Statens Husdyrbrugs forsøg
B. Bech Andersen, Just Jensen og Bertel Stenbæk Afd. for forsøg med kvæg og får
K. Kousgaard og L. Buchter Slagteriernes Forskningsinstitut
Avlsstationerne
for kødproduktion 1977/78
With English Summary and Subtitles
I kommission hos Landhusholdningsselskabets forlag, Rolighedsvéj 26, 1958 København V.
Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri 1979
Nærværende beretning "Avlsstationerne for kødproduktion 1977/78"
omfatter afprøvnings- og forsøgsresultater fra avlsstationerne "Egt- ved", "Aalestrup" og "Langagergâard". Avlsstationen "Stradebrogaard"
blev indviet den 24/2-1978, og individafprøvningsresultaterne herfra vil først blive publiceret i beretningen for prøveåret 1978/79.
Den daglige ledelse af forsøgs- og afprøvningsarbejdet forestås af Statens Husdyrbrugsforsøg, mens EGTVED's sekretariat varetager de driftsmæssige forhold. "Afkomsprøverne for kødproduktion" samt flere af forsøgsprojekterne gennemføres i samarbejde med Slagteriernes Forskningsinstitut, der er ansvarlig for slagte- og kødkvalitetsun- dersøgelserne .
Medarbejderne ved Slagteriernes Forskningsinstitut, Kristen Kous- gaard og Lis Buchter, har deltaget i udarbejdelsen af beretningens afsnit om afkomsprøverne. Ud over beretningens forfattere har fra Statens Husdyrbrugsforsøg H. Refsgaard Andersen og J. Lykkeaa medvir- ket ved fodringsforsøgene og T. Liboriussen ved krydsningsforsøg II's gennemførelse på "Egtved".
Beregningerne er foretaget af Just Jensen og Klaus L. Ingvartsen, Statens Husdyrbrugsforsøg,og Christian Astrup, Slagteriernes Forsk- ningsinstitut. Børge Vesth har forestået individprøveresultaternes udsendelse. På avlsstationerne har forsøgsassistenterne Niels Gade, Ejvind Godtfredsen, Svend Erling Brink, Svend Udesen, TageM. Jensen, N.J. Jakobsen, Vagn P. Spangsege, Peter Johansen og Oluf Ravn udført et stort arbejde i forbindelse med dataregistrering og tilsyn.
Dyrlægerne Hans Philipsen, Frede Nielsen og Hugo Pedersen, Land- bohøjskolens Institut for Husdyrenes Reproduktion, har som i de fore- gående år gennemført undersøgelserne vedrørende individprøvetyrenes reproduktionsevne.
Datahulningen er gennemført af C. Petersen. Manuskriptet er ren- skrevet af J. Dalfoss. S. Toft har foretaget korrekturlæsningen, og alle beregninger er gennemført på NEUCC, Lyngby.
København, november 1978. A. Neimann-Sørensen
INDLEDNING 5 EGTVED's bestyrelse. Opdr&tnings- og Individprøveudvalget 6 Aktiviteter og hovedresultater for 1977/78. 7 INDIVIDPRØVER FOR TYRE AF MALKE" OG KOMBINATIONSRACER ... 11 Individprøvernes gennemførelse 12 Resultater 15 Tilvæksti_T-tal_og_foderudnYttelse 15 UltralYdtal_og_krop_smål 17 20 INDIVIDPRØVER FOR TYRE AF KØDRACE 25 Individprøvernes gennemførelse 26 Resultater 27 AFKOMSPRØVER FOR KØDPRODUKTION 31 Afkomsprøvernes gennemførelse 32 Resultater 34 ENGLISH SUMMARY 39
TABELVÆRK , 43 Holdgennemsnit fra afkomsprøverne for kødproduktion 44 Tilvækst_o2_foderudnYttelse 48
§la2të3SYÊlitêt 52
Kødkvalitet 54 Enkeltresultater fra individprøverne (malke-og komb.racer) 56 Enkeltresultater fra individprøverne (kødracer) 88
Avlsstationerne "Egtved", "Aalestrup" og "Langagergaard" ejes/
forpagtes af institutionen EGTVED, der ledes af en bestyrelse med sekretariat i Kødbranchens Fællesråd. Stationernes oprettelse og drift finansieres af Kvægafgiftsfonden og Statens Husdyrbrugsfor- søg. Afprøvnings- og forsøgsarbejdet forestås af Statens Husdyr- brugsforsøg og Slagteriernes Forskningsinstitut. For malke- og kom- binationsracernes vedkommende er "Opdrætnings-og individprøveudval- get" ansvarlig for individprøvernes planlægning og praktiske gennem- førelse. Individafprøvningen af kødracetyrene planlægges i .samråd med Kødraceforeningernes Fællesudvalg. Bestyrelsens og udvalgenes sam- mensætning er anført på side 6.
Aktiviteterne under EGTVED er i de senere år udvidet til at om- fatte forskellige former for kombinerede avls- og fodringsforsøg.
Herved opnås ikke alene en bedre udnyttelse af forsøgsfaciliteter- ne (dyr, stalde, foder og mandskab),men som oftest også bedre for- søg. Genotyperne afprøves under kontrollerede og forskellige fod- ringssystemer,og fodringsforsøgene gennemføres på et balanceret og bredt spekter af racer eller afkomsgrupper.
På de følgende sider gives en samlet oversigt vedrørende aktivi- teter og hovedresultater på avlsstationerne i 1977/78.
Gdr. Johs. Schmidt, Bondeseje, 8544 Mørke.
Gdr. Poul H. Andreassen, Alslev, 4653 Karise.
Eksportør Chr. Hesseldal, Kolding Eksportkompagni, 6000 Kolding.
Gdr. Torp Friis Møller, Arslevgård, Hjordkær, 6230 Rødekro.
Gdr. H.P. Hansen, Nørballe 8, Dybbøl, 6400 Sønderborg.
Husmand Helge Larsen, Skovshøjrupvej 115, 5270 Næsby.
Tilforordnede :
Forsøgsleder Kristen Kousgaard, Slagteriernes Forskningsinstitut, 4000 Roskilde.
Chefkonsulent T. Petersen-Dalum, Landskontoret for kvæg, 8260 Viby J.
Prof., dr.med.vet. A. Neimann-Sørensen, Statens Husdyrbrugsfor- søg, 1958 København V.
Suppleant: Sektionsleder B. Bech Andersen, Statens Husdyrbrugs- forsøg, 19 58 København V.
Sekretær: Afdelingschef E. Franzen, Kødbranchens Fællesråd, 1620 København V.
OPDRÆTNINGS- OG INDIVIDPRØVEUDVALGET
Gdr. H.P. Hansen, Nørballe 8, Dybbøl, 6400 Sønderborg.
Gdr. Kai Nielsen, Stendal, Sæsing, 9830 Tårs.
Gdr. Jacob Stensig, Sædding, 6900 Skjern.
Prof., dr.med.vet. A. Neimann-Sørensen, Statens Husdyrbrugsfor- søg, 1958 København V.
Sektionsleder B. Bech Andersen, Statens Husdyrbrugsforsøg, 1958 København V.
Gdr. N. Holt Sørensen, Lundenæs, 6900 Skjern.
Gdr. H. Moritz Hansen, Pilegård, 5300 Kerteminde.
Gdr. M. Juhl Lassen, Nygårdstoft, 6700 Ribe.
Gdr. Børge Egekvist, Tandruphøj, 9600 Års.
Gdr. Erik Bonde, Gimle, Valse, 4840 Nr. Alslev.
Tilforordnede :
Chefkonsulent T. Petersen-Dalum og landskonsulenterne Arne Niel- sen, Folmer Lund, Herluf Bruun og Jørgen Andersen, Landskon- toret for kvæg, 8260 Viby J.
Sekretær: Afdelingschef E. Franzen, Kødbranchens Fællesråd, 1620 København V.
AKTIVITETER OG HOVEDRESULTATER FOR 1977/78
Gennemføres i stald I og II på stationen i Egtved (ialt 300 stald- pladser) . Afprøvningen omfatter perioden fra 4 uger til 340 kg leven- de vægt. Racefordelingen samt hovedresultaterne for 1977/78 fremgår .af følgende oversigt:
RDM SDM DRK
CHAR x Jersey ABK x RDM RCK x RDM CHF x HF Jersey
Tyrenes avlsværdi udtrykkes ved et K-tal omfattende egenskaberne nettotilvækst, % pistolkød og kødkonsistens. Resultaterne omtales fra side 31.
Antal hold 8 3 1 1 1 2 4 2
Netto- tilvækst
644 685 693 614 676 675 697 502
% pistolkød
31.1 31.7 32.7 31.5 31.2 31.3 31.2 30.3
Kødkon- sistens
8.2 8.9 7.8 12.6 12.5 8.0 6.9 6.7
Gennemføres på "Aalestrup" (375 pladser) samt i stald IVog VI på
"Egtved" (100 pladser). Afprøvningen omfatter aldersperioden fra 1\
til 11 måneder. Racefordelingen samt hovedresultaterne fremgår af føl- gende oversigt:
RDM SDM DRK Jersey
Antal 49 45 3 5
Egtved Tilvækst
1204 1260 1312 860
Ultra- lydareal
64.7 62.9 66.8 -
Antal 185 159 17 47
Aalestrup Tilvækst
1185 1243 1249 314
Ultra- lydareal
61.9 63.7 69.5 - Tyrenes avlsværdi for tilvækst udtrykkes ved et T-tal, mens slag- tekvaliteten beskrives ved et ultralydtal (muskelareal i procent af racens gennemsnit) . Resultaterne omtales fra side 11 .
