Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Slå enetimerne sammen

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Mere efterværn, bedre sagsbehandling og uddannelse til familieplejere. Anbragte børn og unge skal have det bedre. Det er indholdet i en ny anbringelsesreform, som regerin- gen gennemfører sammen med næsten hele oppositionen.

s. 10 Lys forude med ny anbringelsesreform:

Nr. 9/2004

30. april 61. årgang

Tur-retur til institutionen?

Socialpædagogen

(3)

ISSN 0105-5399 Ansvarshavende:

Forbundsformand Kirsten Nissen Redaktion:

Lone Marie Pedersen (redaktør) Kurt Ladefoged Jens Nielsen Bille Sterll

Gitte Svanholm (barsel) Karianne Bengtsen Blem

Layout:Bodil Hesselbo Stillingsannoncer:

Lene Jensen, Datagraf Auning AS, Energivej 75, 8963 Auning Tlf. 8795 5555, fax 8795 5544 annoncer@datagraf.dk Læserindlæg, artikler og anmeldelser er ikke nød- vendigvis udtryk for redak-

nens mening. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt stof.

Alle artikler i Socialpæda- gogen kan desuden findes i bladets elektroniske arkiv på internettet www.sl.dk Adresse:

Socialpædagogen Brolæggerstræde 9, 1211 København K

Telefax: 3396 2998 redaktionen@sl.dk www.sl.dk Abonnement:

Abonnementspris 2004:

732,50 kr. inkl. moms (26 numre)

Løssalg: 35,00 kr. + porto Tryk og produktion:

Datagraf Auning AS Oplag: 44.476 i perioden

Redaktionen af 9/04 er afsluttet d. 22.4.04.

Deadline for læserbreve og stillingsannoncer for 10/04, der udkommer den 14. maj er fredag den 30. april kl.

12.

Deadline for 11/04 er fredag den 14. maj kl. 12.

Forsidefoto:

Kurt Johansen

Vi må konkludere, at Amtsråds- foreningen har svigtet sit ord.

NORDISKMILJØMÆRKN ING

541Tryksag 166

Socialpædagogen

Medlem af Dansk Fagpresseforening

Det er en uretfærdig og stærkt kritisabel kendelse, voldgiftsretten har afsagt i sagen mellem SL og de amtskommunale arbejdsgivere.

Vi må nu leve med en afgørelse, der totalt ignorerer, at arbejdsgiverne og vi var helt enige om indholdet i det nu omstridte protokollat fra OK-forhandlingerne i 2002. I stedet for at tage udgangspunkt i den enig- hed, følger kendelsen en nyere påstand fra arbejdsgiverne om, at aftalen er for dyr. En påstand, der dels hviler på et udokumenteret regnestykke dels på et stykke meget kompliceret overenskomstteknik - de såkaldte regneregler.

Vi må konkludere, at Amtsrådsforeningen har svigtet sit ord. Den var ikke tro mod den fælles forståelse, der var til stede, da vi indgik aftalen. En kendsgerning, der yderligere illustreres af, at parterne ved OK-forhandlingerne i 1999 indgik en helt identiske aftale om forbedringer af grundlønnen. En aftale, der ikke senere blev bestridt.

Som konsekvens af voldgiftskendelsen har de lokale arbejdsgivere nu fået frit valg: de kan enten udmønte lønforhøjelsen pr. 1. april 2003 som løntrin eller som pensionsgivende tillæg - for den aftalte lønforhøjelse skal naturligvis falde.

Der er tilstrækkeligt med økonomiske midler, og SLs basisgruppe har endnu ikke fået del i de penge, der er

afsat til ny løn. Derfor må arbejdsgiverne få åbnet pengeposen hurtigst muligt.

Vi indledte straks efter kendelsen forhandlinger med de centrale arbejdsgiverparter for at forebygge vil- kårligheder i kølvandet på afgørelsen. De enkelte amtskredse har - i samarbejde med forbundet - rettet henvendelse til de lokale arbejdsgivere. Det sker i et forsøg på at overbevise dem om, at lønforhøjelsen bør udmøntes som løntrin.

Normalt har SL et godt samarbejde med Amtsråds- foreningen. Især i den seneste tid i forbindelse med debatten om en kommende kommunalreform har vi fra mange amtsrådspolitikere fået ros for det gode arbejde, som præsteres af medarbejderne på de social- pædagogiske arbejdspladser.

På den baggrund føles det ekstra bittert, at Amtsråds- foreningen - på et forkert grundlag - fik medhold i det fagretslige system. Vi vil stærkt opfordre Amtsrådsfor- eningens medlemmer og lokalpolitikere til at rette op på skaden ved de forestående lokale forhandlinger.

Det sker bedst ved at udmønte lønforhøjelsen, som den var forstået ved forhandlingsbordet - nemlig som løntrin.

Kirsten Nissen Forbundsformand

Kommentar

Nu er bolden hos de lokale

arbejdsgivere

(4)

Citatet

s. 4

Ret til egen bolig

s. 7

I faglighedens hellige navn

s. 8

Nye boliger - men ikke nok

s. 10

Børn skal både ses og høres

s. 14

Slå enetimerne sammen

s. 17

Pensioner på arbejde i 50 år

s. 18

Arbejdsgiverne fik lov til at løbe fra aftalen

s. 21

2.100 vilde piger i Danmark

Indhold

Foto: Vibeke ToftFoto: Maria Hedegaard

s. 4-9

s. 2 og s.18-20

“De socialt svage er blevet mere isolerede i den almene sektor. I 1980’erne talte man meget om to tredjedelssamfundet. Nu ser det ud til, at den tiloversblevne tredjedel er

ved at blive skubbet på plads i bestemte boligområder”

Lektor Hans Thor Andersen, ekspert i byudvikling ved Geografisk Institut på KU, til Ugebrevet A4 den 19. april 2004

SL tabte voldgiftssagen om fortolkning af over- enskomstaftalen fra 2002. - Jeg må desværre konstatere, at det lykke- des for arbejdsgiverne at løbe fra aftalen, siger for- bundsformand Kirsten Nissen. - Ny lønstrategi for lederne er nødvendig, siger ledersektionens for- mand Ib Poulsen Der er gang i byggeriet af handicapboliger, og i mange amter bygges der større enheder, mens de decentrale boliger ned- lægges. Det handler om på samme tid at sikre høj faglighed og gode bo- liger, siger amterne. Men handicaporganisationer- ne er bekymrede: De sto- re institutioner er på vej tilbage, og det bryder med princippet om den enkeltes ret til at vælge egen bolig, mener de.

s. 21 - 23 To ud af tre kommuner har problemer med vil- de piger, viser ny under- søgelse. - Det er bekym- rende, at der er over 2.100 vilde piger i Dan- mark, siger Esther Malmborg, der står bag undersøgelsen. - Den vilde adfærd opstår også hos piger, man mindst venter det fra

Foto: Kurt Johansen

(5)

Nede i Storstrøms Amt sagde Landsfor- eningens LEVs folk fra. For et par måneder sig trak de sig fra den følgegruppe, der sidder med ved bordet, når de amtslige bygge- planer i Storstrøm skal føres ud i livet. Ikke fordi LEV ikke støtter nybyggeri, men fordi det planlagte byggeri bliver for stort, og fordi omlægningerne i alt for ringe grad sker på brugernes betingelser.

Amtet, der i sin tid var foregangsamt med udlægningen af handicapboliger til små, decentrale enheder, har nu ændret kurs.

De hidtidige 40 bo- og naboskaber skal la- ves om til 12-14 boligenheder, og hvor de før var spredt over hele amtet, bliver de nu samlet i nye enheder. Og det sker hen over hovedet på de handicappede, mener altså LEV.

Og der bliver rigtigt nok bygget i amterne. Med afsæt i statslige penge fra bl.a. satspuljen er der pt. ca. 3.000 nye handicapboliger på tegnebrættet rundt om i landet

- og det er jo godt nok. Men der bliver ikke kun flyttet mursten. Der bliver også flyttet rundt på de handicappede og på princip- per og praksis på handicapbolig-området - og det på en måde, så nogle synes, det er for meget. Og det syntes LEV altså i Stor- strøm.

- Fra begyndelsen har vi sagt, at det er ok med forandringer, men at der var nogle betingelser, der skulle opfyldes: Vi mener, at der maksimalt skal være 18 boliger samlet i en enhed, boligerne skal ikke ligge i et in- dustriområde, det skal være til at komme til med offentlig transport. Og så skal man respektere retten til at vælge dem, man vil bo sammen med, og ikke skille folk ad, der har boet sammen i årevis - det handler om retten til egen bolig, med andre ord, siger LEV-formand Sytter Kristensen, der ser den samme udvikling flere steder rundt i landet:

- Man er simpelthen i gang med at gen-

opbygge de institutioner, som ikke engang er brudt helt ned endnu, siger hun.

