A,
De første ti Aars Børn
på Aandssvageanstalten i Ribe
En
oversigt med nogle tal AfAnker Ovnbøl
Indledning
Isidste halvdel afdet 19. århundrede vandt den anskuelsefrem,også ivortland,at samfundet burdesørgeforbedreforholdfor deåndssvage
end dem, der indtil da havde været tilbudt dem. De, derikke havdeethjem -hvor deres tilstedeværelse kunnebetyde socialogøkono¬
misk opløsning - fik ophold på fattiggårde, arbejdsanstalter, børnehjem,hvor der ikkevar mulighed forattilgodese deressærligebehov.
I80-erneog90-erneoprettedesinstitutioner på Sjælland og i 1898 Den Kellerske Anstalt (DKA) i Brejning mellem Fredericia ogVejle.
Da det vistesig, at der endnu varet udækket
behov, medoverbelægningoglangeventelister
tilfølge, vedtoges det ved lov af 1. februar 1905
atopretteAandssvageanstalteni Ribe (AAR).
3.augustsammeårtogesførste spadestik,og 5. november 1907 indviedes Anstalten, som navnetblevi folkemunde.
Efter flere udvidelser indgik institutionen
den 1. oktober 1959 under navnet Ribelundi Statens Åndssvageforsorg, og den 1. januar
1980overgikdentil Ribeamtsomled i særfor¬
sorgens udlægning. Siden er institutionens
karakter af beboelse foretstort antal menne¬
sker ophævet vedudflytning, og bygningerer
overgåettil andreformål.
Frabegyndelsenvardetmeningen,atAAR
skulle have detvestlige Jyllandsomoplandog DKA det østlige samt Fyn, idet der ved åb¬
ningen af AAR fortrinsvis hentedes vestjyder
fra de andre institutioners overbelægning og indkaldtes andre fra deres ventelister. Planen måttedogfraviges afhensyntil,atAAR ifølge reglerne kun skulle modtageAsylister, hvis Til¬
stand udelukker demfra skole-, landbrugs- eller håndværksmæssig Oplæring. De underviselige
måttealtså fortsat henvises tilDKA,derhavde
etundervisningssystem.
Betalingen foropholdet, 600,- kr. pr. år af¬
holdtesafstatogkommune medlige dele,men der kunne nok være problemer med at finde
denansvarlige kommune.
En knap 1-årig pige varved denenligemo¬
ders død blevetanbragt på etbørnehjem i en anden kommune. Dahuni 6-års alderen ind¬
stilledes til åndssvageforsorg, nægtede mode¬
rens opholdskommune at kautionere under henvisning til, at åndssvagheden jo ikke var konstateret ved anbringelsen på børnehjem¬
met, hvorfor den måtteansesfor opstået der- så det altså måtte være barnets nye opholds¬
kommune, dervarøkonomiskansvarlig.
Foren6-årigdrengvarden ikke-statsligean¬
del deførste 2 år blevet betaltafensærligsum,
dervarhensattil formålet.Da denslapop, var forældrene emigreret til Amerika, og det var ikke tilatfåfastslået,hvor desenesthavde haft ophold.
Det skal nævnes, at institutionsanbringelse
ikkevardenenestemulighed for anbringelse af åndssvage. Allerede ved åbningen af AAR fandtes derorganiseret familieplejemedstøtte ogtilsyn gennem institutionernes ledelse.Der
er flereeksempler på, at en åndssvag efteren årrække ifamilieplejeerfulgtmed, dafamilien
afstod sinlandejendomogflyttede indtilsta¬
tionsbyen.
Der har i tidens løb været mange myter i
omløbomAnstalten, ikkemindst i de førsteår, daterrænetvarindhegnetmedadganggennem
engitterport,egnettilatfremkalde forestillin¬
ger om,atderforegik ting, der ikke tålteat ses afudenforstående,atman måskeholdtperso¬
nerindespærret,somsletikkevaråndssvageog ikke burdeværepå institutionen.Dettetiltrods for,atingen blevoptagetudenindstilling frade socialemyndighederog enerklæring fraenlæ¬
ge,derikkehavdetilknytning til institutionen.