Gennemføres på "Langagergaard" (120 pladser) . Afprøvningen omfat ter aldersperioden fra 7 til 13 måneder. Racefordelingen samt hovedre sultaterne fremgår af følgende oversigt:
7 mdr CHAR
LIM ANG HER BRUN SIM
Forsøgstyre
Antal 27 15 12 11 10 10 9
Til- vækst 1531 13 97 107 3 1199 1409 1519 142 9
587 510 407 454 540 591 512
Ultra- lydareal
92.5 88.4 64.3 69.4 80.9 82.2 76.3 Tyrenes avlsværdi for tilvækst udtrykkes ved et T-tal, der er sam- mensat af egenskaberne indsættelsesvægt og tilvækst på stationen. Re-
sultaterne omtales fra side 2 5 .
4^ KrYdsnin2§forsø2_med_eurogæiske_kødracer_x_fodringsintensitet.
I efteråret 1977 blev tredie og sidste årgang fra krydsningsfor- søg II indsat i stald III og :v på "Egtved". Forsøget beslaglægger ca. 200 staldpladser. Tyrene slagtes ved en levende vægt af 320 kg, 440 kg eller 560 kg. Endvidere fodres der med tre forskellige inten- siteter (ædelyst, 85% og 70%) og to forskellige proteinniveauer (90 og 120 g råprot./f.e.). Derved bliver det muligt at beskrive eventu- elle raceforskelle i foderbehov og ædelyst. Resultaterne fra forsø- get vil blive omtalt i en serie "Korte Meddelelser".
5^ Slutf edning__af _ammekalve_med majsensilage^
Fra ammekoforsøgene i "Mols Bjerge" og "Frøslev Plantage" er der indkøbt ialt 45 fravænnede tyrekalve, der var 3/4 kødrace og 1/4 RDM eller SDM.
Kalvene er fordelt på tre hold. M 0 fodres med kraftfoder efter ædelyst. M 50 fodres med 50% af M 01s kraftfoderration + majsensila- ge efter ædelyst og hold M 100 med majsensilage efter ædelyst. Desu- den fik alle hold tildelt \ kg sojaskrå pr. dag.
Majsen blev produceret på lejet jord nær stationen i Egtved. Af- grøden var mindre udviklet end ønskeligt, idet kærnerne endnu var ret bløde, og tørstofprocenten var kun ca. 20%. Kvaliteten af ensilagen var god, og dyrene åd den gerne.
Foderværdien blev beregnet til 1.37 kg ensilagetørstof pr. fo- derenhed. Produktionsresultaterne for holdene M 0 og M 50 var meget tilfredsstillende. Den daglige tørstofoptagelse på de to hold var næ- sten ens, men foderenhedsoptagelsen og dermed tilvæksten var lidt la- vere på hold M 50 end på hold M O. Den lidt lavere tilvækst har ikke resulteret i en dårligere slagte- og kødkvalitet. Anvendelsen af me- get store mængder majsensilage (hold M 100) reducerede foderoptagel- sen og tilvæksten betydeligt, ligesom også slagte- og kødkvaliteten påvirkedes i uheldig retning.
Resultaterne fra forsøget omtales mere detaljeret i en "Kort Med- delelse" fra Statens Husdyrbrugsforsøg.
6. Tilskudaf
"Rumensin" er en biologisk aktiv forbindelse, som kan påvirke sy- refordelingen i vommen. ^Udenlandske forsøg har vist, at et Rumensin- tilskud kan forbedre foderudnyttelsen. Det blev derfor besluttet at tildele tre kalve fra hvert af årets afkomsprøvehold varierende mæng- der af Rumensin, mens de resterende 7 kalve fra hver afkomsgruppe fun- gerede som kontrolhold.
Forsøget viste, at med den fodring, der gennemføres på "Egtved"
har Rumensintilskud ingen sikker effekt på tilvækst, foderudnyttel- se eller slagtekvalitet. Resultaterne vil blive nærmere omtalt i en
"Kort Meddelelse" fra Statens Husdyrbrugsforsøg.
7^ Kombiner ede_afkoms-_O2_individprøver_1
De individuelle afprøvningsresultater fra individprøvestationer- ne gør det muligt at foretage en afkomsprøve af de anvendte tyrefæd- re, lait 34 tyrefædre har fået afprøvet 10 stk. afkom eller mere, og sønnernes gennemsnitsresultater er beskrevet fra side 20 og fremef- ter.
Til "Afkomsprøverne for kødproduktion" er der for det kommende prøveår indsat kalve efter 13 RDM, 14 SDM, 2 DRK og 1 Charolais tyr.
Krydsningsforsøget beskrevet under pkt. 4 afløses af et forsøg med Holstéin-Friesian tyrekalve. I årene 1978, 1979 og 1980 indsæt- tes ialt 432 tyrekalve efter 18 avlstyre med Holstéin-Friesian af- stamning. Kalvene fodres med varierende mængder af majs, helsædsen- silage og halm-fuldfoder, og det er forsøgets formål:
a. at undersøge disse grovfoderemners værdi til ungtyre.
b. at fastlægge den optimale slagtevægt for H-F ungtyre.
c. at undersøge den arvelige variation i appetit, vedli- geholdelsesbehov og foderudnyttelse samt dennes sam- menhæng til senere R-tal.
d. at undersøge forskellige metoder til at inddrage ap- petit og foderudnyttelse i individprøven.
Endelig påbegyndes der i efteråret 1978 et forsøg med anvendelse af fuldfoder til individprøvetyre. Der er indkøbt 30 RDM kalve til dette forsøg. Formålet er at undersøge mulighederne for at forbedre den nuværende fodring ved individprøverne.
INDIVIDPRØVER FOR
TYRE AF MALKE- OG KOMBINATIONSRACER
("Egtved" og "Aalestrup")
Egenskaber som foderudnyttelse, appetit, holdbarhed og sygdomsre- sistens får en stadig stigende betydning for såvel arbejdsmiljø som produktionsøkonomi i mælke- og kødproduktionen.
Ved individprøverne opdrættes de kommende avlstyre under kontrol- lerede, ensartede og let belastende ydre kår, således at den størst mulige del af de konstaterede forskelle i tilvækst, foderudnyttelse, muskelfylde og konstitution skyldes arvelige forskelle mellem tyre- ne.
Ved at afprøve et stort antal tyre hvert år samt ved at sortere stærkt på grundlag af de opnåede resultater kan individprøven medvir- ke til at fremavle produktive og robuste dyr, der er grundlaget for en god produktionsøkonomi.
Individprøverne benyttes i stigende omfang af kvægavlsforeninger, raceforeninger og private opdrættere.
INDIVIDPRØVERNES GENNEMFØRELSE,
Individprøverne er gennemført på stationerne i Egtved og Aale- strup. Der er afprøvet ialt 510 tyre, der har haft følgende fordeling på racer og stationer:
RDM S DM DRK Jersey Ialt
"Egtved" 49 45 3 5 102
"Aalestrup" 185 159 17 47 408 Ialt 234 204 20 52 510 Afprøvningskapaciteten på "Egtved" og "Aalestrup" er beregnet til henholdsvis 90 og 375 tyre pr. år, og der har således for begge sta- tioner været tale om overbelægning i visse perioder af året. På
"Stradebrogaard" er der pr. 1/10-78 færdigafprøvet 10 tyre, og resul- taterne for disse vil blive bragt i næste års beretning.
Individprøven omfatter aldersperioden fra 1% til 11 måneder. Der fodres med mælk, kraftfoder, roer (eller kosetter) og hø efter planen anført på næste side. Foderet har i gennemsnit for 1977/78 haft føl- gende sammensætning:
"Egtved"
F.e./kg
g ford, råprot.
"Aalestrup"
F.e./kg
g ford, råprot.
/kg
A g
Skummet- mælk 0.12
- 0.12
-
Kraft- foder
0.89 115 0.91 119
Roer 0.17
- 0.15
• -
Ko- setter
0.81 66 0.79 63
Hø 0.4 4
60 0.49 63 De enkelte tyres foderudnyttelse beregnes som f.e. pr. kg til- vækst.
Tyrenes tilvækstevne udtrykkes ved den daglige tilvækst i prøve- perioden samt v e d et T-tal, der angiver tyrenes avlsværdi for til- vækst i procent af racens gennemsnit. T-tallet beregnes som:
T = h2 x (P - p) + P , hvor h = arvbarheden for tilvækst = 0.6.2
P = tyrens tilvækst i procent af stationens racegennemsnit på opgørelsestidspunktet.
p = stationens racegennemsnit, som sættes lig 100.
Muskelfylden bestemmes på de levende dyr ved en ultralydmåling af lændemuskulaturen. Herved fås et fotografi, der viser omridset af den lange rygmuskel og det talglag, der ligger mellem hud og muskel. Mu-
2
skulaturens tværsnitsareal er udtrykt dels i cm korrigeret til sam- me levende vægt, dels som et ultralydtal, der angiver den enkelte tyrs kødareal i procent af racens stationsgennemsnit.
