• Ingen resultater fundet

Digitaliseret af | Digitised by

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Digitaliseret af | Digitised by"

Copied!
211
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s):

Titel | Title: Grundlovsbestemmelse og Kundgjörelse

om Indskrænkning af Grundloven af 5. Juni 1849 ;; Danmarks Riges Grundlov ; Lov angaaende Valgene til Rigsdagen, med senere tilkomne forandrede Bestemmelser ; Forretningsordenen for begge Thingene ;...

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri, Fysiske størrelse | Physical extent: 1856205 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

(2)
(3)

u, - /o j\

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 34 I 8°

1 1 34 1 8 01093 4

(4)

}

■■•/*'■’■-*»c- ' '%?

i i t i

(5)
(6)

Grundlovsbestemmelse

og

Kundgjorelse

om Indskrænkning af Grundloven af 5 Juni 1849.

Danmarks Riges Grundlov.

Lov angaaende Valgene til Rigsdagen,

med senere tilkomne forandrede Bestemmelser.

Forretningsordenen for begge Thingene.

Forfatningslov for det danske Monarchie*

Forclobig Lov angaaende Valgene til Rigsraadet.

Forfatningslove for Hertugdommerne Slesvig, Holsteen og Lauenborg.

Kj obenhavn.

Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri

re d T jpograph F. S. Muble.

1856.

(7)
(8)

I n d h o l d .

Pag- Grundlovsbestemmelse om Indskrænkning af Grund­

loven af 5 Juni 1849... j Kundgjorelse om Indskrænkning af Grundloven af

5 Juni 1849 *) ... 7

Danmarks Riges G rundlov... 15

Lov, angaaende Valgene til R igsdagen... 39.

—, der forandrer Valglovens § 42 ... 85.

, indeholdende nogle Tillæg til Valgloven . . . . 89.

> angaaende Omkostningerne ved Landsthings- va% ... 93.

Bestemmelser angaaende Forretningsordenen i begge T k in g e n e ... 97>

Forfatningslov for det danske Monarchies Fælleds­

anliggender ... J27 Forelobig Lov angaaende Valgene til R igsraadet. .145.

Derunder:

a) Rigsdagens Beslutning om, al Grundlovsbestemmelsen af 29de August 1855 skal træde i Kraft samtidigen med Forfatningsloven for det danske Monarchies fælles Anliggender.

b) Det Kongelige Rescript af 29de August 1855 , fidimeret af Premier­

ministeren.

(9)

T i l l æ g .

Pag.

Forordning angaaende Hertugdømmet Slesvigs For­

fatning ... 163.

Yerordnung betreffend die Yerfassung des Herzog- thums H o lstein ... 177.

Allerhochstes Patent betreffend die innere Yerfassung des Herzogthums Lauenburg, namentlieh in Hin- sicht der Landesvertretung...193.

(10)

GRUNDLOVSBESTEMMELSE

ON

INDSKRÆNKNING AF GRUNDLOVEN

AF 5te JUNI 1849.

1

(11)
(12)

Vi Frederik den S y v e n d e , af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Dit­

marsken, Lauenborg og Oldenborg,

G j ø r e v i t t e r l i g t : Efter at den af Kigsdagen i tvende ordentlige Samlinger vedtagne og derefter af Os aller- naadigst bifaldte Grundlovsbestemmelse om Indskrænk­

ning af Grundloven af 5te Juni 1849, i Henhold til nysmeldte Lovs § 100 har været forelagt en af nye Valg fremgaaet Rigsdag, og af denne 3die Gang i ufor­

andret Skikkelse er bleven vedtaget, stadfæste Vi herved denne Grundlovsbestemmelse, saaledes lydende:

§ I-

Grundloven af 5te Juni 1849 indskrænkes til at gjælde for Kongeriget Danmarks særlige Anliggender.

§ 2.

Kongeriget Danmarks særlige Anliggender ere:

Justits- og Politivæsenet (med Undtagelse af den Deel, der er overdraget Krigsmagten), derunder den almindelige Lovgivning vedkommende borgerlige Forhold, Forbrydelser og Rettergang;

Tilveiebringelsen af det Mandskab til Land- og Søhæren, som ifølge de bestaaende Planer eller de fra den lovgivende Magt for de fælles Anliggender udgaaede Love skal leveres fra Kongeriget;

Tilveiebringelsen af de Heste, Levnetsmidler, Foder, Qvarteer- og lignende Natnralfornødenheder, som Konge­

riget paa samme Maade forpligtes til at skaffe tilveie ; 1*

(13)

4

Kirke- og Underviisningsvæsenet med de under Samme hørende Læreanstalter, med Undtagelse af de under Krigsmagten hørende Læreanstalter;

Communalvæsenet;

det almindelige Fattigvæsen;

Næringsforholdene;

Landvæsenssager;

Beskatning af faste Eiendomme, Formue, Indtægt og Næring;

Sager, vedkommende stemplet Papir, alle med de særlige Anliggender forbundne Indtægter og Udgifter og hvilkensomhelst ny Skat for Kongeriget alene;

den Deel af Statsgjælden, som reiser sig af Lov af 20de Juni 1850 om Udjævning af Forskjellen mellem privilegeret og uprivilegeret Hartkorn, og enhver Gjæld, som i Fremtiden maatte stiftes for Kongerigets særlige Vedkommende;

Sundhedsvæsenet;

Canal- og Havnevæsenet;

Veivæsenet og Jernbanesager;

Frikjørselssager;

Assurancevæsenet;

Strandingsvæsenet;

Sager, vedkommende de borgerlige militaire Corpser;

Sager, vedkommende offentlige Stiftelser, Lehn og Fideicommisser;

Sager, vedkommende det kongelige Theater og det kongelige Capel;

Coloniernes indre Anliggender.

Bestemmelserne i denne Paragraph kunne forandres ved Lov.

§ 3.

Hvad der for Tiden henhører under Kongerigets

(14)

verdslige eller geistlige Administration, kan kun ved Lov henlægges under nogen anden Statsdeel.

§ 4.

Paa Finantsloven opføres Kongeriget Danmarks sær­

lige Indtægter og Udgifter.

Kongerigets særlige Indtægter ere alle de, der hid­

røre fra dets særlige Indtægtskilder eller opkræves til dets særlige Anliggender (cfr. § 2).

Kongerigets særlige Udgifter ere de, der vedkomme dets særlige Anliggender, saavelsom den paa Kongeriget faldende Andeel af det Beløb, hvormed de for det hele Monarchi fælles Udgifter maatte overstige de for Mo- narchiet fælles Indtægter. Denne Andeel af de fælles Statsudgifter skal udredes til den Tid, de forfalde, og, i Tilfælde af Forsømmelse heraf, forlods fradrages Kon­

gerigets særlige Indtægter.

§ 5.

Nærværende Grundlovsbestemmelser træde i Kraft:

1) naar den danske Kigsdag, efter at være bleven bekjendt med den Fællesforfatning, som Kongen i Hen­

hold til Kundgjørelsen af 28de Januar 1852 allernaadigst maatte agte at lade udgaae, beslutter, at disse Grund­

lovsbestemmelser skulle træde i Kraft samtidigt med Fællesforfatningen.

2) eller naar en Forsamling, bestaaende af Afsen- dinge fra Monarchiets forskjellige Dele, sammensat efter et Forhold, som svarer til det, der er fastsat for Stør­

relsen af de enkelte Statsdeles Bidrag til Statsfornoden- hederne, og valgt for Kongerigets Andeel, enten efter den for samme bestaaende Valglov eller af den danske Rigsdag, idetmindste 60, af Landsthinget og § af Folkethinget, blandt vedkommende Things egne Med­

lemmer — har forenet sig med Kongens Regjering om

(15)

6

en i Henhold til Kundgjørelsen af 28de Januar 1852 affattet Fællesforfatning, og denne af Hans Majestæt Kongen er bleven ophøiet til Lov.

§

6

.

F ra samme Tid ere §§ 1, 4—17, 21, 23, 33, 54 og 71, samt den første midlertidige Bestemmelse i Grund­

loven af 5te Juni 1849 ophævede, ligesom de Para- grapher i bemeldte Grundlov, der angaae baade Monar- chiets fælles og Kongerigets særlige Anliggender, ere indskrænkede til disse sidste alene, og er tillige det i Indledningen tagne Forbehold fyldestgjort.

Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.

Givet p aa Vort Slot E r e m i t a g e n , den 29de August 1855.

Under Yor Kongelige Haand og Segl.

Frederik li.

( L . S . ) _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Bang.

(16)

EUNDGJORELSE

OM

INDSKRÆNKNINGEN AF GRUNDLOVEN

AF 6<* JUNI 1849.

(17)
(18)

Vi Frederik den S y v e n d e , af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Dit­

marsken, Lauenborg og Oldenborg,

G j ø r e v i t t e r l i g t : Efterat Rigsdagen, i Henhold til Grundlovsbestemmelsen af 29de August 1855, § 5, har besluttet*), at denne Grundlovsbestemmelse skal træde i

*) Cf. Rigsdagens Beslutning, samt nedenstaaende Kgl. Rescript af 29de August 1855.

Rigsdagens Beslutning er saalydende:

„R igsdagens B eslu tn in g om , at G ru n d lovsb estem ­ m elsen a f 29d e A u gu st 1855 sk a l træde i K raft sam- tid ig en m ed F orfatn in gsloven for det d an sk e Monar- cliies fæ lles A nliggender.

Det har behaget Hs. Majestæt Kongen at lade Rigsdagen meddele Udkastet til den Forfatningslov for det danske Monarchies fælles Anliggender, som Hs. Majestæt allernaadigst vil lade udgaae, og at lade Rigsdagen opfordre til at beslutte , at Grund­

lovsbestemmelsen af 29de August 1855 skal træde i Kraft samtidigt med denne Forfatningslov. — Un­

der Overveielsen af denne høist vigtige Sag har Rigsdagen fundet, at det maatte ansees som Selv­

følge, deels at den derved tilsigtede Indskrænkning af den danske Grundlovs Virksomhed kun kan gjælde saalænge, som Fællesforfatningen bliver op­

retholdt i anerkjendt Kraft og Virksomhed, deels at der ved det meddeelte Samtykke Intet kan ansees

(19)

10

Kraft samtidigt med Forfatningsloven for det Danske Monarchies Fællesanliggender, hvortil Udkastet var bleven

som vedtaget, der kommer i Strid med Grundloven, saaledes som den ved fornævnte Grundlovsbestem­

melse er forandret. Under Forudsætning heraf har Rigsdagen besluttet:

at Grundlovsbestemmelsen af 29de August 1855 skal træde i Kraft samtidigt med den oven- meldte Fællesforfatning, som Hs. Majestæt Kon­

gen i Henhold til Kundgjørelsen af 28de J a ­ nuar 1852 allernaadigst agter at lade udgaae.”

Det Kgl. Rescript af 29de August 1855, fidimeret af Premierministeren, er saalydende:

„Frederik den Syvende af Guds Naade Kouge til Danmark, de Ven­

ders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, S torm arn, Ditm arsken, Lauenkorg og Oldenborg,

Vor synderlige Gunst!

Efterat have modtaget Din indgivne allerunderda­

nigste Beretning og Forestilling om, at under For­

handlingerne af den af Os nu endeligen stadfæstede Grundlovsbestemmelse om Indskrænkning af Grund­

loven af 5te Juni 1849 er fra flere Sider udtalt Frygt for, at en fremtidig Regjering skulde kunne gjøre den Paastand gjældende, at vigtige i Grundloven af 5te Juni 1849 tilsagte Friheder, navnligen Religions­

frihed, Pressefrihed, Forsamlings- og Forenings-Fri­

hed skulde henføres til Monarchiets fælles Anlig­

gender, og at Kongerigets Rigsdags grundlovmæs­

sige Betydning og Rettigheder ei længere stode ved Magt, Alt fordi disse Gjenstande ei specielt ere op­

regnede i fornævnte Grundlovsbestemmelses 2den §,

(20)

11

Rigsdagen meddeelt og efterat Vi under Dags Dato have ladet den nævnte Forfatningslov udgaae, saa ville fra nu

samt at der næres Ønske om, at denne Usikker li ed maatte kunne fjernes, hvilket, forsaavidt den virke­

lig var tilstede, kun vilde kunne skee ved en ny fortolkende Grundlovsbestemmelse, saa give Vi Dig hermed tilkjende, at Vi saameget mindre kunne finde Os foranledigede til nu at foretage Noget i dette Øiemed, som Vi med Vort Ministerium finde det al­

deles utvivlsomt, at de ommeldte Friheder henhøre under de i Grundlovsbestemmelsen udtrykkeligen nævnte særlige Anliggender og at Grundlovsbestem­

melsens 1ste § opretholder Grundloven af 5te Juni 1849 og dermed Kongerigets Rigsdags grundlovmæs­

sige Betydning og Rettigheder for alle de Anliggen­

der, som overeensstemmende med Grundlovsbestem­

melsen forblive under Kongerigets Rigsdags Om- raade. — Og ville Vi derhos allernaadigst tillade Dig at tilstille begge Rigsdagens Formænd en af Dig som Kongerigets Premierminister fidimeret Af­

skrift af denne Vor allerliøieste Resolution. — Dermed skeer Vor Villie! Befalende Dig Gud!

Skrevet paaV ort Slot E r e m i t a g e n den 29de Au­

gust 1855.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

F r e d e r ik II.

(L- S.) ________

B ang.

Til

Hr. Geheimeconferentsraad, Doctor juris Peter Georg Bang, Storkors af Dannebroge, Dannebrogsmand, Premiermi­

nister og Indenrigsminister for Kongeriget Danmark.”

(21)

af de ved den ovenanførte Grundlovsbestemmelse fastsatte Indskrænkninger af Grundloven af 5te Juni 1849 være traadte i Kraft, saalydende:

§ I-

Grundloven af 5te Juni 1849 indskrænkes til at gjælde for Kongeriget Danmarks særlige Anliggender.

§ 2.

Kongeriget Danmarks særlige Anliggender ere:

Justits- og Politivæsenet (med Undtagelse af den Deel, der er overdraget Krigsmagten), derunder den al­

mindelige Lovgivning vedkommende borgerlige Forhold, Forbrydelser og Kettergang;

Tilveiebringelsen af det Mandskab til Land- og Sø­

hæren, som ifølge de bestaaende Planer eller de fra den lovgivende Magt for de fælles Anliggender udgaaede Love skal leveres fra Kongeriget;

Tilveiebringelsen af de Heste, Levnetsmidler, Foder, Qvarteer, og lignende Naturalfornødenheder, som Kon­

geriget paa samme Maade forpligtes til at skaffe tilveie;

Kirke- og Underviisningsvæsenet med de under Samme hørende Læreanstalter, med Undtagelse af de under Krigsmagten hørende Læreanstalter;

Communalvæsenet;

det almindelige Fattigvæsen;

Næringsforholdene;

Landvæsenssager;

Beskatning af faste Eiendomme, Formue, Indtægt og Næring;

Sager, vedkommende stemplet Papir, alle med de særlige Anliggender forbundne Indtægter og Udgifter og hvilkensomhelst ny Skat for Kongeriget alene;

(22)

13

den Deel af Statsgjælden, som reiser sig af Lov af 20de Juni 1850 om Udjævning af Forskjellen mellem privilegeret og uprivilegeret Hartkorn, og enhver Gjæld, som i Fremtiden maatte stiftes for Kongerigets særlige Vedkommende;

Sundhedsvæsenet;

Canal- og Havnevæsenet;

Veivæsenet og Jernbanesager;

Frikjørselssager;

Assurancevæsenet;

Strandingsvæsenet;

Sager, vedkommende de borgerlige militaire Corpser;

Sager, vedkommende offentlige Stiftelser, Lehn og Fideicommisser;

Sager, vedkommende det kongelige Theater og det kongelige Capel;

Coloniernes indre Anliggender.

Bestemmelserne i denne Paragraph kunne forandres ved Lov.

§ 3.

Hvad der for Tiden henhører under Kongerigets verdslige eller geistlige Administration, kan kun ved Lov henlægges under nogen anden Statsdeel.