Netop bevægelsen hen imod større enheder var også baggrunden for, at LEV sammen med Center for Ligestilling af Handi- cappede, Udviklings- og Formidlingscen- tret på Handicapområdet og SL i den for- løbne uge stod bag konferencen ‘Fra institution til bolig - og retur igen?’, der blev afholdt i København. Konferencen havde som mål at sætte tal og tale på den faktiske udvikling omkring boliger og botilbud og på fordele og ulemper ved den. Perspekti- vet er ikke mindst, at de nuværende byg- geplaner får konsekvenser måske 25 år frem i tiden. Konferencen blev afholdt efter redaktionens deadline, men vil blive re- fereret i det kommende nummer af Social- pædagogen.

Uforenelige størrelser?

Firkantet sagt handler udviklingen på han-

Socialpædagogen

Amterne er fuld gang med at bygge nye handicapboliger.

Mange samles i klyngebebyggelser, centre og andre større enheder. De handicappedes organisationer er langt fra begejstrede - de store institutioner på vej tilbage ad bagvejen, mener de

Af Jens Nielsen Foto: Kurt Johansen

Ret til egen bolig

(6)

Socialpædagogen dicapbolig-området om tre - nogle ville si-

ge delvist uforenelige - størrelser: om en presset økonomi, om faglig udvikling og om de handicappedes ret til egen bolig.

Amterne er økonomisk trængte, de skal rationalisere, og store enheder kan drives billigere end små. Ingen af amterne an- fører direkte besparelser som årsag til den ændrede kurs på bolig-området. Men større enheder giver mulighed for fælles natte-ordninger, fælles aktivitetscentre osv - alt sammen noget der kan spare penge.

Og spares der ikke umiddelbart på budgettet, vil det fremover rent praktisk være lettere at skære på større centrale enheder end på små decentrale bo-enheder. Sådan lyder i hvert fald advarslen fra handicaporganisationerne.

De større enheder giver en række perso- nalefaglige fordele, lyder argumentet fra amterne. Der er bedre mulighed for faglig og pædagogisk udvikling, og de store enheder er mindre sårbare ved f.eks. sygdom blandt personalet. Det er de faglige organisationer et stykke hen ad vejen enige i, og en styrket faglighed må da også være i brugernes interesse, lyder argumentet.

Men hvad så med hensynet til den enkelte handicappedes ret til at vælge egen bolig - og dermed også muligheden for at kunne vælge ikke at bo klos op af andre handicappede? De nye, større enheder får uvægerligt ‘institutionskarakter’ - de bliver mere arbejdsplads end bolig, siger handicaporganisationerne, mens amterne mener, det er muligt at undgå insitutions- agtige træk og stadig fastholde et liv i egen bolig.

Manglende fantasi

Sammen med Storstrøm bliver Vestsjæl- land fremhævet som det amt, der er nået længst med en omlægning af handicapbolig-området til større enheder.

- I Vestsjællands Amt er den jo helt gal - de laver store centrale bebyggelser f.eks. i Holbæk og Kalundborg med 60 boliger

hvert sted. Og det er alle handicapgrupper, som bliver sat sammen der. Det er det, jeg har kaldt ghettodannelser, fordi man sæt- ter folk sammen ud fra en betragtning om, at det er praktisk - ikke ud fra et hensyn til den enkelte, siger Sytter Kristensen.

- Politikerne opfatter handicappede som en samlet gruppe, hvis problemer kan løses på samme måde. Jeg synes, de mangler fantasi. Kommunerne samler slet ikke deres handicappede brugere i sammen om- fang. I kommune-regi kan de godt bo i et opgangsfællesskab med seks boliger, siger hun og giver et eksempel fra hendes egen by, Jyderup i Vestsjællands Amt:

- I min lille kommune bor der handicappede i almene boliger - sådan nogle helt almindelige 2-værelses lejligheder med en lille have til, mens amtet i samme by nu samler 60 beboere på det gamle amtspleje- hjem.

Også Stig Langvad, formand for De Sam- virkende Invalideorganisationer (DSI), efterlyser mere fantasi:

- Når der bygges boliger i dag, er de af for- nuftig boligkvalitet. Men man er simpelthen ikke god nok til at differentiere bolig- massen. Lidt groft kan man sige, at både de, der planlægger, de, der arbejder i boligerne, og politikerne tænker lidt for standar- diseret, mener han.

- Og det er svært for mig at se argumenterne for at lave de her større enheder: Vi kan jo se, at kommunerne kan levere hjemmehjælp og anden form som indivi- duelt tilpasset bistand i hjemmet, og jeg er overbevist om, at vi kan finde modeller, så den slags også kan fungere i amtsligt regi, siger DSI-formanden.

Amtet: Det endelige ryk

Søren Eriksen er formand for Skole- og So- cialudvalget i Vestsjællands Amt, og han står uforstående over for kritikken af amtets boligpolitik:

- Jeg er af den absolutte opfattelse, at

handicaporganisationerne ikke har fors-

- eller hvad?

Utidssvarende boliger

I 1980 blev særforsorgen lagt ud til amterne, og siden da er tendensen gået i retning af flere, mindre og decentrale boenheder og mere selv- stændige boliger til den enkelte handicappede. Med Serviceloven fra 1998 blev institutionsbegrebet for- melt ophævet: Alle handicappede havde herefter ret til egen bolig.

Men mange handicappede bor fortsat under institutionslignende forhold eller mangler helt en bolig.

Den Sociale Ankestyrelse opgjorde forrige år, at omkring 500 mennesker med et handicap har en bolig på under 10 kvadratmeter, ca. 5.000 har en bolig på 11-20 kvadratmeter, og næsten 2.000 bor på 21-30 kvadratmeter. Mange har ikke eget køkken eller egen indgang, toilet eller bad.

En del bor fortsat to eller tre i samme rum. I amterne var det over 80 pct. af boligerne, der faldt ind under de tre nævnte størrelser af boliger.

Det er bl.a. i det lys, at der i de sidste par år har været politisk opbak- ning til at afsætte penge til handicapbolig-området. I disse dage er der ansøgningsfrist til de første 150 mio.

kr., der via satspuljen er afsat til for- bedre de amtslige botilbud. I alt er der frem til 2007 afsat 546 mio. kr.

(7)

Socialpædagogen

tået, hvad det er, vi laver. Det handler jo slet, slet ikke om en tilbagevenden til store centrale institutioner. Vi taler om selvs- tændige boliger i små bogrupper, der bare ligger i nærheden af andre bogrupper, sådan så vi kan have servicefunktionerne samlet i et center. Det er nødvendigt, for at vi kan opbygge den nødvendige specialisering og for ikke at slide personalet op, siger Søren Eriksen.

- Og velfærdsmæssigt giver det altså den enkelte flere muligheder, når man kan samle flere tilbud tæt på boligen, mener han.

Der bliver, siger han, tale om bogrupper på 6-8 boliger, og hvert center bliver på i maks. 30-40 boliger. Han sammenligner strukturen med de kommunale beskyttede boliger for ældre - altså kombinationen af egen bolig og et specialiseret, solidt fagligt miljø lige i nærheden.

- Der er tale om det endelige ryk væk fra de store institutioner. Mange er fortsat spist af med et værelse, nu går vi som princip hen imod, at alle får deres egen private 2-rums bolig, siger Søren Eriksen.

‘Dem’ og ‘os’

Både Stig Langvad og Sytter Kristensen er bekymrede for den hverdag, der bliver rea- liteten i de større enheder.

- Lad os nu tage en handicappet, der bor i en gammel villa, hvor beboerne har hver deres værelse, men deles om resten. Hvis familien så af amtet får at vide, at deres pårørende kan få en ny, tidssvarende bolig i en større enhed, så siger de jo ja, for de kan se, at deres pårørende får bedre boligkvalitet. Men de glemmer, at der følger nogle ting med. I en større enhed kommer man meget let til at leve isoleret - det er som om, der kommer et kulturplankeværk mellem bo-enheden og omverdenen, det bliver let til ‘dem’ og ‘os’. Og så er der også en tendens til, at jo større enheden er, jo mere arbejdsplads og jo mindre bolig bliver det. På den måde kan det gå ud over livs-

kvaliteten for den enkelte, siger Stig Lang- vad.

Sytter Kristensen er enig:

- Jeg kan da godt se, at der administrativt er fordele ved det, men jeg tror, de store enheder bliver lukkede, ligesom de gamle institutioner var det: ‘Det er derovre, de handicappede bor’, vil vi andre tænke. Jeg tror ikke, de handicappede kommer ‘uden for murene’. På den måde bliver de ikke- synlige - og så er det alt andet lige lettere at skære ned i støtten og hjælpen.

Søren Eriksen forstår ikke handicaporga- nisationernes bekymring for isolation i de større enheder:

- Vi kan jo netop se, at de små enheder fører til isolation, og jeg kan ikke forstå, at organisationerne kan tro, at den her politik vil føre til, at vi går bort fra den individuelle tilgang - det ville jo være i strid med loven.

