• Ingen resultater fundet

Statens Planteavlsforsøg Meddelelse nr. 1867

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Statens Planteavlsforsøg Meddelelse nr. 1867"

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Statens Planteavlsforsøg Meddelelse nr. 1867

88. årgang 8. maj 1986

Udgivet af Statens Planteavlsudvalg

Landbrugscentret, Statens Forsøgsstation, Rønhave, 6400 Sønderborg

Såmængde i havre og vårhvede

P. Fynbo Hansen

Udsædsmængder af havre og vårhvede kan variere mellem 300 og 500 spiredygtige kerner pr.

m2, uden at det får indflydelse på nettokerneudbyttet.

Større eller mindre såmængder kan i begge kornarter medføre risiko for udbyttetab.

1. 250 spiredygtige kerner/m2

Indledning 2. 325 » Ved Statens Forsøgsstation, Rønhave, blev der i 3. 400 » 1983-85 udført forsøg til belysning af udsæds- 4. 475 » mængdens indflydelse på kerneudbyttet i havre 5. 550 » og vårhvede. 6. 625 » 7. 700 » Forsøgenes gennemførelse 8. 775 » Der blev gennemført 3 forsøg både i havre og vår- 9. 850 » hvede efterfølgende plan: 10. 925 »

(2)

Beregnet efter formlen:

Antal planter/m2 x kornvægt Spireprocent

varierede udsædsmængden af havre fra ca. 94 til ca. 348 kg/ha, og af vårhvede fra ca. 106 til ca.391 kg/ha.

Forsøgene lå i havresorten Hedvig og vårhve- desorten Valther.

Der blev tilført 30-35 kg fosfor, 80-85 kg kali- um, samt 125 kg kvælstof til havre og 200 kg kvæl- stof til vårhvede pr. ha.

Forsøgsresultater

I tabel 1 er forsøgenes hovedresultat anført.

Havre

Antal planter i marken har været lidt højere, end spireprocenten i laboratoriet betingede.

Antal toppe pr. plante aftog med stigende ud- sædsmængde, fra 1,4 ved laveste til 0,9 ved høje- ste.

Antal kerner pr. top (beregnet) aftog ligeledes med stigende såmængde, fra 46 ved mindste til 20 ved største.

Kernevægten faldt med ca. 5%, fra 33,4 til 31,6 mg/kerne, fra laveste til højeste såmængde.

Udbytte i hkg kerne pr. ha -^ udsædsmængde x V/i, var ret ens ved 325, 400 og 475 kerner/m2. Mindre og større mængder medfører faldende kerneudbytte.

Vårhvede

Antal planter i marken var, modsat havren, lidt mindre end beregnet ud fra spiringsresultatet i la- boratorium.

Antal aks pr. plante faldt fra 2,3 ved mindste til 1,0 ved største udsædsmængde.

Antal kerner pr. aks (beregnet) faldt fra 27 til 18 ved øget såmængde.

Kernevægten faldt kun lidt, fra 40,5 til 39,0 mg/

kerne, fra laveste til højeste såmængde.

Udbyttet i hkg kerne pr. ha -r udsædsmængde x VA, var højest ved 400 spiredygtige kerner/m2,

men var ret ens i intervallet fra 325 til 550 kerner pr. m2. Mindre og større udsædsmængder bevir- kede et væsentligt fald i udbyttet.

Sammendrag

Hovedresultaterne er anskueliggjort i fig. 1 og 2.

Kerneudbyttet er anført som nettoudbytte, idet den forøgede udsædsanvendelse x V/i er trukket fra det opnåede bruttoudbytte. Når faktoren lVi er anvendt skyldes det, at prisen på udsæd nor- malt er ca. \yh gang prisen på avlen.

Udbyttet er et produkt af kerneantal og korn- vægt, og figurerne viser denne sammenhæng.

Begge kornarter topper udbyttekurven ved ca.

400 spiredygtige kerner pr. m2, men i området fra ca. 300 til 500 kerner/m2 opnås omtrent samme nettokerneudbytte.

Tabel 1.

