• Ingen resultater fundet

Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation"

Copied!
41
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Ledelsesinformation

Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for

udsatte børn og unge

Projekt om en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.

1. dataindsamling, skæringsdato d. 31. marts 2017

(2)

2

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ... 2

Projekt om tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner ... 3

Om nøgletallene... 4

Nøgletallenes udvikling ... 8

Udviklingen i anbringelser i XX Kommune ... 8

Nøgletal 1: Institutionsanbringelser ... 11

Nøgletal 2: Varighed af institutionsanbringelser ... 14

Nøgletal 3: Anbringelser i plejefamilier ... 16

Nøgletal 4: Anbringelser i netværksplejefamilier ... 18

Nøgletal 5: Hjemmebaserede foranstaltninger ... 20

Nøgletal 6: Forebyggende indsatser (§ 11, stk. 3-tilbud) ... 22

Nøgletal 7: Tidligere institutionsanbragte ... 23

Nøgletal 8: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen 26 Nøgletal 9: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen ... 27

Nøgletal 10: Udviklingen i forebyggende indsatser (§ 11, stk. 3-tilbud) ... 28

Nøgletal 11: Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser ... 29

Nøgletal 12: Opfølgninger ... 31

Bilag ... 32

Bilag 1: Definition af nøgletal... 32

(3)

3

I denne ledelsesinformationsrapport præsenteres udviklingen i 12 nøgletal

for XX Kommune. Rapporten indledes med en generel introduktion til den retning i omlægningen, som nøgletallene skal belyse samt en beskrivelse af

sammenligningsgrundlag, forbehold og tekniske fakta om data. Derefter præsenteres udviklingen i de enkelte nøgletal.

Nøgletalsrapporten er generet af Socialstyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik og projektkommunerne. Socialstyrelsen har udelukkende afrapporteret nøgletallene i tabeller og figurer. Selve beskrivelsen og den tilhørende faglige tolkning af nøgletallene er foretaget af kommunen selv. Det er

rådgivningskommunernes egen opgave, at beskrive og fortolke tallene, så rapporten bliver til en meningsfuld og målrettet ledelsesinformationsrapport for rapporternes interessenter i kommunen.

Denne rapport er baseret på nøgletal med skæringsdatoen d. 31. marts 2017.

Projekt om tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner

XX Kommune er i færd med at omlægge indsatsen for socialt udsatte børn og unge mod at være tidligere forebyggende og mere effektiv. Kommunen indgår som

rådgivningskommune i Socialstyrelsens projekt om tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner, som følger og sætter fokus på udviklingen i

kommuner, der omlægger i denne retning.

Den overordnede retning i udviklingsarbejdet er ”ned ad indsatstrappen”. Det indebærer, at indsatserne anvendes tidligt og rettidigt, og at der sættes ind med hjælp og støtte på det trappetrin, der matcher barnets eller den unges

problemudvikling.

Et vigtigt redskab i omstillingen er muligheden for at følge op på mål og resultater undervejs i omstillingsprocessen. Nøgletalskataloget indeholder 12 indikatorer, som tilsammen skal give en pejling på, om kommunens samlede udvikling bevæger sig i den ønskede retning.

Nøgletallene er bygget op omkring trinene på indsatstrappen som den grundlæggende faglige figur for omstillingen (fig. 0.1) og belyser den

forandringsproces, som XX Kommune gennemgår og de resultater, der opnås.

Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen

(4)

4

Om nøgletallene

Nogle nøgletal er opdelt i undernøgletal, eksempelvis på foranstaltningstype, for at opnå en større detaljeringsgrad. Undernøgletallene giver samtidig bedre grundlag for at forstå det overordnede nøgletal, da det er muligt at følge udviklingen hos

undergrupperne.

I udviklingen af nøgletallene er det tilstræbt, at nøgletallene er entydige. Det er dog vigtigt, at bevægelserne i nøgletallene ses i en større sammenhæng, hvor der kan være lokale forklaringer på tallenes udvikling. Det er derfor vigtigt, at kommunerne selv tolker og beskriver tallenes udvikling.

Nøgletallene kan inddeles i to grupper ud fra, hvordan data indhentes:

KILDE NØGLETAL

Anbringelsesstatistikken ved Danmarks Statistik

1, 2, 3, 4, 5.2 og 7

Kommunens egen opgørelse og indberetning

5.1, 5.3, 5.4, 6, 8, 9, 10, 11 og 12 DE 11 NØGLETAL

1. Institutionsanbringelser

2. Varighed af institutionsanbringelser 3. Anbringelser i plejefamilier

4. Anbringelser i netværksplejefamilier 5. Hjemmebaserede foranstaltninger

6. Forebyggende indsatser (§ 11, stk. 3-tilbud) 7. Tidligere institutionsanbragte

8. Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen

9. Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen

10. Udvikling i forebyggende indsatser (§ 11, stk. 3-tilbud) 11. Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser 12. Opfølgninger

(5)

5

Derudover ekskluderes en gruppe af børn og unge fra alle nøgletallene, fordi de ikke er del af målgruppen for omlægningen.