„,. , ,. , , ' Tyrens vægtkorrigerede kødareal Ultralydtal = 100 x R a c e n s gennemsnitlige kødareal
Fra og med 1/10-1978 er ultralydtallet ændret til et avlsværdital (U-tal). For SDM og DRK benyttes en h -værdi på 0.45 og for RDM på2 0.40. T-tal og U-tal samles herefter i et individprøveindeks (I-tal), der beregnes som:
I = 100 + (T-100) + (U-100).
For RDM vejer tilvæksten med 60% og ultralydmålet med 40%, mens de to egenskaber vil veje lige stærkt i de indekstal, der beregnes for SDM og DRK.
Dyrlæger fra Landbohøjskolens Institut for Husdyrenes Reproduk- tion gennemfører en rutinemæssig undersøgelse af de afprøvede tyres indre og ydre kønsorganer. Endvidere kan stationen i Aalestrup for de foreninger, der måtte ønske det, gennemføre udtagning af blodprøver og sædprøver til undersøgelse for IPV, vibrio fetus og smitsom kalve- kastning.
Sødm.- Skm.- Kraft- g ford. g ford.
Alder erst. mælk foder Hø Roer lait råprot. råprot. Ca P A-vit. D-vit.
i dage (kg) (kg) (kg) (kg) (kg) f.e. pr', dag pr.f.e. g g I. enh. I. enh.
W. milk Skim- Concen- Sugar g digest. g digest.
Age subst. milk trates Hay beet Total crudeprot. crudeprot. Ca P A-vit. D-vit.
in days (kg) (kg) (kg) (kg) (kg) f.u. per day per f.u. g g I. units I. Units 15- 27 5 2 0.2 1.2 212 177 10 7 3200 320 28- 41 5 3 0.4 0.2 1.6 281 176 14 10 6400 640 42- 55 4 5 0.7 0.3 2.0 360 180 18 13 11200 1120 56- 69 2 7 1.0 0.6 2.4 430 179 23 17 16000 1600 70- 83 2 7 1.1 0.8 0.5 2.6 461 177 25 18 17600 1760
84- 97 8 1.4 0.9 1.0 2.8 485 173 27 20 22400 2240 ' 98-111 8 1.9 1.0 2.0 3.5 552 158 32 23 30400 3040 V-1
112-125 8 2.3 1.0 2.0 3.8 595 157 36 26 36800 3680 ^ 126-139 8 2.4 1.5 2.0 4.2 647 154 39 28 38400 3840 I 140-153 8 3.0 1.5 2.0 4.7 711 151 45 32 48000 4800
154-167 6 3.1 2.0 3.0 5.0 705 141 46 32 49600 4960 168-181 6 3.4 2.0 3.0 5.2 736 142 49 34 54400 5440 182-195 6 3.7 3.0 3.0 6.0 851 142 57 38 59200 5920 196-209 4 4.0 3.0 3.0 6.1 819 134 57 38 64000 6400 210-237 4.5 3.0 4.0 6.2 750 1?1 57 38 72000 7200 238-265 4.7 3.0 5.0 6.5 777 120 59 39 75200 7520 266-293 5.2 3.0 5.0 6.9 830 120 63 43 83200 8320 294-321 5.2 3.0 6.0 7.1 836 118 64 43 83200 8320 322-365 5.7 3.0 6.0 7.5 889 119 68 46 91200 9120
RESULTATER.
På "Egtved" har 106 af 108 indsatte kalve (98%) gennemført prø- ven. En tyr er død af hjertefejl, og en er slagtet på grund af kryp- torkisme.
På "Aalestrup" har 416 af 433 indsatte kalve (96%) gennemført prøven. Afgangsårsagerne har været følgende:
Døde på grund af lungebetændelse = 3
" " " " indre blødninger = 1
" " " " svulst i svælget = 1
" " " " fremmedlegeme = 1 __^ 1 ^ ^ tarmslyng = 1 Udsat på grund af benlidelser = 4
" " " " lårbensbrud = 2
" " " " betændelse i pungen = 1
" " " " beskadigelse i ryggen = 1
" " " " betændelse i øjet = 1
" " " " navlebetændelse = 1 lait 17
På de efterfølgende sider gives en sammenfattende beskrivelse af de opnåede resultater, mens enkeltresultaterne for de afprøvede tyre er anført i tabelværket fra siderne 56 til 87.
Tilvæksti_T-tal_g2 foderudnyttelse^
Foderoptagelsen har i gennemsnit for begge stationer været ca.
1520 f.e. pr. tyr. Stationsforskellen i tilvækst og dermed i foder- udnyttelse har været ca. 2% i "Egtved""s favør, hvilket kan skyldes et lidt større energiforbrug til motion og varmeproduktion i de uden- dørs løbegårde på "Aalestrup".
Følgende oversigt viser stations- og racegennemsnit for vægt, tilvækst og foderudnyttelse samt gennemsnit af bedste og dårligste trediedel af tyrene inden for RDM og SDM.
T-tal
Tilv.
g/dag
Vægt i kg ved Ih mdr. 11 mdr.
F.e. F.e.
ialt kg tilv.
RDM
| Gennemsnit 101 1204 64 418 1512 4.3 Bedste trediedel
Dårligste trediedel S DM
104 96
1271 1123
67 63
441 393
1521 1495
4 4
.1 .5
Gennemsnit 100 1260 64 435 1520
Aalestrup RDM
4.1 B e d s t e trediedel 105 1359 68 467 1519 3.8 Dårligste trediedel 97 1208 63 418 1522 4.3 DRK
| Gennemsnit Jersey
| Gennemsnit
102
-
1312
860
64
41
450
294
1518
956
3.9 |
3.8 |
Gennemsnit 101 1185 65 413 1510
| Gennemsnit 101 1243 66 432 1515
4.4 Bedste trediedel 105 1256 66 435 1510 4.1 Dårligste trediedel 97 1096 63 385 1508 4.7 SDM
4.2 Bedste trediedel
Dårligste trediedel DRK
105 97
1331 1175
68 64
459 410
1515 1514
3 4
.9 .4
Gennemsnit Jersey
Gennemsnit
100
-
1249
814
63
37
4 30
277
1513
985 4
4
•1
.1 Som d e t fremgår af oversigten har den dårligste og bedste tredie- del af tyrene inden for hver race og station haft samme foderoptagel- s e , m e n alligevel har der været en tilvækstforskel på c a . 150 g/dag.
Det svarer til c a . 50 kg eller 450 k r . i betaling for 1500 f.e. Omreg- net i T-tals enheder svarer det t i l , at hver T-tals enhed har en vær- di af c a . 55 k r . p r . individ.
Ultralv_dtal O2_krop_smål.
Følgende oversigt viser race- og stationsgennemsnit for ultralyd- tal og kropsmål:
Ultra- Skulder- Bryst- Hofte- Omdrejer- Bryst- Ultra- lydareal højde dybde bredde bredde omfang lydtal (cm2) (cm) (cm) (cm) (cm) (cm)
"Egtved"
RDM S DM DRK Jersey_
"Aalestrup"
RDM S DM DRK Jersey
102 99 100 -
99 loi 106 -
64.7 62.9 66.8 -
61.9 63.7 69.5 -
123 124 120 112
121 123 116 109
61 62 61 56
62 64 61 56
42 43 44 35
43 44 45 36
45 47 48 36
46 47 48 37
170 173 175 150
170 175 174 150
Ifølge afprøvningsreglerne kan såvel kvægavlsforeninger som kvæg- brugere indsætte kalve til afprøvning, og der er en klar tendens til, at kvægavslforeningerne beslaglægger en stigende del af kapaciteten.
På "Egtved" har 78% af de indsatte kalve været foreningsejet mod 3 4 % på "Alestrup". Sidste år var foreningers andel på de to stationer henholdsvis 70% og 2 5 % ,
Kvægavlsforeningernes brug af individprøverne fremgår af følgende oversigt:
Forening Fyn Østdansk Sønderjydsk Ringkøbing Amt Hjørring Amt Nordjyden Koldingkredsens Hærvej
Østjyden
Sydjydsk Jersey Vesthimmerland Midtjyden Skiveegnen Jyden Morsø SAU Vestjyden
lait
Afprøvet
"Egtved"
12 20 28 - - - 15 1 - 4 - - - - - - - 80
Afprøvet
"Aalestrup"
30 20 3 25 16 18 - 13 5 - 3 3 - 1 1 - 2 140
Privat inds.
solgt til kvf.
3 4 1 1 6 3 2 - 5 4 3 2 3 1 1 2 - 41
lait 45 44 32 26 22 21 17 14 10 8 6 5 3 2 2 2 2 261
lait 17 kvægavlsforeninger har fået afprøvet 261 tyre, hvilket er 70 mere end sidste år.
Som det fremgår af følgende oversigt, har såvel de privat indsat- te som de foreningsindsatte tyrekalve i gennemsnit haft høje avlsvær- dier for smørfedtydelse (faders R-tal og moders afvigelse fra besæt- ningsgns.). De 41 tyre, som foreningerne har købt på stationerne, har i gennemsnit haft høje T-tal, hvorimod der ved indkøbene tilsyneladen- de ikke er taget hensyn til ultralydtallene. Af de privat indsatte kalve er endvidere 14 solgt til eksport, 54 til andre private besæt- ninger og 70 til forsøgsslagtning, mens resten er taget hjem af op- drætteren.
