Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Når klimaet bliver sikkerhedspolitik

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Mod en global Klimaaftale? ^{s. 8}

Klimaetik – hvordan fordeler vi rettigheder og byrder? ^{s. 22} Sikkerhed og klima ^{s. 15}

Hvor gode er vi til klima i Danmark ^{s. 12}

tema

Klima for fremtiden

magasinet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

nr. 4 | 16. årgang | nOVEMBEr 2009

(3)

CO2 neutraliseret tryksag

Frederiksberg Bogtrykkeri A/S har neutraliseret CO2 udledningen ved produktion af denne tryksag.

Det er sket ved køb af EUA-kvoter, som efterføl- gende er annulleret på kvotekontoen i Det Danske Kvoteregister. Dokumentation for neutraliseringen kan rekvireres ved henvendelse til trykkeriet.

INDHOLD

4 Stor miljøpris til Det Økologiske Råd!

6 Klimasiden – en aftale for fremtiden

7 tema: Klima for fremtiden

8 mod en global klimaaftale?

af Søren Dyck-Madsen, energi- og klimamedarbejder, Det Økologiske råd

12 Hvor gode er vi til klima i Danmark?

af Thomas Færgeman og Martin Lidegaard, Danmarks grønne tænketank COnCITO

15 Når klimaet bliver sikkerhedspolitik

af Ole Wæver, professor og Ph.D, statskundskab ved Københavns Universitet

18 Fra Kyoto til København og videre…

af niels Henrik Hooge, Uffe geertsen og Tina Læbel, global Økologi

20 Klimakompasset – få styr på begreber i klimadebatten

af niels Henrik Hooge og Tina Læbel, global Økologi

22 Klimaetik – hvordan fordeler vi rettigheder og byrder?

af niels Henrik Hooge, Cand. jur. og bachelor i filosofi, global Økologi

24 Skovene er jokeren i klimaspillet

af rolf Czeskleba-Dupont, roskilde Universitetscenter.

26 energipil? – Ja tak, men ikke i min baghave…

af Vibeke Ærø Hansen og Leif Bach Jørgensen, medarbejdere Det Økologiske råd

28 Bognyt 30 Nyt fra DØR

32 Global Økologi er en inspirerende gave!

global Økologi nr. 4, 16. årgang, november 2009 / Redaktion | Tina Læbel (ansv.), Maja Kirkegaard, Bent Kristensen, Bo normander, Uffe geertsen, Claus Wil- helmsen, Xenia Thorsager Trier, Kåre Press-Kristensen, niels Henrik Hooge / Layout: birgittefjord.dk / Udgiver: Det Økologiske råd, Blegdamsvej 4B, 2200 Kbh n.

Tlf. 3315 0977, fax 3315 0971, info@ecocouncil.dk, www.globalokologi.dk / global Økologi samarbejder med bl.a. The Ecologist og Politische Ökologie og udkommer fire gange årligt. / redaktionens og Det Økologiske råds synspunkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er angivet. / tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri / Papir: reprint 90g, FSC godkendt / Forside: José Carlos Pires Pereira. Collage: birgittefjord.dk / næste deadline 1. februar 2010. næste nummer udkommer marts 2010 /

©

global Økologi | forfatterne / ISSn 0909-1912 / Støttet af tips & Lotto-midlerne.

tema:

Klima og sikkerhed

Er klimaforandringer ’en trussel mod international fred og sikkerhed’? Fn’s sikkerhedsråd kan i princippet løse problemet ved at diktere nationale udledningslofter for CO2. I praksis er vi dog ikke nået dertil endnu. Men militæret og efterretningstjenesterne bruger masser af energi på at lokalisere fremtidens ’klima-brændpunkter’.

Følg med når klimaet udfordrer ver- dens sikkerhed på side 15-17.

tema:

mod en global klimaaftale?

USa er en afgørende brik i slutspil- let om en global klimaaftale. Hvordan takler resten af verden, heriblandt Danmark den udfordring til topmødet?

Hvor står Kina, Indien, afrika og EU.

Det Økologiske råds klimamedarbejder rapporterer fra efterårets sidste kli- mamøder. Få detaljerne bag den store demokratiske klimaudfordring.

Læs side 8-11

tema:

Skovene er jokeren i klimaspillet Lovprist for deres evne til at lagre CO2, så kan skovene vende på en tallerken og blive netto-udledere af CO2.

Hvordan, hvornår og hvorfor kan du læse om i artiklen på side 24-25.

(4)

af Christian Ege, formand Det Økologiske råd Den danske regering har skiftet kurs i energi- og klimapolitikken – ihvertfald når vi taler om de overordnede målsætninger. Nu stiler regeringen mod at gøre Danmark fri af fossile brændstoffer – men har endnu ikke sat årstal herpå. Anders Fogh bebudede i november 2008 en ’grøn revolution’ og Lars Løkke siger, han vil fortsætte i samme spor.

Men hvordan vil regeringen gennemføre sine nye mål? Her kniber det med de konkrete virkemidler.

Lad os se på bygninger som et eksempel.

40 pct. af Danmarks energiforbrug udgøres af varme og el i bygninger. Der er i energiforliget fra 2008 vedtaget skrappere krav til nybyggeri. Men kun en meget lille del af bygningsmassen vil blive udskiftet de næste ti år. Hvis der virkelig skal re- duceres, skal der ske omfattende energirenovering af eksisterende bygninger. Og her kniber det med virkemidler. Kommunerne kan ganske vist låne til energirenovering, uden for den almindelige låne- ramme. Men hidtil har kommunerne været låst af en statsligt fastlagt anlægsramme. Fra 2010 er anlægsrammen ophævet – dermed forbedres kom- munernes muligheder for at foretage gennemgri- bende energirenovering. Desuden er der i finans- lovsaftalen indgået i november afsat flere penge til støtte for renovering af kommunale bygninger. Så nu må kommunerne ud af hullerne!

Regionerne har hidtil ikke haft samme låne- adgang som kommunerne. Det fik de i juni 2009.

Men for nybyggeri af hospitaler – som der skal ske meget af i de kommende år på grund af sygehus- sammenlægninger m.v. – er der stadig ikke adgang til at satse på lavenergi. Staten opretholder nemlig

stramme økonomiske totalrammer for sygehusbyg- geri, som gør lavenergibyggeri næsten umuligt.

Private husejere er stadig i hovedsagen overladt til deres eget initiativ. Der er nærmest et dogme om, at energirenovering af boliger ikke må støttes.

Det skal gennemføres på frivillig basis, på trods af at vidtgående renovering ofte har en lang tilba- gebetalingstid. Der er så andre fordele, som bedre indeklima, som gør det attraktivt for boligejere at gennemføre renoveringen alligevel. Men vi ved af erfaring, at det kun sker i meget begrænset om- fang, hvis tilbagebetalingstiden er f.eks. 30 eller 40 år.

Når man spørger klima- og energiministeren, svarer hun ellers altid, at energibesparelser er det allerbedste man kan gøre. Alligevel overlades det til borgernes egne initiativer. Ganske vist afsatte man renoveringspuljen som led i Forårspakken – men Dansk Folkeparti sørgede for, at den ikke blev målrettet energirenovering, men også kunne bruges til nyt køkken, bad m.v. Samtidig var støt- ten så lille – max. 25.000 kr, at det ikke battede meget ift.vidtgående energirenovering.

Hvad så med lejeboliger? Her findes Lands- byggefonden, som støtter renovering. Men den giver ikke ekstra til energirenovering. Desuden har regeringen malket fonden ved at tage penge herfra til nybyggeri af almennyttige boliger.

Generelt har regeringens overordnede mål taget det store spring fremad de sidste par år. Men de konkrete virkemidler halter bagefter – og det gør de konkrete fremskridt også, som andre artikler i dette blad også viser.

gLOBaL ØKOLOgI | nOVEMBEr 2009 | 3

Danmarks energi – og klimapolitik:

Hvor bliver virkemidlerne af?

tema: Klima for fremtiden

Vi rapporterer direkte fra efterårets afsluttede klimamøder, og vi stiller skarpt på klimaetik?

Hvordan fordeler vi byrder og rettigheder? Vi har naturligvis også kigget nærmere på Dan- marks indsats. Hvor gode er vi egentlig til det med klimaet? Læs mere og få svaret i temaet der starter på side 8.

global Økologi sætter i dette årets sidste nummer – fokus på COP15. Vi har ingen intentioner om at spå om, hvorvidt udfaldet bliver positivt nok, men vi vil gerne bidrage med nuancering af og viden om de mange områder, der er i spil i klimadebatten. Derfor kan du læse en dybde- gående analyse af, hvad der sker, når klimaet bliver til sikkerhedspolitik.

