• Ingen resultater fundet

Sorter af korn, bælgsæd og olieplanter 2003

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Sorter af korn, bælgsæd og olieplanter 2003"

Copied!
84
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Jakob Willas Jensen & Erik Lawaetz, Afdeling for Sortsafprøvning

Sorter af korn, bælgsæd

og olieplanter 2003

(2)

Sortslisteafsnit Korn

Vinterhvede ... 4

Vårhvede ... 14

Vinterrug ... 15

Triticale ... 18

Vinterbyg ... 20

Vårbyg ... 25

Havre ... 36

Bælgsæd Markært ... 38

Hestebønne ... 43

Smalbladet Lupin ... 44

Olieplanter Vinterraps ... 45

Vårraps ... 53

Gul sennep ... 57

Opiatvalmue ... 58

Oliehør ... 59

Kommen ... 60

Afprøvningsafsnit Vinterhvede ... 61

Vinterbyg ... 66

Vårbyg ... 68

Triticale ... 72

Vinterraps ... 73

Smalbladet Lupin ... 76

Fortegnelse over vedligeholdere og repræsentanter ... 78

Translation of used terms ... 80

(3)

Sorter af korn, bælgsæd og olieplanter 2003

Forord

Resultaterne fra den lovbestemte værdiafprøv- ning af sorter af landbrugsplanter og plænegræs- ser publiceres årligt i følgende udgaver af "Grøn Viden":

Sorter af korn, bælgsæd og olieplanter

Sorter af græsmarksplanter, rodfrugter, majs, grønfoderplanter og kartofler

Sorter af plænegræsser

Værdiafprøvningens formål

At afprøve og vurdere anmeldte sorters dyrk- nings- og nytteværdi for derved at sikre forbru- gerne nye sorter med bedre egenskaber.

Betingelser for godkendelse

En sort har en tilfredsstillende dyrknings- og nyt- teværdi, når den i forhold til andre sorter, der er optaget på den danske sortsliste, frembyder en tydelig forbedring i dyrkningen eller i udnyttel- sen af avlen eller af de deraf fremstillede produk- ter. Afgørelsen træffes efter en helhedsbedøm- melse af sortens egenskaber, således at enkelte ugunstige egenskaber kan opvejes af andre gun- stige egenskaber.

Introduktion til publikationens opbygning Sorter af korn, bælgsæd og olieplanter er sam- mensat af to hovedafsnit. Sortslisteafsnittet, der er artsopdelt, omfatter de sorter, der efter af- prøvning ved Danmarks JordbrugsForskning er godkendt til optagelse på den danske sortsliste. I afprøvningsafsnittet, der ligeledes er artsopdelt, publiceres de opnåede resultater af sorterne, der har deltaget i den seneste afprøvningsperiode.

Sortslisteafsnittet

I sortslisteafsnittet er sorterne anført i alfabetisk rækkefølge. I sortslistetabellen angives for hver sort sortens oprindelse, forædlerbetegnelse, af- prøvningsperiode og en henvisning til afprøv- ningsresultaterne samt sortens vedligeholder og dennes danske repræsentant.

Derefter følger en kort beskrivelse af de enkelte sorters egenskaber. Da karaktererne justeres, så- fremt senere resultater viser, at dette er hen- sigtsmæssigt, kan beskrivelserne af dyrknings- og kvalitetsegenskaberne ændres fra år til år. Derfor er der for hver beskrivelse anført et årstal for sid- ste ændring af beskrivelsen. De anførte egenska- ber vil ligeledes være forskellig fra sort til sort, da beskrivelser af de midterste karakterer (4, 5 og 6) er udeladt i bestemte egenskaber.

Efter beskrivelserne gives en oversigt over sorter- nes relative udbytte sammenlignet med målesor- ten i de enkelte afprøvningsperioder. Her er sor- terne anført i rækkefølge i henhold til deres af- prøvningsperiode, således at senest afprøvede sorter er anført først.

Derefter følger tabeller med sorternes dyrknings- og kvalitetsegenskaber. Egenskaberne er angivet som karakterer, der er baseret på en skala fra 1-9, hvor en høj karakter betyder, at sorten besidder den pågældende egenskab i høj grad (se 'Af- prøvningsafsnittet' nedenfor). Disse tabeller dan- ner grundlag for beskrivelsen.

Afprøvningsafsnittet

I afprøvningsafsnittet publiceres de reelle resulta- ter og bedømmelser fra nygodkendte eller afviste sorter. Resultaterne præsenteres i tabelform in- deholdende sorternes udbytte samt de vigtigste dyrknings- og kvalitetsegenskaber til sammenlig- ning med målesorten. Forsøgsseriens sikkerhed på 95% sandsynlighedsniveau er angivet ved en LSD-værdi. En forskel mellem 2 sorter, der er mindre end LSD-værdien, kan skyldes andre for- hold end sorten, og sorterne kunne ikke med sik- kerhed adskilles i afprøvningsperioden.

De reelle resultater og bedømmelser af hver en- kelt egenskab danner grundlag for inddeling af sorterne efter en skala fra 1-9, hvor en høj karak- ter betyder, at sorten besidder den pågældende

(4)

egenskab i høj grad. Sorterne beskrives efter ne- denstående oversigt i sortslisteafsnittet.

Informationer om sortsliste

Der kan på internettet findes informationer om oprindelse, forædler, vedligeholder, ejer og re- præsentanter for sorterne i følgende kategorier:

Sorter på dansk sortsliste

Sorter i afprøvning til optagelse på dansk sortsliste

Sorter der er plantenyhedsbeskyttet

Sorter i afprøvning til plantenyhedsbeskyttelse

Informationerne opdateres dagligt og kan findes via Afdeling for Sortsafprøvnings hjemmeside www.agrsci.dk/afs/index.shtml eller direkte på www.planteinfo.dk/sdb.

