forskellige aktører bærer rundt på, bør få væsentlig betydning for det produkt der skal designes. Men hvordan kommer man så i gang med processen?

Den indledende research

Før designingeniøren bevæger sig ud i felten, er det vigtig at gøre sig helt klar, hvad det er for en opgave, man skal arbejde med. Hvad ligger der i projektbeskrivelsen og hvilke problematikker skal man forholde sig til?

F.eks. kunne opgaven lyde:

• ’Der ønskes udviklet en række robuste, inspirerende og udfordrende legeredskaber for børn’

• ’Det forudsættes, at legeredskaberne skal kunne anvendes på legepladser i Københavns Kommune’⁷

Opgaven har altså med emnet ’leg’ at gøre, det har en afgrænsning ’det offentlige rum’ og der er tale om design til ’legepladser’. Disse oplysninger kunne f.eks. give anledning til følgende spørgsmål:

• Hvad vil det sige at lege?

• Hvad betyder ’legeplads’?

• Har der altid eksisteret legepladser?

• Hvordan har børn leget gennem tiden?

• Hvem bruger kommunale legepladser?

• Hvilke legeredskaber findes der allerede?

Som en indgang vil det være hensigtsmæssigt at indsamle konkrete oplysninger og viden om problemstillingen ved brug af bøger, blade, Internet, men en oplagt mulighed er også at se på illustrationer og billeder om emnet. En bred og nuanceret søgning er vigtig og central for at komme i gang med projektet.

Her er det vigtigt, at man selvfølgelig holder sig til problemstillingen, men at man også er i stand til at tænke ud af ’boxen’. Med det menes der, at man bliver i stand til at reflektere over, hvad det er der ’tages for givet’. Her vil det altid være relevant at kigge historisk på emnet og gøre brug af historiske oplysninger. Her kan en analyse af billeder ’før’ og ’nu’ være en god idé

7 Fra Boelskifte P(2004), Projektbeskrivelsen , 41010, Brugerorienteret. DTU

Valbyparkens naturlegeplads, 2001(foto: Lars Krabbe)⁸

Børn ved Ladegårdsåen i København .ca.

1910. Københavns Bymuseum

Hvis man studerer de to billeder, kan man se, at det på begge er børn, der lege med vand, men hvis man stiller spørgsmål til billederne, får man øje på flere forskelle. Børnene på det ældre billede leger langs åen, der løber gennem deres boligområde, mens børnene på det nye billede leger på en moderne designet ’naturlegeplads’. Det der kendetegner en ’legeplads’ er, at det er et nøje afgrænset rum, hvor man kan definere, hvad der er indenfor og udenfor. Der er nogle aktører, der har betalt for pladsen, vedligeholder den o.s.v, og man kan forestille sig, at der til legepladsen knytter sig en række krav til f.eks sikkerhed, vandkvalitet eller lign, som på det ældre billede slet ikke er til stede.

Dette vil være væsentlige dimensioner at tage højde for, når nye legepladsredskaber skal designes.

8fra ’Danskere før og nu. (2004)

Samtidig kan studiet af billeder og illustrationer give anledning til problemstillinger som: Hvem er det, der leger? (køn, alder,…) Leger børnene alene eller sammen med andre? Bruges der redskaber i legen eller ej (f.eks fiskenet) osv, osv.

Nogle centrale spørgsmål kunne også være at finde ud af, hvad der ligger til grund for, at der skal laves nye legeredskaber. Hvem efterspørger legeredskaberne? Hvem er interesseret i at købe dem eller producere dem? Er det kommunen? Forældre til børn i kommunen, børnene, pædagoger osv.

Ud i felten

For at kunne svare på denne type spørgsmål, er det nødvendigt at komme op af stolen og ud i felten.

Pointen er at få fat i den kompleksitet, som opgaven er en del af og få gang i en analyseproces. Man skal ud og møde de forskellige aktører i den lokale kontekst. Bevæbnet med feltdagbog, skitseblok, kamera, evt en båndoptager begiver man sig ud i felten og tager noter, stikord, skitser, citater.

Samtidig kan det være relevant at indsamle materiale som pjecer, brochure udklip, m.v. I

feltdagbogen noterer man dagens observationer, dagens ’undren’, aha-oplevelse, konflikt m.v. Her er det centralt at notere, hvilke aktører man kommer i kontakt med, hvilke myndigheder,

institutioner m.v., og der optegnes noter og stikord fra møder/samtaler. Det er vigtigt, at man observerer, suger til sig, bevæger sig rundt, da man her kan identificere mulige relevante aktører.

Det er nødvendigt med en åben tilgang, hvor man bruger sine sanser til at se, spørge og lytte.

Sneboldmetoden

En relevant metode at anvende er ’sneboldmetoden’.⁹ Det er en empirisk metode til hjælp til under researchfasen at identificere mulige relevante aktører, dvs aktører, for hvem legeredskabernes udformning og design måtte have en betydning. Her også aktører man i første omgang ikke ville vide, kunne have interesse for designprocessen. Ideen er, at man ud fra samtale med enkelte eller et beskedent antal aktører, bliver henvist til (direkte)eller opmærksom på (indirekte)nye aktører, det kunne være hensigtsmæssigt at få fat i. Således kommer man videre i sin research efterhånden som snebolden bliver større.

