Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Leaurent.; af Leaurent.

Titel | Title: Bidrag til Kjøbenhavns Mysterier, eller en ung

Students natlige Eventyr : Skrevet til Advarsel for alle Østergades Junkere

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Pio, 1853 Fysiske størrelse | Physical extent: 20 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

''

S!S>_!0^ X

130020879069

B i d v e r g B i d v e r g

tå

KMchaW Mysteckr,

eller

en ung Students natlige Eventyr.

Skrevet t il Advarsel fo r alle østergades Junkere af

L e a u r e n t .

K j o b e n h a v n .

Forlagt as Boghandler P io , Klosterstroede Nr. 74.

Trykt i Ftyvepostcns Officin ved Z. Davidsen.

1853.

W

Pidrag

Kjobenhavns Mysterier,

eller

en ung Students natlige Eventyr.

Skrevet ril Advarsel for alle østergades Junkere as

F e a u r e n t .

l

A S lu tn in g e n af September M aaned seer m an paa K jo - benhavns Gader, iscer i Ncerheden af Universitetsbygningen og Regentsen, en Mcengde unge Mennesker med livsglade og dog stundom underlig spcendte Ansigter. Nogle af dem bcere B r ille r , enten fo rd i de virkelig ere kortsynede, eller fo rd i de troe at kunne gjore mere O psigt med en B r ille paa Ncefen; Nogle bcere langt, faakaldt P o lka h a a r, og ere udstafferede ret fom Spradebasser og Vstergades Junkere;

Andre ere mere ta rve lig klcedte. , V o re Lcesere have vist allerede gjcettet, at v i her tale om unge Latinere, G y m ­ nasiaster og P rivatiste r, der skulle vorde S tu d e n t, og fom, naar de have deres academiske B orgerbrev i Lommen, i deres forste S tudenteraar optråde under N avnet N u s ­ f e r e o: de, der komme fra Landet og endnu ikke ere as- slebne. Ib la n d t dem, der faaledes i 1 8 4 . . . bleve ind­

skrevne fom S tudent v a r der E n , hvem v i v ille kalde F r a n t s (N a vn e t kan jo vcere lig e g y ld ig t); hans B o rg e r- brev lod rigtignok kun paa tm u ll jl!3ull3bH i8 (anden Cha- racteer), men dermed v a r vo r unge H r . F r a n t s meget

4

vel fornoiet. Sjceleglad sirev han hjem t i l M a m a og P apa, at han havde bestaaet sin Eram en, og tilfoiede i en liden Anmcerkning, at hans Penge ncesten vare slupne op.

Faderen sendte ham da en V erel paa 100 R igsdaler, — og nu gik S tudenterlivet lo s . Skrceder, Skomager og Hattem ager sattes i A ctivite t sor ret at danne en Stutzer

as v o r unge S tu d e n t, som ogsaa lykkedes. As N aturen ret smuk tog han sig meget godt ud paa Dstergade i sin nve Klædedragt, sine lakerede S k o v le r, franske Handsker og H a t og sine nye smukke B r ille r , Lorgnetten jo ikke at fo r­

glemme. P a a Universitetet saae man ham sjeldent, desto hyppigere paa Dstergade, sientrende ved en god Vens A rm og lorgnetterende de unge smukke D a m e r; om Aftenen v a r han scedvanlig i Theatret eller Casino; hans Fod betraadte vel endogsaa Broederne i P h o n ir og Collossceum. D og v a r han ved a lt dette ikke egentlig udsvævende; hans Forceldres Form aninger vare endnu ikke udslettede; hans moralske K ra ft v a r endnu stcerk nok t i l at afvise Fristelsen og F r i­

steren, na ar denne a ltfo r haardt troengte ind paa ham.

