• Ingen resultater fundet

En senmiddelalderlig klukflaske fra Ribe domkirke

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "En senmiddelalderlig klukflaske fra Ribe domkirke"

Copied!
10
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

pilen.Ef. Danmarks Kirker, Ribeamt.

En senmiddelalderlig klukflaske

fra Ribe domkirke

AfPer Kristian Madsen

I slutningenaf forrige århundrede indledtes

denrestaureringaf Ribe domkirke, derredde¬

de kirken fraskader, som århundreders for¬

faldhavdeforårsagetUnder arbejdet nedrev

man i 1886en mur,der stod pågallerietover det søndre sideskib, udfor hovedskibets an¬

den pille fraøst(fig. 1)

Vednedbrydningen vistemurensigatvære

ensåkaldtkassemur medenkerne afrullesten ikalk, derpåbegge sidervarbeklædt med tuf¬

sten.Arkitekt H. C.Amberg,somforestodre-

staureringen af kirken, og beskrev muren,

mente derfor, at den måtte høre til kirkens ældste byggeperiode I rekonstruktionen af

domkirkens middelalderlige bygningshisto- rie, som den senest er fremlagt afbl.a. Dan¬

marksKirker, fortolkesmuren sometmidler¬

tidigt lukke modvestaf galleriet ienperiode,

hvor man endnu ikke havdefåetopført hele

detteDøråbningen i muren (fig. 1) menesat

værebrudtigennem foratskabeforbindelse

gennemheletriforiegalleriet1.

(2)

Denne datering af tufstensskillemuren

øger interessen for et bemærkelsesværdigt

fund,somblevgjort vedmurensnedbrydning

i 1886. Detdrejersigom noget,der dengang

blev beskrevetsometGlaskar(fig. 2).På foran¬

ledning af den daværende biskop Balslev blev

karret straks oversendt tilNationalmuseet,og her er det stadig. Ved indførslen i museets

protokol bemærkes det, at karrets munding

synesoprindeligathaveværettilsmeltet. Den

beskrives som eturegelmæssigt Hul, som da

Glassetfandtes,vardækket afenKlump hvidt

Voks.

Ometeventuelt indhold iglasset siges der intet,menietlidtsenerebrev fra arkitekt Am-

berg til museet far man endel mere atvide

Først gør Amberg rede for den nedbrudte

mur, dernæst skriver han: Glaskarret varan¬

bragt i en Fordybning, dervarfremkommet

vedatladeenSten væreborte iSkiftegangen,

ogvartillukket meden3Tommer(7,8cm)tyk

Tufsten. Rummet vari enHøjde af 3 Alen 6

Tommer(209,7cm) overTriforiumsgalleriets Gulv, ogien afstand af 11 Tommer (28,6cm) fra Yderfladen af HovedskibetsMur-'. På hvil¬

ken side afmuren, øst ellervest, man fandt glasset,fremgår ikke.

Umiddelbart minder fundet ikkelidtom

de småbeholdere med helgenlevn, relikvier,

som kendes fra middelalderlige alterborde

Detvarhelt frem tilvorestidenfastregel i den

katolske kirke, atethvert alter skulleforsynes

med en symbolsk helgengrav. Hovedalteret i

kirken skulle helstrummelevn af denhelgen,

dervarkirkensværner,og somdenvarindviet

til. Vedindvielsen afenkirkevardetsineste¬

der ifølge de middelalderlige landskabslove biskoppens pligtatsørgefor relikvier,ogdet

være derfor, at den fynske biskop Gisiko (biskop 1286-1304) ca. år 1300 har faet navn

og titel indridset på en blykapsel med

relikvier5.Ofte vardenkapsel, der rummede

bensplinterne eller hvad relikvien nu var, la¬

vetafbly,menisærfra senmiddelalderen ken¬

des ikkeså fåeksemplerpå,atman har brugt glasbeholdere. Disse var fuldt så bestandige

som blyet og havde ydermere den fordel, at

mankunnesedehellige levnogdenperga- mentstrimmel,somtitlå ved disse medangiv¬

else afhelgenensnavn. Dette kunne være af betydningsomkontrol ved erhvervelsen afre¬

likvier, der i denseneredel afmiddelalderen gjordes til genstand for samleres lidenskabeli¬

geefterstræbelse,og somofte udstilledesnet¬

opi glas- eller krystal indfatning i kirkerne,så¬

ledesatfolk direkte kunne overbevisesigom dethelligesnærvær4.