Sammenligningsgrupper

De nøgletal som kommunen selv opgør og indberetter sammenlignes ikke med andre kommuner, da forskellighederne i opgørelses- og registreringspraksis vanskeliggør en sund sammenligning.

Nøgletal baseret på Anbringelsesstatistikken sammenlignes med et

landsgennemsnit og et gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn og unge.

Sidstnævnte gruppe er sammensat på baggrund af KORAs rapport Sårbare børn1, som er udarbejdet for Socialstyrelsen. Rapporten definerer sårbare børn og unge som de 10 pct. af landets børn og unge, som ud fra en lang række sociale og sundhedsmæssige baggrundsforhold har højest statistisk forventet risiko for at blive omfattet af enten anbringelse eller forebyggende foranstaltninger efter Serviceloven.

Rapporten opgør derefter andelen af sårbare børn i hver kommune ud fra den samlede børnebefolkning i kommunen.

Socialstyrelsen har efterfølgende grupperet kommunerne i 7 grupper ud fra andelen af sårbare børn af den samlede børnebefolkning. Det er tilstræbt, at der er lige mange kommuner i hver gruppe2. XX Kommune indgår i gruppe X, hvor andelen af sårbare børn i kommunerne varierer fra X,XX pct. til X,XX pct. Andelen af sårbare børn og unge i XX Kommune er X,XX pct.

1 Sårbare børn – hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, 2015.

2 Andel sårbare børn i de 7 kommunegrupper: Gruppe 1: 3,3-6,75 pct., Gruppe 2: 7,06-7,87 pct., Gruppe 3: 8,37-8,79 pct., Gruppe 4: 8,91-9,89 pct., Gruppe 5: 10,0-10,77 pct., Gruppe 6: 10,95-12,31 pct., og Gruppe 7: 12,53-18,83 pct.

PERSONER, DER EKSKLUDERES FRA NØGLETALLENE

Personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse:

Børn og unge, der er anbragte eller modtager en foranstaltning overvejende grundet fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er ekskluderet fra alle nøgletal

Uledsagede flygtningebørn:

Anbringelser af uledsagede flygtningebørn er ekskluderet fra nøgletal vedrørende anbringelser

(6)

6

Historiske data

For nøgletal baseret på Anbringelsesstatistikken er der medtaget historiske data for 2015 for at kunne følge tallenes udvikling. Hvis kommunerne har fulgt den faste valideringsproces, er data fra Anbringelsesstatistikken valideret for 2015. Data fra 2016 er endnu ikke validerede, hvorfor de ikke indgår i denne rapport. Tal for 2016 forventes at indgå i rapporterne fra marts 2018.

Generelle forbehold ved data

I nedenstående nævnes generelle forbehold ved data, som er væsentlige at betragte i tolkning af nøgletallene. XX Kommunes forbehold til de specifikke nøgletal vil fremgå af en boks under det relevante nøgletal.

Validering af data fra Anbringelsesstatistikken:

De historiske nøgletal, der er baseret på Anbringelsesstatistikken er som tidligere beskrevet validerede. Derimod er data fra den seneste dataindsamling (med skæringsdatoen d. 31. marts 2017) kun valideret for rådgivningskommunerne som deltager i nøgletalsarbejdet samt partnerskabskommunerne, men ikke for landets øvrige kommuner. Dette har betydning for sammenligningen med

landsgennemsnittet og gennemsnittet for gruppen af kommuner med en lignende andel sårbare børn og unge.

Ekskludering af personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn:

Personer, der er anbragt overvejende grundet fysisk og psykisk

funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er ekskluderet fra alle nøgletal for XX Kommune.

For de nøgletal, der er baseret på Anbringelsesstatistikken, har XX Kommune i forbindelse med valideringen af anbringelser selv udpeget de personer, der er anbragt eller modtager en foranstaltning overvejende grundet fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn. Disse

GRUPPE MED EN LIGNENDE ANDEL SÅRBARE BØRN (GRUPPE X) XX Kommune indgår i en gruppe, der yderligere består af:

 A Kommune

 B Kommune

 C Kommune

 D Kommune

 E Kommune

 F Kommune

 G Kommune

 H Kommune

 I Kommune

 J Kommune

 K Kommune

 L Kommune

(7)

7

personer har Danmarks Statistik efterfølgende ekskluderet fra nøgletallene baseret på Anbringelsesstatistikken. Nøgletallene fra Anbringelsesstatistikken sammenlignes med et landsgennemsnit og et gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn og unge. I beregningen af disse gennemsnit er

personer, der er anbragt overvejende grundet fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn, ligeledes ekskluderet fra

nøgletallene for de øvrige kommuner, der arbejder med nøgletal3. For de resterende af landets kommuner samt for de historiske tal er disse personer ikke ekskluderet.

For de nøgletal, som XX Kommune selv har indberettet, har kommunen selv

ekskluderet de personer, der er anbragt eller modtager en foranstaltning overvejende grundet fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn. Disse nøgletal sammenlignes ikke med lands- og gruppegennemsnit.