Enseneretids kritikeregørsignok heller ikke altidklart,atforsorgen for spastikere,epilepti¬
kere,psykotiskebørnosv.slet ikkevarudviklet på den tid. Åndssvageforsorgens institutioner
vari mangetilfælde simpelthen enestemulig¬
hed for anbringelse afet barn med psykiske
ellerfysiske afvigelser.
Fakta om demennesker, der blev beboere i institutionen, om forudsætningerne for deres optagelseog om forløbetaf deres ophold, kan findes i dearkivalier, derstadigopbevarespå Ribelund, og som går tilbage til modtagelsen
den 15.11. 1907afde førstebeboere, 55 over-
flyttere fra Den Kellerske Anstalt (DKA) i Brejning.
Frabegyndelsenfikhver beboer sindobbelt¬
side ienprotokol in foliomedtrykte rubrikker tilstamoplysningerogpladstil andre ting afin-
teresse, indført afforstanderen,somogså refe¬
reredelægeoplysninger.
Senere indførtes et journalsystem; fra ca.
1940erderjournaler førtaf læger. I takt med opbygningen af undervisningstilbudogsociale foranstaltninger indførte også disse tjenestegre¬
nederesnotater.
Optegnelserne indledtes i alle tilfælde med af- eller udskrift afdet lægeskema, der lå til grundfor optagelsen,og somgiverlangt defle¬
ste af de oplysninger, der foreligger om for¬
holdeneforud foroptagelsen. Selve skemaeter idefleste tilfældeopbevaretsammenmedan¬
dre papirer vedrørende optagelsen og senere
modtagne breve; ogudgående breveerkopie¬
ret.
På dette unægtelig noget brogede grundlag
vilder idetfølgendesommodvægt modmyter¬
ne blive givet en oversigt over nogle forhold
vedrørende de 363børn, 211 drengeog152 pi¬
ger,der ienalderafunder 15årblevoptageti løbetafde første10år,fra 15.11. 1907 til 14.11.
1917,omforudsætningernefor deres optagelse
og om forløbet af deres ophold, indtil 14.11.
1987,70år efter optagelsen af den sidste.
4 af børnene blev udskrevet og genoptaget inden forperioden. Deerhver talttogange, og detdrejersig såledesom359personer.Isamme tidsrum optoges412 voksne.
Vedåbningen havde AAR 70 børnepladser,
som fik en belægning på ca. 80. I 1914 blev yderligere 108 pladsertageti brug,ogbelægnin¬
genstegtilca. 180.
Hvorfra kom børnene?
Optageområdet var Thisted, Viborg, Ring¬
købingog Ribe Amter, men ved ibrugtagnin¬
genafdenyeafdelingerkom derogså beboere
fra andre institutionerogderes ventelister.
138 stammede fra Fyn ogJylland uden for AAR'sområde, 79fralandsdeleneøstfor Sto¬
rebælt og 146 fra AAR's eget område. Afde
udefra kommendevardeflesteglemte børn på
de andre institutioner, men for nogles ved¬
kommendeforelå forældrenessamtykketil,at de kom til det fjerne Ribe fremfor fortsatat
ventepåpladsnærmerehjemmet.Ienkelte til¬
fældeydedeforældrenesenere enaktivindsats
foratfå børneneflyttetnærmerehjem.
53børn, fortrinsvis større,overflyttedes fra
andreåndssvageinstitutioner, såledesen grup¬
pepå22fraDKA ved åbningen af AARog26 fra GI. Bakkehus ved udvidelsen i 1914.6 kom fra institutioner forblinde, døve eller vanføre.