Havre

Spiredyg- tige kerner/nr

250 325 400 475 550 625 700 775 850 925

Vårhvedt

Spiredyg- tige kerner/m2

250 325 400 475 550 625 700 775 850 925

Såmængdens indflydelse på udbyttefaktorerne Gns. 1983-85

Planter

p r7

m2

278 363 433 521 594 711 769 802 900 987

Planter pr.

m2

236 315 376 447 520 577 651 726 786 854

Toppe pr.

m2

400 427 460 548 591 672 706 761 830 889

Aks pr.

m

544 585 608 618 656 694 703 746 794 848

Toppe pr- plante

1,4 1,2 1,1 1,1 1,0 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9

Aks pr.

plante

2,3 1,9 1,6 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 1,0 1,0

Kerner pr- top

46 45 43 37 34 29 29 26 24 22

Kerner Pr- aks

27 26 25 25 22 21 22 20 19 18

Mg Pr- kerne

33,4 33,4 33,1 32,6 32,3 31,9 31,7 31,8 31,5 31,6

Mg pr.

kerne

40,5 40,8 40,6 40,7 41,2 41,1 39,9 39,8 39,3 39,0

Ud- bytte*) hkg pr. ha

60,4 62,9 62,8 62,9 62,4 59,9 60,4 58,4 58,7 56,2

Ud- bytte*) hkg pr. ha

57,8 59,4 59,9 59,1 59,4 56,9 56,7 55,9 55,1 53,7

*) Eksklusiv udsædsmængde x Wi

(3)

-19 50-

L18

250 400 550 700 850

325 475 625 775 925 Kerner/m2

250 400 550 700 850

325 475 625 775 925 Kerner/m2

Fig. 1, Såmængdens indflydelse på udbyttefaktorerne Fig. 2. Såmængdens indflydelse på udbyttefaktorerne Havre, gns. 1983-85 Vårhvede, gns. 1983-85

(4)

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Abonnement på Meddelelser fra Statens Planteavlsforsøg kan bestilles ved indsendelse af abonnementsbeløbet til bladets ekspedition, Statens Planteavlskontor, Kongevejen 83, 2800 Lyngby, postgiro 200 2299, tlf. (02) 85 50 57.

Abonnementsprisen er for 1986 105,00 kr. årligt excl. moms. Adresseændring bedes meddelt bladets ekspedition.

ISSN 0105-6514 Trykt i 6.000 eksemplarer.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Som repræsentant for den gruppe træer og buske, der anses for at trives bedst i neutral/basisk jord, blev valgt den stedsegrønne bladplante Prunus laurocerasus 'Otto Luyken'..

Følgende 22 sorter har vist utilstrækkelig kvali- tet og observeres ikke mere: 'Alkmene', 'Bal- der', 'Early Mclntosh', 'Golden Aros', 'Hal- drup', 'Ivette', 'Julyred', 'Karmijn

Ved statens forsøgsstationer, Åkirkeby, Roskil- de, Rønhave, Tystofte og Ødum gennemførtes i alt 11 forsøg med vinterrapssorten Magnus. Vinterraps Magnus er godkendt til optagelse

I enkelte tilfælde blev blomkålen tidligere høst- tjenlig, jo længere dækmaterialet lå på afgrøden.. Som gennemsnit af de 3 års forsøg var der dog kun små og ikke sikre forskelle

Små løg, op efter 1 år og lægning af lægge- løg på frisk jord til sammenligning med de toårige.. Resultaterne af første optagning viser, hvad der ligger over og kan bruges

pH i basisopløsningerne blev justeret dagligt ved større eller mindre tilførsel af ammonium.. En undtagelse var den basisopløsning (type II), som ikke skulle

Den ringe tilvækst i den første vækstsæson efter podning fordyrer produktet betydeligt, og der lægges i forsøgene på Institut for Landskabsplan- ter stor vægt på at udvikle

Dyrkning af peber forekommer udbredt i alle ver- densdele, og interessen for peber er stærkt sti- gende. Under varmere himmelstrøg foregår dyrkningen på friland, mens der under