Informationer om udbytte og sygdomme Der kan på internettet findes resultater fra årets udbytteforsøg. Resultaterne kan findes direkte på www.planteinfo.dk/obsparceller/vp-index.html. Ob- servationer af sygdoms- og dyrkningsegenskaber i kornarterne opdateres løbende gennem vækst- sæsonen. Disse resultaterne kan findes direkte på www.planteinfo.dk/obsparceller. Resultater fra af- prøvningen kan ligeledes findes i SortInfo på adressen www.sortInfo.dk/.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Afdeling for Sortsafprøvning Postbox 7, Teglværksvej 10, Tystofte DK-4230 Skælskør

Tlf. 58 16 06 00 Telefax: 58 16 06 06 E-mail: tystofte@agrsci.dk

Oversigt over de forskellige karakterers betydning

Karakter Blomstrings- og modningstidspunkt

Strålængde Afgrødehøjde ved høst, brødhøjde, brødvolumen, ekstraktudbytte, faldtal, frøkvalitet, frøvægt, kon- kurrenceindex, kornvægt, melud- bytte, plantehøjde, protein-, olie- og træstofindhold, rumvægt, sor- tering, sedimentationsværdi, stivel- se, vinterfasthed, viskositet

Tendens til:

Lejesæd, strå- og aksnednækning ved overmo- denhed

Modtagelighed for:

Bladplet, brun- og gråplet, DTR, gul- og brunrust, mel- dug, skoldplet

Dejens beskaffenhed

1 meget tidlig meget kort meget lav ingen eller meget svag ikke klæbrig 2 meget tidlig til tidlig meget kort til kort meget lav til lav meget svag til svag

3 tidlig kort lav svag svag klæbrig

4 tidlig til middel kort til middel lav til middel svag til middel

5 middel middel middel middel klæbrig

6 middel til sen middel til lang middel til høj middel til stærk

7 sen lang høj stærk stærk klæbrig

8 sen til meget sen lang til meget lang høj til meget høj stærk til meget stærk

9 meget sen meget lang meget høj meget stærk meget stærk klæbrig

(5)

Varieties of Cereals, Pulse Crops and Oil Seed Crops 2003

Preface

Results from the statutory testing of value for cultiva- tion and use of varieties of agricultural species and amenity grasses are published yearly in the following bulletins "Grøn Viden":

Varieties of Cereals, Pulse Crops and Oil Seed Crops

Varieties of Herbage Crops, Root Crops, Maize, Green Fodder Crops and Potatoes

Varieties of Amenity Grasses Objective:

To test and evaluate the agronomical value of applied varieties to guarantee the consumer new varieties with better characteristics.

Requirements for approval

A variety has a satisfactorily agronomic value if the va- riety, compared to other varieties on the Danish Na- tional List offers a distinct improvement in the cultiva- tion or utilisation of the crop or of the products made from the crop. The decision is made on the basis of an overall judgement of the characteristics of the variety so that single unfavourable characteristics may be com- pensated for by other favourable characteristics.

Introduction to the publication

Varieties of Cereals, Pulse Crops, and Oil Seed Crops are made up of two main sections. The variety list section, divided up in species, comprises varieties approved for addition to the variety list after testing at the Danish In- stitute of Agricultural Science. In the testing section, which is also divided up in species, the achieved results of the varieties, having participated in the latest testing period, are published.

Variety List section

In the variety list section the varieties are listed in al- phabetic order.

Each variety is listed with its origin, breeder's reference, testing period, a reference to the testing results, the maintainer of the variety and his agent.

After this there is a short description of the characteris- tics of each variety. As the notes are adjusted in case later results show this to be appropriate the descrip- tions may be altered from year to year. Therefore the year of the last amendment is stated on each descrip- tion. The descriptions also differ from one variety to another as the intermediate characters (4,5, and 6) are omitted for certain characteristics.

A survey of the relative yield compared with the stan- dard variety within the single testing period can be found after the descriptive section. Agronomic- and quality characteristics of the varieties follow in tabular

the high notes indicating a high degree of the charac- teristic in question (see 'Testing section' below). These tables form the basis of the description.

Testing section

The physical results and judgements of newly admitted or rejected varieties, are published in the testing sec- tion. In tabular form is shown the results of the yield of the varieties together with the most important agro- nomic- and quality characteristics compared with the standard variety. The guarantee of a 95% probability level of the testing series is stated by an LSD value. A difference between 2 varieties being less than the LSD value may be due to other conditions than the variety, and the varieties could not with certainty be distin- guished during the testing period.

The physical results and judgements of each single characteristic form the basis of graduation of the varie- ties into a scale from 1-9, where a high note indicates the variety to possess the characteristic in question to a high degree. The varieties are described after this classi- fication in the variety list section.

Information regarding the Danish National List Information regarding origin, breeder, maintainer, owner, and Danish agent for the varieties in the follow- ing groups are accessible on the Internet:

Varieties on the Danish National List

Varieties in testing for the Danish National List

Varieties Protected by Plant Breeders' Rights

Varieties in testing for Protection

The information is based on a daily update and can be accessed through the homepage of Department of Va- riety Testing www.agrsci.dk/afs/index.shtml or directly on www.planteinfo.dk/sdb.

Information regarding yield and diseases Information regarding yield from the annual trails can be accessed at www.planteinfo.dk/obsparceller/vp- index.html. Results from disease surveys in Cereals can be accessed at www.planteinfo.dk/obsparceller. More results are available in 'SortInfo' at www.planteinfo.dk.

Ministry of Food, Agriculture and Fisheries Danish Institute of Agricultural Sciences Department of Variety Testing

Post-box 7, Teglværksvej 10, Tystofte DK-4230 Skælskør

Telephone: +45 58 16 06 00 Fax: +45 58 16 06 06 E-mail: tystofte@agrsci.dk

(6)

Sortslisteafsnit

Vinterhvede (Triticum aestivum L. emend. Fiori et Paoletti)

Oversigt over sorter

Sortsnavn Forædler- Oprindelse Afprøvnings- Gr. Viden Vedligeholder Dansk

betegnelse periode nr. repræsentant

Abba A 5020.28 A 0336.19 x Catamaran 2001-02 278 Abed Abed

Advis ADV 1027-96 CWW 6722-6-37 x CWW 4894-5 2000-01 259 Advanta GB PF

Agaton SW 46694 Sv 92865/Riband 2000-01 278 SW Sejet

Agrestis Sj 993671 (Sj 0199 x Abunda) x Rialto 2000-01 259 Sejet Sejet Asketis STRU 881056-1 Bert x (Huntsman x Glaucus) x Urban 1995-96 181 Strube DLF-Trifolium Bandit CPB 91-11 Rendezvous x 4442/64 1993-94 153 Ackerm.&CPB DLF-Trifolium

Bauxit HD 523/95 He 269186 x Pagode 1999-00 239 Monsanto DE Monsanto DK

Bill NORD 95/137 Multicross - DHA 1996-97 191 Nordsaat Sejet

Blixen Sj 977232 Athlet x Contra 2000-01 259 Sejet Sejet

Boston LWF 90-3034-5 Wild Emmer - composite cross 1998-99 222 Wiersum PF Clarus PBIS 98/94 ((Norman x D84-4-12) x Haven) Northmen 2001-02 278 PBI Monsanto DK Classic PBIS 94/71 (Moulin x Flanders) x Torfrida 1996-97 191 PBI Monsanto DK

