- en konkret guide til dig som underviser
FORMATIV FEEDBACK
Forord.
Denne guide er et resultat af et internt finansieret udviklingsprojekt i efteråret 2017 og foråret 2018. Det tidligere EAL ønskede at sætte fokus på formativ feedback, som koblede sig til EAL’s delstrategi for læring. Camilla Sandemann fra afdeling Salg, markedsføring og
forretningsudvikling har været projektleder og forfatter på denne guide. Projektdeltagerne, fra samme afdeling, Lone Taklo, Helle Smith, Pierre Vassard og Hans Jørgen Kristensen, har været med til at researche rapporter fra grundskole- til universitetsniveau, udviklet
forberedelsesskabeloner og afprøvet feedback-aktiviteterne.
Formålet med denne guide er, at alle undervisere styrker og systematiserer formativ feedback i deres undervisning, og videregiver denne praksis til de studerende i peer-to-peer feedback og self-asssessment. Indholdet i denne guide er derfor praksisnært og håndgribeligt, og du får derfor ikke en lang teoretisk udredning af formativ feedback som forskningsfelt.
Med denne guide håber vi derfor at præsentere best-practice fra vores projekt - så du som underviser kan begynde at implementere formativ feedback i din undervisning fra i morgen og dermed være med til at skabe en formativ feedback-kultur.
Kontakt:
Lektor og projektleder Camilla Sandemann casa@ucl.dk Tlf. 6543 4687
INDHOLD
Fokus på læring og dannelse Formativ vs. summativ feedback
Synlig læring:
Feed Up Feed Back Feed Forward
Feedback-kompetencer hos underviseren:
EAL’s værdier Feedback mindset Feedback reglement Growth mindset
Rammesætning for feedback Skabelon til formativ feedback
De studerendes involvering i feedback:
Peer-to-peer feedback Self-assessment feedback
Varianter af formativ feedback aktiviteter:
ONLINE - Peergrade.io OFFLINE
Skriftlig vs. mundtlig produkt
Tilrettelæggelse af peer-to-peer feedback aktivitet:
Skabelon 1 Skabelon 2
Tilrettelæggelse af self-assessment feedback aktivitet:
Skabelon 3
Systematik i et undervisningsforløb:
Trin 1 - Underviseren er rollemodel Trin 2 - Introduktion til peer-to-peer Trin 3 - Introduktion til self-assessment Ressourcer
Studieaktivitetsmodellen
Tips og tricks fra kolleger
Fokus på læring og dannelse.
Forestil dig, at du som underviser ingen feedback fik fra din leder, dine kolleger og dine studerende. Forestil dig, at du fik en karakter til din årlige MUS-samtale, men at din leder ikke ønskede at kommentere på denne karakter. Ville du på dette grundlag være i stand til at vurdere din egen læringsproces og dermed din effekt som underviser og kollega? Eller forestil dig et fodboldhold, hvor du selv er fodboldspiller. Hvordan kan du forbedre dit fodboldspil, hvis din eneste navigation er måltavlens resultat, når kampen er slut?
Der er utallige indgangsvinkler til læring og feedback, men den fælles pointe er, at vi som mennesker lærer bedre, når vi får løbende feedback fra andre end os selv. Hele projektets omdrejningspunkt har været, hvordan vi på EAL kan styrke en feedback-kultur.
Teori, litteratur og erfaringsprojekter vidner om, at for at få succes med formativ feedback, så skal underviserne være rollemodeller, for at de næste faser kan implementeres, peer-to-peer og selv-evaluering.
Denne formative feedback guide kan være med til at skabe rammerne for, hvordan vi giver feedback på EAL. Vi får mulighed for at sende vores studerende videre i erhvervslivet med erfaring i at give og modtage feedback. Der er derfor grobund for læring, dannelse og reflekterede
kandidater.
Formativ vs. summativ evaluering.
Som undervisere har vi en tradition for at vurdere de studerende til eksamen og give dem en karakter for deres præstation, dvs. en summativ feedback på deres opnåede læring i ét fag eller for et afgrænset tværfagligt forløb. Når vi arbejder med formativ feedback, så vurderer vi deres læring løbende, både i processen og med afstand til læringsmålene, om det er viden, færdigheder eller kompetencer.
Overordnet set, så ønsker man at rette fokus væk fra en test-kultur og frem mod en læringskultur. Det er samme fokus, man har i den pædagogiske metode, at læreprocessen er en iterativ proces, hvor den studerende konstruerer og re-konstruerer sin viden og færdigheder.
Man kan betragte den formative feedback som et værktøj til at sikre, at de studerende ikke forbliver i akkomodation for længe, dvs. i den tilstand hvor de studerende har erfaret ny viden, men hvor denne ny viden forstyrrer dem. Forbliver den studerende i akkomodationsfasen for længe, så opstår de-motivationen og den negative spiral. Formativ feedback kan være med til at sikre assimilation, dvs. at de studerende tilpasser og integrerer denne nye viden i deres erfaringsrygsæk. Helt konkret, så hjælper formativ feedback fra underviserne med til, at de studerende får oversat studieordningen til konkrete læringsprodukter, således at kravene til eksamen ikke bliver en gættekonkurrence.