Med glasset fra Ribe domkirke forholder

detsig imidlertid anderledes,omdet daover¬

hovedet drejer sig om en relikviebeholder.

Det har ilighed med alterbordenes kapslerog

glas væretusynligt til stede. Med den højde,

hvori detlå, inmenteerdet imidlertidnæppe sandsynligt,atdet har haftnoget atgøremed

etalter, selvomvi ikke kansebortfra,atside¬

altre kan haveværetopstilletogså på triforie- gallerierne.

Et eventuelthelgenlevn kanværegået iop¬

løsning ellerværefjernet fra glasset, uden at vi idag vedomdet.Måske har karretrummet

hellig olie eller vand, der forlængst er

fordampet5.Umiddelbart minder fundetme¬

get om engruppeindmurede småkrukker af

ler med lukke afvoks, og indeholdende levn

af flere navngivne helgener,som i 1962 kom

for dagen i Set. Godehards kirken i Hildes-

heim ved sammenstyrtning afen del af kir¬

ken.På vokset sås aftrykafetabbedsegl, hvis

indehaver fungerede mellem 1135/40 og ca.

1155,ogomend hans segl stadigvari brugså

sent som 1302, har man med en vis rimelig¬

hedformodet,atdesmå krukkerblev indsat i kirkensmureved densopførelse Også ien an¬

denkirkei Hildesheimsamti Magdeburgog

(3)

ienkirke ved Diisseldorfer manstødtpå in¬

demurede relikvier fra middelalderen. Derer

i disse tilfælde tale om fund fra middelalde¬

renstidlige del, hvorimod der tilsyneladende

ikke kendes eksempler fra tiden efter

1200-årene. Det fremhævesendvidere,atskik¬

ken hidtil ikkeerpåvistuden for det tyskeom¬

råde,skønt f.eks.skriftlige kilder kan antydeet kendskab til den. Inyeretiderindeslutning af

relikvier ibygningsdele almindelig kendt i de

katolskelande, bl.a. i forbindelse medgrund¬

stensnedlæggelserogøverst itårnspir1'.

Tankenbag anbringelsen af helgenlevn i de middelalderlige bygninger måværeetønske

omattilførekirken kraftog værn fra de helli-

Fig. 3. Nichegraven i Ribe domkirkes nordre tværskib.

Genbegravelserne af detre Ribe-bisper er under den mørkestenplade i bunden af nichen. Foto: Lennart Lar¬

sen.Ef.DanmarksKirker, Ribeamt.

geDisse videreførerpå dennemåde, samtidig

medatde alleredeeroptageti Himlen, deres

virkepåjorden. Dog skal man påden anden

sideværeopmærksompå,atder fra tid tilan¬

den ogsåkanværemuret helgenlevn ogisær

dakostbare helgenskrin inde, simpelthen for

atskjule tingene af frygt forrov.Detmåbl.a.

haveværettilfældet med deto storehelgensk¬

rin i Set. Knuds kirke iOdense, som fandtes gemtikirkensmur7.