5tilflyttede fra plejeinstitutionersomSt. Jo¬
hannes'Stiftelse iKøbenhavn, 8fra børnehjem
elleroptagelseshjem og2fra fattiggårde,hvor den ene havde opholdt sigsammenmedsine
forældre i 12år,næstenhele hanslevetid.
20komfraplejesteder i private hjem,7andre havdeværethosbedsteforældre, hvor i 2 tilfæl¬
de også moderen, selv handicappet, var. Alle
disse børnvarfødtudenforægteskab.
262 komdirekte fra forældreneshjem,deraf
8fraenenlig faderog 18fraenenligmoder.
Kuni få tilfældeerdersvaretja til spørgsmå¬
lene Har den Aandssvage levet i hygiejnisk uheldige Kår? respektive Kanforsømt Opdra¬
gelse eller slet Behandling. . . antages athave
hæmmet denåndelige Udvikling?, menfor fle¬
res vedkommende antydes, atforholdene har
væretuheldige forudfordenanbringelse,hvor¬
fra de indstilledes.
Omen13-årigdrenganføres således:Detfor¬
menes, athan harfået Brændevin somBeroli- gelsesmiddel og ofte varet Genstand for Mishandling under Forældrenes Rus. Ånds¬
svagheden skulleværeopstået i Xh årsalderen
somfølge af krampe-tankenommishandling
som denengentlige årsagernærliggende. Om
et andet forældrepar hedder det: Faderen er
kroniskAlkoholist,Forældrene lever istadigKiv
og Strid, og deres Ondskabgaarofte ud over Børnene.Alle 4børn, denenemedgangbesvær
BørneasylA,1918.
efterpolio,blevfjernet afVærgerådetoghavne¬
depå AAR.
Omen 8-årigdreng,hvismorhavdeforladt hjemmet, skriverVærgerådet,athan vedfjer¬
nelsenfrahjemmet havdeværetunderernæret, forsømt, lasetogfuld af utøj.
Foruden de 53 børnfraandreåndssvagean¬
stalter havde 52modtageteneller andenfor for systematiseret undervisning. 253 havde det ik¬
ke. 101 af dissevarblevetmodtagetførskole¬
pligtigalder.
63 af børnenevarunder 5årgamle vedopta¬
gelsen, denyngste r/12 år, 174varfyldt 5,men ikke10,og 126varfyldt 10 år.En delafde ude¬
fra kommende havde stået på anden institu¬
tions venteliste i måneder eller år. I AAR stod
børnene kun på venteliste ikort tid, højst få
måneder.
Diagnose
På nær enkelte undtagelser foreligger for alle
børneneenlægesunderskrevnejasom svarpå
skemaetsspørgsmål om,hvorvidt den pågæl¬
dende varåndssvag. Menudformningen afde øvrige spørgsmål har ikke givet særlig anled- nign til detaljeret udredning af kriterierne eller
tilen bedømmelseafgraden. Imange tilfælde
findes blot spredte svar om, på hvilke tids¬
punkter forskellige basale færdigheder var
opnået-ellerikkeen gangdet. Heller ikkenota¬
ternefra Ribegiver ialletilfælde udtrykkeligt
svarpå demangespørgsmål,som manien se-
ti Aars Børn
nere tid ville stille foratdiagnosticere mental retardering. Detmåhererindres,atAAR ikke
rådedeovernogenskole. Nårmanfikformod¬
ningom evner,der kunneberettige tiletforsøg på udvikling, blev eleven søgt overført til en andeninstitution, for detmesteDKA.
Nedenståendeforsøgpåenvurdering ud fra
enseneretidssynspunkteraf graden af mental retardering må i høj grad bygge på indirekte oplysningerom,hvordan den enkeltefungere¬
deidagligdagen, ogdeerderforbehæftet med særlig høj grad af usikkerhed.
16 ersåufuldstændig beskrevet,ogderesop¬
hold var så kortvarigt, at man helt må
afstå fraenbedømmelse.
