Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Finder ind til kernen af pædagogisk arbejde. En institution er ikke (bare) en institution. Kigget i kortene. Du skal
ikke være bange, Pippi
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
Hvordan forsker man i noget så komplekst som livet i en døgninstitution? Hvordan beskriver og analyserer man noget så individuelt som samspil mellem mennesker? Forskergruppen „Børn og unge på døgninstitution“ har været i gang i to år.
Forskning i det pædagogiske arbejde
Nr. 1/2005
14. januar 62. årgang
Chatrådgivning til børn og unge
Socialpædagogen
ISSN 0105-5399 Ansvarshavende:
Forbundsformand Kirsten Nissen Redaktion:
Lone Marie Pedersen (redaktør) Kurt Ladefoged Jens Nielsen Maria Rørbæk Gitte Svanholm (barsel) Karianne Bengtsen Blem (barsel)
Layout:Bodil Hesselbo Stillingsannoncer:
Lene Jensen, Datagraf Auning AS, Energivej 75, 8963 Auning Tlf. 8795 5555, fax 8795 5544 annoncer@datagraf.dk Læserindlæg, artikler og anmeldelser er ikke nød- vendigvis udtryk for redak- tionens eller organisatio-
nens mening. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt stof.
Alle artikler i Socialpæda- gogen kan desuden findes i bladets elektroniske arkiv på internettet www.sl.dk Adresse:
Socialpædagogen Brolæggerstræde 9, 1211 København K Tlf. 3396 2800 kl. 10-15,
Telefax: 3396 2998 redaktionen@sl.dk www.sl.dk Abonnement:
Abonnementspris 2005:
753,75 kr. inkl. moms (26 numre)
Løssalg: 35,00 kr. + porto Tryk og produktion:
Datagraf Auning AS Oplag: 44.677 i perioden 1.7.03-30.06.04
Redaktionen af 1/05 er afsluttet d. 6.1.05.
Deadline for læserbreve og stillingsannoncer for 02/05, der udkommer den 28. ja- nuar er mandag den 17. ja- nuar kl. 12.
Deadline for 3/05 er man- dag den 31. januar kl. 12.
Forsidefoto:
Nils Lund Pedersen
„Vi skal hjælpe nu, hvor nøden er akut.
Men behovet rækker endnu længere end oprydningsarbejdet.
Vi skal også fremover hjælpe de
fattigste lande.“
Socialpædagogen
Medlem af Dansk Fagpresseforening
I skrivende stund har ingen endnu overblik over hvor mange, der mistede livet i det helvede, jordskælvet i Asien rejste.
Time for time er antallet af ofre vokset til meldinger om 150.000 dræbte og flere millioner mennesker, som har mistet alt: familie, hjem og livsgrundlag. FN taler om en global katastrofe uden fortilfælde.
I SL støtter vi ASF Dansk Folkehjælps indsats i Sri Lanka. SL er medlem af ASF Dansk Folkehjælp, og vi samarbejder allerede om at etablere børneprojekter i Rusland.
Konkret går SL sammen med fagbevægelsen ind i et fremadrettet projekt, som hjælper forældreløse børn og genopbygger 60.000 ødelagte boliger i det nordlige Sri Lanka. Fagbevægelsen stiller samlet med mindst en krone pr. medlem til ASF Dansk Folkehjælp, og vi i SL er indstillet på at prioritere, så vores bidrag bliver større.
Sri Lanka er et af de lande, som er hårdest ramt af flodbølgerne. Tropeøen er i årevis blevet sønderrevet af borgerkrigen mellem de tamilske oprørere og rege- ringens tropper, og efter jordskælvet er Sri Lanka sat flere årtier tilbage.
Huse er styrtet sammen. Veje er skyllet væk. Strøm- men kommer og går. Over 30.000 mennesker har mi- stet livet, og endnu flere har brug for rent vand, mad, lægehjælp og husly. ASF Dansk Folkehjælp er allere- de i gang i Sri Lanka. Det sidste år har 12 medarbej- dere bygget skoler og hospitaler flere forskellige ste- der på øen.
Flodbølger og andre naturkatastrofer rammer ikke kun sårbare lande som Sri Lanka. Men her rammer de langt hårdere.
Underudviklede og krigsplagede lande som Sri Lanka har intet beredskab, som kan advare folk i tide. Veje og vandforsyninger er skrøbelige. Hospitalerne kan slet ikke følge med, når ulykken rammer, og mange mennesker har ikke råd til at bygge huse, der kan modstå de voldsomme naturkræfter.
Vi skal hjælpe nu, hvor nøden er akut. Men behovet rækker endnu længere end oprydningsarbejdet. Vi skal også fremover hjælpe de fattigste lande. Det har Danmarks bistandshjælp altid bygget på, og det skal den blive ved med.
Kun den løbende hjælp til udviklingsarbejdet i ver- den kan i det lange løb tøjle katastrofernes omfang.
Når flodbølgen i Asien er glemt af alle andre end de, der havde den tæt inde på livet, og turisterne vender tilbage til Phukets strande, vil andre lande stadig ha- ve brug for vores støtte.
Hvis du selv vil støtte arbejdet med forældreløse børn i Sri Lanka, kan du give 100 kroner ved at ringe på tlf.nr. 9056 5444. Du kan også sætte et beløb mærket Sydasien ind på giro 9 06 30 80 eller bankkonto nr.
5301 0900013.
Og du kan løbende følge ASF Dansk Folkehjælps arbejde på www.asf.dk
Kommentar
Efter flodbølgen
Af Kaj Frederiksen forbundskasserer
s. 4
Børn og unge søger hjælp på nettet
s. 5
Særlige krav i cyberspace
s. 8
Finder ind til kernen af pædagogisk arbejde
s. 9
En institution er ikke (bare) en institution
s. 11
Kigget i kortene
s. 13
Du skal ikke være bange, Pippi
s. 16
Brobyggerne i Ølufvad
s. 18
SL om kommunalreformen:
Frygter ventelister og nedlæggelse af tilbud
s. 22
Delforlig om Ny Løn
s. 22
Sidste chance!
Man skal være indmeldt i SL senest 1. februar for at få konfliktunderstøttelse
s. 23
Ungeinstitution belønnes
s. 24
Social institution adopterer skoleklasse
s. 26
Både når livet er godt, men også når livet er mindre godt
Synspunkt
s. 28 Debat
Indhold
Foto: Jonas AhlstrømFoto: Nils Lund Pedersen
– Hejsa. Jeg har et problem, som jeg ikke kan finde vejen ud af.
Min mor er depressiv. Det har hun været i cirka 5 år nu. Hun har det bedre, men er begyndt at drikke meget.
Sådan kan der stå, når et barn el- ler en ung beder om hjælp via in- ternettet, og hverken kan ses, høres eller røres af rådgiveren.
Det sker oftere og oftere.
s. 16-17
SL har afleveret et omfat- tende høringssvar til Socialministeriet i anled- ning af de lovforslag om ændring af serviceloven, der er en følge af den kommende kommunal- reform. Og det afspejler den bekymring, SL har for, at mange af de spe- cialiserede tilbud til bor- gerne med særlige behov vil gå tabt, eller at der vil opstå ventelister på om- rådet.
s. 4-7
Arkivfoto: Kurt Johansen
Via Job i Erhverv, der holder til i Ølufvad ved Esbjerg, er et stort antal udviklingshæmmede ble- vet opkvalificerede, fået praktikplads og i sidste ende et skånejob. Projek- tet er så vellykket, at Ribe Amt nu har kvitteret for indsatsen med 2004- udgaven af sin Kvalitets- pris.
s. 18-21
Af Maria Rørbæk
Illustration: Nils Lund Pedersen Bogstaver, der bliver til ord, der bliver til sæt- ninger, der afslører børn og unges sorg, angst og frustrationer:
– Hej derude, jeg er en pige på 16 år, som efterhånden er gået helt ned med flaget. Jeg er begyndt at skære i mig selv. Det er den eneste måde jeg kan komme af med den vre- de og ked-af-det-hed som der ligger i mit hjerte…
– Hejsa. Jeg har et problem, som jeg ikke kan finde vejen ud af. Min mor er depressiv.
Det har hun været i cirka 5 år nu. Hun har det bedre, men er begyndt at drikke meget.
Ovenstående eksempler er hentet i åbne chatrum, hvor alle og enhver kan læse med og give råd, men den internetbaserede rådgivning foregår også i mere formaliseret form.
Børn og unge med problemer bruger i stigende grad compute- ren til at søge hjælp.
For øjeblikket kører mindst fem forskellige organisationer en de- cideret chatrådgivning for børn og unge, og efterspørgslen stiger.
– Sidste år havde vi i gennem- snit syv brugere på en aften. Nu har vi ni, siger Henrik Seden- mark, der er projektleder på den første og største chatrådgivning i Danmark, UngOnLine, der drives af Ungdommens Røde Kors.