Moders
Indsat
ii
Heraf
M
"
"
af kvf.
" grivat solgt kvf.
" eksport
" privat
" forsøgsslagtn.
Antal tyre 220 290 41 14 54 70
T- tal 101 101 104 100 101 99
ti- tal 100 101 100 101 99 102
Faders R-tal
109 108 109 108 109 106
afv.
bes.gens.
(kg smørf.) 38 38 49 36 38 28
antal år 4.3 4.7 4.4 4.1 4.8 5.3
Kombinerede_af korns-_og_individp_røveri
Ved etableringen af "Aalestrup Avlsstation" blev det vedtaget at anvende de indsatte tyre til såvel en individprøve som en kombineret afkoms- og individprøve. Derfor forsøgsslagtes en del af de tyre fra
"Aalestrup", som indsætterne ikke ønsker at anvende til avl. Slagtnin- gerne foregår i Esbjerg, og der foretages samme opskæring som ved "af- komsprøverne for kødproduktion". Tyrefædrenes avlsværdi for kødproduk- tion kan herefter beregnes ud fra de individprøvede sønners gennem- snitlige tilvækst og ultralydmål kombineret med de forsøgsslagtedes gennemsnitlige nettotilvækst og pistolkødprocent.
Som det fremgår af følgende oversigt er der siden "Aalestrup"- stationens start individafprøvet ialt 1188 tyre, og disse er fordelt på ialt 202 tyrefædre. Heraf har 15 RDM, 14 SDM, 3 Jersey og 2 DRK tyre haft 10 stk. afkom eller derover.
Med individprøveresultat
0-15 stk. afkom 12-15 "
8-11 "
4- 7 "
u. 4 " ^
Ialt 202 1188 100 Kun 6 tyrefædre har haft forsøgsslagtninger af 8 stk. afkom eller derover. Resultaterne af slagte- og kødkvalitetsundersøgelserne for disse 6 afkomsgrupper fremgår af følgende oversigt:
Antal tyrefædre
21 5 15 34 127
Antal afkom 622
62 144 167 193
% af alle individpr. tyre
53 5 12 14 16
RDM ØJY Gran NVF Ørn ØJY Banko Racegns_.xx^ S DM
MJY Black JY Apollo M.R. Design R a c e g n s .x x )
Antal dyr
10 11 10 136
10 12 8 60
Lev.
vægt
434 437 428 436
440 474 429 449
Slagte- ri
54.0 53.9 54.0 53.7
54.3 55.1 52.9 54.1
K l a s s i -X )
ficering
6.9 6.7 6.1 6.6
7.3 9.0 6.1 7.8
% pistol-
kød 31.5 32.0 31.0 31.6
31.3 31.9 31.9 31.9
Konsi- stens-
tal 7.3 8.8 7.5 8.9
9.0 14.4 16.0 11.6
% i
1 1 1 1
1 1 1 1
fedt kød
.42 .56 .64 .50
.70 .61 .17 .45
X ) AI = 10, A+ = 9, A = 8, A = 7, B+ = 6 o.s.v.
Gennemsnit for alle forsøgsslagtede tyre inden for racen.
De tre afprøvede RDM tyre har givet en god og ensartet slagte- og kødkvalitet. Hos SDM havde holdet efter JY Apollo en fin slagte- kvalitet, mens kun holdet efter MJY Black havde en god slagtekvali- tet. For Mayor Royal Designs vedkommende var både slagte-og kødkva- liteten meget dårlig, hvilket er en bekræftelse på afkomsprøveresul- taterne fra 1975/76.
Forsøgsslagtningerne er gennemført på et selekteret "frasorte- ret" materiale, hvorfor minimumskravet til holdstørrelsen må være 8 stk. afkom. Med det forholdsvis lille antal slagtninger må de kom- binerede afkoms- og individprøver derfor indtil videre fortrinsvis baseres på sønnernes tilvækst- og ultralydresultater.
På grundlag af sønnegruppernes gennemsnitlige tilvækst og ultra- lydmål, afkomsgruppestørrelsen og heritabilitetskoefficienterne 0.60 for tilvækst og 0.45 for ultralydmål er der beregnet T-tal og U-tal for de enkelte tyrefædre (se oversigten side 22 og 23). Holdene er opdelt i tre grupper med tilvækstresultater: henhodsvis over middel, omkring middel og under middel. Inden for hver af disse grupper er rangeringen igen foretaget efter ultralydtal.
Tyrens navn RDM
Hope Red CEN Jeff NOF Dam ØJY Gran Stretch H.H. Bitz HRS Holm Topper Red Delegate ÂVF Kern ØJY Banko M.A. Sten GIV Vital KOL Hip NVF Ørn
T-tal
109 103 108 103 112 103 104 104 108 101 101 102 100 93 99
U-tal
102 103 100 105 100 98 98 93 91 106 100 96 95 105 98
sønner
11 12 26 25 11 12 12 10 11 17 44 28 22 12 29
T-tal
104 .1 101.2 102.8 101.0 105.5 101.2 101.8 101.7 103.4 100.2 100.2 100.8 100.1 96.8 99.7
lydtal
102.1 102.4 100.1 103.4 99.7 98.0 98.5 93.8 92.1 105.1 100.3 97.2 96.2 104.2 98.6
tilv.
1250 1192 1226 1187 1274 1195 1205 1183 1231 1179 1172 1173 1173 1109 1167
kg tilv.
4.16 4.37 4.30 4.36 4.07 4.43 4.33 4.35 4.19 4.41 4.42 4.48 4.51 4.70 4.48
mål 125 121 123 116 124 120 122 124 125 118 121 122 122 119 121
6 uger 70 65 65 65 69 60 65 67 67 62 63 67 62 62 64
11 mdr.
437 415 425 413 443 411 419 415 429 409 408 412 407 388 407
S DM MJY Frans JY Apollo Winfarm P.C. Star P.F. Arlinda Chief
GJO Oskar Gay Ideal Horst Stern Ivan Telstar II MJY Black GJO Blacki M.R. Design DRK
Arno T 75 Paul Jersey Onkel Sam AVF Glar Fyns Has
102 103 107 108 102 100 99 101 99 101 98 96 96 95
103 101
- - -
104 103 100 95 104 104 101 101 101 99 97 111 104 95
110 108
- - -
16 38 32 11 19 23 14 16 79 29 28 58 21 20
20 11
10 11 17
101.0 101.1 102.4 103.7 100.6 99.9 99.4 100.4 99.6 100.3 99.3 98.6 98.5 98.0
101.1 100.4
- - -
103.2 101.7 100.1 95.9 102.7 102.7 101.0 100.8 100.5 99.3 98.1 106.3 102.8 96.6
106.8 106.8
- - -
1272 1264 1292 1322 1253 1231 1240 1254 1236 1249 1230 1220 1203 1190
1271 1244
853 818 821
4.11 4.20 4.03 3.99 4.15 4.18 4.20 4.17 4.26 4.17 4.22 4.32 4.40 4.44
4.17 4.15
4.06 4.14 4.14
121 122 123 127 124 123 123 123 125 124 123 121 119 124
118 117
110 109 110
66 66 66 68 65 67 66 65 66 69 64 64 63 63
64 63
40 37 36
440 438 446 456 433 429 431 433 429 436 426 422 417 413
438 429
291 278 278
For SDM giver tyre som MJY Frans og JY Apollo såvel tilvækst og størrelse som muskulatur på kroppen. Tyrene efter P.C. Star har haft en imponerende tilvækst og foderudnyttelse, men samtidig en dårlig puskelfylde. I middelgruppen har sønnerne efter P.F. Arlinda Chief og GJO Oskar udmærket sig med høje ultralydtal, mens sønnerne efter Telstar II er nederst såvel for tilvækst som for ultralydmål. I den sidste gruppe imponerer MJY Black med nogle meget høje ultralydmål, hvorimod M.R. Design er negativ både for tilvækst og for muskelare- al.
Hos RDM er de fire nordamerikanske tyrefædre alle med i gruppen med høje tilvæksttal. Hope Red-sønnerne har samtidig gode ultralyd- resultater, hvorimod Topper Red og Delegate afslører en tydelig ne- gativ effekt på slagtekvaliteten. I gruppen med middelgode tilvæk- ster varierer det gennemsnitlige ultralydtal fra 105 hos ÅVF Kern ned til 96 som gennemsnit for 22 GIV Vital-sønnerne.
Resultaterne fortæller, at der inden for de aktuelle racer er en stor variation i tilvækst, størrelse og muskulatur. Det er en illu- stration af de avlsmæssige muligheder, men da resultaterne er opnå- et på anvendte tyrefædre, afslører den store variation også en man- gel på konsekvens i tyrefædreudvælgelsen.
Inden for både RDM og SDM er der i samme periode anvendt vidt forskellige typer som tyrefædre. Der er tyrefædre, som repræsenterer den lille og meget muskuløse type. Andre tyrefædre forener egenska- berne tilvækst og slagtekvalitet, og en tredie kategori af tyrefæd- re viser sig at nedarve anlæg for god tilvækst og størrelse, men samtidig også ringe slagtekvalitet. Det er en tyrefædreanvendelse, som ikke befordrer fremgang og ensartethed inden for racerne.