M e n B ogen? — ja , den glemtes saa h a lv t; han vidste ikke, at Folk paa de smaae Planeter let kunne springe over v o r F ru e K irk e ; th i han havde jo endnu ikke hort en eneste Foreloesning over Physik, sijondt han skulde hellige sig N a ­ turvidenskaben; han vidste ikke, hvad Livet overhovedet e r;

han vidste ikke engang, at N aturen er Eenhed af Jdee og Virkelighed. Philosophien vilde siet ikke i Hovedet, han kunde ikke begribe, hvorledes dens Udgangspunkt er udique

5

et nuscjULm 9: allevegne og intetsteds; og med Astronomien gik det ikke et H a a r bedre. M e n ved a lt dette forsagede han ikke, th i han havde jo en M a n u d u c t e u r . D u smi­

ler, m in Laster; ja , det er ogsaa underligt, at den danske S tudent (jeg mener her ikke alle danste S tu d e n te r) i A l­

mindelighed ikke kan undvcere en M a n u d u cte u r; han m aa have E n , der leder ham ved Haanden, ligesom en B a rn e ­ pige ved B a rn e t. H a r man ingen M a n u d u cte u r, saa b li­

ver man ester deres M e n in g a ld rig fcerdig med Attestats.

V o r F r a n t s havde altsaa en M anuducteur, eller rettere sagt, flere end een, th i hvert scerstilt Fag udfordrer jo en scerstilt M anuducteur. Disse skulde da indblcese ham deres V iis d o m , fortolke ham, hvad han paa Forelæ sningerne ikke havde forstaaet, eller flet ikke h o rt; th i, som sagt, han be- sogte sjeldent Universitetet. D e fortjente gode Penge hos ham ; h vo rvid t han im id le rtid rykkede frem i Videnstabernes Sphcere, det v a r jo n a tu rlig v iis ikke deres S a g ; ret vid t kom han da heller ikke t i l den T id , da v o r F ortæ lling egentlig begynder.

M e n vidste han ikke noget i den R e tn in g , saa vidste han desto mere i en anden. Saaledes vidste han, at P r i- cerne dandsede yndigt paa det kongelige Theater, at Casino er et h e rlig t Sted fo r Folk af M iddelstand; han vidste, at man ikke maa medbringe Hunde t i l P h o n ir og Colossceum;

han vidste, at de smukke Kjobenhavnerdamer spadsere paa Dstergade deels fo r at see de unge H e rre r, deels fo r at sees af dem ig je n ; han vidste, at Kreemmersvendene gjerne

6

v ille give sig ud fo r G rever og B a ro n e r, h vis der kunde lykkes dem; han vidste, at mange Contoirister tage B r ille r vaa om Sondagen, fljo n d t de see ovenover dem. F rem ­ deles vidste han, at det er fordeelagtigt at tage A fflag, naar man spiller B illa r d ; at man ha r M atedorer i L'hombre- S p ille t og af E r fa r in g , at man kan tabe mange Penge i samme; ogfaa vidste han, at det er kjedeligt at fpille W hist med gamle D a m e r, iscer naar der ere unge tilstede.

S ee, a lt dette vidste han tilligemed faameget Andet.

H an v a r med eet O rd en flo t ung S tudent, en cegte R us.

D e t v a r en D a g i Februar, Bjceldeklang lod igjennem Kjobenhavns G ad e r; hist og her faae man en ung S p ra de ­ basse at falde med Ncesen mod Sneen, fo rd i han mere saae efter D am erne, end efter sine Fodder. Klokken v a r to om Efterm iddagen. Ib la n d t de mange Spadserende faae man et ungt Menneske af smukt U dvortes, velfortoiet mod den bidende K ulde og med velfornoiet S m iil at forlade Post- gaarden. D e t v a r F r a n t s . H an havde hentet tvende P o s ta n v is n in g e r, hver paa 25 R igsd a le r, fra en gammel r iig Onkel, h v is Viesteen han h id in d til havde vceret og h v is A rv in g han med Tiden haabede at blive.

M ed Hovedet endnu hoicre end scedvanlig og med en cegte H a va n n a -C ig ar i M unden gik han ned ad Ostergade, bvor han modte sin gode Ven og Contubernal, V i l h e l m . Begge de unge Mennesker slentrede nu A rm i A rm ned ad

Gaden og paa F r a n t s ' F o rfla g besogtes flere C onditoricr

„ f o r " , som han sagde, „ i a l Gemytlighed at drikke paa den gode Onkels Velgaaende." Tilsidst blev man enig om at gjore en lille Kanetour t i l Frederiksberg. A lt gik efter O n fle . P a a Frederiksberg drak man endnu engang Onke­

lens S ka a l og derpaa kjerte de to unge Studenter hjem.

F r a n t s betalte n a tu rlig v iis A lt.