§ 4.

Paa Finantsloven opføres Kongeriget Danmarks særlige Indtægter og Udgifter.

Kongerigets særlige Indtægter ere alle de, der hid­

røre fra dets særlige Indtægtskilder eller opkræves til dets særlige Anliggender (cfr. § 2).

Kongerigets særlige Udgifter ere de, der vedkomme dets særlige Anliggender, saavelsom den paa Kongeriget faldende Andeel af det Beløb, hvormed de for det hele

(23)

li

Monarchi fælles Udgifter maatte overstige de for Mo- narcliiet fælles Indtægter. Denne Andeel af de fælles Statsudgifter skal udredes til den Tid, de forfalde, og, i Tilfælde af Forsømmelse heraf, forlods fradrages Konge­

rigets særlige Indtægter.

Og ere da fra nu af §§ 1, 4—17, 21, 23, 33, 54 og 71 samt den første midlertidige Bestemmelse i Grund­

loven af 5te Juni 1849 ophævede, ligesom de Para- grapher i bemeldte Grundlov, der angaae baade Mo- narchiets fælles og Kongerigets særlige Anliggender ere indskrænkede til disse sidste alene, og er tillige det i Indledningen tagne Forbehold fyldestgjort.

Givet paa vort Slot E r e m i t a g e n , den 2den October 1855.

Under Yor Kongelige Haand og Segl.

Frederik li.

( L .S .)

Bang.

(24)
(25)
(26)

Vi F rederik den S y v e n d e , af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Dit­

marsken, Lauenborg og Oldenborg,

G j ø r e v i t t e r l i g t for Al l e : Efterat Vi af fri Konge­

lig Magtfuldkommenhed havde besluttet i Overeensstem- melse med Vort troe Folk at lade udgaae en ny Grund­

lov for Danmarks Rige, og en fuldstændig Overeens- komst lykkeligen er bleven tilveiebragt mellem Os og den for Kongeriget sammentraadte Rigsforsamling om denne Grundlovs Indhold, i Henhold til det Udkast, Vi havde ladet Rigsforsamlingen forelægge som Grundlag for Forhandlingerne, saa have Vi nu — bog ttteb t / 6el>olb af at Ørbntngen af 2t l t , fjoab ber oebfotnmer l ) -fpertugbømtnet @le§oig§ (Stilling, heroer inbtil greben e r)

( affluttet — *) vedtaget efterfølgende Danmarks Riges Grundlov, som den af Os og vore Efterfølgere paa den danske Throne ubrødeligen skal holdes, saalydende:

Danmarks Riges Grundlov.**)

I.

§ i.

j fftegjeringøformen er inbffrcenfebmonarliff. ^ongem ag- (

i ten er arbelig,***) i

*) Fyldestgjort; cf. Kundgjorelse af 2 Oct. 1855.

**) Indskrænket til at gjælde for Kongeriget Danmarks særlige Anliggen­

der; cf. Kundgjorelse af 2 Oct. 1855.

* * * ) Ophævet; cf. Kundgjorelse af 2 Oct. 1855.

(27)

18

§ 2.

Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene.

§ 3.

Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Fol­

kekirke og understøttes som saadan af Staten.

II.

§ 4.

3 )eu i Æ ongefoben faftfatte SCrbeføfge er frembefeS gjæ h ( bertbe. 2)eu fan fim foranbreg efter g o rffag fra Æ ongen og

\ nteb ben forenebe 3tig§bag8 © am ttyffe, bbortil nbforbreS tre

* ffterbebefe af be afgibne © fem m er.* )

§ 5.

/ Æ ongen fan, uben 9fig§bagen§ © am ttyffe, iffe hæ re 3?e*

] gent i anbre ?au b e ettb b ern, ber fiøre tif bet banffe 9fto- ( n arfi. *)

§ 6.

{ Æ ongen ffaf ^øre tif ben ebangefiffdutberffe Æ'irfe. *) }

§ 7.

{ Æ ongen er m tm big, n a a r b a n b a r ffflbt fit 1 8 b e 9 la r.* ) }

§ 8.

g o rin b e n Æ ongen tiftrceber eg jerin g en , aflægger t;an i for ben forenebe 9fig6bag følgenbe © eb:

/ „ 3 e g fober og foæ rger at fiofbe © a n m a rfå fkiges

i

© ru n b fo b ; faafanbt §jæfpe m ig © nb og fyanS bellige

£>rb."

*) Ophævel-, cf. Kundgjorelse af 2 Ocl. 1855.

(28)

19

c

@r Siiggbagen iffe fam let beb S ljro n fftfte t, nebtcegge«

< (Sben ffrjfitlig i © ta tg raa b et og gjentageg fiben for ben for*

t enebe fftiggbag.*)

§ 9.

© a a fre m t k o n g e n , enten form ebetft SBortreife etter { © b ag ljeb , fin b er, a t ber Bør ubncebneg en Sfiggforftanber,

l fam m enfatber ø an fftiggbagen og foretæ gger ben et ?obfor*

( ftag Berom. *)

§ 10.

iø tib er k o n g e n ube af © ta n b tit at re g je re , fam m en ­ fatber © ta tg raa b et fftiggbagen. fftaar ba ben forenebe fftigg*

bag meb tre gjerbebete af be afgibne © tem m er erfjenber 9føbbenbtgBeben, u b n æ b n er ben en fftiggforftanber og anorb*

ner, om fornøbent gjøreg, et go rm ø n b erffaB .* )

§ 11.

<$r ber Stnlebning tit at frøgte f o r , at ^ tro n fø lg e re n beb k o n g e n s S ø b bit bæ re um ønbig etter af anben O ritn b ube af © ta n b tit feto at reg jere, Beftemmeg beb Sob en fftiggforftanber, og et gorm ønberffaB a n o rb n es af k o n g e n . 9iiggforptanberen fan iffe beettage i gorm ønberffaB et. *)

§ 12.

fftiggforftanberen aflægger ben for k o n g e n foreffrebne^

\ ®eb og u b ø b er, faatæ nge SfiggforffanberffaBet b a re r, i $ o n * I

{ geng 9 tab n atte benneg Sfettigøeber; bog fan ø an iffe fore= (

* ftaae g o ra n b rin g af Strbeføtgen. *)

§ 13.

f fftaar k o n g e n er b ø b , fam m entræ ber 14be S a g e n ber* | i efter uben © am m enfatbetfe ben fibftbatgte 9tiggbag.*)

\

*) Ophævel-, cf. Kundgjorelse af 2 Ocl. 1855.

(29)

20

§ 14.

(£r ber ingen t r o n f ø l g e r , eller fa n Sfi^ronføfgeren efter

\ O figéforftanberen iffe ffraj; tiltrcebe 3?egjeringen, føres ben af

{ © ta ts ra a b e t, in o til fo ntøben 33eftemmelfe er tagen af 9tigs=

' bag en .* )

§ 15.

/ (gr t r o n f ø l g e r e n eller Ø lp fo rfta n b e re n frabecrenbe, I Beftemmer ben forenebe flfigSbag, inben fibitfen t b fiait f>ar l a t benbe tilbage, (gr t r °n fø lg eren u m tjn b ig , eller af an=

Ib e n © rn n b iffe i © ta n b til at regfere, nben at IKigSforffan- j ber og gorm buberffaB er Beftemt, ubttcebner ben forenebe J3?igSbag DfigSforftanberen og Beff'iffer ^ornitynberffaB et. (gr F ber ingen t r o n f ø l g e r , bæ lger ben forenebe fKigSbag en

\$ o n g e og faftfcetter ben frem tibige Sfrbefølge.*)

§ 16.

,

k o n g e n s Sibilliffe BeftemmeS for t)anS SfegferingStiD 1 beb Jo b . S)erbeb faftfoetteS tillig e, f;bilfe © lo tte og anbre j © tatSeienbele ffutte Ifeitlføre til (gibilliften.

(gioiUiften fan iffe BeljcefteS nteb © jelb.*)

§ 17.

/ gfor SKeblemm erne af bet fongelige §uitéS fa n ber Be>

/ [tomm es Stpanager beb Jo b . SCpaitarjerne funne iffe uben ( SfigSbagenS © am ttyffe injbeS ubenfor Diiget. *)

III.