Omvendt, så kræver det, at alle underviserne kan synliggøre disse læringsprodukter eller i hvert fald en palette af mulige oversættelser.
Formativ feedback kan være med til at afmystificere succeskriterierne hos de studerende og ved en systematisk implementering, vil det også øge dialogen mellem underviserne og de studerende.
Synlig læring.
Forestil dig, at du er til køreprøve, og at du dumper. Den motorsagkyndige vil ikke uddybe sin begrundelse, og du er overladt til selv at gætte på, hvilke færdigheder du ikke kunne demonstrere. Du fortæller din kørelærer din oplevelse, men heller ikke her får du konkret feedback på, hvad du skal kunne for at bestå næste køreprøve. Den motorsagkyndige formår ikke at give konkret feedback, og din kørelærer har ikke formået at skabe synlig læring i køretimerne, den formative feedback. Forestil dig nu en kørelærer, som tydeligt kommunikerer proceduren for parallelparkering, hvornår du skal dreje og rette op, at der maks. må være 30 cm til kantstenen. I går i gang med at øve denne procedure, og efter hver parkering får du både feedback på proces og produkt, dvs. hvordan håndterede du selve manøvren (processen), og hvor langt holder du fra kantstenen, og er der difference for for- og baghjul til kantstenen (produkt)? Pointen er, at synlig læring skaber tryghed for både proces- og produktforståelse. Den studerende ved konkret, hvad succeskriterierne er, hvordan man opnår dem, men også instrukser om, hvilket næste trin i processen, der skal rettes fokus mod.
John Hattie er manden bag begrebet, og synlig læring er sporadisk implementeret både i grund- og på ungdomsuddannelserne. De fleste skoler kobler mindset-teorien på. Her er formålet at udvikle et growth mindset, hvor der er forståelse for og accept af, at hjernen er en muskel, og jo mere vi træner den, jo bedre bliver den til det, vi ønsker den skal kunne. IQ er ikke en medfødt uforanderlig størrelse, men i høj grad et produkt af arbejdsindsats og villighed til at lære nyt. Er du blevet nysgerrig på mindset-teori, så er det Carol Dweck, der er kvinden bag mindset-teorien.
Rammerne for synlig læring er struktureret efter feed-up, feedback og feed-forward. Synlig læring kobles med feedback fra underviserne, fra studerende til studerende (peer-to-peer) og til selv-evaluering (self-assessment).
“Effective feedback is the single most powerful tool teachers have to help improve student outcomes”
(J. Hattie)
Feed Up -> Where am I going?
Før vi kan starte en opgave eller case, skal vi som undervisere sikre, at de studerende forstår målet med opgaven. Feed-up handler om at synliggøre proces og produkt. Tænk igen på parallelparkeringen. Der er forskel på, om du som underviser kommer med en bil og fortæller, at bilen skal holde parallelt med kantstenen, eller om du kommer med en klar beskrivelse af den optimale proces samt kravet til produktet. Som underviser må du selv vurdere, fra gang til gang, hvorvidt flipped-learning er en god løsning. I nogle situationer, vil det give mening, at de studerende selv opfinder processen, i andre læringsforløb er det måske knap så hensigtsmæssigt.
Feed-up tager udgangspunkt i Studieordningen, din oversættelse fra læringsmål til emne og indhold og derfra til målopfyldelse. Denne
oversættelse kan sagtens være en synlig proces for de studerende. Du udarbejder en opgave, hvor målet er kommunikeret fra starten. Og dit mål er nødvendigvis ikke, hvad de studerende oplever som mål. Dette er både en kommunikationsproces, samt en respekt for, at de fleste studerende ikke har gået vejen før og derfor måske først når erkendelse, erfaring og refleksion, når opgaven er løst.
Husk, at du kan evaluere din feed-up beskrivelse af proces og produkt med dine studerende - havde du stillet en klar og tydelig opgave? Eller er der forbedringsmuligheder til næste gang?
Feed Back -> How am I going?
Vi giver alle feedback på de studerendes præstationer. God feedback er at kunne formidle objektiv og faktuel feedback til den studerende, som både er på proces - og produktniveau. Hvor tæt er den studerende på det mål, du synliggjorde i opgaven? Hvor hensigtsmæssig er processen for den studerende? Er produktet på niveau, og hvordan kan du oversætte en læringstaksonomi til noget håndgribeligt for den studerende?
Tænk især på metaforen for det halvfulde glas vs. det halvtomme. Feedback har fokus på, hvad den studerende kan, derfor skal du som underviser først og fremmest tage udgangspunkt i det halvfulde glas og beskrive for den studerende, hvilken viden, færdigheder og evt.
kompetencer som den studerende har erhvervet sig.
Feedback er en kommunikationsøvelse, og feedback giver kun mening for den studerende, hvis vedkommende kan forstå og acceptere din feedback.