Cliff PBIS 00/94 (Rialto x Torfrida) x Brutus 2001-02 278 PBI Monsanto DK

Contur Breun 1980 a Contra x Urban 1993-94 153 Breun N&S

Dirigent Sj 977672 Ritmo x Reaper 1998-99 222 Sejet Sejet

Excellenz PBIS 98/93 (Haven x 4899/36) x Beaufort 1999-00 239 PBI Monsanto DK

Flair SCHW 124-84-46 Ares x Marabu 1993-94 153 Schweiger Prodana

Flip 2266 a 18 Ukendt 1999-00 239 Breun N&S

Galicia A 3739 Ukendt 1999-00 239 Abed Abed

Gefion FD 92006-5 (Focus x Kraka) x Apollo 1997-98 222 FD N&S

Grommit CWW 97/134 (Apostle x Torfrida) x Hereward 1998-99 222 PBI Monsanto DK

Hattrick LEU 60436/1 Greif x Ritmo 1999-00 239 DSV JAE

Hereward CWW 87/2 Norman "Sib" x Disponent 1989-90 84 PBI Monsanto DK

Hybnos 1 NORD 95/344 Hybrid 1997-98 209 Nordsaat Sejet

Hybris Sj 95/101 Hybrid 1997-98 209 Sejet Sejet

Iglo 11235.XT 1.1. Hereward x Baroudeur 1999-00 239 Secobra FR N&S

Ina 7533 VT Thesii x BH 25 1998-99 239 Secobra FR N&S

Korpral SW 46348 Complex cross x Kanzler M 2000-01 278 SW Sejet

Kris PBIS 95/91 (Hereward x Rendezvous) x Torfrida 1996-97 191 PBI Monsanto DK

Legron SJ 993641 Cortez x Maverick 2001-02 278 Sejet Sejet

Meridien Weibull 85240 (Starke x Norre) x /(Ertus x Norre) x Holme/ x WPM x Moisson 1993-94 153 SW Sejet

Miller SPF 981032 Tambor x (Ritmo x Pentium) 1999-00 239 Sejet Sejet

Octopus PBIS99/66 ((Norman x D 84/4/12) x Haven) x Hunter 2000-01 259 PBI Monsanto DK

Opus PBIS 99/70 Blitz x Fregatt 2001-02 278 PBI Monsanto DK

Pelleas STRU 961308.1 (WS 32.74 x Virtue /x W49374 x Tabor) x (Urban x Stamm /x Tigris) x (Bert x Stamm /x Urban)

2001-02 278 Strube DLF-Trifolium

Penta Sj 981526 Pentium x Tambor 2000-01 259 Sejet Sejet

Pentium Sj 93/1 Talon x Rendezvous 1994-95 168 Sejet Sejet

Pirat PBIS 98/98 (Beaver x 88/137/1/4) x Rialto 1999-00 239 PBI Monsanto DK

Probat Sj 977523 Athlet x Beaufort 1999-00 239 Sejet Sejet

Revelj SW 44301 Kanzler M15M28 1999-00 259 SW Sejet

Ritmo Cebeco 934 ((Hobbitt x (Line 1320 x Wizzard)) x Marksman) x Virtue 1992-93 134 CB Seeds DLG.Qvade

Sasja FD 97003-28 Futur x FD 91009 2000-01 259 FD N&S

Saxild 797-184 B Britta x (Pepital x Gawain) 2001-02 278 PF PF

Senat Sj 977690 Ritmo x Sj 7830 1999-00 239 Sejet Sejet

Skalmeje LP 445.1.97 (Greif x Pasticme) x 5B 8681 2001-02 278 LP PF

Solist Sj 977696 Ritmo x (Fresco x Haven) 1998-99 222 Sejet Sejet

Stakado A 91002.15 AD 7020 x AO 7021 1994-95 168 Abed Abed

Statur Sejet Sj 981398 Ritmo x Stakado 2000-01 259 Sejet Sejet

Symbol Z 296 2049-1 x Virtue 1999-00 239 Advanta GB Sejet

Terra PF 27274 Kraka x TJB 730/3637 1992-93 134 PF PF

Trintella VDH 1737-90 CB-ZADEN 239 x VDH 256-81 x (RPB 48-75A x Moulin) 1994-95 168 vdH PF

Tritex 8033 ZT Tribun x Texel 2001-02 278 Secobra DE N&S

Tulsa LW 91w89-11 EC 351366 x Toronto 2000-01 259 Wiersum PF

Ure P. H. Hvede Selektion i Vuka 1990-91 96 Hummel Hummel

Veronica 13060/56 ((Frontier x 2479/16) x Moulin) x (Renus x (Moulin x Merdia)) 1997-98 209 PBI Monsanto DK Versailles Cebeco 947 ((Line 1324 x Virtue) x Marksman) x Wizzard 1993-94 153 CB Seeds DLG.Qvade

Vigorio MH 99-12 Vivant x Logor 2001-02 278 Momont, A. Abed

Vip A 5010.12 A 0336.19 x Yacht 2000-01 259 Abed Abed

Wasmo A 1102.16 Britta x Nova 1998-99 222 Abed Abed

Watson SJ 981238 Pentium x Rooster 2001-02 278 Sejet Sejet

Windsor Breun 1945 a 54 Apollo x Gawain 1993-94 153 Breun N&S

(7)

Beskrivelse af sorterne

Abba 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (2001-02) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Strået er kort med svag tendens til lejesæd. Sorten har ingen eller meget svag modtagelighed for mel- dug på blad og aks samt meget svag til svag modta- gelighed for gulrust på blad og brunrust. I afprøv- ningsperioden viste sorten et højt til meget højt faldtal.

Advis 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (2000-01) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Strået er kort med svag tendens til lejesæd. Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har meget svag til svag modtagelighed for gulrust på blad samt ingen eller meget svag modtagelighed for brunrust. I afprøv- ningsperioden viste sorten høj kornvægt og faldtal.

Dejen er ikke klæbrig.

Agaton 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (2000-01) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har ingen eller meget svag modtagelighed for gulrust på blad samt svag modtagelighed for brunrust. I afprøvningsperi- oden viste sorten meget lav til lav sedimentations- værdi, højt faldtal, meget lav brødvolumen samt lav brødhøjde ved bagning. Dejen er stærk klæbrig.

