pilen.Ef. Danmarks Kirker, Ribeamt.
En senmiddelalderlig klukflaske
fra Ribe domkirke
AfPer Kristian Madsen
I slutningenaf forrige århundrede indledtes
denrestaureringaf Ribe domkirke, derredde¬
de kirken fraskader, som århundreders for¬
faldhavdeforårsagetUnder arbejdet nedrev
man i 1886en mur,der stod pågallerietover det søndre sideskib, udfor hovedskibets an¬
den pille fraøst(fig. 1)
Vednedbrydningen vistemurensigatvære
ensåkaldtkassemur medenkerne afrullesten ikalk, derpåbegge sidervarbeklædt med tuf¬
sten.Arkitekt H. C.Amberg,somforestodre-
staureringen af kirken, og beskrev muren,
mente derfor, at den måtte høre til kirkens ældste byggeperiode I rekonstruktionen af
domkirkens middelalderlige bygningshisto- rie, som den senest er fremlagt afbl.a. Dan¬
marksKirker, fortolkesmuren sometmidler¬
tidigt lukke modvestaf galleriet ienperiode,
hvor man endnu ikke havdefåetopført hele
detteDøråbningen i muren (fig. 1) menesat
værebrudtigennem foratskabeforbindelse
gennemheletriforiegalleriet1.
Denne datering af tufstensskillemuren
øger interessen for et bemærkelsesværdigt
fund,somblevgjort vedmurensnedbrydning
i 1886. Detdrejersigom noget,der dengang
blev beskrevetsometGlaskar(fig. 2).På foran¬
ledning af den daværende biskop Balslev blev
karret straks oversendt tilNationalmuseet,og her er det stadig. Ved indførslen i museets
protokol bemærkes det, at karrets munding
synesoprindeligathaveværettilsmeltet. Den
beskrives som eturegelmæssigt Hul, som da
Glassetfandtes,vardækket afenKlump hvidt
Voks.
Ometeventuelt indhold iglasset siges der intet,menietlidtsenerebrev fra arkitekt Am-
berg til museet far man endel mere atvide
Først gør Amberg rede for den nedbrudte
mur, dernæst skriver han: Glaskarret varan¬
bragt i en Fordybning, dervarfremkommet
vedatladeenSten væreborte iSkiftegangen,
ogvartillukket meden3Tommer(7,8cm)tyk
Tufsten. Rummet vari enHøjde af 3 Alen 6
Tommer(209,7cm) overTriforiumsgalleriets Gulv, ogien afstand af 11 Tommer (28,6cm) fra Yderfladen af HovedskibetsMur-'. På hvil¬
ken side afmuren, øst ellervest, man fandt glasset,fremgår ikke.
Umiddelbart minder fundet ikkesålidtom
de småbeholdere med helgenlevn, relikvier,
som kendes fra middelalderlige alterborde
Detvarhelt frem tilvorestidenfastregel i den
katolske kirke, atethvert alter skulleforsynes
med en symbolsk helgengrav. Hovedalteret i
kirken skulle helstrummelevn af denhelgen,
dervarkirkensværner,og somdenvarindviet
til. Vedindvielsen afenkirkevardetsineste¬
der ifølge de middelalderlige landskabslove biskoppens pligtatsørgefor relikvier,ogdet
måvære derfor, at den fynske biskop Gisiko (biskop 1286-1304) ca. år 1300 har faet navn
og titel indridset på en blykapsel med
relikvier5.Ofte vardenkapsel, der rummede
bensplinterne eller hvad relikvien nu var, la¬
vetafbly,menisærfra senmiddelalderen ken¬
des ikkeså fåeksemplerpå,atman har brugt glasbeholdere. Disse var fuldt så bestandige
som blyet og havde ydermere den fordel, at
mansåkunnesedehellige levnogdenperga- mentstrimmel,somtitlå ved disse medangiv¬
else afhelgenensnavn. Dette kunne være af betydningsomkontrol ved erhvervelsen afre¬
likvier, der i denseneredel afmiddelalderen gjordes til genstand for samleres lidenskabeli¬
geefterstræbelse,og somofte udstilledesnet¬
opi glas- eller krystal indfatning i kirkerne,så¬
ledesatfolk direkte kunne overbevisesigom dethelligesnærvær4.
