• Ingen resultater fundet

Digitaliseret af | Digitised by

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Digitaliseret af | Digitised by"

Copied!
525
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Hagerup, Francis.; af Francis Hagerup.

Titel | Title: Den norske panteret

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kristiania : H. Aschehoug, 1889 Fysiske størrelse | Physical extent: XII, 499 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author

(2)
(3)

>

$■>

''■V: -W, ■

■■■ ' ' "/ r-\

ytø&P'.;. . . . ‘ c*’ . ^

DET KO NGELIGE BIBLIOTEK

130021575055

1 ■■-

Vi

(4)

*

»

rT .

»

i

V

r -

? ■'•■■

i

*

z'

• ^

\

*-.-

j>.

k

. ■ * >

? ;

«

K>

. U - . - v I , . . *•-

- k - w >

5

C - * ■

• Tf

; > -jt

-•w■Wc

, . T ^

' >>

i- •*’• • *

-,-• t - t;

• . , & ■

' ■ . / - i ■'

. P

• * .

* • .

. v .- • ' - -; * , f kr‘ •• \iL

- . - V

• • -i 4

- i

: ^ j

4

‘—jV . *~T... ■' -r- .. ( '

i’

? V - *•'• ' r “

^ ^ , : • •

(5)

••1

*f

V,' .

' '

: 'j. .

(6)

IL,

i

i

#

i

i

Br

ar u'

- s

l.li

i-

{*5

t

k

ini r

.'i

1 i■(

■* if

> 4

V1

I

r.

(7)

\

k \

(8)

DEN

t

NORSKE PANTERET

A F

FRANCI S HAGERUP

9

KRISTIANIA

F O R L A G T A F H. A S C H E H O U G & C O .

H O V E D K O M M I S S I O N Æ R F O R D A N M A R K : H . H A G E R U P ,

(9)

DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI

(10)

F o r o r d .

Nærværende skrift er ligesom mit tidligere «om kjøb og salg» bleven til på grundlag af universitetsfore­

læsninger. Foranledningen til dets udgivelse var nærmest nødvendigheden af at skaffe de studerende en try k t frem­

stilling af emnet, idet Hallagers Obligationsret i længere tid har været udsolgt og ikke tænkes udgivet efter den samme plan som tidligere. Under udarbeidelsen viste det sig imidlertid umuligt at opretholde den oprindelige ramme for skriftet. En hel række vigtige emner findes i vor tidligere litteratur enten slet ikke eller kun antydningsvis behandlede, og på så godt som alle hovedpunkter var det navnlig på grund af de hidhørende positive retskilders mangelfulde be­

skaffenhed umuligt at begrunde mine anskuelser eller over­

hovedet stille emnet i det rette videnskabelige lys uden en ud­

førligere udredning såvel af retsreglernes historiske og dog­

matiske karakter som af deres praktiske rækkevidde. Og her­

ved har jeg ikke kunnet indskrænke blikket til den positive norske ret og retspraxis, men har overalt troet at måtte søge et bredere grundlag for fremstillingen ved at se retsinstitut­

terne i deres mere universelle sammenhæng med beslægtede retsdannelser i andre lande og i vid udstrækning at burde tilgodegjøre for forståelsen af vor egen ret den videnskabe­

lige og praktiske udvikling, der andetsteds er bleven iden­

tiske eller beslægtede problemer til del.

Skjønt jeg herunder aldrig helt har ladet det oprindelige formål for skriftet ude af øie, men meget mere af hensyn

(11)

hertil har pålagt mig indskrænkninger, som den praktiske jurist måske .vil finde meget følelige, har skriftet dog fået et omfang, der betydelig overskrider de fordringer, man i almindelighed kan stille til de juridiske studerende.

Til nogen grad har jeg søgt at afhjælpe de herved opståede ulemper gjennem en vidtstrakt henvisning navnlig af detail­

undersøgelser, omtale af fremmed ret og litterære kon­

troverser til noter, hvorved jeg har bestræbt mig for at knytte disse til texten på en sådan måde, at fremstillingen ikke ved dem afbrydes, og gj ennemlæsningen ikke forstyrres mere, end tilfældet vilde have været, om stoffet i stedet for i note var anbragt i texten med mindre skrift. Det må imidlertid medgives, at denne fordeling af stoffet mellem text og noter ikke har været tilstrækkelig til at redde for skriftet karakteren af en fuldt ud hensigtsmæssig lærebog. En ele- mentærere behandling af emnet vil bedst finde sin plads i en fremstilling af hele tingsretten, som jeg håber der senere vil blive anledning for mig til at give.

Sluttelig skylder jeg at udtale en tak til min kollega professor Aubert, der velvillig har gjennemseet korrektur­

arkene og derunder givet mig en række værdifulde vink og oplysninger.

Kristiania i august 1889.

F. H a g e r u p .

(12)

I n d h o l d .

Forord

Pag.

III 1 s t e k a p i t e l .

Panterettens historie, kilder og litteratur,

§ 1. O v e r s i g t ... 1— 4

§ 2. D en rom ersk e ret ... 4 — 9

§ 3. D en ty sk e r e t ... i ... 9 — 16

§ 4. D en n o rsk e (o g d a n sk e) r e t ... 16— 25

§ 5. K ild er og l i t t e r a t u r ... 25— 28 2 d e t k a p i t e l .

Panterettens begreb og retslige natur,

§ 6. A lm in d e lig e b e m æ r k n i n g e r ... 29 — 31

§ 7. Om p a n te r e tte n s så k a ld te a k cesso risk e n a t u r ...31— 35 I. E t o b lig a to risk fo rh old er p a n teretten s n atu rlige,

/ m en ik k e n ø d v en d ig e fo ru d sæ tn in g p. 31— 32. — II. D en h isto r isk e u d v ik lin g a f d en n e sæ tn in g p. 32 - 35.

§ 8. F o rtsæ ttelse. T in g lig og p e r so n lig h e f t e l s e ... 35— 39 I. P a n te r e tte n er i sig s e lv in te t fo r p lig telse sfo r h o ld

p. 3 5 —38. — II. P a n te r e tte n en tin g lig ret p. 38— 39.

§ 9. P a n th a v eren s ad gan g til f y l d e s t g j ø r e l s e ... 40— 50 I. P a n te r e tte n er en sik k e r h e d sr e t p. 40. — II. For-

sk je lle n m ellem pan t, tilb a g e h o ld e lse sr e t, arrest og a fsæ t­

n in g p. 40— 41. — III. D en b e g r eb sm æ ssig e b e ty d n in g a f p a n th a v eren s s a lg s r e t ; forsk jel fra s ik k e r h e d sstille lse ved eien d om s- og b ru g so v erd ra g else p. 42— 50,

§ 1 0 . P a n th a v eren s r e t s b e s k y t t e l s e ...50— 55 A lm in d e lig e forklaringer p. 50—52. — I. P a n t er fo r en elig t

m ed in d sk ræ n k n in g a f fo r fø lg n in g sre tte n p. 52. — II. H vor- . v id t arrest, b ortset fra d en v e d d en m a n g len d e sa lg sret begru n d ed e forsk jel, v ild e k u n n e b etra g tes som p an t p.