D a Kanen kom t i l Vagten udenfor Vesterport sik F r a n t s O ie paa en ung, meget velklcedt D a m e ; det fine S lo r tillo d , at man tydelig kunde fee hendes smukke A n ­ sigtstræk, uagtet det begyndte at morknes. M ed E t sprin­

ger han op med U draabet: „det er hende! det er hende?

Jeg maa see, hvor hun gaaer hen, jeg maa vide hvem hun e r," og befaler Kudflen at holde. W i l h e l m v a r ikke istand t i l ved fornuftige Grunde at holde ham tilbage.

„ D e t nytter ikke hvad D u siger", raabte F r a n t s , idet de kjorte igjennem P o rte n , „jeg maa erfare noget Ncermere om m in ubekjendte S kjenne, hvem jeg nu i faa lang T id har efterfulgt paa Gaden. N u er Leiligheden m ig gunstig.

B e ta l D u K udflen, jeg fla l herefter give D ig de udlagte Penge. Vent m ig im id le rtid om en T im e s T id ved Hesten paa Kongens N y to r v ."

M ed disse O rd sprang v o r unge S tudent ud af K a ­ nen og ilede efter sin M a d o n n a , medens W i l h e l m , syn­

lig u tilfre d s, lod sig kjore hjem.

8

Klokken 8 indfandt W i l h e l m sig paa det aftalte S ted og strar derpaa kom F r a n t s med et glcedestraalendc Ansigt. „J e g har seet hende, jeg har seet hende ncesten Ansigt t i l A n s ig t!" raabte han forend han kom hen t il

W i l h e l m , „ D u g jo r D ig intet Begreb om hendes S k jo n - hed, og hvilken F ig u r ! I Pilestræde tabte hun sit Lomme-

torkloede; jeg Log det op og v a r saa lykkelig at kunne over­

række hende det; med et kjcerligt S m iil takkede hun mig.

Jeg pilde gjerne give mine 50 R ig sd a le r bort fo r blot at turde tale med hende een eneste T im e , fo r blot een eneste T im e at tabe mig i Beskuelsen af hendes S kjo nh e d !"

F r a n t s sagde dette med ungdommelig F yrighed, uden at ane, at det, han her sagde skulde gaae i Opfyldelse endnu samme D a g . W i l h e l m raadte ham t i l at lade dette E ve n tyr fa re , da han jo dog endnu v a r fo r ung t i l at have Kjcerlighedsforstaaelser. „ F o r ung fo r K æ rlig h e d e n !"

svarede F r a n t s ' ; „ n c i, m in Ven, fo r den er man ald rig fo r ung, men M ange blive fo r gamle fo r den. — Jeg lagde noie mcerke t i l det H u u s , ind ad h v is D o r hendes lette Fod forsvandt. Jeg ha r fo rh o rt m ig hos en Tjeneste­

pige, der kom ud af samme H u u s, angaaende Husets Folk, og fik da at vide, at ingen D a m e , der kunde ligne den af m ig beskrevne boede der i Huset. Altsaa v il jeg maaskec endnu engang have den Lykke at see hende, hende, som nu L lang T id har beskæftiget mine T a n k e r." „ M e n , kjcere F r a n t s , " sagde W i l h e l m , „p a a denne M aade studerer D u jo flet ikke; D u maa dog betcenke, at D u stal lafle t i l

9

din

p!iil080pkiemu."

„ B a h ! " gjensvarede F r a n t s , „ n u har jeg ikke T id t i l at toenke paa

pinlosopkieum,

baade N a t og D a g toenker jeg paa m in Ubekjendte. Jeg synes at see hende o v e ra lt: paa Gaden, i Theatret, C asino"...

„O gsaa Paa U niversitetet?" spurgte W i l h e l m ironisk.

„ P a a Universitetet?" svarede F r a n t s , „ n a a , det kommer D u a ltid med. M e n D u maa troe hvad D u vel, saa syn­

tes jeg en Aften at see hendes ranste Skikkelse smutte ind paa Universitetet, da der holdtes dramatiske Forelæ sninger.

Jeg lob n a tu rlig v iis bagefter, men fik en lang Noese; th i den jeg antog sor m in Skjonne, v a r ingen anden end m in Tantes Gouvernante. D e t v a r da ogsaa sidste Gang, jeg v a r paa Universitetet kan jeg tro e ." „ O g b live r vel og­

saa sidste G a n g ," tilfoiede V i l h e l m . „ N e i , " svarede F r a n t s , „kan jeg sorst gjore m ig noget Haab om, engang at besidde m in skjonne Ubekjendte, saa stal D u see, at F r a n t s b live r flittig ." „ G id det v a r saa v e l, " sagde V i l h e l m , „la d os derfor gaae hjem og drikke Thee."