Feed Forward -> How can I close the gap?
Der er forskellig fortolkning af denne aktivitet, men her præsenteres den som den feedback, du kan give til den studerende, som vil øge
læringen og dermed skabe den bedste fremdrift for den enkelte studerende. Det er her, du som underviser skal vurdere, hvilken aktivitet (maks.
3), som den studerende med fordel kan sætte fokus på. Din mentorrolle er afgørende her. Du skal vurdere, hvilken aktivitet der vil skabe mest læring, hvilken færdighed skal styrkes først? Er der flere færdigheder, du vil sætte fokus på, så husk at prioritere dem for den studerende, så vejen er klar og tydelig. Feed-forward er krævende for dig som underviser, du skal i den grad vurdere den enkelte studerendes læringsstil, mentale- og følelsesmæssige ressourcer og herefter tydeligt kommunikere, hvordan proces og/eller produkt kan forbedres.
“The success and failure of my students learning is about what I do or don’t do. I am a change agent”
(J. Hattie)
Feedback kompetencer hos underviseren.
Vi skal som undervisere være rollemodeller for de studerende. Hvis vi som undervisere er gode til at give feedback, så vil de studerende også være gode til at give feedback til hinanden. Vi skal derfor vide, hvilke feedback kompetencer vi skal mestre, hvordan vi rammesætter feedback og ikke mindst, hvordan vi kan være med til at udvikle en feedback kultur.
Først præsenteres 4 indgangsvinkler til feedback-kompetencerne:
1) EAL’s værdier 2) Feedback mindset 3) Feedback reglement 4) Growth mindset
EAL’s værdier.
Værdierne kan være rammesættende for, hvordan du kommunikerer til dine studerende.
Praksisnærhed: Hvis din forklaring bliver for teoretisk og abstrakt, så fjerner du dig fra værdigrundlaget. Du skal være nysgerrig på, hvor den studerende er i sin praksisforståelse og give eksempler og forklaringer med udgangspunkt i praksis.
Forskellighed: Det nemmeste er faktisk at have den holdning, at enhver du kommunikerer med, er forskellig fra dig, og at I altid vil opfatte og være i verden forskelligt. Denne værdiopfattelse skaber nysgerrighed for, hvordan den studerende mon fortolker din kommunikation.
I øjenhøjde: Ligeværdighed og respekt er nøgleværdier i god kommunikation og “i øjenhøjde” er en god sammensmeltning af disse værdier. Vi er lige meget værd som mennesker, uanset. Respekten, som andre måler ved “license to communicate” skal etableres og i nogle
sammenhænge, fortjenes.
Feedback mindset.
Alle undervisere har som udgangspunkt et feedback mindset. Du reflekterer over din egen undervisningspraksis og din effekt på de studerende i en iterativ proces. Du har mere fokus på læring end undervisning. Mere fokus på dialog end monolog. Du tager dine studerende med ind i læringens univers og forklarer tydeligt dine hensigter. Du ser en klar kobling mellem din indsats som underviser og dine studerendes læringsprogression. Du ved, at relationen til dine studerende er afgørende for god feedback og hermed læring.
“My fundamental task is to evaluate the effect of my teaching on my students learning and achievement”
(J. Hattie)
Feedback reglement.
Den vigtigste rettesnor, du bør følge, når du kaster dig ud i formativ feedback, er, at du slet ikke anvender summativ evaluering. Det kan være fristende at give den studerende en vejledende karakter for et produkt, men det anbefales slet ikke at blande de to praksisser sammen.
Formativ feedback er udelukkende beskrivende, støttende og har fokus på, hvad den studerende kan. Du skal i din kommunikation være modtagerorienteret, tale og skrive i et sprog, den studerende forstår. Din feedback har fokus på observationer, ønsker og refleksion således, at du træner den studerende til selv at kunne vurdere egen viden, færdigheder og læringsstrategier. Og du skal som underviser skabe rum til den studerende, dvs. tid til at kunne observere egen læring, justere på proces og produkt løbende. Studieaktivitetsmodellen er oplagt som
styringsredskab for dette læringsrum.
Growth mindset.
Indledningsvis blev growth mindset lige nævnt, da flere skoler kobler dette mindset med synlig læring og feedback formerne. Og pointen er her, at du ikke kan skabe et growth mindset hos de studerende, hvis du ikke selv tilstræber at have et selv. Kort oversat, så vil det kræve, at du som underviser nikker genkendende til:
● Hjernen er en muskel, og jo mere du bruger den jo bedre bliver den til de opgaver, som du træner den til
● Fejl er ikke en del af din hverdag - hver dag får du feedback, som giver dig retning, erfaring og mulighed for refleksion
● Dine styrker afspejler især den tid, du har brugt på at træne dem
Der er en masse andre growth mindset leveregler, men det vigtigste er, at du som underviser tror på, at alle studerende kan flytte sig markant med den rette mængde tid og kontinuerlig feedback. Studieintensitet og et growth mindset er afgørende for de gode succeser.