Han mener, at det nu handler om at ind- rette sig sådan, at man rent faktisk får mulighed for at give de individuelle tilbud om aktiviteter. Men med center-dannelsen vil der også være mulighed for at lave fælles aktiviteter på tværs af bogrupperne.

Men Stig Langvad tror ikke på, at de store enheder er vejen ud af den isolation, nogle handicappede oplever:

- De større enheder, der bygges nu, er et kæmpe tilbageskridt for tankerne om inte- gration. Jamen, de handicappede sidder og er ensomme ude i de små bo-enheder, siger man. Det kan da være, men i de større enheder opstår der en anden ensomhed - der er jo også ensomme mennesker i Gel- lerupparken og i Urbanplanen. Ensomhe- den har andre årsager end boligen. I større enheder vil handicappede blive gemt væk ovre bag forbrændingen, for det var der, man lige kunne finde en byggegrund. In- gen andre ville finde sig i at skulle leve sådan, og en sådan udvikling er faktisk ikke værdig for vores samfund, siger DSI-formanden.

jni@sl.dk

Signaler fra Social- udvalget

- Det er da en lejlighed til at sende et godt og kraftigt signal.

Kristendemokraternes Tove Videbæk er formand for Folketingets Socialudvalg. Og den lejlighed, hun taler om, indtræffer, når partierne bag satspulje-forliget om kort tid får at vide, hvem der har fået del i den første luns af de i alt 546 mio. kr., der frem til 2007 er afsat over satspulje-midlerne til byggeri, renovering og drift af boliger til voksne handicappede. Amterne har kunnet søge om at få del i de første 150 mio. kr.

med ansøgningsfrist i onsdags, den 28.

april, og når ministeriet har fordelt pengene, får Socialudvalget en orientering. Og det er her, Tove Videbæk garanterer, at udvalget vil se nøje på fordelingen af midlerne - for ligesom handicaporganisationerne har udvalget noteret sig amternes planlæg- ning af større enheder.

- Vi har haft de samme bekymringer - vi hører det ude fra brugerne, personalet og de pårørende i amterne, og det er ikke meningen, at der skal ske nogen bevægel- se i retning tilbage mod de store institutioner. Det er ikke acceptabelt. Erfaringer- ne viser jo, at de små enheder er gode for de fleste, og jeg tror ikke, der et eneste medlem af udvalget, der har forestillet sig, at sats-midlerne skal bruges til at bygge store enheder, siger Tove Videbæk.

Skulle der være tegn på dét, vil socialministeren blive indkaldt til møde i udvalget, siger hun.

Udvalget har ikke diskuteret nogle præcise grænser for, hvor store enheder- ne må være, og det er ikke fordi, Tove Vi- debæk ikke er åben for smartere måder at gøre tingene på, siger hun.

- Det kan da være, at man kan samle små enheder, så der alligevel er luft imel- lem, plads til privatliv, og der ikke er noget institution over det - og det er fint. Men vi har også set, at f.eks. Ribe Amt har lukket små enheder og har flyttet beboerne til Ribelund (hvor 141 af amtets 267 botilbud er samlet, red) - og den slags skal vi holde øje med, siger hun.

Tove Videbæk kan godt forstå handicap- organisationernes bekymring for, at sam- lingen af de små enheder alligevel kan ende med at blive ‘institutions-agtige’, og hun siger, at Socialudvalget i flere omgan- ge har været inde og understrege intenti- onen om små enheder.

- Vi ønsker små enheder, og hvis ikke udviklingen går i den rigtige retning, kan det jo i allersidste ende blive nødvendigt at lave loven om, siger socialudvalgsfor- manden.

Men i første omgang vil uddelingen af de første 150 mio. kr. altså kunne bruges til om nødvendigt at vinke med vognstan- gen.

jni@sl.dk

(8)

Socialpædagogen Hvis man surfer rundt på amternes hjem-

mesider og læser om deres politik på handicapbolig-området, står der ikke ret meget om besparelser. Til gengæld står der mange steder noget om øget faglighed. Det er faktisk et væsentligt argument for at lægge sammen til større enheder. De er ikke så skrøbelige ved f.eks. sygdom, de giver bedre muligheder for faglig og pædagogisk udvikling, og det er alt sammen til gavn for brugerne.

Men den argumentation køber handicaporganisationerne ikke. De beklager, at politikerne rundt om i amterne er ved at svigte intentionerne om decentrale, individuelle bolig-løsninger. Og de mener, at faglige organisationer som SL bærer en del af ansvaret:

- Der er en tendens i samfundet som sådan til, at vi går tilbage til institutions- agtige løsninger - og det sker i faglighedens hellige navn. Vi må konstatere, at den gode vilje, der har været hos politikerne, svinder.

Det skyldes selvfølgelig økonomisk pres, skattestoppet og alt det her. Men jeg tror også, det er faggrupperne, som f.eks. social- pædagogerne, der presser på. Jeg har da hørt ledere, der siger, at det er noget pjat med spredningen af tilbuddene, og at det vil øge fagligheden, hvis man samler tilbuddene. Man kunne få det indtryk, at det er beboerne, der skal flytte sig

for personalets skyld, siger Sytter Kristensen, formand for Landsforeningen LEV.

Heller ikke Stig Langvad fra DSI køber argumentet om faglighed som begrundelse for større enheder:

- Det holder ikke i byretten.

Det er kun få handicappede, der kræver så høj grad af specialisering, at det af faglige hensyn er nødvendigt at lave større enheder, mener DSI-formanden. Han er heller ikke ubetinget begejstret for alle nuancerne i de fagli-

ge organisationers ageren i denne sam- menhæng:

- På LO-høringen om handicap-området i vinter blev jeg noget overrasket over, hvor unuanceret visse af argumenterne fra de faglige organisationer var. Jeg ved da godt, at der er en pokkers til forskel på at tale om det her område som arbejdspladser og som boliger. Men amterne skal jo sørge for begge dele, og de faglige organisationer er stærke. Jeg vil ikke sige, at man har melet sin egen kage, men det er klart, at man har forsøgt at trække det i den retning, der er mest fordelagtig for medlemmerne, mener Stig Langvad.

Han efterlyser en helt anden og bredere debat om organiseringen af handicap- området:

- Jeg vil selvfølgelig ikke skabe dårligere arbejdsforhold for f.eks. socialpædagoger- ne, men jeg mener, at tiden er inde til, at vi organiserer os i forhold til den måde, vi lever på, i stedet for næsten kun at plan- lægge ud fra den måde vi arbejder på, siger DSI-formanden.

Han peger bl.a. på en anden sammensæt- ning af personalegruppen i handicapind- satsen og på en anden arbejdstidsplanlæg- ning som en måde at rationalisere på, uden at det ville svække pleje- og støtte- indsatsen.

SL: Professionelle miljøer truet I SL mener næstformand Mogens Seider, at kritikken af de faglige organisationer er

‘lidt langt ude’.

- Vores tilgang til det her område har altid været respekten for det enkelte menne- ske og for den enkeltes ret til en egen bolig.

Det er en del af SL’s historie, at vi har været med til at nedlægge de store institutioner, det er vores socialpædagogiske udgangspunkt, at borgerne har ret til egen bolig, og vi skifter selvfølgelig ikke bare kurs, siger han og fortæller, at SL internt er blevet ‘be- skyldt’ for at være for meget brugerorgani- sation og for lidt faglig organisation.

Men Mogens Seider medgiver, at der er et dilemma, og at SL både har nogle persona- lefaglige og nogle socialfaglige interesser, som ikke altid går op i en højere enhed.

- Der er ikke tvivl om, at hvis man i små faglige miljøer, så er man mere sårbare, når det gælder sygdom, barsel og kompetence- udvikling, og når diskussionen nu spidser til, så er det, fordi der hele tiden er fokus på økonomien. Og når det hele tiden er personalets faglige miljøer, der bliver sparet på som det første, må vi selvfølgelig sige fra på et tidspunkt. Hvis man fratager personalet muligheden for refleksion, udvikling og su- pervision, så har det jo ikke noget at gøre med professionelle miljøer længere - og så må vi reagere, siger Mogens Sei- der.

Han er enig i med Stig Langvad i, at der er brug for en bredere debat om organiseringen af hele den socialpædagogiske indsats.

- Vi vil da meget gerne deltage i sådan en debat, men jeg synes, man skal lade være med at være hysterisk omkring sammenlæg- ningerne - lade være med at stirre sig blind på murstenene og i stedet se de ressourcemu- ligheder, der er i f.eks. matrikel- løse organiseringer, opfordrer SL-næstformanden.

jni@sl.dk

‘I faglighedens hellige navn’

Større bo-enheder øger fagligheden og gavner den pædagogiske udvikling, mener amterne - SL mener og- så, det er nødvendigt at forvare de faglige miljøer, mens handicaporganisationerne ryster på hovedet og mener, at de faglige organisationer har svigtet brugerne

(9)

Socialpædagogen

Retten til egen bolig gælder også for handicappede. Det har såvel statsminister An- ders Fogh Rasmussen som socialminister Henriette Kjær slået fast flere gange i løbet af de sidste par år, når de er blevet kon- fronteret med regeringens løfter på handi- capområdet.