„M e n er D u gal Menneske," svarede F r a n t s , „je g glemmer jo aldeles m ig selv. M in G ud, jeg har ikke T is ­ tik at staae her og passiare loengere med D ig . Jeg maa paa S p o r ester m in S kjo nn e , da jeg om denne T id har seet hende flere Gange paa Dstergade. G odnat m in V en, h ils D in e B o g e r !" — „ F r a n ts ! F r a n ts !" raabte V i l ­ h e l m , „ f o r A ltin g veer forsigtig, lad ikke D i t unge fyrige

S in d styrte D ig i U lykke!" — M e n V ilh e lm talte fo r

10

dove A r e n ; hans O rd bortviftedes i V in d e n ; F ra n ts havde allerede naaet Ostergade.

M ed forneiet M in e og let S in d spadserede vo r unge H e lt op og ned ad Ostergade. In g e n D am e undgik hans speidende B lik . O fte syntes han at see sin fortryllede Skjonne, men ak! det v a r kun Skuffelse; det stcerkere ban­

kende H jerte maatte atter troede tilbage t i l det vante H am ­ m erflag. D e t v a r, som om D igterens O r d :

D u griber — Haabets D e r sig lukker t i l ! H v is ei umiddelbar D in Lod er falden, D a b li'e r D u fo r D in Higen kun et S p il, D a hjoclper ei D in Forsten og D in Kalden,

ffulde gaae i Opfyldelse paa ham. Allerede begyndte han at tv iv le , om han ogsaa skulde see sin M adonna denne A f­

ten, — da han paa eengang seer hende komme sig imode med en anden ligeledes velklcedt D am e under Arm en.

F r a n t s vovede ikke at hilse; hans H jerte sad ham i H a l­

sen, dets Banken blev hurtigere og stcerkere.

M e n , na ar kan man nyde en Lykke uden tillig e at maatte smage lid t af Bitterhedens Boeger? T i l sin Harm e saae v o r unge H e lt nem lig to unge H e rre r at gaae bag efter de tvende D am e r, der uden T v iv l vare Gjenstand fo r deres S a m ta le. D en ene Herre, en lille fiirffa a re n , men dog ret smuk F y r, tog endelig M o d t i l sig og tilta lte D a ­ merne t i l stor ZErgrelse fo r v o r S tudent. D o g , t i l hans Gloede lode Dam erne ikke t i l at v ille give sig i S am tale med dem, men fortsatte deres V e i uden at see sig om , som

11

det sig hor og bor fo r skikkelige unge D am er. D a de kom t i l Enden af Gaden og endnu saae sig efterfulgte af hine to uvelkomne Ledsagere, vendte de om og gik atter tilbage;

faaledes gik det flere Gange. F r a n t s travede n a tu rlig ­ v i s snart bag efter, snart ved S iden og onflede de to unge Fyre Pokker i V o ld paa B loksbjerg. Endelig gik D a ­ merne ud paa T o rv e t; nu kunde F r a n t s ikke lcengere holde paa sig; han gik hen t i l de unge Mennesker og sagde meget a lv o rlig t og med saa stor F a tn in g , fom v a r ham m ulig, t i l dem, „ a t det ikke v a r smukt og hofligt af dem, faaledes at forfolge to unge D am er, der dog tydelig gave tilkjende, at de ikke onflede deres F e lg efla b ." Jstedetfor at fljcelde vo r H e lt Peltsen fu ld , eller vel endog at bruge den Stcerkeres Ret, svarede den Ene af dem, „ a t det v a r me­

get rig tig t, hvad han sagde, og skulde det glcede ham me­

get, h vis Dam erne hellere onflede hans, end deres Selskab, som jo ikke horte t i l Noblessen." M ed et haan lig t S m iil t i l F ra n ts og en nceppe forstaaelig Undskyldning t i l D a ­ merne, floge de en hoi Latter op og gik en modsat V e i.

N u v a r det T id fo r F r a n t s at ncerme sig Damerne.

