• Ingen resultater fundet

Bilkørsel efter hjerneskade

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Bilkørsel efter hjerneskade "

Copied!
32
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

www.neurocenter.dk Odense den 29. Januar 2009

Bilkørsel efter hjerneskade

– typiske følgevirkninger og hvordan vurderes om vedkommende kan køre bil?

Annette Kjærsgaard

Ergoterapeut, MSc, Ph.d. studerende ved Syddansk Universitet

Videnscenter for Hjerneskade 2006

”Må jeg køre bil efter en hjerneskade?”

(2)

Indholdsfortegnelse

ƒ Min baggrund for dette oplæg

ƒ Antal hjerneskader i Danmark

ƒ Hvordan kan en hjerneskade påvirke evnen til at køre bil?

ƒ Usynlige følger af hjerneskaden

ƒ Hvordan er status i Danmark?

ƒ Ideer og ønsker for fremtiden

ƒ Litteratur og links

(3)

Min baggrund

ƒ Mange års erfaring som ergoterapeut indenfor neurorehabilitering

ƒ Deltagelse i Verdenskongres for ergoterapeuter i Sydney i 2006

ƒ Intern arbejdsgruppe på Regionshospitalet Hammel Neurocenter omkring vores tilgang til kørekort og hjerneskade

ƒ Projektansøgning til Trygfonden medio 2007

ƒ Deltagelse i Nordisk konference omkring kørekort og hjerneskade i september 2007 arrangeret af

Videnscenter for hjerneskade

ƒ ”Pustet” til den nationale debat bl.a. temanummer i Ergoterapeuten i 2008.

(4)

Udtalelse fra deltager i Patomella’s III studie

ƒ ”Gud, jeg har kørt siden 1959 også i

udlandet…. så meget som jeg har kørt, og aldrig har jeg haft problemer med

færdselspolitiet, aldrig, ingen bøde, ikke noget der ligner, som jeg kan se det. Jeg har aldrig haft noget problem i trafikken eller i en bil”

(5)

Ømtåleligt problem

ƒ For en restriktiv politik på området tæller hensynet til trafiksikkerheden, således at

man undgår, at personer, som ikke er egnet til at føre bil, alligevel gør det.

ƒ På den anden siden er det vigtigt at huske på, at konsekvensen af at miste muligheden for at køre bil i mange tilfælde er en

signifikant reduktion af personens

udfoldelsesmuligheder og dermed også reduktion af livskvaliteten.

(6)

Antal hjerneskader i Danmark

ƒ Videnscenter for Hjerneskade anslår, at

hvert år bliver 15.000 mennesker ramt af en hjerneskade som følge af blodprop,

hjerneblødning eller ulykke som de hyppigste årsager.

ƒ 60.000 mennesker lever med

konsekvenserne af en akut opstået hjerneskade.

(7)

Hvordan kan en hjerneskade påvirke evnen til at køre bil?

ƒ Bilkørsel er en dynamisk og kompleks

dagligdags aktivitet, som stiller store krav til chaufføren.

ƒ Det forudsættes at chaufføren har fysisk kraft, men også en række mentale

(kognitive) færdigheder, som midlertidigt eller permanent kan være påvirket af en hjerneskade.

(8)

Usynlige følger af en hjerneskade

Hjerneskadede klager typisk over nedsat eller manglende:

ƒ Koncentration

ƒ Hukommelse

ƒ Reaktionsevne

ƒ Overblik og nedsat evne til at planlægge

ƒ Evne til at rumme flere ting på én gang

ƒ Afstands- og retningsbedømmelse

ƒ Opfattelse og fortolkning af synsindtryk

ƒ Initiativ

(9)

Andre symptomer

ƒ Hurtigere træt – både fysisk og psykisk

ƒ Urealistisk opfattelse af egne præstationer

ƒ En kortere lunte

ƒ Selvindsigten mangler

(10)

Påviste konsekvenser

ƒ Moseberg (2000) påpeger at patienter med traumatisk hjerneskade har en signifikant højere andel af trafikuheld efter skaden end patienter med apopleksi.

ƒ Wilhelmsen (2003) mener at 60% af alle patienter med apopleksi har visuelle

forstyrrelser af sensorisk, okulomotorisk/

perceptuel karakter.

Mosberg A et al. (2000). Bilkjøring etter hjerneskade.

Wilhelmsen GB (2003). Å se er ikke nok.

(11)

Hvordan er status i Danmark?

(12)

Hvad siger loven?

ƒ Lægens pligt

ƒ Autoriserede sundhedspersons ret

ƒ Patientens eget ansvar

ƒ Politiets pligt

”Vejledning om neurologiske sygdomme og kørekort” nr. 10335 af 30/11/2007. på

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710 .aspx?id=114489

(13)

Autoriserede sundhedspersons ret

Alle autoriserede sundhedspersoner har ret til at videregive helbredsoplysninger om patienten til myndigheder mm. uden patientens samtykke, så længe videregivelsen er nødvendig for berettiget

varetagelse af væsentlige hensyn til enten patienten eller andre.