Men fra løfte til virkelighed er der et pænt stykke vej - og måske længere end den politiske vilje rækker, vurderer handicaporganisationerne.

At der er behov flere og bedre handicapboliger, er der ingen, der i tvivl om. Amts- rådsforeningen skønnede selv ved ud- gangen af 2002, at der var behov for ca.

650 nye boliger. Men det er alt, alt for lavt skudt, mener handicaporganisationerne - de 650 er kun de ekstremt boligsøgende.

For samtidig sidder ca. 2.000 handicappede under 60 år på almindelige pleje- hjem, og et ukendt antal voksne handicappede bor fortsat hjemme hos deres foræl- dre - bl.a. fordi deres forældre ikke mener, de ville få et godt liv i de bo-tilbud, de får.

Og endelig sidder mange andre i utidssvarende, nedslidte boliger, der ikke lever op til ideen om en selvstændig bolig

Når der derfor er 3.000 nye handicapboliger på vej, så rækker det ikke langt, mener DSI’s formand, Stig Langvad:

- Skulle de alle sammen blive til noget, vil de næsten alle blive brugt til erstatningsboliger, vurderer han og sætter behovet for byggeriet til 7.000 nye boliger og 7.000 til erstatning af eksisterende boliger.

Nogenlunde samme tal - mellem 12.000 og 15.000 - når man frem til i Spastiker- foreningen, fortæller direktør Peder Es- ben.

Modsat andre handicapområder er man i foreningen via CP-registeret i stand til at se, hvor mange af de voksne CP-handicappede, der bor hjemme. Foreningen har på den måde kunnet konstatere, at 450 voksne 25- 50-årige med CP stadig bor hjemme hos deres forældre. De er bare ikke registeret som boligsøgende noget sted, fordi der ifølge Pe- der Esben ‘ikke er noget at visitere dem til’.

Masser af nye handicapboliger er på vej - men de forslår slet ikke. Behovet er op til fem gange større end det planlagte antal nybyggerier, mener handicaporganisationerne

Nye boliger - men

Penge at søge

LB-Fonden giver økonomisk støtte til enkeltpersoner, grupper og institutioner.

Det er fondens primære formål at yde støtte til kulturelle, uddannelsesmæs- sige og forskningsmæssige formål til gavn for undervisningsområdet.

Der vil blive lagt vægt på, at støtten ydes til igangværende eller påtænkte projekter, som sigter mod at skabe pædagogisk udvikling med et fremtids- orienteret perspektiv og som kan blive af betydning for mere end en enkelt institution.

Interesserede kan rekvirere et ansøg- ningsskema og senest den senest 15.

september 2004 sende en ansøgning til:

LB-FONDEN, Lærerstandens Brand- forsikring G/S, Farvergade 17, 1463 København K.

lmp

Man skal nok lige lære os at kende først

Voksne kan ikke altid finde ud af at tale med børn. Måske er det derfor, mange kommuner helt lader være med at høre børn, som anbringes udenfor hjemmet.

Selvom loven klart siger, at børn skal høres, viser tal fra Socialforskningsin- stituttet, at kun en femtedel af de 14.000 børn, som er fjernet hjemmefra, får chancen for at give deres version. I Århus kommune har samtlige familie- rådgivere været på kursus i børnesam- tale. Og i Herlev laver sagsbehandlerne af og til særlige bøger for de mindste.

Det kan man læse om i et nyt hæfte, som giver en række bud fra både børn og behandlere på, hvordan man tager hul på en snak. Man skal nok lige lære os at kende først, hedder hæftet, som er udgivet af en stribe organisationer.

Red Barnets generelsekretær Mimi Ja- kobsen kalder det et klart brud på både Serviceloven og FN’s børnekonvention, at så få børn høres, mens næstformand Laila Walther fra Dansk Socialrådgiver- forening understreger, at der skal være tid til børnesamtalerne. Hæftet er en del af KABU-projektet, og det kan hen- tes på Red Barnets og Dansk Social- rådgiverforenings hjemmesider:

www.redbarnet.dk eller www.social- rdg.dk

bis

Noter

(10)

Men skulle denne ‘skjulte’ gruppe have en tidssvarende egen bolig, ville det koste op mod 1 million kr. pr person.

- Derfor søger amterne nu mod stor- driftsfordele. Når nu de er blevet pålagt at bygge et bestemt antal boliger, så reagerer de ved at bygge erstatningsboliger plus ‘noget oveni’, siger Peder Esben.

Men hans bekymring går på mere end bare antallet og størrelsen af bo-enheder.

Han er ikke optimistisk, og tror ikke, at det vil lykkes at få ordentlige boliger til alle:

- Det er ikke lykkedes at komme af med institutionerne. Alt for mange bor stadig under institutionslignende forhold. Og helt ærligt, så tror jeg ikke, at samfundet kan og vil betale prisen for at leve op til sine forpligtelser på det her område. Jeg er også bange for, at vi vil opleve, at nogle af de nye boliger vil komme til at stå tomme, fordi der ikke vil blive afsat penge til drif- ten. Det er sådan en slags catch 22, siger Pe- der Esben.

jni@sl.dk

Socialpædagogen

Noter

Efterlyser alkohol-database

Sundhedsstyrelsen bør tage initiativ til en database om alkohol-behandlingen i Danmark, for som det er nu, mangler der fuldstændigt et overblik over, hvilke behandlinger der virker bedst. Opfordringen kommer fra Center for Alkoholforskning.

Her siger professor Morten Grønbæk, at mens en blind- tarmspatient bliver tilbudt samme behandling i det offentlige sundhedssystem over hele landet, så fungerer alkohol-behandlingen i høj grad på markedsvilkår, og det betyder, at der er stor forskel på, hvilken behandling en alkoholiker får i de forskellige amter. Morten Grønbæk mener, der er brug for en database, der på individniveau kan registrere behandlingens art og resultat - det er afgørende, hvis man vil have sikker viden om effekten, siger han.

jni

Uforandrede ventetider i børnepsykiatrien

Trods en massiv opprioritering af det børnepsykiatriske områ- de er det ikke lykkedes at nedbringe ventetiderne. Selvom der ofte er tale om meget akutte tilfælde, venter hver tredje barn og ung fortsat mere end tre måneder på at komme i behandling. Men samtidig er der de senere år sket markante stigning i antallet af børn og unge, der henvises til behandling. Man kan altså sige, at den øgede indsats har været i stand til at op- suge denne stigning.

Det er Sundhedsstyrelsen, der har opgjort udviklingen inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Af opgørelsen fremgår det, at der i 1996 blev henvist 4.858 til børnepsykiatrisk behandling, mens tallet i 2002 var 8.085. I samme periode lykkedes det dog at nedbringe antallet af børn og unge, der måtte ven- te mere end et år på at komme i behandling fra 7 pct. af de hen- viste i 1997 til 3 pct. i 2002.

Der findes ingen entydig forklaring på stigningen i antallet af henvisninger - ligesom der heller ikke findes nogle enkle løsninger: Der er fortsat en udpræget mangel på speciallæger på området. Fra 2003 til 2006 får området hvert år tilført 30 mio. kr. til at nedbringer ventelisterne.

jni

Sabroe-prisen til Bøgholt

Årets Peter Sabroe Pris er blevet uddelt, og den gik i år til Bøg- holt Behandlingshjem ved Århus. Prisen gives hvert år til personer eller projekter, der arbejder med pædagogisk idræt, og Bøgholt for prisen for ‘deres lange, seje træk i forhold til arbejdet med pædagogisk idræt og udsatte børn og unge’, hedder det i begrundelsen. Bøgholt har i mange år været baner- fører for en målbevidst brug af idrætten og har skabt et idræts- pædagogisk rum, en slags parallelverden, hvor børnene og de unge kan træne de sociale færdigheder, der kræves ude i samfundet. Prisen, der består af sportudstyr for 10.000 kr., og en check på samme beløb blev uddelt i starten af april. Nok så vigtigt består prisen også af en vandrepokal: En fodbold, der i forbindelse med VM i Sydkorea/Japan blev signeret af en ræk- ke fodboldkoryfæer - bl.a. Laudrup-brødrene, Pelé og Real Madrid-stjernen Raul.

jni

ikke nok

(11)

Fire måneder. Så kort tid må der går fra den dag, kommunen får nys om et barn med behov for særlig støtte, til der ligger en færdig såkaldt paragraf 38-undersøgelse.

Hvis kommunen beslutter sig for at sætte ind med støtte i hjemmet eller ved at fjer- ne barnet, skal kommunen inden yderligere fire måneder lave en handleplan. Samti- dig forpligtes kommunen til at give en skriftlig kvittering til alle borgere, som hen- vender sig med mistanke om problemer eller omsorgssvigt.

