Lidt intro

Lidt intro

• Tak

• IKKE en evaluering, men nysgerrig undersøgelse af hvad der er på spil i den type af socialt arbejde mhp give viden til studerende, udforske en særlig variant af socialt /

socialpædagogisk arbejde

• Hvor er vi henne i forløbet:

• Observationer (”Obser-views”)

• Analyse

• Foreløbig tilbagemelding til jer: ”Hvad er det boligsociale arbejdes DNA…?”

• Analyse

• Rapport

• Undervisningsmateriale

• Evt videre undersøgelse i et deltager perspektiv ”Hvad siger jeres børn/unge/borgere?” (måske 2020/2021)

Det boligsociale arbejdes DNA

Jens og Morten

Det boligsociale arbejde set i lyset af klassisk

professionsforståelser

• Klassisk forståelse: Afgrænset felt /monopol, formel uddannelse som legitim adgang (også ifht brugerne), særlig viden, tydelig institutionel ramme, neutralitet/distance (fx Hansen 2010)

• Her udfordres de boligsociale medarbejdere:

• Samarbejde med professioner som ofte definerer sig med tydelig afgrænsning. Hvad er det vi kan som de andre ikke kan (eller ikke har monopol på)

• Ifht brugerne: ”hvor kommer I fra?” –” får I løn for det?” – professionen og institutionen kan ikke bruges til en umiddelbar identifikation og for-forståelse (i modsætning til fx lærer/skole – socialrådgiver/forvaltning –

pædagog/klub osv)

• Kræver oversættelsesarbejde. Skubber personen forrest (hvorfor skal jeg det – fordi jeg siger det???). Kan skabe usikkerhed – legitimitet/autoritet i kraft af formel rolle vs legitimitet/autoritet i kraft det vi har sammen

• Involvering vs distance: Personen står forrest – det xxx før det er boligsocial medarbejder, ikke en ansat med fast åbningstid (kontakt på mange tidspunkter (sms’ midt om natten…), brug af sig selv og egne erfaringer

• Utydelig institutionel ramme: Hvor kommer I fra (Fællessekretariatet…??), Åben hvornår, hvem møder ind?

Kommer de? (de frivillige, brugerne osv)

Det boligsociale arbejde

set i lyset af nyere forståelser af professionalisme

• Flytter fokus fra det formelle til det indholdsmæssige

• Her defineres man ikke primært i kraft af den formelle professionalitet, men fx igennem teamsamarbejde bestående af forskellige professioner og fagligheder, fleksibilitet, tværgående problemløsning, flydende arbejdsopgaver, løbende kvalificering etc.

• Professionalisme i kraft af fx samskabelse, innovationskompetence, tillid, nysgerrighed, dialog, sansning, åbenhed, samarbejde mv (fx Zeitler 2016)

• Hele tiden forhandling (om fx opgaven/indhold):

• med hinanden (hvem tar den)

• med brugerne (vil jeg det, kan jeg det, kan du selv osv)

• med samarbejdspartnere (er det mig der skal låse op til en glemt skoletaske, kommer der nogen i dag, kan hun være med selv om ikke bor i afdelingen, er det vores eller jeres opgave osv)

Vi vil noget, men er (også) nødt til at gøre noget andet…..

Krydspres og styringslogikker (Moos 2013):

• Offentlighedslogik: Forhandling med /relationer med borgerne/brugerne mhp fælles forståelse

• Professionel logik: De professionelle kompetence, muligheder, rettigheder

• Etisk logik: Bedst for brugeren/borgeren og muligheden for at forfølge dette

• Bureaukratisk logik: Oppefra styring og planlægning – beskrevne standarder/mål

• vi skal have udfyldt de spørgeskemaer – andet må vige

• kun mulighed for betaling til de der bor i den ”rigtige” afdeling

• kun bestemte typer af lommepengejob, selvom der måske kunne være god ræson i andre ud fra det som nu er hensigten med ordningen

• Markedsorienteret logik: Effektivitet, konkurrence

• krav om opfyldelse måltal fx brandkadetter, bevillinger

Indefra

Udfordringer til den

boligsociale medarbejders DNA

Oppefra

Nedefra

Udfordringer:

Personen står i front – rollen i kraft af institutionel og formel roller er svag(ere) Sårbarhed

Stiller krav til:

Relationskompetence

Tiltro til egen formåen Integritet Foretagsomhed – handling

Fra download til performe

Udfordringer

Svag institutionel ramme/legitimitet/autoritet Bureaukratiske/bevillingsmæssige krav

Ikke klare rollefordelinger (må opfindes i situationen)

Dagsordner kommer udefra

Stiller krav til

Håndtere systemkrav i en ikke-institutionel ramme

Mgl på ”best practice” – hver situation er ny Fra download til performe

Udfordringer

Legitimitet og tillid fra borgerne

Svag institutionel ramme – det er dig jeg skal tro på – ikke inst…(personbåret)

Autoritet i kraft relationen – dvs brugeren giver autoriteten….