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

Christian ege, Det Økologiske Råd

(5)

Kort nyt

nanotråde øger sol- effektiviteten

Danske nanoforskere ved niels Bohr Instituttet har udviklet en ny metode til at fremstille nanotråde – opdagelsen har stor betydning for bl.a. højef- fektive solceller. I dag er der kun ca. 1 pct. af verdens elek- tricitet, vi henter fra solens energi. Det skyldes, at det er svært at omdanne solenergi til el. De nye nanotråde kan opfange energi i et meget bre- dere område og udnytte mere af solens energi. www.ku.dk

Kommuner skruer ned

De danske kommuner har meldt sig ind i kampen mod klimaforandringer. KL’s ny- hedsbrev Momentum har spurgt kommunerne om, hvad de gør på klimaområdet, og 70 pct. af dem oplyser, at de i dag bruger flere penge på såkaldte klimarelaterede investeringer end i 2007, ligesom 80 pct. af dem har opstillet mål for reduktioner i CO2-udslip. Bl.a. arbejder flere af de i alt 98 kommuner på at energi- renovere deres bygninger.

Bævere igen på Sjæl- land

Efter mere end 2.000 års fravær blev der i oktober i år udsat en bæverfamilie i nordsjælland. Bæverfamilien kommer fra Tyskland og tilhø- rer den oprindelige midteuro- pæiske race, som tidligere har levet i Danmark. Til næste år skal der efter planen sættes yderligere 10-15 bævere ud.

De 18 bævere, der for ti år siden blev sat ud i Vestjylland, tæller i dag 120 individer.

Udsætningen har været en stor succes både natur- og tu- ristmæssigt. www.mst.dk

af redaktør tina Læbel

Aase&Ejnar Danielsens Fond stiftede i 1994 en miljøpris med det formål, at belønne mennesker og virksomheder der arbejder for en forbedring af miljøet, og som udbreder kendskabet til og anvendelsen af miljøforbed- rende løsninger. I år gik miljø- prisen til Det Økologiske Råd for at være miljøets konstruktive vagthund, der ikke kun går efter de populære sager, men også engagerer sig i komplicerede og kontroversielle områder.

Professor Thomas H. Chris- tensen, der er formand for ind- stillingskomiteen bag miljøpri- sen sagde om valget:

“Det Økologiske Råd har på differentieret og fremragende vis forstået at formidle komplicerede miljøspørgsmål til en bred skare af aktører. Det gælder for eksempel rådets aktive rolle mellem de grønne organisationer og erhvervslivet, det gælder en lang

række samarbejder på europæ- isk og globalt plan – og rådet har tilmed også en imponerende række af publikationer bag sig.”

Det Økologiske Råd blev grundlagt i 1991 og har siden da koncentreret sit arbejde indenfor områderne energi&klima, kemikalier, landbrugets miljøeffekter samt trafik, klima og luftforure- ning.

”Det Økologiske Råd har vist sig som en troværdig og seriøs medspiller, også når det gælder mere kontroversielle emner som begrænsning af biltrafikken, ind- førsel af en grøn skattereform og brug af brændeovne. Det er vig- tigt med frivillige organisationer, som tør tage nye ikke populære sager op, og som kan fastholde et vedholdende fokus på området.

Her har Det Økologiske Råd vist stort mod og faglig styrke”, fortalte Thomas H. Christensen videre.

Det Økologiske Råd fra højre mod venstre, øverst:

Redaktør Tina Læbel, studentermedhjælp as- bjørn Weidling, fagmed- arbejder ecodesign- og miljømærkning Jeppe Juul, energi- og klimamedar- bejder Søren Dyck-Madsen, sekretær og fagmedarbej-

der Leif Bach Jørgensen, formand Christian Ege.

Nederst fra højre mod ven- stre: Fagmedarbejder pil og energi, Vibeke Ærø Han-

sen, fagmedarbejder grøn skat og trafik, anne Mette Wehmüller, fagmedarbejder kemikalier, Susanne Bruun Jakobsen.

Ikke med på billedet:

Fotografen, fagmedarbej- der landbrug og bæredyg- tighed, Jette Hagensen.

Fagmedarbejder landbrug, Hans nielsen. Studenter- medhjælpere aslak Kjærulf

og Eline Crossland.

(6)

Kort nyt

niger i bunden

niger er igen verdens værste land at leve i. Det viser Fns nyeste oversigt over udviklingen i 182 lande. I niger dør hvert femte barn, inden det bliver fem år, 65 pct. af befolkningen lever for under 1,25 $ om dagen, 7 ud af 10 voksne kan ikke læse, og den gennemsnitlige levealder er 52,6 år. alene i år ventes 2,6 mio. nigerianere at sulte pga.

endnu en tørke. niger skal især have hjælp til at tilpasse sig klimaforandringer, mener Care. www.care.dk

Koalaen en truet art?

australiens bestand af koala- bjørne var på den gode side af 100.000, men nye tal fra australiens Koala Stiftelse vurderer tallet langt lavere til 43.000 til 80.000 dyr.

Fældning af træer, voldsomme skovbrande og klimaforandringer har været hårde ved dyre- ne. I 2006 afviste regeringens komité for truede dyrearter at medtage koalabjørnen på listen, med henvisning til de flere hundredtusinde dyr. Ko- mitéen laver en ny vurdering i 2010. Kristeligt Dagblad

Fedtfattig ø-mælk

Forbrugere, der køber økolo- gisk mælk, vælger oftere den fedtfattige udgave end dem, der køber almindelig mælk, viser tal fra FDB analyse.

Hver tredje solgte øko-mælk er skummetmælk, og det er dobbelt så meget som den konventionelle mælk, hvor kun hver sjette solgte er skummetmælk. FDB tolker det som et tegn på, at økologiens sundhedsbudskab derfor for alvor er slået igennem.

www.fdb.dk Blandt Det Økologiske Råds

grønne fodaftryk og miljøsejre kan nævnes:

• arbejdet på at bringe dieselkø- retøjernes partikelforurening ind på den politiske dagsor- den – det er lykkedes.

• utrætteligt prioriteret energibesparelser – også selv om det ikke er så spektakulært som vedvarende energi.

• fastholdt et fokus på kemika- liepolitik, uanset om det var oppe i tiden eller stod i skyg- gen af andre emner.

• påpeget behovet for en grøn skattereform, uanset om det var på den politiske dagsor- den eller ej.

• via meget velbegrundede klager til Miljøklagenævnet væ- ret med til at stramme kom- munernes godkendelser af husdyrbrug. Det Økologiske Råd har hidtil fået afgjort 22 af sine klager og har fået med- hold i samtlige.

Formand for Det Økologiske Råd Christian Ege ser især prisen som en anerkendelse af rådets vedholdenhed og evne til at skabe alliancer og bredt samarbejde til fordel for bæredygtige løsnin- ger. Støtten på de 250.000 kr er da også en kærkommen gave:

”Ganske vist formår vi at få projekter hjem, men som mange andre lignende organisationer har vi stort behov for frie midler til at kunne tage hurtige initiativer uden at skulle søge fonde først,” siger Christian Ege og fortsætter,

”Vi er naturligvis rigtigt gla- de for pengene. Vi regner med at bruge nogle af dem til noget af det vi sjældent har råd til at prioritere – nemlig at skaffe flere medlemmer. Vi tror, at vi med vores faglige troværdighed og indflydelse kan få betydeligt flere medlemmer. I dag er der mange der ikke ved, at vi er en med-

lemsforening! Den indsats går vi gang med i de nye år. Derudover vil vi også bruge nogle af pengene på at skabe bedre arbejds- vilkår for de ansatte, som gør en kæmpe indsats for Det Økologi- ske Råd.”

Prisoverrækkelsen fandt sted torsdag d. 26. november hos Aase&Ejnar Danielsens Fond i Lyngby.

tina@ecocouncil.dk

Stor miljøpris til

Det Økologiske Råd!

For første gang nogensinde blev aase & Ejnar

Danielsens Fonds Miljøpris tildelt en ngO. Det

Økologiske Råd fik i år prisen på 250.000 kr for

at levere dybdeborende kritiske analyser

og konstruktive forslag til en mere offensiv

miljø- og klimapolitik.

(7)

KLImaSIDeN – eN aFtaLe FOR FRemtIDeN

” Vi ratificerer ikke en aftale uden 40 pct. reduktion i 2020. Vi underskriver ikke en selvmordsaftale.