– Jeg tror, chatrådgivningen vil vokse og udvikle sig i fremtiden.
Kun fantasien sætter grænser, si- ger Line Hundebøll, der er social- pædagog og koordinator på chat- rådgivningen www.cyberhus.dk Lige på og hårdt
I modsætning til en brevkasse, hvor man sender et spørgsmål og
venter på svar, sidder chatrådgiverne parat her og nu. Så snart man trykker ‘enter’, duk- ker beskeden op på rådgiverens skærm, og man kan skrive frem og tilbage mange gan- ge, så rådgivningen former sig som en sam- tale.
På UngOnLine kan rådgiverne med det samme se, når en ny bruger logger sig på.
Projektleder Henrik Sedenmark fortæller, at en typisk samtale begynder med, at rådgi- veren skriver hej og velkommen.
– Hej, svarer brugeren.
– Hvordan går det, spørger rådgiveren.
– Det går dårligt.
– Hvad er det, der går dårligt?
– Jeg er lige blevet gravid, og jeg tør ikke fortælle det til nogen.
– Brugerne kommer meget hurtigt ind på selve problemet. I telefonen kredser man først lidt frem og tilbage om andre emner, fortæller Henrik Sedenmark.
Bente Boserup, der er leder af rådgivningen under Børns Vilkår, har samme erfaring:
– På chatten kommer børnene meget hur- tigt ind til kernen: – Min far er død og min mor drikker. Bum, så står det der.
Total anonymitet
I lighed med de andre rådgivere, som Social- pædagogenhar talt med, mener hun, at chat- rådgivningens helt særlige kendetegn er muligheden for total anonymitet og fuld diskretion.
– Selv om vi ikke har nummervisning på Børnetelefonen, er der alligevel en stemme, og det er nok til at nogle børn er bange for at blive genkendt. Det afholder nogle fra at rin- ge, siger hun.
Koordinator Line Hundebøll fra www.- cyberhus.dk, supplerer:
– Normalt vil man jo sige, at det er en ulempe, at man ikke kan se hinanden og høre hinandens stemme, men det kan også være en fordel. For eksempel så et barn tør spørge om noget, det ellers ikke tør spørge om, fordi det er pinligt eller flovt.
Samtidig er det endnu nemmere at skjule
Socialpædagogen
Børn og unge søger hjælp på nettet
Fysisk er der ikke andet end bogstaver på en skærm. Alligevel bliver det mere almindeligt at rådgive børn og unge ved hjælp af chat på
computeren
et chatbesøg for omverdenen end et tele- fonopkald:
– Nogle af vores brugere, der bor hjem- me, har oplevet at forældrene spørger, hvad det er for et nummer, de har ringet til. På chatten kommer der ingen afsløren- de telefonregninger. Man kan også hurtigt klikke hen på en anden side på internettet, hvis der pludselig kommer nogen ind, siger Bente Boserup.
Chatrådgivningen giver mulighed for at få fat i nye målgrupper, der aldrig ville henvende sig, hvis det skulle ske via tele- fonen.
Det gælder eksempelvis på www.ung- domsliv.dk, der henvender sig til unge med anden etnisk baggrund end dansk. Her er chatrådgivningen mere populær end både telefonrådgivningen og brevkassen.
– For vores målgruppe betyder anonymi- teten utrolig meget, siger projektleder Sameena Basharat.
Rådgiverne på www.ungdomsliv.dk er unge med anden etnisk baggrund end dansk, og for brugerne er det ofte afgøren- de at kunne spørge til rådgiverens etniske baggrund.
– Hvis den unge og rådgiveren for ek- sempel begge har tyrkisk baggrund, er der stor risiko for, at de har det samme net- værk og kender de samme familier. Derfor er der mange, som gerne vil rådgives af en person fra en anden etnisk minoritets- gruppe end den, de selv tilhører, siger Sameena Basharat.
Ønsket om at nå nye målgrupper er også baggrunden for, at Rådgivningscenteret Unge og Sorg i december åbnede en chat- rådgivning for unge, der har en døende el- ler død forælder.
– Muligheden for total anonymitet er for eksempel meget vigtig i forhold til nogle af de unge, der har meget syge forældre. De får typisk meget dårlig samvittighed ved at søge hjælp, fordi de er bange for at komme til at signalere, at de har opgivet håbet. For- ælderen lever jo endnu. Fordelen ved net- tet er også, at den unge kan styre mere selv end over telefonen. Vi tror, det er nemme- re at bruge chatten, hvis man for eksempel er bange for at komme til at græde, siger centerleder Preben Engelbrekt.
Anbragte børn
Hos Børns Vilkår har Bente Boserup også bemærket, at chatten er en god mulighed for anbragte børn.
– Vi har ikke tal for det, men vi får flere henvendelser fra anbragte børn på chatten end på telefonen. De henvender sig for ek- sempel, når de lige har haft en konflikt med en pædagog fordi, de er blevet trukket i lommepenge eller ikke må tale med mor.
Så bruger vi det som udgangspunkt til at få en generel snak om, hvordan det er at være anbragt, siger Bente Boserup.
Hun vurderer, at nettet er en særlig god mulighed for anbragte børn, fordi de kan sidde i fred og ro på værelset og ikke risikerer, at nogen enten lytter med på den anden side af væggen eller plud- selig braser ind midt i samtalen.
Line Hundebøll fra www.cyber- hus.dk ser chatten som et social- pædagogisk redskab, der i fremti- den kan bruges i flere forskellige sammenhænge:
– Ved mange af de snævre, følsomme emner, vil det være en fordel at få mulighed for chat- rådgivning. Chatten kan også være god i tyndt befolkede, isole- rede egne, hvor der ellers ikke er så mange rådgivningsmulighe- der. For eksempel ville det være oplagt i Grønland, hvor mange børn har store problemer.
www.cyberhus.dk vil også gøre en indsats for at få fat i målgrup- pen af børn og unge med særlige handicap:
– Vi vil være opmærksomme på, hvordan vi kan øge samarbej- det med handicapgrupper, især
døve og også blinde, der får computeren til at læse teksten op. Nettet gør jo verden større for nogle grupper, der ellers har haft kommunikationsproblemer.
mrk@sl.dk
Socialpædagogen
Særlige krav i cyberspace
Chatrådgivere står over for nogle særlige udfordringer.
Blandt andet skal de lære at vise empati ved hjælp af skrifttegn
Af Maria Rørbæk
Illustration: Nils Lund Pedersen Chatrådgivningens styrke er også dens svaghed.
Når man hverken kan genkendes på sin stemme eller sit udseende, får nye mål- grupper mod til at henvende sig samtidig med, at det kan være lettere at åbne sig.
Men den totale anonymitet er også en udfordring for rådgiveren:
– Over telefonen får du en masse oplys- ninger gennem stemmen. Du kan høre, om det er en pige eller en dreng, cirka
hvor gamle de er og hvordan de har det følelsesmæssigt: Trækker de vejret hur- tigt eller langsomt? Græder de? På chat- ten ved vi som udgangspunkt ingenting.
Du er nødt til at spørge om alt, siger Hen- rik Sedenmark fra UngOnLine.
Han er opmærksom på risikoen for, at nogen udgiver sig for at være en helt an- den, end de er. Af gode grunde kan han ikke vide, hvor tit det sker, men han har ikke fornemmelsen af, at særligt mange lyver:
– En gang imellem er der nogen, der fælder sig selv, fordi de får fortalt noget, der ikke stemmer overens med det, de sagde for en time siden. Men det sker sjældent, siger han.
Bente Boserup, der leder rådgivningen under Børns Vilkår, lægger vægt på, at rådgiveren altid som udgangspunkt skal
forvente, at brugeren taler sandt: ÂÂÂ
– Som rådgiver kan man nemt blive skeptisk: Gad vide om det nu er en 11-årig? Er det i virkeligheden en voksen, der snakker om incest for at få noget ud af det? Men det giver dårlig rådgivning, hvis mistroen får overtaget. Vi er nødt til at have fo- kus på tillid.
Empati på nettet
Et af de vigtigste elementer i god rådgiv- ning er evnen til at vise empati.
Det element har også en vigtig plads i chatrådgivning, og det gælder om at kende det særlige sprog, der bruges på nettet.
For eksempel er det almindeligt at bruge tegn som en sur eller glad mund. Man kan
også skrive, hvad man føler eller gør, mel- lem to stjerner: * griner *, * bliver ked af det nu * eller * jeg tænker så det knager *.
– Man kan skrive alverdens ting og sager, for eksempel også, at man gerne ville give et stort kram. På chatten er man nødt til at overdrive en lille smule for at vise, hvad man egentlig vil, fortæller Henrik Seden- mark.
