• Ingen resultater fundet

Legen i idrætspædagogikken - et historisk rids

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Legen i idrætspædagogikken - et historisk rids"

Copied!
16
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Legen i idrætspædagogikken

- e t historisk rids.

af Jørn Møller

Vokste op jarl hin unge Lærte dér skjold at føre bue spænde heste ride hunde lede sværd at svinge svømning øve (Rigsf>ula)

Skønt dette uden tvivl var idealerne for en ung norsk jarls fysiske opdragelse omkring år 900, og skønt den unge jarl sikkert har henregnet disse forehaven- der til tilværelsens mere lystbetonede sider, har han givetvis foretaget sig en mængde andre spændende og sjove, måske forbudte ting, som ikke er kom- met med i digtet, som har givet anled- ning til smæk og skænd fra de voksne, gråd og brådne pander hos de barnlige eller blot oplevelsen af ubunden, fry- defuld lyst.

Dette være sagt til advarsel for de pæ- dagoger, der idylliserer legen og i den ser en uproblematisk sammensmelt- ning af frihedens og nødvendighedens rige, af lyst og nytte, æstetik og moral, frihed og opdragelse.

Leg er en beskæftigelse i sig selv, der henter sin grundlæggende mening ude- lukkende fra den grad af lyst og enga-

gement, udøveren lægger i den, uden hensyn til dens konsekvenser, det være sig i form af brådne pander eller sam- fundsmæssige nyttevirkninger.

Leg er et æstetisk forehavende, hinsi- des moralske målestokke, så pædago- gen, der vil anvende leg i sin opdragel- sesstrategi, må skelne mellem de gode lege, der fremmer denne strategi og de dårlige, der modarbejder den. Hvad der i tidens løb anses for godt og dår- ligt, afhænger af de skiftende mål for opdragelsen.

I Danmark var der pædagoger, som al- lerede i det 16. århundrede havde blik for at lege kunne være nyttige i opdra- gelsen. Rektor i Vejle, Niels Bredahl udgav i 1568 en lille bog »Børne Spei- gel«.

Til vurdering af legene anfører han (i fri ændring til nudansk):

(2)

Hvis vi på børns leg agt vil give, så kan vi se, hvad mand det vil blive.

hvilket fører til følgende anbefaling:

Børn skulle ikke altid forbydes at lege, Men må sig stundom forfriske og glæde Med hinkesten, bold, trild og top, Med kugle og kegle, løben og hop.

At synge, kvæde, danse og springe.

Få hakkebræt, tromme og fiol til at klinge, Til at fægte og skyde man kan vel råde, hvis det er venligt og også med måde.

mens derimod:

... at svømme og bade, paa is at glide, Efter fugleunger at klatre, heste at ride, Med sten eller spyd at kaste og ramme, Af det kunne børn få skade og skramme.

Man kan her bemærke sig en betydelig blødsødenhed i forhold til de dannel- sesnormer, den unge norske jarl var underkastet.

Bredahls fremhævelse af, at børn ikke altid skal have legeforbud, antyder, at det ofte var tilfældet. Ved romantik- kens gennembrud i slutningen af det 18. århundrede bredte der sig imidler- tid en forståelse af, at barndom ikke blot er en slags sygdom, der med op- dragelsen som medicin skal kureres så hurtigt som muligt. Tværtimod opfat- tes barnet nu som mere naturligt end den voksne, og tanken om en naturlig opdragelse slår an, undfanget af franskmanden Rousseau, men frembå- ret især af tyske pædagoger.

Flere af dem fik stor betydning i Danmark, hvor kronprinsen Frederik (d.6) interesserede sig stærkt for de nye ideer. En af dem, J. C. F. Guts- Muths, tilegnede således sit hovedværk om »Gymnastik fiir die Jugend« (1793) til kronprinsen, hvad der fik afgørende

betydning for gymnastikkens (og der- med for legens) pædagogiske udform- ning og udbredelse i Danmark. Bogen indeholder slet ikke, hvad vi i dag ville anse for gymnastik, men derimod en serie »skoler« i spring, løb, kast, bryd- ning, klatring, ligevægt og balance.

Hertil kommer sanseøvelser, forholds- regler ved brand, vågen og fasten, øvelser i højtlæsning, deklamation og håndarbejder, samt et kapitel med blandede styrke- og smidighedsøvel- ser. Bogen oversættes til dansk allere- de i 1799 af V. K. Hjort, senere biskop i Ribe, dog med udeladelse af den 250 sider lange indledning, der rummer GutsMuths gymnastikteori samt afsnit- tet om håndarbejde.

Illustration fra J. C. F. Guts Muths.

»Gymnastik fiir die Jugend« Schnepfenthal 1793. Nr. 6.

(3)

11796 skrev GutsMuths endnu en bog, med den kolossale titel »Spiele zur Ubung und Erholung des Korper und Geistes, gesammelt und bearbeitet fur die Jugend, ihre Erzieher und alle Freunde unschuldiger Jugendfreuden«

i daglig tale blot »Spiele«. Den fik enorm betydning (blot ikke i Dan- mark) og udkom gennem det 19. år- hundrede i ikke mindre end otte for- skellige udgaver. De første tre blev be- sørget af GutsMuths selv. Efter hans død blev arbejdet videreført og udvi- det af fire forskellige redaktører. 8. ud- gave kom i 1893 og rummer ca. 380 lege mod 106 i 1.-udgaven.

Også GutsMuths skelnede mellem go- de og dårlige lege: Gode er de lege, hvor man selv kan påvirke udfaldet, mens dårlige lege er de lege, hvor hel- det er enerådende, som er usædelige eller på anden måde krænkende eller uskønne. Han mener at kunne påvise en en sammenhæng mellem et lands le- ge og nationalkarakteren. Krigeriske og primitive samfund domineres af kri- geriske lege og af terninge- og hasard- spil, mens det gode samfund domine- res af lege som ikke støder an mod ær- barhed, sædelighed, ædelhed eller skønhed. De bør heller ikke være farli- ge, men skal ellers først og fremmest være øvelser i at udvikle egne færdig- heder på de områder, man er svag, og på et til forudsætningerne passende ni- veau.