Klimaforhandlinger kan ikke forhandles. Vi kan ikke gå på kompromis. Hvis vi kun opnår en reduktion på det halve af, hvad

der er nødvendigt, så er vi her ikke mere. ”

mohamed Nasheed, præsi- dent for Ø-gruppen maldi- verne, (som ligger 2 m over havoverfladen)

Kloden Først – mennesker Først!

Udsigterne til en tilstrækkeligt ambitiøs – og socialt og globalt retfærdig – aftale til at afværge en global klimakatastrofe er ikke alt for gode. Der- for arrangerer forskellige organisationer en stor, bred og folkelig:

Demonstration ved klimatopmødet lørdag d. 12. december 13.00 Samling på Christiansborg Slotsplads med taler og musik.

14.00 Optog fra Christiansborg til Bella Center

16.30-18.00 Samling ved Bella Center – med taler, musik osv.

Samme dag finder der lignende demonstrationer sted i op mod 100 lande verden over.

Hvem står bag: Klima- og miljøorganisationer og netværk, fagforeninger, freds- solidaritets- og udviklings-organisationer og bevægelser, politiske, kirkelige og andre civilsamfundsorganisationer – samt enkeltpersoner.

Læs mere: 12dec09.dk

Vindmølleindu- strien: Forbyd oliefyr!

Fra 1 juli 2010 øn- sker Vindmøllein- dustrien et forbud mod etablering af nye olie- og gasfyr. Direktør Jan Hylleberg siger til altinget: ”Vi har brug for meget større fleksibilitet i vores forbrug. Og for at løfte den store opgave, at vi i Danmark skal være mere klimavenlige, så har vi brug for handling nu, når det kommer til varmepumper, elbiler og afgifter. Før der kommer forandringer i de regelsæt, der gælder, kan man ikke forvente, at forbrugerne æn- drer adfærd.”

Læs mere om industriens fem an- befalinger til større fleksibilitet:

www.windpower.org

Klima-neutral tryksag Global Økologi har skiftet trykkeri til Frederiksberg Bog- trykkeri, som har CO2-neturaliseret

tryksagen. Det er sket ved køb af EUa-kvoter, som efterfølgende er annulleret på kvotekontoen i Det Danske Kvoteregister. Produktionen er yderligere Svane- og FSC-mærket.

Ingen lokal støtte til CO2- lagring

Cirka 3000 tyskere har demonstre- ret mod et planlagt underjordisk CO2-lager 10 km syd for den dansk- tyske grænse. Det er bl.a. den store tyske strømkoncern rWE, der vil bygge CO2 lageret. Planerne er endnu ikke godkendt politisk.

Kilde TV SYD.

Mod en global Klimaaftale?^{s. 8} Klimaetik – hvordan fordeler vi rettigheder og byrder? ^{s. 22}

Sikkerhed og klima^{s. 15} Hvor gode er vi til klima i Danmark ^{s. 12} tema

Klima for fremtiden

magasinet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

nr. 4 | 16. årgang | nOVEMBEr 2009

(8)

Klimaaftale for fremtiden

København 7. dec. 2009: Delegerede fra næsten 200 lande mødes for at diskutere indholdet i den klimaaftale, der efter 2013 bl.a.

skal fastsætte mål for de rige landes CO2-udslip. Der er på forhånd lagt op til strid: De rige lande vil ikke reducere nok, ulandene vil kun være med, hvis de rige lande vedkender sig deres ansvar og be- taler. USa vil ingenting, mens Ø-staterne vil have store reduktioner.

Der er naturligvis ingen ende på, hvad 200 lande kan finde ud af at være uenige om – omvendt så har 190 lande også erkendt, at vi har et fælles problem – de har tilbage i 1992 underskrevet FN´s klimakonvention om begrænsning af klimagasser. Den enighed kan passende bruges til at presse de lande (måske især USa), som si- denhen tilsyneladende har glemt deres aflagte klima-ed.

Årets sidste Global Økologi udkommer lige op til klimatopmødet. Vi har ingen intentioner om at spå om, hvorvidt udfaldet bliver positivt nok, men vi vil gerne bidrage til en nuancering af og viden om de mange områder, der er i spil i klimadebatten.

Vi lægger ud med en artikel fra Det Økologiske Råds klimamed- arbejder, som har fulgt alle klimamøder op til COP15 på tæt hold.

Få indblik i den danske strategi op til COP15, og hvorfor den er forfejlet. Læs om de enkelte landes vilje til en klimaindsats og de diskussioner, der er afgørende for, at vi får en ambitiøs klimaaftale.

Læs side 8.

Vi kigger også nærmere på ’klimaduksen’ Danmark. Hvor gode er vi egentlig? Concito analyserer. Læs mere side 12

Vi giver dig også indblik i sikkerhedspolitik og klima. Klimaforan- dringerne vil med sikkerhed betyde folkevandringer visse steder i verden. militæret studerer klimaforandringerne nøje, de giver fingerpeg om, hvor de fremtidige arbejdsopgaver ligger. Læs med på side 15.

et er sikkerhed, noget andet etik. For hvordan skal vi egentlig for- dele rettigheder og byrder mellem lande og generationer? Det kan du læse mere om i artiklen om klimaetik side 22.

Hvis du farer vild i klimajunglen – kan du bruge vores klimakom- pas. Vi har denne gang selv sat kursen mod en ’ny klode’. Global Økologi har fået ny globe på forsiden. Vi har sat lys på den, og vi synes selv, den ser bedre ud end før. Vi håber, at også vor rigtige klode vil være i bedre stand efter klimatopmødet!

God læselyst!

tema 4 | 2009

Foto: Maodesign

Global Økologi har denne gang en aftale med nyhedsbladet Dansk

Energi om samdistribution.

Derfor får du to magasiner. Vi hå- ber, du sætter pris på begge.

tak til Dansk energi!

(9)

mod en global klimaaftale

i København

efter efterårets klimamøder i Bangkok og Barcelona er det fortsat et åbent spørgsmål, om COP15 i København når et tilstrækkeligt ambitiøst resultat. Danmark ned-

spillede meget uønsket forventningerne, og USa er fortsat det helt store problem.

tema KLIMa FOr FrEMTIDEn

(10)

gLOBaL ØKOLOgI | nOVEMBEr 2009 | 9 af Søren Dyck-madsen –

Det Økologiske Råds udsendte medarbejder på klimamøderne – har deltaget i 12 klimakon- ferencer, bl.a. de fem topmø- der siden Buenos aires 2004.

På COP15 i København skal verdens ledere blive enige om en klimaaftale, der bl.a. skal fastlægge, hvor meget de riges landes CO2- udslip skal begrænses i Kyoto-protokollens anden forpligtelsesperiode fra 2013.

FN’s klimapanel har vurderet, at vi med en reduktion på 25-40 pct. i 2050 i de rige landes udledninger og en reduktion i de fattige landes udledninger på 15-30 pct. i forhold til forventet sandsynligvis kan begrænse klodens opvarmning til 2°C over det førindu- strielle niveau. Det forudsætter, at udledninger af drivhusgasser når et toppunkt i 2015 og herfra falder kraftigt.

Nyere videnskabelige klimadata peger dog på, at 1½ °C grad snarere er maksimum, hvis vi vil undgå langsigtede og irreversible klima- ændringer, hvorfor de rige lande må påtage sig reduktioner allerede i 2020 på 40-45 pct.

Forud for klimatopmødet har de fleste rige lande fremlagt egne forslag til egne reduktioner – bortset fra USA. Tæller man sammen, ender man med en reduktion på maksimalt 16-23 pct. i 2020. Så der er desværre stadig forfærdende langt op til de reduktioner, som videnskaben fastslår som nødvendige, hvis vi skal undgå en far- lig temperaturstigning med heraf følgende vandstandsstigninger.

Danmark nedspiller forventninger

Det helt store spørgsmål frem mod Køben- havn, udover slagsmålene om landenes vil- lighed til reduktioner, viste sig på mødet i Barcelona at være kvaliteten af en aftale.

Skal aftalen i København være juridisk bindende og efter finpudsning i løbet af 2010 være klar til ratifikation? Eller skal den

’blot’ være en langt svagere politisk bindende aftale, som efterfølgende skal bearbejdes til en juridisk bindende aftale?

Forud for mødet i Barcelona sagde Statsmi- nister Lars Løkke Rasmussen til den danske presse, at man ikke kunne nå at få en juridisk bindende aftale i København, og at man derfor blot skulle gå efter en politisk bindende aftale. Udmeldingen vakte stort postyr på klimamødet, da det er et endog meget stort og tydeligt knæfald for USA, som bruger samme ordlyd. Miljøorganisati- onerne reagerede promte og tildelte for før- ste gang Danmark prisen ’Fossil of the Day’

for den mest klimaødelæggende udtalelse.