M ed bankende H jerte traadte han ncermere hen t i l dem og bad dem i meget usammenhængende O r d , „ a t v ille und­

skylde hans Frihed i at tilta le dem; men han havde seet, hvorledes de efterfulgtes af to Mennesker, som de ikke kunde blive q v it, derfor vilde han tillade sig at tilbyde dem sin Ledsagelse t i l deres H je m ."

Dam erne syntes at vcere ligesaa forundrede over dette

12

nye Folgestab; men paa hans gjentagne bestedne B o n om at maatte ledsage dem t i l deres H je m , tillode de det ende­

lig . M a n fordybede sig nu snart i en iv r ig S am tale. V o r S tudent, der v a r vant t i l at komme i Selskaber, kom ikke i Forlegenhed fo r Tales'tof. H an v a r endog saa dristig at tilbyde sin Skjonne A rm en, da man let stod Fare fo r at falde, hvilket dog blev afviist med H oflighed; flere Gange i T a le ns Lob sogte han at betragte hende noget notere, som dog heller ikke saa ret lykkedes ham. H an vovede nu at bemcerke, at han havde vceret saa lykkelig at see hende of­

tere og det endnu idag ved Vesterport, fam t at han havde vceret faa heldig at kunne overrcekke hende hendes tabte Lommelorkloede." Dette gav nu Leilighed t i l lid t mere F ortro lig h e d , og tilsidst kom F r a n t s faavidt i S am talen, blev saalcdcs fcengslet af sin Skjonnes smukke Stemme med fremmed Accent, at han tilsidst flet ikke vidste, hvor han v a r ; th i han kjendte endnu ikke B yen saa noic. Endelig kom de ind i en smal Gade, hvor det ncesten va r aldeles m o rkt; intet Menneske v a r at see; da udbrod pludselig den S kjo n n e : „ A k ! Ak! der er han, nu er jeg ulykkelig; stynd D em at flye m in H erre , hvis D e har mig og D em selv kjcer! — Nceppe havde hun sagt dette, ferend F r a n t s folte sig m indre om t greben i Skulderen af en ung M a n d , h v is Stemme havde Lighed med den unge F y r s , som han havde bortviist paa T o rve t. Dam erne ilede afsted og lode F ra n ts alene med den Fremmede, der med Tordenrost brelte t il ham :

^ T s v lid t, m in Unge, det stal D u nok blive afvcennet m ed!"

13

S o m forstenet stod v o r stakkels F ra n ts ligeovcr en M a n d , der v a r ham langt overlegen. Gaden v a r som sagt m ork; intet Menneske v a r at see eller hore, selv ikke Vcegteren v a r at hore.

F r a n t s vilde tale, men den Fremmede tordnede ham imode: „ T i , dumme D reng, troer D e, at D e stal drive Gjcek med m in Forlovede og hendes S oster! E lle r troer D e, at de hore t i l hine elendige Skabninger, der om Afte­

nen og Natten lobe omkring paa Gaderne fo r at ledsages hjem af en Skoledreng! N ei, da tager D e f e il! "

„M e n Herre G u d ," sagde F ra n ts , rystende paa hele Legemet, „jeg tilbod Dam erne blot m in Ledsagelse, fo rd i de efterfulgtes af et P a r unge Lapse, fo m " ...

„ S o m vare af samme Caliber fom D e selv. M e n Snak har v i nok a f; nu afsted!" Hermed stubbede han F r a n t s frem ad; denne vilde raabe paa Vcegteren, men den Fremmede truede ham med at v ille gjennemprygle ham, h vis han ikke taug stille.

„ M e n , h vo r fo re r D e m ig he n? " spurgte F r a n t s noget kleinmodig. „ H v o r jeg fo re r D em hen? naa m in unge Herre, det stal D e tid lig nok faae at see. E n hoiere M a g t skal domme imellem m ig og D e m ."

„ D e v il dog vel a ld rig " ... begyndte F ra n ts — „fo re Dem t i l Vagten eller Politikam m eret, K a m m e ra t!" svarede den Fremmede barst, „ jo , det v il jeg; og jeg svoerger paa, at D e stal komme t i l at brumme nogle Dage paa V and og B ro d fo r den S p a s ."