GutsMuths sætter ydermere legene i forhold til børnenes alder og udvik- lingstrin. Desuden skelner han mellem pige- og drengelege, og, vigtigst, han sætter legene i forhold til børnenes be- skæftigelse. Bogen er opdelt i hoved- klasserne bevægelseslege og stillelege.

Hans pædagogiske teori om legene som middel til »Ubung und Erholung«, naturlig harmoni og balance mellem krop og ånd, hviler på forestillingen om, at der skal kompenseres for stille- siddende åndsarbejde (skole, studie, lektier) gennem bevægelseslege, mens børn efter fysisk arbejde skal konfron- teres med stillelege, der fremmer ånds- nærvær, dømmekraft og kombinations- evne, iagttagelsesevnen, sproget, den gode smag og fantasien.

GutsMuths sætter lysten og frivillighe- den højt og taler om at opmuntre og begejstre. Han kalder legene for en

»vigtig detalje« i et samfund og opreg- ner ti positive egenskaber ved dem.

1) De afspejler og påvirker en nations politi- ske og moralske liv.

2) De rette stillelege og bevægelseslege på rette tidspunkt skaber en vekselvirkende rekreation af ånd og krop, hvilket fører til, at en større del af arbejdet kan opleves som skabende udfoldelse i stedet for »jernhård nødvendighed«.

3) De er godt middel mod kedsomhed og le- diggang.

4) De udgør en tilvænning til voksenlivet, spe- cielt hvis legen udøves i omgang med voksne.

5) Bevægelseslegene skærper interessen for praktiske og (natur)videnskabelige for- hold.

6) Legene forbygger overdreven nærtagenhed og pylrethed. Man bliver med andre ord et behageligt menneske af at lege.

7) De fremmer venskab og fortrolighed (også mellem voksne og børn).

8) Legene er i det små et værksted, hvor men- neskelige karakteregenskaber træder frem og må stå deres prøve eller bearbejdes.

9) Legene er en kilde til latter, glæde, lyst og fornøjelse.

10) Legene er en kilde til sundhed.

Hvis de ti punkter udgør en priorite- ring, er legen med andre ord først og

(4)

fremmest et samfundsanliggende, der- næst et anliggende der vedrører den sociale dannelse, karakterdannelsen og det psykologiske, og sluttelig: et middel til personlig sundhed.

I Danmark var det imidlertid som nævnt GutsMuths »Gymnastik«, der blev taget op. Det gjorde Franz Nach- tegall (1777-1847), som blev den store pioner på gymnastikkens område. Fra 1799-1804 ledede han sit eget private gymnastikinstitut, men under Frederik d. 6.s bevågenhed fik han mulighed for at grundlægge en militær gymnastisk uddannelse, og verdens første institut for militær gymnastik blev oprettet i 1804 med ham som leder. Han fik titel af professor og senere rang af gymna- stikdirektør. Med skoleloven af 1814 og en forordning af 1828, der påbød drengegymnastik i landets skoler fik han også ansvaret for den civile gym- nastikuddannelse, der blev varetaget gennem det militære institut.

Nachtegall skelnede klart mellem mili- tær gymnastik og pædagogisk gymna- stik, og fra 1828 knyttedes der til det militære institut en normal (civil) sko- le, hvilket betød at de civile lærerere fik mulighed for at lære at undervise i pædagogisk gymnastik. Til samme for- mål udgav han dette år en »Lærebog i Gymnastik for Almue- og Borger-Sko- lerne i Danmark.« Den er i alt væsent- ligt baseret på GutsMuths »Gymna- stik« med skoler i løb, spring, klatring og svømning, samt styrke- og smidig- hedsøvelser, herunder nogle sjippele- ge, tagfat og trillen med tøndebånd, som han anså for velegnede til at til- skynde børn til at hoppe og løbe.

Hertil kommer et afsnit, der ikke fin-

des hos GutsMuths om militære øvel- ser. De omfatter let eksercits, men in- gen former for fægtning eller hugning.

Formålet med øvelserne er formentlig det samme som GutsMuths kort næv- ner som betydningen af militære øvel- ser, nemlig at lære børnene at adlyde.

Ellers er nøgleordene i lærebogen:

'Frivillighed', 'opmuntring', 'glæde og munterhed', 'beskedenhed', 'æresfø- lelse og kappelyst', og det hele formål er »at forædle Mennesket saavel paa Sjæl som paa Legeme«.

I Nachtegalls skolepædagogik er der således hverken nogen særlig intention om at betone en legende eller en krige- risk adfærd. Havde der været en inten- tion om leg, kunne han have medtaget stof fra »Spiele«, og havde der været intentioner om kamp, stod et væld af hugge- og fægteøvelser til rådighed fra den militære skole, som jo havde fun- geret i næsten 25 år.

Når den pædagogiske gymnastik de næste 30 år udviklede sig i udpræget militærisk retning, hang det således først og fremmest sammen med ånden i gymnastikken og med strukturelle forhold. Hvad angik ånden, må man gå ud fra, at den var præget af instituttets hovedvirke, og i skolesammenhæng af at de lærde skoler, f.eks. Efterslægten, Herlufsholm og Sorø, var toneangiven- de. Stemningen dér var national og mi- litær, præget som de var af aristokra- tiet og det bedre borgerskab.

Hvad angik det strukturelle var der to forhold, som førte til gymnastikkens militarisering. For det første, at uddan- nelserne ikke var ledelsesmæssigt ad- skilt, og den civile uddannelse grund- læggende havde sit udgangspunkt i det

(5)

militære institut. For det andet mang- len på civile gymnastiklærere, som be- tød, at undervisningen, såvel på semi- narierne som i skolerne, for langt den overvejende dels vedkommende blev varetaget af underofficerer og befa- lingsmænd, hvis den overhovedet blev varetaget.

Det betød, at vejledningens lærestof i militære øvelser efterhånden blev helt utilstrækkeligt, og en ny lærebog blev skrevet af Nachtegalls efterfølger gym- nastikdirektør, generalmajor N. G. la Cour (1856). Som noget nyt indeholdt bogen én side om lege: Tagfat; Høg efter due; Springe buk; Langbold;

Fjerbold; Ringspil; og Blindebuk i kreds. Om de seks første hedder det:

»Disse af Ungdommen saa almindeli- gen yndede Lege ere vistnok tilstræk- keligen bekjendte til at behøve nogen videre Forklaring. Blindebuk i kreds er derimod beskrevet. Det militære stof i snæver forstand kom til at omfatte 40 sider eller mere end en tredjedel af bo- gen, der samlet bedst kan karakterise- res som en forskole til den militære ud- dannelse (Copsø).