Agrestis 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (2000-01) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Sorten har stærk til meget stærk tendens til lejesæd.

Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har svag mod- tagelighed for meldug på aks og gulrust på blad. I afprøvningsperioden viste sorten lavt proteinind- hold og sedimentationsværdi, højt faldtal, meget lavt til lavt meludbytte samt lav brødvolumen ved bagning. Dejen er ikke klæbrig.

Asketis 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1995-96) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Strået er langt. Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har ingen eller meget svag modtagelighed for brun- rust samt svag modtagelighed for brunplet/gråplet på blad og DTR. I afprøvningsperioden viste sorten høj til meget høj kornvægt, rumvægt og sedimenta- tionsværdi samt høj til meget høj brødvolumen og meget høj brødhøjde ved bagning. Dejen er ikke klæbrig.

Bill 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1996-97) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har ingen eller meget svag modtagelighed for brunrust samt svag modtagelighed for DTR. I afprøvningsperioden viste sorten højt til meget højt meludbytte samt høj brødvolumen og brødhøjde ved bagning. Dejen er ikke klæbrig.

Blixen 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (2000-01) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Sorten har svag tendens til lejesæd. Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har ingen eller meget svag tendens til lejesæd samt ingen eller meget svag modtagelighed for brunrust. I afprøvningsperioden viste sorten meget lav til lav sedimentationsværdi.

Boston 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1998-99) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Strået er kort. Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har meget svag til svag modtagelighed for meldug på blad og ingen eller meget svag modtagelighed for meldug på aks, svag modtagelighed for gulrust på blad samt ingen eller meget svag modtagelighed for brunrust. I afprøvningsperioden viste sorten lav kornvægt samt et højt til meget højt meludbytte.

Dejen er ikke klæbrig.

Clarus 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (2001-02) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Strået er kort med svag tendens til lejesæd. Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har svag modtagelig- hed for meldug på blad og DTR, meget svag til svag modtagelighed for gulrust på blad samt ingen eller meget svag modtagelighed for brunrust. I afprøv- ningsperioden viste sorten meget lav sedimentati- onsværdi.

Cliff 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (2001-02) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Strået er kort. Sorten har ingen eller meget svag modtagelighed for gulrust på blad og brunrust. I af- prøvningsperioden viste sorten høj sedimentations- værdi.

Dirigent 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1998-99) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Strået er kort med svag tendens til lejesæd. Sorten

(8)

har høj vinterfasthed. Sorten har stærk modtagelig- hed for meldug på aks, ingen eller meget svag mod- tagelighed for brunrust samt svag modtagelighed for DTR. I afprøvningsperioden viste sorten høj rum- vægt, meget lav til lav sedimentationsværdi, højt til meget højt meludbytte samt meget lav til lav brød- volumen og brødhøjde ved bagning. Dejen er klæb- rig.

Flair 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1993-94) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Strået er langt. Sorten har høj til meget høj vinter- fasthed. Sorten har svag modtagelighed for meldug på aks og DTR, stærk til meget stærk modtagelighed for gulrust på blad samt meget svag til svag modta- gelighed for brunrust. I afprøvningsperioden viste sorten højt meludbytte samt høj brødhøjde ved bagning. Dejen er ikke klæbrig.

Flip 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1999-00) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har stærk mod- tagelighed for gulrust på blad samt svag modtage- lighed for DTR.I afprøvningsperioden viste sorten lavt proteinindhold og meludbytte, meget lav sedi- mentationsværdi, højt til meget højt faldtal samt meget lav til lav brødvolumen og lav brødhøjde ved bagning. Dejen er ikke klæbrig.

Galicia 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1999-00) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Strået er kort med svag tendens til lejesæd. Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har svag modtagelig- hed for meldug på blad og aks, meget svag til svag modtagelighed for gulrust på blad samt ingen eller meget svag modtagelighed for brunrust. I afprøv- ningsperioden viste sorten høj til meget høj korn- vægt, lavt proteinindhold, meget lav sedimentati- onsværdi samt meget lavt til lavt faldtal.

Gefion 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1997-98) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Strået er meget kort til kort med svag tendens til le- jesæd. Sorten har svag modtagelighed for brunrust og DTR samt stærk modtagelighed for brun- plet/gråplet på blad. I afprøvningsperioden viste sor- ten lav kornvægt, højt faldtal samt høj brødhøjde ved bagning. Dejen er ikke klæbrig.

Grommit 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1998-99) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Sorten har svag tendens til lejesæd. Sorten har in- gen eller meget svag modtagelighed for brunrust. I afprøvningsperioden viste sorten høj til meget høj rumvægt og meludbytte samt høj sedimentations- værdi. Dejen er ikke klæbrig.

Hattrick 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1999-00) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har svag mod- tagelighed for meldug på aks, brunrust samt DTR. I afprøvningsperioden viste sorten højt meludbytte samt høj brødhøjde ved bagning. Dejen er ikke klæbrig.

Hereward 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1989-90) givet et

meget højt kerneudbytte i forhold til målesorten 'Kraka'. Strået er kort med svag tendens til lejesæd.

Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har stærk mod- tagelighed for meldug på aks, meget svag til svag modtagelighed for gulrust samt ingen eller meget svag modtagelighed for brunrust. I afprøvningsperi- oden viste sorten høj til meget høj rumvægt, høj se- dimentationsværdi, højt til meget højt meludbytte og højt brødvolumen samt høj til meget høj brød- højde ved bagning. Dejen er ikke klæbrig.

Ina 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1998-99) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har meget svag til svag modtagelighed for brunrust. I afprøvnings- perioden viste sorten højt faldtal samt højt til meget højt meludbytte. Dejen er ikke klæbrig.

Korpral 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (2000-01) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Strået er meget kort til kort med meget svag til svag tendens til lejesæd. Sorten har høj vinterfasthed.

Sorten har svag modtagelighed for meldug på blad,gulrust på blad og DTR, meget svag til svag modtagelighed for meldug på aks samt stærk til meget stærk modtagelighed for brunrust. I afprøv- ningsperioden viste sorten højt faldtal samt høj til meget høj brødhøjde ved bagning. Dejen er ikke klæbrig.

Kris 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1996-97) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Strået er kort med svag tendens til lejesæd. Sorten

(9)

har høj vinterfasthed. Sorten har ingen eller meget svag modtagelighed for brunrust samt svag modta- gelighed for DTR. I afprøvningsperioden viste sorten høj til meget høj kornvægt og høj rumvægt, melud- bytte og brødvolumen samt høj til meget høj brød- højde ved bagning. Dejen er ikke klæbrig.