Feedback-kompetencer skal trænes. Og ligesom de studerende skal øve sig i at opnå viden, færdigheder og kompetencer, så skal vi som undervisere kontinuerlig øve os i at give feedback.
Rammesætning for feedback.
Det kan ikke understreges nok, at du som underviser er rollemodel for den gode formative feedback. Derfor er din rolle i rammesætningen også afgørende. Vi flytter os fra en test- til en læringskultur. For den studerende vil du i de fleste situationer være en bedømmer, der hjælper eller forhindrer den studerende i at få sit eksamensbevis. Derfor kræver det en indsats at få etableret en feedback-kultur i undervisningslokalet.
Målet er, at det skal være ufarligt at blive vurderet og få feedback. Og midlet til dette er dine feedback kompetencer og dit fokus på proces og produkt frem for den studerende. Du kan vælge at italesætte dine lektioner som øverum for læring, et træningslokale. Babyer øver sig i at kravle, stå oprejst og til sidst at kunne gå. Strategierne og tempoet for at lære at gå er meget forskellige, men resultatet er det samme. Alle babyer lærer at gå. Det gælder om at re-introducere læringsmekanismerne til de studerende. At de studerende får fokus på egne strategier og tempo, får vendt fokus indad. Hver læringsvej er forskellig, og vi bliver ved med at øve os, indtil vi kan.
Skabelon til formativ feedback - mentor og dialogværktøj for synlig læring
Skabelonen kan hentes online her.
Opgave-niveau
Hvor er du i forhold til målopfyldelsen for det/de pågældende læringsmål? Hvor dyb er din viden?
Proces-niveau
Hvilken strategi har du til forberedelse, løsning og formidling af læringsopgaven? Hvad virker? Hvad
kan blive bedre?
Selvjusterings-niveau
Din evne til at modtage og imødekomme feedback.
At kunne forholde sig selvstændigt til læringsopgaven.
FEED-UP
Hvor skal jeg hen?
(Hvad er målet for den opgave der stilles?)
FEED-BACK
Hvor er jeg i læreprocessen?
(Læringsmål koblet med taksonomi)
FEED-FORWARD
Hvad er næste skridt?
(Hvilke tiltag kan skabe den mest hensigtsmæssige læring?)
Ovenstående skabelon kan give et visuelt overblik for din tilgang til den formative feedback. I nogle lektioner er der måske kun plads til feedback på opgaveniveau, i andre projektforløb er det måske muligt at anvende hele skabelonen. Som underviser er du primært ekspert på opgaveniveau. På proces- og selvjusteringsniveau giver det mening at inddrage den studerende, således at dialogen og refleksionen øges hos den studerende.
Der vil senere i denne guide gives detaljerede bud på tilrettelæggelsesskabeloner for udvikling af formativ feedback aktiviteter for peer-to-peer og self-assessment.
“Low achievement is often the result of students failing to understand what teachers require of them”
(Black & William)
De studerendes involvering i feedback
Når du som underviser skal introducere peer-to-peer feedback, så vil din succes afhænge af, i hvilken grad du som underviser har været god til at demonstrere dine egne feedback-kompetencer, har skabt en ramme for læring og feedback og nu er klar til at lære de studerende, hvilke kompetencer og spilleregler der skal være. Da universer, uddannelser og studerende er forskellige på EAL, så må du igen tilpasse indholdet til dine undervisningssituationer. Du kan også i tilrettelæggelsesskabelonerne og i selve opgaverne kontrollere, hvilke spørgsmål og dermed feedback du ønsker fra dine studerende.
Da vi introducerede peer-to-peer feedback, benyttede vi os af to videoer fra SmartLearning som introduktion:
1) Hvordan giver du konstruktiv feedback 2) Sådan modtager du feedback
Her en kort opsummering:
Sådan giver du konstruktiv feedback:
● Anerkend arbejdet - hvad gik godt?
● Kom med forbedringsforslag, løsningsforslag, alternative muligheder
● Kritikken skal passe til opgaven og pensum
● Vær objektiv, faglig og beskrivende
Sådan modtager du feedback:
● Lyt og noter - vent med at tage stilling til om, du vil bruge den eller ej
● Undgå at gå i dialog med feedbackgiveren for at forklare dit produkt
● Undskyld ikke dit produkt. Den er et led i en længere proces, og der er ingen, der forventer, at den er perfekt
Som underviser er det vigtigt, at du iagttager, hvilke barrierer der kan være på holdet, når du introducerer peer-to-peer feedback. Hvordan kan du være med til at skabe en god dialog? Hvordan sikrer du dig, at de studerende har fokus på produktet og ikke personen? Hvordan får du de studerende til at aflevere deres produkter, hvis de er bange for at vise deres medstuderende, at deres niveau måske ikke er så højt som de ønsker det skulle være?
Der er heldigvis mange løsninger til ovenstående spørgsmål. Men først vil du blive introduceret til de forskellige formative feedback-aktiviteter.