Med glasset fra Ribe domkirke forholder
detsig imidlertid anderledes,omdet daover¬
hovedet drejer sig om en relikviebeholder.
Det har ilighed med alterbordenes kapslerog
glas væretusynligt til stede. Med den højde,
hvori detlå, inmenteerdet imidlertidnæppe sandsynligt,atdet har haftnoget atgøremed
etalter, selvomvi ikke kansebortfra,atside¬
altre kan haveværetopstilletogså på triforie- gallerierne.
Et eventuelthelgenlevn kanværegået iop¬
løsning ellerværefjernet fra glasset, uden at vi idag vedomdet.Måske har karretrummet
hellig olie eller vand, der forlængst er
fordampet5.Umiddelbart minder fundetme¬
get om engruppeindmurede småkrukker af
ler med lukke afvoks, og indeholdende levn
af flere navngivne helgener,som i 1962 kom
for dagen i Set. Godehards kirken i Hildes-
heim ved sammenstyrtning afen del af kir¬
ken.På vokset sås aftrykafetabbedsegl, hvis
indehaver fungerede mellem 1135/40 og ca.
1155,ogomend hans segl stadigvari brugså
sent som 1302, har man med en vis rimelig¬
hedformodet,atdesmå krukkerblev indsat i kirkensmureved densopførelse Også ien an¬
denkirkei Hildesheimsamti Magdeburgog
ienkirke ved Diisseldorfer manstødtpå in¬
demurede relikvier fra middelalderen. Derer
i disse tilfælde tale om fund fra middelalde¬
renstidlige del, hvorimod der tilsyneladende
ikke kendes eksempler fra tiden efter
1200-årene. Det fremhævesendvidere,atskik¬
ken hidtil ikkeerpåvistuden for det tyskeom¬
råde,skønt f.eks.skriftlige kilder kan antydeet kendskab til den. Inyeretiderindeslutning af
relikvier ibygningsdele almindelig kendt i de
katolskelande, bl.a. i forbindelse medgrund¬
stensnedlæggelserogøverst itårnspir1'.
Tankenbag anbringelsen af helgenlevn i de middelalderlige bygninger måværeetønske
omattilførekirken kraftog værn fra de helli-
Fig. 3. Nichegraven i Ribe domkirkes nordre tværskib.
Genbegravelserne af detre Ribe-bisper er under den mørkestenplade i bunden af nichen. Foto: Lennart Lar¬
sen.Ef.DanmarksKirker, Ribeamt.
geDisse videreførerpå dennemåde, samtidig
medatde alleredeeroptageti Himlen, deres
virkepåjorden. Dog skal man påden anden
sideværeopmærksompå,atder fra tid tilan¬
den ogsåkanværemuret helgenlevn ogisær
dakostbare helgenskrin inde, simpelthen for
atskjule tingene af frygt forrov.Detmåbl.a.
haveværettilfældet med deto storehelgensk¬
rin i Set. Knuds kirke iOdense, som fandtes gemtikirkensmur7.
Atanbringe levn af helgener skjult i mur¬
værket, eri sagensnaturenpraksis,somkun tilfældige fund eller skriftlige efterretninger
kan afsløre.Hensigten må væreatsikre byg¬
ningernedehelliges beskyttelseogindføjeen nybygningpådensplads i den kirkelige tradi¬
tion. På tilsvarende vis henter fremstående
bygherrer søjler og andre bygningsdele fra
f.eks. DetHelligeLand hjem til Vesteuropafor på den mådeatbidrage til deresegnebygnin¬
gerskraftoganseelse. I sin yderstekonsekvens
medførte denne trang til at gøre det hellige håndgribeligt,atmanentenkopierede de hel¬
ligsteaf de kristnebygninger, eller overførte væsentligedeleaf disse tilVesteuropa.I Rom
står således dendag i dagdentrappe,der siges
engangathaveværeti Pontius Pilatus' palads
iJerusalem,ogsomJesusgikpå, ligesom Karl
den Store ved opførelsen af paladskapellet i
Aachenomkringår800hentede klassiske søj¬
lerhjem fraMiddelhavsområdet. Sådanne søj¬
ler af ægyptisk, poleret granit er også ført hjem til Danmark i middelalderen, hvor de
endnu findes vissesteder*.