14

„ M e n hvad ha r jeg da g jo rt, der kunde fortjene saa- dan S t r a f ? " „H v a d D e ha r g jo r t? " raabte den Frem ­ mede, „potzdausend Elem ent! derom spsrger D e ? ha r D e ikke fo rfu lg t m in Kjcereste?" „ N e i! " raabte F ra n ts fo r­

to rn e t, „n e i! D e ly v e r; jeg har a ld rig fo rfu lg t nogen Dam e, heller ikke D eres faakaldte Kjcereste!" „H v a d beha­

ger? saakaldte Kjcereste!" brolte h iin , „jeg stal lcere Dem N efpect," og idet han fagde dette gav han v o r H e lt en saa d ro i Arestgen, at Hatten stol henad Gaden. D a det va r rnorkt og Sneen begyndte at stive ned og suse ru n dt af Blcesten, v a r det ikke m u lig t at finde den igjen. F r a n t s maatte saaledes tradste afsted med blottet Hoved.

H an indsaae nu fu ld tv e l, at her In te t v a r at udrette med Undskyldninger, men at det v a r bedst at give gode O rd . H an vilde desuden ikke fo r A ltin g at hans Venner skulde erfare, at han havde vceret i F o rh o r fo r en faadan H istories S kyld , og meest v a r han bange fo r, at hans P a a - rorende, af hvilke han havde mange heri B yen, skulde er­

fare Noget og faa skrive det hjem t i l hans Forceldre. H ans O nkels Godhed og Gavm ildhed vilde derved ophore og hans Forceldres gode M e n in g om ham vilde forvandle sig i M is t illid og Bebreidelser; ja , han forestillede sig endog sin M o d e r liggende syg af S o rg over hans flette O pforsel.

— A lt dette randt ham i T an ke r, medens den Fremmede skyndte paa ham. H an vendte sig derfor med bonlig Stemme t i l denne og sagde: „ M i n Herre, D e indseer vist­

nok ligesaagodt som jeg, at det ikke kan vcere behagelig fo r

15

m ig , at komme i F o rh o r over denne S a g og derved miste m it gode N a vn og Rygre. Ikke fo rd i jeg tro e r, at D e nu kan faae Ret over m ig, th i Dam ernes Udsagn v il der­

t i l vistnok v L re fornoden, men fo rd i jeg indseer, at det ikke v a r rig tig t af mig at paanode tvende ubekjendte D a m e r m it Selskab, stjondt jeg havde de cedleste Hensigter, beder jeg D em indstændigt om at lade m ig gaac og glemme denne S a g ."

„H v a d behager!" raabte den Fremmede fnysende af Harm e, „jeg lade D em gaae? j o , det v a r jo d e ilig t!

N ei, behag D e at folge m ed."

„ J a , men h vis jeg nu paa en anden M aade kunde t i l ­ fredsstille D e m ," svarede F r a n t s slaaende paa sin P o rt- M onnaie, „m o n v i saa ikke kunne komme overeens?"

Enten nu F r a n t s her tra f den Fremmedes fvage S id e, eller denne frygtede fo r, ikke at kunne udrette Noget undtagen Dam erne vare tilstede fom V id ne r, nok! han syn­

tes at blive lid t foieligere. F r a n t s , der mcerkede dette, blev nu mere dristig, undskyldte sig faa godt han kunde, og tilbod h iin ti R igsdaler, h vis han vilde lade ham gaae.

„ N u v e l," sagde den Fremmede, „ikke fo r Pengenes S kyld , men fo rd i jeg h a r Medlidenhed med D eres Ungdom, v il jeg foie D em i Noget. M e n jeg lader D em ikke gaaefor- end jeg har h o rt Dam ernes Udsagn; forlange de, at v i skulle fo r Retten, saa faaer D e at folge med! M e n nu afsted, hjemad t i l D a m e rn e !" Hermed gav han F r a n t s et Pusf i Ryggen, saa at vo r H e lt ncesten fa ld t i Rendestenen.

l6

D en Fremmede forte nu F r a n t s ru n dt omkring med sig igjennem mange smaae G a d e r, aabenbar fo r at d rille ham, da der laa et tykt Lag Snee overalt og Sneen stovede dem lige i L in e n e ; d e rtil kom endnu, at F r a n t s maatte gaae med blottet Hoved. Trcet og noesten forkommen af K ulde, med vaade Fodder og morkncben A rm , kom F r a n t s med den Fremmede endelig t i l en skummel B y g n in g , hvor den Fremmede lukkedes ind tilligemed F ra n ts ved et hem­

m eligt Tegn.