Et eksempel: En gruppe designstuderende havde fået til opgave at konstruere en ny og forbedret udgave af en stadeplads-bod til opstilling på torve og gader i København. De studerende var blevet introduceret til sneboldmetoden og havde i første omgang identificeret de relevante aktører til at være: de nuværende stadeholdere, kunderne og kommunen. Efter en samtale med en kommunal embedsmand fra kommunens Vej- og Parkafdeling, der bl.a. står for udlejning af stadepladser, fik de henvisninger til og fat i producenten og leverandøren af de nuværende telte. Desuden blev de opmærksomme på, at den kommunale embedsmand under interviewet nævnte problemer med hærværk og ’troublemakers’. Selv om de studerende valgte ikke at opsøge ’troublemakerne’, så førte snebold-metoden til, at ’troublemakerne’ blev en aktørgruppe, der fik betydning for det endelige design, da muligheden for sammenpakning af bod og telt ved fyraften, blev et vigtigt paramenter for den endelige design.¹⁰ På denne måde blev de opmærksom på nye aktører, der blev refereret til direkte eller mere indirekte. Af andre aktører, der blev fundet via sneboldmetoden var naboerne til pladserne, der ønskede mindst mulig larm ved op og nedtagning af boder. Her var der

9 ’Roll a snowball - metoden er ’beskrevet i Bijker, W(1995) Of Bicycles, Bakelites, and Bulbs. Toward a Theory of Sociotechnical Change. Cambridge, MIT Press.

10 Eksemplet er hentet fra studenterprojekter, ’Stadeplads’, 41010,Burgerorienteret Design 2002

flere, der nævnte ’orden’ og ’et pænt udseende’ som vigtigt. Fødevaredirektoratet blev nævn som en aktør, der stillede nogle konkrete krav til hygiejne, aftørringsvenlighed og mulighed for håndvask.

Således bredte ringene sig i vandet og samtidig med, at feltarbejdet gav indsigt i et område som var nyt, gav det også indblik i en kompleksitet, som det ville være umuligt at finde frem til ved

skrivebordet.

Når man har identificeret aktørerne og fundet nogle centrale informanter er det klogt at lave en liste på forhånd, med nøgleord til spørgsmål. Her er et godt råd at starte en samtale/et interview med

’åbne’ spørgsmål d.v.s sætninger, der starter med ’hvem, hvad, hvornår, hvordan, hvilke..’. inden man stiller spørgsmål med sætninger, der starter med ’hvorfor’, da det hurtigt kan virke som

’lukkede’ spørgsmål, hvor informanten måske skal lede efter det ’rigtige’ svar, og det er svært at få gang i en dialog. En vigtig faktor er aldrig direkte at fortælle nye informanter, hvad andre har betroet en, men kun indirekte antyde, at man er blevet gjort opmærksom på en bestemt problematik.

Follow the Actors

En anden brugbar metode er ’Follow the Actors’¹¹, hvor man iagttager og studerer forskellige aktørers konkrete handlinger og praksis. Her er brug af observation og deltagerobservation vigtig.

Metoden gør det muligt at få indsigt i, hvordan mennesker gennem socio-teknisk praksis bruger men også tilskriver mening og betydning til f.eks legeredskaber, boder, fremkaldermaskiner eller lign.

Observatøren kan, som i eksemplet med renseprocessen ved fremkaldermaskinen, indsamle data ved at iagttage aktørernes konkrete brugssituation og spørge ind til hvad de ser imedens.

Ideen er her, at man som observatør søger at befri sig fra sin egen ramme og leve sig ind hvad der faktisk foregår, men også at lægge vægt på at få indsigt i, hvilken betydning, der ligger i

relationerne mellem aktørerne og produkterne/teknologierne. Et godt udgangspunkt er at forvente, at andre aktører tillægger problemstillinger en anden mening end man selv gør. Ydmyghed er her en dyd.

Litteratur

Akrich,M,(1992) The Description of Technical Objects. In Bijker/Law(red)Shaping Technology/Building Society

Bijker, Wiebe E. (1995). Of Bicycles, Bakelites and Bulbs: Toward a theory of sociotechnical change. Cambridge, MA: MIT Press.

’Brugercentreret design i praksis’, Hæfte udgivet af designvirksomheden, 1508 A/S

Buur.J/Windum. J.(2002): MMS Design. Menneske-Maskin Samspil

Hastrup, Kirsten (red),(2003) Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode.

Hvidberg/Nyholm,(2004) ’Brugerdreven innovation i dansk erhvervsliv’.Danmarks Erhvervsråd Kristiansen/Krogstrup, Deltagende observation. Introduktion til en forskningsmetodik. (1999)

11 Denne metoder er hentet og beskrevet i Bijker, W(1995) Of Bicycles, Bakelites, and Bulbs. Toward a Theory of So- ciotechnical Change. Cambridge, MIT Press

Mikkelsen, B(1995) Methods for Development work and research