3 Kommuner der arbejde med nøgletal: København, Brønderslev, Guldborgsund, Haderslev, Herning, Hillerød, Hvidovre, Kolding, Nyborg, Roskilde, Svendborg, Syddjurs, Odsherred, Jammerbugt, Vesthimmerland, Assens, Billund, Egedal, Favrskov og Hjørring

Arbejdsdeling mellem Socialstyrelsen og rådgivningskommunen Socialstyrelsen har i samarbejde med Danmarks Statistik indsamlet data, og genereret ledelsesinformationsrapporten. Tilhørende til hvert nøgletal er der indsat en generisk tekst vedrørende den retning i omlægningen, som nøgletallene skal belyse.

Selve beskrivelsen og fortolkningen af nøgletallene foretages af kommunen selv, og Socialstyrelsen påtager sig derfor ikke ansvaret for disse beskrivelser og fortolkninger.

(8)

8

Nøgletallenes udvikling

På de følgende sider præsenteres udviklingen i XX Kommunes nøgletal. Først vises udviklingen i fordelingen mellem institutionsanbringelser samt anbringelser i

plejefamilier og netværkspleje. Derefter præsenteres nøgletal 1-12 et for et.

I bilag 1 finder I en beskrivelse af, hvordan hvert hovednøgletal er opgjort. Hvis I ønsker en mere detaljeret beskrivelse af definition og opgørelsesmetode for hoved- og undernøgletal, henvises til det nøgletalskatalog, som blev sendt ud i forbindelse med dataindsamlingen til denne rapport.

Udviklingen i anbringelser i XX Kommune

En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er karakteriseret ved, at socialt udsatte børn og unge støttes tæt på hverdagslivets arenaer. Det handler om at iværksætte en indsats tidligt og rettidigt, og det handler om at sætte ind med en indsats, der matcher barnets eller den unges problemudvikling. Samtidig handler det om at bringe barnet eller den unge ned ad indsatstrappen og tættere på

hverdagslivet.

Det samlede anbringelsesmønster skal gerne bevæge sig i retning af en faldende andel af anbringelser på døgninstitution og socialpædagogiske opholdssteder samt en øget andel af anbringelser i familie- og især netværkspleje.

Af figur 0.2 fremgår den samlede udvikling i XX Kommunes anbringelsesmønster i perioden 2015 og 2017 samt udviklingen for lands- og gruppegennemsnittet.

[Kommunen indsætter beskrivelse af figur 0.2]

(9)

9

Figur 0.2: Udvikling i fordelingen mellem anbringelser på institution, i plejefamilie og i netværkspleje blandt 0-17-årige

XX

46,0%

46,5%

42,2%

44,0%

46,5%

46,7%

10,0%

11,1% 7,0%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

mar 17 sep 15

mar 15

Gruppe 1 Hele landet

38,8%

39,0%

39,7%

40,7%

51,5%

51,8%

52,6%

51,9%

9,7%

7,6% 9,2%

7,4%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

mar 17 sep 16

sep 15 mar 15

31,0%

31,4%

32,7%

33,3%

60,5%

60,0%

58,9%

58,4%

8,7% 8,5%

8,4%

8,4%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

mar 17 sep 16

sep 15 mar 15

∎ Institutionsanbringelser ∎ Plejefamilie ∎ Netværksanbringelse

(10)

10

Tabel 0.1 viser udviklingen i det samlede antal af børn og unge, som er anbragt på enten institution, i plejefamilie samt netværksanbringelser i XX Kommune. Derudover vises antal anbragte børn og unge pr. 1000 0-17 årig for XX Kommune samt lands- og gruppegennemsnittet. Dette giver en sammenlignelig målestok for kommunernes antal af anbragte børn og unge.

[Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 0.1]

Tabel 0.1: Samlet antal anbragte børn og unge i alt og pr. 1000 0-17 årig

mar 15 sep 15 mar 17 XX

Samlet antal

anbragte i alt 45 43 50

Samlet antal anbragte pr.

1000 0-17 årig

4,2 4,0 4,8

Hele landet Samlet antal

anbragte i alt 10.998 10.786 10.706

Samlet antal anbragte pr.

1000 0-17 årig

9,4 9,2 9,2

Gruppe X Samlet antal

anbragte i alt 649 629 660

Samlet antal anbragte pr.

1000 0-17 årig

5,2 5,1 5,3

(11)

11

Nøgletal 1: Institutionsanbringelser

Nøgletallet opgøres som antallet af institutionsanbragte ud af alle 0-17-årige i XX Kommune.

Dette nøgletal belyser det øverste trin på indsatstrappen, og et faldende tal kan indikere en overordnet bevægelse, hvor anbragte børn og unge bringes ”ned ad indsatstrappen” og tættere på hverdagslivet.

