• Ingen resultater fundet

Mental sundhed og unge i udskolingen

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Mental sundhed og unge i udskolingen"

Copied!
7
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Mental sundhed og unge i udskolingen

Kristina Højgaard

FoU-dag v. sygeplejerskeuddannelsen Professionshøjskolen UCN

(2)

Baggrund for arbejdet med mental sundhed og unge

• Forekomsten af mentale sundhedsproblematikker, blandt unge, er stigende i de nordiske lande (1)

• En lang række undersøgelser dokumenterer systematisk en negativ udvikling i Danmark over de

seneste to årtier, og mentale sundhedsproblemer ses nu hos hver 5. unge med negativ betydning for udvikling, læring og socialt fællesskab (2-7)

• Aalborg Kommune har et særligt pejlemærke for mental sundhed i deres sundhedspolitik, og fremme af mental sundhed for børn og unge er udnævnt til prioriteret fokus i år 2018-2019

• Aalborg Kommune vil gerne styrke indsatsen omkring mental sundhed for unge og have kendskab til:

• hvad kommunen gør, men også hvad de ikke gør

• hvad der har effekt, men også hvad der ikke har effekt

2

(3)

August 2018

Indsamling af data Bearbejdning af data Rapportskrivning

December 2018

Bidrag til fondsansøgning

Systematisk litteratursøgning

Bearbejdning af søgeresultat Udarbejdelse af artikel

Marts 2020

Tilbage på UCN

Marts 2019

(4)

4

Resultat af kortlægningsrapport

• 56 identificerede indsatser

• Indsatserne fordeler sig indenfor fem fokusområder:

trivsel, personlig udvikling, angst, medier, krop/seksualitet

• Indsatserne spænder på tværs af skole-, sundheds- og kultur-, familie- og beskæftigelsesforvaltningen

• 18 ud af 56 indsatser er obligatorisk for ALLE unge

• Indsatserne er meget forskelligt funderet

• Indsatserne evalueres meget forskelligt

10/14/2022

Kortlægningsrapporten kan hentes via:

- https://www.aalborg.dk/usercontrols/AalborgKommune/Referater/Pdf.aspx?pdfnavn=19912080-20069379-1.pdf&type=bilag&pdfid=1 05336

- https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/293292058/KORTL_GNINGSRAPPORTEN_10_jan_2019.pdf - https://www.ucviden.dk/admin/files/62150674/KORTL_GNINGSRAPPORTEN.pdf

(5)

Igangværende arbejde med et realist review

• Én af de obligatoriske indsatser for alle unge i udskolingen, er indsatsen som trivselsperson

• Alle 48 skoler i Aalborg Kommune har en trivselsperson ansat

• Der er en funktionsbeskrivelse for indsatsen, den er dog ikke udførlig, hvorfor hver skole individuelt tilrettelægger store dele af arbejdet

• Det realistiske review skal være med til at afdække, hvad der gøres internationalt, hvad der har effekt, for hvem, under hvilke betingelser og i hvilken kontekst

• Der er søgt i 19 databaser

Wellbeing

Coordinators at Schools A study to develop

and qualify the intervention in a Da

nish context: a realist review

UN DE R UD AR

BEJD ELS

(6)

Aalborg Kommune:

En systematisk kortlægning til fremtidig brug

Dokumenteret viden om funktionen som trivselsperson

Aalborg Universitet:

Viden genereret til fremtidig forskning

Publikationer

Professionshøjskolen UCN:

Metodemæssige kvalifikationer

Viden som kan bidrage ind i blandt andet undervisningen i folkesundhed

Publikationer

6

Udbyttet af samarbejdet for de tre organisationer

Aalborg Kommune

Aalborg Universitet Professionshøjskolen

UCN

Udnyttelse af hinandens kompetencer indenfor:

- Forskning

- Praksissamarbejde - Undervisning

- Udvikling

- Nytænkning, etc.

(7)

Referencer

1. Nordic Centre for Welfare and Social Issues. In Focus: Mental Health among Young People. Stockholm; 2016 2. Sundhedsstyrelsen. Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige – bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed.

København; 2011

3. Ottosen MH, Andreasen AG, Dahl KM, Hestbæk A-D, Lausten M, Rayce SB. Børn og unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2018. København K; 2018

4. Bendtsen P, Mikkelsen SS, TolstrupJS. Ungdomsprofilen 2014. Sundhedsadfærd, helbred og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser. København K; 2015

5. Due P, Diderichsen F, Meilstrup C, Nordentoft M, Obel C, Andbæk A. Børn og Unges Mentale Helbred.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Med psykisk sårbarhed eller mental/psykisk mistrivsel forstås, at den unge ud fra en mental helbredsdimension ikke betragtes som syg (dvs. at der ikke er nogen klinisk

Gruppelederen fandt at den særlige kobling mellem fysiske øvelser og det at arbejde med følelser/mental sundhed gav rigtig god mening. Det er nogles oplevelse at efter mødegang 3,

Lærerne synes imidlertid ikke altid at være tilstrækkeligt opmærksomme på hans behov for hjælp og på hans psykiske vanskeligheder, hvorfor Ikthar kan savne støtte til sin trivsel

¶KHDOWK\PLQGHGQHVV¶RJ¶PLQGFXUH¶RJUHGHJ¡UIRUHQU NNH NDUDNWHULVWLNDRJGRNXPHQWHUHGHHIIHNWHUDIQXWLGLJHEXGGKLV WLVNSV\NRORJLVN HOOHU PHGLWDWLYW LQVSLUHUHGH SUDNWLVHULQJHU DI PLQGIXOQHVV

I det faglige oplæg præsenteres ni udvalgte temaer og inden for hvert tema beskrives udfordringer og anbefalinger til bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med

Vi skal fremover også have fokus på at fremme trivsel og mental sundhed, forebygge psykiske lidelser og gennem en tidligere indsats undgå forværring af psykiske lidelser.. •

Som vist i Figur 1 forventes det, at det gode samarbejde, på lang sigt, bidrager til at øge livskvalitet, trivsel og mental sundhed blandt børn og unge ved at sikre en mere lige

I tabel 6.2.2 er den relative risiko for at komme i arbejde eller i uddannelse blandt personer der er arbejdsløse, på dagpenge eller på kontanthjælp med dårlig mental sundhed