• Ingen resultater fundet

Tjek af kommunebygninger Internet program til benchmarking af kommunale bygningers energiforbrug og klimabelastning

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Tjek af kommunebygninger Internet program til benchmarking af kommunale bygningers energiforbrug og klimabelastning"

Copied!
12
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

1

Tjek af kommunebygninger

Internet program til benchmarking af kommunale bygningers

energiforbrug og klimabelastning

(2)

Forord

Denne rapport rummer en kort redegørelse for indholdet af hjemmesiden www.tjekkommunebygninger.dk. Hjemmesiden er udviklet som en Elforsk- projekt, og kommer ud forlængelse af den tidligere udviklede hjemmeside www.tjekskoleforbrug, også støttet af Elforsk. Kendetegnende for begge programmer er, at de tager udgangspunkt i det lovbefalede energimærke.

Programmerne er udviklet ud fra et ønske om at synliggøre bygningens el- og varmeforbrug samt det hertil relaterede CO2-udslip. På den vil de enkelte kommuner såvel som interesserede brugere hurtigt og nemt få et indtryk af, hvor godt en given bygning klarer sig sammenlignet med andre bygninger, og om den evt. har behov for energigennemgang og -renovering.

SBi forestår ”hosting” og løbende opdatering af datagrundlaget.

Dette notat redegør først for baggrunden for webprogrammet Tjekkommu- nebygning. Dernæst gennemgås de enkelte opslag, som de viser sig på hjemmesiden. Endelig redegøres der som dokumentation for hvorledes der foretages datafangst fra databaseudtræk i energimærkningsdatabasen over testkørsel til udlægning på slutserver

SBI/Ålborg Universitet Marts 2008

(3)

3

Indhold

Forord ... 2

Indhold ... 3

Baggrund ... 4

Målsætning ... 5

Proces ... 5

Resultat ... 6

Konklusion ... 9

Hvad kan projektet bruges til? ... 9

Datafangst ... 10

Bygningskoder ... 10

Dataudtag ... 10

A Dataudtræk fra energimærkningsdatabase ... 11

B Import af energimærker til brug for SQL-server... 11

C Kobling af web-program med SQL-server ... 12

(4)

Baggrund

Interessen for at følge bygningers energiforbrug og klimabelastning er sti- gende, og har været stigende siden der for alvor blev sat fokus på bygnin- gers bidrag til CO2-udlip og klimabelastning. Særlig fokus har der været ret- tet mod bidraget fra statslige og kommunale bygninger. Dette hænger natur- ligvis sammen med, at mange spareinitiativer kommer fra det offentliges side, og en reaktion på dette, er, at man skal huske at feje for egen dør.

En helt særlig interesse har været rettet mod landets skoler. Dette hænger naturligvis sammen med, at skolerne efter de flestes opfattelse skal være forbillede for både børn og voksne.

Dette er igen baggrunden for, at SBi allerede i 2003 udviklede en grønt- regnskab for skoler og efterfølgende gav landets skoler fri adgang til at hjemtage et regnearksprogram til opstilling af et grønt regnskab. Med et grønt regnskab kan skolen synliggøre det samlede el- varme og vandforbrug samt CO2-udslip, og hvad mere er, opgøre skolen forbrug og klimabelastning pr. elev og pr. kvadratmeter skolebygning.

Det grønne regnskab blev i 2005 videreudviklet til en web-løsning. Web- løsningen, www.tjekskoleforbrug.dk, byggede på den obligatoriske ELO- mærkning, dvs. den ordning som fra 1997 indebar, at skoler – som andre bygninger over 1500 m2 - skulle energimærkes en gang om året. Webløs- ningen er siden udviklet med log-in og indtastningsløsning.

Videreudviklingen Tjekskoleforbrug er sket parallelt med udviklingen af en nye hjemmeside til benchmarking af den øvrige kommunale bygningsmasse.

Det drejer sig om www.tjekkommunebygninger.dk. Denne side er enklere idet den ikke rummer de forbedringsmoduler, som af pædagogiske årsager blev medtaget i tjekskoleforbrug. Endvidere ligger der ikke data på denne hjemmeside tilbage fra den gamle ELO-ordning.