Desværre husker u-landene kun alt for godt de mange ’politisk bindende’ aftaler, som efterfølgende er brudt af de rige lande.

Bl.a. sagde den politisk bindende aftale fra Bali, at de rige lande skulle fastlægge deres samlede reduktionsmål i december 2008, og i foråret 2009 skulle de have vedtaget forde- lingen af reduktionerne på landene. Ingen af delene er som bekendt sket.

Ved afslutningen af mødet var der virkelig mange lande (herunder alle u-landene), som understregede, at man i København da sandelig forventede en juridisk bindende aftale, og ikke blot en politisk aftale, som nogle rige lande efterfølgende kan løbe fra.

Dansk formandskab må styrkes

Klimaminister Connie Hedegaard forsøgte i sin indledende tale i Barcelona at reparere alt det, hun kunne, på Lars Løkkes udtalelser, men skaden var sket. Danmarks anse- else som upartisk formand for COP15 har lidt skade.

For at lappe på skaden er Lars Løkke Rasmussen nødt til at indse, at Danmark ikke skal tage en del af skylden for en for svag aftale på vegne af USA. Han må sim- pelthen ændre sin strategi om, at en succes i København handler om at nedtone forventningerne, så statslederne kan godkende den, uanset indholdet. Hans fortsatte udtalelser må heller ikke mere kunne ses som ensidig hensyntagen til USA. Det sætter Danmarks muligheder for at guide en ambitiøs aftale på plads i København på spil.

USa stadig uden ambitiøse input

Klimamødet i Barcelona viste endvidere, at u-landene er meget fokuseret på, at Kyoto Protokollen (KP) forsætter i sin 2. forpligtelsesperiode med nye og tilstrækkeligt skrappe reduktionsmål for de rige lande. KP er sim- pelthen det eneste juridisk bindende, som u- landene har på de rige lande, selv om USA stadig sniger sig udenom. USA er fortsat det helt store problem i klimaprocessen. Trods snak om klimamål i næsten et år har USA endnu ikke besluttet et endeligt og ambi- tiøst tal for deres reduktioner og heller ikke et tal for deres bidrag til finansiering af ind- satsen i u-landene. USA holder stædigt

”tiden er kommet til at foretage det nødvendige hårde valg for at bekæmpe klimaforandringer og opnå global ener- gisikkerhed” siger Det Internationale Energiagentur (IEa) i helt ny rapport.

De mener, at der skal ekstra globale investeringer på 7 billioner eUR (ca.

52.500 mia. kr) til for at lave grund- læggende ændringer globalt af hele energisektoren og advarer om, at hvis investeringen ikke sker, vil det nuvæ- rende ’energiforbrugs monster’ udløse en gennemsnitlig global temperaturstigning på 6°C med massive klimaforandringer til følge.

Forbedringer i energieffektivitet hos for- brugeren skal stå for mere end halvdelen af de nødvendige reduktioner. Samtidig må teknologier som vedvarende energi, atomkraft og CO2 lagring stå for 60 pct.

af den globale el-produktion.

Investeringen bliver dyr, men IEa mener, der er gevinster i besparelser på de ellers stigende udgifter til brændselskøb samt på miljø- og sundhedsudgifter.

Hvad koster det?

nEDTÆLLIng TIL COP15 GLOBaL ØKOLOGI raPPOrTErEr Fra BangKOK Og BarCELOna

(11)

fortsat fast i, at deres bidrag ikke skal være internationalt bindende, men snarere kun nationalt bindende. De understreger endvidere gang på gang, at amerikanske og kinesiske forpligtelser skal ligne hinanden meget, på trods af, at USA har langt det største historiske ansvar for klimaproblemerne og på trods af, at USA udleder 22 tons CO2 pr indbygger mod Kinas 4,5 tons CO2 pr indbygger.

Kun ved at lægge fælles maksimalt internationalt pres på USA og eksponere landets fortsatte blokerende rolle, kan der være håb om, at USA accepterer en juridisk bindende aftale på ambitionsniveau på linje med de øvrige rige lande. Derfor er Lars Løkkes forsøg på at spille forventningerne ned på USA’s niveau aldeles ufornuftige.

afrika presser de rige lande

EU havde med sine strategisk håbløse udmeldinger i Bangkok i oktober i år om én samlet aftale (Kyotoaftalens aflysning og elementerne puttet over i en aftale på FN’s klimakonvention) lagt grunden til, at noget måtte ske. Og ganske rigtigt, ved åbnin- gen af mødet i Barcelona om de rige landes fremtidige forpligtelser meddelte Gambia på vegne af den afrikanske gruppe, at man ville blokere for yderligere forhandlinger omkring KP, hvis ikke de rige lande fremlagde nye og mere ambitiøse bud på reduktioner.

Efter to dage blev forhandlingerne gen- optaget med en forventning om, at de rige lande ville melde nye tal ind og/eller opdele deres nuværende udmeldinger i tre grupper;

reduktioner nationalt, reduktioner i u-lande i stedet for nationalt og forventninger til at kunne indregne ændringer i bindinger af CO2 i skov og landbrug.

Kun 3-4 af de rige lande meldte herefter deres fordeling ind, hvoraf det meget tydeligt fremgik, at meget store dele af de rige landes reduktioner ikke skal foregå hjemme, men derimod ’købes’ i de fattige lande.

Spørgsmålet var, om dette var nok til, at Afrika ikke ville blokere en afslutning af mødet? Det var det, idet ’udtaleretten’ i Afrika gruppen var skiftet fra de oliepro- ducerende lande OPEC over til de mere pragmatiske med Ethiopien og Sydafrika i spidsen.

Men stadig har de rige lande jo ikke for- højet deres reduktionsforpligtelser, så mon ikke endnu en aktion kan forventes tidligt i København for at lægge pres på de rige lande.

Øverst: Det daglige møde mellem den danske delegation og de mange miljøorganisationer, men også med delta- gelse af Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer og Københavns Universitet

I midten: enkelte fredelige aktioner fandt sted uden for konferencecenteret i Barcelona

Nederst: aktivister fra Greenpeace tcktcktck kampagnen:

“take us to your climate leaders – where are your climate leaders?” spørger extraterrestials.

(12)

Kina fortsat positiv

Udover de altid meget aktive og progressive små ø-stater, som risikerer at forsvinde under havet og de fattigste lande, som risikerer tørke og oversvømmelser, så er Kina fortsat den mest progressive aktør blandt de store lande.

Kina har allerede vedtaget ambitiøse pla- ner for udbygning med vedvarende energi og for at forbedre energieffektiviteten, bl.a.

ved at lukke de værste kulkraftværker og forbedre de eksisterende. Udbygningen med kulkraft er endvidere reduceret og næsten sat i bero.

Kina er således klar til at påtage sig forpligtelser, hvis det skulle lykkes Verdens lande at presse USA til at komme med sam- menlignelige bindende målsætning, og hvis det lykkes at få de rige lande til at påtage sig tilstrækkeligt ambitiøse reduktionsmål- sætninger.

Indien har skiftet holdning

Indien, har længe været en barsk aktør, der konstant har mindet de rige lande om deres historiske ansvar for klimaproblemerne og krævet ambitiøs handling her og nu, påpe- gende, at Indiens udledning pr indbygger er meget lavt, kun er godt 1 ton pr. indbygger.

På det seneste er Indien dog skiftet til i samarbejde med Kina at spille en meget mere progressiv rolle for at bidrage til en ambitiøs aftale i København, uden dog at slække presset på de rige landes ansvar.

Herunder har Indien understreget egne ved- tagne strategier for udbygning med vedvarende energi m.v.

Positivt japansk regeringsskift

Det japanske regeringsskifte dette år sætter stadig positive spor i forhandlingerne. Fra at være en absolut negativ faktor, er Japan rykket fra og forventes at kunne acceptere rimeligt ambitiøse reduktionskrav. Tilba-

ge som problematiske lande er især Cana- da, som er uden for pædagogisk rækkevidde og Rusland samt til dels Australien og New Zealand, som begge vægrer sig ved at påta- ge sig ambitiøse reduktioner.

eU sakker bagud

EU var i årevis ledende på klimaområdet, men i de seneste år er der slækket på ambi- tionsniveaet. EU’s målsætninger om 20 pct.

reduktion i 2020 og 30 pct. hvis andre rige lande tager tilsvarende mål, er begyndt at lyde hult. For det står stadig tydeligere, at de 30 pct. indregner så mange køb af kvoter i u-landene og overskydende ubrugte kvoter samt forventninger til slappe regler for indregning af skov, at det næsten er pinligt.