Tabel 1.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt på institution eller socialpædagogisk opholdssted, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for XX Kommune. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 1.1]

Tabel 1.1: Udvikling i antal institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige

mar 15 sep 15 mar 17

Antal institutionsanbragte 19 20 23

Antal 0-17-årige i alt xx.xxx xx.xxx xx.xxx

Antal pr. 1000 0-17-årig 1,8 1,9 2,2

Udviklingen i nøgletal 1 sammenholdt med landsgennemsnit og gennemsnittet for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 1.2.

[Kommunen indsætter beskrivelse af figur 1.2]

(12)

12

Figur 1.2: Udvikling i institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder pr. 1000 0-17-årig

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5

mar 17 sep 15

mar 15

Antal pr. 1000 0-17rige

Egedal Hele landet mar 15 Gruppe 1sep 15 mar 17

XX 1,8 1,9 2,2

Hele landet 3,1 3,0 2,8

Gruppe X 2,1 2,0 2,1

Undernøgletal til nøgletal 1

Undernøgletallene fremgår af tabel 1.2. Heri ses udviklingen i antallet af

institutionsanbringelser i XX Kommune fordelt på henholdsvis døgninstitutioner4, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder5. Derudover ses andelen af hver af disse anbringelsesformer ud af det samlede antal

institutionsanbringelser.

[Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 1.2]

4 Indeholder følgende anbringelsesformer: 1) Døgninstitution almindelig afdeling og 2) Delvist lukket døgninstitution eller delvist lukket afdeling på åben institution

5 Indeholder følgende anbringelsesformer: 1) Socialpædagogisk opholdssted og 2) Skibsprojekt

(13)

13

Tabel 1.2: Udvikling i antal anbringelser på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige (antal og pct. af samlet)

mar 15 sep 15 mar 17 Anbragte på døgninstitutioner

Antal anbringelser 10 10 7

Andel af samtlige

institutionsanbragte 52,6% 50,0% 30,4%

Anbragte på sikrede døgninstitutioner

Antal anbringelser 0 0 2

Andel af samtlige

institutionsanbragte 0,0% 0,0% 8,7%

Anbragte på socialpædagogiske opholdssteder

Antal anbringelser 9 10 14

Andel af samtlige

institutionsanbragte 47,4% 50,0% 60,9%

Nedenfor beskrives eventuelle forbehold ved nøgletal 1.

FORBEHOLD

Forbehold fra XX Kommune:

 Pr. 31. marts 2017:

(14)

14

Nøgletal 2: Varighed af institutionsanbringelser

Nøgletallet opgøres som det gennemsnitlige antal dage for en igangværende institutionsanbringelse.

Som led i en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det et mål, at institutionsanbringelser bruges målrettet og over en kortere periode. Et fald i den gennemsnitlige varighed af igangværende institutionsanbringelser kan indikere en sådan udvikling.

Udviklingen i den gennemsnitlige varighed af de igangværende anbringelser for XX Kommune fremgår af tabel 2.1. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 2.1]

Tabel 2.1: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af institutionsanbringelser blandt 0- 17-årige

mar 15 sep 15 mar 17

Antal dage pr. anbringelse 771 907 671

Udviklingen i nøgletal 2 sammenholdt med lands- og gruppegennemsnit fremgår af figur 2.1.

[Kommunen indsætter beskrivelse af figur 2.1]

Figur 2.1: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af institutionsanbringelser blandt 0- 17-årige (antal dage)

0 200 400 600 800 1.000 1.200

mar 17 sep 15

mar 15

Antal dage pr. anbringelse

Egedal Hele landet mar 15 Gruppe 1sep 15 mar 17

XX 771 907 671

Hele landet 934 944 960

Gruppe X 830 855 911

(15)

15

Undernøgletal til nøgletal 2

Udviklingen i undernøgletallene fremgår af tabel 2.2. Heri ses antallet af anbringelser i XX Kommune fordelt på henholdsvis døgninstitutioner6, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder7 samt den gennemsnitlige varighed af hver af disse anbringelsestyper.

[Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 2.2]

Tabel 2.2: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af anbringelser på

døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige

mar 15 sep 15 mar 17 Anbringelser på døgninstitutioner

Antal anbringelser 10 10 7

Antal dage pr. anbringelse 745 928 726

Anbringelser på sikrede døgninstitutioner

Antal anbringelser 0 0 2

Antal dage pr. anbringelse 0 0 244

Anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder

Antal anbringelser 9 10 14

Antal dage pr. anbringelse 800 886 705

Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 2.

FORBEHOLD Generelle forbehold:

Varigheden af anbringelser opgøres som den gennemsnitlige varighed af igangværende institutionsanbringelser. Nøgletallet siger dermed ikke noget om længden af afsluttede forløb, eller den reelle varighed af de igangværende forløb, da det ikke vides, hvornår disse afsluttes. Nøgletallet vil desuden være påvirkeligt af, hvis der op mod seneste måling er afsluttet flere meget lange anbringelsesforløb end sædvanligt, fx hvis personer er fyldt 18 år og overgået til efterværn. Det vil også være påvirkeligt, hvis kommunen op mod seneste måling har opstartet flere nye forløb end vanligt. Begge dele vil føre til en kortere gennemsnitlig varighed, på trods af at det ikke er et udtryk for at varigheden af anbringelserne falder.