Atanbringe levn af helgener skjult i mur¬

værket, eri sagensnaturenpraksis,somkun tilfældige fund eller skriftlige efterretninger

kan afsløre.Hensigten må væreatsikre byg¬

ningernedehelliges beskyttelseogindføjeen nybygningpådensplads i den kirkelige tradi¬

tion. tilsvarende vis henter fremstående

bygherrer søjler og andre bygningsdele fra

f.eks. DetHelligeLand hjem til Vesteuropafor på den mådeatbidrage til deresegnebygnin¬

gerskraftoganseelse. I sin yderstekonsekvens

medførte denne trang til at gøre det hellige håndgribeligt,atmanentenkopierede de hel¬

ligsteaf de kristnebygninger, eller overførte væsentligedeleaf disse tilVesteuropa.I Rom

står således dendag i dagdentrappe,der siges

engangathaveværeti Pontius Pilatus' palads

iJerusalem,ogsomJesusgikpå, ligesom Karl

den Store ved opførelsen af paladskapellet i

Aachenomkringår800hentede klassiske søj¬

lerhjem fraMiddelhavsområdet. Sådanne søj¬

ler af ægyptisk, poleret granit er også ført hjem til Danmark i middelalderen, hvor de

endnu findes vissesteder*.

Også benene afandre fortjente personer endhelgener,nemligf.eks. af depersoner,der

somkirkensstiftere ogvelgørere havde bidra¬

get til dens fremgang, kunne blive anbragt i bengemmerimurværket.Sådanne levnsørge¬

demanofteforatflyttemed fraenældregrav til f.eks. en ny kirke, sådan som det kendes

med munkenei Øm kloster ogderes stiftere.

(4)

Fig. 2.Opmålingstegningogfotoaf glasset fra Ribe dom¬

kirke.tegningen af glassetsetovenfra kanmansebrud¬

kanterne, derantyder halsen. Tegning: Jesper Sort. Foto:

Nationalmuseet.

(5)

Etandetoplagt eksempelherpåerdensåkald¬

tenichegrav i Ribe domkirkes nordligetvær¬

skib (fig. 3), hvorman i 1830 fandt benrester

samt blyplader med navnene på 3 Ribe-bis¬

per, somdøde længe før den nuværende dom¬

kirke blevrejst. Også iRoskilde domkirkeer indrettetsådannebengemmer ellersekundæ¬

rebegravelser for kirkens stiftere".

I visse tilfælde synesogsåandreresterafen

fremståendebegravelse endnetopligetatha¬

veværettillagtensådan symbolsk betydning,

atman efter adsplittelsen afgraven har ind¬

muretdem ienkirkebygning. Det kansåledes

væretilfældet medstumperneafen sarkofag

afgranit, der fandtes spredt i murene i Vi¬

borgs middelalderlige domkirke ved ned¬

brydningen af denne iforrigeårhundrede,et forehavende,somleder tankentilbagepåbru¬

gen af klassiske søjler i middelalderbygnin¬

ger10.

Nichegraveneoghvad der i øvrigternævnt her,sandsynliggør,atmanogsåi Ribe vedop¬

førelsen af domkirkensøstparti i 1100-årenes

anden del har delt disse forestillinger, som næppeoveralt har tilladtenklar adskillelseaf

de egentlige relikvier fra andre genstande

med tilknytning til helgener. Anbringelse af

relikvier if.eks. denmidlertidigelukkemurpå

det søndre galleri er således ikke i sig selv utænkeligt.

Spørgsmåleterimidlertid,om en nærmere

undersøgelse af selve detsåkaldteGlaskar kan bringeoslidt længere

Glasseterafgrønlig, let blæretoggennem-

sigtig glasmasse ogtyndvægget. Dets korpus

er bikonisk og har en opadhvælvet, konkav

bund. Midtpå dennes undersideerderspor af,atglasmagerenspibeerbrudt af. Omkring

fodranden og ved knækket i korpus er på-

smeltetetfladtglasbånd, såledesatfodranden

erletprofileret. Korpusogtil delsogså bun¬

denfremtræder med fladebukler,dererdan-

Fig. 4. Glasvase, antagelig fremstillet i Spanien i 1500-åre-

neHøjde: 17,7cm.Bredde: 14cm.Nu i Kulturen,Lund, copyright.

netvedblæsningen. Omkringtoppen påkor¬

puserlagtenopståendekrone afen ca.3mm

tyk glastråd, hvilende på små, fastsmeltede glasskiver.Øverstpåkorpussesbrudkanter ef¬

ter eteller fleretynderøreller lignende,som synes at have stået lodret. Efter resterne at dømme harrørenesdiameterværetca.0,9cm.