52—53. — III. P a n ts forsk jel fra privilegiet exigendi p. 53— 55.

§ 11. P a n te r e tte n s g j e n s t a n d ...5 5 —62

§ 12. P a n t i eg en t i n g ... 62— 70

§ 13. T ilb ageb lik . — F o rsk jellig e arter p a n t ...70— 78

(13)

Pag.

3 d i e k a p i t e l .

Om forholdet mellem panteretten o g dens underliggende obligatoriske forhold.

§ 14. A lm in d elig e b e m æ r k n i n g e r ...74—75

§ 15. P a n tefo rd rin g en s m u lig e i n d h o l d ... 7 5 —76

§ 1 6 . V irk n in gern e af, at p an tefo rd rin gen er u g y ld ig e ller b e ­

h e fte t m ed in d sig elser . . . ' ... 76—81

§ 1 7 . P a n t for u v isse og frem tid ig e f o r d r in g e r ... 81— 82

§ 18. H v o rv id t p a n tet h e fte r for ford rin gen s ak cesso rier . . . 83—87 4 d e k a p i t e l .

Panterettens stiftelse.

§ 20. O versigt . ...88—89 I.

Viljesbestemt pant.

§ 21. A lm in d e lig e b e tin g e lse r for s tifte ls e n a f v ilje sb e ste m t p an t 9 0 —100 I. E n sid ig viljeserk læ rin g og k on trak t p. 9 0 —91. —

II. P a n tsæ ttelseserk læ rin g , ik k e b lo t lø fte om p a n t p. 91— 92.

— III. V iljeserk læ rin gen m å væ re g y ld ig p. 93— 94. — IV . P a n tsæ tteren m å væ re rådig over p a n te t p. 94— 99. — V. H v o rv id t der k ræ ves sæ rlige b e tin g e lse r h o s p a n tets erh verver 9 9 —100.

§ 22. Sæ rlige b e tin g e lse r for s tifte ls e a f p an t i fa st g o d s; tin g ­

læ sn in g sv æ se n e t i d e ts a n v e n d e lse på fa ste eien d o m m e . 100— 109 I. T in g læ sn in g sv æ se n e ts h isto r ie p. 100— 103. — II.

H o v ed træ k k en e i tin g læ sn in g e n p. 103— 108. — III. T in g ­ læ sn in g e n s fo rh o ld til v iljeserk læ rin g en p. 108— 109.

§ 23. Sæ rlige b e tin g else r for s tifte ls e a f p a n teret i lø sø r e og

rettigh ed er, a) H å n d få et p a n t ... , . . . . 109— 126 I. M islig h ed er ved u n d erp an t i lø sø re p. 109— 110. —

II. B e sid d e lse so v e r fø r e lse som b e tin g e lse for h å n d p a n t p. 110— 122. — III S ik k e r h e d sstille lse i løsøre i form a f sa lg m ed g jen k jø b sret p. 122— 126.

§ 24. Sæ rlige b e tin g e lse r for s tifte ls e a f p an teret i løsø re og

rettig h ed er, b) U n d e r p a n t ... 127— 134 I. I h v ilk e tilfæ ld e løsøre kan s tille s til u n d erp an t

p. 127— 129. — II. U n d erp a n t i b y g n in g er o. lign . p. 129

— 132. — III. U nd erp an t i rettig h ed er p. .132— 134.

§ 25. F o rtsæ ttelse. T in g læ sn in g sv æ se n e t i d e ts a n v e n d e lse på

lø sø re og r e t t i g h e d e r ... • ...134— 141 I. T in g læ sn in g a f p an t i sk ib o g a lm in d e lig t lø sø re

p. 134— 139. — II. T in g læ sn in g a f p an t i b y g n in g er o. lign.

sa m t i r ettig h ed er p. 139—141.

(14)

§ 26. V irk n in gern e af, at de fo resk rev n e form er ik k e er ia g tta g n e I. For p a n th a v eren s r e ts b e s k y tte ls e p. 141— 147. — II. F or r etten til p a n terea ]isa tio n o g u d lø sn in g p. 147— 149.

IL

Retspant.

§ 27...

I. I h v ilk e tilfæ ld e retsp a n t kan s tifte s p. 149. — II. F orm erne for d e ts s tifte ls e p. 149—1 5 3 — III. S p ec ia li­

tetsp rin cip p ets a n v e n d else på retsp a n t p. 153. — IV. V irk­

n in gern e af, at form erne er tilsid e sa tte p. 153.

III.

Legalpant.

§ 28...

5 t e k a p i t e l .

Overdragelse af panteret.

§ 29. P a n th a v eren s ret til at overd rage p a n t e t ...

I. H v o rv id t p a n th a v eren s a d gan g til at overdrage p a n ­ te t er n in d sk ræ n k et p. 160— 161. — II. O verd ragelse a f p a n teretten nden d en p e r so n lig e fordring p. 161— 163.

§ 30. F o rtsæ ttelse. H y p o th e k a r isk s n k c e s s i o n ...

§ 31. H v o r v id t ov erd rag else a f p a n t er k n y tte t til ia g tta g e lse a f v isse form er ...

§ 32. E rh v erv eren s forhold til h je m m e lu n a n d e n s ret. I. O ver­

d ra g elsen s in d fly d else paa a d gan gen til at frem sæ tte in d ­ sig else r m od p a n t e r e t t e n ...

§ 33. E rh v erv eren s forh old til h jem m elsm a n d en s ret. II. M ang­

ler ved overd rag eren s a d k o m s t ...

§ 34. O verdragelse til ih æ n d eh a v eren eller til p a n te ts eier . . I. Frd. 14 m ai 1754 § 4 p. 189. — II. V irk n in gern e af, at p a n teretten overd rages til eieren p. 1 8 9 —190.

§ 35. P a n tsæ tte lse a f p a n t e r e t ...

§ 36. P a n tsæ ttelse a f de såk ald te gjorte o b lig a tio n er . . . . 6 t e k a p i t e l .

Panterettens gjenstand.

§ 37. N æ rm ere b e ste m m e lse af, h v a d der efter norsk ret kan

• væ re g jen sta n d for p a n t e r e t ...

I. In d sk ræ n k n in ger i a d g an gen til at p a n tsæ tte p.

196— 203. — II. P a n tsæ tte lse a f d ele a f en tin g p . 2 0 3 —204.

§ 38. F orh old et, hvor flere g je n sta n d e h efter som p a n t for sa m m e f o r d r i n g ...

Pag.

141— 149

149— 153

154— 159

160 — 163

163 — 166 167— 170

171 — 182 183— 189 189— 197

190— 192 193— 195

196— 204

204—212

(15)

I. I h v ilk e tilfæ ld e en flerhed a f p a n teob jek ter kan fo r ek o m m e p. 204— 206. II. V irk n in g ern e a f e t såd an t

forh old p. 206— 212.