Brugerne kommunikerer også deres fø- lelser den anden vej:
– Nogle gange kan vi undre os over, hvor- for en bruger ikke svarer. Når vi så spørger, får vi at vide, at han eller hun sidder og græder. Det kan lyde underligt, men det går lige så stærkt ind hos rådgiveren, som når man hører en person græde, fortæller Henrik Sedenmark.
Socialpædagogen
www.dr.dk/ungonline
Drives af:Ungdommens Røde Kors.
Målgruppe:Unge med problemer, der rækker lige fra kærestesorg til selvmords- tanker.
Chattens historie:Åbnede i 1997 som den første chatrådgivning i Europa Åbningstid:Alle hverdage fra 19 – 22.
Rådgiverne:Frivillige mellem 20 og 30 år, der ikke må være professionelle rådgi- vere som for eksempel færdiguddannede pædagoger, lærere eller psykologer. De frivillige udvælges på baggrund af en skriftlig ansøgning, hvor omkring halvde- len sorteres fra. De modtager undervis- ning på weekend- og aftenkurser.
Udbredelse:Omkring 2000 chatsamta- ler på et år
www.boernenettet.dk
Drives af:Børns Vilkår, der også står for Børnetelefonen
Målgruppe:Børn med store og små pro- blemer
Chattens historie:Åbnede i 2001 Åbningstid:Fast mandag og torsdag fra 14 – 21 og tirsdag og onsdag fra 14 – 16 samt ekstra åbningstider, der angives på hjemmesiden.
Rådgiverne:Frivillige voksne med en børnefaglig uddannelse og erfaringer fra
arbejde med børn.
Udbredelse:Omkring 800 chatsamtaler på et år
www.ungdomsliv.dk
Drives af:SPACE – få rum til dine tan- ker, der er et samarbejde mellem Mel- lemfolkeligt Samvirke og VISION.
Målgruppe: Unge med anden etnisk baggrund end dansk
Chattens historie: Åbnede efteråret 2003
Åbningstid:Mandag 15 – 18 og torsdag 17 – 20
Rådgiverne:Frivillige tosprogede unge, der oftest er i midten eller slutningen af 20’erne. De frivillige udvælges på bag- grund af en skriftlig ansøgning og efter- følgende ansættelsessamtale og modta- ger undervisning på weekend- eller af- tenkurser.
Udbredelse:Mellem 50 og 100 henven- delser i kvartalet, heraf er 75 procent via chatrådgivningen. Resten sker via telefon og brevkasse.
www.cyberhus.dk
Drives af: Landsorganisationen Ung- dommens Vel
Målgruppe:Børn med store og små pro- blemer, herunder også lektiehjælp og
lignende. Rådgivningen vil gerne være et pusterum for børn, der på egen hånd bru- ger nettet og måske kommer ud for ube- hagelige oplevelser, som de ønsker at de- le med en voksen
Chattens historie: Åbnede efteråret 2004
Åbningstid:Onsdag og torsdag 15 – 20 Rådgiverne:Frivillige voksne, der enten er færdiguddannede eller studerende på en børnefaglig uddannelse
Udbredelse:For tidligt at gøre op www.ungeogsorg.dk
Drives af: Rådgivningscenteret Unge og Sorg, der hovedsagelig finansieres af Soci- alministeriet
Målgruppe: Unge mellem 16 og 28 år hvis forældre er alvorligt syge eller døde Chattens historie:Åbnede december 2004
Åbningstid:Mandag til torsdag fra 17-21 Rådgiverne:Frivillige unge voksne, der selv har mistet en forælder
Udbredelse: For tidligt at gøre op Alle ovenstående chatmuligheder er gra- tis. Derudover kan man mod betaling komme til at chatte med en terapeut gen- nem www.terapinettet.dk og en psykolog eller psykiater gennem www.e-psyk.dk
Chatrådgivninger for børn og unge
Anonymiteten på nettet er et stort problem i meget tunge sager, hvor man for eksempel får kendskab til overgreb uden at kunne bryde ind.
Spørgsmålene er i det hele taget meget vigtige på chatten.
Line Hundebøll, koordinator i www.- cyberhus.dk:
– Når man ikke har kropssproget og stemmen, kan der nemt ske misforståelser.
Så må man stoppe op og spørge, om man har forstået det rigtigt og beklage, hvis man ikke har udtrykt sig klart og tydeligt.
– Man skal hele tiden tjekke, at det man forstår, også er det, barnet siger, fastslår Bente Boserup.
Derudover er det og- så vigtigt at være op- mærksom på, at ironi meget nemt kan tages bogstaveligt, når man ikke kan se det formil- dende smil, lige som rådgiveren skal sørge for at formulere sig kort og klart og sende små hurtige beskeder.
Hvis man har brug for en tænkepause, gælder det om at gøre det klart ved simpelt hen at skri- ve, at man tænker.
Stort tidsforbrug En af de største ulem- per ved chatrådgivning er, at det tager utrolig lang tid.
– Man kan nå meget på 45 minutter i en telefon, men man når ikke særlig meget over chatten, fordi det tager længere tid at skrive end at tale, siger Henrik Sedenmark.
Til gengæld har chatten den fordel, at rådgiverne i nogle tilfælde kan rådgive to personer på samme tid, ligesom rådgiverne får mulighed for indbyrdes at spørge hin- anden til råds i pauserne.
En anden stor ulempe er, at forbindelsen oftere bliver afbrudt meget pludseligt, når man chatter end over telefonen.
Enten fordi, der sker et teknisk uheld, fordi brugeren selv afbryder fordi, han/- hun er blevet sur på rådgiveren eller plud- selig bliver overrasket af nogle andre.
– Nogle gange kan det også bare være fordi, barnet har rejst sig for for eksempel at tage noget i køleskabet, fortæller Bente Boserup.
Problemet er, at rådgiveren ikke har en jordisk chance for at vide, hvad der er på spil.
Sameena Basharat fra www.ungdoms- liv.dk fortæller, at det er særlig slemt, hvis man chatter med en ung, der har et akut problem og for eksempel har været udsat for vold i familien:
– Hvis forbindelsen pludselig bliver af- brudt, ved vi ikke om, der sker noget vol- deligt eller om det bare er en teknisk fejl,
siger hun.
Anonymiteten er i det hele taget også et stort problem i meget tunge sager, hvor man for ek- sempel får kendskab til overgreb uden at kunne bryde ind.
Børns Vilkår kan tilby- de at hjælpe og ringe og tale med de voksne, men hvis barnet ikke vil løfte anonymitetens slør, er der ikke noget at gøre.
– Ofte er vi de første, som barnet fortæller om overgrebet, og de er slet ikke klar til, at vi skal gøre noget, forkla- rer Bente Boserup.
Line Hundebøll un- derstreger også, at det ikke i sig selv er et mål, at børnene skal blive ved med at få råd i cyberspace.
– De kommer i gang hos os, men rådgive- ren skal hele tiden have for øje, at det gæl- der om at få barnet eller den unge til at for- tælle problemerne til nogle i deres eget netværk. Vi kan være med til at ruste bør- nene, så de tør tale om det ansigt til ansigt, siger hun.
De fleste chatrådgivningerne henviser også til andre rådgivninger i den virkelige verden, lige som flere har særlige telefon- numre, der er reserveret til chattere som får mod til at tale med rådgiveren.
mrj@sl.dk Læs mere i bogen „www.nærkontakt.net – Netpsykologi, kommunikation og rådgiv- ning“ af Vilhelm Lønsted og Mads Schramm, udgivet på Dansk Psykologisk Forlag i 2001.
Socialpædagogen
– Nogle gange kan vi undre os over, hvorfor en bruger ikke svarer. Når vi så spørger, får vi at vide, at han eller hun sidder
og græder. Det kan lyde underligt, men det går lige så stærkt ind hos rådgiveren, som når man hører en person græde.
Henrik Sedenmark, UngOnLine – Som rådgiver kan man nemt blive skeptisk: Gad vide om det nu er en 11-årig? Er det i virkelig-
heden en voksen, der snakker om incest for at få
noget ud af det? Men det giver dårlig rådgivning,
hvis mistroen får over- taget. Vi er nødt til at have
fokus på tillid.
Bente Boserup, Børns Vilkår
Noter
Satspuljemidler til alkoholikere og psykisk syge børn
Psykisk syge børn og alkoholikere skal højst vente to uger på at komme i behand- ling, når de henholdsvis har fået en diag- nose eller besluttet sig for at kvitte fla- skerne.
Det er et af de meget konkrete resultater af forliget om satspuljen.
I alt har partierne bag forliget om satspul- jen, der tæller alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten, fordelt 382 millio- ner kroner på det sociale område.