I dette notat redegøres der kort for baggrunden for og ideen bag Tjekkom- munebygninger. De enkelte hjemmesideoplag forklares via skærmdump, og endelig redegøres der, som en slagt dokumentation, for, hvorledes der fore- tages datafangst fra databaseudtræk i energimærkningsdatabasen over testkørsel til udlægning på slutserver

(5)

5

Målsætning

Formålet med projektet har været at udvikle et Internetbaseret benchmar- king værktøj designet til at synliggøre kommunale bygningers energimæssi- ge ydeevne, herunder synliggøre bygningens behov for el og varme, og om- vendt synliggøre konsekvenserne for bygningens CO2-udslip. Værktøjet kan ses som en udvidelse af det tidligere udviklede web-værktøj

www.tjekskoleforbrug.dk. Med udvidelsen skulle ikke blot kommunens sko- ler, men i princippet alle kommunale bygninger være dækket ind, og bruger- ne få adgang til at bedømme en bygning i forhold til andre kommunale byg- ninger i kommunen såvel som i landet som helhed. På vegne af de energi- ansvarlige i kommunerne var ambitionen den, at der skulle være let adgang til at sammenligne skoler, institutioner og kontorbygninger i kommunen og ydermere være let adgang til at foretage sammenligning af skoler, institutio- ner og kontorbygninger på tværs af kommuner. Håbet var på den må det blev muligt at give inspiration til relevante energibespareforanstaltninger, det være sig rettet mod bygningen eller brugerne.

Proces

Da projektet bygger på det tidligere udviklingsprojekt "Elforbrug i skoler – nøgletal og synliggørelse (projektnummer 334-024), bliver der taget ud- gangspunkt i dette værktøj (Se www.tjekskoleforbrug.dk). Skoleværktøjet er imidlertid udviklet på et tidspunkt, hvor det var den såkaldte ELO-database, der lå til grund. Denne indeholdt oplysninger baseret på faktiske forbrug, og ikke som i dag beregnede forbrug. Da man gik over til at bygge mærket på beregning, blev det nødvendigt at ombygge Tjekskoleforbrug.dk, således, at det beregnede forbrug blev suppleret af muligheden for at upload af faktiske forbrug. Efter ombygningen var grunden lagt til at fortsætte processen for re- sten af de kommunale bygningers vedkommende.

(6)

Resultat

Resultatet fremgår af den udviklede hjemmeside

www.tjekkommunebygninger.dk. Denne følger delvist konceptet fra tjeksko- leforbrug, således at det første, der møder brugeren er en oversigt over kommunale kontorbygningers gennemsnitlige energiforbrug og CO2-udslip.

Samtidig får man, hvad man kan få ud af at gå videre:

 Se en bygnings energimærke

 Se om forbruget af el, varme og vand har været faldende eller stigende

 Se bygningens CO2-udslip

 Se hvordan en bygning ligger sammenlignet med tilsvarende bygninger andre steder.

Figur 1. Åbningside, efter at der er peget på en daginstitution på adressen Kornvej 1 i Roskilde.

Designet er hentet fra tjekskoleforbrug, som brugerne allerede kender, og som siden skal spille sammen med.

På den efterfølgende side får man mulighed for at vælge den bygning, man ønsker at undersøge. Det sker ved først at angive bygningstype, derpå kommune og til sidst adresse. Der kan vælges mellem kontor, kultur, sport og institutioner. Institutioner er igen opdelt mellem skoler, dag- og døgninsti- tutioner. Når valget er foretaget kommer bygningens energimærke til syne sammen med tal for de behov for tilførsel af varme el, som energimærket forudsætter. På det grundlag leveres der også et første bud på et CO2- udslip fra bygningen. Se figur 2.

1243 2224

(7)

7

Figur 2. Når en bygning er valg dukker den energimærke frem på skærmen

Tredje faneblad viser ved "energipile", hvor den pågældende bygning befin- der sig i et forbrugshierarki fra A til M.

Figur 3. Her se ”Hvor i feltet” en bygning befinder sig sammenlignet med andre bygninger

Går man videre, vises på fjerde faneblad hvordan bygningen har udviklet sig over tid. Her vil man ud over elforbrug kunne se, hvordan det er gået med varmeforbrug, vandforbrug og CO2-udslip.

(8)

Figur 4. Udviklingen i elforbrug, varmeforbrug og vandfobrug samt CO2-udslip.

Klikker man frem til femte og sidste faneblad, kan man her se, hvor energi- og klimaeffektiv den enkelte bygning er sammenlignet med andre bygninger.