§ 39. H v a d der sk al a n se e s in d b e fa tte t un der p a n tsæ tte lse a f en tin g ( p a n te h e fte lse n s o m f a n g ) ...

§ 40. F o r tsæ tte lse . N ø d v en d ig e ak cessorier i b y g n in g er på den p a n tsa tte g r u n d ...

§ 41. F o r tsæ tte lse . P a n te r e tte n s u d stræ k n in g til frugtern e . .

§ 42. F o r tsæ tte lse . Jord gravet g o d s. M eta la n v isn in g er . . .

§ 43. F o r tsæ tte lse . T ilb e h ø r ...

§ 44. F o rtsæ ttelse. H v o r v id t p a n te re tte n om fatter, h v a d der m å tte tilfa ld e eieren i s t e d e t f o r d en p a n ts a tte g je n s ta n d ( s u r r o g a t e r ) ...

7d-e k a p i t e l .

Panterettens virkninger.

I.

Panterettens obligatoriske virkninger.

§ 45. D e p erso n lig e fo rp lig telser, der for p an th av er eller p a n t­

sæ tter flyd er a f p a n t e r e t t e n ...' ...

II.

Panthaverens tinglige retsbeskyttelse.

§ 46. P a n th a v e r e n s r e ts b e s k y tte ls e i a lm in d e lig h e d (actio hypo- thecaria) og in d sk ræ n k n in ger i d e n n e ...

I. P a n th a v e r e n s r e ts b e s k y tte ls e p. 253— 255. — II. In d ­ s ig e ls e m od a. hypoth. p. 255. — III. In d sk ræ n k n in ger i p a n th a v eren s r e tsb e sk y tte lse p. 255— 256.

§ 47. Sæ rlig om de v e d p a n teretten b egru n d ed e in d sk ræ n k n in ger b esid d eren s ad gan g til at forføie over tin g en . . . .

III.

Panthaverens fyldestgjørelse.

A. Panthaverens besiddelse a f pantet.

§ 48. B e tin g e lse for p a n th a v eren s b e s i d d e l s e ...

§ 49. P a n th a v e r en s rettig h ed er i h e n se e n d e til p a n tet under b e s i d d e l s e n ...

I. B ru g sp a n th a v eren s råd igh ed p. 268— 269. — II. H v il­

k en råd igh ed , der tilk o m m er den, der har ta g e t p a n te t til b ru g elig h ed p. 269—270.

B. Panthaverens salgsret.

§ 50. D e n r e tslig e karakter a f p a n th a v e r e n s sa lg sret. a) R e ts ­ sa m m e n lig n en d e o v e r s i g t ...

§ 51. D en r e ts lig e karakter a f p a n th a v eren s salgsret. b) N orsk ret

Pag.

212— 214 214— 218 219— 228 229 22 9 —234

2 3 4 —246

247— 253

253— 256-

256—266-

2 6 5 —267 268— 270

270—277 278—282

(16)

Pag.

I. F oru d gåen d e retterga n g p. 278—280. — II. P ante- r e a lisa tio n e n s form er p. 280— 281. — III. T v a n g sa u k tio n er in d iv id u a lfo rfø lg n in g , ik k e sp ecia lk o n k u rs p. 281— 282.

§ 52. H v o rv id t partern e har ad gan g til ved a fta le at fravige

lo v e n s regler om p a n t e s a l g e t ... 282— 288

§ 53. A lm in d e lig e b e tin g else r for p a n th a v er en s sa lg sr e t . . . 288—295 I. F orfald sd ag m å væ re k o m m en p. 288— 291. — II. D er

m å ik k e fo relig g e mora creditoris p. 291— 292. — III. Om n ø d v en d ig h ed en a f v a rsel p . 292— 295. — IV . L ø sn in g s­

frist p. 295.

§ 54. Om den a f p a n th a v eren fo ra n sta lted e tv a n g sa u k tio n . . 296—310 I. A u k tio n en s ste d p. 295. — II. N ø d v e n d ig e le g itim a ­

tion er p 2 9 6 —298. — A u k tio n en s b e k jen d tg jø re lse p. 299.

— IV . A u k tio n sv ilk å r p 299—304. — V . A u k tio n sta x t p. 304. — VI. A u k tio n sb u d en e og d eres a p p rob ation p.

304— 306. — V II. A u k tio n sr ek v ire n ten og p a n te ts eier kan optræ de so m k jøb ere p. 307— 309. — V III. A u k tio n en s gjen- ta g e lse p. 3 0 9 —310

§ 55. Om p a n te sa lg e ts v irk n in g er, a) I forh old til kjøberen 310—324 I. A lm in d e lig e forklaringer om det ved a u k tio n ssa lg e t

fr e m b r a g te : forhold p. 310 — 312. — II. K jøb eren s ret til tin g e n s b e sid d e lse p 312. — III. H je m m e lsp lig t p. 312—

316. — IV . K jø b eren s fo rp lig telser; in d d riv e lse a f a u k tio n s­

b eløb p. 317— 320 — V. E ie n d o m sr e tte n til d en so lg te tin g p. 320— 324.

§ 56. P a n te sa lg e ts virkn inger, b ) For den rea liseren d e p a n t­

h a v er ... ... ... 325—331 I. H v o r v id t n ø d v e n d ig v is d en h e le p an teford rin g forfalder

p. 325—326. — II. H v o rv id t d en o p rin d elig e d eb itor b e fr ie s v ed s a lg e t p. 3 2 6 —327. — III. Frd. 9 februar 1798 p. 327. — IV . A fsk riv n in g a f a u k tio n sb elø b , når p a n te t h e fte d e for flere fordringer p. 3 2 8 —329. — V. H v o rv id t a u k tio n sr ek v i­

ren ten s p a n teret bortfalder v e d sa lg e t p. 329— 331.

§ 57. O m stød else a f p a n t e s a l g e t ... 331— 336 I. O m stø d else sb er ettig ed e p erson er p. 331— 335.

II. O m stø d elsen s form er p. 335— 336. — III. A u k tion s- kjøberens o m stø d else a f k jøb et p. 336.

C. Panthaverens stilling i konkurs.

%

§ 58... 336— 349 I. K o n k u rsen s in d fly d else på p a n te r e tte n p. 336—345. —

II. D e n s in d fly d else på d en p e r so n lig e fordring p. 345— 349.

D . Pant i rettigheder.

§ 59. A lm in d e lig e b e m æ r k n i n g e r ... 349 —350

§ 60. F o r d r i n g s p a n t ... 360—363 I. H v o rv id t ford rin gsp an th averen har både sa lg sret og

(17)

Pag.

in d d riv e lsesre t p. 350— 352. — II. N æ rm ere regler for in d ­ d r iv e lse sr e tte n p. 352— 360.