Også benene afandre fortjente personer endhelgener,nemligf.eks. af depersoner,der
somkirkensstiftere ogvelgørere havde bidra¬
get til dens fremgang, kunne blive anbragt i bengemmerimurværket.Sådanne levnsørge¬
demanofteforatflyttemed fraenældregrav til f.eks. en ny kirke, sådan som det kendes
med munkenei Øm kloster ogderes stiftere.
Fig. 2.Opmålingstegningogfotoaf glasset fra Ribe dom¬
kirke.Påtegningen af glassetsetovenfra kanmansebrud¬
kanterne, derantyder halsen. Tegning: Jesper Sort. Foto:
Nationalmuseet.
Etandetoplagt eksempelherpåerdensåkald¬
tenichegrav i Ribe domkirkes nordligetvær¬
skib (fig. 3), hvorman i 1830 fandt benrester
samt blyplader med navnene på 3 Ribe-bis¬
per, somdøde længe før den nuværende dom¬
kirke blevrejst. Også iRoskilde domkirkeer indrettetsådannebengemmer ellersekundæ¬
rebegravelser for kirkens stiftere".
I visse tilfælde synesogsåandreresterafen
fremståendebegravelse endnetopligetatha¬
veværettillagtensådan symbolsk betydning,
atman efter adsplittelsen afgraven har ind¬
muretdem ienkirkebygning. Det kansåledes
væretilfældet medstumperneafen sarkofag
afgranit, der fandtes spredt i murene i Vi¬
borgs middelalderlige domkirke ved ned¬
brydningen af denne iforrigeårhundrede,et forehavende,somleder tankentilbagepåbru¬
gen af klassiske søjler i middelalderbygnin¬
ger10.
Nichegraveneoghvad der i øvrigternævnt her,sandsynliggør,atmanogsåi Ribe vedop¬
førelsen af domkirkensøstparti i 1100-årenes
anden del har delt disse forestillinger, som næppeoveralt har tilladtenklar adskillelseaf
de egentlige relikvier fra andre genstande
med tilknytning til helgener. Anbringelse af
relikvier if.eks. denmidlertidigelukkemurpå
det søndre galleri er således ikke i sig selv utænkeligt.
Spørgsmåleterimidlertid,om en nærmere
undersøgelse af selve detsåkaldteGlaskar kan bringeoslidt længere
Glasseterafgrønlig, let blæretoggennem-
sigtig glasmasse ogtyndvægget. Dets korpus
er bikonisk og har en opadhvælvet, konkav
bund. Midtpå dennes undersideerderspor af,atglasmagerenspibeerbrudt af. Omkring
fodranden og ved knækket i korpus er på-
smeltetetfladtglasbånd, såledesatfodranden
erletprofileret. Korpusogtil delsogså bun¬
denfremtræder med fladebukler,dererdan-
Fig. 4. Glasvase, antagelig fremstillet i Spanien i 1500-åre-
neHøjde: 17,7cm.Bredde: 14cm.Nu i Kulturen,Lund, copyright.
netvedblæsningen. Omkringtoppen påkor¬
puserlagtenopståendekrone afen ca.3mm
tyk glastråd, hvilende på små, fastsmeltede glasskiver.Øverstpåkorpussesbrudkanter ef¬
ter eteller fleretynderøreller lignende,som synes at have stået lodret. Efter resterne at dømme harrørenesdiameterværetca.0,9cm.
Glassets bunddiameter er incl. standringen 6,7cm,mensdetmåler 83påkorpus' bredeste
sted. Detsstørste højdeer7,1 cm,hvilket kan
sammenholdes med, athullet, hvori detblev fundet,ifølge Ambergvar7,8 cmhøjt.
Udfra beskrivelsen afglasseterdet tydeligt,
atdetteudgør underdelen afenflaskeelleren
vase.Denne havde-som detfremgår af fund-
178
beretningen • allerede mistethalsen, da den
blev muret inde. Ved siden af beskrivelsen i Nationalmuseets fundprotokol er anført en
litteraturhenvisning, nemlig til en omtale af
detglas, derses på fig. 4".Detdrejer sigom
en vasemedtragtformetmunding,cylindrisk
hals,ogbikonisk underdel samttolodretstil¬
lede hanke. Bundenerkraftigtkonkavogglas¬
massenbleggrøn. Vaseneri 1911købt på auk¬
tion i Berlin ogaf køberenskænket tilmuseet
Kulturen i Lundfør 1918. Allerede ved auktio¬
nen blev denbetegnetsomspanskogantage¬
lig fra1600-årene,enbestemmelse, der ikke si¬
den erfraveget12.