Her ligger der en række valgmuligheder for visning. Forbrug og udslip pr.

kvadratmeter, forbrug og udslip med medarbejder osv.

Figur 5. Her er vist, hvordan en daginstitution i Roskilde klarer sig sammenlignet med andre institutioner i Roskilder, her på parameteren elforbrug til bygningsdrift

Som tjekskoleforbrug.dk indeholder hjemmesiden en upload-lighed, som først i takt med at den bliver taget i brug vil eksponere alle hjemmesidens muligheder. Fx kan der ske upload af antal ansatte (årsværk) for at denne visning kan fungere. Upload af faktiske forbrug vil endvidere betyde at bru- geren kan skifte mellem beregnede behov jf. energimærket og faktiske for- brug jf. upload

(9)

9

Konklusion

Sammenfattende har projektet vist, at de databaser, som anvendes til op- samling af energimærker udført på danske bygninger kan anvendes i prak- sis. Dette betyder, at kommunerne og deres skoler, som via lovgivningen er pålagt at udføre energimærkning på alle bygninger, også på denne måde kan få gavn af energimærket. Og det betyder igen, at kommuner og skoler har fået et værktøj i hænde, som kan sige ikke så lidt om, hvor det er værd at sætte ind med energibesparelser, det være sig over for bygningen eller over for brugerne.

Hvad kan projektet bruges til?

Projektets resultater kan anvendes til målrettet at opsøge potentialer for energibesparelser i kommunale bygninger. Det har forgængeren

www.tjekskolefbrug.dk. vist. Hvad mere er, så viser resultaterne i dette pro- jekt, at de oplysninger, der tilvejebringes via den obligatoriske energimærk- ningsordning kan danne rygrad i et sådant værktøj. Dermed er der udviklet et værktøj, hvis i princippet kan anvendes på alle typer af bygningerier, fx Almene boligselskaber, private udlejningsejendomme og private parcelhuse.

Der er med andre ord udviklet et værktøj, som for alvor kan bane vej for benchmarking af bygningers energiforbrug og bidrag til klimabelastningen.

(10)

Datafangst

Bygningskoder

I alt fem bygningskategorier indgår i Tjekkommunebygninger. Bygningskate- gorierne er udvalgt ud fra de muligheder der ligger i BBR-registret, idet ejer- koden 50 (kommunalt eje), går igen for alle bygningskategorier. De fem byg- ningskategorier, som er valgt er følgende:

1. 160 Døgninstitutioner (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ung- domshjem)

2. 320 Kontorbygninger (bygning til kontor, handel, lager, herunder of- fentlig administration)

3. 420 Skoler (bygning til undervisning og forskning (skole, gymnasi- um, forskningslaboratorium o. lign.)

4. 440 Daginstitutioner (Bygning til daginstitution)

5. 530 Spotsanlæg (bygning i forbindelse med idrætsudøvelse så som klubhus, idrætshal, svømmehal o.l).

Dataudtag

Opgaven med at drive hjemmesiden Tjkkommunebygninger strækker sig fra at hjemtage nye datasæt fra Energimærksningsdatabasen over overførsel til SQL-server og til opkobling af data til www.tjekkommunebygnnger.dk. I alt i udføres tre opgaver:

A. Dataudtræk fra Energimærkningsdatabasen B. Overførsel af data til SQL-server

C. Kobling af web-program med SQL-server

PC

BS1-server Testmodel for www.kommunebyg

ninger.dk SQL server

Management studio

Excel: kommune- ejendomme.sql til

”Databasegrundlag

Placeres på D- drev: d/Db

DATABASE med Datafil: mdf Energimærks-

ningsdata-

SQL server (SQL- XPRESS)

OMJPC (server)

STBPC (server)

AAU-server Webprogram www.kommunebyg

ninger.dk

(11)

11 A Dataudtræk fra energimærkningsdatabase

Data hentes på Energistyrelsens database v.h.a. SQL Server Management Studio. Servernavn (Data Engine): 10.220.17.22. (login: omj, sommer08).