Forbehold fra XX Kommune:

 Pr. 31. marts 2017:

6 Indeholder følgende anbringelsessteder: 1) Døgninstitution almindelig afdeling og 2) Delvist lukket døgninstitution eller delvist lukket afdeling på åben institution

7 Indeholder følgende anbringelsessteder: 1) Socialpædagogisk opholdssted og 2) Skibsprojekt

(16)

16

Nøgletal 3: Anbringelser i plejefamilier

Nøgletallet opgøres som antal anbragte i almindelige og kommunale plejefamilier ud af samtlige 0-17-årige i XX Kommune.

Dette nøgletal belyser det næst-øverste trin på indsatstrappen. Det er målet, at det samlede mønster for anbringelser i kommunen ændrer sig i retning af færre

institutionsanbringelser (det øverste trin) og en større andel af anbringelser i plejefamilier (det her beskrevne trin) og i netværkspleje (tredjeøverste trin). En stigning i andelen af anbragte børn og unge, der anbringes i familie- eller netværkspleje, kan være udtryk for, at kommunen i højere grad lykkes med at iværksætte anbringelser, der understøtter et så normalt hverdagsliv for anbragte børn og unge som muligt.

Tabel 3.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt i plejefamilie, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for XX Kommune.

[Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 3.1]

Tabel 3.1:Udvikling i antal anbragte i plejefamilier blandt 0-17-årige

mar 15 sep 15 mar 17

Antal anbragte i plejefamilie 21 20 22

Antal 0-17-årige i alt xx.xxx xx.xxx xx.xxx

Antal pr. 1000 0-17-årig 2,0 1,9 2,1

Udviklingen i nøgletal 3 sammenholdt med landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 3.1.

[Kommunen indsætter beskrivelse af figur 3.1]

(17)

17

Figur 3.1:Udvikling i antal anbragte i plejefamilier pr. 1000 0-17-årige

0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0

mar 17 sep 15

mar 15

Antal pr-1000 0-17rige

Egedal Hele landet mar 15 Gruppe 1sep 15 mar 17

XX 2,0 1,9 2,1

Hele landet 5,5 5,4 5,5

Gruppe X 2,7 2,7 2,7

Nedenfor beskrives eventuelle forbehold ved nøgletal 3.

FORBEHOLD

Forbehold fra XX Kommune:

 Pr. 31. marts 2017:

(18)

18

Nøgletal 4: Anbringelser i netværksplejefamilier

Nøgletallet opgøres som antal anbragte i netværksplejefamilier i alt pr. 1.000 0-17- årig i XX Kommune og belyser det fjerde trin på indsatstrappen. Det er målet, at andelen af anbringelser i netværksplejefamilier skal stige over tid i forhold til andelen af institutionsanbringelser, som følge af omlægningen af indsatsen. Dette vil indikere en udvikling i foranstaltningsmønsteret, hvor barnet eller den unge bringes tættere på hverdagslivet.

Tabel 4.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt i

netværksplejefamilier, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for XX Kommune. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 4.1]

Tabel 4.1: Udvikling i antal anbringelser i netværksplejefamilier blandt 0-17-årige

mar 15 sep 15 mar 17 Antal anbragte i

netværksplejefamilie 5 3 5

Antal 0-17-årige i alt xx.xxx xx.xxx xx.xxx

Antal pr. 1000 0-17-årig 0,5 0,3 0,5

Udviklingen i nøgletal 4 fra marts 2015 til seneste skæringsdato d. 31. marts 2017 sammenholdt med landsgennemsnittet og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 4.1. [Kommunen indsætter beskrivelse af figur 4.1]

(19)

19

Figur 4.1: Udviklingen i antallet af anbringelser i netværksplejefamilier pr. 1000 0-17- årige

0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9

mar 17 sep 15

mar 15

Antal pr-1000 0-17rige

Egedal Hele landet mar 15 Gruppe 1sep 15 mar 17

XX 0,5 0,3 0,5

Hele landet 0,8 0,8 0,8

Gruppe X 0,4 0,4 0,5

Nedenfor beskrives eventuelle forbehold ved nøgletal 4.

FORBEHOLD

Forbehold fra XX Kommune:

 Pr. 31. marts 2017:

(20)

20

Nøgletal 5: Hjemmebaserede foranstaltninger

Nøgletallet opgøres som antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger pr.

1.000 0-17-årig i XX Kommune. Dette nøgletal er indberettet af XX Kommune for første gang pr. 31. marts 2017, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling.

Dette nøgletal belyser det tredjenederste trin på indsatstrappen og rummer de forebyggende foranstaltninger, der kan sættes i værk primært efter Servicelovens § 52, samt anbringelser på eget værelse, kollegium eller lignende – det vil sige lettere grader af anbringelsestyper, hvor der ikke er tilknyttet døgnpersonale, og som defineres som tættere på et normalt hverdagsliv end øvrige typer af anbringelser.