Glassets bunddiameter er incl. standringen 6,7cm,mensdetmåler 83påkorpus' bredeste

sted. Detsstørste højdeer7,1 cm,hvilket kan

sammenholdes med, athullet, hvori detblev fundet,ifølge Ambergvar7,8 cmhøjt.

Udfra beskrivelsen afglasseterdet tydeligt,

atdetteudgør underdelen afenflaskeelleren

vase.Denne havde-som detfremgår af fund-

178

(6)

beretningen allerede mistethalsen, da den

blev muret inde. Ved siden af beskrivelsen i Nationalmuseets fundprotokol er anført en

litteraturhenvisning, nemlig til en omtale af

detglas, derses på fig. 4".Detdrejer sigom

en vasemedtragtformetmunding,cylindrisk

hals,ogbikonisk underdel samttolodretstil¬

lede hanke. Bundenerkraftigtkonkavogglas¬

massenbleggrøn. Vaseneri 1911købt på auk¬

tion i Berlin ogaf køberenskænket tilmuseet

Kulturen i Lundfør 1918. Allerede ved auktio¬

nen blev denbetegnetsomspanskogantage¬

lig fra1600-årene,enbestemmelse, der ikke si¬

den erfraveget12.

Dererdog afgørende forskelle mellem den spanske vase ogdet delvist bevaredeglas fra

Ribe, fremforalt medhensyn til halsen. Derer endvidere heller ikke nogetpå den bevarede

del afvortglas,somtyderpå,atdetoprindelig

havde hanke.

Fig. 5. Kuttrolf, antagelig fra 1500-årene.Nu i Kulturen, Lund. Ef.Kjellberg 1958.

Merevarikke kendtomglasset,da jeg blev gjort opmærksompådet i1979,ogtrods lejlig¬

hedsviseftersøgning af paralleller kom ingen

helt overbevisende fordagen. Mestlignedeen

glasflaske, der ligeledes er repræsenteret i

Kulturen (fig. 5), nemligen såkaldt Kuttrolf,

en flasketype, som henføres til senmiddelal¬

derenog1500-årene.Lund-flasken har under¬

del af formsom enfladtrykt kugle, med tydeli¬

ge, fastblæste ribber. Halsen består af sam¬

mensnoede,snævreglasrør. Da disse,nårman

hælder afflasken, giverenklukkende lyd fra sig, harman formodet,atdet tyskenavnKutt¬

rolf, såvel som måske også vort kluk (i kluk¬

flaske)kom herafsom enslagslydefterlignen-

de ord. Den gængse sproglige forklaring er imidlertid,atKuttrolferafledt af det latinske

»gutta«, der betyder dråbe-ligesom etandet tysknavn forsamme flasketype, nemlig Ang¬

steraf latinangustus, snæver1'.

I Franz Rademachers bog Die deutschen

Gläser des Mittdalters fra 1933er pågrund¬

lag af nogle fa eksemplarer opstilletenudvik¬

lingsrække for Kuttrolf-flaskerne med rødder

helt tilbage i romersk glasindustri. En flaske,

der helt svarede tilvores,kendte Rademacher tilsyneladende ikke, så det var højst en for¬

nemmelse af, hvorhen den videre eftersøg¬

ning skullegå, der kunne hentes i hans værk.

At flaskerne oftebrugtes til brændevin, frem¬

går imidlertid af omtalen af dem i skriftlige

(7)

kilder,ligesom billeder viser,atmanogså drak

af dem (fig.7)14.