Dette, samt i øvrigt manglen på egne- de lærere, ordentlige faciliteter og re- gulær undervisning førte til, at gymna- stikken mange steder, specielt på lan- det var overordentlig upopulær, og 24 folketingsmænd stillede i 1858 forslag om fagets nedlæggelse.

På denne baggrund anbefalede mini- steriet den civile lærer ved Odense Ka- tedralskole, J. Lauritsen at supplere udvalget af øvelser, og det blev til

»Underholdende og dannende Le- gemsøvelser for unge Mennesker«

(Del 1, 1865; del 2 1866).

Det hedder i indledningen til 1. del:

»Det er først naar Folk af egen Drift udfylde en Deel af deres Fritid, især den, som unge Mennesker tilbringe i hinandens Selskab med dannende og underholdende Legemsøvelser, at man kan sige at Friheden og Oplysningen have beaandet Folket i den Retning (kraft, hårdførhed, mod). For endme- re at udvikle denne Sands hos den op- voxende Slægt, vort fremtidige eneste Dannevirke, og for at forøge det Stof, som paa en hensigtsmæssig Maade saavel kan tilfredsstille Trangen hos den Unge til at røre sig som Samfun- dets Krav paa at faa kraftige til Livets

»Vende steg«

Illustration fra J. Lauritsens » Underholden- de og dannende Legemsøvelser for unge Mennesker«. (1865).

(6)

Gerning velskikkede Afløsere, er den- ne lille Bog skreven.«

1. del bærer undertitlen: især for

»Drenge i Hjemmet og på Skolens Le- geplads.« Den indeholder 45 styrke- og smidighedsøvelser, som er gennemprø- vet af Lauritsen sammen med hans ele- ver. Nogle af dem stammer fra Guts- Muths »Gymnastik«, eller sekundær- værker. Andre sikkert fra den folkelige tradition, og andre igen har Lauritsen vel selv fundet på.

2. del har titlen: »Lege i det fri, især flere slags Boldspil«. Den indeholder 21 lege og 10 boldspil. Denne gang in- spireret af GutsMuths »Spiele«, men for to af boldspillenes vedkommende måske også af den engelske sport. Det drejer sig om spillene portbold (som GutsMuths - og med ham Lauritsen - kalder det) eller cricket - og fodbold, som i Lauritsens version dog ikke har meget med den engelske sport at gøre.

I forordet til 2. del anfører Lauritsen at 1. del passer bedst til titlens løfte om dannende øvelser, mens 2. del indfrier kravet om det underholdende.

Skønt værket efter sin titel ikke var tænkt til undervisningsbrug, var dets 2.

del - »gennemset af Generalmajor la Cour, der har udtalt sig anerkjendende om det« - dog skelsættende. Det blev skrevet af en civil gymnastiklærer med et klart pædagogisk formål. 70 år efter at GutsMuths udgav sine »Lege«, var det nu kommet så vidt, at danske gym- nastikpædagoger interesserede sig se- riøst for dem, og ikke nok med det:

For første gang spores der officiel pæ- dagogisk interesse for de engelske boldspil.

Nogle af Lauritsens styrke- og smidig- hedsøvelser fandt vej ind i idrætspæda- gogikken, hvor enkelte af dem, især springøvelser har overlevet i gymna- stisk sammenhæng. Også de engelske boldspil blev med tiden accepteret, bl.a. med den uafviselighed, der lå i at frivillige boldklubber skød frem over- alt, og at idrætslærere og studerende selv var bidt af boldspil. Hvad angik legeaktiviteter i bred forstand, var pæ- dagogerne indtil videre ikke særlig in- teresserede. De måtte bero på børne- nes eget initiativ, som ikke manglede.

Blot kneb det især i storbyen at finde plads til udfoldelserne:

»I henseende til at føre Friluftsliv er det i København langt bedre at være Hund end Barn. Hundene kan tumle sig som de vil, men for Børnene er alt forbudt. Ordensvedtægter og Politi- praksis har udviklet sig saaledes, at Børneleg og Børnefærd saa at sige er blevet kriminel i alle Former paa Sta- dens Grund. Hvis de Smaa ikke tér sig ganske som Voksne, naar de færdes paa Gaderne, er der straks en Betjent ved Haanden med et Forbud. Børn og Politi, der ellers i større Steder kom- mer saa godt ud af det med hinanden, staar her som fjendtlige Parter, der gensidig volder hinanden det størst mulige Besvær.« (Illustreret Tidende, Juni 1991).

Skønt voldene på denne tid var revet ned, var København et sted, der ikke blot burde være, men faktisk var »for- budt for børn«. I byens første politi- vedtægt fra 1867 hed det i paragraf 7:

»Der maa ikke paa offentlig Gade, Vei eller Plads spilles Boldt, Pind, Klink, gj øres Glidebaner eller foretages an- den Leg til Hinder for Færdselen.« og

(7)

vedtægten blev på dette punkt gang på gang fastholdt eller suppleret. I 1913 omfatter den »... alle Former for Leg, saa som: Tagfat, Hinken, Boldspil, Topspil, Klinkespil, Løben på Rulle- skøjter og Løbehjul samt Benyttelse af Draisiner og Leg med Lege vogne...«

cit. e. Coninck-Schmidt.

Disse bestemmelser var begrundet i to forhold: For det første naturligvis tra- fikken og dermed børnenes sikkerhed, men - for det andet - især i ønsket om disciplineringen af børn. Børn hørte ikke hjemme i gadebilledet på egne be- tingelser. Deres legitime adkomst til gaden var sammen med voksne eller, når det som på skolevejen ikke kunne være anderledes, som anonyme, voks- ne fodgængere. 11874 kom der således forbud mod at børn solgte aviser på gaden. 11878 forbud mod at tegne med kridt, og i to tempi: 1887 og 1909 blev det gjort til et skoleansvar at drage om- sorg for, at børnene såvel på vejen til- og fra skole som ellers, når de færde- des på offentlig gade uden tilsyn, op- førte sig sømmeligt og hensynsfuldt.