§ 18.

Kongen er ansvarsfri; lians Person er hellig og ukrænkelig. Ministrene ere ansvarlige for Regjeringens Førelse.

*) Ophævel; cf. Kundgjorelse af 2 Oct. 1855.

(30)

21

Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Kon­

gens Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en Ministers Underskrift. Den Mi­

nister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslut­

ningen.

§ 20.

Ministrene kunne tiltales for deres Embedsførelse.

Folkethinget anklager, Rigsretten dømmer.

§ 21.

Srøniftrene i g o re ttra g ubgjøre @ ta t§ raa b et; gorfcebet føre? af b en , font af k o n g e n er ubncebnt til ^ re m ie tm h nifter.

Sttfe Sobforftag og bigtigere SlegjeringS foranftaltninger foretceggeS © tatø raab et. 3)ette§ D rb n in g fam t SJiinifteram fbarltgbebett beftemmeS beb 2 o b .* )

§ 22.

Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil. Forandringer heri kunne skee ved Lov.

Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som ikke har Indfødsret.

Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embeds- mænd. Disses Pension fastsættes i Overeensstemmelse med Pensionsloven.

Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Sam­

tykke, dog saaledes at de ikke derved tabe i Embeds­

indtægter, og at der gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse og Afsked med Pension efter de almindelige Regler.

§ 19.

*) Ophævet-, cf. Kundgjorelse af 2 Oct 1855.

(31)

22

Undtagelser for visse Klasser af Embedsmænd, for­

uden den i § 78 fastsatte, bestemmes ved Lov.

§ 23.

(

Æ ongen Emr ben fyøiefte 2fltjnbigl)eb ober 2anb* og @ø>-

i

m agten.

| $ a n er Hær er Ærig og (tutter ^ re b , (am t in b g aacr og opf;ceber g o rb u n b og .g m u b eR traftater; bog fan ban berbeb iffe uben 9?tg§bageu§ @amtt>ffe afftaae nogen 2)eet af S am bet, raab e ober nogen @ tat§inbtæ gt efter p aab rag e @ taten 'n o g e n anben BeBprbenbe g o rp lig telfe.* )

24.

Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert Aar. Uden Kongens Samtykke kan den ikke forblive længere sammen end 2 Maaneder.

Forandringer i disse Bestemmelser kunne skee ved Lov.

§ 25.

Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Sammenkomster, hvis Varighed beroer paa hans Bestem­

melse.

§ 26.

Kongen kan udsætte den ordentlige Rigsdags Mø­

der paa bestemt Tid, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end jraa 2 Maaneder og ikke mere end een Gang i Aaret indtil dens næste ordentlige Sammen­

komst.

§ 27.

Kongen kan opløse enten hele Rigsdagen eller een af dens Afdelinger; opløses kun eet af Thingene, skal det andet Things Møder udsættes, indtil hele Rigsdagen

*) Ophævet; cf. Kundgjorclse af 2 Oct. 1855

(32)

23

atter kan samles. Dette skal skee inden 2 Maaneders Forløb efter Opløsningen.

§ 28.

Kongen kan for Rigsdagen lade fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger.

§ 29.

Kongens Samtykke udfordres til at give en Rigs­

dagsbeslutning Lovskraft. Kongen befaler Lovens Be- kjendtgjørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse.

§ 30.

I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maae stride mod Grundloven, og altid bør forelægges den følgende Rigsdag.

§ 31.

Kongen kan benaade og give Amnesti; Ministrene kan han kun med Folkethingets Samtykke benaade for de dem af Rigsretten idømte Straffe.

§ 32.

Kongen meddeler, deels umiddelbart, deels gjennem vedkommende Regjeringsmyndigheder, saadanne Bevillin­

ger og Undtagelser fra de nugjældende Love, som ifølge hidtil gjældende Regler have været i Brug.

§ 33.

g o n g e n I)ar 9tet til at labe flaae SJltynt i §en fio lb til

£otoett.*)

IV.

§ 34.

Rigsdagen bestaaer af Folkethinget og Landsthin- get.

O Ophævet; cf. Kundgjorelse af 2 Ocl. 1855.

(33)

24

I:

Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar, medmindre han:

a) uden at have egen Huusstand staaer i privat Tje­

nesteforhold ;

b) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæse­

net , som ikke er enten eftergiven eller tilbage­

betalt;

c) er ude af Raadigheden over sit Bo;

d) ikke har havt fast Bopæl i eet Aar i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer.

§ 36.

Valgbar til Folkethinget er, med de i § 35 a, b og c nævnte Undtagelser, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 25de Aar.

§ 37.*)

Antallet af Folkethingets Medlemmer skal omtrent være efter Forholdet af 1 til 14000 Indvaanere. Val­

gene foregaae i Valgkredse, hvis Omfang bestemmes ved Valgloven. Enhver Valgkreds vælger Een blandt dem, der have stillet sig til Valg.

§ 38.

Medlemmerne af Folkethinget vælges paa 3 Aar.

De erholde et dagligt Vederlag.

§ 39.

Valgret til Landsthinget har Enhver, der ifølge § 35 har Valgret til Folkethinget. De Valgberettigede vælge

§ 35.

*) Færoerne vælge, ifolge Lov af 29 Dec. 1850 om Rigsdagsvalgene paa Færoerne, eet Medlem til Folkethinget.

(34)

25

af deres Midte Valgmænd efter de Bestemmelser, som gives i Valgloven.

§ 40.

Valgbar til Landsthinget er enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, og hvis Bo ei er under Opbuds­

eller Fallitbehandling, naar han har fyldt sit 40de Aar og i det sidste Aar enten har svaret i directe Skat til Staten eller Communen 200 Rbd., eller godtgjør at have havt en reen aarlig Indtægt af 1200 Rbd.

I de Valgkredse, hvor Antallet af Valgbare efter denne Regel ikke naaer det Forhold til Befolkningen, som fastsættes i Valgloven, forøges Antallet af de Valg­

bare med de høiest Beskattede i Valgkredsen, indtil dette Forhold er naaet.

§ 41.

Valgene til Landsthinget foregaae i større Valg­

kredse, der ordnes ved Valgloven. Valgmændene i hver saadan større Valgkreds træde sammen og stemme paa saamange Mænd, som skulle vælges for Valgkredsen, i hvilken idetmindste tre Fjerdedele af de Valgte skulle have havt fast Bopæl i det sidste Aar før Valget. Til et gyldigt Valg udfordres meer end Halvdelen af de af­

givne Stemmer.

9 § 42.*)

Antallet af Landsthingets Medlemmer skal stedse være omtrent Halvdelen af Antallet af Folkethingets Medlemmer.

§ 43.

Medlemmerne af Landsthinget vælges paa 8 Aar.

' ) Færoerne vælge, ifiilge Lov af 29 Dec. 1950 om Rigsdagsvalgene paa Færoerne, eet Medlem til Landsthinget.

2

(35)

26

Halvdelen afgaaer hvert 4de Aar. De erholde samme daglige Vederlag som Folkethingets Medlemmer.

§ 44.

Naar en ny Communallov er given, kunne Lands- thingsvalgene ved Lov gaae over til de større commu- nale (Amts- eller Provinds-) Raad.

V.

§ 45.

Den aarlige Rigsdag sammentræder den første Man­

dag i October, dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden.

§ 46.

Regeringens Sæde er Rigsdagens Forsamlingssted.

I overordentlige Tilfælde kan Kongen sammenkalde den paa et andet Sted i Riget.

§ 47.

Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gjøl* sig skyldig i Høj­

forræderi.

§ 48.

Ethvert af Thingene er berettiget til at foreslaae og for sit Vedkommende at vedtage Love.

§ 49.

Ethvert af Thingene kan indgive Adresser til Kongen.

(36)

27

§ 50.

Ethvert af Thingene kan til at undersøge almeen- vigtige Gjenstande nedsætte Commissioner af sine Med­

lemmer. Disse ere berettigede til saavel af offentlige Myndigheder som af private Borgere at fordre Oplys­

ninger meddeelte mundtligen eller skriftligen.

§ 51.

Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden ved Lov, eiheller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller nogen Staten tilhørende Do­

mæne afhændes uden ifølge Lov.

§ 52.

Paa hver ordentlig Rigsdag, strax efterat samme er sat, fremlægges Forslag til Finantsloven for det følgende Finantsaar, indeholdende et Overslag over Statens Ind­

tægter og Udgifter.

Finantsforslaget behandles først i Folkethinget.

Forinden Finantsloven er vedtagen, maa Skatterne ei opkræves. Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i samme.

§ 58.

Hvert Thing udnævner to lønnede Revisorer. Disse gjennemgaae det aarlige Statsregnskab og paasee, at samtlige Statens Indtægter deri ere bievne opførte, og at ingen Udgift udenfor Finantsloven har fundet Sted.

De kunne fordre sig alle fornødne Oplysninger og Akt­

stykker meddeelte.

Det aarlige Statsregnskab, med Revisorernes Be­

mærkninger, forelægges derefter Rigsdagen, som med Hensyn til samme tager Beslutning.

2*

(37)

2 8

§ 54.

S n g e n Ublcenbtrtg fan derefter erfyofbe S n b fø b sret uben beb £o b .* )

§ 55.

Intet Lovforslag kan endelig vedtages, forinden det 3 Gange har været behandlet af Thinget.

■ § 56.

Naar et Lovforslag bliver forkastet af et af Thin- gene, kan det ikke oftere foretages af samme Thing i samme Samling.

§ 57.

Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Thing, bliver det i den Form, hvori det er vedtaget, at fore­

lægge det andet Thing; hvis det der forandres, gaaer det tilbage til det første; foretages her atter Forandringer, gaaer Forslaget paany til det andet Thing. Opnaaes da eiheller Enighed, skal, naar et Thing forlanger det, hvert Thing udnævne et lige Antal Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, som afgiver Betænkning over Uovereensstemmelserne. I Henhold til Udvalgets Ind­

stilling finder da endelig Afgjørelse Sted i ethvert Thing for sig.

§ 58.

Ethvert af Thingene afgjør selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg.

!.) Ophævet; cf. Kundgjorelse af 2 Octbr. 3855.

(38)

29

§ 59.

Ethvert nyt Medlem aflægger Eed paa Grundloven, naar Gyldigheden af hans Valg er anerkjendt.

§ 60.

Rigsdagsmændene ere ene bundne ved deres Over­

bevisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere.

Embedsmænd, som vælges til Rigsdagsmænd, be­

høve ikke Regjeringens Tilladelse til at modtage Valget.

§ 61.

Saalænge Rigsdagen er samlet, kan ingen Rigsdags­

mand uden Samtykke af det Thing, hvortil han hører, hæftes for Gjeld, eiheller fængsles eller tiltales, med­

mindre han er greben paa fersk Gjerning. For sine Yttringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer uden Thingets Samtykke drages til Ansvar udenfor samme.

§ 62.

Kommer den gyldigen Valgte i et af de Tilfælde, der udelukke fra Valgbarhed, mister han den af Valget flydende Ret. Dog skal ingen tabe sit Sæde i Lands- thinget, fordi han i Løbet af den Tid, for hvilken han er valgt, flytter til en anden Valgkreds.

Det bliver nærmere ved Lov at bestemme, i hvilke Tilfælde en Rigsdagsmand, der befordres til et lønnet Statsembede, skal underkastes Gjenvalg.

§ 63.

Ministrene have i Embeds Medfør Adgang til Rigs­

dagen og ere berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet, saa ofte de ville, idet de iøvrigt iagttage Forretningsordenen. Stemmeret udøve de kun, naar de tillige ere Rigsdagsmænd.

(39)

30

§ 64.

Ethvert Thing vælger selv sin Formand og den eller dem, der i hans Forfald skal føre Forsædet.

§ 65.

Intet af Thingene kan tage nogen Beslutning, naar ikke over Halvdelen af dets Medlemmer er tilstede og deeltager i Afstemningen.

§ 66.

Enhver Rigsdagsmand kan i det Thing, hvortil han hører, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og derom æske Mini­

strenes Forklaring.

§ 67.

Intet Andragende maa overgives noget af Thingene uden gjennem et af dets Medlemmer.

§ 68.

Finder Thinget ikke Anledning til om et Andra­

gende at fatte Beslutning, kan det henvise det til Mi­

nistrene.

§ 69.

Thingenes Møder ere offentlige. Dog kan Formanden eller det i Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Thinget afgjør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hem­

meligt Møde.

§ 70.

Ethvert af Thingene fastsætter de nærmere Bestem­

melser, som vedkomme Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse.

(40)

31

2)en forenebe 9iig§bag barm es beb © am m entrccben af fo lfetljin g et og SfanbStfnngct. S if a t tage SBeflutning ubfor*

b re § , at ober § a tb b e le n af labert £f>ing§ S^eblem m er er ttl=

ftebe og beeltager i Ifftem niFigen. S e n bcetger fetb fin fo r*

m artb og fafif æ tter iøbrigt be næ rm ere S eftem m etfer, ber bebfom m e fo rre tn in g sg a n g e n . *)

§ 71.

VI.

§ 72.

Rigsretten bestaaer af 16 Medlemmer, der vælges paa 4 Aar, Halvdelen af Landsthinget, Halvdelen af Landets øverste Domstol, blandt disses egne Medlemmer.

Den vælger selv sin Formand af sin egen Midte.

En Lov ordner nærmere Forfølgningsmaaden.

§ 73.

Rigsretten paakjender de af Folkethinget mod Mi­

nistrene anlagte Sager.

For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa Andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, naar Folkethinget dertil giver sit Samtykke.

§ 74.

Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved Lov.

§ 75.

Den med visse Eiendomme forbundne dømmende Myndighed skal ophæves ved Lov.

*) Ophævet; cf. Kundgjorelse af 2 Oct. 1855.

(41)

§ 76.

Retspleien bliver at adskille fra Forvaltningen efter de Regler, der fastsættes ved Lov.

§ 77.

Domstolene ere berettigede til at paakjende ethvert Spørgsmaal om Øvrigliedsmyndighedens Grændser. Dog kan den, der vil reise saadant Spørgsmaal, ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra forelø- bigen at efterkomme Øvrighedens Befaling.

§ 78.

Dommerne have i deres Kald alene at rette sig efter Loven. De kunne ikke afsættes uden ved Dom ei heller forflyttes mod deres Ønske, udenfor de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 65de Aar, afskediges, men uden Tab af Indtægter.

§ 79.

Offentlighed og Mundtlighed skal saa snart og saa vidt som muligt gjennemføres ved hele Retspleien.

I Misgjerningssager og i Sager, der reise sig af po­

litiske Lovovertrædelser, skulle Nævninger indføres.

VII.

§ 80.

Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov.

§ 81.

Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres

(42)

Overbevilsning, dog at Intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden.

§ 82.

Ingen er pligtig at yde personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen; dog skal Enhver, der ikke godtgjør at være Medlem af et i Landet anerkjendt Troessamfund, til Skolevæsenet svare de til Folkekirken lovbefalede personlige Afgifter.

§ 83.

De fra Folkekirken afvigende Troessamfunds Forhold ordnes nærmere ved Lov.

§ 84.

Ingen kan paa Grund af sin Troesbekjendelse be- røves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder, eller unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt.

VIII.

§ 85.

Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Hvis den Anholdte ikke strax kan sættes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kjendelse, der afgives snarest muligt og senest inden 3 Dage, afgjøre, at han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse.

Den Kjendelse, som Dommeren afsiger, kan af Ved­

kommende strax særskilt indankes for høiere Ret.

Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en For­

seelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel.

(43)

34

§ 86.

Boligen er ukrænkelig. Huusundersøgelse, Beslag­

læggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov hjemler en særegen Undtagelse, alene skee efter en Retskj endelse.

§ 87.

Eiendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaae sin Eiendom, uden hvor Almeenvellet kræver det. Det kan kun skee ifølge Lov og mod fuldstændig Erstatning.

§ 88.

Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Yel, skulle hæves ved Lov.

§ 89.

Den, som ikke selv kan ernære sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er beret­

tiget til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde.

§ 90.