Fund afmiddelalder-glas i Ribesåvelsomi

Danmark i det hele taget, er fatallige, og en sikker bestemmelse hæmmes ved, at man i mangeårstort setkun har haft Rademachers

autoritetatstøttesig til. I desenereårerder heldigvis gjortmegetforatændrepådette,og især fratysk sideerpubliceretendel middel¬

alderlige glasfund, som for nogles vedkom¬

menderummerheltandreting, endman kan

læseomhos Rademacher. Dereridetheleta¬

get en voksende interesse for middelalder¬

glas, ogherunder ikke blot rudeglasset, som

er forholdsvis velbelyst. Kommende fælles¬

europæiske udstillinger af middelalderlige glas kan sandsynligvis bringe yderligere nyt

om dette område, som heller ikke hjemlig middelalder-arkæologi hidtil har dyrket ino¬

get større omfang. F.eks. viser det sig, at Kuttrolf-flasker i en raffineret udformning ogsåharværetproduceret iVenezia1"'.

En helt sikkerparallel til Ribe flasken lykke¬

des det daogsåførstatfindegennemkontakt

Fig.&Kuttrolf(højdeca.19 cm)fraetjordfund iEsslin-

geniVesttyskland. Herertaleomdenhidtilbedsteparal¬

lel tilRibe-flaskenskroneafglastråd,ogsandsynligvisvi¬

serdentyske flaske,hvordan halsenpå Ribe-flaskenhar

setud.Ef. Gross1984. 1:2.

med tyske museumsfolk med kendskab til glasfund fra desenereår. Veden udgravning

i Wiesbaden i Vesttyskland er fundet under¬

delen afenKuttrolf,som ganske vistmangler

halsen, men harenkroneøverst på korpus i

form afen påsmeltet glastråd, der svarertil

denpå Ribe-flasken.Selveunderdelenaf fla¬

skenerfladtkugleformetogafgrøntglas. Et

tilsvarendestykkebefinder sig iMittelrheini-

schesLandesmuseumi Mainz, ogi Esslingen

ved floden Neckarerderfundetatsige the missing link (fig. 6)m.

Herertaleom ennæstenhelt bevaret Kutt¬

rolf, medetknebetglasbånd omkringfoden,

dekorativeknopperpå korpus,samtenfuldt

bevarethals, derbestår af flere sammensnoe¬

de glasrør, som øverst bærer en skålformet mundingskrave. Afgørendeer, atflasken tilli¬

ge er forsynet med en krone af fritstående glastråd, derganskesom på Ribe-stykket bæ¬

res af skiveformede, påsmeltede glasstykker.

Fundet fraEsslingendaterestilomkring 1500,

ogbrugenaf knebetglastråd,somdetbl.a.ses på Ribe-flasken, hører fortrinsvis hjemme i

1500-årenes førstedel.

Flaskenfra Ribedomkirkeværefrasam¬

me tid,ogden ersandsynligvisfremstilletet

sted iTyskland. Hvisdenoverhovedeternået

fremtil Ribe iheltilstand, harden sikkertpry¬

detetfornemtdækketbordellerenskænk iet velståendehus, før denblevudset tilindemu- ring i molesteretstand. Atden har tjenti dom¬

kirken somaltervaseellerbeholderfor f.eks.

nadvervin, kan vi kun gættepå, menudeluk¬

ket erdet ikke. Giveter, atflasken,med den datering,vi nu med sikkerhed kan giveden,

ikkekanværemuretindesammetid, hvor

muren, den blev fundet i, skal være opført.