Gaden var kriminaliseret som lege- og værested for børn.

Disse forbud blev overvåget strengt, og det er velkendt at børn mange ste- der i byen lå i permanent og åben krig med kvarterets gadebetjent. Rigmor Bendix var blandt de første, der be- gyndte at interessere sig for børns lege- muligheder. I et flammende indlæg for legepladser til børnene skrev hun i Berlingske Tidende 1890:

»... det er gjort Betjentene til en Pligt at forbyde enhver Leg, og i correkt Tjenesteiver gjøre de det også hvert Øjeblik til stor Sorg for de stakkels

Børn.« ... »Saasnart Børnene komme ud, leve de paa Gaden i en stadig skræk for »Betjenten« og i Anlæggene for Opsynsmanden. Er det sundt fra Barn af at vænne sig til at betragte Or- denens Haandhævere som Ens fødte Fjender? Allé gode Borgere og med dem deres Børn burde betragte dem som deres naturlige Støtter og Venner, fordi de vare det, og fordi Aanden i deres Instruks gjorde det til Pligt for dem at være mere Hjælpere en Busse- mænd. Nu gjælder det for Barnet at kue sine naturlige Lyster eller - at sny- de. Dette er den store Ulykke: at sny- de og lyve, passe paa, naar Betjenten vender Ryggen til og saa begynde for- fra paa den uskyldige Leg eller - paa mindre uskyldige Ting. Det bliver ef- terhånden den fornøjeligste og raske- ste Sport, blot det at narre Betjenten, ligemeget med Hvad. Barnets Leg bli- ver saa at sige en Guerilla med Poli- tiet.« og hun udmaler på denne måde, hvorledes det er selve holdningen til børn og deres legemuligheder, der gør dem til gadedrenge og -tøse eller der- med til latente trusler mod henholdsvis borgerskabets sikkerhed og dets søm- melighed (Bendix 1891).

Faktisk havde legepladssagen siden 1876 haft en ivrig fortaler i borgerre- præsentationen i arkitekten og byplan- læggeren etatsråd F. Meldahl. Det er takket være Meldahl, at den kæde af parker, der afløste Nørre Vold ikke blev bebygget i lighed med kvarteret udenfor. Han fik også den idé at ud- sætte svaner i søerne, at indrette fon- tæner med en fin stråle, der til stadig- hed rislede, så børnene blot kunne sæt- te munden under, ligesom han var drivkraften bag genopførelsen af Fre- deriksborg Slot og færdiggørelsen af

(8)

Marmorkirken. Men i sagen om at ska- be legemuligheder i rimelig afstand af børnenes hjem var modstanden hård.

Bl.a. mente en af repræsentanterne, kemiprofessor Julius Thomsen, at man ved således at tillade børnene at tumle sig i skidt og snavs blot opdrog dem til gadedrenge (Rasmussen s. 44).

Rigmor Bendix' initiativ skabte presse- omtale og havde opbakning ikke alene fra befolkningen i almindelighed, men også fra en kreds af fremtrædende bor- gere, skolefolk og læger. Det gav Mel- dahl mulighed for at realisere en lille halv snes legepladser i København i første halvdel af 90'erne.

Med Rigmor Bendix i spidsen danne- des i 1891 »Legepladsforeningen i Kjø- benhavn« Foreningens formål var at virke for oprettelsen af legepladser i byens forskellige kvarterer. Den al- lierede sig med kommuneskoler, som selv dannede initiativgrupper, og den fik fra Krigsministeriet arealer til en le- geplads. Dernæst så foreningen det som en opgave at virke for at indføre

»ordnede lege og boldspil«, og der blev i den første halve snes år »stadig flere Langbold- og Fodboldhold for Drenge og Piger«.

Yderligere kan man konstatere, at foreningen må have haft forbindelser- ne i orden opadtil: I august 1896 ud- sendte kultusminister Bardenfleth et

»Cirkulære til samtlige Skoledirektio- ner om Indførelse af ordnede Lege for Folkeskolens Børn«. Cirkulæret duk- kede op i en situation, der var fuld- stændig behersket af bitter strid om, hvilken gymnastikform, der skulle væ- re den dominerende, den svenske eller den tyske, i skolesystemet, i lærerud-

danelsen, i skytteforeninger og i gym- nastikforeninger. Det var en helt igen- nem politiseret kamp mellem højre og venstre, som siden 1884 havde tvunget alle pædagoger indenfor fysisk opdra- gelse til at tage stilling, og hvor ingen i de kredse havde haft fantasi til at fo- restille sig noget som helst alternativ til gymnastikken, en strid hvor hele to gymnastikkommissioner havde haft uhyre vanskeligheder ved at komme til enighed, om den fremtidige fysiske op- dragelse i skolerne.

Cirkulæret var sensationelt, fordi det i mange henseender fremhævede ordne- de lege og boldspil på bekostning af gymnastikken og den sport, som var ved at vinde indpas i frivillige klubdan- nelser: De »er en saa naturlig og hel- digt virkende Form for Legemsøvelser, at de i saa Henseende, drevne paa ret- te Maade, staa over en hvilkensom- helst anden sportsmæssig Idræt (Ro- ning, Ridning, Cykling o.s.v.) og fuldt ved siden af den mest rationelt udvik- lede Gymnastik.« ... og: »Medens det vel vil være det almindelige og tillige det ønskelige, at saadanne Lege afhol- des som en frivillig Beskæftigelse uden for Skoletiden, vil der i og for sig intet være til Hinder for, at de delvis træde i Stedet for den tvungne Gymnastikun- dervisning enten som en kortere Af- brydelse i Gymnastiktimen eller - i Sommermaanederne - som rene Fri- luftsøvelser i Stedet for Gymnastik- ken.«

Yderligere tilføjede cirkulæret, at Gymnastikkommissionens længe ven- tede Haandbog i Gymnastik ville kom- me til at rumme en afdeling om ordne- de lege og boldspil. Det viste sig at denne afdeling af håndbogen var bety-

(9)

deligt lettere at komme til rette om, end den del, der skulle rumme gymna- stikken, og den udkom derfor separat under titlen »Lege, Boldspil og anden Idræt« i 1897, mens håndbogen måtte vente til 1899. Da håndbogen endelig kom, var legene placeret som bogens anden del. I omfang udgjorde de om- trent halvdelen. »Anden Afdeling« fik den i kompromisernes navn, men i for- hold til tidens gymnastikpraksis, bizar- re titel: Anvendt Gymnastik.