Dererdog afgørende forskelle mellem den spanske vase ogdet delvist bevaredeglas fra
Ribe, fremforalt medhensyn til halsen. Derer endvidere heller ikke nogetpå den bevarede
del afvortglas,somtyderpå,atdetoprindelig
havde hanke.
Fig. 5. Kuttrolf, antagelig fra 1500-årene.Nu i Kulturen, Lund. Ef.Kjellberg 1958.
Merevarikke kendtomglasset,da jeg blev gjort opmærksompådet i1979,ogtrods lejlig¬
hedsviseftersøgning af paralleller kom ingen
helt overbevisende fordagen. Mestlignedeen
glasflaske, der ligeledes er repræsenteret i
Kulturen (fig. 5), nemligen såkaldt Kuttrolf,
en flasketype, som henføres til senmiddelal¬
derenog1500-årene.Lund-flasken har under¬
del af formsom enfladtrykt kugle, med tydeli¬
ge, fastblæste ribber. Halsen består af sam¬
mensnoede,snævreglasrør. Da disse,nårman
hælder afflasken, giverenklukkende lyd fra sig, harman formodet,atdet tyskenavnKutt¬
rolf, såvel som måske også vort kluk (i kluk¬
flaske)kom herafsom enslagslydefterlignen-
de ord. Den gængse sproglige forklaring er imidlertid,atKuttrolferafledt af det latinske
»gutta«, der betyder dråbe-ligesom etandet tysknavn forsamme flasketype, nemlig Ang¬
steraf latinangustus, snæver1'.
I Franz Rademachers bog Die deutschen
Gläser des Mittdalters fra 1933er pågrund¬
lag af nogle fa eksemplarer opstilletenudvik¬
lingsrække for Kuttrolf-flaskerne med rødder
helt tilbage i romersk glasindustri. En flaske,
der helt svarede tilvores,kendte Rademacher tilsyneladende ikke, så det var højst en for¬
nemmelse af, hvorhen den videre eftersøg¬
ning skullegå, der kunne hentes i hans værk.
At flaskerne oftebrugtes til brændevin, frem¬
går imidlertid af omtalen af dem i skriftlige
kilder,ligesom billeder viser,atmanogså drak
af dem (fig.7)14.
Fund afmiddelalder-glas i Ribesåvelsomi
Danmark i det hele taget, er fatallige, og en sikker bestemmelse hæmmes ved, at man i mangeårstort setkun har haft Rademachers
autoritetatstøttesig til. I desenereårerder heldigvis gjortmegetforatændrepådette,og især fratysk sideerpubliceretendel middel¬
alderlige glasfund, som for nogles vedkom¬
menderummerheltandreting, endman kan
læseomhos Rademacher. Dereridetheleta¬
get en voksende interesse for middelalder¬
glas, ogherunder ikke blot rudeglasset, som
er forholdsvis velbelyst. Kommende fælles¬
europæiske udstillinger af middelalderlige glas kan sandsynligvis bringe yderligere nyt
om dette område, som heller ikke hjemlig middelalder-arkæologi hidtil har dyrket ino¬
get større omfang. F.eks. viser det sig, at Kuttrolf-flasker i en raffineret udformning ogsåharværetproduceret iVenezia1"'.
En helt sikkerparallel til Ribe flasken lykke¬
des det daogsåførstatfindegennemkontakt
Fig.&Kuttrolf(højdeca.19 cm)fraetjordfund iEsslin-
geniVesttyskland. Herertaleomdenhidtilbedsteparal¬
lel tilRibe-flaskenskroneafglastråd,ogsandsynligvisvi¬
serdentyske flaske,hvordan halsenpå Ribe-flaskenhar
setud.Ef. Gross1984. 1:2.
med tyske museumsfolk med kendskab til glasfund fra desenereår. Veden udgravning
i Wiesbaden i Vesttyskland er fundet under¬
delen afenKuttrolf,som ganske vistmangler
halsen, men harenkroneøverst på korpus i
form afen påsmeltet glastråd, der svarertil
denpå Ribe-flasken.Selveunderdelenaf fla¬
skenerfladtkugleformetogafgrøntglas. Et
tilsvarendestykkebefinder sig iMittelrheini-
schesLandesmuseumi Mainz, ogi Esslingen
ved floden Neckarerderfundetsåatsige the missing link (fig. 6)m.