§ 61. F r e m p a n t ... 360— 363 I. F rem p a n th a v eren s stillin g p. 3 6 0 —361. — II. Frem -

p a n tsæ tteren s s tillin g p. 361— 3 6 2 .— III. F ø rste p an tsæ tters stillin g p. 363.

8 d e k a p i t e l .

Panterettens stilling ved konkurrents af flere rettigheder i samme ting.

I.

Prioritetsforholdet.

§ 62. Om p rio ritetsfo rh o ld et m e lle m flere konkurrerende r e ttig ­

h ed er i a l m i n d e l i g h e d ... 364— 369 Om k on k u rren ts o g k o llisio n i a lm in d e lig h ed p. 364— 365.

— I. K o llisio n m e lle m p an t o g a fh æ n d e ls e p. 365—366.

— II. K o llisio n m e lle m flere p a n terettig h ed er p. 366. — III. P a n te re t for renter, frd. 12 m arts 1790 p. 366—367. — IV . K o llisio n m e lle m p an t og arrest p. 368. — V. K o lli­

sio n m e lle m p an t og b ru g srettig h ed er p. 368— 369. — VI. K o llisio n m e lle m flere lo v b e ste m te p a n te rettig h ed er p. 369.

§ 63. Sæ rlig om p r io r ite tsfo rh o ld e t v ed a n te c ip e r e t p a n tsæ tte lse 370— 375

§ 64. P riv ilig ered e p a n t e r e t t i g h e d e r ... 375— 378

J

II.

Prioritetsf o rand ri nger.

§ 65. O v e r s i g t ... 378

§ 66. P a n th a v e r es U d l ø s n i n g s r e t ... 378— 389 I. H v o r v id t a lle p a n th a v ere har u d lø sn in g sr e t u d en

h e n sy n til deres p la d s i p rio ritetsræ k k en p. 378— 380- — II. D e næ rm ere b e tin g e lse r for u d lø sn in g sr e tte n p. 380— 383.

— III. H v o rv id t u d lø sn in g en er b e tin g e t af, at d en p a n t­

h aver, der sk al u d lø ses, har gjort sk rid t til at søge fy ld est- g jø relse 3 8 3 —385. — IV . H v o r v id t u d lø sn in g sr e tte n h a v e s v ed lø sø re p. 385. — V H v o r v id t u d lø sn in g sr e tten m å sk e m od k o n ta n t p. 386. — V I. D en u d lø sen d e indtræ der

ipso jure i d en u d lø ste s h e le ret p . 386—387. — V II. D e l­

v is u d løsn in g p. 387— 388. — V III. V irk n in gern e af, at u d lø sn in g stilb u d fo r k a ste s p. 3 8 8 —389.

§ 67. P a n th a v e r e s o p t r i n s r e t ... ... 389— 400 I. B eg ru n d else a f op trin sretten p. 389— 393. — II. B e ­

tin g else rn e for d en p. 393— 395. — III. O p trin sretten ik k e b e tin g e t a f aflæ sn in g p. 395— 400.

§ 68. P r io r it e t s a f s t å e ls e ... 400—408

(18)

Pag.

I. P r io r ite tsa fstå e lse n s b e tin g e lse r p. 400—401. II. D en s r e ts lig e karakter p. 401 — 408. — III. D en s v ir k ­ n in g er p. 403—405. — IV. D e n s b e ty d n in g for d e sen ere erh v erv ere a f p an teretten p. 405. — V . T in g læ sn in g a f p rio r ite tsa fstå e lser p. 406— 407. — VI. V irk n in gen a f res judicata for p rio ritetsfo rh o ld et p. 407— 408.

§ 69. P r i o r i t e t s f o r b e h o l d ... 408— 411 I. P rio ritetsfo rb eh o ld ets r e tslig e v æ sen p. 4 0 8 —409. —

II. D e næ rm ere regler for d et p. 409— 411.

III.

E f t e r p a n t h a v e r n e s r e t til f y l d e s t g j ø r e i s e . A. Efterpanthavernes besiddelsesret.

§ 7 0 ... 411— 412 I. D eres ret til at ta g e p a n te t til b ru g elig h ed p. 411.

— II. D eres forhold til de b ed re p rio riteter un der b e s id ­ d e lse n p. 411. — III. D eres ret til o v e rsk u d e t af, hvad d en bedre p rioritet oppebæ rer un der p a n te ts b e sid d e lse

p . 411— 412,

B . Efterpanthavernes salgsret.

§ 71. A lm in d e lig e b e tin g e lse r for d en n e s a l g s r e t ... 412—415 I. A lm in d elig b eg ru n d else for e fter p a n th a v er n e s s a lg s ­

ret p. 41 2 —413. — II. B e tin g e lse r n e for d en n e sa lg sret p . 414 — 415.

§ 72. F o rh o ld et m ellem flere lig e b e r e ttig e d e p a n th a v ere . . . 4 1 6 —419

§ 73. F o rh o ld et m e lle m flere p a n th a v ere, der u a fh æ n g ig t a f h veran d re sæ tter p a n tet til a u k t i o n ... 420—422

IV

P a n t e s a i g e t s v i r k n i n g e r , n å r d e r p å d e n s o l g t e g j e n s t a n d h e f t e r f l e r e t i n g l i g e r e t t i g h e d e r .

§ 74. A lm in d e lig e f o r k la r in g e r ... 422—424

§ 7 5 . P a n te sa ig e ts v irk n in g er for de foran a u k tio n srek v iren ten

p rioriterede h e f t e i s e r ... 424— 430 I. H v o r v id t a u k tio n en m ed fører ju d ic ie lle v irk n in g er

for den fo ran ståen d e p a n th a v er p. 424—426. — II. E r sta t­

n in g sk ra v og b e r ig e lse ssø g sm å l i a n led n in g u h je m le t tv a n g sa u k tio n p. 4 2 6 —430.

§ 7 6 . P a n te sa ig e ts virk n in ger for e f t e r p a n t h a v e r n e ... 431— 433 I. F orskjel m e lle m lø sø re o g fast go d s p. 431— 432. — II. V irkningern e indtræ der v ed tv a n g ssa lg e ts fu ld b y rd else P- 432— 433. — III. H v o rv id t e fterp a n th a v ern es p erso n lig e ford rin ger forfalder på grund a f tv a n g ssa lg e t p. 433.

(19)

9 d e k a p i t e l . Panterettens ophør.

§ 77. A lm in d e lig e b em æ rk n in ger ...

§ 78. A. O phørsgrunde, der hidrører fra p a n te r e tte n s u n d erlig ­ g en d e f o r h o l d ...

I. B e ta lin g p. 435 — 440. — II. E rlæ g g else i b e ta lin g s sted p. 440. — III. K o m p en sa tio n p. 44 0 —441. — IV . O b ligatorisk k o n fu sio n p. 441. — V. E fte r g iv e lse p. 441.

— VI. N o v a tio n p. 441— 443.

§ 7 9 . F o rtsæ ttelse. O b ligatorisk p ræ sk rip tion , præ klusion og m o r t if ik a t io n ...