Flaskenermindst 300åryngreendmuren,og

manhar- da den tid kom-let kunnetskjule

flaskeunderdelenved blotatfjerneenenkelt

(8)

Fig.7. Erhard Schoen: »Vinens fireegenskaber«, træsnit, formentligtiletdigt af HansSachs Ira 1528. Defireegenskaber

er:lystighed (øverst til venstre), strid (øversttil højre), fuldskab(nederst til venstre)oglantasiensforvirring(til højre).På

det sidste bordstårenkuttrolf medbøjet hals. Dyrene,der ledsager de lirescener,symboliserertemperamenterne:sang¬

viniker(lammet), koleriker(bjørn), flegmatiker (svin)ogmelankoliker (abe). Kf. Baumgartner1988.

sten,ellermåskevedatudnytteenallerede ek¬

sisterende åbning. Tilmuringen med en tuf¬

stenbehøver ikkeisig selvatbetyde,atvistår

overforvidnesbyrd om en handling, som er

foretaget i 1100-årene. Man kan have brugten

forhåndenværende,tilfældigsten.

Flasken må, somtildækningen af dens åb¬

ning med voks viser det, sandsynligvis have

rummeten artrelikvie. Helliggørelse af byg¬

ninger ved indmurede helgenlevn i senmid¬

delalderen kendgs ikke med sikkerhed, men erselvfølgeligenmulighed,der ikke kan lades

ude afbetragtning.Måske skalman dogsna¬

restopfatte fundetsometforsøgpåatbevare

enrelikvie imåskenetopdeår,hvor katolicis¬

men tørrede ind, og hvor den nye lutherske

trovandt frem?

Etsidste spørgsmål trængersig på, nemlig

omden mur, somden formodederelikviebe¬

holder stodi,måsketrods altkunneværebyg-

(9)

getsentsom i 1500-årenes første del, altså

værestort setsamtidig med glasflasken?Så ud¬

førligt,somder allerede iforrige århundrede

ergjort rede formurensteknikogdens place¬

ring i bygningshistorien, er denne mulighed

mindre sandsynlig. En videreudredning skal

ikkeforsøgespådette sted. Skullesagenblive aktuel,erder imidlertid hergjortrede foren

omstændighed ved den, nemlig den senmid¬

delalderlige, såkaldte klukflaske fra Ribe

domkirke.

Noter

1. DanmarksKirker,Ribeamt. s.230og264f.

2. Detfundneglasharmus.nr.D2217Nationalmuse¬

ets2.afdeling. Jeg takkeroverinspektør Niels-Knud Liebgott for tilladelse til publiceringsamtforathave foranlediget,atglasset blevopmåltogfotograferet.

H. C.Ambergs brev af 15. okt. 1886eri Nationalmuse¬

etsarkiv.

3.Jens Vellev1975samtGeorgeNellemannogEugeni¬

usLegut 1987. Heri findes anvisningeromhelgen- gravei altrejf. KHLNM, bd. 1, artikel Altare,sp.108f.

og samme,bd. 14,art.Relikvarium,sp.54-60.Gisikos påskrifteriruner,seErik Moltke1979,s.360.

4. RichardHaupt 1915. KHLNM, bd. 14, artikel Relikva¬

rium,sp58ff.

5. Franz Rademacher 1933 omtalers.52ff. eksempler hellig olie,f.eks.ensådan,somflød afenhelgens skrin,og somsiden blev opbevaret i glasflasker.

6. H.Engfer 1965. Harald Keller1975.Walter Schulten ogGeorg Hauser 1984. Walter Schulten 1985,s.84m.

katalog.

7. Jens Vellev 1986.

8 Densåkaldte»Scala Santa« ved Lateranet i Rom. Om Aachen,sePeter Lasko1972,s.14ff. Otto Norn 1986, jvf.samme1982,s.40ff.m.noteromdanske korsfare¬

re

9. Per Kr. Madsen1977,s. 147. Danmarks Kirker, Ribe

amt, s.526f.m.henvisninger.

10. ErikLevinNielsen 1969.

11. Henvisningen i protokollenertil G.J. Karlin 1918,s.

299,fig. 253.

12. BarbroÅstrand1971,s.71.

13. S. T.Kjellberg 1958,s.30. Franz Rademacher 1933,s.

60 ff.