Resultaterne fra de kombinerede afkoms- og individprøver fremkom- mer efter at tvrefædreudvælqelsen har fundet sted, oq de vil derfor kun få en begrænset direkte avlsmæssig værdi. Men de vil kunne tjene som en kontrol på den gennemførte selektion og avlspolitik, og de an- førte resultater understreger behovet for en mere konsekvent holdning ved den endelige tyrefædreudvælgelse.
INDIVIDPRØVER FOR
TYRE AF KØDRACER
("Langagergaard" )
" Produktionsøkonomien i kødkvægbesætningerne er afhængig af så- vel gode moderegenskaber (frugtbarhed, kælvningsforløb, mælkeydelse og konstitution) som af god tilvækst, foderudnyttelse og slagtekva- litet hos ungdyrene.
Formålet med individprøven er at fastlægge tyrenes avlsværdi for tilvækst, foderudnyttelse, muskelfyIde og konstitution. Flere og flere kvægavlsforeninger og producenter erkender værdien heraf og har derfor enten købt eller lejet de bedste tyre fra individprøvesta- tionen. Dermed udnyttes tyrenes gode anlæg til gavn for økonomien i såvel ammekalveproduktionen som brugskrydsningen med kødracetyre i malkekvægbesætningen.
INDIVIDPRØVERNES GENNEMFØRELSE.
I perioden fra 1. oktober 1977 til 30. september 1978 er der på avlsstationen "Langagergaard" færdigafprøvet ialt 94 tyre fordelt på 10 Simmentaler, 27 Charolais, 15 Limousine, 11 Hereford, 10 Brunkvæg, 12 Angus og 9 tyre fra forsøget "Naturarealer og Husdyrhold".
Individprøven omfatter aldersperioden 7 til 13 måneder. Kalvene starter 6-7 måneder gamle i enkeltboksene i den nordlige staldlænge, og når der er samlet 14 af samme alder og vægt, overføres de til de store fællesbokse i den sydlige staldlænge. Her er der monteret fang- gitre, som sikrer individuel tildeling af kraftfoderet.
Kraftfoderet tildeles med 1.8 kg kraftfoder pr. 100 kg legems- vægt, mens høet gives efter ædelyst fra store høhække. Den gennem- snitlige foderoptagelse i prøveperioden har været 1189 kg kraftfoder og 506 kg hø. Kraftfoderet har indeholdt 0.89 f,e. og 1 1 3 g fordøje- ligt råprotein pr. kg og høet 0.45 f.e. og 49 g fordøjeligt råprote- in pr. kg.
De enkelte tyres alvsværdi for tilvækst udtrykkes dels ved den gennemsnitlige daglige tilvækst fra 7 til 13 måneder, dels ved et T- tal. I T-tallet indgår såvel tyrens tilvækst på stationen som dens 7 måneders vægt. Når der i indekset lægges størst vægt på tilvæksten i Stationsperioden, er det fordi, denne er mindre miljøpåvirket end 7 måneders vægten.
T-tallet beregnes på følgende måde:
I T = h2 ((0.25 x INDVGT + 0.75 x TILV) - P) + P |, hvor h = heritabilitetskoefficienten for dgl. tilv. = 0.5.2 INDVGT = tyrens 7 mdr.'s vægt i procent af stationsgennem-
snit på opgørelsestidspunktet.
TILV = tyrens gennemsnitlige daglige tilvækst på statio- nen i procent af racens stationsgennemsnit på op- gørelsestidspunktet.
P = racens gennemsnitlige T-tal (sættes = 100).
Tyrenes 7 måneders vægt og 13 måneders vægt korrigeres for mode- rens alder, således at der, hvis moderen er en 1. kalvs ko tillægges 15 kg, og hvis moderen er en 2. kalvs ko 10 kg.
De enkelte tyres foderoptagelse registreres, og ved prøvens af- slutning beregnes foderudnyttelsen som f.e. pr. kg tilvækst.
Ved 11 og 12% måneds alderen bestemmes tyrenes muskelfylde ved en ultralydmåling af ryg- og lændemuskulaturen. Muskelarealet udtryk-
2
kes i cm , og det er inden for hver race korrigeret til samme leven- de vægt efter følgende formel
I Ultralydareal = Målt areal - 0.06 (tyrens vægt - gns. vægt) [, hvor gns. vægt = racens gennemsnitlige 13 mdr.'s vægt på sta-
tionen-
tyrens vægt = tyrens vægt på måletidspunktet.
Ultralydtallet er et forholdstal, der beregnes som
Ultralydtal = 100 x tyrens vægtkorrigerede ultralydareal tyrens gennemsnitlige ultralydareal Tyrens eksteriørmæssige udvikling beskrives ved en række krops- mål ved 13 måneders alderen samt ved en eksteriørbedømmelse foretaget af udvalg nedsat af de respektive raceforeninger.
RESULTATER.
Sundhedstilstanden blandt de afprøvede tyre har tilsyneladende ikke været påvirket af de nye staldforhold. Som i de foregående år har der især i december måned været en del influenza-tilfælde, og fordelt over hele prøveåret har der været enkelte tilfælde af ringorm oa klov- brandbylder. Af ialt 98 indsatte tyre har 4 ikke fuldført prøven. Én Brunkvæg er udsat på grund af betændelse i begge testikler, én Brun- kvæg er død af hjertedegeneration, én Charolais er død af indre blød- ninger, og én Limousine er slagtet på grund af deforme bagklove.
På trods af den lavere staldtemperatur og øget motion i åbne lø- begårde har tilvæksten på stationen i gennemsnit været på samme niveau som i de foregående år.
De enkelte tyres afprøvningsresultater fremgår af tabellerne fra side 56 til 87. Tyrene er rangeret efter T-tal, og hvor der er flere tyre med samme T-tal, er disse igen rangeret efter ultralydtal.
Racegennemsnit samt bedste og dårligste tyr inden for hver race fremgår af følgende oversigt:
Simmentaler:
Gennemsnit Bedste tyr Dårligste tyr C h a r o l a i s :
| Gennemsnit Bedste tyr Dårligste tyr L i m o u s i n e :
Gennemsnit Bedste tyr Dårligste tyr Hereford:
Gennemsnit Bedste tyr Dårligste tyr Brunkvæg:
Gennemsnit Bedste tyr Dårligste tyr A n g u s :
Gennemsnit Bedste tyr Dårligste tyr Tyre fra forsøget
Gennemsnit Bedste tyr Dårligste tyr
G n s . d g l . tilv. g
1519 1800 1228
1531 1894 1167
1397 1517 1217
1199 1400 103 3
1409 1517 1211
107 3 1372
939
"Naturarealer 1429 1789 1183
7 m d r . vægt (kg)
318 316 400
312 317 253
259 292 230
238 27:2 230
286 284 299
214 202 234 og Husdyrhold"
254 236 236
13 m d r . vægt (kg)
591 640 621
587 658 463
510 565 449
454 524 416
540 557 517
407 449 403
512 558 449
F.e./kg tilvækst
5.37 4.35 7.44
5.26 4.49 5.91
4.95 4.93 5.34
5.28 ! 5.17 5.95
5.34 4.76 6.33
5.31 f 4.29 6.39
4.77 | 3.91 4.34
Den konstaterede store forskel mellem tyrene inden for de enkel- te racer understreger individprøvernes avlsmæssige muligheder. Den største forskel er fundet for Charolais racen, og her voksede den bed- ste tyr 341 kg på 1530 f.e., og den dårligste tyr 210 kg på 1240 f.e.
Altså en forskel i tilvækst på 131 kg for et merforbrug af kun 290 f.e. Ved en slagtepris på 10 kr. pr. kg og en foderdagspris på 3. kr.
svarer det til, at den bedste tyr har betalt 1.88 kr. pr. f.e. mod kun 1.26 kr. pr. f.e. for den dårligste. Forskellen i dækningsbidrag for de to tyre vil alt andet lige blive på 1020 kr.
Også i ultralyd-muskelarealet er der en stor arvelig variation.
Selv efter korrektion til konstant vægt kan der inden for den enkel- te race være en forskel i muskelareal på 20-30 cm , hvilket svarer2 til en forskel i slagteværdi på 300-500 kr.
Ultralyd^ Skulder- Bryst- Hofte- Simmentaler : areal (cm ) højde (cm) omfang (cm) bredde (cm)
| Gennemsnit 82.2 125 189 41 ) Bedste tyr 93.4 130 196 39 Dårligste tyr 67.3 124 179 39 Charolais:
[ Gennemsnit 92.5 122 181 43 "[
Bedste tyr 107.4 116 188 44 Dårligste tyr 80.4 121 186 47 Limousine;
fGennemsnit 88.4 123 173 40 [ Bedste tyr 105.4 119 175 40 Dårligste tyr 75.9 119 179 42 Hereford:
j Gennemsnit 69.4 109 172 41 | Bedste tyr 76.1 106 166 39 Dårligste tyr 63.6 106 167 40 Brunkvæg :
j Gennemsnit 80.9 122 181 43 | Bedste tyr 89.5 121 184 46 Dårligste tyr 70.9 128 187 43 Angus :
Gennemsnit 64.3 105 164 38 Bedste tyr 72.5 104 163 34 Dårligste tyr 56.8 104 166 37 Tyre fra forsøget "Naturarealer og Husdyrhold":
Gennemsnit 76.3 120 178 41 Bedste tyr 90.2 123 181 39 Dårligste tyr 62.7 112 181 43
AFKOMSPRØVER FOR KØDPRODUKTION
Gennem afkomsprøverne for kødproduktion er det muligt at gennem- føre en detaljeret og nøjagtig kortlægning af udvalgte tyrefædres avlsværdi for tilvækst, slagtekvalitet og kødkvalitet. Der er afprø- vet danskfødte tyre af racerne RDM, SDM, DRK, Jersey og Charolais
samt nordamerikanske tyre af racerne Holstein-Friesian, Amerikansk Brunkvæg og Rødt Canadisk Kvæg.