V II. O b ligatorisk præ sk rip tion p. 443— 447. — V III.

P ræ k lu sion p. 447— 449. — IX . M ortifikation p. 448—449.

§ 80. B. O phørsgrunde, der står i fo rb in d else m ed p a n teretten s eg en sk a b a f en tin g lig r e t ...

I. R en u n cia tio n p. 449—450. — II. P a n te ts un d ergan g, sp ecifik a tio n , a k c e ssio n p. 450— 451. — III. E x p rop ria tio n p. 451. — IV . F r ih æ v d else p. 451-r-457. — V . P ræ sk rip tion a f p a n teretten p. 457— 459. — VI. M ortifikation p. 459— 460. — V II. K o llisio n p. 460. — V III. K o n fu sio n p. 460 — 465,

§ 81. A f l æ s n i n g ...

I. H v o r le d e s a flæ sn in gen foregår og ' h v ilk e le g itim a ­ tio n er er n ø d v en d ig e p. 466— 4 6 9 .— II. A flæ sn in g en s v irk ­ n in ger p. 469—470. — III. D er m a n g ler garanti for, at uaf- ly s te h e fte is e r b liv er stå en d e u u d sle tte d e p. 470— 471.

Pag.

434— 435 435— 443

4 4 3 — 449

449—465

466— 471

(20)

1 ste K .a p itel.

i

Panterettens historie, kilder 00: litteratur.

§

O v e r s ig t .

Historisk er måske den rene personalkredit den op­

rindelige og overhovedet den for primitive samfund stilstande naturligste x). Imidlertid kan man dog overalt, hvor de for­

håndenværende kilder åbner os et blik i archaistiske sam­

funds retstilstande, spore behovet for også at give kre­

ditten et realt substrat- og derved gjøre kreditors betryg­

gelse mere uafhængig af debitors evne og vilje til at betale og betrygge ham mod den fare, at debitor stifter tiere forpligtelser, end han kan dække 2).

De veie, ad hvilke man i de forskjellige samfund har søgt at fyldestgjøre dette behov, viser ved siden af mere eller mindre fremtrædende forskj elligheder, i enkelthederne en mærkelig overensstemmelse i hovedtrækkene. Intetsteds har den form for realkreditten, som vi nu er vante til at fore­

stille os som den typiske, været den oprindelige. Meget mere tilhører overalt udformningen af en egen tinglig sikker­

hedsret med det indhold at åbne kreditor adgang til at

*) Jfiv R o s e li e r, D ie G rundlagen der N a tio n a lø k o n o m ie, i? 89.

2) I den ch a ld æ isk e ret kan b ru gsp an tet p å v ise s i en p eriod e, der lig g er ca. 2300 år f. Chr., se R é v i l l o u t Les obligations en droit

égyptien (1886) p. 161. Om p a n teret b la n d t d e in d fø d te på P h illip p i- nerne se K o b l e r i Z eitsch rift f. vergi. R e e h tsw isse n sc h a ft. B. 6 p. 397.

Ha (i er up : Den norske Panteret.

(21)

søge fyldestgjørelse af gjenstanden for sin fordrings beløb

— og kun for dette — et mere fremskredet stadium i rets­

udviklingen, medens paa de tidligere trin sikkerheden knyt­

tes dels til en eiendoms- dels til en blot besiddelsesover­

førelse med eller uden frugtnydelses- og benyttelsesret.

Historisk lader følgende hovedformer for realkreditten sig påvise:

1) Eiendomsoverdragelse til kreditor med ret for debi­

tor til ved fordringens betaling at faa tingen tilbage.

Dette kan tænkes enten a) således at overdragelsen fra først af er resolutivt betinget, og eiendomsretten ved debi­

tors betaling ipso jure falder tilbage til ham eller b) saa- ledes at eiendomsoverdragelsen i og for sig er ubetinget, men at dertil er knyttet en obligatorisk gjenløsningsret for debitor. Det førstnævnte forhold gjenfinder vi i enkelte former af den ældre tyske rets sikkerhedsstillelse3). Det sidst­

nævnte forhold var den oprindelige form for realkreditten såvel i den romerske ret (fiducia) som i den engelske

(mortgage)4) og i den ældste norske5).

2) Overdragelse af tingen til kreditor med den aftale, at den skal blive hans eiendom, hvis fordringen ikke til rette tid betales (suspensivt betinget eiendomsoverdragelse).

Dette har særlig i den nordiske ret, delvis også i den øvrige germanske ret, været panterettens historiske ud­

gangspunkt.

3) Overdragelse af den blotte besiddelse (eller detention), som ved det oprindelige romerske pignus, hvor kreditors hele sikkerhed lå i det pres, han kunde udøve på debitor

ved at berøve ham benyttelsen af hans ting.

4) Overdragelse af tingen med ret for kreditor til at bruge den og drage frugterne af den enten som afdrag på den krediterede kapital eller som godtgjørelse for afsavnet af denne (renter) eller som begge dele (brugs­

Se H e u s i e r In stitu tio n e n d es d e u tsc h e n R e c lits II. p. 139.

Jlr. W i l l i a m s Principles o f the law o f real property 15 éch 1885 part

TV, chap. II. Se ogsaa A u b e r t K o n tra k tsp a n tets h ist. u d vik ling, p. 12 tf.

Se A u b e r t 1. c p. (il— 2.

(22)

pant). En saadan brugs- og nytteret for kreditor vil ved fast eiendom naturligen være forbundet med den under 2) omhandlede form for realsikkerheden6), men den frem­

træder her altid som det sekundære, en afledet følge af, at besiddelsen i andet øiemed overføres. Brugspantet der­

imod betegner udviklingen af en af eiendomsoverførelsen ganske uafhængig, om end med en sådan forenlig sikker­

hedsret, hvor hovedvægten ligger på den udnyttelse af eiendommen, som kreditor gjennem brugen opnår, og som regelmæssig er hans eneste adgang til fyldestgjørelse af tingen. Denne form for realkreditten var allerede i Orien­

ten og Grækenland7) (derimod ikke i samme udstrækning i Rom) meget anvendt og har også liavt stor udbredelse i Europa i den senere del af middelalderen s).

5) Det sidste led i udviklingen betegnes ved udform­

ningen af en adgang for kreditor til at søge fyldest­

gjørelse af tingens værd, så langt hans fordring rækker, således at det overskydende tilfalder debitor. Herved har sikkerhedsretten fået sin adækvate form og er bleven til en s æ re g e n tinglig ret med et indhold, svarende nøiagtig til dens specifike formål. Det sees let, at både' den under 1) og 2) fremstillede sikkerhedsret er utilfredsstillende, navnlig for- såvidt debitor derved nødvendigvis taber eiendomsretten til den hele ting, uanseet om denne måske er meget mere værd end beløbet af hans gjæld. Vistnok vil man under disse omstændig­

heder såvidt gj ørligt afpasse sikkerhedsstillelsens gj en stand efter fordringens størrelse. Men hvorvidt dette lader sig gjøre, vil altid afhænge ' af den tilfældige omstændighed, om debitors eiendele gjør en sådan afpassen mulig. Den under 3) nævnte sikkerhedsstillelsé er ufyldestgjørende for kreditor, som derved ikke skaffes noget direkte middel til virkelig dækkelse. Og brugspantet har den store mangel, at dets anvendelighed afhænger af, om kreditor er i stand til

7)

O

Jfr. så le d e s for den æ ldre s v e n sk e ret, v. A m i ra, A ltsch w ed iscb .es Ob- lig a tio n e n r ec h t p. 20, for d en æ ldre d an sk e ret M a t z e n , D en d an sk e

p an terets h isto rie p. 357—-8.