Den ene rapport efter den anden har pe- get på slatten sagsbehandling i arbejdet med udsatte børn og unge. Selvom loven allerede er klar nok, springer mange kommuner over gærdet og dropper det grundi- ge forarbejde, som på længere sigt kunne have sikret et bedre og måske billigere for- løb.

Det strammer socialministeren nu op på.

Kvalitet og kontinuitet er ifølge socialminister Henriette Kjær nøgleord i den anbringelsesreform, ministeren og et stort flertal i Folketinget lagde frem kort efter påske. Målet er færre svingdørsbørn, fordi kommunerne i første forsøg skal gå efter den rigtige anbringelse.

Reformen slår fast, at en paragraf-38 un- dersøgelse både skal se på barnets udvikling, adfærd, familie, skoleforhold, sund- hed, fritidsaktiviteter, venskaber og andre forhold, som er relevante i netop dette barns liv. Kommunen skal også tage stilling til, om barnets søskende skal inddrages.

Hele undersøgelsen skal munde ud i en be-

grundet afgørelse om, hvilke skridt der nu skal tages.

Et andet sort punkt, reformen gør op med, er de mange børn og unge, som aldrig

får lejlighed til at tale med de sagsbehandlere, som sætter kursen i deres liv.

Som noget nyt får børn, som er anbragt, krav på at få besøg af deres sagsbehandler

Socialpædagogen

Anbringelsesreformen skærper tonen overfor kommunerne. De kan ikke længere smyge sig udenom at undersøge barnets forhold eller smøle med handle- planen, når et barn skal anbrin- ges. Børn har krav på at blive hørt - og fremover kan de også klage.

Af Bille Sterll

Foto: Susanne Mertz

skal både ses

Børn

(12)

mindst en gang om året. Samtidig sikrer reformen, at børn over 12 år kan klage over det sted, de bliver anbragt. Barnet kan også klage over at blive flyttet, og her betyder

klagen, at barnet først kan flyttes, når klagen er behandlet. Endelig får børn over 15 år ret til gratis advokatbistand.

SL har fulgt arbejdet med reformen tæt,

og næstformand Benny Andersen er godt tilfreds med det samlede resultat.

- Med de nye opstramninger i sagsbe- handlingen kan vi undgå de mange forker- te anbringelser. Det er nyt med de klare markeringer af, at de faglige hensyn ikke må underlægges usaglige økonomiske hensyn. Jeg kan vanskeligt forestille mig, at kommunerne kan sidde det her vink med en vognstang overhørigt. Men det skal jo stå sin prøve i virkelighedens verden, siger han.

Mere kontrol

Politikerne bag reformen er usædvanligt enige: Barnets behov kommer i første ræk- ke. Alligevel må kommunerne stadig gerne have et øje på prisen og et andet på kasse- beholdningen, så længe de ikke tager usaglige økonomiske hensyn.

Saglige besparelser er imidlertid stadig velsete på et område, som står i næsten 10 milliarder kroner om året. Og det brev, socialministeren sidste år sendte ud før jul for at bede kommunerne holde øje med billigere løsninger, står stadig ved magt.

- Så længe det fagligt kan forsvares. Man- ge kommuner er begyndt at lave foran- staltninger selv, som de før købte hos private eller i amtet. Hvis kommunerne kan løse opgaven selv, er der ikke noget galt i at revisitere børn, hvis det kan få barnet i en god gænge, siger Henriette Kjær.

Hvis anbringelsesreformen rigtig skal flytte noget, kræver den, at kommunerne i højere grad end nu overholder loven. Mid- lerne, der skal få kommunerne til at holde sig på den rigtige side af Servicelovens pa- ragraffer, er uddannelse og kontrol. Refor- men sætter penge af til efteruddannelse af sagsbehandlere, og her bliver tale om både korte kurser og længere forløb.

Opgaven som kontrollør lander i Den sociale Ankestyrelse. Den er tiltænkt en langt mere offensiv funktion end i dag. Flere penge skal klæde styrelsen på til at lave stikprøver i bunken med de omkring 14.000 anbringelsessager på landsplan.

Stikprøverne skal sikre, at kommunerne ikke sætter pengekassens tarv før barnets.

- Vi ønsker, at ankestyrelsen skal gå ud i kommunerne og gennemse sagerne og sikre sig, at alle de indledende undersøgelser er lavet og at beslutningerne er truffet på et ordentligt sagligt grundlag. Det har vi en klar forventning om, at ankestyrelsen vil være opmærksom på, siger socialminister Henriette Kjær.

Ekstrabevillingerne til Den sociale Anke- styrelse rækker til otte nye medarbejdere.

Reformen træder først i kraft i 2006. Hvis ventetiden falder lang, har Det Radikale Venstres socialpolitiske ordfører Margret- he Vestager dette bud på, hvad kommunerne kan bruge den til:

- Så kan de jo begynde at øve sig på den eksisterende lovgivning. Hvis de følger den, er de sådan set rigtig godt på vej.

Socialpædagogen

og høres

(13)

Socialpædagogen

K K K

K o o o o m m m m m m m m u u u u n n n n e e e e r r r r

(14)

Socialpædagogen Af Bille Sterll

Foto: Susanne Mertz

18 år og myndig - og uden et eneste sted at søge hjælp, når hverdagen bliver for bro- get. Det er virkeligheden for mange anbragte børn, som vinker farvel til plejefamilier og institutioner for at forsøge sig som voksne uden et barndomshjem at vende tilbage til. Af og til falder flere års indsats på gulvet, fordi ingen tager hånd om de unge, når de på papiret er voksne.

Det får kommunerne nu pligt til at gøre noget ved. Mindst et halvt år inden den unge fylder 18, skal kommunen sammen med den unge lave en aftale om efterværn.

Kommunen skal som minimum tage stilling til, om den unge har brug for støtte og til den unges videre forløb med uddannelse eller arbejde.

Efterværnet kan være meget fleksibelt, og som udgangspunkt får den unge ret til at komme tilbage til det tidligere anbringel- sessted i korte perioder, for eksempel til jul. En anden nyhed er, at den unge får for- trydelsesret, så et nej tak til efterværn ikke er nagelfast. De unge, som har set frem til et liv udenfor pædagogernes opsyn, kan få efterværn, hvis livet i den pædagogfri zone ligger for langt fra drømmen.

Som ventet tildeler anbringelsesreformen en langt større rolle til barnets familie og netværk. Naboer, store søskende, tan- ter, onkler og bedsteforældre skal i højere grad på banen ved familierådslagning og ved at anbringe flere børn hos deres egen familie.

Netværksplejefamilien skal godkendes af kommunen og skal - ligesom alle andre plejefamilier - tilbydes et kursus for plejefamilier. Men moster eller mormor får - modsat de andre plejefamilier - ikke løn får sit arbejde. Reformen holder dog døren åben for dækning af tabt arbejdsfortjene- ste, som skal vurderes fra sag til sag.

Den billigste løsning

For socialministeren er det vigtigt, at der

ikke er penge mellem plejebørn og deres egen familie.

- Jeg ville være bange for, at nogen pludselig skulle få lyst til at tage sig af deres lille nevø, fordi de kunne få et ret højt ve- derlag. Det skal være noget man gør, fordi man har lyst og fordi man har ressourcerne til det, mener Henriette Kjær.

SL’s næstformand Benny Andersen er tilfreds med, at alle plejefamilier fremover skal på kursus, men han så helst, at de alle fik løn. Han deler da heller ikke ministe- rens bekymring ved det.

- Hvis forarbejdet er gjort ordentligt, så er vi ude over den situation, at tanten tager lille Peter for pengenes skyld. Den situation vil slet ikke være mulig, hvis de andre ting er i orden. Kommunen skal ikke anbringe barnet hos den tante, der ikke kan rumme det, siger Benny Andersen.

Hermed bliver netværksplejefamilien let den billigste anbringelsesform. Men Henri- ette Kjær er ikke bekymret for, at kommunerne vil misbruge den billige løsning.

- Det er jo så her, ankestyrelsen kommer ind med en langt mere offensiv kontrol, siger hun.

Og SL’s næstformand mener også, at re- formens ordlyd sikrer, at børnenes behov kommer i første række:

- Hvis det her lykkes, så tror jeg på, at slægtsanbringelser bliver et tilbud til de børn, som netop har glæde af det i de familier, hvor ressourcerne er til stede. Vi må jo tage politikerne på ordet: at det er barnets behov, der styrer anbringelsen, siger Benny Andersen.

Han forventer, at SL bliver inddraget i de kommende forhandlinger om en ny model for plejefamiliernes løn, som reformen og- så lægger op til. Alle parter ønsker at komme af med den omvendte resultatløn, som i dag sikrer, at plejefamilien får flere penge, jo dårligere kørende plejebarnet er.

Den fremtidige model skal ikke straffe ple- jefamilierne på pengepungen, hvis det lykkes for dem at give plejebørnene et bedre liv.