Forud for Barcelona-mødet vedtog EU endvidere en aftale, som fortsat ikke indeholder et eneste konkret løfte om finansiering eller teknologispredning.

Virkemidler før forpligtelser – eller omvendt

En helt central debat har sluttelig været, om der skal fastsættes mål for de rige landes re-

duktioner, før virkemidlerne er på plads eller omvendt. Uenigheden går på, at de rige lande først vil se reglerne, så de i deres til- bud om reduktioner kan indregne eventuel- le nye muligheder, som kan opstå gennem ændringer af især skovreglerne. U-landene derimod ser gerne først, at de rige lande ud- melder målsætninger, for derefter at søge at fastlægge reglerne, således at de udmeldte målsætninger i praksis bliver så høje som muligt.

Så her, kun kort tid før det måske vigtig- ste møde nogensinde i både Danmark og for den globale klimaindsats, så er der fortsat usikkerhed på næsten alle områder.

Det vil kræve masser af politisk vilje at lande en ordentlig juridisk bindende af- tale i København – og det vil i særdeleshed stille krav til det danske formandskab om at genindtage en neutral og ambitiøs rolle.

Danmark både kan og skal kunne fremlæg- ge mulige tekster, som en aftale kan baseres på, på de helt rigtige tidspunkter efter sam- råd med både rige og fattige lande.

soeren@ecocouncil.dk

reduktioner i 2020

Land Reduktion i 2020 Basisår

australien 5 % til 15 % (eller 25 %) 2000

Hviderusland 5 % til 15 % 1990

Canada 20 % (3 % ift. 1990) 2006

eU 27* 20 % til 30 % 1990

Island 15 % 1990

Japan 25 % 1990

Liechtenstein 20 % til 30 % 1990

Monaco 20 % 1990

new Zealand 10 % til 20 % 1990

norge 40 % 1990

rusland 10 % til 15 % 1990

Schweiz 20 % til 30 %. 1990

Ukraine 20 % 1990

Kazakstan 0 % 1992

Samlet forslag til 16 % til 23 % (ekskl. USa) 1990 egne reduktioner fra

KyotoProtokol lande Forslag til reduktion fra lande omfattet af Kyotoprotokollen

De rige landes (÷USa) egne forslag til reduktioner.

De nyeste videnskabelige data sigter på en reduktion allerede i 2020 i de rige lande på 40-45 %, hvis vi skal undgå de værste følger af klimaforandringer. De rige landes egne forslag løber samlet op i reduktioner på 16-23 % i 2020.

Enkelte EU-lande, Tyskland, Skotland og Frankrig har indmeldt højere reduktioner end EU, men det har ikke påvirket EU's sam-

lede indmelding.

(13)

Hvor gode er vi til klima i Danmark?

Obama siger det, Connie siger det og industrien siger det:

Danmark er verdensmester i klima, når det gælder energi- effektivitet, energi-besparelser

og vedvarende energi.

Men hvor gode er vi egentlig?

Fotos: Lene Skytthe / By & Havn, Trafikministeriet, DOng Energy, Økologisk Landsforening – www.okologi.dk, DOng Energy.

(14)

Den kvotebelagte sektor

Den såkaldte kvotebelagte sektor dækker energisektoren og den tungeste industri i Danmark, der er omfattet af EU’s kvotesy- stem (ETS). Det største problem i denne sektor er uden sammenligning den dominerende anvendelse af kul i de centrale værker og gas i de decentrale kraftvarmeværker. Det er et ofte overset forhold, at selvom vind dækker mellem 20 og 28 pct. af den danske elproduktion, alt efter opgørelsesmetode, dækker al vedvarende energi kun 15 pct. af det samlede energiforbrug, og heraf udgør vinden kun ca. 5 pct. Resten er hovedsalig afbrænding af affald og biomasse.

De gode nyheder er, at Danmark til gengæld har et af de mest effektive energi- systemer i verden, ligesom vi er gode til at udnytte spildvarmen fra den tunge industri.

Bege dele skyldes, at vi har udbygget vores fjernvarmenet til at dække 60 pct. af alle husstande, og det betyder, at vi – i modsæt- ning til de fleste andre lande – kan udnytte den spildvarme, der opstår, når man produ- cerer el, og dermed udnytter langt mere af energien i vores brændstoffer. Dette er den dominerende årsag til, at vi siden 1980 har kunnet have 70 pct. økonomisk vækst stort set uden nogen stigning i energiforbruget.

Siden 2000 er vi dog sakket agterud i energieffektivitet og energibesparelser i forhold til lande som Kina og USA, der støt og ro- ligt er blevet bedre – men endnu ikke så helt gode som os. Det er stadig kun Japan, der kan konkurrere med Danmark på dette felt.

Et andet dansk lyspunkt er andelen af vind i det danske system, der også udgør en verdensrekord, fordi det kræver et stærkt system at kunne integrere så meget el fra vind. Også vores effektive afbrænding af affald sætter en international standard, selvom nye kritiske undersøgelser peger på, at vi brænder betydeligt mere fossilt affald af, end vi hidtil har troet, og at det selvfølgelig er bedre slet ikke at producere så meget affald, som vi gør – affaldsmængden er nemlig også støt stigende i Danmark.

Skulle man sige det kort, er Danmark tæt på at være verdensmester i at udvikle et komplekst, men effektivt energisystem, der kan håndtere mange (vedvarende) energikil- der på én gang, mens vores valg af brænd- sler og vores manglende evne til at begrænse overflødig brug af energi og affald er et seri- øst problem.

af thomas Færgeman og martin Lidegaard, Danmarks grønne tænke- tank CONCItO

Hvor gode er vi til klima i Danmark? Det er selvfølgelig et spørgsmål, der lader sig besvare på tusinde måder. Som altid ligger djævelen i detaljen, og meget afhænger af, hvilke tal man lægger til grund, og hvilke sektorer man fokuserer på.

Hvis vi starter med at tage et kig på hele Danmark fra oven, må vi foretage den tørre konstatering, at vi danskere samlet har det femte højeste udslip af drivhusgasser per indbygger i verden og det tredje højeste i EU. Det kandiderer jo ikke ligefrem til en førsteplads, selvom vi også har en af de bedste økonomier. Den officielle statistik lyver desværre om danskernes reelle forbrug af drivhusgasser, fordi den ikke medtager de drivhusgasser, der udledes ved produktionen af alle de forbrugsgoder, der forarbejdes i lande som Kina og Indien, og den medtager heller ikke den internationale flytrafik og skibsfart. I betragtning af, hvor meget indu- striel produktion, vi har outsourcet til andre lande i de sidste tredive år, er det påfalden- de, at det først er med den økonomiske krise i 2008, at vi har kunnet registrere et fald i den korrigerede udledning af drivhusgasser.

En nærmere forklaring kan kun findes ved at grave lidt dybere i de fire nøglesektorer.

(15)

10 pct. af de samlede klimagasudledninger.

Forudsætningen er et opgør med harmoni- og ejerkravene i husdyr- og landbrugslov- givningen og en hertil koblet udtagning af marginale jorder fra omdrift. Landbrugets egen organisation, Landbrug og Fødevarer, fremlagde et udspil, der indeholdt en række af de samme virkemidler som CONCITOs forslag, men med en mildere dosering og en samlet reduktion på 28 pct. inden 2020. Re- geringens strategi for dansk landbrug, Grøn Vækst, indeholder imidlertid primært mål for reduktion af næringsstofudledning og en liberalisering af adgang til kapital – og vil kun lede til en reduktion i drivgasudled- ning på 8 pct. I stedet for at være en vision for dansk landbrug, hvor landbruget ligesom i 1800-tallet reddede Danmark ud af en svær krise, er Grøn Vækst blevet et op- læg, som forsøger at sikre, at vi når i hus med en række gamle mål på især vandom- rådet – mens hovedudfordringen, klimatruslen, behandles stedmoderligt. Det er et svigt, overfor både klimaet, danskerne – og landbruget.

Bygninger

Bygningerne står for cirka 40 pct. af vores energiforbrug i Danmark, og derfor er det afgørende, at nye bygninger er energieffektive, og at gamle bygninger energireno- veres i takt med, at de alligevel skal reno- veres. Danmark har i dag et af de stramme- ste boligregulativer i verden – men desværre tyder meget på, at det ikke bliver overholdt, i hvert fald ikke de sidste stramninger fra 2006. Problemerne er mangfoldige: Energi- mærkningen fungerer ikke efter hensigten, reglerne for især renovering er ikke præci-

transporten

Det største stigning i udledningen af CO2, finder vi i transportsektoren, der i dag står for cirka en fjerdedel af CO2-udslippet, ho- vedsagligt fra vejtransporten af personer og gods. På trods af at vi har verdens højeste bilbeskatning, kører vi rigtigt meget i bil.