Se Révillout 1. c.

Jfr. n a v n lig K o h i e r , P fa n d rech tlich e F o rsch u n g en (1882) § (j— 8.

1*

%

(23)

at tilgodegjøre sig pantet, og at i ethvert falcl denne til- godegjørelse kræver et fortsat forhold til tingen og ikke tillader en hurtig og letvindt afvikling af kreditten.

Sikkerhedstillelse ved eiendomsoverdragelse hører særlig hjemme på det trin i samfundets økonomiske udvikling, da på den ene side kreditten endnu ikke er synderlig stærkt udviklet, og selve sikkerhedsstillelsen fremtræder som en provisorisk kontant betaling, og hvor på den anden side omsætningen er bunden af mangel på omsætningsmidler, og derfor en realisation af sikkerhedens gjenstand vilde volde vanskeligheder9).

Efter denne foreløbige oversigt skal der nu i det føl­

gende gives en kort skizze af retsudviklingen i de to store hovedkilder til den moderne panteret: den romerske og den germanske ret, idet vi for den sidstnævntes vedkommende særskilt skal betragte de sydgermanske og de nordiske retsområder.

D e n r o m e r s k e r e t.

I Rom fremtrådte sikkerhedsstillelse oprindelig i den i § 1—b fremstillede form: eiendomsoverdragelse med obligatorisk gjenløsningsret for debitor. Denne overdrog ved mancipation (d. er en immaginaria venditio niimmo und)

eiendomsretten til kreditor, med den klausul, at han efter gjældens betaling skulde remancipere tingen til debi­

tor (fiducid). Til fremtvingelse af denne tilbagegivelsespligt havde debitor en actio fidnciae, med hvilken han også kunde drage kreditor til ansvar for ethvert tab, han måtte volde debi­

tor ved misbrug af sin eiendomsret til tingen1). Kreditor havde ved siden af den sikkerhed, som tingen gav ham, tillige sin personlige skyldklage mod debitor, hvad der

°) Jfr. H e u s l e r 1. c., p 132.

b P m fidueia se forøvrigt S o h i n s In stitu tio n e n 2 udg. p. 33—37.

P e r n b u r g R om . P fan d reeh t I § 2 o g s a m m e s P a n d ek ten I § 263 og d et der citered e. Om in stitu te ts m u lig e op rin d else a f æ gy p ­ tisk ret se Révillout 1. c., p. 167 ff.

(24)

navnlig fortjener at mærkes til sammenligning med de be­

slægtede forhold i den ældste germanske ret. Denne sikker­

hedsstillelse y form af fiducia holdt sig meget længe i det romerske retsliv, og endnu på de klassiske juristers tid finder vi det i fuld anvendelse. Yed siden heraf opkom imidlertid

—. vistnok allerede meget tidligt — den foran under 3) fremstillede form for sikkerhedsstillelse : kreditor fik af debi­

tor overleveret en ting, som han kunde beholde, indtil for­

dringen blev betalt {pignus). Dette forhold medførte oprin­

delig kun faktiske, ikke retslige virkninger. Det var nær­

mest en retentionsret uden salgsret og uden nogen tinglig klage for kreditor i tilfælde af, at han mistede besiddelsen2).

Imidlertid kunde dette forhold synes at måtte have budt ent y naturlig tilknytning for udviklingen af en egentlig panteret.

Dette skede dog ikke direkte ad den vei, men blev fra først af nærmest fremkaldt ved behovet for at åbne adgang til en sikkerhedsstillelse i gjenstande, hvoraf debitor ialfald fore­

løbig forblev i besiddelse. For et sådant forhold fandt man forbillede i den ægyptiske og attiske ret, og under indfly­

delse af denne indførtesved prætor det romerske h y p o th e k 3).

Denne nye retsdannelse kom først til gjennembrud i et forhold, hvor der på den ene side synes at have været en særlig trang til sikkerhedsstillelse og på den anden side også en særlig trang til at lade debitor blive i besiddelse af de gjenstande, hvori sikkerheden gaves, nemlig hvor leieren (■lomtor) havde givet udleieren (conductor) sikkerhed for leieafgiften i sit inventar (invecta et illata). Efter civilretten

*) N o g en b e s k y tte ls e y d ed e i sid stn æ v n te h e n se e n d e prætor, id et han gav creditor pignoratitius de p o sse sso r isk e in terd ik ter.

3) D et har tid ligere væ ret d en a lm in d e lig e a n ta g else, a t h y p o tlie k e ts o p k o m st i R om u d elu k k en d e sk y ld e s g r æ s k (a ttisk ) in d fly d else, lig e ­ som n avn et u tv iv lso m t er græ sk. * N y ere u n d ersø g elser har im id lertid v ist, at h y p o th e k e t var k jen d t og h a v d e n å et en h øi u d v ik lin g i æ g y p tisk og b a b y lo n isk ret (d et så k a ld te aouo) læ n ge før d ets optræ ­ d en i A th en , og på grund a f R om s liv lig e fo rb in d else m ed O rienten er det ik k e u sa n d sy n lig t, at d et kan væ re overført direkte derfra;

jfr. Révillout 1. c. p. 192, 197, 248, 250, 257, 26 8 —9, livor der fin des in ter essa n te b em æ rk n in ger om d e tte punkt. Jfr. også K o h i e r i K ritisch e V ierteljah rsch rift. X . F. I X . p. 26—28.