14. Franz Rademacher 1933, s. 62 om Kuttrolfe med brændevin.Formudviklings.64ff.

15. F.eks.RainerKahsnitzm.fl. 1984,Ingeborg Krueger 1984, Sven Schiitte 1982og1985samtErwin Baum- gartner 1987, alle med henvisninger. Om Kuttrolfe specielt Baumgartner 1987,s.65ff. De venezianske eksempler,sekataloget »Mille anni diartedelvetroa Venezia...«,s. 156ff., 1982.

Med titlen »PhönixausSandund Asche-Glas nörd- lichderAlpen zwischenKarolingerzeit und Renais-

sance«afholdes der i 1988 i Bonn(Rheinisches Lan- desmuseum)ogBasel (Historisches Museum)enud¬

stillingommiddelalderglasmed tilhørende katalog,

se ErwinBaumgartnerogIngeborg Krueger 1988,

omKuttrolfes.319ff.

16 Dr.Ingeborg Krueger, RheinischesLandesmuseum, Bonn, har i brev af 2.april1987 venligst henvist til de

(10)

nævnte parallellerogderesdatering,herunder til

Uwe Gross1984omfundet fraEsslingen.

17. Uwe Gross1984,jf.note16. Erwin Baumgartnerog Ingeborg Krueger1988,s.423.

Litteratur

Baumgartner,Erwin: Bearbeitungu.Katalog,Ricke,Hel¬

mut m.fl. (red.): Glas des späten Mittelalters, Die SammlungKarl Amendt,Dusseldorf1987,s.23-119.

Baumgartner, ErwinogKrueger,Ingeborg:Phönixaus Sand undAsche,Glas desMittelalters,Miinchen 1988.

DanmarksKirker,Ribeamt,bd. lff.,København1979ff.

Engfer, H.: DieReliquienfunde inSt.GodehardzuHil-

desheim, Alte undneueKunst im Erzbistum Pader-

born15, 1965,s. 13-16

Gross, Uwe: Spatmittelalterlich-friihneuzeitliche Glas-

undKeramikfundevomHafenmarkt inEsslingen a.N., Archäologische Ausgrabungen in Baden-Wiiruem- berg 1983, Stuttgart 1984,s.236-239.

Haupt,Richard: ReliquiengefasseausAltaren,Zeitschrift

fur Christliche Kunst,18.Jhg., 1915,s.26-30.

Kahsnitz, Rainerm.fl.: AusdemWirtshauszumWilden Mann, Funde aus dem mittelalterlichen Nurnberg, Niirnberg1984.

Karlin, G.J.:Kulturhistoriska Museeti Lund, Enhandbok

forbesök ochsjälvstudium, Lund 1918.

Keller,Harald:Reliquien, inArchitekturteilen beigesetzt, Becksman, R.m.fl. (red.):BeiträgezurKunstdesMittel¬

alters (Festschrift fur HansWentzel), Berlin 1975, s.

105-113.

KHLNM:KulturhistoriskLeksikon forNordiskMiddel¬

alder,bd. 1-22,København 1956-1978.

Krueger,Ingeborg:Mittelalterliches GlasausdemRhein- land, EinGlasfundkomplex mitemailbemaltem Be¬

cherdersogenanntensyro-fränkischenGruppe,Bon-

nerJahrbiicher 184, Bonn1984,s.505-560.

Kjellberg,S. T.:Guttrolf, Kulturen 1957, Malmö1958,s.

30-31.

Lasko,Peter:Ars Sacra800-1200,(The PelicanHistoryof Art),Harmondsworth1972.

Madsen, PerKristian:Bispegravepå Ømkloster,hikuin3, Højbjerg1977,s. 137-156

Mille annidi artedelvetroaVenezia, PalazzoDucale, Mu-

seoCorrer,Venezia 1982(udstillingskatalog,red. Men- tasti,RosaBarovierm.fl.