Ud over de to behandlingsgarantier går pengene blandt andet til bekæmpelse af vold mod kvinder i form af kampagner, net- værk og støtte til de voldsramte, bedre in- tegration, bekæmpelse af fedme og spise- forstyrrelser samt større tilgængelighed for handicappede.
mrk
Vellykket efterværn
Unge, der har været anbragt uden for hjemmet, har ofte vanskeligt ved at skabe sig en selvstændig voksentilværelse, når de forlader anbringelsen. De er sjældent i gang med en uddannelse, og de har svært ved at finde job. I sammenligning med an- dre unge flytter de tidligt i egen bolig, og deres sociale netværk er spinkelt. Derfor har mange kommuner et tilbud om efter- værn.
En ny rapport fra Socialforskningsinstitut- tet ser på de positive erfaringer med vel- lykkede efterværnsforløb i 10 kommuner.
Undersøgelsen viser, at tværgående sam- arbejde mellem kommunens sagsbehand- lere er en væsentlig faktor for en vellykket efterværnsindsats.
Undersøgelsen viser desuden, at flere kommuner har gode erfaringer med at an- vende kontaktpersoner, der blandt andet kan hjælpe de unge med at etablere et so- cialt netværk.
Rapporten kan downloades eller bestilles på http://www.sfi.dk/sw17628.asp.
lmp
„Der er ingen dokumentation for, at det virker at anbringe børn og unge på døgninstitu- tion“, siger politikerne, når området er økonomisk presset. Påstanden har ekkoet fra mange kommunalpolitikere her i efteråret.
Og den manglende dokumentation bliver argumentet for at sætte andre og ofte billigere indsatser i værk.
Der hersker mange myter og fordomme om effekten – og især af anbringelser udenfor eget hjem.
Også socialministeren giver modstridende oplysninger i sin begrundelse for et lovforslag, der skal ændre en del af serviceloven - det vi kalder anbringelsesreformen – som var til 2.
behandling i folketinget den 14. december.
Lige i starten skriver hun: „Baggrunden for reformen er, at forskning og evalueringer i de senere år gang på gang har konkluderet, at kvaliteten i indsatsen for udsatte børn er for dårlig“.
Flere sider henne i samme udredning står: „Der mangler imidlertid stadig viden om effek- ten af foranstaltningerne…“.
Faktisk findes der ikke ret megen forskning om anbringelser udenfor eget hjem, hverken dansk eller udenlandsk.
Men nu er der gedigen forskning og dokumentation på vej.
Socialpædagogen har talt med idémagere og forskere, overværet et dybtgående forsk- ningsinterview og har hørt pædagogernes holdning til at blive udforsket.
Socialpædagogen
Finder ind til kernen af pædagogisk arbejde
Af Anja Dybris, journalist Fotos: Jonna Fuglsang Keldsen
En uafhængig gruppe af forskere med for- skellige akademiske uddannelser er i gang med et pionér-arbejde inden for den socia- le forskning.
De skal finde ud af, hvad der rent faktisk foregår før, under og efter en anbringelse af et barn på døgninstitution, og hvad det betyder for de anbragte børn og deres fa- milier.
– Det er ligegodt utroligt, at vi i mange år har brugt så mange kræfter og penge på anbringelser uden at undersøge, hvad ker- nen er i det arbejde, der foregår, mener Pe- ter Rohde, afdelingschef i Århus amts kva- litetsafdeling.
Han er også sekretariatsansvarlig for JYFE, Jysk Socialforsknings- og Evaluerings- samarbejde, som blandt andet står bag forskningsprogrammet om børn og unge på døgninstitution.
JYFE engagerede i 2001 Ole Steen Kri- stensen, psykolog og forskningsleder, til at udarbejde en oversigt over den forskning,
der findes på området, og det viste sig, det er meget begrænset, hvad der findes om anbringelser på institution.
Med baggrund i oversigten diskuterede forskere og praktikere, forstandere og pædagoger, hvad det var vigtigst at få do- kumenteret videnskabeligt. Derfor er der sat fokus på relationer i programmet.
30 døgninstitutioner for børn og unge i Viborg, Århus og Nordjyllands amter har stillet sig til rådighed for de seks forskere:
to psykologer, to antropologer, en social- rådgiver og en økonom.
Perler på snor
– Når vi ser ud over landskabet af døgnin- stitutioner, finder vi, at mange laver et fremragende flot stykke arbejde, fortæller Peter Rohde,
– Vi vil gerne have undersøgt, præcist hvad det er, der frembringer så mange per- ler af god socialpædagogisk indsats. Billed- ligt talt studere de enkelte perler og samle dem på en snor, beskriver Peter Rohde.
– Få indblik i og overblik over den pæda- gogiske tilgang og metoder.
– Vi bilder os ikke ind, at forskerne finder metoden til at behandle og varetage børns behov. Men vi regner med at få beskrevet og dokumenteret, hvad der foregår. Det kan inspirere det videre arbejde, tror han.
Projekterne i programmet handler om
zbørnenes perspektiver på institutions- anbringelse og den kultur, som bliver skabt under anbringelsen
zforældrenes perspektiver og de konse- kvenser, anbringelsen har for familien
zrelationen mellem børn og professio- nelle og den udstrækning, hvormed pro- fessionelle udviser sensitivitet over for børn og unges kulturelle baggrund
zden herskende opfattelse af hjemlighed og den grad, hvormed børnene opfatter in- stitutionen som et hjem
zde organisatoriske aspekter af institu- tionsanbringelse og det samspil, der findes mellem behandlingsfilosofi og organisatio- nens eksistensvilkår
zden måde, hvorpå sociale og psykologi- ske opfattelser bliver omsat til socialpoli- tisk virkelighed
Socialpædagogen
Den uafhængige forskergruppe
„Børn og unge på døgninstitu- tion“ er skabt i et samarbejde mellem forskere fra Århus Uni- versitet, Den Sociale Højskole i Århus og CVU MidtVest.
Det er en tværfaglig gruppe, der består af seks forskere med fire forskellige akademiske uddan- nelser. Desuden er tilknyttet forskningsassistenter til enkelte projekter.
Gruppen udfører grundforskning.
Det vil sige, at de ser på den kon- krete virkelighed med forskellige forskningsmetoder og ud fra for- skellige teorier. Observerer, ana- lyserer og dokumenterer. Det fo- regår i et samspil med praktiker- ne.
Forskergruppen har modtaget støtte fra Socialministeriet og tre amter – Århus, Viborg og Nord- jylland – organiseret i JYFE, Jysk Socialforsknings- og Evalue- ringssamarbejde.
På adressen
www.psy.au.dk/child kan man læse beskrivelser af de enkelte forskningspro- jekter, om medarbejderne i gruppen og om de publika- tioner, der udgives.
Der er udgivet 7 af 16 planlagte skrifter i skrift- serien „Anbragt på døgn- institution“ på Viborg-se- minariets forlag PUC.
www.viborg-
seminariet.dk/pucafd/for- laget/bestilling.htm I foråret 2005 fremlægger forskerne deres (foreløbi- ge) resultater på en to-da- ges konference for politi- kere og fagfolk.
Og på adressen www.- jyfe.dk kan man læse mere om forsknings- og evalue- ringssamarbejde mellem de tre amter og forskellige uddannelsesinstitutioner.
Fakta
En institution er ikke (bare) en
institution
Hvordan forsker man i noget så komplekst som livet i en døgn- institution? Hvordan beskriver og analyserer man noget så individuelt som samspil mellem mennesker?
Forskergruppen „Børn og unge på døgninstitution“ har været i gang i to år
Af Anja Dybris, journalist Fotos: Jonna Fuglsang Keldsen – Det er vores formål at skabe en grundvi- den om børn og unges anbringelse på døgninstitution, forklarer Ole Steen Kri- stensen, psykolog og forskningsleder. Kort- lægge og afdække sociale mønstre i og om- kring et anbringelsesforløb.
– Vi forsøger at komme tæt på hverda- gen. Pædagogernes, børnenes og forældre- nes, siger Susanne Højlund, antropolog.
Ole Steen Kristensen og Susanne Høj-
lund er to af forskerne i en uafhængig gruppe, som siden det tidlige forår i 2002 har undersøgt, hvad det er, der foregår på døgninstitutioner, og hvilke faktorer, der spiller ind, hvordan.
De to er nu ved at få de sidste ord på plads i et skrift, der beskriver processen og de foreløbige resultater – og hvad der nu skal foregå.
„Den gedigne forståelse af, hvad der sker på institutioner, findes kun sporadisk. Det giver vidt spillerum for ideologier og politi- ske dagsordner, som ikke altid er i over- ensstemmelse med den virkelighed, som man møder på døgninstitutioner“, skriver de blandt andet.
Og det er den gedigne forståelse, forsker- ne vil frem til.