D e t v a r u m u lig t fo r F r a n t s at flippe b o rt; den Fremmede omslyngede ham noesten og stubbede ham ind ad D o re n , der floges ila a s efter dem.

D e befandt sig Begge i Boelm orke; A lt va r dodsstille og F r a n t s kunde ikke hore Andet, end sit eget H jertes Banken, der noesten truede med at fprcenge B rystet. H an udstod en dodelig Angst, th i han troede sikkert, at hans sidste T im e v a r slaaet.

D en Fremmede forte ham igjennem en lang G a n g ; da de vare ved Enden herte de i nogen Frastand S a n g og hoi Latter. K o rt derpaa aabnede den Fremmede en D o r, t i l en S tu e , h v o rfra man horte h iin S to le n, og de modto­

ges nu, F r a n t s noesten forstyrret og stjoelvende af F o r­

skrækkelse, as trende Personer: to D a m e r og een Herre, der sadde ru n d t om et B o rd med en dampende B o lle Punfch fo ra n sig.

17

N u forsi saae F r a n t s t il sin store F o ru n d rin g , i h v is Selstab ban befandt sig; Damerne vare de selvsamme, han havde efterfulgt og ledsaget paa Gaderne; hans smukke Ubekjendte v a r nu, efterat Sm inken v a r afto rre t og F litte r ­ stadsen borttaget, bleven t i l en om just ikke styg, saa dog

intet mindre end fmuk Coquette, der med frcekke M in e r og kaade Blikke gottede sig over hans Kleinmodighed og Angst;

den anden Dam e va r noget celdre og endnu langt styggere i enhver Henseende. O g H errerne? nu, de vare de samme, der fo r havde efterfulgt Dam erne paa Ostergade, men som med disse vistnok havde g jo rt Aftale om at trcekke unge uer­

farne Mennesker op.

F r a n t s kunde nceppe komme sig igjen af sin Forbau- selse og Forskrækkelse.

D en Fremmede stubbede ham ind ad D ere n , idet han sagde: „h e r m it oerede Herskab medbringer jeg e n n yG jce st."

„V eer velkommen, m in smukke unge H e rre ," raabte hans M adonna, „veer velkommen i v o rt lille Hjem . Kom m in G u t, nu skal D e have Tilladelse t i l at tale med m ig i een, ja to T im e r, og det i Genrum, h vis D e onster det."

F r a n t s taug og bed sig skamfuld iLceberne; men med F oragt og Afsky bortviste han hendes Indbydelse t i l at sidde ved hendes Side.

N u tog den Fremmede atter O rd e t og sagde: „N a a , m in G ut, hvad siger D e n u ? har D e Lyst t i l atter at gaae med m ig t i l Vagten, eller v il D e deeltage med os i at tomme B o lle n ? " „J e g v il ingen af D elene," raabte F r a n t s

18

h a rm fu ld , „m en jeg fo rlanger, at D e oieblikkelig stal lukke m ig u d ; jeg v il ikke lcengere fo rb live her i denne Pesthule, th i jeg har In te t forstyldt imod disfe D a m e r."

„R e t fa a ," afbrod den Fremmede ham, „h a r han I n ­ tet forstyldt imod J e r, svar M a r i e ! " dette sagde han t i l v o r H elts Smukke, idet han tilkastede hende nogle betyd­

ningsfulde Aiekast. N u traadte hun frem , stillede sig lige fo ra n v o r H e lt med Armene stemmede i S iden og streg:

„ H a r D u lumpne D ren g In te t fo rstyldt imod m ig og An e , m in Soster? hun kan bevidne, at D e idelig gik og bad mig om at maatte ledsage m ig og besege m ig i m it H je m ; ja, at D e endog v a r froek nok t i l at bede m ig om at befege D em og at love m ig Penge, h vis jeg vilde folge med. E r det ikke fandt A n e ? " „ J o , " svarede denne, „A ltin g fo r ­ holder sig som Soster M a rie har fo r ta lt." „ I ly v e ! " raabte F r a n t s , ude af sig selv af Vrede, „ I . . . . " „N a a , naa, et godt O rd igjen, unge H erre ," sagde den Fremmede.