Stiller krav til

Professionel rolle i kraft af tillid og relation Relationskompetent – vedholdenhed

Jf Andersen, K.L. 2018

Det boligsociale arbejde

set i lyset af Tillid jf. Janne Seemann 2013

• Tillid bliver vigtigt når der er udfordringer indbygget i bolig socialt arbejde.

• Tillid bliver centralt når der er mange forskellige samarbejdsparter

• Tillid som styringsværktøj i tværgående sammenhænge

• Retter sig mod at udvikle fælles normer. Her kommer det personlige element til at spille en rolle.

• Gensidighed og solidaritet (eks. Fælles interesser. At skabe gode udenoms arealer i bolig områder)

• Fleksibilitet og konfliktløsning (eks. Vi gør noget for hinanden. Lave mulighed for at børn og unge også kan/vil bruge fælles beboerhus)

• Tillid bliver hermed noget der bevidst arbejdes med i professionel øje med.

• Her bliver de personlige relationer vigtige.

Det boligsociale arbejde

set i lyset af Tillid jf. Janne Seemann 2013

kendskab til hinanden(At sørge for at omtale et arrangement for beboer bestyrelsesformand i forbifarten. BUM)

• Institutionelt baseret tillid: Bygger på regler og omdømme. (Her kan nævnes Game som ”institution” der har et positivt omdømme og kan bruges til at supplere eller ”aflaste” i pressede situationer. (Gadehjørnet - hvor ingen frivillige var mødt op))

• Forståelses baseret tillid: Bygger på at parterne har samme opfattelse af relevante forhold, og at parterne kender hinanden. (Mit bud kan være, at I forbindelse med demonstrationer i bl.a. Ellekonebakke, blev der haste indkaldt til møder mellem flere (meget)forskellige parter)

• Identifikationsbaseret tillid: Bygger på at parterne på flere områder har fælles normer og værdier og i et vist omfang fælles identitet. (Medarbejder gruppen virker i mange henseender som at de handler intuitivt i deres samarbejde. Er det måske denne tillids form der arbejdes med i forhold til børn og unge deltagerne?? – til diskussion og analyse!)

Fordringer til det boligsociale arbejdes DNA…

• Tillid

• Vedholdenhed

• Forhandling

• Integritet (incl passe på sig selv….)

• Mgl på ”best practice” – hver situation er ny

• Foretagsomhed (stærkt handlingsaspekt)

• Relationsprofessionalisme

• Koordinerende ekspertice

• Fra download til prototyping

• Hansen, S.J: 2010: Professionelle i velfærdsstaten. Hans Reitzels Forlag

• Moos, L.: 2013: Styringslogikker, in Aabro, C. og Olsen, S.G. (red.): Individ institution og samfund. Billesø & Baltzer

• Zeitler, U. 2016: Ny professionalisme – samskabelse som vej til et bæredygtigt samfund. Akademisk Forlag

• Andersen, K. L.: 2018: Ledelse og autoritet, in Helth, P (red.): Lederskabelse – det personlige lederskab. Samfundslitteratur

• Buus, L.G. 2013: Samarbejde på tværs af professioner, institutioner og sektorer, in Aabro, C. og Olsen, S.G. (red.): Individ institution og samfund. Billesø & Baltzer

• Seeman, J.: Unge i organisatorisk grænseland Udenfor nummer 27, 2013.

• Stikord til forløb: Professionsforståelser ->tillidsfordringer – Ny professionsforståelse - >fordringer til DNA

• Styringslogik ->ny profforståelse ->fordringer til DNA

Hjort 2006

Tillid…kunne måske suppleres med Lone Grundtvig Buus 2013

• Systemtillid (abstrakt)

• Organisationstillid (fx tillid til institutionen som fænomen – har jeg fx tillid til skolen som sådan)

• Professionstillid (fx tillid til professionen som

fænomen – har jeg tillid til fx socialrådgivere som sådan..))

• Personafhængig tillid

• Persontillid (tillid til socialrådgiveren Dorte)

• Selvtillid (tillid til egen faglig formåen og position)

Professionalisering kan (…..) forstås både som professionsdannelse,

privilegieforsvar og grænsekampe mellem faggrupper om formelle kompetencer, og som udvikling af professionalisme, forstået som reelle kompetencer til at

arbejde, så klienternes interesser varetages bedst muligt (Hjort 2006)

Extra slides herfra –

gemmes evt til rapport