158 kan skønnesathaveværetsværtellerdybt
mentaltretarderede.
153 skønnes at have været moderat mentalt retarderede.
33 skønnesathaveværetlet retarderede.
3 ville idagsikkertikke blive betegnetsom
åndssvage, næppe som sinker. De blev
nærmest optaget som sociale tilfælde på grund af tidens mangelpåmererelevante
tilbud.
En pige fra et arbejderhjem på landet blev optaget3ugerfør sin 15 års fødselsdag. Hendes
modervardødibarselsseng, dapigenvar6år,
dervar2 små helsøskendeog4halvsøskende,
ogstedmoderen varhøjgravid. Pigen havde i
normalskolen lært atlæse og skrive og kunne den lille tabel.Efter skolen havde hunværettje¬
nestepige et par steder, men løb af plads og
strejfedeom.
Efteretårs tidpå AARkompigen i kontrol¬
leret familiepleje, først hos en moster, senere
forskellige steder,etsted i 11år. Hun betragtede
AARsomsithjem,kompå ferie, havde samti¬
dig forbindelsemedsin familie.
Blev 42 årgammel intelligenstestet: IQ 76,
blev udskrevetafforsorgenogtog ophold hos
enbroder.
Dreng fra husmandshjem, nr. 2 af 6, født blind, havde opnået basalefærdighederlige så tidligtsomde andre. Fra tidlig barndom tilbø¬
jelig til raserianfald, hård ved små søskende,
revitu, smed tallerknerpå gulvet. 6 år gammel optaget på blindeinstitut, ingenlunde dårligt begavet, viste god hukommelse. Fik lærtatlæse blindskrift,men synesikke pånogettidspunkt
athave læstpåegenhånd.På grund afraserian¬
faldene, som recidiveredeefter bedring under ophold på Kolonien Filadelfia 10-11 årgam¬
mel, kunne man i længden ikke have ham
mellem de andreblinde børn oghanhenvises
12 årgammel til AAR. Havde fortsat mange
raserianfald,somhanåbenbart fortrødbagef¬
ter.Ville kunspise afemaljeret tallerkenaffrygt
forat få trangentil atslå i stykker. Afslørede glimtvis forbavsende boglig viden. Anfaldene
mildnedes efterhånden, han var de sidste år venligoghyggelig, døde 68 år gammelpå Ribe¬
lund.
Endrengvarfødt påFødselsstiftelsen i Kø¬
benhavn af fraskilt moder, kom umiddelbart på plejestiftelse, hvorfraVU år gammel indstil¬
lettil GI. Bakkehussometvanskeligtbarn,der ikke kunne tale eller forståtiltale, ikkegå, kun
støttepåbenene. Han kompå ventelisteogsom
4-årig derfra tilden nyoprettedeAAR,varda
enretkvikdreng,deryderligere udviklede sig,
mestvedpraktiskegøremål, idet hanpå grund
afflygtighed ikke fiknogetudbytteaf de forsøg medbogstaverosv.,sompersonalet kunneafse
tid tilattilbyde ham.
10årgammel fikdrengen chancenforregu¬
lærskoleundervisning på GB,menpå grundaf svigtende opmærksomhedfik han ikke lærtret meget, ogefter 6 år kom han tilbagetil AAR.
18 år gammel kom drengen ud i kontrolleret familiepleje i skiftende landbrugspladser, der
klaredestilfredsstillende. Efterintelligenstesti
Skovturjuni1908. FrabørneasylA.
37-års alderen med resultat: IQ 68, fulgteud¬
skrivning af forsorg til normal tilværelse ved gartneriarbejdeo.l.