AFKOMSPRØVERNES GENNEMFØRELSE.
I 1977/78 er der afprøvet følgende hold: 8 Rød Dansk Malkerace, 3 Sortbroget Dansk Malkerace, 4 Canadisk Holstein-Frisian, 2 Rødt Canadisk Kvæg, 1 Amerikansk Brunkvæg, 1 Dansk Rødbroget Kvæg, 1 Cha- rolais x Jersey og 2 renracede Jersey.
Afprøvningen gennemføres ved, at der efter hver tyr indsættes 10 tyrekalve. De starter prøven 28 dage gamle og slagtes ved en levende vægt af 340 kg.
Fodringen omfatter sødmælkserstatning, skummetmælk, kraftfoder og hø, der tildeles efter planen vist på side 33. For kraftfoderets ved- kommende angiver de viste mængder kun den forventede optagelse, idet der fodres efter ædelyst fra automater. Kraftfoderet har i gennemsnit for prøveåret indeholdt 0.91 f.e. og 118 g ford, råproteinpr. kg, og høet 0.4 4 f.e. og 60 g ford, råprotein pr. kg.
Kalvenes tilvækstevne udtrykkes såvel ved gennemsnitlig daglig tilvækst som gennemsnitlig daglig nettotilvækst, der beregnes som:
Gns. dgl. nettotilv. = 1 0 0 0 xK o l d slagtevægt - 0.5 x indsættelsesvægt Antal prøvedage
Undersøgelserne vedrørende slagtekvalitet og kødkvalitet er gen- nemført som beskrevet i 435. beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg.
Formlerne til beregning af pistolkød er dog justeret gennem opskæring af hele pistolen på 10 dyr. Desuden er der for Jersey anvendt en sær- skilt formel baseret på opskæring af hele pistolen på 9 af de ialt 19 Jersey ungtyre.
Tyrenes avlsværdi for kødproduktion sammenfattes i et K-tal, der beregnes som:
K = b1 • NT + b2 • PK + b3 • Kons
hvor NT = afkomsgruppens gns. nettotilvækst målt som afvigelse
fra stationens gennemsnit.
PK = afkomsgruppens gns. pistolkødprocent målt som afvigel- se fra stationens racegennemsnit.
KONS = afkomsgruppens gns. kødkonsistens målt som afvigelse fra stationens racegennemsnit, og
i dage Age in days
15- 27 28- 41 42- 55 56- 69 70- 8 3 8 4 - 97 98-111 112-125 126-139 140-153 154-167 168-181 182-195 196-209 210-223 224-237 238-251 252-265 266-279 230-293 294-
(kg) Whole milk substitute
(kg) 5 5 4 2 2
(kg) Skim- milk
(kg) 1 2 4 6 6 6 6 6 6 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4
(kg) Concen- trates
(kg) 0.1 0.2 0.4 0.8 1.3 1.9 2.4 2.8 3.3 4.1 4.4 4.7 4.9 5.3 5.?
6.1 6.2 6.
6. C 6.7 6.9
(kg) Hay (kg) 0.1 0.2 0.3 0.3 0.3 0.3 0.3 0.3 0.3 0.3 0.3 0.3 0.3 0.3 0.3 0.3 0.3 0.3 0.3 0.3
f .e.
Total f .u.
1.0 1.3 1.6 1.9 2.4 2.6 3.0 3.4 3.8 4.3 4.6 4.8 5.0 5.4 5.9 6.1 6.2 6.3 6.5 6.6 6.8
p r . dag g d i g e s t , crudeprot.
per day 169 2 20 288 3 J 2 405 418 471 514 567 587 619 651 672 715 778 799 810 831 852 863 884
p r . f.e.
g d i g e s t , crudeprot.
per f.u.
169 169 180 185 169 161 157 151 149 137 135 136 134 132 132 131 131 132 131 131 130
g C a g 8 11 14 18 23 26 30 34 38 43 45 48 50 53 59 61 61 63 65 66 68
g p g 6 7 10 14 17 19 23 25 29 32.
34 36 38 40 44 46 46 48 49 50 51
I. enh.
A - v i t . I. Units
800 1600 3 200 6 400 10400 15200 19200 2 2 400 26400 3 2800 35200 37600 39 200 4 2400 47200 48800 49600 51200 52800 53600 55200
I. enh.
D-vit.
I. Units 160 3 20 640 1280 2080 3040 3840 4480 5280 6560 7040 7520 7840 8480 9440 9760 9920 10240 10560 107 20 11040
b-, ,b~ og b, = vægtfaktorer for de tre egenskaber beregnet på grundlag af egenskabernes arvbarhed, indbyrdes sammen- hæng og økonomiske betydning.
RESULTATER.
Afkomsprøverne for kødproduktion startede efteråret 1977 med ind- sættelse af ialt 207 kalve. Fire kalve døde i oktober, og for disse blev der indsat "erstatningskalve". I løbet af prøveåret blev 5 kalve udsat på grund af dårlige lemmer, 1 på grund af trommesyge og 1 for- di faderskabet ikke kunne bekræftes. Frekvensen af døde kalve blev så- ledes 1.9% og frekvensen af udsatte kalve 3.4%.
For flere af de tilmeldte tyres vedkommende lykkedes det ikke at skaffe kalve nok til et hold, hvorfor der kun er afprøvningsresulta- ter for 22 hold.
Den gennemsnitlige levende vægt ved slagtning har været 340 kg mod ca. 300 kg i de foregående år. Vægtstigningen vil alt andet lige medføre en ringere foderudnyttelse, højere klassificering og slagte- procent samt en noget lavere pistolkødprocent.
Årets afkomsprøver har været stærkt præget af importen fra Nord- amerika, og når afprøvningskapaciteten skal fordeles på 8 forskelli- ge racer, medfører det, at racesammenligninger ikke bør baseres på en enkelt årgangs afkomsprøvemateriale. Følgende oversigt bør vurde- res med dette forbehold.
Racegennemsnit for de vigtigste egenskaber fremgår af følgende oversigt:
RDM SDM DRK CHxJ ABKxRDM RCKxRDM H-FxSDM Jersey
Antal hold
8 3 1 1 1 2 4 2
Gns.
dgl.
tilv.
1222 1272 1235 1147 1299 1254 1318 987
F.e.
kg tilv.
3.74 3.64 3.54 3.83 3.63 3.81 3.62 4.03
Gns.
dgl.
netto- tilv.
644 685 693 614 676 659 697 502
Slagte
% 52.3 53.3 55.1 53.0 51.7 52.2 52.5 50.8
% pistol-
kød 31.1 31.7 32.7 31.5 31.2 31.4 31.1 30.3
Klassi-^
ficering 5.6 6.8 8.0 6.6 5.7 5.5 6.2 4.3
Kød2)
konsi- stens
8.2 8.9 7.8 12.6 12.5 7.4 7.0 6.7
"^ AI = 10, A+ = 9, A = 8, A = 7, B+ = 6, B = 5, B = 4 o.s.v.
2)
Lave værdier bedst.
Inden for RDM har SKO Bank skilt sig ud med en fortrinlig til- vækst forenet med en god slagteprocent og klassificering. M.A. Tito har haft den laveste tilvækst af alle røde hold, men en god slagte- og kødkvalitet medfører, at K-tallet når op på 102. Kalvene efter M.A. Tito havde ekstraordinært dårlige lemmer, og tre kalve måtte sættes ud på grund af en spastisk pareselignende lidelse. Holdene efter de tre danskfødte SDM tyre har givet ret ensartede resultater.
DRK kalvene opnåede sædvanen tro nogle fortrinlige slagtekvalitets- resultater, hvorimod tilvæksten for SDJ Rex var lidt under det nor- male for racen. Charolais-tyren Jans de Mølholm anvendt på Jersey- køer gav en tilvækst som normalt for denne krydsningskombination, hvorimod slagtekvaliteten og især kødkvaliteten var utilfredsstil- lende. De to hold renracede Jersey-tyrekalve er slagtet ved en vægt af 300 kg. Tilvæksten har været god og slagtekvaliteten på linie med, hvad der er opnået for de dårligste hold af de tunge racer.
Økonomiberegninger viser, at hvis en RDM-tyrekalv betales med 800 kr., bør prisen på en nyfødt Jersey-kalv være ca. 200 kr.