Desværre var både fornuft og følelser så stærkt bundet til tidens gymnastik- debat, at hverken denne del af hånd- bogen eller det afsnit i cirkulæret, som gav legen adgang til den obligatoriske undervisning, fik den indflydelse på fy- sisk opdragelse i Danmark, der var åb- net mulighed for. Dertil var debatten for ophedet, de uddannelser, der blev etableret, og flertallet af de folk, der blev ansat, for seriøst domineret af gymnastikorienteringen.

Hertil kom at idrætsundervisningen, når det drejede sig om skolerne på lan- det, i det hele taget var i en sørgelig forfatning. Hvad angik undervisningen i de små klasser, åbnede skoleloven af 1899 mulighed for, at leg helt erstatte- de gymnastikundervisningen. Men da gymnastikundervisningen samtidig var placeret udenfor det lovbefalede time- tal, var hovedreglen formentlig, at le- gen blev varetaget af børnene selv i frikvartererne.

Men cirkulæret passede til Legeplads- foreningens formål, i en grad så man fristes til at tro, at ministerens penne- fører var at finde blandt dens medlem- mer. Foreningen, der var den eneste organisation, som virkede for legens

indførelse i skolerne, henvendte sig hurtigt til ministeren med ansøgning om en bevilling og med tilbud om ned- sættelse af et udvalg til sagens prakti- ske gennemførelse. Bevillingen blev på 5.000 kr. årligt i tre år. Den blev stillet til rådighed for »en Kreds af Kvinder og Mænd fra alle Landets Dele«, som efter indbydelse fra legepladsforenin- gen på et møde i april 1897 konstitue- rede sig som »Udvalget for danske Skolebørns Fælleslege.« Formand for udvalget blev Rigmor Bendix. I forret- ningsudvalget var desuden bl.a. læge H. Forchammer, København, kommu- nelæge Axel Hertel, København og skoledirektør Joakim Larsen, Frede- riksberg. I udvalget fandt man desuden flere folke- eller landstingsmedlem- mer, højskole- og seminarieforstande- re, skolebestyrer frk. Lang fra Silke- borg, professor P. la Cour fra Askov og cand. theol. K. A Knudsen, senere gymnastikinspektør og leder af Statens Gymnastikinstitut, så der var tale om et stærkt hold.

Udvalgets formål skulle være »... at virke til Fremme af den danske Skole- ungdoms Fælleslege i fri Luft.« Som midler til dette mål nævnes: »Afholdel- se af oplysende Foredrag og Udsendel- se af Smaaskrifter m.m. Vejledning til Indøvelse af Leg og Boldspil. Uddan- nelse af Lærere; Bidrag til Anskaffelse af Redskaber og til Lærerlønning;

Støtte til Tilvejebringelse og Indret- ning af Legepladser.« Det fastslås des- uden i lovene, at udvalget er selvsup- plerende.

At børns almindelige leg således skulle være et pædagogisk anliggende og ind- gå i skoletiden var dog noget som man- ge skolefolk og måske ikke mindst for-

(10)

Lærerinde lærer at lege »nat og dag«. Illustration fra udvalgets årsberetning.

ældre og sogneråd kunne havde svært ved at forstå. Det fremgår indirekte af udvalgets første årsberetning, hvor ko- mikken lurer i følgende patetiske er- klæring om legesagen: »Vor Sag har in- gen større Fare at frygte end den, at den skulle glide ud i Løshed og Pjank«.

Interessen var dog stor, og udvalgets aktiviteter blev især synlige på to om- råder: Det ene område var efteruddan- nelsen af lærere og lærerinder på årlige sommerkurser af 3 ugers varighed med 4-6 timers obligatorisk undervisning daglig. Der blev fra 1897 årligt optaget ca. 30 kvinder og 30 mænd på hver sit kursus til uddannelse i lege og boldspil.

Nogle år senere optog man yderligere omkring ti »repetenter« af hvert køn, som tidligere havde deltaget i kurset, men som ønskede at repetere, få tinge-

ne finpudset og at videreudvikle sig. I tidens løb blev der langt flere ansøgere til kurset, end der var pladser. Og man måtte afholde dubleringskurser, bl.a. i Odense. For mændenes vedkommende optog især fodbold, kricket og lang- bold en stor del af kurset, men i øvrigt var programmet rigt varieret. For kvin- derne drejede det sig om et væld af fangelege og andre smålege, sanglege og en mængde småboldspil samt lang- bold, ballonbold, kurvebold, nævebold og hockey.

Det andet område drejede sig om støt- te til etablering af legepladser ved sko- ler landet over. En forudsætning for støtten var, at skolens kommune eller andre stillede et beløb af samme stør- relsesorden som det bevilgede til rådig- hed. Der blev delt støtte ud til et halvt

(11)

hundrede skoler om året. Støttebelø- bet var sjældent over 300 kr. Ofte var mønstret, at en skole, som havde haft en lærer på kursus, senere figurerede på listen over ansøgere om støtte til redskaber eller arealer.

I udvalgets beretninger ses, hvordan støttemodtagere og kursusdeltagere, der også fik støtte, kvitterer med be- gejstrede beretninger om sagens be- tydning og legens fortræffelige indfly- delse på ungdommen. I listen over kur- susdeltagere finder man blandt de mange navne en vis Niels Ebbesen Bukh, sendt af Vordingborg Semina- rium.

Udvalget fungerede vistnok indtil 1934, da forarbejdet til skoleloven af 1937 påbegyndtes. Med denne lov blev det påbudt at anlægge bold- og idræts- plads ved alle landets skoler, brugelige også for den voksne ungdom. Hvad an- går Københavns Legepladsforening er den vist aldrig blevet nedlagt. Tidligere medlem af Dansk Legepladsselskab nyligt afdøde arkitekt Max Siegum- feldt hævdede, at den eksisterer end- nu, men den har trods ihærdig efter- søgning ikke kunnet opspores.