Årsagsforhold
Årsagentil den mentaleretarderingeretafde forhold,somskemaetsspørgsmål i højere grad hartilsigtetatbelyse.Ienhel deltilfælde giver
svarenedaogsået rimeligt pålideligtgrundlag forenetiologisk diagnose. I nogle andre tilfæl¬
de er der under opholdet, som for manges vedkommende har strakt sig over en meget lang årrække, ellersenere,gjortnyeiagttagelser,
dermågive anledning til ændring af den oprin¬
delige opfattelse. I enkelte tilfældeerdernote¬
retiagttagelser, somud fra nutidens viden må give formodningomsygdomsenheder, der ikke
var fastlagt da disse børn blev indstillet til
AAR.
Når der i dette afsnit søges gennemført en
inddeling efterWHO's sygdomsklassifikation, der indførtes i Statens Åndssvageforsorg i
1976, må der således også regnesmed en vis
usikkerhed.
For 9 af børnenevarårsagen medfødt infek¬
tion, for alles vedkommende syfilis. De led¬
sagende udslag af sygdommen frembød et varierende billede,lige fra sværeneurologiske
symptomertilenpositiv seroreaktionsomdet
eneste.
12 børnvarfortidligt fødte,udenatderiøv- rigt var oplyst noget om komplikationer ved fødslen, medens der for 17 var angivet svær fødselog/ellerskindød.
ti Aars Børn
3 havdesenerei livetværetudsatforalvor¬
ligt hovedtraume. 1 dreng, som indtil 10-års
alderen havdeudvikletsig normalt, havdesom
følge af daglige, langvarige epileptiske kramper
haft såtalrige tilfælde af iltmangel i hjernen,at hans intelligens varblevet sløvet indtil ånds¬
svaghed.
24havdehaftalvorlighjernebetændelse,de6
i forbindelse med almindelige børnesygdom¬
me, 7 i forbindelse med meningitis, 11 med
mereuspecifikt sygdomsbilledesomdet, deri begyndelsenkan mindeominfluenza.
Hos8 børnsynesåndssvaghedenatværefor¬
årsaget af alvorlig, uspecifik hjernelidelse, i
alderenH/i:-4år, dertydeligt standsedeenigang¬
værende udvikling. 5 havde samtidigt fået epilepsiog1 motoriske forstyrrelser.
Hos 2 kan nedsatfunktion afskjoldbrusk¬
kirtlen (myxødem) formodes atvære årsag til
hæmmetudvikling, også på andre områder,og 1 havde den sjældnesygdom tuberøs sclerose
medknudedannelseri hudoghjernevæv.
13havdehjernelidelse i forbindelse medkra¬
nieanomali; det drejede sig om 4 tilfælde af
abnorm lille kranium (mikrocephalus)og9af
vand i hovedet(hydrocephalus).
4kanrubriceressomhavendehaftfølgeref¬
ter udtalte psykiatriske lidelser. De havde
udvikletsig normalt indtilenvis alder,3/<-3 år,
menderefterudenpåviselig årsag gradvisæn¬
dretadfærd iretning af kontaktafvisning,ulyst til at bruge erhvervede færdigheder, evt.
tvangsbevægelser.
Down'ssyndrom {Mongolisme) fandteshos 16.
WHOregnermedpsykisk-socialforsømmel¬
se som enaf demuligeårsagertil mentalretar¬
dering,menangiver ikke nøjere afgrænsning af begrebet. Ifølgedetglossar, somSÅbenyttede
forud forWHO's, omfattede gruppenbåde de
direkte forsømteogunderstimulerede børnog dem,hvis familiære baggrundinogengradvar
prægetaf åndssvagepersoner.Efter disse krite¬
rier falder 68 af de her omhandlede børn i dennekategori.
182, altså netop halvdelen, må henføres til
gruppenukendt årsag.
En sammentælling vil vise, at der mangler årsag for3 afde 363,nemlig-naturligtnok-for
de 3ikke-åndssvage. Deterganske tankevæk¬
kende, at dergodt kunne haveværetudpeget sandsynlig årsagskode foralle 3,f.eks. medpsy-
kisk-socialforsømmelse, hvis de altså havde
væretåndssvage.