Legron 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (2001-02) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Sorten har svag modtagelighed for meldug på blad, gulrust på blad og DTR samt meget svag til svag modtagelighed for meldug på aks. I afprøvningspe- rioden viste sorten lavt indhold af stivelse og sedi- mentationsværdi samt højt til meget højt faldtal.

Miller 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1999-00) givet et

lavt til middelt kerneudbytte i forhold til målesorts- blandingen. Sorten har høj til meget høj vinterfast- hed. Sorten har ingen eller meget svag modtagelig- hed for meldug på blad og brunrust samt svag mod- tagelighed for meldug på aks og gulrust på blad. I afprøvningsperioden viste sorten høj til meget høj sedimentationsværdi og faldtal. Dejen er ikke klæb- rig.

Octopus 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (2000-01) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Strået er kort med svag tendens til lejesæd. Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har meget svag til svag modtagelighed for gulrust på blad samt ingen eller meget svag modtagelighed for brunrust. I afprøv- ningsperioden viste sorten meget lav til lav sedimen- tationsværdi ved bagning.

Opus 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (2001-02) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har svag mod- tagelighed for gulrust på blad, brunrust og DTR. I afprøvningsperioden viste sorten høj kornvægt, rumvægt, faldtal samt høj brødvolumen og brød- højde ved bagning. Dejen er ikke klæbrig.

Pelleas 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (2001-02) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Strået er langt. Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har ingen eller svag modtagelighed for gulrust på blad, meget svag til svag modtagelighed for brun- rust samt svag modtagelighed for DTR. I afprøv- ningsperioden viste sorten høj kornvægt samt høj brødvolumen og brødhøjde ved bagning. Dejen er ikke klæbrig.

Penta 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (2000-01) givet et

lavt til middelt kerneudbytte i forhold til målesorts- blandingen. Strået er langt med svag tendens til le- jesæd. Sorten har høj til meget høj vinterfasthed.

Sorten har ingen eller meget svag modtagelighed for meldug på blad, meget svag til svag modtage- lighed for meldug på aks, gulrust på blad, brunrust, brunplet/gråplet på blad og DTR. I afprøvningsperi- oden viste sorten høj til meget høj kornvægt og faldtal. Dejen er ikke klæbrig.

Pentium 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1994-95) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Strået er kort med meget svag til svag tendens til le- jesæd. Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har svag modtagelighed for meldug på blad og aks samt in- gen eller meget svag modtagelighed for brunrust. I afprøvningsperioden viste sorten meget høj korn- vægt og højt meludbytte. Dejen er ikke klæbrig.

Pirat 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1999-00) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Strået er kort med meget svag til svag tendens til le- jesæd. Sorten har svag modtagelighed for meldug på blad og aks, meget svag til svag modtagelighed for gulrust på blad samt ingen eller meget svag modtagelighed for brunrust. I afprøvningsperioden viste sorten lavt faldtal. Dejen er svag klæbrig.

Revelj 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1999-00) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Strået er kort med svag tendens til lejesæd. Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har svag modtagelig- hed for meldug på blad og DTR, meget svag til svag modtagelighed for meldug på aks og gulrust på blad samt stærk til meget stærk modtagelighed for brunrust. I afprøvningsperioden viste sorten lav kornvægt og højt faldtal.

Ritmo 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1992-93) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Sorten har svag tendens til lejesæd. Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har meget svag til svag mod- tagelighed for brunrust og stærk modtagelighed for brunplet/gråplet på blad. I afprøvningsperioden vi- ste sorten højt faldtal samt lav brødvolumen ved bagning. Dejen er ikke klæbrig.

(10)

Saxild 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (2001-02) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Strået er kort. Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har svag modtagelighed for meldug på aks og DTR. I afprøvningsperioden viste sorten meget lav sedi- mentationsværdi.

Senat 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1999-00) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Strået er meget kort til kort med meget svag til svag tendens til lejesæd. Sorten har høj til meget høj vin- terfasthed. Sorten har meget svag til svag modtage- lighed for gulrust på blad. I afprøvningsperioden vi- ste sorten højt til meget højt faldtal. Dejen er ikke klæbrig.

Skalmeje 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (2001-02) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har meget svag til svag modtagelighed for gulrust på blad og svag modtagelighed for brunrust. I afprøvningsperioden viste sorten høj rumvægt og stivelse samt højt til meget højt faldtal.

Solist 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1998-99) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Sorten har høj til meget høj vinterfasthed. Sorten har ingen eller meget svag modtagelighed for gul- rust på blad samt svag modtagelighed for brunrust og brunplet/gråplet på blad. I afprøvningsperioden viste sorten lav sedimentationsværdi, højt faldtal, højt til meget højt meludbytte samt lav brødhøjde ved bagning. Dejen er ikke klæbrig.

Stakado 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1994-95) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Strået er kort med meget svag til svag tendens til le- jesæd. Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har in- gen eller meget svag modtagelighed for gulrust på blad samt svag modtagelighed for DTR. I afprøv- ningsperioden viste sorten høj kornvægt, lav sedi- mentationsværdi og højt til meget højt faldtal.

Statur Sejet 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (2000-01) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Sorten har stærk tendens til lejesæd. Sorten har høj til meget høj vinterfasthed. Sorten har ingen eller meget svag modtagelighed for gulrust på blad. I af- prøvningsperioden viste sorten høj kornvægt og faldtal. Dejen er ikke klæbrig.

Symbol 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1999-00) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har ingen eller meget svag modtagelighed for meldug på blad og brunrust samt meget svag til svag modtagelighed for meldug på aks og gulrust på blad. I afprøvnings- perioden viste sorten høj til meget høj kornvægt, lavt proteinindhold, sedimentationsværdi og faldtal.

Terra 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1992-93) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Strået er langt. Sorten har meget svag til svag mod- tagelighed for gulrust på blad. I afprøvningsperio- den viste sorten høj til meget høj kornvægt og højt meludbytte samt høj til meget høj brødhøjde ved bagning. Dejen er ikke klæbrig.

Tritex 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (2001-02) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har svag mod- tagelighed for gulrust på blad og brunrust. I afprøv- ningsperioden viste sorten høj kornvægt samt me- get lav sedimentationsværdi og meludbytte. Dejen er ikke klæbrig.

Tulsa 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (2000-01) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Strået er meget kort til kort med svag tendens til le- jesæd. Sorten har høj til meget høj vinterfasthed.