“Vi arbejder med peer feedback for at træne det at give feedback, da det er en afgørende kompetence, som imiterer virkelige situationer ude på arbejdsmarkedet. Vi træner både faglige læringsmål i det
produkt, du vil evaluere og give feedback på og så dine færdigheder i at give og modtage feedback som
studerende”
(Smartlearning)Peer-to-peer feedback
Det er vigtigt, at de studerende ved, at peer-to-peer feedback er et supplement og øger deres læringsudbytte. De studerende vil som udgangspunkt helst have feedback fra underviseren, men feedback fra en anden studerende er bedre end ingen feedback. Vi har som
undervisere ikke ressourcer til at imødekomme den mængden feedback, som de studerende ønsker. Her kommer fordelene og argumenterne, som vi introducerede forud for feedback-aktiviteterne:
● I bliver mere bevidste om, hvilke succeskriterier der efterspørges på uddannelsen
● I lærer at sætte ord på egen læring og viden
● I lærer at håndtere andres og egne reaktioner i relation til at modtage og give feedback
● Indsigt i rettevejledninger, standarder og kriterier der ligger til grund for bedømmelse
● I reflekterer over egen indsats som skaber øget læring
Vores umiddelbare positive respons fra de studerende var dels, at de kunne lade sig inspirere af hinandens arbejde, dels at de blev bedre til at vurdere kvalitet, andres og egen.
Self-assessment
Egen-evaluering er et vigtigt supplement til den studerendes læring. At kunne reflektere over egen indsats, stille sig kritisk overfor egen
metode, men også at kunne rose sig selv, når proces og produkt synes at flytte sig i den rigtige retning. “Whats gets measured - gets manage”
synes at være egen-evalueringens motto. Egen-evalueringen skal være en iterativ proces, hvor den studerende løbende monitorerer, evaluerer og korrigerer. Det næste skridt er at finde ud af, hvilke emner der skal egen-evalueres. Det kan være dig som underviser, der faciliterer
indholdet, men det kan også være demokratisk indhold således, at den studerende selv sætter fokus på de områder, vedkommende ønsker at forbedre. Spørgsmålene i egen-evalueringen skal være reflekterende og med sluttelig fokus på konkrete action steps, der kan mindske den uhensigtsmæssige adfærd. I skabelonen for tilrettelæggelse af en self-assessment aktivitet kommer der idéer til, hvordan denne aktivitet kan struktureres.
Varianter af formativ feedback-aktiviteter
Når du som underviser skal tilrettelægge feedback-aktiviteter, kan du vælge mellem off- eller online. Herefter om det er et mundtligt eller et skriftligt produkt, som skal evalueres. Der er fordele og ulemper ved alle valg, og det er dig som underviser som bedst kender dine studerende og det produkt, der er genstand for feedback-aktiviteten. Derfor kommer der her blot en beskrivelse af formerne.
ONLINE - peergrade.io
Peergrade.io er en platform, som er skabt til at studerende kan give hinanden feedback. Der er mulighed for at uploade sit skriftlige produkt anonymt, og man kan som underviser selv vælge, hvor mange produkter de studerende skal evaluere. Peergrade fungerer lidt ligesom Wiseflow, der er et hav af muligheder for at konstruere lige det forløb, man ønsker sig, men det kan godt tage noget tid at sætte sig ind i alle detaljerne. De studerendes navne og emails skal importeres og rubrikkerne for evalueringen skal opsættes. Igen har du mulighed for at styre feedback’en, ved at stille konkrete og præcise spørgsmål således, at de studerende lærer bedømmelseskriterierne at kende samtidig med, at de lærer at vurdere kvalitet og øve deres færdigheder i at give feedback. Når de studerende er blevet fortrolige med denne feedback-platform, er den oplagt til at anvende som supplement, dvs. i Studieaktivitetsmodellens kvadrant 2.
OFFLINE
Den fysiske feedback i undervisningslokalet eller i studiegrupper er oplagte træningsmuligheder for især de mundtlige aktiviteter. Men tænk også i at for nogle studerende, vil en offline feedback aktivitet skabe en fordybelse og refleksion, som måske ikke opstår, når den studerende er online. Det kan være en idé at printe et self-assessment ark til de studerende og slippe dem fri med en blyant og lade refleksion og progression udfolde sig. Erfaringen er, at du som underviser skal sikre dig, at læringen forbliver. Derfor skal den studerende skrive sin læring og refleksion ned, enten på papir eller efterfølgende på et velvalgt device.
Skriftlig vs. mundtlig produkt
Måske giver det sig selv, hvilken form det ønskede produkt skal fremstilles i. Hvis du træner de studerende i f.eks. forhandlingsteknik, så er det i lektionen velvalgt at kræve et mundtligt produkt til evalueringen. Hvis du som underviser har fokus på det skriftlige, så kunne et
forberedelsesdokument til en kommende forhandling være det ønskede produkt. Begge produkter kan anvendes til peer-to-peer aktiviteter forud for en egentlig forhandling. Igen er det læringsmæssige, som er i spil. Hvordan kan du som underviser stimulere og øge de studerendes erfaring med de ønskede læringsmål for deres uddannelse? Øvelse og træning er growth mindset’ets vigtigste ingrediens.