Med en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det sigtet, at

foranstaltningsmønsteret over tid vil ændre sig, så der i takt med en øget indsats indenfor de hjemmebaserede foranstaltninger og forebyggende tilbud både på det specialiserede og almene område vil ses et fald i antallet af børn og unge, der har behov for at blive anbragt.

Tabel 5.1 viser antal børn og unge, der modtager en hjemmebaseret foranstaltning, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for XX Kommune.

[Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 5.1]

Tabel 5.1: Antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige mar 17 Antal hjemmebaserede

foranstaltninger 282

Antal 0-17-årige i alt xx.xxx

Antal pr. 1000 0-17-årig 26,7

(21)

21

Undernøgletal til nøgletal 5

Undernøgletallene fremgår af tabel 5.2. Heri ses antallet af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger i XX Kommune fordelt på henholdsvis: 1) døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien, 2) hjemmebaserede anbringelser8, 3) forebyggende foranstaltninger og 4) forældrerettede indsatser under anbringelse.

[Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 5.2]

Tabel 5.2: Antal modtagere af døgnophold for hele familien, forebyggende foranstaltninger og hjemmebaserede anbringelser pr. 1000 0-17-årig

mar 15 sep 15 mar 17 Døgnophold for hele familien

Antal i døgnophold 0

Antal pr. 1000 0-17-årig 0,0

Hjemmebaserede anbringelser Antal i hjemmebaseret

anbringelse 5 7 1

Antal pr. 1000 0-17-årig 0,5 0,7 0,1

Modtagere af forebyggende foranstaltninger Antal modtagere af

forebyggende

foranstaltninger 237

Antal pr. 1000 0-17-årig 22,4

Modtagere af forældrerettede indsatser under anbringelser Antal modtagere af

forældrerettede indsatser 44

Antal pr. 1000 0-17-årig 4,2

Nedenfor beskrives forbehold ved nøgletal 5.

FORBEHOLD

Forbehold fra XX Kommune:

 Pr. 31. marts 2017:

8 Indeholder følgende anbringelser: 1) Eget værelse, kollegium og kollegielignende opholdssted samt 2) Kost- og efterskole

(22)

22

Nøgletal 6: Forebyggende indsatser (§ 11, stk. 3-tilbud)

Nøgletallet opgør antal igangværende § 11, stk. 3-tilbud ud af alle 0-17-årige. § 11.

stk. 3-tilbud omfatter forløb, der er myndighedsbevilgede samt forløb henvist af PPR og sundhedsplejen. Dette nøgletal er indberettet af XX Kommune for første gang pr.

31. marts 2017, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling.

Nøgletal 6 belyser det næstnederste trin på indsatstrappen og dækker de

forebyggende tilbud, der gives til børn og unge med en afgrænset problematik, som vurderes i risiko for at udvikle særligt behov for støtte. Med en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det sigtet, at foranstaltningsmønsteret over tid vil ændre sig, så der i takt med en øget indsats, indenfor både de forebyggende tilbud på det specialiserede og almene område og de hjemmebaserede foranstaltninger, vil ses et fald i antallet af børn og unge, der har behov for at blive anbragt.

Tabel 6.1 viser antal børn og unge, der modtager et § 11, stk. 3-tilbud pr. 31. marts 2017, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for XX Kommune.

[Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 6.1]

Tabel 6.1: Antal igangværende § 11, stk. 3-tilbud blandt 0-17-årige

mar 17

Samlet antal § 11, stk. 3-tilbud 67

Antal 0-17-årige i alt xx.xxx

Samlet antal § 11, stk. 3-

tilbud pr. 1000 0-17 årig 6,3

Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 6.

FORBEHOLD

Forbehold fra XX Kommune:

 Pr. 31. marts 2017:

(23)

23

Nøgletal 7: Tidligere institutionsanbragte

Dette nøgletal belyser bevægelser fra øverste trin på indsatstrappen og ned.

Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der var institutionsanbragt seks måneder tidligere, som på den givne skæringsdato ikke længere er anbragt i denne form.

Unge, som er fyldt 18 år i løbet af de seks måneder, indgår ikke i nøgletallet, da de ikke længere er en del af målgruppen for omlægningen. Det er målet, at andelen af ophørte institutionsanbringelser stiger henover projektperioden, da dette kan

indikere, at børn og unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet.

Undernøgletallet belyser, hvor stor en andel af de tidligere institutionsanbragte, der har bevæget sig et eller to trin ned ad trappen og dermed stadig er anbragt, samt andelen af tidligere anbragte, der ikke længere er anbragte, og dermed er bragt markant længere ned af indsatstrappen.

Tabel 7.1 viser udviklingen i nøgletal 7 for XX Kommune. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 7.1].

Tabel 7.1: Udvikling i ophørte institutionsanbringelser blandt 0-17-årige (antal og pct.

af samlet)

mar 15 sep 15 mar 17 Antal institutionsanbragte

(6 mdr. tidl.) 17 16 16

Antal ophørte

institutionsanbringelser 0 4 0

Andel ophørte

institutionsanbringelser 0,0% 18,2% 0,0%

Tabelforklaring: I første række i tabellen opgøres antal børn og unge, der var institutionsanbragt eller anbragt på socialpædagogiske opholdssteder 6 måneder før skæringsdatoen.