I tabellerne fra side 44 til 55 gives en detaljeret beskrivelse af resultaterne for de enkelte hold. Med baggrund i de vigtigste af- prøvriingsresultater kan der gives følgende karakteristik af de afprø-
vede hold:
3*
RØD DANSK NALKERAGE
Fortrinlig tilvækst og fin slagtekvalitet med en kødkvalitet på racens gennemsnit. K-tal = 105.
M.A. Tito^ s^ 30597i_Fi_Moses_Tåsin2e_1_E^erj__Østdansk_Kvf_1
Tilvækst lidt under racemiddel. Slagtekvaliteten som helhed god, omend klassificeringen er lidt under gennemsnit. Kødfarven lidt mørk. Fin mørhed. K-tal = 102.
Ret god tilvækst, middel slagtekvalitet og fin kødkvalitet.
K-tal = 102.
Ret god tilvækst. Slagte- og kødkvaliteten lidt over racens gen- nemsnit. K-tal = 101.
God tilvækst, men slagte- og kødkvaliteten under gennemsnit.
K-tal = 101.
God tilvækst. Slagtekvaliteten under gennemsnittet. Fin kødkva litet. K-tal = 99.
HV Hil_1_s_
Tilvæksten lidt under og slagtekvaliteten lidt over gennemsnit tet. Konsistenstallet i overkanten af det ønskede. K-tal = 98.
HV
Dårlig tilvækst og slagtekvalitet. Kødkvaliteten som gennemsnit- tet. K-tal = 91.
SORTBROGET DANSK MALKERACE
Tilvækst og slagtekvalitet omkring det normale for racen. Fin kødkvalitet med ekstra lys kødfarve. K-tal = 101.
Ret god tilvækst. Slagtekvaliteten som helhed lidt under ra- cens gennemsnit. Lidt sejt kød. K-tal = 99.
SDJ_Melle_1_si_10726i_Fi_Centeri_Ejerj__Sønder2YÉsk_Kvf_L
Middelgod tilvækst og kødkvalitet. Slagtekvaliteten lidt under gennemsnittet. Mørk kødfarve. K-tal = 99.
AMERIKANSK BRUNKVÆG x RDM
Glimrende tilvækst og slagtekvalitet omkring RDM's gennemsnit.
Sejt kød.
RØDT CANADISK KVÆG x RDM
Middelgod tilvækst og slagtekvalitet lidt over RDM's gennem snit. Fin kødkvalitet.
Glimrende tilvækst. Slagtekvalitet lidt under RDM's gennem- snit. Fin kødkvalitet.
CANADISK HOLSTEIN-FRIESIAN x SDM
Meget høj tilvækst. Slagtekvaliteten ringere end for SDM. Fin kødkvalitet.
Tilvækst og slagtekvalitet omkring det normale for SDM. Fin kødkvalitet.
God tilvækst. Slagtekvalitet omkring SDM's gennemsnit. Fin kødkvalitet.
Middelgod tilvækst og slagtekvalitet noget under gennemsnit- tet for SDM. Kødkvalitet omkring gennemsnit.
DANSK RØDBROGET KVÆG
Tilvæksten lidt under det normale for DRK, men fin slagte- og kødkvalitet. K-tal = 106.
CHAROLAIS x JERSEY
Jans_de_Mølholiru _s . _7O493^_F^_Diamant_1_E jer j._Østdansk_Kvf ^ Dårlig tilvækst. Slagtekvaliteten lidt under det normale for Charolais-krydsninger. Sejt kød. K-tal = 93.
JERSEY
_ Y i _ ^ _ _ i F.
God tilvækst og laveste klassificering af samtlige afprøvede hold. De øvrige slagtekvalitetsmål på højde med de dårligste holdgennemsnit for de tunge racer. Kødfarven noget mørk, me- get højt fedtindhold i kødet og meget fin mørhed.
Tilvæksten lidt lavere og klassificeringen lidt bedre end for Brutus Syd-holdet. Kødkvalitet.som hos Brutus Syd.
SUMMARY
Breeding stations for beef production 1977/78.
This report includes results from progeny tests, performance tests and combined genotype x nutrition experiments with dairy-dual purpose and beef bulls.
1. Progeny test for beef production.
In 1977/78 22 A.I. Sires were progeny tested for beef production traits at the test station "Egtved".
Each progeny group consists of 10 bull calves. The test begins, when the calves are 28 days old, and they are slaughtered at a live weight of 340 kg. During the test the calves are fed concentrates ad libitum from an individual feed hopper and restricted amounts of milk, hay and straw (see page 3 3) •
The day before slaughtering some body measurements are taken.
After slaughter the carcassses are graded, and primerib, sirloin, rump and rump steak from the right side of the carcasses are dissected in- to lean, fat and bone. Meat quality is evaluated on samples from M.
long, dorsi with measurements of shear-force value, colour and per- centage of intramuscular fat.
Among the traits recorded, carcass gain, % pistollean (calculat- ed) and shear-force value are combined to an index (K-index) for beef production capacity. In all tables from page 44 to 55 the sires are ranged according to this index.
The numbers of progeny groups per breed and the breed average are shown in following table.
Breeds
Danish RED (RDM) Black Pied Danish
(SDM)
Danish Red and White (DRK)
Charolais x Jersey Amer. Brown Swiss x RDM
No. of groups
8 3 1 1 1 Red Canadian Holstein „ x RDM
Canadian Holstein- Friesian x SDM Purebred Jersey 2. Performance tests
4 2
of bulls
Total gain/day
1222 1272 1235 1147 1299
1318 987
of dairy
Average Carcass gain/day
644 685 693 614 676 675 697 502
and dual
in
Dressing percentage
52.3 53.3 55.1 53.0 51.7
52.5 50.7
% pistollean
31.1 31.7 32.7 31.5 31.2 31.3 31.2 30.3 purpose breeds.
The performance tests were carried out at the stations "Egtved"
and "Aalestrup".
The bulls are tested through the period from 6 weeks to 11 mths.
During the test the bulls are fed with restricted amounts of milk, concentrates and sugar beets, and hay ad lib. (see page 14).
The growth capacity is expressed by the average of daily gain in the test period, and the breeding value of the bulls for daily gain by a T-index:
2
T = h x ( P - P) + P, where
h = coefficient of heritability for daily gain = 0.6.
P = average daily gain for the bull in percentage of the breed at the station.
P = breed average at the station = 100.
At the end of the test, the development of the musculature in back and loin is measured with a DanScan ultrasonic equipment,which gives an indirect measure of the carcass quality of the bulls. The area of M. long, dorsi is presented in cm adjusted to constant live2 weight, and as an ultrasonic index calculated as:
100 x M. long, dorsi area (cm adj. to constant weight) Breed average
The number of tested bulls per breed and breed averages for the most important traits are shown in following table. The results for the individual bulls are presented from page 56 to 87.
Muscle Red Danish (RDM)
"Egtved"
"Aalestrup"
Black Pied Danish (SDM)
"Egtved"
"Aalestrup"
Red and White Danish (DRK)
"Egtved"
"Aalestrup"
Danish Jersey (DJ)
"Egtved"
"Aalestrup"
3. Performance tests of bulls Num- bers 49 185 45 159 3 17 5 47
of beef
Daily gain (gr/day)
1204 1185 1260 1243 1312 1249 860 814
breeds.
F.u.
kg gain 4.3 4.4 4.1 4.2 3.9 4.1 3.8 4.1
area (cm2) 64.7 61.9 62.9 63.7 66.8 69.5 - -
The performance tests were carried out at the station "Langager- gaard".
The test period is from 7-13 months. The bulls were fed with concentrates (1.8 kg per 100 kg body weight) and hay ad lib.
The growth capacity is expressed by the average daily gain in the test period, and the breeding value of the individual bulls for growth by a T-index:
T = h2 ((0.25 x WW + 0.75 x GAIN)-P ) + p, where h = coefficient of heritabilities for daily gain = 0.5.2 WW = 7 months' weight in percentage of the breed average
at the station.
GAIN = average daily gain from 7-13 months in percentage of the breed average at the station.
P = breed average = 100.
At the end of the test, the development of the musculature in the back is measured by means of a DanScan ultrasonic equipment. The ultrasonic area of M. long. Dorsi is within breed adjusted to a con- stant live weight and presented as cm2 and ultraonic index = ultra- sonic muscle area in percentage of breed average.
The numbers of tested bulls per breed and the breed averages for the most important traits are shown in the following table. Results for the individual bulls are presented from page 88 to 101.
Muscle
Charolais Limousine Angus Hereford Brown Swiss Simmentaler
"Syntetic"
Num- bers 27 15 12 11 10 10 9
Daily gain (gr/day)
1531 1397 1073 1199 1409 1519 1429
Weight 7 mths.
312 259 214 238 286 318 254
in kg at 13 mths.
587 510 407 454 540 591 512
Scand. f.u.
per kg gain 5.3 5.0 5.3 5.3 5.3 5.4 4.8
area (cm2) 92.5 88.4 64.3 69.4 80.9 82.2 76.3
TABELVÆRK
omfattende resultater fra
side I. Afkomsprøverne for kødproduktion 44
II. Individprøver for malke- og kombinationsracerne 56
III. Individprøver for kødracerne
a. Enkeltresultater for Simmentaler tyre 88 b. Enkeltresultater for Charolais tyre 90 c. Enkeltresultater for Limousine tyre 92 d. Enkeltresultater for Hereford tyre 94 e. Enkeltresultater for Brunkvæg tyre 9 6 f. E n k e l t r e s u l t a t e r for A n g u s t y r e 98 g. Enkeltresultater for tyre fra forsøget
"Naturarealer og Husdyrhold" . . 100
Tabel 3. Beregnet K-tal samt nettotilvækst, % pistolkød og kødkonsi- stens for tyre afkomsprøvet "Egtved" 1977-78.