Over 60 pct. af alle husstande har bil, og næsten 400.000 af dem har to biler. Stør- stedelen af den nationale fragt foregår med lastbil, og tallet er eksploderet i de sidste år. Samlet er CO2-udledningen fra transportsektoren steget med over 50 pct. siden 1990, og det forudses, at den stiger lige så meget de kommende tyve år, især på grund af godstransporten. Det skyldes bl.a., at den politiske berøringsangst er stor. Således øn- sker samtlige partier i Folketinget at benyt- te et eventuelt overskud fra kørselsafgifter til at nedsætte registreringsafgiften, hvilket vil give endnu flere biler på vejene. Et lyspunkt er dog favoriseringen af elbiler og el plugin hybrider, der har et stort potentiale, fordi strømmen kan komme fra vind og fordi parken af elbiler kan være med til at af- balancere energisystemet og skabe mulighed for mere vind i systemet.

Landbruget

Dansk landbrug står for ca. 1/5 af Dan- marks udledning af klimagasser og har et stort potentiale til reduktioner. CONCITO udgav i marts 2009 en rapport, der viste, hvordan dansk landbrug kan blive en red- ningskrans i forhold til klimaudfordringen, samtidig med at naturen og vandmiljøet får et løft. Optimal brug af husdyrgødningen kan levere en stor del af det danske energiforbrug samtidig med, at klimagasudlednin- gen nedsættes og naturen skånes. Dette skal kombineres med en ekstensivering af udnyt- telsen af landbrugsjorden samt en satsning på at lagre kulstof i jorden. Samlet kan er- hvervet inden 2020 reducere sin klimaga- sudledning med 50 pct., svarende til knap

se nok, der er manglende viden blandt både fagfolk og boligejere, etc. Danmark gør det altså på papiret udmærket, men i virkelig- hedens verden er der sket meget lidt, siden oliekrisen i 1970’erne fik mange folk til at isolere deres huse.

Konklusion

Samlet tegner der sig et billede af et Dan- mark, der på udvalgte områder repræsente- rer verdensklasse i forhold til klimaet, især når det handler om at få det komplekse sam- spil mellem forskellige sektorer, – interes- ser og -teknologier til at virke effektivt i det samme system. Men især de sidste ti års udvikling tegner også et billede af tabte muligheder, der risikerer at sætte Danmark bagud i en verden, hvor der lige nu satses ubegribelige summer i udvikling af cleantech af enhver slags. For eksempel er vi allerede sakket bagud ift. solenergi og produktionen af energieffektive huse. Ligeledes er vi ved at sakke bagud i forhold til landbrugssek- toren, hvor biogas og energiafgrøder kunne spille en meget større rolle. Vi vil sandsynligvis kunne bevare vores førende position i forhold til udviklingen af intelligente energi- systemer, hvis vi tør satse nu på klare politiske mål, fornødne investeringer og de rette rammevilkår i form af grønne afgifter og ef- terspørgsel efter nye teknologier.

På den baggrund er det næsten ikke til at bære, at både regering og opposition de facto har fraskrevet sig grønne afgifter som virkemiddel de næste seks år, og at påtræn- gende løsninger i transportsektoren tilsyneladende er udskudt i ligeså lang tid.

ml@concito.info og th@concito.info

” ...især de sidste ti års udvikling tegner også

et billede af tabte muligheder, der risikerer at

sætte Danmark bagud i en verden, hvor der lige

nu satses ubegribelige summer i udvikling af

cleantech af enhver slags ”

(16)

gLOBaL ØKOLOgI | nOVEMBEr 2009 | 15 tema KLIMa FOr FrEMTIDEn

når klimaet bliver sikkerhedspolitik

af Ole Wæver, professor og Ph.D, statskundskab ved Københavns Universitet Blandt de mange vinkler på klimaforandringer har den sikkerhedspolitiske vinkel vundet kraftigt frem de seneste år.

Flere danske ministre (bl.a. klima-, uden- rigs- og udviklings- og en der lige er blevet NATO generalsekretær) har alle peget på klimaforandringernes sikkerhedspolitiske betydning. Emnet står højt på listen i EU’s officielle Sikkerhedsstrategi, og USA’s efterretningstjenester placerer klimaforandringer centralt i prognosen ’Global Trends 2025’

for de kommende års sikkerhedspolitik.

Indtil for få år siden blev den kobling kun lavet blandt ’yderligtgående’ klimaaktører.

I 2007 oplevede man så, at USA's tidligere vicepræsident Al Gore og FN’s klimapanel modtog Nobels Fredspris, og at FNs Sikkerhedsråd for første gang holdt møde om klimaforandringerne. Siden har klimaets sikkerhedspolitik været en brik i det samlede klimapolitiske puslespil. Medierne rapporterer nu jævnligt forskeres forudsi- gelser om, at ”Klimaforandringer vil udløse krige”.

to udlægninger

’Klima’ og ’sikkerhed’ kobles på to måder.

Mest udbredt er den kausal-militære, hvor klimaændringer ses som et sikkerhedsproblem, fordi de kan udløse samfundsmæs- sige processer, der fører til (øget hyppighed af) militære konflikter – ofte med migration (folkevandringer) som den vigtigste mellem- regning. Den anden type, som sådan varian- ten, argumenterer for, at klimaet er så stor en udfordring for menneskeheden, at det rettelig bør ses som en top-trussel og derfor bør betegnes som et sikkerhedsproblem.

Klimaændringer udløser spændinger

De mest omhyggelige statistiske opgørel- ser over klima og krige (bl.a. fra Norges fredsforskningsinstitut, PRIO) konkluderer, at en generel sammenhæng mellem kli- maændringer og krig ikke kan dokumente- res. Men det kan påvises, at migration giver konflikt – og folkevandringer som følge af klimaforandringerne, er så godt som givne, så klimamigrationkonflikt vil med stor sandsynlighed slå igennem.

Der er mange gode grunde til, at man (endnu?) ikke kan se en samlet statistisk sammenhæng mellem klimaforandringer og konflikter. Antropologer og geografer har til gengæld studeret enkelt-cases i dybden.

Nogle af disse studier viser, hvordan klimarelaterede forandringer – ekstreme vejr- begivenheder som tornadoer og tørke; eller ændringer i vilkår for planter og dyr – har skubbet til grupper, så der er opstået konflikter bl.a. i Bangladesh, Nigeria og Darfur.

Typisk er de primære årsager til konflikterne ikke klimaet men eksempelvis politiske eller etniske; men grupper der har sådanne spændinger, kan komme til at krydse hinan- dens vej pga. klimaets puf – og derved bliver konflikter udløst af klimaændringer.

Den endnu spekulative ’Klimakrig’

Mennesker har i årtusinder oplevet vidtgå- ende klimaforandringer. De skete normalt meget langsommere, end det vi står overfor.

Når den lokale omlægningsevne ikke slog til, var det udbredte svar: at vandre – og det virkede til tider ganske udmærket. Men det var før nationalstaternes territoriale opde- ling af planeten og håndhævelse heraf. I dag giver omfattende folkevandringer oftest an- ledning til konflikt.

Derfor ser vi, i dag mange lande – ganske diskret – forberede sig på stadig mere hånd- fast forsvar af grænser mod mennesker. Af

Er klimaforandringer ’en trussel mod internatio- nal fred og sikkerhed’?

Fn’s sikkerhedsråd kan i princippet diktere natio- nale udledningslofter for CO2 og oprettelsen af nye magtfulde internationale klimaregimer.

I dag koncentreres klimaets

sikkerhedspolitik dog mest

om at lokalisere fremtid-

ens ’klima-brændpunkter’ .

(17)

mindre presserende, men vi vil mærke af- ledte virkninger af mindst tre typer: flygtninge, smitsomme sygdomme og egne sol- daters liv, når vi alligevel ikke passivt kan se på. Problemet vil straks komme tættere på, hvis stormagter bliver involveret som Rus- land-Kina eller Indien, så den globale politik påvirkes. Og meget tæt på også i form af vores eget ’forsvar’ mod flygtninge med en (yderligere) militarisering af Middelhavet.

Gwynne Dyer indleder så i øvrigt sin bog med EU’s endelige sammenbrud i 2036 pga.

den interne migration fra syd til nord, og den ’Nordlige Union’s forsøg på at lukke af for folk fra hungerområderne i Sydeuropa – der kompliceres af, at flere af landene i Sydeuropa har anskaffet atomvåben.