Cirkulæret fik endnu en virkning, idet ordnede lege og boldspil i hvert fald på papiret blev sideordnet med gymna- stikken, da man i 1898 enedes om at oprette »Det etårige Gymnastikkur- sus«, som var en gren af »Statens læ- rerkursus.« Legene fik lige så mange timer som den praktiske gymnastikun- dervisning. Noget tilsvarende gjorde sig gældende, da det etårige kursus fra 1911 under megen diskussion blev om- dannet til Statens Gymnastikinstitut og

fik tilføjet en akademisk dimension, idet de studerende ved Københavns Universitet, kunne vælge en gymna- stikuddannelse som en af faggrupper- ne. Indtil 1924 undervistes de gymna- stikstuderende efter følgende plan:

Praktisk gymnastik ca. 180 timer, un- dervisningsøvelser ca. 120 timer, leg og boldspil ca. 135 timer, samt svømning, hugning og fægtning 6 timer ugentlig i 5 uger om sommeren. Fhv. lektor Palle Berg-Sørensen, der var studerende på instituttet o. 1919-22 har dog rejst tvivl om, hvorvidt ordnede lege og boldspil i praksis skulle have haft en så fremtræ- dende plads. I hvert fald må man sige, at fagets effekt på skoleundervisningen blev ringe, eller i bedste fald ensidig.

Ud af flere hundrede idrætslege, som blev tilbudt på udvalgets sommerkur- ser, overlevede i det lange løb kun fod- bold og enkelte andre aktiviteter, som børnene kendte fra den frivillige sport.

Skønt langbold og andre smålege var sejlivede blandt kvinderne, fulgte idrætspædagogikken, hvad der rørte sig i sporten.

I idrætsspædagogikkens forsøg på at indoptage de gamle lege, er Frederik Knudsen (1864-1934) en central skik- kelse. Han blev født på en lille gård i Krøjerup ved Sorø og tog i 1885 stu- dentereksamen fra Sorø Akademi, hvad der ikke var særlig sædvanligt for et lokalt bondebarn. Hjemmefra kend- te han de gamle folkelege, og på Sorø stiftede han bekendtskab med de en- gelske spil fodbold og kricket, som han dyrkede ivrigt, og som han senere bi- drog til som pioner i uddannelsen af fodbold- og kricketlærere. Han blev cand. phil. i 1886 og studerede nogle år naturhistorie og geografi ved Køben-

(12)

havns Universitet. Fra 1889-1914 var han lærer i disse fag ved forskellige gymnasier i København.

Om han havde nogen rolle ved stiftel- sen af Legepladsforeningen er uvist.

Formentlig var han ikke betydnings- fuld nok, men han var fra starten med i foreningens praktiske arbejde med ordnede lege og boldspil. Allerede i 1897 blev han lønnet sekretær for Ud- valget for Skolebørns Fælleslege samti- dig med at han sammen med Edle Bjerre, der tog sig af pigerne, tilrette- lagde og bestred undervisningen på ud- valgets sommerkurser. I 1898 blev bå- de han og Edle Bjerre lærere i ordnede lege og boldspil ved Det etårige Gym- nastikkursus, og han fortsatte som læ- rer i dette fag også ved Statens Gymna- stikinstitut frem til 1929. I 1898 blev han inspektør for Københavns Lege- pladsforening. Det er Frederik Knud- sen, som har indført hockey i Dan- mark, og han har forfattet de første lo- ve på dansk for hockey og bandy. Han stiftede adskillige hockeyklubber og desuden »Dansk Hockey-Union« og

»Dansk Bandy-Union«, hvis formand han også var i forskellige perioder.

Knudsen beskrives som en lille, venlig og aktiv mand, der dog havde den skæbne i de seneste år af sin virksom- hed at blive angrebet af koldbrand i benene, hvilket betød at han måtte un- dervise siddende på en stol. Som gam- mel idrætslærer tog de studerende ikke ham og hans fag særlig alvorligt, og hans arbejde med ordnede lege, spe- cielt de gamle danske lege, har ikke sat sig særlige spor i nutidens idrætsunder- visning. Stor og varig betydning fik derimod hans indsats som idrætsfolklo- rist. Han samlede systematisk de gam-

le danske lege. De lærere, han uddan- nede på sine kurser, gjorde han til kor- respondenter, og mange af dem skrev til ham fra de egne, hvor de fik deres job, eller hvor de havde haft deres op- vækst, om de lege, man legede i den del af landet. Dette er blevet til 5-600 optegnelser med varianter af gamle danske idrætslege samt et register i stikordsform på omkring 3000 legenav- ne og legeudtryk. Hertil kom at han samlede gamle idræts- og legerekvisit- ter og stiftede et idrætsmuseum for dis- se ting. Desværre har eftertiden ikke taget ordentlig hånd om disse effekter, som dels er blevet spredt, dels må an- ses for at være gået tabt. Kartoteket og legeoptegnelserne er derimod bevaret.

Denne samling er enestående, og bety- der at væsentlige sider af Danmarks kulturhistorie på dette område er til- gængelig. Materialet opbevares på Dansk Folkemindesamling.

Der »Skæres flæsk ned«.

Illustration fra Fr. Knudsens »Dansk Lege- bog« (1915).

(13)

H. P. Langkilde skriver om hans ind- sats: »K. har både som Lærer og som Folkemindesamler ydet et betydnings- fuldt Bidrag til Opdyrkning af et dansk Kulturomraade, hvis Værdi kun faa andre fra først af havde Øje for. Den idrætslige Verdensbevægelse, som no- get før Aarhundredeskiftet naaede hertil, var et produkt af Udviklingen andetsteds, og den har her som i andre Lande paatrykt Idrætslivet et Interna- tionalt Fællespræg. Det er K.'s fortje- neste, at han, mens denne Paavirkning udefra fuldbyrdedes, fastholdt og klar- lagde et folkeligt-dansk Syn paa Leg og Idræt. Han kom ganske vist derved ef- terhaanden ud af Kontakt med det Idrætsliv, hvis Pioner han i sin Ung- dom havde været, men det lykkedes ham til Gengæld at knytte en værdifuld Forbindelse til Fortiden og at tilveje- bringe en sund dansk Modvægt mod den fremmede Paavirknings mindre heldige Sider, hvad ikke mindst Skolen skylder ham Tak for.« (DBL s. 583).