Det forudsættes også her, at sundhedspersoner har forsøgt at indhente patientens samtykke inden

videregivelsen, men samtykket er ikke et krav.

(14)

Rapport 2005 fra Videncenter for Hjerneskade

ƒ Oversigt over de mange problemstillinger, der

vedrører hjerneskade og kørekort.

ƒ En række anbefalinger til, hvordan man kan forbedre praksis på området.

(15)

Anbefalinger

9 At Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Justitsministeriet udarbejder nye retningslinier for:

9 De afdelinger, genoptræningsinstitutioner og tilbud, der skal tage stilling til, om der skal ske en udredning af pågældendes køreevne.

9 Under hvilke omstændigheder der skal udstedes kørselsforbud eller kørselspause.

9 En systematisk indberetning til embedslægerne, som herefter sender en indstilling til politiet vedrørende eventuel inddragelse af førerretten eller indkaldelse af supplerende lægelige

erklæringer/udtalelser fra relevante læger/behandlere i tilfælde, hvor der er begrundet mistanke om, at den hjerneskadede vil køre bil trods et kørselsforbud eller anbefalinger om ikke at køre.

9 At alle relevante afdelinger, genoptræningsinstitutioner osv. på baggrund af disse retningslinier udformer en skriftlig instruks om, hvordan kørselsproblematikken for mennesker med erhvervet hjerneskade skal håndteres, og sikrer, at disse retningslinier også bliver fulgt.

(16)

Anbefalinger fortsat….

9 At det sikres, at den instans, som i praksis skal

køreevaluere mennesker med hjerneskade, har den fornødne ekspertise og er uddannet til at observere og afdække skjulte handikap. Og at der udarbejdes

retningslinier for evalueringen, så der gives ensartede evalueringer over hele landet.

9 At mennesker med erhvervede hjerneskader kan henvises til specialkøretest, uden at det medfører udgifter for dem.

9 At der udarbejdes skriftligt informationsmateriale om sammenhængen mellem hjerneskade og kørekort, som udleveres til alle, der indlægges med en erhvervet

hjerneskade og deres pårørende.

(17)

Rapport fra 2007 fra Videncenter for Hjerneskade

Formålet var at belyse, om emnet bilkørsel efter en

erhvervet hjerneskade bliver håndteret tilfredsstillende set fra brugernes perspektiv.

Undersøgelsen havde fokus på:

ƒ tiden med hospitals- indlæggelse,

ƒ genoptræningsperioden

ƒ og den efterfølgende tid.

(18)

Perioden med genoptræning

(19)

Tiden efter afslutning af

genoptræning eller behandling

(20)

Tiden efter afslutning af

genoptræning eller behandling

(21)

Resultaterne viste

ƒ at emnet bilkørsel i mange tilfælde ikke er blevet drøftet

ƒ at kun få var blevet formelt testet for deres køreevne

ƒ flertallet havde beholdt deres kørekort, men at under halvdelen var begyndt at køre bil igen

ƒ at blandt dem, der havde genoptaget bilkørsel, gav en del udtryk for, at de kompenserer for

deres kognitive vanskeligheder

ƒ at over halvdelen oplevede forløbet omkring håndteringen af kørekortsproblematikken

negativt - både blandt de ramte og pårørende

ƒ at de pårørendes oplevelse af forløbene generelt var mere negativ end de ramtes.

(22)

Resultater fortsat…

ƒ Ensartede retningslinier, som kan give læger og politi klare regler for at fratage

hjerneskadede retten til at køre bil.

ƒ I forbindelse med neurologiske sygdomme, herunder traumatiske hjerneskader er der behov for klare retningslinier, som i

forbindelse med f.eks. apopleksi og hjerneblødninger eller epilepsi og

dissemineret sclerose. Her findes et stort erfaringsgrundlag og faste kriterier for at beholde kørekortet.

(23)

Patient eksempel

(24)

”Må jeg køre bil efter en hjerneskade?”

ƒ Pjece udgivet af Videnscenter for hjerneskade nov. 2006

ƒ Er henvendt til dig, der har fået en hjerneskade eller til dine pårørende. I pjecen kan du læse om hvad loven siger,

hvem du skal kontakte, hvis du er i tvivl om du må køre bil.

ƒ Pjecen er gratis og kan rekvireres gratis fra

Videnscenteret på 7589 7877 eller på info@vfhj.dk

ƒ Kan downloades fra

http://www.vfhj.dk/admin/writ e/files/1264.pdf

(25)

Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN)

RHN søgte midler hos Trygfonden til ”projekt bilkørsel efter hjerneskade” hvor målet var at udvikle et uvildigt, landsdækkende

udrednings- og genoptræningstilbud til

personer med erhvervet hjerneskade i forhold til deres køreevne.

Projektet skulle have bidraget til en ensartet landsdækkende tilgang til vurdering af

køreegnethed hos sundheds-professionelle, kørelærere og politi.