De B ørn, hvis Forældre ikke have Evne til at sørge for deres Oplærelse, ville erholde fri Underviisning i Almueskolen.

§ 91.

Enhver er berettiget til ved Trykken at offentlig- gjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene.

Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paany indføres.

§ 92.

Borgerne have Ret til uden foregaaende Tilladelse at indgaae Foreninger i ethvert lovligt Øiemed. Ingen

(44)

35

Forening kan ophæves ved en Regjeringsforanstaltning.

Dog kunne Foreninger foreløbigen forbydes, men der skal da strax anlægges Sag mod Foreningen til dens Ophævelse.

§ 93.

Borgerne have Ret til at samles ubevæbnede. Of­

fentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære.

Forsamlinger under aaben Himmel kunne forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred.

§ 94.

Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun indskride, efterat Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgjæves er opfordret til at adskilles.

§ 95.

Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar, efter de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver.

§ 96.

Communernes Ret til, under Statens Tilsyn, selv­

stændig at styre deres Anliggender, vil blive ordnet ved Lov.

§ 97.

Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet.

§ 98.

Intet Lehn, Stamhuus eller Fideicommisgods kan tor Fremtiden oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestaaende kunne overgaae til fri Eiendom.

(45)

For Krigsmagten ere de i §§ 85, 92 og 98 givne Bestemmelser kun anvendelige med de Indskrænkninger, der følge af de militære Loves Forskrifter.

IX.

§ 100.

Forslag til Forandring i, eller Tillæg til, nærværende Grundlov fremsættes paa en ordentlig Rigsdag. Ved­

tages den derom fattede Beslutning i uforandret Skikkelse af næste ordentlige Rigsdag og bifaldes den af Kongen, opløses begge Thingene, og almindelige Valg foregaae baade til Folkethinget og til Landstbinget. Vedtages Beslutningen 3die Gang af den nye Rigsdag paa en ordentlig eller overordentlig Samling, og stadfæstes den af Kongen, er den Grundlov.

Midlertidige Bestemmelser,

l.

ftgefom h e g le n i § 1 6 , at ( S i m i l i ® beftemmeS toeb ( , ingen 51ntenbelfe f)ar for ben mtregjerenbe $onge, ) faalebes t it iffe jetter ben i § 17 g itn e govffrift bcere tit j § in b e r fo r, at Styanager ntybeS nbenfer Sliget, fovfaatoibt ( faabant fyjemleS tc b alt beftaaenbe S o ntracter.

?<) Ophævet; cf. Kundgjorelse af 2 Oct, 1955.

(46)

37

2.

Indtil den i § 22 bebudede Pensionslov udkommer, vil enhver Embedsmand, der efter samme Paragraphs Bestemmelse bliver afskediget, erholde Pension efter de hidtil fulgte Regler.*)

3.

Den i § 78 indeholdte Bestemmelse, at Dommere ikke kunne afsættes uden ved Dom, eiheller forflyttes mod deres Ønske, skal ikke være anvendelig paa de nærværende Dommere, som tillige have administrative

Forretninger.

4.

Indtil en Omordning af den criminelle Proces er iværksat, vil den i § 85 omhandlede Indankning af en Fængslingskjendelse skee som af en privat Sag, dog med Extraretsvarsel, ligesom den Klagende er fritagen for Brugen af stemplet Papiir og Erlæggelse af Retsge­

byrer. Der bør gives ham Adgang til i Anledning af saadan Paaanke at raadføre sig med en Sagfører, og nye Oplysninger kunne fremlægges for Overretten.

Og er da hermed ophævet den af Vor Forgjænger paa Thronen, høisalig Kong Frederik den Tredie, efter den Ham af de danske Stænder dertil meddeelte Fuld­

magt, under 14de November 1665 givne Kongelov, alene med Undtagelse af de Bestemmelser, der indeholdes i

§§ 27 til 40, om Arvefølgen**), hvilke ere stadfæstede i Grundlovens § 4, og de i §§ 21 og 25 om de kongelige

*) cf. Pensionslov af 5. Januar 1851.

**) cf. Thronfolgelov for det Danske Monarkie af 31. Juli 1853.

3

(47)

PrincTser og Prindsesser indeholdte Forskrifter, indtil ved en Huuslov anderledes derom maatte vorde bestemt.

Givet paa Vort Slot C h r i s t i a n s b o r g , den 5te Juni 1849.

Under Tor Kongelige Haand og Segl.

Frederik

l i .

( L .S .)

A. W. Moltke.

Bardenfleth. Zahrtmann. C. F. Hansen.

W. C. E. Sponneck. P. G. Bang.

J. N. Madvig. H. N, Clausen.

(48)

LOY

ANGAAENDE

V A L G E N E T I L R I G S D A G E N .

(49)
(50)

Vi Frederik den S y v en d e , af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Dit­

marsken, Lauenborg og Oldenborg,

G j ø r e v i t t e r l i g t : Da Vi have tiltraadt de af Rigsfor­

samlingen vedtagne Forandringer i det Udkast Vi have ladet Forsamlingen forelægge til en Lov angaaende Val­

gene til Rigsdagen byde og befale Vi herved som følger;

I. Folkethinget.

V a l g r e t og V a l g b a r h e d .

§ , ! •

Valgret til Folkethinget tilkommer, med de i de føl­

gende Paragrapher indeholdte Indskrænkninger, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit tredivte Aar.

§ 2.

Ingen kan ansees som Uberygtet, der ved Dom er funden skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling.

§ 3.

Ingen, som staaer i privat Tjenesteforhold, kan ud­

øve Valgret, medmindre han har sin egen Huusstand.

§ 4.

Ingen kan udøve Valgret, som nyder Understøttelse af det almindelige Fattigvæsen, eller som har modtaget

(51)

42

nogen saadan Hjælp, medmindre den enten er tilbage­

betalt eller eftergiven.

§ 5.

Saa kan Valgret ei heller udøves af den, som er sat under Værgemaal, eller hvis Bo er under Opbuds­

eller Fallitbehandling.

§ 6.

Endelig kan kun den udøve sin Valgret, som i eet Aar har havt fast Bopæl i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Ti d, Valget foregaaer.

Den, som har fast Bopæl paa flere Steder, kan selv be­

stemme, paa hvilket af disse han vil gjøre sin Valgret gjeldende.

§ 7.

Valgbar til Folkethinget er, med de i §§ 3, 4 og 5 nævnte Undtagelser, enhver uberygtet (§ 2) Mand, som bar Indfødsret, naar han har fyldt sit 25de Aar.

V a l g l i s t e r .

§ 8-

Over de i hver Commune bosatte Valgberettigede skal der føres Valglister efter Foranstaltning af vedkom­

mende Communalbestyrelse. Hvor et Landdistrict er henlagt under et Kjøbstadsogn, uden at have sit eget Forstanderskab, henregnes det forsaavidt til Kjøbstaden.

§ 9.

Valglisterne skulle i forskjellige dertil indrettede Rækker indeholde Vælgernes fulde Navn, Alder, Livs­

stilling og Bopæl. Paa hver Valgliste ordnes Vælgernes Navne efter deres Bogstavfølge.

§ 1 0.

Valglisterne skulle affattes een Gang hvert Aar.

(52)

43

Til Grund derfor lægges det foregaaende Aars Valg­

lister med Udeladelse af de Vælgere, som i Mellemtiden ere afgaaede ved Døden eller bortflyttede, eller som have tabt deres Valgberettigelse (§§ 2 , 3, 4 og 5), og med Tilføining af dem, som imidlertid have opnaaet Valgret eller inden Valgdagen ville have opfyldt Betin­

gelserne med Hensyn til Alder og Bopæl. Til den Ende blive de, der vel endnu ikke have opfyldt de sidstnævnte Betingelser, men kunne ventes at ville opfylde dem i Løbet af det forestaaende Aar, for hvilket Valglisterne skulle gjælde, at opføre paa en særskilt Liste, med ud­

trykkelig Angivelse af den Dag i Aaret, da de enten fylde det 30te Aar eller ville have havt fast Bopæl i eet Aar i Valgkredsen.