Sådan kommer det næppe til at gå, men det, at der forberedes ’nationale løsninger’

i de respektive militære systemer, peger på den reelle mulighed, at der vil blive ageret på klimaeffekter fra det sikkerhedspolitiske register.

I det hele taget peger den kausal-militære type af forskning på forberedelse som mod- træk. Det kan være den ’gode’ slags som f.eks. internationale konventioner for kli- maflygtninge og kalibrering af international katastrofehjælp og fredsbevarelse ud fra, hvor konflikterne forventes. Men andre for- beredelser vil give yderligere politiske spæn- dinger – både internt og mellem lande – som f.eks. håndfast anti-flygtninge-forsvar og militære indgreb.

Sikkerhedspolitik skal begrænse CO2- udslip

Den anden del af klimasikkerhedens dags- orden peger frem mod, at det kan blive sikkerhedspolitik at begrænse klimaforandringerne som sådan. Hvad vil det sige? Det ved vi ikke endnu, men der har været et par an- tydninger. Efter tiden præget af ’den globale krig mod terror’ bliver det nu stadig mere almindeligt at sige, at den største trussel er den globale opvarmning. Hvis den udnæv- nes til dette, åbnes der op for at bruge dramatiske midler til vort forsvar mod klima- ændringer; men hvilke?

17. april 2007 havde FNs Sikkerhedsråd som sagt klimaforandringerne på dagsor- denen. Et rekordstort antal lande tog ordet i den åbne debat, for det er yderst kontro- versielt at få Sikkerhedsrådet på banen. Når dets medlemmer enes, er deres magt mere vidtgående, end de fleste er klar over. Når Sikkerhedsrådet udnævner noget til en

”trussel mod international fred og sikkerhed”, kan de beslutte de mest vidtgående modtræk og pålægge landene handlinger.

Og ingen kan vægre sig under dække af national suverænitet og indre anliggender, for denne kompetence har de selv givet Sikkerhedsrådet ved deres egen suveræne be- slutning om at skrive under på FN-pagten.

Det betyder, at Sikkerhedsrådet i princippet kunne ’løse’ klimaproblemet! Hvis de blev enige og erklærede klimaforandringer en trussel mod international fred og sikkerhed, kunne de diktere nationale udlednings- denne (og andre) grunde udvikles våbensy-

stemer, der går under det til tider eufemi- stiske navn ’ikke-dødelige’, men kan være ganske brutale. Generelt er det værd (men vanskeligt) at følge med i, hvad der foregår i militære kredse mht. klima og sikkerhed.

Efterretningstjenester og militæret i mange lande – incl. de større vestlige lande – er ganske intenst optaget heraf. Malerisk rapporterer journalist Gwynne Dyer i bogen Climate Wars (2008) fra disse miljøer, hvor man angiveligt opererer med dystre scenarier for konflikter i mange dele af verden.

Hvis der kommer konflikter mellem de stør- re lande, vil mulighederne for klimaaftaler fordufte ved samme lejlighed.

CIA & co studerer klimaforandringer nøje, for det kan være et oversigtskort over, hvor de fremtidige arbejdsopgaver vil falde.

Forudsigelserne er naturligvis spekulative, men mange af dem bygger på ret solide mel- lemregninger: fra de enorme befolknings- mængder, der vil blive nødt til at flytte i eksempelvis Bangladesh og det sydlige Kina til de forbedrede vilkår i det tyndt befolkede Sibirien. Det kan eksempelvis give spændin- ger mellem et Rusland med faldende befolk- ningstal og et Kina med rigtigt mange mennesker on the move.

Fort europa

De første temperaturstigninger – sandsynligvis op til omkring 2°C – vil især betyde konflikter i den fattige del af verden. De rige lande kan fristes til at opfatte dette som

(18)

gLOBaL ØKOLOgI | nOVEMBEr 2009 | 17 kvoter for drivhusgasser, fastlægge kontrol-

procedurer og sanktionere ikke-overholdel- se, med militære midler om nødvendigt. I princippet.

I praksis naturligvis ikke. For de samme uenigheder, der forhindrer vidtgående enighed i COP-møderne, løber også ned gennem Sikkerhedsrådet. I hvert fald for tiden.

’Geo-engineering’

En anden mulig ’nødløsning’, hvis klimaet ser ud til at løbe løbsk, er geo-engineering, altså at gribe ind i klimaet med ’tekniske fix’. Der er store risici og bivirkninger ved alle ’løsningerne’. Det vil være ekstraordi- nære midler og derfor en slags sikkerhedspolitik. Og bemærk: vi taler almindeligvis om geoengineering som noget, ’vi’ gør – dvs et globalt samarbejde. Men et af problemerne ved geo-engineering er, at mange af mo- dellerne er ’for billige’, især ift. at den ’normale’ løsning med CO2 reduktioner er dyr.

Så det kunne gøres af et enkelt land – ja fak- tisk af privatpersoner.

Hvis Kina konkluderer, at CO2-vejen er ufremkommelig eller for skadelig for deres udvikling, kunne de selv stoppe temperaturstigninger og vejrændringer – hos sig selv.

Men de fleste modeller tackler ikke CO2 direkte; de skaber en ligevægt lokalt ved mod- træk. Der vil komme store udsving for andre lande – og måske helt nye effekter. Hvis den kinesiske ’løsning’ ødelægger Monsun- systemet, hvad vil Indien så gøre? Det bliver vist sikkerhedspolitik.

Fælles forsvar mod klimatruslen?

Hvor den kausal-militære type peger frem mod ’tilpasning’ i form af forberedelse på krige, vil den kobling, der ser klimaforandringerne som en trussel, for det meste pege frem mod koncentration af magt til at stoppe klimaændringerne. Begge dele er – som sikkerhedspolitik oftest er – problematisk;

sikkerhedspolitik er typisk ikke en god løs- ning, men et nødvendigt onde, når en udfordring ikke kan klares med blidere midler.

Klimaforskningen peger mere og mere entydigt på stigninger i temperatur, eks- tremt vejr og vandstand på den gale side af de værste scenarier fra IPCC. Udover alle de andre ubehagelige virkninger, kan nogle effekter blive imødegået med traditionelle sikkerhedspolitiske midler, hvilket vil føre til interne og insterstatslige konflikter eksempelvis over flygtninge eller geo-engineering.

Det vil også rejse diskussion i sikkerheds- termer om nødvendigheden af international handling- et fælles forsvar mod klimatruslen. Når vi går fra at tænke klimaet i termer af ’regulering’ til at tale trusler-og-forsvar, kan der komme et pres for autoritære løs- ninger til at bremse klimaforandringerne på mindre demokratisk maner.

Nyt klimaregime?

Hvis vi kommer i en situation med en udbredt opfattelse af, at det internationale for- handlingsregime har slået fejl, og en dramatisk begivenhed – ’en klimaets 9-11’, med ka- tastrofale følger indtræffer – er det så ikke sandsynligt, at der vil ske et ’hop’ i den internationale institutionelle placering af emnet?

I princippet kunne det være Sikkerheds- rådet, der trådte ind, men mere sandsynligt, kunne der opstå en struktur et sted imellem dette og det nuværende – en international organisering med stærkere kompetencer og beslutningsprocesser, et reelt selvstændigt og profileret sekretariat og generalsekretær, generel monitorering, nationale pålæg osv. Det er jo ingen naturlov, at klima skal forhandles i det nuværende Rio-Kyoto-København spor med årlige, relativt svage, og rent mel- lemstatslige møder. Man kan gennemse internationale organisationer fra OECD, WTO, NATO op til ambitionsniveauet i EU og se mange eksempler på elementer, der ville give et helt andet klimaregime end det nuværende system. Sandsynligvis et med større magtkoncentration og mere tvang.

Det sætter man sig naturligvis ikke ned og vedtager i København. Men sådan et pres kan meget vel komme i de kommende år. Den offentlige proces med tolkning af klimavidenskab, politisk debat og synlige begivenheder, kan tilsammen danne et billede af en trussel, der bare skal imødegås – et sikkerhedspolitisk forsvar mod en kli- matrussel. Så risikerer vi at ende i den mod- satte grøft af den, vi nu er i – fra ’for lidt handling, for sent’ til ’alle midler er tilladt, for truslen er eksistentiel’.

Bedre ville det være, om de normale forhandlinger førte frem til aftalte løsninger via mindre dramatiske midler i tide!

OW@ifs.ku.dk

Ole Wæver har skrevet en længere udgave af her- værende analyse i Tidsskriftet Politik nr 2009/1.