Komplikationer
Deteralmindeligtkendt,atderforeliggerkom¬
plicerende handicaps hos mange åndssvage.
Sådanne erdaogsåomtalt hoset stortantalaf
AAR's børn.
Epilepsi, forstået som hyppige anfald gen¬
nem længeretid afkramperafnogensværhed
og varighed, er omtalt hos 79, altså flere end hvert femteaf børnene. Med de minimale be¬
handlingsmuligheder må det have været en
belastningfor patienterogpersonale,som man ivoredage harsværtvedatforestille sig.
Spastisk lammelse, forstået som lammelse
som følge af hjernelidelse fra barnealderen,
fandtes hos 39børn, fraretlettegrader tiltotalt invaliderende medsværefejlstillinger.8afdem
vartillige epileptikere.
Foruden defejlstillinger,der kunne henføres tilspastisk lammelseogenkelte medfølger ef¬
ter polio, er der hos 21 børn nævnt andre abnormitetervedbevægeapparatet, 5 med de¬
formiteter afrygsøjlen. 3 med foddeformiteter,
6 meddiverseandremisdannelserog7 med al¬
menmuskelsvækkelseogmuskelsvind.
12varvedmodtagelseni AAR blinde,og 19
havde skelen eller andresynsforstyrrelser. 3 fik
mangeårseneregråstæreller andreafdeøjen¬
sygdomme, der almindeligt ses i tilsvarende højere alder. •
18 er betegnet som døve eller stærkt tung¬
høre, 14 somhelt ellernæstenudentalesprog.
11 eribeggegrupper. 9afdem havdeføropta¬
gelsen på AAR været undersøgt, evt. forsøgt behandlet, på døvstummeinstitut.
2 havdemedfødthjertefejl,somfordenenes vedkommende blevdødsårsag.
Dealmindelige epidemiskebørnesygdomme
er kun sjældent omtalt hos de enkelte børn.
Ifølgelægensårsberetningervarderidetførste
årepidemier afkighosteogskålkopper, i foråret
1912enepidemi affåresygemedca.70retlette
ogukompliceredetilfældeogi efteråret 1913en
epidemi afrøde hunde medca.50 tilfælde,også
alle lette ogukomplicerede.
Hvertår forekom deretantaltilfælde afma¬
ve-ogtarmbetændelse.
Derernoteret et stortantalenkelttilfælde in¬
den for et bredt område af sygdomme, der
næppeadskiller sig afgørende fra, hvaden til¬
svarende grapeaf andre børn ville have inden foren tilsvarendeperiode eller bliveramtaf i deressenereliv. Men det måformodes,atman¬
gesygdommefiketsærligtalvorligt forløbhos institutionens beboere. Deres tilgrund liggende sygdommeogdereskomplicerendelidelserhar i mange tilfælde medført nedsat modstands¬
kraft og vanskelighed ved gennemførelse af
rationelbehandling.
En særlig rolle spiller tuberkulosen, somjo også var ensand svøbeforden øvrige befolk¬
ning, institutionens personale ikke undtaget.
Hvor mangetilfældederialtvar,kanikkeop¬
tælles,mendødstallene talerhøjt. Noget tilsva¬
rende gælder lungebetændelse, også stærkt frygtetudenforinstitutionerne.
Udflytning
46 af de 363, der blevoptaget sombørn, blev efter kortere eller længere tid hjemtaget eller udgiki kontrolleret plejeundertilsyn fra AAR.
De30udgik efter mindre endetår efter mod-
tageisen,alle påén nærtilegethjem. For9 af
disse børns vedkommendeangaves somårsag
til hjemtagelsen udtrykkeligt, at forældrene fandt,atformålet medoptagelsenvarbortfal¬
det, daAAR efteren observation ikke kunne stille den fremgang i udsigt, som forældrene
havdeforestilletsig. For 7 børns vedkommen¬
de angaves, at man længtes efter dem - i ét
tilfældevardetbedsteforældre, ietandetpleje¬
forældre, ogdissetog samtidig beslutningom at søge adoptionstilladelse.