– En institution er ikke bare en institu- tion, selvom institutioner på overfladen kan ligne hinanden med målsætning, mø- destruktur, personalesammensætning og politiske og økonomiske rammer for arbej- det, siger Ole Steen Kristensen.
– Men hvis man ser på indholdet, er der ÂÂÂ
variationer. Døgninstitutioner er kom- plekse organisationer, og det pædagogiske arbejde med børn er fyldt med dilemmaer og paradokser.
– Vi oplever, at folk er institutionsfor- skrækkede, tilføjer Susanne Højlund.
– Selv om vi lever i et samfund, hvor vi al- drig har haft så mange institutioner, er der alligevel mange mennesker, der har bille- der af, at børnehjemsbørn er nogle stakkels fremmedgjorte børn i store institutioner med sovesale og tremmesenge, uddyber hun.
Ser, spørger og beskriver
Lige fra begyndelsen har forskerne vidst, at det var en stor opgave, de gik i gang med.
At der er mange faktorer, der påvirker hin- anden.
– Vi kan ikke bare udlevere et spørgeske- ma, for så ville vi sidde tilbage uden at ha- ve fået fat i substansen, forklarer Ole Steen Kristensen.
En del af substansen kan blandt andet være, hvilke metoder, man bruger til at skabe relationer til et barn.
– Mens jeg sad og forhandlede forsk- ningsprogrammet, forklarede jeg de øko-
nomiske bidragsydere i amter og socialmi- nisterium, at det tager tid at finde vej gen- nem de komplekse faktorer og den udvik- lingsproces, der foregår sammen med bør- nene over et tidsrum.
– Først skal vi iagttage og forstå mønstre- ne i glimt. Derefter kan vi undersøge ele- menter og mønstre et for et. Der ville gå cirka fem år, før de kunne forvente resul- tater, sagde jeg.
Resultaterne kommer til at bestå af vi- den. En grundig og detaljeret dokumenta- tion af det arbejde, der foregår på døgnin- stitutioner i dag.
– Vi kommer ikke frem til et entydigt svar på, hvad der virker, siger Ole Steen Kri- stensen.
– Noget virker på ét barn, noget andet på et andet. Nogle metoder virker i én ret- ning, andre i en anden. Nogle dage hader børnene pædagogerne, andre dage elsker de dem.
– Når vi skal undersøge et emne, bruger vi flere forskellige metoder, fortæller Susanne Højlund.
– Vi observerer. Går tæt på hverdagen, hvor børnene bor. Vi interviewer. Børne- ne, pædagogerne, forældrene. Og vi læser
de dokumenter, der findes, f.eks. målsæt- ning for arbejdet og institutionens bud- get.
– Alt efter hvilken uddannelse vi har, bruger vi forskellige metodologier og teo- retiske tilgange til et emne. Og vælger en systematik for, hvad vi vil se efter, forklarer hun.
Ole Steen Kristensen mener, det er en klar fordel, at der er forskellige typer for- skere i gruppen.
– Vi får flere blikke, flere nuancer på det, vi ser, og hvordan vi tolker det.
Som antropolog følger Susanne Højlund for eksempel folks erfaringer. Hvis hun skal tæt på hverdagslivet, kan hun ikke få alt at vide i et interview. Derfor har hun boet på et par institutioner. Ikke som en flue på væggen, men som aktiv part i hver- dagslivet. Hun har stået på badeværelset, som barnet står i, gået i skole sammen med børnene – med madpakke som de. Været, hvor børnene er.
I dialog med pædagoger
Etikken var på dagsordenen, før forskerne drog i felten.
– Vi har informeret grundigt og givet mu-
Socialpædagogen
Ole Steen Kristensen, psykolog og forskningsleder, er en af forskerne i en uafhængig gruppe, som undersøger, hvad det er, der foregår på døgn- institutioner, og hvilke faktorer, der spiller ind. I baggrunden socialpædagog Ingelise Møller.
lighed for at sige ja eller nej til at deltage. Vi har fået forældres, børns, pædagogers og ledelsers tilladelse. Vi har diskuteret med pædagogerne, hvilken rolle, vi ville spille i deres hverdag, og om det passede til deres børn og arbejdsgange. Og alle oplysninger bliver anonymiserede, fortæller Susanne Højlund.
– Vi er altså ikke et kvalitetssikringshold, der kommer og tjekker pædagogerne.
Responsen har også været, at „endelig kommer der nogen og forsker i vores situ- ation!“.
Som forsker har man retten til at isolere et område og tiden til at iagttage metoder og dokumentere resultater uden at skulle tage del.
– Det kan man ikke tillade sig som prak- tiker, siger Ole Steen Kristensen.
– Hvis en pædagog står midt i en konflikt
med børn, har hun ikke mange minutter til at overveje, hvilken teori om etnicitet, hun skal tage ind her, illustrerer Susanne Høj- lund.
– Desuden er der også krav fra ledelsen om, at man handler. Pædagoger kan og skal selvfølgelig reflektere over deres handlinger, men de kan ikke gøre det i alle hverdagssituationer. Pædagoger er mere end rigeligt optaget, og det kræver tid at iagttage, reflektere, dokumentere og analy- sere, tilføjer Ole Steen Kristensen.
– Forskningen kan ikke give svar på alt, understreger Susanne Højlund.
– Den skal ikke sættes op på en piedestal, som noget, der vil skaffe løsninger til alle problemer.
– Arbejdsdeling, tilføjer Ole Steen Kri- stensen og forklarer.
– Frem for at forskere og pædagoger be-
finder sig i hvert sit univers, kan vi udvikle døgninstitutionerne sammen.
– Som teoretikere kan vi lide at beskrive, analysere og prøve at afdække og forstå mønstre. Praktikerne er gode til at handle, at sætte teorierne i spil i forhold til deres dømmekraft her og nu.
– Vi skaffer viden ved at gå ind på de små steder og stille de store spørgsmål, beskri- ver Susanne Højlund.
– Og vi dokumenterer arbejdet og for- midler det fælles og det forskellige, vi ser, forstår og tolker, supplerer Ole Steen Kri- stensen.
– Det deler vi med dem, som arbejdet i feltet. Dermed kan de – og vi – får en er- kendelse af, at sådan foregår det. Og det kan inspirere os, pædagoger og forskere, til at arbejde videre og udvikle området.
Socialpædagogen
Kigget i kortene
Om hvordan socialpædagoger handler umiddelbart, og hvilke overvejelser de gør sig bag- efter
Af Anja Dybris, journalist Foto: Jonna Fuglsang Keldsen – Kan du ikke lige parkere lidt længere henne ad vejen, opfordrer en mørkhåret mand. – Der skal være plads til, at vores genbo kan komme ud.
Christian Ingerslev, afdelingsleder, går rundt udenfor et stort hus på en villavej i Silkeborg og roder med en bil.
Han skal tage imod børnene, der snart kommer hjem fra skole, mens to forskere undersøger, hvordan pædagogerne i huset, mini-institutionen Højen, arbejder.
Christian bliver interviewet separat sam- men med den øvrige ledelse for mini-insti- tutionerne NV i Århus amt. Og siden vil forskerne sammenholde, hvad ledelsen siger, man gør og står for på Højen, med hvad pædagogerne siger og gør – og med den skriftlige målsætning.
Der er mange ansatte til stede i dag og dermed mange biler på Højens grund og foran huset, og den sidst ankomne må
altså flytte sig lidt af hensyn til det gode naboskab.
Refleksioner over praksis Det har været en lang og ordrig formiddag med møde om en arbejdsklimaundersøgel- se i husets største rum, der er indrettet til lidt af hvert. Et fællesrum til møder, hygge og leg for de otte 3-12-årige børn, der bor her, pædagogerne, der arbejder der, og for- ældrene, som kommer på besøg.
Resterne fra en hurtig arbejdsfrokost med to psykologer skjuler næsten den båndoptager midt på bordet, som registre- rer hver eneste ord, pædagogerne siger.
Efter formiddagens møde er der blevet forsket i to timer ved det aflange bord. Til et delprojekt, som handler om udviklende
miljøer for børn og unge på døgninstitutio- ner – en kvalitativ undersøgelse af pæda- gogers refleksioner over praksis.
– Dilemma 3, siger Tina Andersen, psy- kolog og forskningsassistent, som sidder ved den ene ende af bordet. Ole Steen Kri- stensen, psykolog og forskningsleder, lytter ved den anden ende.
– Et barn skal rydde op på sit værelse, men da du kommer for at se, hvordan det går, lig- ger barnet og hører musik, mens værelset ikke er ryddet op. Hvad gør I umiddelbart? Hvilke overvejelser gør I jer dig?
Pædagogerne rundt om bordet byder ind hver især. Nogle af dem med et bestemt barn i tankerne:
„Hvad er det for en larm!“. „Jeg kan se, du
ligger og hygger dig med god musik – skal ÂÂÂ
du have lidt hjælp til at komme i gang?“.