Herertaleom ennæstenhelt bevaret Kutt¬
rolf, medetknebetglasbånd omkringfoden,
dekorativeknopperpå korpus,samtenfuldt
bevarethals, derbestår af flere sammensnoe¬
de glasrør, som øverst bærer en skålformet mundingskrave. Afgørendeer, atflasken tilli¬
ge er forsynet med en krone af fritstående glastråd, derganskesom på Ribe-stykket bæ¬
res af skiveformede, påsmeltede glasstykker.
Fundet fraEsslingendaterestilomkring 1500,
ogbrugenaf knebetglastråd,somdetbl.a.ses på Ribe-flasken, hører fortrinsvis hjemme i
1500-årenes førstedel.
Flaskenfra Ribedomkirkemåværefrasam¬
me tid,ogden ersandsynligvisfremstilletet
sted iTyskland. Hvisdenoverhovedeternået
fremtil Ribe iheltilstand, harden sikkertpry¬
detetfornemtdækketbordellerenskænk iet velståendehus, før denblevudset tilindemu- ring i molesteretstand. Atden har tjenti dom¬
kirken somaltervaseellerbeholderfor f.eks.
nadvervin, kan vi kun gættepå, menudeluk¬
ket erdet ikke. Giveter, atflasken,med den datering,vi nu med sikkerhed kan giveden,
ikkekanværemuretindepåsammetid, hvor
muren, den blev fundet i, skal være opført.
Flaskenermindst 300åryngreendmuren,og
manhar- da den tid kom-let kunnetskjule
flaskeunderdelenved blotatfjerneenenkelt
Fig.7. Erhard Schoen: »Vinens fireegenskaber«, træsnit, formentligtiletdigt af HansSachs Ira 1528. Defireegenskaber
er:lystighed (øverst til venstre), strid (øversttil højre), fuldskab(nederst til venstre)oglantasiensforvirring(til højre).På
det sidste bordstårenkuttrolf medbøjet hals. Dyrene,der ledsager de lirescener,symboliserertemperamenterne:sang¬
viniker(lammet), koleriker(bjørn), flegmatiker (svin)ogmelankoliker (abe). Kf. Baumgartner1988.
sten,ellermåskevedatudnytteenallerede ek¬
sisterende åbning. Tilmuringen med en tuf¬
stenbehøver ikkeisig selvatbetyde,atvistår
overforvidnesbyrd om en handling, som er
foretaget i 1100-årene. Man kan have brugten
forhåndenværende,tilfældigsten.
Flasken må, somtildækningen af dens åb¬
ning med voks viser det, sandsynligvis have
rummeten artrelikvie. Helliggørelse af byg¬
ninger ved indmurede helgenlevn i senmid¬
delalderen kendgs ikke med sikkerhed, men erselvfølgeligenmulighed,der ikke kan lades
ude afbetragtning.Måske skalman dogsna¬
restopfatte fundetsometforsøgpåatbevare
enrelikvie imåskenetopdeår,hvor katolicis¬
men tørrede ind, og hvor den nye lutherske
trovandt frem?
Etsidste spørgsmål trængersig på, nemlig
omden mur, somden formodederelikviebe¬
holder stodi,måsketrods altkunneværebyg-
getså sentsom i 1500-årenes første del, altså
værestort setsamtidig med glasflasken?Så ud¬
førligt,somder allerede iforrige århundrede
ergjort rede formurensteknikogdens place¬
ring i bygningshistorien, er denne mulighed
mindre sandsynlig. En videreudredning skal
ikkeforsøgespådette sted. Skullesagenblive aktuel,erder imidlertid hergjortrede foren
omstændighed ved den, nemlig den senmid¬
delalderlige, såkaldte klukflaske fra Ribe
domkirke.