(26)

Målgruppe for RHN

ƒ Personer med erhvervet hjerneskade

(apopleksi, kranietraume og tilgrænsende lidelser), hvor det kognitive og

adfærdsmæssige funktionsniveau er tvivlsomt i forhold til at køre bil.

(27)

Ideer og metoder vi arbejder videre med….. opdelt i faser

ƒ FASE 1 - Tværfaglig udredning

ƒ Lægeundersøgelse f.eks. anamnese, neurologisk status, synsfeltsundersøgelse

ƒ Off-road f.eks. neuropsykologisk undersøgelse, simultatortest med f.eks. ergoterapeut

ƒ On-road f.eks. praktisk kørsel i trafikken med

kørelærer/motorsagkyndig og ergoterapeut på bagsædet

ƒ FASE 2 - Tværfaglig genoptræning

ƒ Neuropædagogisk tilgang med træning i daglige aktiviteter relateret til evnen til at køre bil

ƒ FASE 3 - Tværfaglig uddannelse af fagprofessionelle

ƒ Sundhedspersonale

ƒ Kørelærere

ƒ Politi

(28)

Ønsker for fremtiden

ƒ Alle hjerneskadede bør sikres en ensartet, men individuel vejledning i, om de må køre bil eller ej efter udskrivelse fra hospital

ƒ Gratis køretest

ƒ Ensartet behandling

ƒ Klar besked

(29)

Links

ƒ Patomella A.H. Ph.d. thesis fra 2008 ”Driving ability among people with stroke” http://diss.kib.ki.se/2008/978-91-7409-149-6/thesis.pdf

ƒ Link til baggrundmateriale fra Nordisk konference om kørekort og hjerneskade - bedre praksis - afholdt i Nyborg 19-20. september 2007 http://www.vfhj.dk/default.asp?PageID=1585

ƒ Hjerneskadeforeningens politik vedr. hjerneskade og kørekort http://www.hjerneskadeforeningen.dk/index.php?id=2#3949

ƒ Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen

"HjerneSagen"

http://hjernesagen.dk/det-mener-hjernesagen/pressemeddelelser/korekort- og-hjerneskade/

ƒ Sundhedsstyrelsens vejledning om Neurologiske sygdomme og kørekort fra november 2007

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114489

(30)

Artikler og rapporter

ƒ Ergoterapeuten 03:08 – temanummer med titlen

”Ergoterapeuter kan ændre den trafikale slingrekurs”

http://www.etf.dk/uploads/tx_subjectdb/Ergo_03_08 _s.34_36web.pdf

ƒ FOKUS nr. 4 i 2007 – temanummer omkring

”Kørekort og hjerneskade”

http://www.vfhj.dk/default.asp?PageID=1639

ƒ "Hjerneskade og kørekort" Videnscenter for

Hjerneskade 2006. Udarbejdet af Annette Meng, psykolog, Danmarks Transportforskning.

http://www.vfhj.dk/default.asp?PageID=1358

ƒ "Slingrende kurs på hullet vej" Videnscenter

for Hjerneskade 2007. Udarbejdet af Annette Meng, psykolog, Danmarks Transportforskning

http://www.vfhj.dk/default.asp?PageID=1594

(31)

Tak for opmærksomheden

(32)

Refleksioner

ƒ Hvordan oplever I problemstillingen omkring bilkørsel efter hjerneskade i jeres daglige

arbejde?

ƒ Hvordan tackler I det i dag med de eksisterende tilbud?

ƒ Kunne I gøre det anderledes allerede fra i morgen?

ƒ Hvad kunne I ønske jer for fremtiden?

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

 Inden udskrivelsen tages der stilling til ambulant opfølgning og kontrol, samt om personen har et lægefagligt behov for genoptræning, som medfø- rer, at der skal udarbejdes

Tilbud, som modtager børn og unge med erhvervet hjerneskade, hvor fagpersonerne ikke har tilstræk- kelig viden og kompetencer om målgruppen, grundet det lille volumen i antallet,

66 Sundhedsstyrelsen (2011): Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi (TCI), traume, infektion,

Anbefalingerne, i denne kliniske retningslinje, gælder for voksne patienter med erhvervet moderat eller svær hjerneskade i den akutte fase af deres indlæggelse og under den

Population: Voksne patienter med erhvervet moderat eller svær hjerneskade i den akutte fase af deres indlæggelse og under den videre rehabilitering og når patienten ikke er indlagt

Ud fra dette casestudie kan situeret identitet på den ene side resultere i en form for angst for ikke at kunne opretholde en vis identitet på tværs af sociale arenaer, ligesom det

Dataopgørelser vedrørende voksne med erhvervet hjerneskade 20 / 59 For patienter med TCI (diagnosegruppe 6) var antallet af sygehusophold med varighed under to dage

Patienter, som er udskrevet med en genoptræningsplan til rehabilitering på specia- liseret niveau har som udgangspunkt behov for genoptrænings- og rehabiliterings- indsatser,