Bredt flertal bag an- bringelsesreform

13 møder skulle der til, før partierne bag satspulje-forliget var enige om en reform på anbringel- sesområdet. Bag reformen står samtlige partier i Folketinget, på nær Enhedslisten. Reformen be- står af en række ændringer og tilføjelser til Servicelovens kapit- ler om anbringelser af børn og unge og træder først i kraft i 2006, når fremtidens kommune- struktur er på plads. Socialmini- steriet forventer, at reformen kommer til at koste 237 mio. kr., som betales over

satspuljen i 2005.

Reformen forpligter kommunerne til en række opgaver:

• tidlig indsats

• bedre kvalitet og kontinuitet

• bedre sagsbehandling

• bedre uddannelse til sagsbehandlere

• styrket inddragelse af barnets netværk

• fokus på skolegang

• kurser til plejefamilier

• netværksanbringelser

• børns retssikkerhed styrkes

• øget efterværn

Endelig får Ankestyrelsen mulighed for at tjekke kommunernes sagsbehandling i langt højere grad end i dag.

Læs hele forligsteksten bag reformen og SL’s reaktion på www.sl.dk under nyheder.

Barnets netværk skal frem på banen, men familien får ikke løn for at have slægtninge i pleje. I den anden ende af forløbet skal efterværn være på plads, et halvt år inden den unge flytter “hjemmefra”.

forpligtes

til efterværn

(15)

Af Bille Sterll

Foto: Nils Lund Pedersen

Nogle gange gider Tobias ikke kristendom.

Han har bare ikke lyst. Den hurtige udvej ville være at pjække, men heldigvis har Tobias en lærer, som kan finde på at sige:

Ok, så spiller vi dart i stedet.

Tobias har sit eget skoleskema. De fleste timer tilbringer han sammen med de andre i klassen med sin egen lærer lige ved hånden. Men ind i mellem går Tobias og læreren på biblioteket eller sætter sig ved bordene udenfor klassen og laver lektier.

På samme måde har Heidi nogle klare aftaler med sin lærer. Når hun har læst i en halv time, får hun lov til at sidde ved computeren. Heidi tilbringer alle ugens timer udenfor klassen. Nogle af timerne deler hun læreren med en anden elev.

Heidi Kristensen er 15 år, og Tobias Kar- lsson er 13. De er begge anbragt på børne- og ungdomspensionen Erritsøhus udenfor Fredericia.

Her er stille midt på dagen - ingen børn tumler sig på skrænten ned mod Lillebælt.

Børnene går nemlig i skole eller daginstitu- tion, mens de bor her. Men sådan har det ikke altid været.

Da sommerferien var forbi sidste år begyndte otte børn fra Erritsøhus på den lokale kommuneskole. Indtil da havde pensionen haft mange børn, som i perioder slet ikke gik i skole. Nogle pjækkede. Andre var ligefrem blevet smidt ud af skolen og ventede nu på en form for alternativ undervisning.

Klædt godt på

Erritsøhus er slet ikke normeret til at tage sig af børnene i dagtimerne, og det blev snart et problem, at børnene hang hjemme

på institutionen døgnet rundt, trukket ud af alle sociale sammenhænge.

- Vi har en del børn, som skolerne ikke vil have, og det er svært at motivere en 12- årig, som er blevet sendt hjem fra skole. Vi har da både haft undervisning og eksamen her, men det er min holdning, at det skal være sidste udvej, siger forstander Inger Seligmann.

Så Erritsøhus gik nye veje sammen med Bakkeskolen. Skolen ville gerne være med til at ansætte tre nye lærere, én på fuld tid og to på halv. Deres opgave er at tage hånd om de børn fra Erritsøhus, som går på Bak- keskolen.

Hvor Fredericia kommune før hyrede forskellige lærere til at give enetimer, har de nu fået et lille fast hold, som har tid til at sætte sig ind i børnenes hverdag og få en viden om udsatte børn og unge. Det lader sig gøre for stort set de samme penge, som undervisningen alligevel løb op i.

- Førhen ringede jeg rundt for at høre, hvilke skoler, der kunne tage dem. Nu kan vi nøjes med at relatere til især én skole, og den er klædt på til at modtage vores børn.

I bakspejlet kan vi jo se, at noget af det, der før er gået galt, er, at skolerne ikke har været klædt på til at modtage dem, siger forstander Inger Seligmann.

Rart med aftaler

For Heidi og Tobias betyder det, at de har fået lyst til at gå i skole.

- For tre måneder siden pjækkede jeg hele tiden. Efterhånden lod jeg bare være med at stå op. Selvom jeg blev trukket i lommepenge, var jeg ligeglad. Så indførte de en regel om, at jeg skulle blive på mit værelse hele dagen, hvis jeg pjækkede.

Pædagogerne holdt vagt udenfor vinduet, så efter et stykke tid havde jeg ikke lyst til

at hoppe ud. Jeg sad bare på mit værelse. Så begyndte vi at lave aftaler: Hvis jeg læste i 20 minutter, så kunne jeg få lov til at sidde ved computeren i 20 minutter. Det er en fair aftale. Andre dage får jeg lov til at sidde lidt ved computeren og vågne, hvis jeg er meget søvnig om morgenen, siger Heidi Kristensen.

- Det er rart nok med aftaler, indskyder Tobias Karlsson:

- Her i morges kom jeg op og skændes med en pige i cykelskuret. Jeg kaldte hende møgluder, og så flejnede hendes mor helt ud. Det var en ret dum start på dagen. Da jeg kom op til Martin, min lærer, sagde jeg til ham, at jeg ikke ville være i klassen. Så gik vi hen på biblioteket i stedet for, og jeg skrev min stil om frihedskæmpere på computeren.

Heidi og Tobias lægger vægt på, at undervisningen er skruet sammen specielt til dem, og at de har så klare aftaler med lærerne.

Socialpædagogen

Mange børn har svært ved at klare skolen, når de bliver fjernet hjemmefra. Måske vil skolen slet ikke have dem. Børne- og ung- domspensionen Erritsøhus løser problemerne i samarbejde med den lokale folkeskole, som har hyret tre nye lærere

Slå enetimerne sammen

Tobias Karlsson får hjælpe med lektierne af lærer Martin Liebermann.

(16)

- Det er ikke så svært at forstå regler. Hvis jeg ikke overholder reglerne, får jeg ikke computeren. Hvis jeg ikke læser eller laver matematik, bliver jeg ikke bedre. Vi bliver jo klogere, vi lærer ord og matematik, men vi får også noget til gengæld - en slags be- lønning. Sidste fredag havde vi hjemkund- skab. Vi lavede pizza og dækkede bord med stearinlys, fortæller Heidi Kristensen.

- På min gamle skole havde jeg 20 timers eneundervisning. I starten sammen med en anden rod, men til sidst var jeg alene. Så blev jeg bare derhjemme. Nu tror jeg ikke, jeg har pjækket siden engang inden jul.

Det er ikke blevet sværere, men det har flere konsekvenser, mener Tobias Karlsson.

Tid til forhandling

Undervisningen er bygget op om faste aftaler og forhandling. Skoleskemaet er lige så elastisk. Der skal hele tiden være plads til at trække en elev ud eller flytte rundt på timerne. Målene med undervisningen æn-

drer sig undervejs. Når eleverne har fundet sig til rette i klassen, kommer det faglige udbytte i højsædet. Eller måske at lære at omgås andre og tale pænt.

- Det er vigtigt, at vi forhandler, og at bør- nene har det rart samtidig med, at vi stiller krav til dem. Min eneste sanktion er at sige: Jeg kan ikke snakke med dig, når du er sådan; du bliver nødt til at gå hjem. Men jeg skal vise, at skolen ikke svigter dem. Jeg skal være klar til at tage imod dem dagen efter, mener Martin Liebermann, som er en af de tre nye lærere på Bakkeskolen.

Det er ham, der spiller dart med Tobias, når klimaet i klassen koger over. Af og til må han også forklare resten af klassen, hvorfor børnene fra Erritsøhus får lov til mere end de andre.

- Jeg forklarer dem, at det også skal være lidt hyggeligt, når man ikke har sin mor og far. Hvis man er blevet svigtet, er det vigtigt at have en hverdag så tæt på det normale som muligt. Og når børn har rigtig ondt i li-

vet, kan vi ikke få dem til at lave noget.

Hvis klasselæreren siger: Nu skal vi bøje udsagnsord, og Tobias ikke gider, går jeg ind og forhandler. Så bøjer vi udsagnsord i 15 minutter, og bagefter går vi ud og spiller dart, siger Martin Liebermann.

Han følger tre af børnene fra Erritsøhus, og i øjeblikket er det Tobias, han har flest timer med. Når han er klassen sammen med Tobias, sidder han lige ved siden af ham, så de kan tale sammen undervejs.

- Jeg går også rundt og hjælper de andre, men jeg går ikke for langt væk fra Tobias, for så svigter jeg ham. I starten tænkte vi, at vi kunne være en ekstra ressource, som kunne hjælpe læreren og ligefrem tage over i undervisningen. Men det kan ikke lade sig gøre, siger Martin Liebermann.