§ I l -

Denne Valglisternes Berigtigelse og Fuldstændiggjø- relse skal foretages i de sidste fjorten Dage af Februar Maaned. De derved opstaaede Tvivl skulle efter ind­

hentede Oplysninger afgjøres af Communalbestyrelsen.

§ 12.

Fra den 1ste Marts til den 8de s. M., begge Dage indbefattede, skulle Valglisterne fremligge til almindeligt Eftersyn paa et for Communens Beboere beqvemt Sted i sex Timer hver Dag. Fremlæggelsens Tid og Sted bekjendtgjøres med mindst 8 Dages Varsel til Kirke­

stævne eller paa den for offentlige Kundgjørelser paa vedkommende Sted ellers brugelige Maade.

§ 13.

Inden tre Dage fra Udløbet af den Tid, hvori Valg­

listerne fremligge, skal Enhver, som troer uden Føie at være udeladt af samme, eller som formener, at en Ube­

rettiget derpaa er optaget, skriftligen fremsætte sin Be- gjæring om Optagelse eller sin Paastand om en Andens

(53)

Udslettelse, ledsaget af en kort Angivelse af de Grunde, hvorpaa Paastanden er bygget.

§ 14.

De mod Valglisterne saaledes fremkomne Erindrin­

ger paakjendes af Communalbestyrelsen i et offentligt Møde, som afholdes i Løbet af de paafølgende fjorten Dage. Til dette Møde tilsiges saavel de, som have fremført Erindringer, som og de, mod hvilke Indsigelse er gjort, til hvilke derhos en Gjenpart af den mod dem rettede Skrivelse skal leveres. Efter de af Parterne fremlagte Documenter og de af dem fremstillede Vidners Forklaringer afgjøres de opstaaede Spørgsmaal, hvorom en kort Kjendelse tilføres Communalbestyrelsens sædvan­

lige Forhandlingsprotocol. De derefter berigtigede Valg­

lister underskrives af Communalbestyrelsens Formand.

§ 15.

For Kjøbenhavn affattes aarligen 9 Valglister, een for hver af de 9 Valgkredse, hvori Staden er deelt.

Berigtigelsen af Valglisterne (§ 11) og Paakjendelsen af de mod samme fremkomne Erindringer (§ 14) skeer af den samlede Communalbestyrelse gjennem en Committee af fem Medlemmer, hvoraf to udnævnes af Magistraten og tre af Borgerrepræsentantskabet.

§ 16.

Den, som er utilfreds med Communalbestyrelsens Kjendelse, hvorved Valgret er nægtet ham, kan fordre en Udskrift af samme sig meddeelt uden Betaling og indbringe Spørgsmaalet til Afgjørelse ved Lov og Dom.

Saadanne Sager behandles gjæsteretsviis. Parterne ere i første Instants fritagne for at erlægge Retsgebyrer og for Brugen af stemplet Papiir, ligesom der af det Offent­

lige skal beskikkes en Sagfører for den indstævnede Communalbestyrelse. Opnaaer Vedkommende Dom for

(54)

45

at være valgberettiget, skal han optages paa Valglisten, saasnart han foreviser en Udskrift af Dommen.

§ 17.

Valglisterne gjelde fra 1ste April til 31te Marts i det paafølgende Aar. Efter Samme foretages alle i Aarets Løb forefaldende Valg til Folkethinget, dog saa- ledes, at det paasees, at de paa Tillægslisten (§ 10) op­

førte Mænd kun ere stemmeberettigede, dersom de inden Valgdagen have opfyldt Betingelserne med Hensyn til Alder eller Bopæl.

V a l g k r e d s e og V a l g b e s t y r e l s e r .

§ 18.

Til Folkethinget vælge Østifterne og Nørrejylland 100 Medlemmer. Valgene foregaae i Valgkredse efter den, nærværende Lov vedføiede, Fortegnelse. De nær­

mere Bestemmelser for Slesvig, Island og Færøerne for­

beholdes.

§ 19.

For hver Valgkreds dannes en Valgbestyrelse, be- staaende af Udsendinge fra de til Valgkredsen hørende Communer. For hver Commune vælges idetmindste eet Medlem af Valgbestyrelsen, uden Hensyn til dens Ind- vaanertal. Har en Commune 3,000 Indbyggere, vælger den To, og saa fremdeles Een for hvert 1,500 Indvaa- n e re , den har efter den senest offentliggjorte Folke­

tælling. Valgbestyrelsens Medlemmer vælges af Com- munalbestyrelserne og blandt disses egne Medlemmer;

og bør disse Udnævnelser uopholdelig iværksættes, saa­

snart Valg er udskrevet for Valgkredsen.

§ 20.

Det Medlem af Valgbestyrelsen, som er valgt for

(55)

den Commune, hvori Yalget afholdes, forestaaer alle Forberedelserne til selve Yalget og modtager Anmeldel­

ser af Candidater og andre til Valgbestyrelsen rettede Meddelelser. Han aabner paa Valgdagen Valgbestyrel­

sens Møde og forestaaer Valget af dens Formand. Væl­

ger vedkommende Commune flere Medlemmer af Valg­

bestyrelsen, fordele disse de ovennævnte Forretninger imellem sig- efter Overeenskomst.

§ 21.

Valgbestyrelsen i hver af Kjøbenhavns 9 Valgkredse bestaaer af fem Medlemmer, som udnævnes af den for­

enede Communalbestyrelse, de to af sammes egen Midte, de tre Andre blandt de i Valgkredsen bosatte Vælgere.

Hver Valgbestyrelse vælger selv sin Formand.

§ 22.

Valgbestyrelsen fører en Valgbog, hvortil de fra de forskjellige Communer medbragte Valglister og de til Bestyrelsen indløbne Skrivelser fremlægges. I Valgbo­

gen optegnes det væsentlige Indhold af Valgforhandlin­

gerne , hvortil dog de af Candidaterne og andre Tilste­

deværende holdte Taler ikke skulle henregnes. Valg­

bogen underskrives af Valgbestyrelsen og opbevares af Communalbestyrelsen for det Sted, hvor Valget er af­

holdt.

V a l g c a n d i d a t e r .

§ 23.

Ingen kan ved Valg til Folkethinget komme i Be­

tragtning-, som ikke selv har stillet sig og dertil er an­

befalet af idetmindste een af Valgkredsens Vælgere.

§ 24.

Skriftlig Anmeldelse saavel om Candidaten som om den eller dem, der ville understøtte hans Valg, skal

(56)

47

være gjort til det i § 20 nævnte Medlem af Valgbesty­

relsen, og i Kjøbenhavn til Valgbestyrelsens Formand, senest inden Kl. 10 Aftenen før Valget finder Sted. Paa selve Valgdagen skulle saavel Candidaten som de, der anbefale ham, fremstille sig personligen. Ikkun et for Valgbestyrelsen oplyst og af denne anerkjendt Forfald kan fritage Candidaten eller den, der anbefaler ham, for personligt Møde paa Valgdagen.

§ 25.

Candidaten behøver ikke for Valgbestyrelsen at godtgjøre sin Valgbarhed. Fremkommer der ved Valg­

handlingen Indsigelser eller endog Beviser mod samme, kan Valgbestyrelsen vel ikke afskjære Forhandlingerne derom, men heller ikke af den Grund undslaae sig for at stille Candidaten til Valg.

§ 26.

Ingen tør melde sig til samtidigt Valg i mere end een Valgkreds. Handler Nogen herimod, bliver hans Valg, hvis saadant falder paa ham, ugyldigt.

Va l g mø d e r .

§ 27.

Valgene til Folkethinget foretages i de for samme anordnede Valgkredse i Valgmøder, hvortil Adgangen staaer aaben for Enhver.

§ 28.

Dagen og Klokkeslettet, da Valgmødet afholdes, bekjendtgjøres i vedkommende Stiftsavis med idetmindste 8 Dages Varsel. Derhos kundgjøres samme i de enkelte Communer paa den Maade, som ethvert Sted er bruge­

lig, med lignende Varsel, og bør navnlig den i Land-

(57)

communerne sædvanlige Bekjendtgjørelse ved Kirke­

stævne skee de tvende sidste Søndage før Valgdagen.

§ 29.