„Virker det uoverskueligt? Skal jeg hjælpe dig i gang?“
De begrunder deres tilgang til dilemma- et.
– Du beslutter dig for at hjælpe barnet med at komme i gang med oprydningen. Du bli- ver afbrudt i foretagendet og beder barnet fortsætte, men siger, at du vil komme tilbage senere. Da du vender tilbage efter et kvarter, kommer du til et tomt og ikke færdigt opryd- det værelse. Du finder barnet inde på et an- det barns værelse i gang med at høre musik.
Hvad gør I umiddelbart? Hvilke overvejelser?
„Det er mig, der har svigtet. Jeg er ikke blevet i situationen“.
Pædagogerne diskuterer og fortæller om deres handlinger og valg.
– Du fortæller barnet om jeres aftale, men barnet vil ikke ind på sit eget værelse og gøre opgaven. Det andet barn bakker sin kamme- rat op.
„Jeg fastholder, at opgaven skal løses“.
Der uddybes.
– Du får barnet med ind på sit værelse, og du siger, at du gerne vil hjælpe. Barnet vil ikke rydde mere op. Du insisterer, og barnet
reagerer med vrede og begynder at kaste sine ting mod dig.
„Jeg vil stoppe det og fastholde, at der skal ryddes op alligevel“. „Ja, og bagefter kan man gøre det til en leg. Hvem kan først få 10 ting på plads?“. „Eller du tager sofaen, så tager jeg gulvet, eller de grønne og de røde ting“.
– Barnet tager en potteplante fra vindues- karmen og truer med at smide den gennem ruden.
„Det lyder voldsomt, at det kommer så langt ud“. „Jeg vil fastholde, at der skal ryd- des op, men vil give barnet rum. Eventuelt spørge, hvornår der så skal ryddes op“.
Pædagogerne uddyber igen.
– Dilemma 4………
Et godt indblik
Før dilemmaerne er pædagogerne på Højen blevet præsenteret for nogle cases.
Forskerne vil gerne vide, hvilke oplysnin- ger pædagoger normalt får om et barn, der eventuelt skal bo på Højen, og hvilke op- lysninger, de gerne vil have, inden barnet flytter ind. Især hvilke oplysninger de lægger vægt på, og hvor de får dem fra.
– Da vi havde læst hver enkelt case, skul- le vi beskrive, hvilket barn vi så, hvilke be- hov, vi mente, det havde, og hvordan vi vil- le arbejde med det, forklarer Per Martinus- sen, pædagog.
– Også hvad der kunne forhindre os i at tage imod barnet – for eksempel at det ikke kunne gå på den lokale skole. Hvor vi på Højen ville sætte grænsen, og hvad vi i givet fald så ville gøre ved sagen.
De sluttede af med at give deres bud på, hvordan de ville handle – stillet over for fem dilemmaer, som forskerne præsente- rede, og hvilke overvejelser de gjorde sig sammen.
I løbet af de sidste to måneder er 13 grup- per af pædagoger på syv forskellige døgn- institutioner i Nordjylland, Viborg og Århus amter blevet præsenteret for de samme cases og har reageret på og reflek- teret over deres handlinger i forhold til de samme dilemmaer.
– Pointen er, at vi får svar på, hvordan pædagoger på forskellige institutioner tænker og handler i forhold til samme ty- per problemstillinger, siger Tina Andersen.
– Vi har fået et godt indblik i, hvordan I arbejder med børn og unge her på Højen, slutter Ole Steen Kristensen af, før han går en tur rundt i huset for at fornemme stem- ningen og snakke lidt med børnene.
Socialpædagogen
Psykologerne kaster dilemmaer på bordet, og pædagogerne diskuterer deres handlinger og valg.
Fra venstre socialpædagog Sussi Junior, pædagogstuderende Camilla Berg og psykolog Tina Andersen
Pædagogerne på Højen ønsker at afmystificere området og være med til at formidle viden om deres arbejde
Af Anja Dybris, journalist Fotos: Jonna Fuglsang Keldsen – Vi er smadderstolte af vores arbejde og synes, vi har en høj etik og moral, siger Karina Arvidsen.
Hun arbejder på mini-institutionen Højen, en familielignende enhed, hvor børnene bor i længere perioder eventuelt sammen med deres søskende. Børnene går i lokale skole- og fritidstilbud.
Ingen af de ansatte på Højen har haft det mindste gran af betænkelighed ved at sæt- te deres arbejde til skue for forskere.
Tværtimod. De vil gerne være med til at belyse området og synes, det er spænden- de, at andre faggruppers øjne ser, registre- rer og analyserer, hvad socialpædagoger foretager sig i hverdagen.
– Vi får fokus på vores egen faglighed.
Hvad er det lige, vi går og gør?, uddyber Susi Junior.
Pædagogerne havde på forhånd fået en overordnet orientering og havde ellers til- lid til, at når ledelsen anbefalede projektet, så ville det resultere i en god proces.
– Vi har siden talt om, at vi måske har sat
os for lidt ind i sagerne, siger Ingelise Møl- ler.
– Men det ændrer ikke på, at vi gerne vil kigges i kortene.
Der er to væsentlige resultater, som pædagogerne forventer, kommer ud af forskningsprojektet.
For det første en solid dokumentation af det socialpædagogiske arbejde på døgnin- stitutioner.
– Det er alt for lidt af vores arbejde, der er dokumenteret, mener Per Martinussen.
– Og som socialpædagoger har vi også brug for at se, om det virker, det vi går og gør. Brug for at genopdage, hvad vi kan, se kritisk på det, følge op og udvikle vores daglige praksis.
For det andet forventer pædagogerne, at der bliver flyttet fordomme.
– Vi regner så sandelig med, at både poli- tikere, som skal træffe beslutninger på vo- res område, og de nære samarbejdspartne- re, vi har om børnene, får en bedre og tids- svarende viden om døgninstitutioner og om børnenes liv og vilkår her, fremhæver Karina Arvidsen.
Hjemlighed
Og der er fordomme eller utidssvarende forestillinger om, hvordan livet leves på en døgninstitution. Både på højeste politiske niveau og hos for eksempel lærere på sko- len, hvor Højens børn går.
Pædagogerne blev rystede over socialmi- nisterens og en kommunal socialudvalgs- formands forestillinger om døgninstitutio- ner og om de børn, der bor der, da de i efteråret deltog i en konference i Århus om den nye anbringelsesreform.
Uvidenheden oplever de undertiden også til hverdag, når de færdes med børnene, og når de samarbejder med andre faggrupper i forvaltningen eller med mennesker i bør- nenes netværk – for eksempel skole, idrætsklub og daginstitution.
– Jeg har oplevet en skolelærer, der spurgte, hvorfor børnene herfra ikke var i familiepleje. Han syntes, det var bedre, at børnene voksede op i familielignende ram- mer, fortæller Ingelise Møller.
– Han var forudindtaget, for han havde aldrig været på en døgninstitution.
Hvis læreren havde undersøgt sagen og besøgt Højen, ville han med egne øjne se, at netop mini-institutionen lægger vægt på familielignende rammer.
– Børnene bor her 24 timer i døgnet, og det skal være stabilt og trygt for dem med en nær tilknytning til hinanden og os, der arbejder der, forklarer Susi Junior.
– Samtidig skal vi hjælpe børnene med kontakten med deres egne forældre. Hjæl- pe dem med at håndtere deres forventnin- ger til forældrene og hjælpe forældrene med at indfri dem.
– På konferencen hørte vi mange påstan-
Socialpædagogen
ÂÂÂ
Du skal ikke være
bange, Pippi
de om, at plejefamilier – og nu også fami- lie- eller netværksanbringelser – er mere stabile for børnene, fortæller Per Marti- nussen. – Men det generelle billede af fa- milien Danmark tegner sig ikke stabilt og trygt, mener han.
Og Susi Junior kan se en modstrid mel- lem socialministerens ønsker om at bryde den sociale arv og hensigter om at i højere grad at bruge familie- og netværksanbrin- gelser.
– For de børn, vi har, er det optimalt, at de er her, mener hun.
– Her er hyggeligt og hjemligt uden for snævre rammer og med plads til kamme- rater. Vi voksne er sammen med børnene, lytter til dem og viser hver dag, at vi er tro- værdige.
Karina fortæller en af mange gode ople- velser, de har, af børnenes opfattelser af Højen:
– Jeg havde nogle børn med til en teater-
forestilling om Pippi Langstrømpe i Fest- ugen i Århus. På et tidspunkt bliver Pippe truet med, at hun skal på børnehjem. Så var der en 6-årig pige herfra der udbrød.
„Det skal du ikke være så bange for Pippi.
Børnehjem er ikke så farligt“.
– Vi har i øvrigt inviteret socialministeren i praktik her, siger Karina.