"
Skabelon til tilrettelæggelse af en peer-to-peer feedback aktivitet
Nu vil du gerne i gang med at afprøve formativ feedback og især peer-to-peer feedback. Og som projektgruppe har vores fokus været på at systematisere og sikre kvalitet. Derfor har vi udviklet to tilrettelæggelsesskabeloner således, at din planlagte feedback-aktivitet er alt andet end tilfældig. Vi tilrettelægger undervisning ud fra forskellige didaktiske modeller, og derfor kan du afprøve begge tilrettelæggelsesmodeller og se hvilken, der passer til dig.
En feedback aktivitet skal danne rammen om en læreproces. Det kan være formativ feedback på proces og/eller produkt. Det kan være individuelt eller i grupper. Du kan have ét eller flere mål med feedback-aktiviteten. Det kan være inden for de faglige læringsmål, det kan være på de personlige studiekompetencer, f.eks. samarbejde og selvstændighed, eller det kan være udvikling for professionen, f.eks. faglig metode.
Feedback-aktiviteten skal have et produkt, der kan gives feedback på, f.eks. en rapport, en opgaveløsning, en casebesvarelse, en handling eller indsats. Hvad der nu passer ind i dit læringsforløb hos dine studerende.
Feedback-aktiviteten kræver klare kriterier for det gode produkt, dvs. klar kommunikation af hvad feed-up er (synlig læring). Rubrikker er et godt værktøj til at sætte kriterierne op, da du kan dele feed-up op i mindre bidder. Hvis du anvender Peergrade.io, er det let at anvende rubrikkerne.
Som projektleder har jeg anvendt begge skabeloner. Skabelon 1 er god til de korte og hurtige feedback-aktiviteter. Skabelon 2 er god til at komme grundigt i gang og stiller en række spørgsmål, du som underviser også kan udvikle din egen undervisningspraksis med.
Skabelon 1 - formativ feedback - peer-to-peer
Skema udviklet af Hans Jørgen Kristensen (hjkr@eal.dk)
Indholdet skal være udfyldt, før feedback-aktiviteten skal gennemføres. Der skal sættes tid af til at gennemgå formålet med feedback- aktiviteten og især få afklaret, om alle studerende er med på produktmål og feedback-instrukserne. Hvis du sættes et hold i gang med 35 studerende, så kræver det, at alle har en klar forståelse for forløbet, da du ikke kan nå at give instrukser til alle i selve gennemførelsen.
Refleksionen efterfølgende er vigtig for både de studerende og dig selv som underviser. Husk at inddrage de studerendes oplevelse og evaluering af feedback-aktiviteten.
DATO:
HOLD:
FAG:
Indhold Refleksion
Læringsmål
Udviklingsmål (handling/indsats) Produktet
Kriterierne/Rubrik Instrukserne (faglig del) Kriterierne/Rubrik bør være de studerende bekendt i denne fase
Produkt:
Tid:
Hvor:
Hvem:
Instrukserne (feedback del) Rubrikken:
Tid:
Hvor:
Hvem:
Form:
Skabelon 2 - formativ feedback - peer-to-peer
Skema udviklet af Camilla Sandemann (casa@eal.dk)
Skabelon 2 kan hentes online her. Skabelon 2 anvendt i faget supply chain - se eksempel her.
Hold IniKaler Fag Start og sluLdspunkt for intervenKonen
Planlægningen af intervenKonen tager udgangspunkt i Himm og Hippes didakKske relaKonsmodel
MÅL:
Hvilken læring (viden, færdigheder, kompetencer) vil du sKmulere og opnå med den enkelte intervenKon?
Umiddelbart resultat?
Endeligt resultat?
LÆRINGSFORUDSÆTNINGER:
Hvordan lærer de studerende bedst?
Hvad skal være faciliteret for at intervenKonen vil lykkedes?
Betragt faglige som psykiske læringsforudsætninger.
RAMME, INDHOLD og LÆREPROCESSEN:
Indhold:
Hvad vil du konkret gøre?
(Indholdet skal matche målet) Rammerne:
Skal intervenKonen afvikles i undervisningen eller udenfor – studieakKvitet?
Hvis intervenKonen er online – har de studerende de nødvendige kompetencer?
Læreprocessen:
Hvad får den/de studerende ud af intervenKonen på vej mod målet?
(Skridt på vejen)
VURDERING -‐ PRE:
Hvilke tegn på involvering i processen vil du holde øje med?
Hvilke tegn på læring vil du holde øje med?
Feedback akKvitet:
Online/Offline Mundtligt/skriWligt
Udfyld feedback-‐akKviteten eWer ovenstående MÅL-‐
spørgsmål
Udfyld feedback-‐akKviteten eWer ovenstående LÆRINGSFORUDSÆTNINGS-‐
spørgsmål
Udfyld feedback-‐akKviteten eWer ovenstående INDHOLD, RAMME-‐ og LÆREPROCES-‐spørgsmål
Udfyld feedback-‐
akKviteten eWer ovenstående PRE-‐
VURDERINGS-‐
spørgsmål
VURDERING – POST:
Din evaluering af intervenKonen:
Nåede de studerende dine opsa`e læringsmål?