Ét
barn blev ved udskrivningen efter aftalemedforældrene ind¬stillet til epileptikerhjem, et andet, kun let retarderet,menmedadfærdsproblemer, tilop-
dragelseshjem.
11,derafdeneneafde omtalteikke-åndssva-
ge,udgikefter1-10år,defleste ligeledes tileget hjem,i flere tilfælde efter ferie-ellerprøveop¬
hold, hvor problemerne medathave børnene hjemmeviste sigmereoverkommelige end tid¬
ligere. Etpar varkommetigennempubertetsal¬
deren.
5udgikeftermereend 10år på AAR. Allevar
vedudflytningenvoksneogudgik i fremmed- pleje, de 4på private institutioner.
Af deudflyttedekom8senereind igen, de 4
somnævntinden forperioden. Ifølge modtag¬
ne forespørgsleV blev 5 senere indstillet til optagelsepå andre institutioner for åndssvage.
53overflyttedes til andreinstitutioner inden
foråndssvageforsorgen.
De 23,derafenikke-åndssvag, seomståen¬
de, overflyttedes for atskaffe demtilbud om
undervisning og uddannelse, som AAR, der
hverken havde skole eller beboerværksteder, ikke kunnegive.5af dennegruppe varvedflyt¬
ningen under 10år, resten 10-14 år. 9flyttede
efter mindre end 1 årsophold,restenefter 1-2 år. For de nittens vedkommendesigtedeman nokpå egentligskoleundervisning, i øvrigtsna¬
rerepåbeskæftigelseelleroplæring.
Andre 23 overflyttedes efteren længereår-
række afpladshensyn, fortrinsvis for at give
dem bedre forhold i nyindrettedeafdelinger i
institutionernærmeredereshjemegnogsamti¬
dig skaffe lidtmerealbuerumfor de tilbagebli¬
vende. Engruppeafdem, derflyttede hertil fra Ebberødgård, da AARvar ny,fulgtes således i 1930 med andre voksnetilbage.
For desidste 7 forelå derforskellige hensyn såsomsammenføring afsøskende ellerflytning
til institutionernærmereved forældrenes bo¬
pæl.
Dødsfald
257af de 363 blev til deres dødpå AAR,resp.
filialenLøgumgård, der blevopretteti 1929.
23 døde indenfor det første år efteroptagel¬
sen,93 inden for denæste4årog66 inden for
defølgende 5år, såledesat 75 oplevede mere end 10årpåAAR inden deres død. Inden for periodendøde 131.1de første årvarderårligt
4-8 dødsfald, efter udvidelsen i 1914 årligt 20-24,dogi 1916 ikke færre end 37, deraf 19 af
debørn,dervarstrømmettil vedudvidelsen i 1914.
64døde, inden devarfyldt 10årog 118ide¬
resandetdecennium.25 dødeitredje decenni¬
um,9ifjerde, 8 i femte, 12 i sjette, 8 i syvende
og 13først efterathavenåetstøvetsår.
Også for den tid må sådanne tal for dødelig¬
hed i bårne- og ungdomsårene have været meget høje. Dette kan vel ikke undre. Som
nævnthavde mange afbeboerne nedsat mod¬
standskraft, især mod infektioner. Og smitte¬
mulighedernemå underdetrangeboligforhold
haveværetstore,omend deri1914 blevopret¬
tet særlig tuberkuloseafdeling og epidemiaf¬
deling. Infektionssygdomme dominerer da også talmæssigt,førstogfremmest tuberkulose.
67 dødeaflungetuberkulose, 5af tuberkulo¬
semed anden lokalisation. Netopenstordelaf ungdomsdødeligheden skyldtes denne sygdom:
12varyngreend 10år,49iandetdecennium.