Noter
1. DanmarksKirker,Ribeamt. s.230og264f.
2. Detfundneglasharmus.nr.D2217påNationalmuse¬
ets2.afdeling. Jeg takkeroverinspektør Niels-Knud Liebgott for tilladelse til publiceringsamtforathave foranlediget,atglasset blevopmåltogfotograferet.
H. C.Ambergs brev af 15. okt. 1886eri Nationalmuse¬
etsarkiv.
3.Jens Vellev1975samtGeorgeNellemannogEugeni¬
usLegut 1987. Heri findes anvisningeromhelgen- gravei altrejf. KHLNM, bd. 1, artikel Altare,sp.108f.
og samme,bd. 14,art.Relikvarium,sp.54-60.Gisikos påskrifteriruner,seErik Moltke1979,s.360.
4. RichardHaupt 1915. KHLNM, bd. 14, artikel Relikva¬
rium,sp58ff.
5. Franz Rademacher 1933 omtalers.52ff. eksempler påhellig olie,f.eks.ensådan,somflød afenhelgens skrin,og somsiden blev opbevaret i glasflasker.
6. H.Engfer 1965. Harald Keller1975.Walter Schulten ogGeorg Hauser 1984. Walter Schulten 1985,s.84m.
katalog.
7. Jens Vellev 1986.
8 Densåkaldte»Scala Santa« ved Lateranet i Rom. Om Aachen,sePeter Lasko1972,s.14ff. Otto Norn 1986, jvf.samme1982,s.40ff.m.noteromdanske korsfare¬
re
9. Per Kr. Madsen1977,s. 147. Danmarks Kirker, Ribe
amt, s.526f.m.henvisninger.
10. ErikLevinNielsen 1969.
11. Henvisningen i protokollenertil G.J. Karlin 1918,s.
299,fig. 253.
12. BarbroÅstrand1971,s.71.
13. S. T.Kjellberg 1958,s.30. Franz Rademacher 1933,s.
60 ff.
14. Franz Rademacher 1933, s. 62 om Kuttrolfe med brændevin.Formudviklings.64ff.
15. F.eks.RainerKahsnitzm.fl. 1984,Ingeborg Krueger 1984, Sven Schiitte 1982og1985samtErwin Baum- gartner 1987, alle med henvisninger. Om Kuttrolfe specielt Baumgartner 1987,s.65ff. De venezianske eksempler,sekataloget »Mille anni diartedelvetroa Venezia...«,s. 156ff., 1982.
Med titlen »PhönixausSandund Asche-Glas nörd- lichderAlpen zwischenKarolingerzeit und Renais-
sance«afholdes der i 1988 i Bonn(Rheinisches Lan- desmuseum)ogBasel (Historisches Museum)enud¬
stillingommiddelalderglasmed tilhørende katalog,
se ErwinBaumgartnerogIngeborg Krueger 1988,
omKuttrolfes.319ff.
16 Dr.Ingeborg Krueger, RheinischesLandesmuseum, Bonn, har i brev af 2.april1987 venligst henvist til de
nævnte parallellerogderesdatering,herunder til
Uwe Gross1984omfundet fraEsslingen.
17. Uwe Gross1984,jf.note16. Erwin Baumgartnerog Ingeborg Krueger1988,s.423.
Litteratur
Baumgartner,Erwin: Bearbeitungu.Katalog,Ricke,Hel¬
mut m.fl. (red.): Glas des späten Mittelalters, Die SammlungKarl Amendt,Dusseldorf1987,s.23-119.
Baumgartner, ErwinogKrueger,Ingeborg:Phönixaus Sand undAsche,Glas desMittelalters,Miinchen 1988.
DanmarksKirker,Ribeamt,bd. lff.,København1979ff.
Engfer, H.: DieReliquienfunde inSt.GodehardzuHil-
desheim, Alte undneueKunst im Erzbistum Pader-
born15, 1965,s. 13-16
Gross, Uwe: Spatmittelalterlich-friihneuzeitliche Glas-
undKeramikfundevomHafenmarkt inEsslingen a.N., Archäologische Ausgrabungen in Baden-Wiiruem- berg 1983, Stuttgart 1984,s.236-239.
Haupt,Richard: ReliquiengefasseausAltaren,Zeitschrift
fur Christliche Kunst,18.Jhg., 1915,s.26-30.