Det er helt bevidst, at børnene fra Er- ritsøhus går i klasse med de andre børn frem for at have en klasse for sig selv. Ene- timerne skal ikke tage over.

- Så ender det i den børnehjemsklasse, vi

Socialpædagogen

(17)

gerne vil undgår. I en børnehjemsklasse ser de kun hinanden. Så glemmer de, at de er specielle og tror, at det er helt normalt at sige luk røven til hinanden. I en lille gruppe flytter normalitetsbegrebet. Pludselig er det i orden, at alle står og ryger. I en almindelige klasse ser de det normale, forklarer Martin Liebermann.

Af og til ville han ønske, at han var lærer, pædagog og psykolog i én person. Men ud- over sine 10 års undervisningserfaring er hans eneste kompetence i forhold til udsatte børn og unge et kort kursus i special- pædagogik.

Nødvendigt at samarbejde Børnene bor på Erritsøhus, fordi deres familier ikke fungerer. De har svært ved at klare sig socialt. Men Erritsøhus er ikke et behandlingssted, og samarbejdet med Bak- keskolen er ikke for børn med tunge ind- læringsproblemer eller psykiske lidelser.

Det er et projekt for børn, som godt kan klare sig i folkeskolen, hvis de får nogle gode arbejdsvaner. Det kræver til gengæld, at lærerne og pædagogerne samarbejder. Og helst tæt.

- Jeg laver lige så meget lærerarbejde som socialt arbejde. Hvis jeg skal have en dag- ligdag med Tobias, skal jeg vide, hvordan han har det, så jeg ikke kommer til at træ- de på ham, siger Martin Liebermann.

Med mellemrum mødes både lærere og pædagoger med forvaltningen og foræl- drene. Og pædagoger og lærere er faktisk i

daglig kontakt med hinanden. Hvis ikke de taler, så mailer de sammen.

- Så har vi bedre muligheder for at gribe ind og løse konflikter eller problemer sammen med skolen. Og i jo højere grad bør- nene hører til kun én skole, jo lettere er det at sende en pædagog med skolebussen. Så har vi tid til at aflevere ordentligt og for- tælle læreren om de ting, der er sket i weekenden, siger forstander Inger Selig- mann.

For nogle af børnene bliver Bakkeskolen endnu et midlertidigt ophold i et liv med flere mellemlandinger. Men set fra for- standerens skrivebord, giver det ikke grund til bekymring:

- De har slet ikke den sygdomsfrekvens som før. Desuden giver det en tryghed, at de har hinanden i skolen. Vi har fået bedre muligheder for at vurdere behovet for støt- te, fordi vi har koblet skolen på børnenes udvikling. Samtidig har de andre børns for- ældre en sikkerhed for, at vores børn ikke kommer ind og vælter klassen, mener hun.

Tobias Karlsson og Heidi Kristensen kender begge følelsen af at være “en af dem oppe fra Erritsøhus”. De har også oplevet, at de andre børn i klassen ikke må gå sammen med dem for deres forældre. Men de vil hellere gå på Bakkeskolen end have lærere til at undervise dem på pensionen.

Og når det kommer til stykket er det meget rart at kunne læne sig op ad hinanden og ikke være den eneste på Bakkeskolen, som er anbragt udenfor hjemmet.

- Vi får mere ud af undervisningen sådan her, mener Tobias. Og Heidi tilføjer:

- Vi kan høre tingene otte gange, hvis vi har brug for det. Det kan man ikke i en al- mindelig skole.

Samarbejdet mellem Bakkeskolen og Er- ritsøhus skal evalueres, når skoleåret er omme. Men både lærere og pædagoger forventer, at det fortsætter.

Socialpædagogen

Pengene følger børnene - TJEK

Så længe børnene bor på Erritsøhus, har Fredericia kommune ansvaret for, at børnene kommer i skole eller får anden form for undervisning. I dette tilfælde har Fredericia kommune så lavet et særligt tilbud på Bakkeskolen til børnene fra Erritsøhus.

Det er de kommuner, børnene kommer fra, som betaler undervisningen.

Undervisningen på Bakkeskolen ko- ster i store træk det samme, som kommunerne før betalte, men fuldmægtig Aase Kjølhede i Vejle Amt siger, at det godt kan blive lidt dyrere. Skoleordnin- gen skal nemlig skrues sådan sammen, at der er luft nok i budgettet til, at det løber rundt med tomme stole. Der skal være plads til, at et barn bliver taget hjem undervejs.

Tobias Karlsson er tilfreds med, at der er aftaler.

(18)

Af Kurt Ladefoged

I 1954 indsynger Elvis Presley “That’s All Right Mama”, SAS åbner som det første luftfartssel- skab direkte flyvninger til USA via Nordpolen, de første mejetærskere kommer til Danmark og ergo- og fysioterapeuterne får som nogle af de første herhjemme en kollektiv pensionsordning.

Alt det kan man læse i den jubilæumsbog, Pensionskassernes Administration (PKA) har udgivet i anledning af 50 året for de første pensionsordninger indgået via overenskomst.

Hermed var grundlaget for arbejdsmarkeds- pensionerne lagt.

Nu består administrationsfællesskabet af otte pensionskasser. Den sidste der kom til var socialrådgivernes og socialpædagogernes fæl- les pensionskasse i 1976. I alt administrerer PKA pensionsordninger for 200.000 medlemmer og forvalter en formue på 80 milliarder kroner.

Usikre udgifter

Amtsrådsforeningens nuværende formand og formand for PKA’s bestyrelse Kristian Ebbens- gaard fortæller i bogen, at arbejdsmarkeds- pensionerne fik deres start i 1950’erne, fordi den traditionelle tjenestemandsansættelse var på vej ud af den offentlige sektor til fordel for overenskomstansættelse:

- Tjenestemændene skulle efter traditionen være mere tro mod deres arbejdsplads end deres overenskomstansatte kolleger. De måtte for eksempel ikke strejke. Til gengæld fik de blandt andet nogle gode livslange pensioner.

- Men det var en ordning med indbyggede problemer, fortsætter Kristian Ebbensgaard:

- Her havde man nemlig forpligtelser på et helt andet tidspunkt end ansættelsesforholdet - faktisk langt ud over det. Det var et styrings- mæssigt problem, at man hvert år på budgettet måtte afsætte penge til folk, der måske for længst var gået på pension. Man vidste ikke.

hvor længe forpligtelsen varede og de usikre regninger kunne kun sendes videre til borgerne i form af skatter.

- Da arbejdsgiverne og arbejdstagerne på det offentlige område enedes om at afskaffe tje- nestemandsordningen for en række af de ansatte, lagde man i virkeligheden grundstenen til den markante udbredelse af de danske ar- bejdsmarkedspensioner.

Kristen Ebbensgaard fortæller videre, at det var for at give tjenestemændene et ordentligt alternativ til tjenestemandspensionerne, at man indførte de kollektive arbejdsmarkeds- pensioner:

- Ordningerne er siden blevet udbygget, bå- de når det gælder bidragene, og når det gælder ydelsesstrukturen. I dag er overenskoms- tansættelse og dermed også overenskomstaf- talte pensionsordninger dominerende på det offentlige arbejdsmarked, konstaterer Kristen Ebbensgaard.

Ansatte slog sig i tøjret

SL’s formand og næstformand i Pensionskas- sen for Socialrådgivere og Socialpædagoger, Kirsten Nissen, bidrager også til bogen og for- tæller blandt andet om, at det i starten kneb med at få alle kolleger til at indse det fornufti- ge i at være omfattet af en pensionsordning.

Kirstens historie går tilbage til 1977, da ar- bejdede man på at få de ansatte på narkobe- handlingscenteret i Århus omfattet af en over-

enskomst - herunder en pensionsordning. Det lykkedes at få overenskomsten forhandlet hjem inklusive en pensionsordning. Men hermed var problemerne ikke forbi.

Her var det ikke arbejdsgiverne, der udgjor- de problemet, men derimod kollegerne. De var bange for at gå ned i løn, for lønnen hos narkomedarbejderne i Århus var højere end på landsplan. Kirsten Nissen måtte derfor udøve al den solidaritetsretorik, hun var blevet indpodet med gennem mange år som fagligt aktiv for at få kollegerne til at indse, at man sammen står stærkest - også når det gæl- der pensionsspørgsmål.

I løbet af 1980’erne og 90’erne blev ydelserne i pensionskassen forbedret og modernise- ret, og bogen konstaterer, at der i dag næppe er mange af Kirsten Nissens medlemmer, der ikke har indset værdien af pensionskassen:

- For os har den kollektive og solidariske dækning høj prioritet. Den skaber værdi for os. Der er en dyb forståelse for dette i med- lemskredsen. Det er det, der er unikt ved vores ordning. Som bestyrelsesmedlem er det utrolig spændende at være med til at præge pen- sionskassens udvikling. At finde balancen, såvel når vi træffer beslutninger om investe- ringer, og når vi tilrettelægger ydelserne, for- tæller Kirsten Nissen.