Knudsen var også en flittig skribent.

Han publicerede adskillige legebøger med rent pædagogisk sigte og en lang række såvel pædagogiske som meget grundige videnskabelige artikler om forskellige gamle danske lege. Han var desuden tilknyttet Salmonsens store leksikon som idræts- og legeekspert, men det lykkedes ikke for Knudsen at bevare de gamle idrætslege som en le- vende og integreret del af dansk idrætsliv.

Sporten var ny og spændende. Den passede til byliv og industrikultur.

Gymnastikkulturens retlinede ekserci- tier var velorganiserede og velindar- bejdede som landbefolkningens krops- lige udtryksmiddel, og i den sammen-

hæng kunne kun visse af de folkelige smidigheds- og springøvelser finde en plads.

Generelt blev de gamle lege betragtet netop som gammeldags, eller bondske og barnlige. I dag, hvor vi skal til at rette op på mange af industrikulturens fejltrin, spores der imidlertid betydelig fornyet interesse, der har skabt basis for initiativer som udgivelsen af hånd- og legebogen »Gamle idrætslege i Danmark 1-4«, den landsomspænden- de »Store Legedag« og »Idrætshisto- risk Værksted« i Gerlev, der fungerer som et »levende museum« med skole- tjeneste, men i øvrigt som modtager af grupper af enhver sammensætning, som konsulenttjeneste og som arran- gør af legebegivenheder »ud af huset«.

Man kan ikke se bort fra, at interessen for disse projekter skyldes, at de har en vis flygtig nyhedsværdi, men det er tydeligt, at der er dybereliggende grun- de til, at de gamle lege er oppe i tiden.

Blandt disse kan man fremhæve de gamle leges forhold til det historiske, til idrættens aktuelle situation og til mere diffust alment-sociale behov.

Interessen for den kulturhistoriske side vedrører især det metodiske, hvor der gennem lege skabes en praktisk og kropslig tilgang, som lader sansning og oplevelse gå forud for indlæring og re- flexion. Det er en metode, som projek- tet ikke er ene om, men som tværtimod er ved at blive god latin i mange former for museumsvirksomhed og som efter- lyses i snart sagt enhver skole- og un- dervisningssammenhæng, fordi det moderne samfunds uoverskuelige vir- kelighed i almindelighed afkaster em- ner og fag, hvortil der ikke kan skaffes

(14)

umiddelbar praktisk tilgang i undervis- ningen.

Begejstringen for legene fra idrætsligt hold, hænger formentlig sammen med idrætspædagogiske problemstillinger i både skoleidræt og frivillig idræt. Som pædagogisk hygiejnisk foranstaltning har skoleidrætten altid haft svært ved at konkurrere med den frivillige idræt, når det drejede sig om elevernes enga- gement. Derfor griber lærerne med kyshånd de muligheder for variation og tværfaglighed, som beskæftigelsen med de gamle lege tilbyder.

Omvendt har den frivillige idræt nået visse grænser for specialisering og præ- stationsorientering, der kun kan over- skrides mod en decimering af de nye grupper, man i skikkelse af stadig yng- re børn og stadig ældre voksne har luk- ket ind. Her synes de gamle lege an- vendelige i konkurrencens og special- træningens hårdt fortjente pusterum og i forsøgene på at stabilisere vaklen- de fællesskab og foreningsfølelse, afde- linger og hold imellem.

Det tredje område vedrører de almin- delige bestræbelser på at humanisere menneskers samkvem gennem skabel- sen af netværk, hvor beboergrupper, gadelav, landsbyfællesskaber og andre organiseringer med rod i det lokale miljø snarere end i særinteresser frem- holdes som udgangspunkt for kontak- terne. Det er et felt, som nødvendigvis lader sig inspirere af svundne tiders fravær af stress, fremmedgørelse og ge- nerationskløfter. Her udløser alene or- det »leg« erindringer om en svunden tids oplevelse af indhold og mening, og de repræsenterer en mulighed for lyst-

fyldt, aktivt samvær uden hensyn til er- hverv, klasse eller politisk interesse.

Om en revitalisering af de gamle lege kan indfri disse store forventninger er tvivlsomt. De gamle lege levede og fik deres mening i et relativt statisk sam- fund med en sammenhæng i traditioner og hverdagsritualer, som er dybt for- skellig fra vores måde at leve på. De gamle lege vil i første omgang spontant blive forbrugt udfra den nyhedsværdi, de repræsenterer, mens det vil stille store krav til involverede og interes- seredes energi og vedholdenhed, at skaffe rum og rammer for legen, at op- bygge spilforståelse og vælge repertoi- re med passende situationsfornemmel- se, at oparbejde betydningsrum, som bringer kvaliteten i lege til fuld udfol-

Der trækkes »stavkrog« på Idrætshistorisk Værksted. (Foto: Niels Nyholm).

(15)

delse, og som gør det meningsfuldt i længden at lege dem.

Men at der er behov for en fornyelse af idrætspædagogikken, der er mindre

Litteratur

Amsinck, J.: Lærebog i Gymnastik for Skoler og Civile Læreanstalter i Danmark. Kjøben- havn, 1883 252 s.

Bendix, R.: Hvor skulle vore Børn Lege. Kø- benhavn 1890, 15 s.

Bendix, R.: Om legepladser. København 1891, 21 s.

Bredahl, Niels: Børne Speigel. Weylæ 1568.

BUPL/DPF: Seminar om Børn og Pædagoger i Historien. BUPL 1990.

Coninch-Schmidt, N.: Byplanlægning set fra knæhøjde, in: BUPL/DPF.

Copsø, Søren: Den danske skolegymnastiks ud- vikling 1884-1913. Specialeopgave, Århus 1983.

Dragehjelm, H.: Barnets Leg i Sandet. Køben- havn 1909.