„ D e horer jo, at D e er skyldig, og fo r nu at faae en Ende paa Sagen, faa gaae v i alle op paa Politikam m eret, hvor m in Kjcereste og hendes Soster med Ed kunne bevidne, at D e har v ille t fo rfo re dem. M edm indre D e ," tilfoiede han med et sarkastisk S m iil, „som D e underveis yttrede, vilde affinde D em med os paa en anden M a a d e ."

F r a n t s Lndsaae nu fuld tve l, at her vare gode Raad d y re ; de fremmede H erre rs lumske M in e r og Damernes fcele G rim spaaede ham intet G odt. Kom de paa P o lit i­

kammeret, saa kunde Damerne jo gjore S o r t t i l H v id t og

19

desuden kunde hele Sagen let rygtes, som han isser befryg­

tede. H an greb derfor i Lommen, tog sin P o rt-M o n n a ic frem , h v o ri alle Onkelens Penge vare, undtagen dem, han havde givet ud om Eftermiddagen, og kastede den paa B o r ­ det uden at vserdige nogen af Selskabet et B lik , idet han sagde: „d e r ha r I alle mine Penge, mere har jeg ikke;

men lad mig nu komme afsted."

„ B r a v o ! B r a v o ! " raabte hans M adonna, „det kalder jeg en nobel H erre ; lad os fee, hvor meget er der i den?

45 R ig s d a le r! a a ! det g jo r godt, kom m in G u t, lad m ig kysse og omfavne D ig ! kom snart igjen, th i i faadan en Hundekulde bruger man mange P e n g e !" — „H o ld nu M u n d ," udbrod den Fremmede, „o g lad m ig tale et P a r O rd med Fyren. D erpaa vendte han sig t i l F ra n ts og sagde: „m in Herre, siden D e nodig v il t i l P olitikam m eret og Damerne tillig e tilg iv e Dem D eres Frcekhed, faa v il ogfaa jeg tilg iv e D em den S p a s , D e iaften ha r tilla d t D em at holde med m in Kjcereste. M e n det siger jeg D e m , troeffer jeg D em endnu engang paa samme M aade, faa flipp e r D e ikke faa naadig, som iaften. T i l S lu tn in g v i l jeg blot sige Dem , at det ikke nytter D em Noget, h v is De vilde efterspore hvem, hvad og h vo r v i e re ; th i snart vise v i os i denne, snart i h iin Skikkelse; desuden kunde D e let faa et lidet Ribbeensstod engang ved Leilighed, h vis D e forsogte derpaa. O g fo r at D e ikke skal vide, hvor D e er, v il jeg tage m ig den Frihed at tilbinde D eres D in e og ledsage Dem et Stykke paa V e ien ."

20

M ed disse O rd bandt han et Torklcede om vo r H elts D in e , stedte ham ud af D e re n under Selskabets Latter og H aan og forte ham ad en S ideder ud i en anden Gade, som F ra n ts kunde moerke af Vindens Retning.

D e tradstede nu begge i lang T id , fn a rt t i l H o ire snart t i l Venstre. F r a n t s turde ikke raabe af F ry g t fo r at myrdes af den Ubekjendte; th i efter det, hvad han i de sidste T im e r havde oplevet, holdt han ham istand t i l at gjsre A lt.

Endelig gjordes der H o ld t; Klokken v a r omtrent 3 om N a t­

ten. Sneen stod dem lige i Ansigtet, saa at F r a n t s flet ikke kunde see, da B in d e t lesnedes fra Vinene.

Im id le r tid v a r den Fremmede forsvunden og F ra n ts befandt sig — ved Hesten paa Kongens N y to rv .

Kjcere Lceser! jeg h a r nu blot at tilfo ie , at F r a n t s gik skamfuld og cergerlig hjem ; at han fik Feber i en fjo r ­ ten D ages T id ; men at han meget sjeldent faaes paa V ster- gade efter denne T id , ncesten a ld rig om Aftenen og aldrig efterfelgende nogen D a m e ; derimod faaes han desto oftere paa Universitetet og ved sin B o g . H ans Venner nndredes derover, men In g e n af dem, undtagen V i l h e l m fik S a ­ gens Sammenhoeng at vide; de Andre maatte noies med den F o rk la rin g : „je g ha r kjobt m in Pibe fo r d y rt paa Vstergade, derfor v i l jeg nu leve billigere hjemme ved m in B o g ."