Valgforhandlingerne aabnes af den af Valgbestyrel­

sen udnævnte Formand. Han fremstiller for Forsamlin­

gen de anmeldte Valgcandidater og de Vælgere, som anbefale dem hver især.

Saavel disse som Valgcandidaterne skulle have Ad­

gang til at udtale sig for Forsamlingen og til at besvare de Spørgsmaal, som de Tilstedeværende maatte fore­

lægge dem. Formanden leder disse Forhandlinger og slutter dem, naar han finder det rigtigt.

K a a r i n g .

§ 30.

Formanden sætter derpaa Valgcandidaterne under Afstemning efter deres Navnes Bogstavfølge. Afstemnin­

gen skeer af de tilstedeværende Vælgere ved Haands- oprækning. Valgbestyrelsens Medlemmer deeltage ikke i samme.

Den Candidat, som efter Valgbestyrelsens Skjøn har erholdt flere Stemmer end nogen Anden, er kaaret til Valgkredsens Rigsdagsmand, hvilket strax kundgjøres for Forsamlingen.

Ved denne, som ved alle andre til Valgbestyrelsen overladte Beslutninger, gjør Formanden i Tilfælde af Stemmelighed Udslaget.

§ 31.

Skulde i en Valgkreds kun een Candidat have frem­

stillet sig, bør han, for at ansees som valgt, have mere end Halvdelen af de Stemmende for sig.

Har han ikke enten ved Kaaringen eller ved den

(58)

49

navnlige Afstemning (§ 32) erholdt et saadant Stemme- antal, berammes et nyt Møde til ottende Dagen derefter.

Har der da ikke fremstillet sig nogen anden Candidat, betragtes den Første som kaaret uden ny Afstemning.

N a v n l i g A f s t e m n i n g .

§ 32.

Kaaringens Virkning ophæves, naar navnlig Afstem­

ning begjæres af en Candidat, der ikke har opnaaet Valg, eller, hvis denne er fraværende, af den, der har anbefalet ham. Denne Fordring skal fremsættes inden Udløbet af et Qvarteer, efterat Kaaringens Udfald er kundgjort, i hvilken Tid derfor Valgbestyrelsen bliver tilstede paa Valgstedet. Fremkommer ingen saadan Be- gjæring i betimelig Tid, staaer Kaaringen ved Magt, og hele Valghandlingen sluttes.

§ 33.

Forlanges navnlig Afstemning, paabegyndes den uop- holdeligen. Den finder kun Sted mellem den kaarede Candidat og den eller de Modcandidater, som udtrykke- ligen fordre det.

Naar i det i § 31 omhandlede Tilfælde fordres navn­

lig Afstemning, vil denne gaae ud paa et simpelt for eller imod.

§ 34.

Afstemningen foregaaer samti digen til de forskjellige Valglister, som Formanden fordeler imellem Valgbesty­

relsens Medlemmer. Ved hver Valgliste tilforordnes der­

hos een af de tilstedeværende Vælgere, ligesom ogsaa en saadan Vælger, hvor det maatte være nødvendigt, af

\ algbestyrelsen kan beskikkes til at udføre de Forret­

ninger, der paahvile Valgbestyrelsens Medlemmer ved

(59)

Stemmernes Modtagelse. Selv deeltager Formanden ikke i Modtagelsen af Valgstemmer.

I den Orden, hvori Vælgerne møde, afgive de mundt- ligen deres Stemme.

Efterat have anerkjendt Vælgeren, tilfører det ved Valglisten ansatte Medlem af Valgbestyrelsen den Can- didats Navn, paa hvilken Vælgeren har stemt, ved Siden af dennes eget Navn, paa selve Valglisten. Den ham tilforordnede Vælger optegner paa en særskilt Stemme­

seddel Vælgerens Navn ved Siden af den Candidats Navn, som han har givet sin Stemme.

Forinden Vælgeren aftræder, oplæses for ham saa- vel hans eget som den af ham Valgtes Navn, til Sikker­

hed for begge Tilførslers Kigtiglied og indbyrdes Over- eensstemmelse.

N a a r, uagtet Formandens Opfordring, Ingen mere begjærer at deeltage i Valget, tilføre Valgbestyrelsens Medlemmer og sammes Medhjælpere deres egne Stem­

mer og underskrive saavel Valglisten som Stemmelisten, hvorved Afstemningen er sluttet.

§ 35.

Efter samtlige Lister sammenlægger den forenede Valgbestyrelse det Stemmeantal, hver af Candidaterne har erholdt. Udfaldet tilføres Valgbogen og kundgjøres for Forsamlingen. Valglisterne tilbageleveres vedkom­

mende Communer; Stemmelisterne bilægges Valgbogen, som underskrives af hele Valgbestyrelsen.

§ 36.

Den, som ved den navnlige Afstemning har erholdt flere Stemmer end nogen Anden, er valgt. Have Flere lige mange Stemmer, afgjør Lodtrækning, som foretages af Formanden.

(60)

51

II. Landsthinget.

L a n d s t h i u g s - K r e d s e n e .

§ 37.

Til Landsthinget vælges for Østifterne og Nørrejyl­

land 51 Medlemmer i følgende Valgkredse:

1. Staden Kjøbenhavn v æ l g e r ... 5.

2. Kjøbenhavns, Frederiksborg og Holbek Amter 8.

3. Sorø og Præstø A m ter... 5.

4. Bornholms A m t ... 1.

5. Maribo A m t ... 3.

6. Odense og Svendborg A m t e r ... 7.

7. Hjørring og Aalborg A m te r... 5.

8. Thisted Amt, samt af Viborg Amt: Kjøbstaden Skive med Nørre, Rødding, Harre, Hindborg og Fjends Herreder, og af Ringkjøbing Amt:

Kjøbstæderne Holstebro og Lemvig samt Skod­

borg, Vandfuld, Hjerm, Ginding og Ulfsborg H e rre d e r... 4.

9. Aarbuus og Randers Amter, samt af Viborg Amt: Kjøbstaden Viborg, tilligemed Rinds, Nørlyng, Sønderlyng, Lysgaard, Hids, Houl- berg og Middelsom H e r r e d e r ... 6.

10. Veile og Skanderborg A m te r ... 4.

11. Ribe Amt og af Ringkjøbing Amt: Kjøbstaden Ringkjøbing med Hammerum, Hind, Bølling’

og Nørre H e rre d e r... 3.

Med Hensyn til den i Grundloven foreskrevne Af­

gang af Halvdelen af Landsthingets Medlemmer, deles Landsthingskredsene i 2 Grupper, hvoraf den ene be- staaer af første, anden, fjerde, syvende og niende Valg­

kreds ; den anden af de øvrige; ved Lodtrækning af-

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Sept, selbigen Jahres bestimmte der König »die deutsche Kirche hier in Unserer Stadt Kopenhagen für Unsere Seidenweber und andere ausländische Leute, die hiesigen Ortes für

merk werden darauf richten müssen, Holstein auf das engste mit Dännemark zu vereinigen, und jede Verbindung oder Verbindlichkeit in besonderer Beziehung auf dieses Herzogthum

Hirschfeld sagt: „Die Gartenkunst ahmt nicht nur die Natur nach, indem sie den Wohnplatz des Menschen verschönert; sie erhöht auch das Gefühl von der Güte der Gottheit; befördert

Das bedeutet, daß nach jütischem Recht alle nicht nur das Recht haben, überall den Strand zu betreten, sondern man darf sich dort auch kurzfristig aufhalten, auch um zu baden.

Denn abgesehen davon, daß man die Leute von den Vorteilen der Knicken nicht gleich überzeugt und daß man auch das Land, was die Knicken für sich wegnehmen, nicht gleich

Sie haben sich für das vom Ribe Kunstmuseum und Richard Haizmann Museum (Nie- büll) erstellte Heft entschieden. Es enthält Hintergrundinfor- mationen zum Verlauf, der für

Nach diesem Rundblick iiber die Moglichkeiten, die bereits geschaffen sind und die sich noch darbieten werden, wird man sehen, dass uns allen grosse und

Sie hielten die Eskimo fiir Unholde (Troli). die Medianiter gesehlagen hatten. dargestellt wurde und dass diese Geschichten, die sich von einer Generation auf die