Kahsnitz, Rainerm.fl.: AusdemWirtshauszumWilden Mann, Funde aus dem mittelalterlichen Nurnberg, Niirnberg1984.
Karlin, G.J.:Kulturhistoriska Museeti Lund, Enhandbok
forbesök ochsjälvstudium, Lund 1918.
Keller,Harald:Reliquien, inArchitekturteilen beigesetzt, Becksman, R.m.fl. (red.):BeiträgezurKunstdesMittel¬
alters (Festschrift fur HansWentzel), Berlin 1975, s.
105-113.
KHLNM:KulturhistoriskLeksikon forNordiskMiddel¬
alder,bd. 1-22,København 1956-1978.
Krueger,Ingeborg:Mittelalterliches GlasausdemRhein- land, EinGlasfundkomplex mitemailbemaltem Be¬
cherdersogenanntensyro-fränkischenGruppe,Bon-
nerJahrbiicher 184, Bonn1984,s.505-560.
Kjellberg,S. T.:Guttrolf, Kulturen 1957, Malmö1958,s.
30-31.
Lasko,Peter:Ars Sacra800-1200,(The PelicanHistoryof Art),Harmondsworth1972.
Madsen, PerKristian:Bispegravepå Ømkloster,hikuin3, Højbjerg1977,s. 137-156
Mille annidi artedelvetroaVenezia, PalazzoDucale, Mu-
seoCorrer,Venezia 1982(udstillingskatalog,red. Men- tasti,RosaBarovierm.fl.
Moltke, Erik: RunerneiDanmarkogderesoprindelse,
København 1976
Nellemann, GeorgogLegut, Eugenius:Sankt Birgitte
Kirkes relikvier,Fremmedehelgener iendansk kirke, FolkogKultur,ÅrbogforDansk EtnologiogFolkemin¬
devidenskab1987,København1987,s.23-38.
Nielsen, ErikLevin: Stenkisten idomkirkekrypten, Om¬
kringetbygningsminde fra Valdemartiden, Bidrag 1
til Viborgegnens topografi oghistorie, Middelalder¬
studier,Viborg 1970,s. 126-146.
Norn, Otto: Vandrendesojln. SFINX 1986,nr.4,s.143- 146
Norn, Otto: Atsedetusynlige,Mysteriekultogridderide¬
aler, København 1982.
Rademacher,Franz: Die deutschen Glaser des Mittelal¬
ters,Berlin 1933(2. uforandredeudgave, Berlin 1963).
Schulten, Walter: Kölner Reliquien, Legner, Anton (udg.): Ornamenta Ecclesiae, Kunst und Kiinstler der
Romanik in Köln, 2, Katalog zur Ausstellung des Schniitgen-Museums,s.61-88, Köln 1985.
Schulten, WalterogHauser, Georg: Zwei Reliquienbestat- tungenim Mauerwerk rheinischer Apsiden, Archäolo- gisches Korrespondenzblatt, 14, 1984,s.213-223.
Schutte, Sven: Biirgerliches Hausgerät des Hoch- und Spätmittelalters in Nordwestdeutschland, Meckseper,
Cord (udg.): Stadt im Wandel, bd. 3, Braunschweig 1985,s.545-568.
Schiitte, Sven: Glas in der mittelalterlichen Stadt, Hefte desFockeMuseums, Nr.62, Aus demAlitag der mittel¬
alterlichenStadt, Bremen 1982,s.133-144.
Vellev,Jens: Altre ogalterindvielser- særligt i Odense stift.Fynske Minder 1975,s.23-61.
Vellev,Jens: Helgenskrinene i Odense-fundogforskning 1582-1986,Nyberg, Tore (red.): Knuds-bogen 1986, Stu¬
dieroverKnud denHellige, FynskeStudier 15, Odense 1986,s.123-156.
Åstrand, Barbro: Blommor i vas och kruka. Kulturen 1971, Lund 1971,s.69-96
Per KristianMadsen, født 1953.Museumsinspektør. Den
antikvariske Samling, 6760 Ribe Artikler i »Mark og Montre«, »Fra Ribe Amt«,»Vestkysten«ogandre faglige artikler; harudgivet »Med Hugo MatthiesengennemRi¬
beseptember1917«sammenmed Stigjensen.