PKA’s jubilæum markeres med jubilæums- konference den 18. maj hos Bojesen på Axel- borg i København.

PKA’s jubilæumsbog “Pensioner på arbejde”

kan ses på www.pka.dk

Pensioner på arbejde i 50 år

I 1954 blev de første spæde skridt til Pensionskassernes Administration (PKA) taget, da fysio- og ergotera- peuterne fik forhandlet en pensions- ordning igennem med sygehusejerne

Socialpædagogen

(19)

Socialpædagogen

- Jeg må desværre konstatere, at det lykkedes for arbejdsgiverne at løbe fra den aftale, vi indgik i forbindelse med OK 02. Afta- len har skabt en helt ny lønprofil for SL’s medlemmer. Men for medarbejdere, der var ansat den 31. marts 2003, er det ikke sikkert, at de får glæde af den nye lønpro- fil.

Det siger forbundsformand Kirsten Nis- sen, efter at voldgiftsrettens opmand, høje- steretsdommer Poul Sørensen, lige før

påske besluttede at frifinde arbejdsgiverne ved den voldgiftssag om fortolkning af overenskomstaftalen fra 2002, som SL og flere andre forbund havde anlagt mod dem.

SL havde ved OK 02 aftalt en række grundlønsforbedringer for blandt andet ledere, mellemledere og assistenter, der in- debar, at en række centralt fastsatte tillæg blev omvekslet til løntrin. Det blev også udtrykkelig fastslået i forliget, at der ikke måtte ske modregning i lokalt fastsatte til- læg eller løntrin. Ændringerne skulle være trådt i kraft den 1. april 2003.

Få store lønstigninger

Men da lokale amtslige forvaltninger begyndte at regne på resultatet, fandt de, at

Hvad siger regnereglen?

I den regneregel, som arbejdsgiverne - og opmanden - mener har forrang for den konkrete aftale om grundlønsforbedringer, som SL har indgået, lyder teksten:

“Ved grundlønsforbedringer med fuldt gennemslag rykkes alle op i et højere løntrin. Hvis kva- lifikations- og funktionsløn til en person decentralt er givet som oprykning til et højere løntrin, kan lønforhøjelsen i stedet for oprykning til højere løntrin gives som et pensionsgivende tillæg svarende til forskelle mellem gammel og ny grundløn. Alle centralt aftalte tillæg bevares. Alle decentralt aftalte tillæg bevares i overensstemmelse med decentralt aftalte aftaler herom. Der fo- retages modregning i udligningstillæg, med mindre andet er aftalt, herunder om der konkret skal tages stilling for den enkelte ansatte.”

Det fremgår af regnereglen, at man kan vælge den nævnte model - ikke at man skal. Derfor kan den enkelte arbejdsgiver også vælge at anvende den model, som SL mener er aftalt, nemlig at grundlønsforbedringerne sker i form af tillæggelse af løntrin.

Arbejdsgiverne fik lov til at løbe

fra aftale

Opmandens tilkendegivelse i den faglige voldgift om ud- møntningen af grundløns- forbedringer gik imod SL.

Centrale og lokale forhand- linger mellem arbejdsgiverne og SL skal nu forsøge at udrede trådene

Af Kurt Ladefoged Foto Vibeke Toft

Kirsten Nissen ønsker større velvilje fra amternes side.

(20)

Det lykkedes arbejdsgiverne at overbevise opmanden om, at aftalen med SL var blev for dyr

Af Kurt Ladefoged

Indledningsvis fastslår opmanden, at parterne har indgået aftalen ud fra hver sin indbyrdes modstridende opfattelse af, hvad der var aftalt. At begge parter med andre ord handlede i god tro.

De såkaldte regneregler aftalt mellem arbejdsgiverne og KTO, og som blev afgøren- de for sagen, var ikke på nogen måde nævnt i protokollen og dermed i den endelige aftale.

Herefter kommer opmanden ind på, om den aftale, der blev indgået mellem SL og arbejdsgiverne er omfattet af regnereglerne - og hvor aftalen i givet fald fraviger fra regnereglerne. Opmanden mener, at regnereglerne grundlæggende er gældende for begge parter, uanset om det er nævnt i aftaleteksten eller ej.

Selv om parterne var enige om, at de kunne fraveget regnereglerne, anfører opmanden, at det var SL, der skulle bevise, at der var indgået en aftale om fravigelse.

SL’s advokat under sagen, Steen Leon- hardt Frederiksen, siger, at det så vidt vides er første gang, at regnereglerne er blevet anvendt på den måde, at de gælder, uden at det er aftalt direkte ved det enkelte for-

19

Socialpædagogen

Opmandens begrundelse

Voldgift på nettet – Se de seneste opdateringer om voldgiftskendelsen på www.sl.dk/voldgift

Noter

SL god til Ny Løn

Lønforhandlinger er blevet individuelle, og de gode forhandlere kan aflæses i statistikken. Personer, der arbejder med handicappede eller beskæftiger sig med offentlige ydelser og afgifter har fået de største lønforhøjelser inden for de seneste 5 år. Lektor Dorthe Pe- dersen, Handelshøjskolen i Køben- havn, peger på Ny Løn som årsag til, at disse grupper skiller sig ud - de var nemlig nogle af de første,

der kom med i ordningen. Hun frem- hæver socialpædagogerne som nogle, der har vist sig at være ekstra gode til at forhandle sig til tillæg. Avisen brin- ger en oversigt over lønstatistik fordelt på faggrupper.

Kilde: JP Job&Karriere, forsiden den 14. april.

det specielt for en række forstandere og le- deres vedkommende ville blive alt for dyrt.

Mange steder har man nemlig i forvejen givet ledere - og for den sags skyld også mellemledere og assistenter - kvalifikationsløn og funktionsløn (Ny løn) i form af løntrin.

Og da løntrinnene er dyrere på de øver- ste trin, ville det i nogle tilfælde give specielt forstandere og ledere meget markante lønstigninger, når de centralt aftalte løn- trin skulle lægges oven i de allerede lokalt aftalte løntrin.

- Vi tilbød arbejdsgiverne, at vi ville være villige til at se på de tilfælde, hvor aftalen fik helt utilsigtede konsekvenser. Men det afviste arbejdsgiverne at være med til. De ville udmønte aftalen efter deres egen fortolkning, og resultatet er blevet, at tusinder af medlemmer kun delvist har fået regule- ret deres løn, siger Kirsten Nissen.

Regneregel fraveget

Under voldgiftssagen påberåbte arbejdsgiverne sig, at de kunne vælge denne model, fordi den fremgår af en regneregel aftalt mellem dem og lønmodtagernes forhand- lingsfællesskab KTO.

- Denne regneregel kender vi godt. Og

den havde vi aftalt at ville fravige, fordi vi lavede en aftale, som vi selv var med til at finansiere. Og dermed skulle reglen ikke gælde, siger Kirsten Nissen.

- I 1999 lavede vi nøjagtig den samme aftale, da vi løftede assistenternes grundløn fra 18 til 19. Der lavede vi også en aftale med fuldt gennemslag - det vil sige, at alle skulle stige op igennem systemet. Men dengang var aftalen ikke så dyr.

- Nu her 2002 lavede vi grundlønsforbed- ringerne efter samme model. Og vi finansi- erer en stor del af forbedringerne selv ved at omveksle centralt aftalte tillæg til løn- trin. Alligevel løber arbejdsgiverne fra aftalen, fordi nogle få ledere får relativt store lønforbedringer. Jeg synes, det er sørgeligt, at arbejdsgiverne ikke ville være med til at forhandle en løsning igennem i disse tilfælde, men i stedet forkaster hele aftalen, siger Kirsten Nissen.

- Jeg synes, det er trist, at vi skal have et sådant forhandlingsklima med forhand- lingsafdelingen, mens vi på andre områder har et glimrende samarbejde med Amts- rådsforeningen, når det gælder for eksempel sociale problemområder og den kommunale opgavefordeling.

- Derfor vil jeg også gerne appellere til de lokale amter om, at de store ord og den ros, socialpædagoger i andre sammenhænge er genstand for, også omsættes til større velvilje og kommer til udtryk, når man sidder ved forhandlingsbordet og aftalen skal føres ud i livet, siger Kirsten Nissen.

Forhandlinger indledt

Opmandens tilkendegivelse løser nemlig ikke en række praktiske og tekniske problemer med hensyn til, hvordan aftalen nu helt konkret skal udmøntes.

Der er blandt andet et problem med, at medarbejdere, der var ansat i en stilling den 31. marts 2003 kan risikere at blive af- lønnet dårligere end medarbejder, ansat efter 1 .april, selv om de har samme anci- ennitet og kvalifikationer. Særligt for assistenter, der har et lønforløb med automa- tiske stigninger efter seks og 10 års ancien- nitet, kan regnereglerne give problemer.

Derfor har SL indledt forhandlinger med de kommunale arbejdsgivere for at forsøge at aftale nogle centrale retningslinjer, som de SL’s amtskredse og de lokale amter og kommuner kan forhandle efter.