42dødeaflungebetændelse, godt halvdeleni
deførstetodecennier.Lungebetændelsenvari
mindst 5aftilfældeneatopfattesomkomplika¬
tion til andresygdomme.
De talrige tilfælde af mave-tarmbetændelse
medførte27dødsfald.
Dervar8influenza-dødsfald, deraf 3 i løbet af 3dageunderden spanskesygei 1918.
15døde af andre akutteinfektioner, mindst halvdelenafrosenellerandresygdomme, deri penicillinets tidsaldernæppe ses som dødsår¬
sag.
Denhyppigste dødsårsagnæstefter infektio¬
nerne varepilepsi, dereranført i 24 tilfælde,
deraf 16 inden forperioden,ogdetsidste i 1928.
Ikkefærre end 11 døde istatus epilepticus,en tilstand hvor detenekrampeanfald afløserdet andet, uden at patienten kommertil bevidst¬
hed indimellem. Også en situation, der med
nutidens midler kan berherskes i næsten alle tilfælde.
11dødesomældreafarteriosclerotiskhjerte¬
sygdomog5af kræftsygdom.
24, deraf 14 indenfor perioden, dødeaf di¬
versesygdomme,der hver kunblevdødsårsag
i enkeltetilfælde.
For29 kan der ikke udfra detforeliggende
med rimelig sikkerhed fastslåsnogenbestemt sygdomsomdødsårsag. Til 9 kom dødensom
afslutning påenlængerevarende kronisk svæk¬
kelse,flerevaryderstafmagrede.
Typisk hedder detom en5-årig dreng,athan
sovhen,som enlampegår ud, når olienslipper
op.
Overlevende
7af de 363 levede endnu vedafslutningstids- punktet for denne opgørelse, den 14.11. 1987,
70år efterperiodens udløb.
De havde ophold på ældre-afdelinger, der
minderomalderdomshjem, ogklarede sigri¬
meligt godt.
Vinteren1916-17.Barnegruppenfra børneasylet på marken sydforlegepladsen.
Afslutning
AAR udsendteårsberetninger, der forudensta¬
tistiske og økonomiske oplysninger også gav indtryk afbeboernesdagligdag og om særlige begivenhederogarrangementer.
Dethar ikke kunnet ladesiggøredirekteat sammenligne ovenstående med årsberetnin¬
gernestal, derbeskrivervoksneogbørn under ét.
Men dehundredeaf breve frapårørende og afbrevkopier og kladder, der er gennemgået
underudarbejdelsen,hargivetetlevendeind¬
trykafpersonaletsholdningoverforbeboerne
ogderesfamilier.
Forskrifterblev overholdttilpunktogprikke
af alle fra forstander tilafdelingsledereogasyl¬
personale, men lige så klart fremgår en varm
medmenneskelig indstilling, hvor man også lagde vægt på atbevare forbindelsen med de pårørende, der kunne komme påbesøg, så tit
de ville, og kunne have børnene hjemme på
kortere ellerlængere ophold.
Enmoder, der havdebesøgt sit dybt retarde¬
rede ogtil dødensyge barn, men ikke truffet forstanderen,skrev således: Deter enFornøjel¬
seatsedenProperhed, der hersker på Børneaf¬
delingerneogden Kærlighed, hvormed desmaa
plejes.
Detharværetdengang som nu, atdeteret vilkår foratkunnearbejdemedogfordepsy¬
kisk handicappede, at mankan holde af dem forderes egen skyld, udenatstille betingelser
omnogettil gengæld.
Anker Ovnbøl, f. 1911 i Søby, Ærø. Lægeeksamen 1936.
Diversesygehusansættelser. 1948-1965 læge ved sygehuset i Hvidbjerg, Thyholm,ogsamtidig praktiserende læge. 1965- 1984læge ved Forsorgscentret for RibeogSønderjyllands Amter, Ribelund.
Harevej 9, Egebæk, 6760 Ribe.