Table 3. Calculated K-index and carcass gain, % pistollean, and meat tenderness for bulls progeny tested at "Egtved" 1977-78.
Kalvenes fader Sires
of bull calves RDM
SKO Bank M.A. Tito Ideal SVS VAR 01 ØJY Prim VAR Born HV Hil HV Trier Gns. (Average) S DM
MRS Lind SDJ Ving SDJ Meile
K-tal
K-index
105 102 102 101 101 99 98 91
101 99 99
Netto- tilvækst
Carcass gain g per day
680 623 651 645 656 649 637 601 644
672 703 681
% pistolkød
% pistollean
31.1 32.3 31.1 31.2 31.1 30.1 31.3 30.7 31.1
32.3 31.2 31.5
Kød- konsistens, kg
Shear- force value,kg
9.3 7.5 7.2 7.2 9.0 6.3 9.9 8.9 8.2
7.8 10.7 8.2 Gns. (Average)
DRK SDJ Rex CHAR x Jersey Jans de Mølholm Import ABK x RDM Dun Rovin
106
93
685
693
614
676
31.7 32.7 31.5 31.2
8.9
7.8 12.6 12.5 Import RCK x RDM
Prince Red Topper Red
647 670
32.2 30.8
7.2 7.6
Tabel 3. (fortsat) Table 3. (continued)
Kalvenes fader K-tal Sires
of bull calves K-index Import af H-F x SDM Cannonade
Model- Diamond Dominion
Renracet Jersey- Brutus Syd HRS Hamm
Netto- tilvækst
Carcass gain g per day
727 672 699 676
513 492
% pistolkød
% pistollean
31.1 32.2 31.0 30.8
29.8 30.8
Kød- konsistens, kg
Shear force value,kg
5.7 7.0 7.1 8.6
5.6 7.7
Tabel 4. Holdenes gennemsnitlige foderforbrug (f.e.) Table 4. The groups' average feed consumption (Scand. f.u.
Kalvenes fader Sires
of bull calves RDM
SKO Bank M.A. Tito Ideal SVS VAR 01 ØJY Prim V A R Born HV Hil HV Trier Gns. (Average) S DM
MRS Lind SDJ Ving SDJ Meile
Kalvital Whole milk substitute
28 27 28 27 27 27 27 27 27
27 28 28
Skm.mælk Skimmilk
157 169 161 155 148 160 158 160 158
144 139 153
Kraftfoder Concen- trates
810 831 846 888 825 895 834 909 855
852 824 839
Hø + halm Hay + straw
44 49 45 46 42 45 45 46 45
44 42 44
Ialt Total
1038 1076 1080 1116 1042 1128 1064 1142 1085
1067 1033 1064 Gns. (Average)
DRK SDJ Rex CHAR x Jersey Jans de Mølholm Import ABK x RDM Dun Rovin
27
28
26
28
145
154
148
150
838
793
902
815
43
45
51
42
1054
1020
1127
1035 Import RCK x RDM
Prince Red Topper Red
28 28
163 154
862 897
46 42
1099 1121
Tabel 4.
Table 4.
(fortsat) (continued) Kalvenes fader
Sires
of bull calves
Kalvital Whole milk substitute
Skm.mælk Kraftfoder Skimmilk
Concen- trates
Hø + halm Hay + straw
Ialt Total Import H-F x SDM
Cannonade Model Diamond Dominion
Renracet Jersey Brutus Syd HRS Hamm
28 28 27 28
25 25
144 156 152 152
161 162
820 838 843 848
819 866
37 45 42 42
53 56
1029 1067 1064 1070
1058 1109
Kalvenes fader
Sires
of bull calves
Vægt 28 Antal dage kalve gns.
Weight at 28 No. of days calves av.
Alder v. slut,
dage gns.
Final age days
av.
Daglig nettotil- vækst, g
gns.
Carcass gain g per day
av.
Daglig tilvækst
g gns.
Daily gain in g av.
f .e.
pr. kg netto- tilvækst
gns.
f .u.
per kg Carcass
gain av.
f .e.
pr. kg tilvækst
gns.
f .u.
per kg gain
av.
RDM SKO Bank M.A. Tito Ideal SVS VAR 01 ØJY Prim VAR Born HV Hil HV Trier
10 7 10 10 10 10 10 9
51 50 50 56 53 47 54 50
261 282 268 267 258 269 268 274
680 623 651 645 656 649 637 601
1264 1160 1219 1221 1264 1236 1206 1181
6.59 6.84 6.93 7.37 6.95 7.28 6.98 7.74
3.54 3.69 3.70 3.88 3.61 3.82 3.69 3.94
Gns. (Average) 51 268 644 1222 7.08 3.74
S DM MRS Lind SDJ Ving SDJ Meile
10 1.0 10
53 57 49
260 2 50 260
672 703 681
1 2 5 7 1 3 0 8 1 2 5 1
6.88 6.65 6.75
3.67 3.57 3.67 G n s .
D R K SDJ
(Average)
Rex 9
53
54
257
263
685
693
1 2 7 2
1 2 3 5
6.76
6.32
3.64
3.54
Sires
ader
lves
Antal kalve
No. of calves
Vægt 28 dage gns.
Weight at 28 days
av.
Alder v. slut.
dage gns.
Final age days
av.
Daglig nettotil- vækst, g
gns.
Carcass gain g per day
av.
Daglig tilvækst
g gns . Daily gain in g av.
pr. kg netto- tilvækst
gns . f .u.
per kg Carcass
gain av.
f .e.
pr. kg tilvækst
g n s . f .u.
per kg gain
av.
CHAR x Jersey Jans de Mølholm Import ABK x RDM Dun Rovin
9
10
44
52
288
251
614
676
1147 1299
7.17 6.98
3.83 3.63 Import RCK x RDM
Prince Red Topper Red Import H-F x SDM Cannonade
Model Diamond Dominion
Renracet Jersey Brutus Syd HRS Hamm
9 10 12 7 10 9 9 10
52 54 53 48 50 52
32 31
271 254 237 263 254 253
295 309
647 670 727 672 699 676
513 492
1213 1291 1373 1274 1313 1287 1012 965
7.05 7.42 6.81 6.80 6.77 7.08 7.79 8.05
3.76 3.86 3.60 3.58 3.60 3.71 3.95 4.10
Levende Kalvenes fader
Sires
of bull calves
Lev. vægt før slagtn.
Live weight before slaught.
Skulder-
højde Bryst-
dybde
Omdrejer- bredde
Bryst- omfang Alive
Height at withers
Depth of chest
Width of thurls
Heart girth
Slagtet Kroplængde Slaughtered Body length RDM
SKO Bank M.A. Tito
Ideal SVS VAR 01 ØJY Prim VAR Born HV Hil HV Trier
344 342 342 343 342 342 343 340
111.6 115.4 115.1 111.7 114.3 110.3 112.0 114.0
56.7 57.6 57.7 57.4 56.6 58.2 57.4 57.1
42.4 42.1 42.7 43.7 42.0 42.8 42.6 42.0
155.7 155.7 157.6 156.2 155.6 158.4 157.7 154.2
113.5 113.7 112.5 111.2 112.9 113.3 112.6 112.9
Gns. (Average) 342 112.9 57.3 42.6 156.4 112.8
S DM MRS Lind SDJ Ving SDJ Meile
343 347 339
112 113 114
.8 .8 .1
57 56 56
.0 .7 .3
43 44 42
.2 .4 .7
156 157 155
.0 .3 .7
111.
110.
111.
7 5 8 Gns.
DRK SDJ CHAR Jans
(Average) Rex
x Jersey de Mølholm
343
341
339
113
109
112 .6
.6
.4
56
54
55 .7
.7
.9
43
43
39 .4
.7
.8
156
153
154 .3
.9
.0
111
111 113
.3 .2 .8
Levende Kalvenes fader
Lev. vægt før slagtn.
Live weight
Skulder- højde
Bryst- dybde
Alive
Omdrejer- bredde
Bryst- omfang
Import RCK x RDM Prince Red Topper Red
344 344
114.6 116.0
58.1 58.6
42.8 42.4
159.3 156.8
Slagtet Kroplængde Slaughtered Sires
of bull calves Import ABK x RDM Dun Rovin
before slaught.
337
Height at withers
115.2
Depth of chest
56.6
Width of thurls
40.9
Heart girth
155.4
Body length
113.6
113.2 114.6 Import H-F x SDM
Cannonade Model Diamond Dominion
Renracet Jersey Brutus Syd HRS Hamm
340 345 345 340
300 301
115.4 112.7 114.7 114.4
110.4 110.4
57.3 57.0 57.4 56.6
56.2 55.5
42.8 43.3 42.7 42.4
37.4 37.5
157.9 157.4 157.3 156.9
150.7 149.3
113.0 111.3 109.4 110.5
110.2 110.3