Sorten har ingen eller meget svag modtagelighed for meldug på blad og brunrust, svag modtagelig- hed for meldug på aks og DTR samt meget svag til svag modtagelighed for gulrust på blad. I afprøv- ningsperioden viste sorten meget lav til lav korn- vægt, høj rumvægt og højt til meget højt faldtal.

Dejen er ikke klæbrig.

Ure 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1990-91) givet et

lavt til middelt kerneudbytte i forhold til målesorten 'Kraka. Strået er langt til meget langt med stærk tendens til lejesæd. Sorten har høj vinterfasthed.

Sorten har svag modtagelighed for brunrust samt meget svag til svag modtagelighed for DTR. I af- prøvningsperioden viste sorten høj kornvægt, rum- vægt og sedimentationsværdi, højt til meget højt faldtal samt høj til meget høj brødhøjde ved bag- ning. Dejen er ikke klæbrig.

(11)

Veronica 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1997-98) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Strået er kort. Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har meget svag til svag modtagelighed for gulrust på blad, ingen eller meget svag modtagelighed for brunrust samt svag modtagelighed for DTR. I af- prøvningsperioden viste sorten høj brødhøjde ved bagning. Dejen er ikke klæbrig.

Vigorio 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (2001-02) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Strået er kort med svag tendens til lejesæd. Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har svag modtagelig- hed for meldug på aks, meget svag til svag modta- gelighed for gulrust på blad samt ingen eller meget svag modtagelighed for brunrust. I afprøvningsperi- oden viste sorten lav sedimentationsværdi samt højt faldtal.

Vip 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (2000-01) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Strået er kort med svag tendens til lejesæd. Sorten har ingen eller meget svag modtagelighed for mel- dug på blad, meget svag til svag modtagelighed for meldug på aks, gulrust på blad og brunrust samt svag modtagelighed for DTR. I afprøvningsperioden viste sorten lav sedimentationsværdi, højt faldtal, meget lavt til lavt meludbytte samt lav brødvolumen ved bagning. Dejen er ikke klæbrig.

Wasmo 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (1998-99) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Sorten har høj til meget høj vinterfasthed. Sorten har stærk modtagelighed for meldug på aks samt ingen eller meget svag modtagelighed for gulrust på blad og brunrust. I afprøvningsperioden viste sor- ten lav kornvægt og proteinindhold, meget lav se- dimentationsværdi og højt faldtal.

Watson 2002 Sorten har i afprøvningsperioden (2000-01) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Strået er kort med svag tendens til lejesæd. Sorten har ingen eller meget svag modtagelighed for mel- dug på blad og brunrust samt svag modtagelighed for meldug på aks og DTR. I afprøvningsperioden vi- ste sorten lav sedimentationsværdi.

Sorter, der er opdateret mht. sygdomsmodtagelig- hed og dyrkningsegenskaber i 2001.

Bauxit 2001 Sorten har i afprøvningsperioden (1999-00) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Sorten har høj til meget høj vinterfasthed. Sorten har ingen eller meget svag tendens til lejesæd, me- get svag til svag modtagelighed for gulrust og brun- rust. I afprøvningsperioden viste sorten høj til meget høj kornvægt samt lav sedimentationsværdi.

Classic 2001 Sorten har i afprøvningsperioden (1996-97) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Sorten høj vinterfasthed. Sorten har meget svag til svag tendens til lejesæd samt ingen eller meget svag modtagelighed for brunrust. I afprøvningsperioden viste sorten høj kornvægt og sedimentationsværdi samt højt til meget højt meludbytte. Dejen er ikke klæbrig.

Excellenz 2001 Sorten har i afprøvningsperioden (1999-00) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har ingen eller meget svag tendens til lejesæd, svag modtagelighed for meldug samt ingen eller meget svag modtage- lighed for gul- og brunrust. I afprøvningsperioden viste sorten lav kornvægt. Dejen er klæbrig.

Hybris 2001 Sorten, der er en hybrid hvede, har i afprøvningspe-

rioden (1997-98) givet et højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen. Strået er langt med ingen eller meget svag tendens til lejesæd. Sorten høj til meget høj vinterfasthed. Sorten har ingen eller me- get svag modtagelighed brunrust. I afprøvningspe- rioden viste sorten høj til meget høj kornvægt samt høj brødhøjde ved bagning. Dejen er ikke klæbrig.

Iglo 2001 Sorten har i afprøvningsperioden (1999-00) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Sorten har høj vinterfasthed. Strået er kort med in- gen eller meget svag tendens til lejesæd, stærk modtagelighed for gulrust samt meget svag til svag modtagelighed for brunrust. I afprøvningsperioden viste sorten meget lav sedimentationsværdi, højt til meget højt faldtal samt meget lavt til lavt meludbyt- te. Dejen er stærk klæbrig.

Probat 2001 Sorten har i afprøvningsperioden (1999-00) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Sorten har høj til meget høj vinterfasthed. Strået er

(12)

kort med ingen eller meget svag tendens til lejesæd samt meget svag til svag modtagelighed for brun- rust.

Sasja 2001 Sorten har i afprøvningsperioden (2000-01) givet et

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen.

Sorten har høj vinterfasthed. Sorten har meget svag til svag tendens til lejesæd samt ingen eller meget svag modtagelighed for gulrust. I afprøvningsperio- den viste sorten høj til meget høj kornvægt og fald- tal. Dejen er ikke klæbrig.

Sorter, der er opdateret mht. sygdomsmodtagelig- hed og dyrkningsegenskaber i 2000.

Hybnos 1 2000 Sorten, der er en hybrid hvede, har i afprøvningspe-

rioden (1997-98) givet et højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen. Strået er langt med meget svag til svag tendens til lejesæd meget svag til svag modtagelighed for brunrust. I afprøvningsperioden viste sorten høj kornvægt og lav sedimentations- værdi. Dejen er ikke klæbrig.

Trintella 2000 Sorten har i afprøvningsperioden (1994-95) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Sorten har meget svag til svag tendens til lejesæd samt meget svag til svag modtagelighed for gul- og brunrust. I afprøvningsperioden viste sorten høj til meget høj kornvægt, lavt proteinindhold og meget lav til lav sedimentationsværdi.

Versailles 2000 Sorten har i afprøvningsperioden (1993-94) givet et

meget højt kerneudbytte i forhold til måle- sortsblandingen. Sorten har meget svag til svag modtagelighed for brunrust. I afprøvningsperioden viste sorten høj til meget høj kornvægt og højt me- ludbytte. Dejen er ikke klæbrig.