Socialpædagogen
Løsning på julens krydsord
Socialpædagogen Pris: 1390 kr.
Tilmeldingsfrist: 11. februar 2005
Rammeprogram
Torsdag d. 17.
kl. 9.00 Indskrivning kl.10.00 Landsmøde
Landsmøde ifølge ved- tægterne, herunder valg til netværksledelse kl.12.00 Frokost
kl.13.00 Oplæg v. Peter Vester- gård Sørensen, forfatter til blandt andet „Fra rej- seleder til stifinder“.
kl.15.00 Erfaringsudveksling i grupper
kl.18.00 Aftensmad kl.19.00 Overraskelse
– herefter mulighed for selskabelig samvær.
Fredag d. 18.
kl. 9.00 Morgenkaffe og udskriv- ning
kl. 10.00 „Kropssprog“
v. skuespiller Finn Hesselager kl. 12.00 Evaluering kl. 13.00 Frokost
Medbring gerne pjecer, aviser o.l fra arbejdsstedet
Fagligt Netværk for SL-medlemmer, der arbejder i Kommunale fritidstilbud til mennesker med
fysiske og psykiske funktionsnedsættelser Landsmøde og konference, d. 17. – 18. marts 2005 Kursuscenteret Kystgården, Østerøvej 119, 5800 Nyborg
Noter
Danskerne tvivler på velfærdsstaten
Meningsmåling foretaget af Epi- nion for dagbladet Information vi- ser, at 44 procent af danskerne ikke mener, at et velfærdssam- fund, der sikrer folkepension, ar- bejdsløshedsunderstøttelse, gra- tis uddannelse, sundhed og an- dre kerneydelser, eksisterer om 25 år. De arbejdsløse er mest skeptiske, og generelt er kvinder- ne og de korttidsuddannede også mere tvivlende. Forskningschef ved SFI, Niels Ploug, er umiddel- bart overrasket over, at mistilli- den til fremtidens velfærdssam- fund er så stor, men fornemmer et opbrud i velfærdsforsker-kredse, hvor alt ligesom er sat til debat, alle taler om udfordringer og til- pasninger, hvilket skaber stor usikkerhed i befolkningen. Lektor Søren Juul, RUC, som netop har afsluttet et forskningsprojekt om
‘anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde’ mener, at den fru- stration, der kendetegner de sva- ge gruppers møde med systemet, klart kommer til udtryk, når man spørger dem om deres forvent- ninger til fremtiden.
Kilde: Information 30.11.2004
Debat om for tidligt fødte
Ny lov åbner for at redde flere børn, der fødes ekstremt for tid- ligt. Hvert femte barn får alvorlige handicaps. I Det Etiske Råd glæ- der næstformand Ragnhild Riis sig over, at grænserne har flyttet sig, men pointerer samtidig, at det kræver endnu mere etisk fin føling fra lægerne, der i sidste en- de bestemmer, hvornår et barn skal reddes. Hun afviser dog at sætte en fast grænse for, hvornår man skal gøre forsøget.
Kilde: Kristeligt Dagblad/Net- avisen
lmp
Tilmeldingsblanket til landsmøde, fagligt netværk – Kommunale fritidstilbud, 17.-18. marts 2005
Navn ___________________________________ Cpr.nr. __________________________________
Adresse _________________________________ Postnr. & by _____________________________
Arbejdsplads ______________________________________________________________________
Tlf. privat _______________________________Tlf. arbejde ______________________________
Tilmeldingsfristen er d.11. februar 2005
Tilmeldingen sendes til : SL Brolæggerstræde 9, 1211 København K, att. Kurt Schimmell.
Brobygger. Sådan kalder Lis Jessen sig selv. Brobygger mellem de udviklings- hæmmede og det almindelige arbejds- marked. Og det har hun og de to kollega- er – Finn Andreasen og Ruth Filsø – i Job i Erhverv fået en pris for.
Siden 2001 har de skaffet 80 udviklings- hæmmede en praktikplads og for 77 af dem et efterfølgende job i butikker og virksomheder rundt omkring i Ribe Amt.
Via Job i Erhverv, der holder til i Ølufvad ved Esbjerg, bliver de opkvalificeret, får praktikplads og i sidste ende et skånejob, og projektet er så vellykket, at amtet nu har kvitteret for indsatsen med 2004-ud- gaven af sin Kvalitetspris.
Lis Jessen er socialpædagog, cand.pæd.
og daglig leder af tilbudet, og hun er ikke i tvivl om, at resultatet for de mange ud- viklingshæmmede, der er kommet i job, er et mere selvforvaltende liv. Udviklings- hæmmede ønsker i dag valgmulighed i lighed med alle andre.
Tilbudet blev evalueret i 2004, og af eva- lueringsrapporten fremgår det, at udvik- lingshæmmedes liv styrkes via skånejob og kontakt til arbejdsmarkedet.
– Der sker det, når de kommer ud, at de- res handicap tilsyneladende bliver min- dre – der sker lynhurtigt en matchning mellem de udviklingshæmmede og deres nye kollegaer. De foretager simpelthen store spring i deres udvikling, fortæller Lis Jessen.
Det at have et ‘almindeligt’ arbejde giver den udviklingshæmmede mulighed for at opdage nye sider af sig selv og opleve sig selv i nye sammenhænge:
– Jeg havde for eksempel en samtale med en rimeligt handicappet borger, som lige havde besøgt sine tidligere kolleger fra værkstedet. Han sagde: „Nu kan jeg se, de er blevet for svage til mig“. De borgere,
Socialpædagogen
Brobyggerne i Ølufvad
Lis Jessen på besøg hos Erik Rosenkilde, der har fået arbejde som medhjælper hos dør- og vinduesfirmaet Agerbo i Sædding ved Es- bjerg. Erik i færd med at montere tætnings- lister på vinduer.
80 udviklingshæmmede har på fire år fået et ‘almindeligt’ arbejde gennem Job i Erhverv – nu har projektet fået Ribe Amts Kvalitetspris
Af Jens Nielsen Foto: Jonas Ahlstrøm
vi servicerer, begynder simpelthen at ind- placere sig selv anderledes: Det handler om at have noget at stå op til, at møde an- dre mennesker og ikke blive set som han- dicappet, men som et menneske, siger Lis Jessen.
Hun er faktisk lidt forundret over, at nog- le af de udviklingshæmmede ikke langt før er kommet ud i et almindeligt job:
– Udviklingshæmmede er lige så forskel- lige som alle vi andre. Nogle af vores kursi- ster på AMU er meget dygtige – man kan faktisk undre sig over, at de er blevet ind- stillet til pension i sin tid, for enkelte af dem ville stort set kunne klare et alminde- ligt fleksjob, siger Lis Jessen, der konstate- rer, at tanken bag projektet har tiden med sig:
– Ja, vi har medvind. Det, der ligger i sel- ve vores målsætning – den fysiske og soci- ale integration – er jo et kodeord i tiden, så på den måde går tingene op i en højere en- hed.
En på opleveren
Job i Erhverv har sin oprindelse tilbage i 1996, da Ribe Amt søgte midler hos Social- ministeriet til at integrere udviklingshæm- mede på almindelige arbejdspladser. Pro- jektet blev nytænkt i foråret 2001 hvor Job i Erhverv overtog 13 udviklingshæmmede i skånejob fra det tidligere projekt. Projektet blev i december 2001 politisk godkendt som et sidestillet beskæftigelses tilbud til de beskyttede værksteder i hele Ribe amt. I april 2001 startede det første hold kursister på 12 på AMU-kursus og siden er syv andre hold fulgt efter.
Tilbudet starter med et otte ugers langt jobtræningskursus på et AMU-center. De udviklingshæmmede går på et specielt de- signet forløb. De behøver ikke kunne læse og regne – eneste krav er, at de selv skal kunne klare transporten frem og tilbage.
Men selvom de har deres egen klasse, er ti-
den på AMU-centeret en stor oplevelse, fortæller Lis Jessen:
Her sker den første resocialisering i mø- det med andre kursister på AMU, og de får hurtigt tunet sig ind på hinanden og på de øvrige elever, som de møder i kantinen. De bliver på den måde løftet over i det almin- delige samfund – trin for trin. Og vi følger dem løbende under AMU-kurset, og på den måde lærer vi dem at kende og får snakket om, hvad det egentlig er, de vil.
Oplevelserne på AMU og den bevidsthed, der skabes, smitter også af på andre udvik- lingshæmmede, når de mødes. De udvik- lingshæmmede henvender sig til deres sagsbehandler for at blive skrevet op til til- budet, måske efter aftale med deres værk- sted der mener, de nu er klar til at gå i gang med dette nye udviklingstrin.
Efter AMU-tiden kommer de i praktik, hvor virksomhed og praktikant har tre måneder til at føle hinanden på tænderne.