Erslev, Anna: Illustreret Legebog I-IL Køben- havn, Hagerups Forlag 1897-98, 1898, 1904 og 1915.

Fabricius, Nina: Udendørs børnelege på landet o. 1906-1920. Stencil, konferens 1969.

Foreløbige Bestemmelser fra Udvalget for dan- ske Skolebørns Fælleslege, København 1897, 11 s.

GutsMuths, J. C. F : Gymnastik fur die Jugend.

Schnepfenthal 1793, 5. udg. Berlin 1957.

GutsMuths, J . C . F : Spiele, Schnepfenthal 1796. 3. udg. 1802, 4. udg. Klumpp, Stuttg.

1845, 5. Hof 1878, 7. udg. Schettler 1884, 8.

udg. Lion, Hof 1893. Quellenbucher der deutschen Korperkultur. Berlin 1959.

GutsMuths, J . C . F : Unterhaltungen u. Spiele- der Familien zur Tanneberg. R. Lion 1885, 122s. (Spielalmanach 3. udg.).

Gymnastikkommissionen: Haandbog i Gymna- stik, Anden Afdeling. København 1. & 2.

udg. 1899, 1901.

bekymret for sundhed og kondition, mindre præstations- og færdighedsori- enteret og i langt højere grad oriente- rer sig mod leg og livsglæde, synes utvivlsomt.

Gymnastikkommissionen: Lege, Boldspil og anden Idræt. 1897.

Gymnastisk Tidsskrift 1915-22.

Hallager, Morten: Samling af Julelege. Køben- havn 1796.

Historien om Københavns offentlige Legeplad- ser. Stadsingeniørens Direktorat u.å. (1989) 28 s.

Hjort, V. K.: Kort Anvisning til Legemsøvel- ser. Et udtog af GutsMuths Gymnastik. Kø- benhavn 1799.

Jensen, T. m.fl.: Lege som Kulturfaktor. Forla- get Lyren 1990, 104 s.

Knudsen, Frederik: Arkiv, Dansk Folkeminde- samling, 1906/35.

Knudsen, Frederik: Dansk Legebog. Køben- havn Gyldendal, Nordisk Forlag 1915, 78 s.

ill.

Knudsen, Frederik: Lærebog i Lege og Bold- spil. Gyldendal 1918/1922.

Knudsen, Frederik: Skolebørnenes Legebog.

København, Chr. Erichsen 1908, 63 s. ill.

Knudsen, Frederik: Træk af Boldspillets Histo- rie. Gyldendal 1933, 151 s.

Knudsen, Fr. & Hj. Luttichau: Hjemmenes Le- gebog. Danske Drenges Forlag, 1921, 120 s.

ill.

Knudsen, K. A.: Danmarks Højskole for Le- gemsøvelser 1898-1948. Gyldendal 1948, 303 s. ill.

Korsgaard, Ove: Kampen om kroppen. Dansk idræts historie gennem 200 år. Gyldendal 1982 396 s. ill.

Korsgaard, Ove: Krop og Kultur. Andelsbøn- dernes gymnastik mellem almuens leg og borgerskabets sport. Odense Universitetsfor- lag 1986.

laCour, N . G . : Lærebog i Gymnastik for Bor-

(16)

ger- og Almueskolerne i Danmark. Kjøben- havn 1856 112 s.

Lauritzen, J.: Underholdende og dannende Le- gemsøvelser for unge Mennesker. Odense 1866, I & II.

Lege, Boldtspil og anden idræt, Kort vejledning for skoler. København, 1897, 119 s. ill.

Legebog. København 1904, 48 s.

Møller, Ernst: Træk af skoleidrættens historie i Danmark. Skoleidrættens Forlag, 1980, 176 s. ill.

Nachtegall, R: Gymnastikkens Fremgang i Danmark. Kjøbenhavn 1831. (Fotografisk optryk: Rosenkilde og Bagger 1976).

Nachtegall, R: Lærebog i Gymnastik for Al- mue- og Borger-Skolerne i Danmark. Kjø- benhavn 1828, 119 s.

Rasmussen, B.L.: På legepladsen. I: Siden Saxo 1990 772. s. 42-47.

Trangbæk, Else: Mellem leg og disciplin. Gym- nastikken i Danmark i 1800-tallet. Bogforla- get DUO 1987, 240 s. ill.

Udvalget for Danske Skolebørns Fælleslege: I- V Beretning 1897-1911. København 1899, 1902, 1905, 1908, 1911, 214 s.

Udvalget for Danske Skolebørns Fælleslege: 6.- 7. Beretning 1914-1917. København 1917, 48 s.

Werf el, Jo.: Nyeste samling af gymnastiske Le- ge, Selskabslege og Julelege. København 1801. (Da. ovs. af Gutsmuths »Spielalma- nach«).

Werf el, Jo.: Walter og hans Elever i deres Friti- mer. København 1802, 166 s. (Samme).

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Partnering er kommet for at blive, og en partneringaftale indebærer et fælles sæt af målsætninger, brug af incitamentsaftaler, tillid og gensidig respekt mellem alle parterne

Data for offentlige investeringer sammenlignet med udviklingen i fon- des donationer til anlægsbyggerier til museer viser et markant skifte, hvor de of- fentlige bevillinger

Med vedtagelsen af L 213 (2006/2007) blev det i ordlyden præciseret, at moderselskabet skal medregne den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den gennemsnitlige

Når operatørerne i visse sammenhænge udvælger sig virksomhedens tillidsmænd som sammenlignings-gruppe, opstår et spejl hvori det er operatørernes selvforståelse

Taking the cultural perspective I do on consumer behaviour and online grocery business: integrating consumer discourses, -interpellation and -behaviour within a state- and life-

For Curtius var topologien et inventorium over den menneskelige ånds udvikling, idet litteraturens topoi – i hans øjne – ikke så meget refe- rerer til en materiel virkelighed som

ikke også, lille fru Andersen, være med blandt Guds børn?«, hvortil det naturlige svar måtte være: »Ja, men det. er

Men på samme tid er unge nogle mennesker, der er i gang med en uddannelse, de går i gymnasiet eller på en anden ungdomsuddannelse, de lever et liv med deres familie og venner, og