Moltke, Erik: RunerneiDanmarkogderesoprindelse,

København 1976

Nellemann, GeorgogLegut, Eugenius:Sankt Birgitte

Kirkes relikvier,Fremmedehelgener iendansk kirke, FolkogKultur,ÅrbogforDansk EtnologiogFolkemin¬

devidenskab1987,København1987,s.23-38.

Nielsen, ErikLevin: Stenkisten idomkirkekrypten, Om¬

kringetbygningsminde fra Valdemartiden, Bidrag 1

til Viborgegnens topografi oghistorie, Middelalder¬

studier,Viborg 1970,s. 126-146.

Norn, Otto: Vandrendesojln. SFINX 1986,nr.4,s.143- 146

Norn, Otto: Atsedetusynlige,Mysteriekultogridderide¬

aler, København 1982.

Rademacher,Franz: Die deutschen Glaser des Mittelal¬

ters,Berlin 1933(2. uforandredeudgave, Berlin 1963).

Schulten, Walter: Kölner Reliquien, Legner, Anton (udg.): Ornamenta Ecclesiae, Kunst und Kiinstler der

Romanik in Köln, 2, Katalog zur Ausstellung des Schniitgen-Museums,s.61-88, Köln 1985.

Schulten, WalterogHauser, Georg: Zwei Reliquienbestat- tungenim Mauerwerk rheinischer Apsiden, Archäolo- gisches Korrespondenzblatt, 14, 1984,s.213-223.

Schutte, Sven: Biirgerliches Hausgerät des Hoch- und Spätmittelalters in Nordwestdeutschland, Meckseper,

Cord (udg.): Stadt im Wandel, bd. 3, Braunschweig 1985,s.545-568.

Schiitte, Sven: Glas in der mittelalterlichen Stadt, Hefte desFockeMuseums, Nr.62, Aus demAlitag der mittel¬

alterlichenStadt, Bremen 1982,s.133-144.

Vellev,Jens: Altre ogalterindvielser- særligt i Odense stift.Fynske Minder 1975,s.23-61.

Vellev,Jens: Helgenskrinene i Odense-fundogforskning 1582-1986,Nyberg, Tore (red.): Knuds-bogen 1986, Stu¬

dieroverKnud denHellige, FynskeStudier 15, Odense 1986,s.123-156.

Åstrand, Barbro: Blommor i vas och kruka. Kulturen 1971, Lund 1971,s.69-96

Per KristianMadsen, født 1953.Museumsinspektør. Den

antikvariske Samling, 6760 Ribe Artikler i »Mark og Montre«, »Fra Ribe Amt«,»Vestkysten«ogandre faglige artikler; harudgivet »Med Hugo MatthiesengennemRi¬

beseptember1917«sammenmed Stigjensen.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

oplyses, at oversatte Forfatteren til den Artikel („I Ribe 1814") i „Fra Ribe er Ugeskriftet Amt*.. „Lyna's Udgiver Advokat Joh. Stemann: Stormfloderne paa Ribe Amts Vestkyst

(Fra Ribe Amt. Kierkebye: Nogle Bemærkninger om Kæmpehøje m. til jydsk Hist. Mentz: Marsken ved Ribe. [Med

Og ligesom to af hans Sønner blev i Danmark, da Schou rejste til Amerika, saaledes var der nu en Søn, Hans, som blev i Utah og ved Mor-, monismen, da Søren Schou forlod dem

gennem sine mange Artikler i »Fra Ribe Amt«,.. »Sprog og Kultur«, »Jydske

billederne i Ribe Domkirke og viser, hvordan flere af de Navne, Billederne blev forsynede med i forrige Aarh.,

De ældre, sjældne Aargange af »Fra Ribe Amt«.. 1903—28 er udsolgt

hele Rækken »Fra Ribe Amt« 1920—1937 for ialt.

hele Rækken »Fra Ribe Amt« 1920—1937 for ialt..