Windsor 2000 Sorten har i afprøvningsperioden (1993-94) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Sorten har svag tendens til lejesæd, meget svag til svag modtagelighed for gulrust, stærk modtagelig- hed for brunplet/gråplet på blad samt ingen eller meget svag modtagelighed for brunrust. I afprøv-

ningsperioden viste sorten høj kornvægt og lav se- dimentationsværdi.

Sorter, der er opdateret mht. sygdomsmodtagelig- hed og dyrkningsegenskaber i 1999.

Bandit 1999 Sorten har i afprøvningsperioden (1993-94) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Sorten har meget svag til svag modtagelighed for gulrust samt stærk modtagelighed for brun- plet/gråplet på blad. I afprøvningsperioden viste sor- ten højt meludbytte og brødvolumen samt høj brødhøjde ved bagning. Dejen er svagt klæbrig.

Sorter, der er opdateret mht. sygdomsmodtagelig- hed og dyrkningsegenskaber i 1998.

Contur 1998 Sorten har i afprøvningsperioden (1993-94) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Sorten har meget svag til svag tendens til lejesæd og meget svag til svag modtagelighed for gulrust. De- jen er ikke klæbrig. Sorter, der er opdateret mht.

sygdomsmodtagelighed og dyrkningsegenskaber i 1997.

Meridien 1997 Sorten har i afprøvningsperioden (1993-94) givet et

højt kerneudbytte i forhold til målesortsblandingen.

Sorten har meget svag til svag tendens til lejesæd og ingen eller svag modtagelighed for gulrust og stærk modtagelighed for akssvampe. I afprøvningsperio- den viste sorten høj kornvægt og meludbytte. Dejen er meget stærk klæbrig.

Blandingens sammensætning:

2002: Cortez, Pentium, Ritmo og Solist.

2001: Cortez, Pentium, Ritmo og Terra.

2000: Cortez, Pentium, Ritmo og Trintella.

1999: Cortez, Pentium, Ritmo og Trintella.

1998: Hussar, Pentium, Ritmo og Trintella.

1997: Hereward, Hussar, Ritmo og Trintella.

1996: Hereward, Haven, Hussar og Ritmo.

1995: Pepital, Haven, Hereward og Hussar.

1994: Nova, Pepital, Haven og Hereward.

1993: Obelisk, Nova, Pepital og Haven.

1992: Sleipner, Obelisk, Nova og Pepital.

(13)

Kerneudbytte

hkg/ha fht. hkg/ha fht.

2001-02 Hold 1: 1998-99 Hold 2:

Blanding 96,3 100 Blanding 90,6 100

Abba 97,4 101 Dirigent 94,2 104

2001-02 Hold 2: Boston 93,5 103

Blanding 95,7 100 Grommit 92,9 103

Skalmeje 98,8 103 Solist 92,5 102

Vigorio 98,3 103 Ina 90,8 100

Cliff 97,7 102 1997-98

Opus 96,5 101 Blanding 90,3 100

Clarus 96,3 101 Hybnos 1 97,1 108

2001-02 Hold 3: Hybris 94,3 104

Blanding 95,1 100 Veronica 92,1 102

Legron 100,4 106 Gefion 91,1 101

Saxild 97,8 103 1996-97 Hold 2:

Tritex 97,8 103 Blanding 87,0 100

Watson 97,6 103 Kris 90,8 104

Pelleas 93,3 98 Classic 90,7 104

2000-01 Hold 1: Bill 88,6 102

Blanding 100,0 100 1995-96 Hold 2:

Octopus 102,6 103 Blanding 89,6 100

Vip 101,8 102 Asketis 90,5 101

Sasja 98,5 99 1994-95 Hold 1:

2000-01 Hold 2: Blanding 87,8 100

Blanding 100,2 100 Trintella 92,2 105

Agrestis 109,2 109 Stakado 89,9 102

Blixen 104,1 104 1994-95 Hold 2:

Statur Sejet 102,8 103 Blanding 86,6 100

Agaton 102,7 102 Pentium 87,3 101

Korpral 102,0 102 1993-94 Hold 1:

Advis 101,9 102 Blanding 82,0 100

Tulsa 98,1 98 Versailles 93,6 114

Penta 95,0 95 Bandit 89,1 109

1999-00 Hold 1: 1993-94 Hold 2:

Blanding 89,7 100 Blanding 82,3 100

Flip 92,5 103 Windsor 88,6 108

Galicia 89,8 100 Flair 88,3 107

1999-00 Hold 2: Contur 88,2 107

Blanding 89,7 100 Meridien 85,5 104

Symbol 92,6 103 1992-93

Probat 92,0 103 Blanding 78,1 100

Hattrick 91,5 102 Ritmo 82,7 106

Pirat 91,3 102 Terra 81,0 104

Iglo 90,8 101 1990-91

Bauxit 90,0 100 Kraka1) 89,1 100

Excellenz 89,9 100 Ure 85,8 96

Senat 89,2 99 1989-90

Revelj 88,7 99 Kraka1) 80,1 100

Miller 84,3 94 Hereward 91,2 114

1998-99 Hold 1:

Blanding 89,3 100

Wasmo 94,1 105

1) Kraka har været målesort i de anførte afprøvningsperioder, men er nu udgået af sortslisten.

(14)

Dyrkningsegenskaber

Modning Strå- Lejesæd Vinter- Konkur- Modtagelighed for Specifik Voksen længde fasthed rence- Meldug Gulrust Brunrust Brun- og DTR resistens plante index1) blad aks blad gråplet,blad gulrust2) resistens2 Sorter, der er opdateret mht. sygdomsmodtagelighed og dyrkningsegenskaber i 2002