(25)

var en sådan aftale uden al retsvirkning. Prætor gav imid­

lertid her først et interdikt (det såkaldte i Salvianmn), senere en actio (efter dens forøvrigt ubekjendte ophavs­

mand benævnt a. Serviana), ved hjælp af hvilken kreditor i fornødent fald kunde sætte sig i besiddelse af tingen4). Denne klage udvidedes nu under betegnelsen a. qvasi-Serviana eller

hypothecaria såvel til alle forhold, hvor en lignende aftale forelå5), som til de tilfælde, hvor kreditor havde fået tingen som pignus. Yed den retsbeskyttelse, som således var bleven kreditor tildel, var der imidlertid endnu ikke frembragt nogen egentlig panteret. Kreditor opnåede at kunne sætte sig i be­

siddelse af den gjenstand, hvori sikkerhed var givet, hvad enten den befandt sig hos debitor eller hos en trediemand; og han havde det indirekte pres på debitor, som lå i, at han kunde fortsætte besiddelsen, indtil fordringen betaltes. Men han havde ingen adgang til direkte at tage sig betalt af tingen. Fra først af synes man at have afhjulpet den heri liggende mangel ved aftaler om at pantet skulde være forfaldet kreditor til eiendom, hvis fordringen ikke betaltes

(lex commissoria). Senere (i slutningen af republikkens tid eller begyndelsen af keisertiden) blev det derimod sædvan­

ligt, at der i forbindelse med sikkerhedsstillelsen sluttedes et pactum venditionis: det aftaltes, at kreditor i tilfælde af udeblivende betaling skulde have ret til at sælge pantet og tage sig betalt af udbyttet. Og disse aftaler blev efter­

hånden i den grad almindelige, at de romerske jurister til- sidst opstillede den sætning, at en sådan realisationsret skulde betragtes som en naturlig bestanddel af pantsættel­

sen og som sådan være underforstået overalt, hvor den ikke var indrømmet6). Dette salg, som panthaveren således havde ret til, var ikke som i den germanske ret en ex'ekutiv handling, der foretoges under rettens medvirkning, men en

4) 5)

Se G a j . IV § 147 § 7 S. 4, 6.

Særlig efter d e v e d d en and en p u n isk e k rig fo ra n led ig ed e ry stelser i k red itforh old en e, sy n e s såd an n e fo rh old at væ re b iev n e m e g e t h y p ­

p ig e; se D e r n b u r g, R om . P fa n d rech t I. p. 66.

Ulpian i fr. 4 D 13. 7 : Si convenit de distrahendo pignor e, sive ab initio sive postea, non tantum venditio valet — — — Sed etsi non convenerit de distrahendo pignore, hoc tamen jure uiimur, ut liceat distrahere.

(26)

ren privatakt. Aftale om, at pantet ved betalingens ude­

blivelse skulde tilfalde kreditor til eiendom blev i keiser­

tiden erklæret ugyldig7).

Ved siden af sin panteret havde kreditor (ligesom ved

fiducia) også sin personlige fordring på debitor, og dette forhold betragtedes som så naturligt liggende i panterettens væsen, at en afvigelse derfra ikke ansåes tilstedelig (jfr.

forøvrigt § 7).

Betragter vi efter denne oversigt den romerske pante­

rets praktiske værd, er det navnlig et moment, der bliver af fremtrædende betydning, nemlig at pant altid kunde stif­

tes nudo pacto d. e. ved en formløs aftale, uden offentlighed ligesom uden besiddelsesoverførelse. Det gjorde i tinglig- retslig henseende ingensomhelst forskjel, om pantet over­

leveredes kreditor (håndpant, pignus) eller forblev i pant­

sætterens besiddelse ( underpant, hypotdieca) : in ter pignus et Jiypothecam tantum nominis sonus differt (Marcian i fr. 5 § 1

T). 20. 1). Og ved denne stiftelsesmådens formløshed blev der en mulighed ikke blot for, at panteretten kunde omfatte de forskjelligste arter gjenstande og rettigheder, men også for, at de kunde antage et ganske ubestemt omfang (frem­

tidige erhvervelser, generalhypothek i alt, hvad pantsætteren eier og erhverver)8). Heri lå spiren til den romerske real­

kredits fuldstændige ruin. Den, der tog pant i en enkelt gjenstand, kunde aldrig liave nogen vished for, at den ikke allerede var pantsat til en anden, og at tingens værdi i virkeligheden levnede noget overskud til dækkelse af hans fordring. Og dertil kom, at den formløse private panteretsstiftelse åbnede en rig anledning til forrykkelse af prioritetsordenen ved antidateringer, mod hvilke man i keisertiden søgte en utilstrækkelig beskyttelse ved at ud- styre det offentlige pant med et privilegium 9). For nu ved

') ( V 3 O. 8. 35 (a f k eiser C onstantin).

8) Også g en era lp a n tet var i en m eget-gam m el tid k jen d t i den æ g y p tisk e og b a b y lo n isk e ret, h v o r en d og r e ttig h e d sp a n te t d erigjen n em var u d v ik le t; og der er god grund for også på d e tte punkt at a n tag e en d irek te p å v irk n in g på rom ersk ret. Se R é v i l l o u t 1. e. p. 148, 175.

9) K eiser L eo s b ek jen d te forordning fra året 469 e. 11 C. 8. 17 (18).

(27)

pantets udstrækning at bøde på dets manglende sikkerhed, blev det mere og mere almindeligt at betinge sig general- hypothek. Og da saaledes kreditorer uden generalpant snart kom til at høre til de sjeldne undtagelser, skaffede pante­

retten den enkelte kreditor i virkeligheden ikke større ad­

gang til fyldestgjørelse, end han også uden denne vilde have havt; og således ophævede panteretten i virkeligheden sig selv. Men ikke nok hermed. Den undergrov også p er­

so na lkredi tten ved at åbne adgang for alle slags legale panterettigheder og panteprivilegier, hvis tal i keisertiden var i stadigt voksende. Således kan man med sandhed sige, at kreditforholdene i Rom vilde have været langt sundere, hvis nogen panteret slet ikke havde været kjendt. E t eien- dommeligt vidnesbyrd om, hvor vel man i Rom selv var sig panteinstitutets svagheder bevidst, har man deri, at det var påbudt kun i nødsfald at udlaane umyndiges midler på pant.

(se nov. 72 cc. 4—6) medens, som bekjendt, i de moderne samfund netop denne anvendelse er foreskreven som den regelmæssige.

De her påpegede forhold ved den romerske panteret er ved første øiekast egnede til at vække vor forbauselse.

Hvorledes lader hele denne udvikling sig forene med de romerske juristers så høit anpriste mesterskab og navnlig deres fine praktiske instinkt? Har ikke dette netop her på et kritisk punkt vist sig ikke at bestå prøven? Man må for at give et retfærdigt svar herpå betænke såvel det standpunkt, fra hvilket de romerske jurister bearbeidede retsreglerne, som de forhold, hvorunder de virkede10).