Umiddelbart og endeligt resultat?
Skriv gerne konkrete erfaringer.
Din vurdering af rammer, indhold og læreprocessen?
Evt. anbefalinger Kl korrekKoner hvis intervenKonen skal gentages?
Tilrettelæggelse af en self-assessment feedback aktivitet - skabelon 3
Skema udviklet af Pierre Vassard (piva@eal.dk) og Helle Smith (hsmi@eal.dk) Hent din egen version her.
Skema til formativ feedback – Self Assessment
Hvilke(t) mål skal evalueres?
(fx eksamen, læringsmål, gruppeaflevering, Bunden Forudsætning)
På en skala fra 1 Kl 4, hvor 1 er meget dårligt og 4 er meget KlfredssKllende -‐ hvordan vurderer du dit resultat?
Emne til evaluering Hvad fungerede godt og er noget, jeg vil blive ved med at gøre?
Hvad skal jeg gøre mere af? Hvad skal jeg gøre mindre af?
Hvornår vil jeg gå i gang?
Hvornår vil jeg være klar Kl at evaluere på indsatsen?
Planlægning - hvordan strukturerede jeg min tid?
Indsamling af information - hvad gjorde jeg for at få den nødvendige viden?
Hvordan fungerede jeg i samarbejdet med andre?
Det ovenstående skema er en god ramme til at komme i gang med self-assessment hos de studerende. Emnerne til evaluering kan være faglige, men det er også muligt at bruge skabelonen til selv-coaching på personlige studiekompetencer således, at du som underviser kan introducere alt lige fra antal timers søvn om natten, håndtering af devices og overspringshandlinger, motivation og ansvarligheden herfor, overholdelse af aftaler i studiegruppen mm. Fundamentet for læring skal være på plads, og derfor er de personlige studiekompetencer vigtige og værd at sætte fokus på. Du kan vælge at have to tomme rækker til udfyldelse hos de studerende således, at de selv sætter fokus på de områder i deres studieliv, der trænger til at blive monitoreret og forbedret.
Vil du vide mere om personlige studiekompetencer, kan du hente inspiration fra BOOST-projektet fra Erhvervsakademiet i Aarhus, og Dorte Ågård fra Aalborg Universitet. Dorte Ågård arbejder med motivationshjulet, som kan være en god referenceramme hos de studerende:
Motivation handler ikke om lyst, men om faglig selvtillid, og denne faglige selvtillid kan oftest skabes, ved at den studerende arbejder intensivt med de fagområder, som den studerende gerne vil forbedre. Som før skrevet, så skal ingredienserne for den optimale læringsproces være samspillet af synlig læring, feedback-aktiviteter, læringskultur og et growth mindset.
Systematik i et undervisningsforløb
Det er vigtig for de studerendes læringsproces, at vi arbejder med formativ feedback på EAL. Men - det kræver, at vi stimulerer en læringskultur, hvor synlig læring er herskende og growth mindset er på dagsordenen. Vi skal som undervisere være rollemodeller for de studerende.
Trin 1 - Underviseren er rollemodel
Feedback kulturen skal introduceres af underviserne igennem synlig læring. Vi skal have fokus på den beskrivende feedback, hvad der virker for den studerende og synliggøre læringsmålene. Vi skal kunne demonstrere vores feedback-kompetencer, så de studerende kan lære fra os og være gode til at give hinanden feedback efterfølgende. Skabelonen til feedup, feedback og feed-forward skal anvendes i denne
sammenhæng.
Vi spurgte de studerende vha. spørgeskema ved semesterstart, hvor mange der havde prøvet de forskellige feedback-former på
ungdomsuddannelserne. Det gav et billede af, at de studerende ikke var helt nye ud i aktiviteterne. Denne måling kan give jer en føling med, hvor I starter henne mht. introduktionen af en feedback-kultur. Måske de studerende også har god praksiserfaring, de kan give videre?
Trin 2 - Introduktion til peer-to-peer
Når de studerende skal i gang med at give hinanden feedback, så skal der være styr på rammesætningen. Vis evt. Smartlearnings videoer, tal sammen om, hvad god feedback er, og hvilket lokalt reglement I måske skal etablere. I starten skal peer-to-peer aktiviteten implementeres i undervisningen, hvor du som underviser kan yde hjælp og afklaring til de små udfordringer, der kan være i starten.
Trin 3 - Introduktion til self-assessment
Denne feedback-aktivitet kan introduceres uafhængigt af de andre feedback-aktiviteter. Det er dog vigtigt, at du som underviser er klar til at håndtere de studerende, som vil have hjælp eller en mentor-samtale. Hvis GAP’et bliver for stort for den studerende, eller den studerende ikke
har ressourcer nok til at forandre en uhensigtsmæssig adfærd, så kræver det, at du står parat. Det kan være, at I i teamet skal starte med de mere faglige selv-evalueringer og senere introducerer de personlige studiekompetencer, alt afhænger af underviserressourcer og fokus.