Konflikt-konstallationer i udvalgte hotspots

Hospots Klimaudløste forringelser

i ferskvandsresurser Klimaudløste forringelser i fødevareproduktionen Folkevandringer som følge af miljøændringer Klimaudløste forøgelser i

storm- og oversvømmel- seskatastrofer

(19)

af Uffe Geertsen, Niels Henrik Hooge og tina Læbel Global Økologi

Når delegerede fra næsten 200 lande mø- des i København i december for at diskutere og måske indgå en klimaaftale, er det i høj grad de rige landes reduktion af CO2-udslip, der er det største stridspunkt. På lang sigt er det dog ikke nok, at kun de rige lande nedsætter udslippet af drivhusgasser, også de rigeste af de fattige lande må følge trop, hvis vi skal undgå de værste følger.

I praksis er der ikke længere videnska- belig tvivl om, at hovedårsagen til den globale opvarmning er udledninger af CO2, fra især fossile brændsler. Forhøjede koncentrationer af kuldioxid i atmosfæren fører til højere temperaturer, og som vi har set og mærket i de seneste år giver det mere eks- tremt vejr med orkaner, storme og tørke.

Temperaturstigningerne får også isen rundt omkring på kloden til at smelte, hvad der kan resultere i alvorlige havvandsstigninger.

Is- og snesmeltningen er i sig selv en selv- forstærkende proces, da mindre is og sne giver mindre refleksion af solstrålingen og dermed en endnu stærkere opvarmning.

Men hvor stor en temperaturstigning kan kloden klare? Politikere, lobbyister og mil- jøorganisationer samler sig om forskellige stabiliseringspunkter og bruger dem til at udvikle politiske strategier, der skal sætte

niveauet for udledningerne af drivhusgas.

Ikke alle er enige om niveauet. Nye under- søgelser viser, at koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren bør være væsentligt lavere end hidtil antaget.

Global Økologi forsøger her at give dig et overblik over de forskellige stabiliseringspunkter. Det bør understreges, at koncentrationerne af drivhusgas i atmosfæren ikke

kan omregnes til temperaturstigninger med fuldstændig sikkerhed, eftersom vores viden om klimasensitiviteten ikke er fuldt udviklet. Ved klimasensitivitet forstås den gennemsnitlige, globale temperaturstigning på lang sigt efter en fordobling af CO2- koncentrationerne over det førindustrielle niveau på 278 ppm.

global atmosfærisk concentration af CO2

ppm

380

360

340

320

300

280

260

1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000

Den diplomatiske vej mod København:

Juni 1992 rio-topmødet

Vedtagelse af FN’s Klimakonven- tion om frivillige reduktioner

Kyoto-protokollen træder i kraft (uden USA)

Februar 2005 Dec. 2007 Bali-mødet

Vedtagelse af Kyoto-protokollen. De rige lande forpligtes til at nedbringe udledninger af drivhusgasser med 5 pct. i 2008-2012

Dec. 1997 Kyoto-topmødet

Fra Kyoto til København og videre… hvilket niveau skal vi stabilisere os på ^?

(20)

gLOBaL ØKOLOgI | SEPTEMBEr 2009 | 19 COP15 klimaaftale om skær- pede reduktionsmål for perio- den efter 2013-

Dec. 2009 Københavner-topmødet Dec. 2007 Bali-mødet

Bali-roadmappen fastlægger de nødvendige skridt for en international klimatraktat i 2009

Forberedelse af aftale fra 2013 ba- seret på FN’s Klimakonvention og Kyotoprotokollen

Møder i Bangkok, Bonn, accra og Poznan Møder i Bonn, Bangkok og Barcelona 2008

2009

Fra Kyoto til København og videre… hvilket niveau skal vi stabilisere os på ^?

Koncentration af CO2 på 450 ppm temperaturstigning på ca. 2°C Iflg. FN’s klimapanel vokser risikoen ved klimaforandringer dramatisk, hvis den globale temperatur stiger med mere end 2°C. EU, regeringer og miljøorganisatio- ner anerkender denne maksimumgrænse, hvis de værste følger af klimaforandringerne skal forhindres. Dette forudsætter mindst, at CO2-koncentrationerne i atmo- sfæren kulminerer i 2015-2020 og en reduktion af globale drivhusgasser på 15-20 pct. i forhold til grundlinje niveauer nås inden for de næste 10-20 år.

niveauet på 450 ppm giver iflg. Fn’s klimapanel kun 50 pct. chance for at tempe- raturen ikke stiger mere end 2°C.

Koncentration af CO2 på 350 ppm temperaturstigning på max 1½°C NaSa-videnskabsmanden James Han- sen og mange af hans kolleger har den opfattelse, at mange tipping points al- lerede er passeret. Et sådant punkt er afsmeltningen af den arktiske sommeris- kappe, som kan finde sted inden for de næste ti år. andre er afsmeltningen af de grønlandske og vestantarktiske iskapper, der kan forårsage globale havoverflade- stigninger på henholdsvis 7 og 5 m.

Selvom den nuværende koncentration af CO2 overstiger 380 ppm, mener Hansen m.fl., at niveauet skal ned på 350 ppm eller lavere, svarende i bedste fald til en langsigtet temperaturstigning på ca 1½°C.

Koncentration af CO2 på 450-550 ppm / temperaturstigning på op til ca. 3°C

Den engelske økonom Sir Nicholas Stern argumenterede i 2006 for, at kon- centrationer af CO2 ikke burde overstige 450-550 ppm, hvis man vil undgå et ver- densomspændende økonomisk kollaps.

Dette tager højde for prognoser om tek- nologisk udvikling og den tid, der er brug for, hvis man skal have tid til at handle på globalt niveau.

Den seneste IPCC-rapport fra 2007 er imidlertid mere pessimistisk vedr. klimasensitivitet end den videnskab, der var til rådighed i 2006, og CO2-koncentrationer over 450 ppm anses ikke længere for hold- bart, hvad Stern da også har erkendt.

(21)

Hvad er tipping-points, CO2-ækvivalenter og CDM-projekter?

Global Økologi hjælper dig her med at navigere i klimadebatten.

 KLIMAKOMPAS ^

Afbødning / Politikker og former for adfærd, der sigter på at reducere indholdet af drivhusgasser i atmosfæren og for- øge kapaciteten for optagelse af kulstof.

Bæredygtig udvikling / Udvikling, som tilfredsstiller de kulturelle, sociale, politiske og økonomiske behov hos nu- værende generationer uden at begrænse kommende generationers evne til at til- fredsstille deres behov. Iflg. IPCC er landenes socio-økonomiske vej, lige så vigtig for niveauet for udledning af drivhusgasser som landenes særlige klimapolitikker.

COP15 / Ordet ’COP’ betyder ’Conference of the Parties’ – altså en konference, hvor parterne til en aftale mødes. COP15 er det 15. møde mellem de lande, der har skrevet under på Fn’s klimakonvention

CO2-intensitet og CO2 pr. indbyg- ger / CO2-intensitet måler udledninger pr.

enhed af bruttonationalproduktet. CO2 pr.

indbygger måler udledningerne for hver person. Begge tal kan bruges til at måle forskelle mellem lande. Mens f.eks. Kina er det land, der samlet set udleder mest CO2, er udledningen pr. indbygger meget lavere end for de fleste industrilande.

CO2-kvote / Tilladelse til at udlede CO2 i EU-regi. En kvote svarer til 1 t CO2.

CO2-ækvivalent (CO2e) / Måleenhed, der bruges til at sammenligne klimaeffekter af forskellige drivhusgasser. CO2e ud- regnes ved at multiplicere mængden af en drivhusgas med dens globale opvarm- ningspotentiale.

Annekslande / grupper af lande med forskellige internationale klimaforpligtel- ser. Under Fn’s klimakonvention er Anneks 1 lande industrinationer og overgangs- økonomier, der kollektivt accepterer at reducere deres CO2-udledninger i forhold til 1990-niveau.

Anneks 2 lande er industrinationer, der forpligter sig til at hjælpe udviklingslan- de vha. teknologioverførsel, økonomisk bistand m.m.

Under Kyoto Protokollen er Anneks B lande, nationer der har påtaget sig bindende forpligtelser til at formindske deres drivhus- gasudledninger. Kategorien ikke-anneks 1 lande udgøres af nationer, som er mest sårbare overfor klimaforandringer.

CO2 eller kuldioxid / Den mest udbredte drivhusgas. CO2 udledes til atmos- færen gennem naturlige og menneskelige aktiviteter, herunder

bl.a. afbrænding af fossile brændstoffer og biomasse, indu- strielle processer og ændrede praksisser f.eks. i landbruget.

Kopi fra DBC Webarkiv