Hvis det går godt, ender det med en ansæt- telse i et skånejob – typisk 25 timer om ugen.
Praktikpladserne og jobbene er for meste at finde i små og mellemstore private virk- somheder, fortæller Lis Jessen:
– Der er ikke mange lønkroner at give af i det offentlige – så det er ikke her de pla- ceres, hvis vi de finder en plads for eksem- pel i en daginstitution, tager de typisk pen- gene fra vikarkontoen. I de private virk- somheder er det mere en beslutning. De si- ger: „Vi vil det her, og så skal det også kun- ne lade sig gøre“, siger hun.
– Og de store virksomheder er, ja, for sto-
re. Sådan et sted som Bilka, der er simpelt- hen for mange mennesker at forholde sig til, der er for stor gennemgang. Og det kan gøre det svært for den udviklingshæmme- de at knytte de kontakter, der er afgørende for, om det lykkes, fortæller Lis Jessen.
En berigelse
Typisk får de udviklingshæmmede et nichejob, hvor de laver noget, der ellers ikke ville blive gjort, eller udfører opgaver, som andre ellers tog sig af i ny og næ.
Men for at nå dertil skal der være styr på integrationen – den udviklingshæmmedes skal tages godt imod og falde til, for ellers holder det ikke i længden:
– Det er et must, at vores brugere bliver integreret socialt – ellers flytter vi dem. Det er ikke nok, at arbejdet bliver udført. Og i løbet af den tre måneder lange praktik hol- der vi nøje øje med, at de trives – at de fal- der ind i fællesskabet og ikke sidder for sig selv ovre i et hjørne. Og det kan godt ske, at vi flytter dem i løbet af praktikken, ja, én er faktisk blevet flyttet tre gange, før vi fandt det rigtige sted. Tilpasningen skal selvføl- gelig gå begge veje, men de udviklings- hæmmede har jo nogle begrænser, siger Lis Jessen, så det handler om rummelighed og ret til forskellighed. På den måde hand- ler det om gensidig tilpasning.
For at gøre det lettere at falde til knyttes den udviklingshæmmede sammen med en kontaktperson ude på virksomhederne. Og her er Lis Jessen blevet positivt overrasket over, den modtagelse de udviklingshæm- mede får:
– Jeg må sige, det er kommet bag på os med al den velvilje og den imponerende indsats, kontaktpersonerne yder for at få vores udviklingshæmmede til at falde til.
Og i det hele taget lader det til, at opga- ven med at tage imod og integrere en ud- viklingshæmmet påvirker hele arbejds- pladsen:
– Vi hører igen og igen, at den kulturrig- dom, som disse mennesker bringer med sig til arbejdspladsen, den er belønning nok for arbejdet med at integrere dem. Mange mennesker vil meget gerne vise deres soci- ale side, og de kaster sig derfor ud i projek- tet med stor entusiasme – og det smitter af på hele stemningen fortæller Lis Jessen.
I tilbudet indgår også en netværksfunk- tion. Den udviklingshæmmede får tilbudt
Socialpædagogen
Susan Nielsen har fundet job gennem Job i Erhverv og er blevet ansat som butiks- medhjælper hos helsekostforretningen Bønnespiren i Esbjerg. Hun hjælper til i forretningen og har ansvar for den daglige tur til såvel bank som posthus.
Job i Erhverv blev evalueret i 2004, og rapporten kan læses på hjemme- siden www.ribeamt.dk/jobierhverv
ÂÂÂ
jobklub en gang om måneden, hvor der er skabt mulighed for at mødes med de andre
‘jobbere’ fra arbejdsmarkedet.
Klubberne er brugerstyrede og udvikler sig hele tiden. Udover det er et socialt til- bud, har det også et fagligt indhold, hvor der eksempelvis holdes oplæg omkring ar- bejde og stress.
En vedligeholdelsesopgave Men indimellem kan det gå skævt. Den ud- viklingshæmmede magter ikke opgaven, omvæltningen fra det trygge værksted er for stor, eller kemien og forholdet til de nye kolleger fungerer ikke. Så er der fuld fortrydelsesret:
– Tilbuddet er indrettet sådan, at de til enhver tid kan komme tilbage til det be- skyttede værksted, hvis der er plads, og vi gør meget ud af at gøre det klart, at det ikke er noget nederlag – hos os er det ikke et enten eller men et både og, siger Lis Jes- sen.
Problemerne ligger snarere, mener hun, hvis den udviklingshæmmede ender mel- lem to stole: oplever, at de gamle bekendte fra værkstedet er ‘blevet for svage’, mens
de nye kolleger ikke kan udfylde pladsen og give trygheden:
– Vi ser, at nogle ikke længere ser sig selv som handicappede. Jeg har i mit cand. pæd.- speciale set på, hvad der sker med de udvik- lingshæmmedes netværk, når de kommer ud på en almindelig arbejdsplads. Og der er nogle, der frasiger sig kontakten til ligesin- dede. Hvis de er tilknyttet et støttecenter, er der ikke de store problemer, men hvis de bor for sig selv og selv skal vedligeholde de- res netværk, ja, så kan de ende med at blive isoleret. Med den nye arbejdsplads har de fået en mulighed for social integration, men der er jo ingen garanti for det – det er ikke sikkert, der er noget efter arbejdstid – men muligheden er nu til stede.
Derfor tror Lis Jessen heller ikke, at der kan sættes nogen slutdato på hendes og kollegernes indsats:
– Jeg tror ikke, man kan sige, at „nå, nu er der gået nogle år, og det går jo fint, så nu kan du klare dig selv“. Efter lang tid kan der pludselig opstå samarbejdsproblemer, hvis der for eksempel kommer nye kolleger, fir- maet lukker og mange ønsker løbende nye udfordringer. Af de 13 vi overtog, har syv af
dem skiftet arbejdssted, og vi er så klar til at gribe ind og give støtte og opbakning i det nye arbejdsforhold. Nej, det er en pædagogisk vedligeholdelsesopgave uden ende, mener hun.
Hun efterlyser derfor også større indsats fra SL
– Jeg synes, der er et stort uopdyrket om- råde, når det handler om den pædagogiske tilgang til arbejdsmarkedet. Og det undrer mig, at SL ikke er mere inde over det. Det er altså et socialpædagogisk arbejdsfelt at varetage den her brobyggerfunktion, og jeg savner en arbejdsmarkedspolitisk dimen- sion på uddannelserne eller efteruddan- nelserne. Det er helt sikkert et felt, der er kommet for at blive, så jeg synes SL skulle lægge mere arbejde i det, siger Lis Jessen.
Prisen fra Ribe Amt opfatter hun og kol- legerne som ‘meget mere end et skulder- klap’. Med hæderen fulgte en check på 25.000 kroner.
– Ja, de skal bruges på en studietur, så vi kan blive endnu bedre – vi har bare ikke fundet ud af, hvor vi skal hen.
jni@sl.dk
Socialpædagogen
De kommende regioner bør sikres en selvstændig økonomi og mulighed for at styre
udbuddet af sociale tilbud.
Ellers kan resultatet blive ventelister og nedlæggelse af tilbud til de socialt mest udsatte borgere, hedder det i SL’s høringssvar om
kommunalreformen
Af Kurt Ladefoged Arkivfoto: Kurt Johansen
I de seneste uger er det strømmet ind med høringssvar til Socialministeriet. Anlednin- gen er de lovforslag om ændring af service- loven, der er nødvendige som følge af den kommende kommunalreform.
SL har også afleveret et omfattende høringssvar. Og det afspejler den bekym- ring, SL har for, at mange af de specialise- rede tilbud til borgerne med særlige behov vil gå tabt, eller at der vil opstå ventelister på området.
Socialministerens udspil leverer efter SL’s mening ikke en klar rollefordeling mellem de nye kommuner og de kommende regio- ner, som sikrer tilbud til de mest udsatte borgere. Der er indbygget alt for mange risici i lovudkastet, mener SL.
Regionernes usikre rolle
Ifølge lovforslaget skal kommunerne over- tage hele myndighedsansvaret og det fulde finansieringsansvar på det særlige sociale område. Det drejer sig om indsatsen over
Nedenstående sammendrag af hørings- svarene er lavet i dagene op til ministeri- ernes svarfrist. Sammendraget er derfor i flere tilfælde baseret på udkast. De en- delige høringssvar kan læses på organi- sationernes hjemmesider, som er anført under hvert sammendrag.
DSI: For mange udeståender
Uafklarede og uklare – sådan betegner DSI, De Samvirkende Invalideorganisa- tioner, en lang række af de ændringer af serviceloven, der er lagt op til i kommu- nalreformen. Det handler om samspillet mellem regioner og kommuner, og det handler om omstændighederne om- kring VISO, den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation.