Ressourcer
Feedback-aktiviteter skal ses som en investering. Det tager tid at give god mentor-feedback 1:1. Det tager tid at udvikle gode peer-to-peer aktiviteter. Det tager tid at lære peergrade.io at kende og arbejde med platformen. Det tager tid at facilitere self-assessment og ikke mindst at følge op. Det tager tid i teamet af få koordineret aktiviteterne. Investeringen kan så give afkast på flere forskellige fronter:
● De studerende lærer mere - mulighed for højere karaktergennemsnit
● De studerende får viden og erfaring med kvalitet i produkt og proces hos sig selv og andre
● De studerende får feedback-kompetencer, de kan anvende i praktik og senere i job
● Underviserne kan udvikle og dele gode feedback-aktiviteter - copy-paste undervisningsmateriale
● Facilitere mere læring i Studieaktivitetsmodellens kvadrant 2 og 3 - mulighed for at øge studieintensiteten
● Synlig læring skaber klarhed i læringsmål og niveau - gennemsigtighed og formentlig højere tilfredshed fra de studerende
Studieaktivitetsmodellen
I tilrettelæggelse og gennemførelse af feedback-aktiviteterne er det hensigtsmæssigt at tænke Studieaktivitetsmodellen ind både set i forhold til de studerende, men også set i forhold til koordinering i teams. Set i forhold til implementeringen af en formativ feedback kultur på EAL, så giver det mening at starte feedback-aktiviteterne i kvadrant 1, hvor underviseren initierer og faciliterer. Når feedback-kulturen og især kompetencerne er ved at være synlige hos de studerende, så kan du med fordel flytte feedback-aktiviteterne til kvadrant 2 og 4.
Feedback-aktiviteterne er med til at øge både læringsproces og
studieintensiteten hos de studerende. Forløbet skal dog planlægges nøje.
Som udgangspunkt kan du anvende feedback i følgende kvadranter:
Underviser-feedback (Feed Up, Feedback og Feed Forward): Kvadrant 1 Peer-to-peer feedback: Kvadrant 1 og 2
Self-assessment: 1, 2, 3 og 4
Vi har I projektteamet arbejdet med at få implementeret feedback-aktiviteter på to markedsføringsøkonom-hold. For ikke at bombardere de studerende med feedback-aktiviteterne udarbejdedes der et online oversigtsark, så alle teammedlemmer kunne registrere, hvilke feedback-aktivitet der skulle afvikles samt i hvilken uge. I dette oversigtsark kunne vi blive inspireret af hinandens feedback-aktiviteter, men også referere til dem således, at de studerende vidste, at vi I teamet var orienterede. Husk, at feedback-aktiviteterne bør fremgå i lektionsplanerne således, at de studerende er orienterede, og I sammen har forventningsafstemt form, indhold og krav.
Tips og tricks fra kolleger
Afslutningsvis kommer her vores erfaringer og de studerendes tilbagemeldinger på projektet. Da vi startede projektet op i august 2017, vidste vi alle meget lidt om formativ feedback. De fleste af os havde arbejdet med sandwich-feedback modellen og flere af os med coaching og
coachingværktøjer. Og det har været en rejse ud i at afprøve nye feedback-aktiviteter og have de studerende med som forsøgskaniner. Vi inviterede en konsulent fra Smartlearning, som især havde fokus på rammesætningen. Vi valgte herefter at orientere de studerende om projektet, og der var derfor forståelse for vores egen læringsproces i forløbet.
Her er vores samlede tips og tricks:
● Overvej hvilke feedback-aktiviteter, der passer til de læringsmål og læringsprocesser, du skal facilitere
● Anvend, eller lad dig inspirere af de præsenterede skabeloner i denne guide - så sparer du forberedelsestid
● Få planlagt de forskellige feedback-aktiviteter i overskrifter, inden semesteret starter, og indfør dem i lektionsplanen
● Få koordineret feedback-aktiviteter i teamet, så holdene får et fornuftigt flow på tværs af fag og undervisere
● Peer-to-peer feedback skal først implementeres, når kemien på holdet er til det
● Få rammesat et reglement for feedback-kompetencer på holdene
● Vælg, hvordan de studerende kan give besked om ikke hensigtsmæssig feedback (i Peergrade.io er det en flag-funktion)
● Feedback-aktiviteterne skal være obligatoriske for alle studerende, det må ikke blive et tilbud
● Hvis du er helt ny inden for formativ feedback, så søg sparring hos en kollega, der ved mere
● Vid, at du aldrig når i mål med dine feedback-aktiviteter, søg feedback fra de studerende, og bliv ved med at udvikle dine aktiviteter
● De stærke studerende kan være med til at udvikle kriterierne for feedback og vil løfte dem yderligere
● Feedback-aktiviteterne øger din dialog med de studerende, og I får en klar ramme at afholde denne dialog indenfor