1. Åbn filen: Energimærke-udtræk KOMMUNEbygnnger (ENS BBR- relation).sql

2. kopier oven i Excel-regneark til filen ”kommunebygninger_10 op- delt (GI-bgn)+”mm årårårår”” og ret på datoen. Filen ligger på TEKST/kommunebyugninger. Tjek de første BBR-numre og indsæt evt. korrekte BBR-numre efter opslag i OIS-server

3. Øg antallet af rækker i alle faneblade op til det nye antal mærker Etabler nyt regneark: ”Databasegrundlag” med 4 faneblade: EJENDOMME, EJEMOMSDATA, ENERGIFORBRUG, MÆRKER, og overfør hertil kolonner jf.

oversigt nedenfor i rene værdier. Disse skal have en bestemt struktur, som passer til den opdeling databasen på serveren har, og som Web-

programmet kender, se

figur 6

.

Ad 1. Bemærk at udtrækket kan laves ud fra to tabeller: BBR-relation og ENS BBR-relation. Kun den sidste har nye ejendomme med.

Ad2. Eksekver på ”Execute” og tabellen bliver skabt nederst. Placer curse- ren i øverste venstre hjørne, bloker alt op kopier hele datasættet ved copy- paste til Excel regneark. Lad øverste linje stå åben og kopier overskrifter over efterfølgende via ”results to text”. Eller kopier ud i gammel udgave af regnearket.

Ad 3. Der er ofte mangler og fejl i energimærkningsdatabasens BBR- angivelse. Disse kan for en dels vedkommende rettes via opslag i OIS- serveren, blot adressen er intakt.

Ad 4. da nye datasæt typisk er større en de gamle, skal man huske at forøge matrixen i fx L-opslag.

B Import af energimærker til brug for SQL-server

Hertil anvendes ”SQL ”Server Import and Export Wizard”. Gå til Start | All Programs | Microsoft SQL Server 2008 | Import and Export Data (32 bit).

Læs instruktion på: http://dotnetslackers.com/articles/sql/Importing-MS-

Excel-data-to-SQL-Server-2008.aspx .

Forinden startes SQL server (SQLEXPRESS). Dette gøres ved at klikke på

”start” under kontrolpanel/administration//tjenester. Denne SQL server af- vikler SQL-kommandoer, fx SELECT * from <tabelnavn>. Selve SQL-

kommandoen kan fx komme fra SQL server management Studio.

Eksporten sker fra faneblad i Excel-regneark, mens importen sker direkte til fil på D-drev på (nu på egen PC: D\Db.) Der overføres to filer, en datafil (SQL Server Database Primary Data File) <databasenavn>.mdf og en logfil

<navn >.ldf: (SQL Server Database Transaktion Log File).

NB. Der generes også en masterfil? Datafilerne kan ikke kopieres før SQL server (SQLEXPRESS) er afbrudt!!

Eksporten sker til filen i mappen: D:\Programmer\Microsoft SQLSer-

ver\MSSQL10_50.SQLEXPRESS\MSSQL\DATAImport

(12)

C Kobling af web-program med SQL-server

Den importerede database kan som andre databaser på diverse servere se via SQL server Management studio. Dette kan ske på sædvanligvis, blot skal

”SQL server (SQLEXPRESS)” også her være slået til, se under B. Vælg ”Server name”: OMJPC/EXPRESS og Windows Authentication.

Ved at vælge Database Diagrams og derpå dbo. Derved får man en oversigt over databasestrukturen og genfinder de fire oprindelige excel faneblade, se

figur 7

Figur 7. Samlet overblik over tabellerne i energimærkningsdatabasen, som ligger til grund for Tjekkom-

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

”vej ind i” de rette tilbud, hvor tilbuddet i stigende grad huskes af diverse samarbejdspartnere, som henviser unge hertil. Der kvitteres blandt samarbejdspartnere for, at

When one or more trigger events occur or in the case of termination of the Agreement or in the case of a journal title transfer continuous access implies that the Institution

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

Da der kun i meget begrænset omfang blev gjort forure- ningsfund i kalkmagasin, og forureningen nedstrøms Vadsbyvej 16A var meget foku- seret blev det vurderet, at en sådan model

Med afsæt i en eksisterende lavenergibolig blev der i et DTU Byg eksamensprojekt gennemført en undersøgelse af, hvordan indeklima og energiforbrug varierer med forskellige

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

Regionale innovationssystemer er en tilpasning af tilgangen om nationale innovationssy- stemer til det regionale niveau i erkendelse af, at en forståelse af industriel konkurrence-

Direkte diskrimination kan enten være åbent indrømmet, hvilket stort set er normalt, så længe det er lovligt at anvende et diskriminationskriterium (i Danmark er