Abba 5 3 3 6 5 1 1 2 2 4 4 R

Advis 5 3 3 7 4 4 4 2 1 6 5 CV+

Agaton 5 5 4 7 5 4 5 1 3 6 5 R

Agrestis 5 5 8 7 5 5 3 3 4 5 5 Yr15

Asketis 5 7 5 7 5 4 4 4 1 3 3 Yr2, Sd

Bill 5 5 4 7 5 4 4 4 1 6 3 Yr9,Yr17

Blixen 5 5 3 7 5 4 4 5 1 6 4 Yr6,Yr9,Yr17

Boston 5 3 5 7 5 2 1 3 1 4 4 Yr15

Clarus 5 3 3 7 5 3 5 2 1 6 3 Yr9 VPR

Cliff 5 3 4 6 5 4 6 1 1 6 4 Yr6,Yr9,Yr17

Dirigent 5 3 3 7 5 6 7 5 1 6 3 Yr6,Yr9,Yr17

Flair 5 7 4 8 5 4 3 8 2 5 3 Yr1

Flip 5 4 4 7 5 6 5 7 4 6 3 Yr2,Sd

Galicia 5 3 3 7 5 3 3 2 1 6 4 Yr2,Yr4,Yr9 VPR

Gefion 4 2 3 6 4 6 6 4 3 7 3 Yr2,Sd

Grommit 5 4 3 - 5 4 6 4 1 6 5 Yr3,Yr17

Hattrick 5 4 4 7 5 4 3 6 3 6 3 Yr1

Hereward 5 3 3 7 5 5 7 2 1 6 5 Yr3,CV VPR

Ina 5 4 4 7 5 5 5 5 2 6 4 Yr1

Korpral 5 2 2 7 5 3 2 3 8 6 3 CV

Kris 6 3 3 7 5 4 4 6 1 6 3 Sd

Legron 5 4 6 6 5 3 2 3 6 4 3 Yr15

Miller 5 5 6 8 5 1 3 3 1 6 5 Yr1 VPR

Octopus 5 3 3 7 5 4 5 2 1 6 5 Yr6,Yr9 VPR

Opus 6 6 6 7 6 4 4 3 3 4 3 -

Pelleas 5 7 4 7 5 4 4 1 2 4 3 Yr1 VPR

Penta 6 7 3 8 6 1 2 2 2 2 2 Sd VPR

Pentium 5 3 2 7 5 3 3 6 1 6 4 Yr3,Yr17

Pirat 5 3 2 6 5 3 3 2 1 6 5 Yr6,Yr9,Yr17 VPR

Revelj 5 3 3 7 5 3 2 2 8 5 3 CV

Ritmo 5 4 3 7 5 6 6 5 2 7 4 Yr1

Saxild 4 3 5 7 5 4 3 5 6 5 3 Yr1

Senat 5 2 2 8 5 4 4 2 6 4 4 Yr3,CV+ VPR

Skalmeje 5 5 5 7 5 4 4 2 3 5 4 Yr2,CV+

Solist 5 4 6 8 5 4 5 1 3 3 4 CV,Sd

Stakado 5 3 2 7 5 6 6 1 6 5 3 CV+

Statur Sejet 5 4 7 8 5 4 5 1 5 4 5 Yr1,CV+ VPR

Symbol 5 4 5 7 5 1 2 2 1 6 4 Yr2,Yr4 VPR

Terra 5 7 5 6 5 5 5 2 4 5 5 Yr1 VPR

Tritex 5 4 6 7 5 4 5 3 3 6 5 -

Tulsa 5 2 3 8 5 1 3 2 1 5 3 Sd VPR

Ure 5 8 7 7 6 5 4 6 3 4 2 ingen

Veronica 6 3 5 7 5 4 5 2 1 4 3 Yr6,Yr9,Yr17

Vigorio 5 3 3 7 5 4 3 2 1 6 5 Yr2,CV+

Vip 5 3 3 6 5 1 2 2 2 5 3 Yr6,CV VPR

Wasmo 5 5 5 8 5 5 7 1 1 5 4 CV,Sd VPR

Watson 5 3 3 6 5 1 3 5 1 6 3 Yr9,Yr17

Sorter, der er opdateret mht. sygdomsmodtagelighed og dyrkningsegenskaber i 2001

Bauxit 5 4 1 8 - 5 5 2 2 6 - CV+

Classic 5 4 2 7 - 5 6 4 1 6 - Yr9,Yr17

Excellenz 4 4 1 7 - 3 4 1 1 6 - Yr6,Yr9,Yr17

Hybris 5 7 1 8 - 5 5 6 1 5 - -

Iglo 5 3 1 7 - 6 6 7 2 6 - -

Probat 5 3 1 8 - 5 5 4 2 6 - Yr6,Yr9,Yr17

Sasja 4 4 2 7 - 5 5 1 4 5 - -

Sorter, der er opdateret mht. sygdomsmodtagelighed og dyrkningsegenskaber i 2000

Hybnos 1 6 7 2 - - 5 5 6 2 5 - Yr1,Yr17

Trintella 5 4 2 - - 6 5 2 2 6 - Yr3 VPR

Versailles 5 4 4 - - 6 6 4 2 6 - Yr1

Windsor 5 4 3 - - 5 6 2 1 7 - Yr1,CV+

Sorter, der er opdateret mht. sygdomsmodtagelighed og dyrkningsegenskaber i 1999

Bandit 5 4 4 - - 4 5 2 - 7 - Yr3,Yr17 VPR

Sorter, der er opdateret mht. sygdomsmodtagelighed og dyrkningsegenskaber i 1998

Contur 5 5 2 - - 5 6 2 - 4 - Yr1,Yr4,Yr9

Sorter, der er opdateret mht. sygdomsmodtagelighed og dyrkningsegenskaber i 1997

Meridien 4 4 2 - - 4 7 1 - 6 - Yr2,Sd

1) Konkurrenceevne mod ukrudt. 2) Vedr. resistensbetegnelse se side 77. Baseret på smitteforsøg i perioden 1997-2002.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Sorten har i afprøvningsperioden (1992-93) givet et højt kerneudbytte i forhold til målesortsblan- dingen. Strået er meget kort med ingen eller meget svag tendens til lejesæd.

kerneudbytte på niveau med målesortsblandingen. Sorten har svag tendens til lejesæd samt ingen eller meget svag tendens til nedknækning af aks ved overmodenhed. Sorten har meget

et højt kerneudbytte i forhold til målesortsblan- dingen. Sorten har meget svag til svag tendens til lejesæd og ingen eller svag modtagelighed for gulrust og stærk modtagelighed

Nettoeffekten for business casens resultat af disse parametre er imidlertid nærmest en eliminering af disse forskelle, dog med en svag tendens i retning af

 Der ses en svag tendens til, at andelen af anbringelser i slægt og netværk er steget i Sverigesdistrikterne (+3 procentpoint) og faldet en smule i de øvrige distrikter

Den forskellige prioritering ses måske i resultaterne fra selvregistreringsundersøgelsen, idet det især er lærere på de stabilt højt præsterende skoler med en stor andel socialt

Lejesæd Meldug, brunrust, bygrust, strå- og aks- gulrust, bladplet, brunplet, nedknækning skoldplet, nøgen brand.. ingen eller meget svag meget svag til

Fleet har et højt kerneudbytte. Strået er kort med meget svag til svag tendens til lejesæd. Ingen tendens til nedknækning af strå og aks ved overmo- denhed. Resistent over