De romerske juristers styrke som deres svaghed ligger i, at de strengt og ensidigt forfulgte et p r i v a t r e t s l i g t standpunkt. De udviklede med ubønhørlig konsekvents, hvad der fulgte af de private rettigheders eget indhold. Og be­

tragter man den romerske panteret, således som den er ud­

viklet af den romerske retsvidenskab, vil man umulig kunne unddrage de romerske jurister sin beundring for, hvad de har præsteret også på dette område. Deres logiske begrebs­

udvikling, deres udfolden af retsinstitutets privatretslige

lJ) Jfr. her n a v n lig de træ ttende b em æ rk n in ger a f B r u n e dorfls E n cy clo p æ d ie I. 4de udg. p. 45 4 —0 ,

H oltzen -

(28)

arv

P a n teretten s h isto r ie ; rom ersk ret. 9

4

I ’ !

w

iii

t o

\

indhold i de fineste enkeltheder er mønstergyldige, og hvad de har overleveret os heraf, vil også for panteretten bevare sin betydning. Men sagen er, at netop panteretten giver et slående bevis på, at et retsinstitut ikke altid kan gives en praktisk tjenlig skikkelse alene ved udvikling af institutets eget begrebsmæssige indhold, om denne udvikling end fore­

tages med nokså sikker logisk og praktisk finfølelse. Den konsekvente begrebsudvikling havde her netop ved at åbne adgang til generalhypotheker og legalpanterettigheder be­

redt institutet dets egen undergang. E t brugbart og i sand­

hed kreditstyrkende pantevæsen kan ikke opbygges alene ved videnskabelige deduktioner. Her behøves netop en op- given af det ensidige privatretslige standpnnkt, en aner- kjendelse af omsætningens berettigede krav på at beskyttes selv på de private rettigheders bekostning, og først og fremst ordningen af et effektivt jxrotokollations- og publikations­

system. Men dette lå ganske fjernt for den romerske juris- prudents’s hele retning, således som denne var bestemt såvel ved de romerske juristers særegne begavelse, som ved det offentlige livs og de offentlige institutioners tilstand i det romerske keiserrige. Derfor faldt det ikke nogen romersk jnrist ind ad denne vei at søge hjælp mod de mislige kredit­

forhold, uagtet spor af protokollation ikke sjmes at have været ganske ukjendt i den antike verden11).

t ‘

D e n t y s k e r e t 1).

Den frembyder i sin u/lvikling ikke den samme enkle' og så at sige typiske udviklingsgang som den romerske.

9

Se om spor af p ro to k o lla tio n på C hios R o s c h e r N ation a løk on om ie d es A ckerbaus § 1 2 9 n o te 7; jfr. Aristoteles Oiconomia TI. 3. Politica

\ 1. 4. 4. O gså den æ g y p tisk e ret sy n e s at h a v e k jen d t en p u b lic ite t i form a f o p rettelse for n o t a r i u s o g derm ed forb u n d en n e d te g n e lse i d en n es akter; se R é v i l l o u t p. 197. In teressa n t er også bem erk- n in g ern e sa m m ested s p. 259— 260 om d et æ g y p tisk e katastervæ rk og den derm ed forbundne in sk rip tio n a f de v e k sle n d e eien d o m stitler.

Om d isse s a n teg n elser på g r æ n sesten en e efter b a b y lo n isk o g a ttisk ret se sa m m ested s p. 197.

v . M e i b o m. D as d eu tsclie P fan d rech t 1867. S t o b b e. H an d b u ch

\

(29)

Som på de Heste andre punkter i den germanske ret,, er det også gået her: den tanke, hvorpå retsinstitutet hviler, har ikke givet sig et enkelt, centralt udslag, men er trådt frem i en hel række former, der delvis beherskes af forskjellige retsregler, og som man derfor endog har villet henføre under forsjellige r e t s b e g r e b e r , men hvis retslige kjerne dog i virkeligheden i alle former er en og den samme, og som kilderne derfor også omfatter under en fælles betegnelse : S a t z u n g , senere p a n t 2). Oprindelig er sikkerhedsstillelsen også i den tyske ret en eiendomsoverdragelse med løsnings­

ret for debitor. Men her træder i modsætning til det ro­

merske fiducia, den omfatning, at overdragelsen er en p r o v i ­ s or i s k bet al i ng, særlig skarpt frem deri. at sikkerhedsstillel- sens gjenstand er kreditors e n e s t e vei til fyldestgjørelse, og at således fra første færd af forestillingen om panteretten som akcessorimn til en p e r s o n l i g f o r d r i n g var udeluk­

ket3). Kreditor havde ved at modtage pantet ligesom givet slip på ethvert andet krav, hvorfor også løsørepantets — selv kasuelle — undergang medførte tab af hans adgang til dækkelse 4).

Forøvrigt mærkes med hensyn til de forskjellige former, hvori sikkerhedsstillelsen fremtræder:

d es d e u tse h e n P r iv a treeh ts II. 106 tf. A. H e u s l e r . In stitu tio n en d es d eu teh en R e c h ts (e n del a f B in d in g s S y ste m a tisc h e s H andbuoh der d e u tse h e n R e é h tsw isse n sc h a fft) II. §§ 101 ff. og § 116. I d et sid ste væ rk (fra 1886) er i m an g e p u n k t e r ' gjort gjæ ld en d e s y n s ­ p u n k ter, der stæ rkt afviger fra de tid ligere h ersk en d e a n sk u elser.

Se en d v id ere også F . W e b e r D e u tsc h e s H y p o th e k e n r ec h t m it bes.

R u ek sich t a u f d essen R eform im R e ic h sc iv ilg e se iz b u c h e . I. A bth.

G e se h ic b tlie h e E n tv ic k lu n g d e s d eu tseh en G rm idbuch- und Hypu- th e k e n r e c h ts 1887. K o h l e r . P fandr. F o rseh u n g en (1885). F r a n ­ k e n . D as fra n zo sisch e P fan d rech t im M ittela lter (1879).

2) I d et n y ere ty sk e sp rog p f a n d , i g a m m e lh ø ity sk p h a n t , i g a m m el­

frisisk p a n t . I a lm in d elig h ed tilsk r iv e s d e tte ord rom ansk a fsta m ­ n in g, id e t m an e n te n deriverer det a f pannus gam m elfran sk pan =

sty k k e tøi, las, b o rtta g et g jen sta n d e ller a f panetum; jfr. v. A m i r a A ltso tn ved isoh es O b lig a tio n en rech t p. 199 n o te 3 o g d et der citered e.

3) Jfr. H e u s l e r 1. c. p. 132, jfr. p. 202, v. M e i b o m 1. c. p. 264

4) V ed gru n d sty k k er gjald t d et sa m m e, fo rsåv id t angår nedbræ nding a f h u seb y g n in g er, v. M e i b o m p. 280 ff. Jfr forøvrigt a n g å en d e den her o m h a n d led e r eg e ls store u d b r e d e lse i de m id d ela ld erlig e k ild er

K o h l e r p. 111 ff.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

[r]

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk.. Digitaliseret af /

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk... Digitaliseret af /

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk... Digitaliseret af /

Et element fra forsøget i de to AF-regioner, som andre kan lade sig inspirere af, er den meget tidlige kontakt. I forsøget blev de ledige indkaldt til første møde allerede en eller

I dette afsnit vises beskrivende statistik for de ti mest betydningsfulde forklarende variable, der ind- går i den statistiske model (se kapitel 2). Beskrivende statistik for

Erik Gøbel: Danske i det nederlandske ostindiske kompagnis tjeneste i det 17. Artiklen fortæller, at mange af udlændingene var den danske konges undersåtter, og den fremdrager

kolonne angiver således, at kvinder, der blev enker i 2012, i gennemsnit havde 2,1 flere kontakter med almen læge i 2012, i forhold til gifte kvinder med samme alder,