I anden række vises antal børn og unge, der blandt den identificerede gruppe af institutionsanbragte, ikke er anbragt på denne vis på skæringsdatoen, 6 måneder senere.

I sidste række ses den procentvise andel af de institutionsanbragte børn og unge, som ikke er anbragt 6 måneder senere.

Udviklingen i nøgletal 7 sammenholdt med landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 7.1.

[Kommunen indsætter beskrivelse af figur 7.1]

(24)

24

Figur 7.1: Udvikling i andelen af ophørte institutionsanbringelser blandt 0-17-årige

0,0%

2,0%

4,0%

6,0%

8,0%

10,0%

12,0%

14,0%

16,0%

18,0%

20,0%

mar 17 sep 15

mar 15

Andel i pct.

Egedal Hele landet mar 15 Gruppe 1sep 15 mar 17

XX 0,0% 18,2% 0,0%

Hele landet 7,7% 15,3% 5,6%

Gruppe 1 8,3% 14,7% 1,0%

Undernøgletal til nøgletal 7

Undernøgletallene for XX fremgår af tabel 7.2. Heri ses, hvor mange af de børn og unge, hvis institutionsanbringelser er ophørt inden for 6 måneder, der hhv. er anbragt i anden anbringelsesform eller ikke længere er anbragt. Ligeledes vises andelen af hver af disse af det samlede antal institutionsanbringelser.

[Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 7.2]

(25)

25

Tabel 7.2: Udvikling i ophørte institutionsanbringelser i løbet af 6 måneder opdelt på, om personen er anbragt i anden form eller ikke længere er anbragt (antal og pct. af samlet)

mar 15 sep 15 mar 17

Anbragt i anden form

Antal anbragt i anden form 0 0 0

Andel anbragt i anden form ud af alle

institutionsanbringelser 6 mdr. tidligere

0,0% 0,0% 0,0%

Ikke længere anbragt efter 6 mdr.

Antal ikke-anbragte 0 4 0

Andel ikke-anbragte ud af alle institutionsanbringelser 6 mdr. tidl.

0,0% 18,2% 0,0%

Nedenfor beskrives forbehold ved nøgletal 7.

FORBEHOLD Generelle forbehold:

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der, for XX indgår relativt få personer i opgørelsen af nøgletal 7. Dermed kan ophør af en enkel eller få

institutionsanbringelser medføre store udsving i nøgletallet.

Nøgletallet forholder sig desuden ikke til årsagen til, at en institutionsanbringelse er ophørt. En ophørt institutionsanbringelse kan være planlagt og dermed være et udtryk for, at barnet eller den unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. En institutionsanbringelse kan dog også ophøre pga. sammenbrud, hvilket ikke er et udtryk for en bevægelse ned ad indsatstrappen. Dette er vigtigt at have med i tolkningen af nøgletallene for XX Kommune og i sammenligningen med lands- og gruppegennemsnittet.

Forbehold fra XX Kommune:

 Pr. 31. marts 2017:

(26)

26

Nøgletal 8: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen

Nøgletal 8 belyser bevægelser fra indsatstrappens tredje trin og op. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der et år før for den givne skæringsdato modtog en hjemmebaseret foranstaltning og ikke samtidig var institutionsanbragt, som et år senere er anbragt uden for hjemmet. En bevægelse op ad trappen kan være en indikation på, at der ikke er sat ind med tilstrækkelig støtte fra start, eller at det ikke er lykkedes at forebygge en eskalering af problemer. Det kan dog være svært at gardere sig mod, at situationer forværres, og det er i den forbindelse vigtigt at

understrege, at det i indsatstrappetænkningen godt kan rummes at bevæge sig opad trappen, når behovet opstår, og at det i sådanne situationer er vigtigt at planlægge den nye indsats med tanke på at bringe barnet eller den unge nedad trappen igen.

Dette nøgletal er indberettet af XX Kommune for første gang pr. 31. marts 2017, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling.

Tabel 8.1 viser nøgletal 8 for XX Kommune. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 8.1]

Tabel 8.1: Tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige, som nu er anbragt (antal og pct. af samlet)

mar 17 Antal modtagere af hjemmebaserede

foranstaltninger, et år før skæringsdatoen

209 Antal heraf anbragte på

skæringsdatoen 3

Andel anbragte af tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger

1,4%

Tabelforklaring: I første række i tabellen opgøres antal børn og unge, der modtog en hjemmebaseret foranstaltning og ikke var anbragt 1 år før skæringsdatoen.

I anden række vises antal børn og unge, der blandt den identificerede gruppe af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, er anbragt uden for hjemmet9 på skæringsdatoen, 1 år senere.

I nederste række opgøres den procentvise andel af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger ved første måling, som er anbragt uden for hjemmet 1 år senere.

Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 8.

FORBEHOLD

Forbehold fra XX Kommune:

 Pr. 31. marts 2017:

9 Indeholder følgende anbringelsesformer: 1) Døgninstitution almindelig afdeling, 2) Delvist lukket døgninstitution eller delvist lukket afdeling på åben institution, 3) Døgninstitutions sikret afdeling, 4) Socialpædagogisk opholdssted, 5) Skibsprojekt, 6) Almindelig og kommunal plejefamilie og 7) Netværksplejefamilie.

(27)

27

Nøgletal 9: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen

Dette nøgletal belyser bevægelser fra indsatstrappens tredje trin og ned. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der et år før for den givne skæringsdato modtog en hjemmebaseret foranstaltning, som et år senere hverken er anbragt eller modtager en hjemmebaseret foranstaltning. En stigning i dette nøgletal kan indikere, at man hurtigere og på mere effektiv vis formår at ruste børn, unge og familier til at klare sig uden særlig støtte. Dette nøgletal er indberettet af XX Kommune for første gang pr.

31. marts 2017, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling.

Tabel 9.1 viser nøgletal 9 for XX Kommune. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 9.1]

Tabel 9.1: Tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige, som nu hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt (antal og pct. af samlet)

mar 17 Antal modtagere af

hjemmebaserede foranstaltninger, et år før skæringsdatoen

209 Antal børn og unge heraf, der

hverken modtager en

hjemmebaseret foranstaltninger eller er anbragt på skæringsdatoen

57

Andel som hverken modtager hjemmebaserede

foranstaltninger eller er anbragt

27,3%

Tabelforklaring: I første række i tabellen opgøres antal børn og unge, der modtog en hjemmebaseret foranstaltning 1 år før skæringsdatoen.

I anden række vises antal børn og unge, der blandt den identificerede gruppe af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt uden for hjemmet10 skæringsdatoen, 1 år senere.

I den nederste række opgøres den procentvise andel af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger ved første måling, som hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt uden for hjemmet 1 år senere.

Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 9.

FORBEHOLD

Forbehold fra XX Kommune:

 Pr. 31. marts 2017:

10 Indeholder følgende anbringelsesformer: 1) Døgninstitution almindelig afdeling, 2) Delvist lukket døgninstitution eller delvist lukket afdeling på åben institution, 3) Døgninstitutions sikret afdeling, 4) Socialpædagogisk opholdssted, 5) Skibsprojekt, 6) Almindelig og kommunal plejefamilie og 7) Netværksplejefamilie.

(28)

28

Nøgletal 10: Udviklingen i forebyggende indsatser (§ 11, stk. 3-tilbud)

Nøgletallet opgøres som andelen af børn og unge, der har modtaget støtte efter Servicelovens § 11, stk. 3 i en periode på et halvt år(6-12 måneder forud for skæringsdatoen), hvorpå der er truffet afgørelse om at udføre en børnefaglig undersøgelse efter Servicelovens § 50. XX Kommune har ikke indberettet dette nøgletal ved skæringsdatoen pr. 31. marts 2017, derfor er det endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling.

En stigning i dette nøgletal kan være en indikator for, at § 11, stk. 3-tilbud tilbydes i sager, hvor der straks burde have været truffet beslutning om at udføre en

børnefaglig undersøgelse, og at der ikke er ydet den rette støtte på det rette

tidspunkt. Nøgletallet er dog ikke entydigt, da det i nogle sager på det givne tidspunkt har været en korrekt vurdering at tilbyde et § 11, stk. 3-tilbud, men hvor barnet eller den unge efterfølgende har haft en negativ udvikling.

Tabel 10.1 viser nøgletal 10 for XX Kommune. [Kommunen har ikke indberettet nøgletallet ved denne skæringsdato]

Tabel 10.1: Modtagere af et § 11, stk. 3-tilbud inden for en periode på et halvt år, hvor der efterfølgende træffes afgørelse om en § 50 undersøgelse (antal og pct. af samlet)

mar 17 Antal modtagere af § 11, stk. 3-

tilbud i perioden

Antal efterfølgende afgørelse om en § 50 undersøgelse

Andel § 11, stk. 3-tilbud som efterfølges af en § 50

undersøgelse

Tabelforklaring: I første række i tabellen opgøres antal børn og unge, der har modtaget et § 11, stk. 3-tilbud i perioden 6-12 måneder forud for skæringsdatoen.

I anden række vises antal børn og unge blandt den identificerede gruppe af § 11, stk. 3-tilbud, hvor der efterfølgende og frem til skæringsdatoen er truffet afgørelse om en § 50 undersøgelse.

I den nederste række opgøres den procentvise andel af § 11, stk. 3-tilbud, hvor der efterfølgende er truffet afgørelse om en § 50 undersøgelser.

Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 10.

FORBEHOLD Generelle forbehold:

(29)

29

Nøgletal 11: Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser

Nøgletallet opgøres som de gennemsnitlige månedlige nettodriftsudgifter til

forebyggende foranstaltninger i forhold til månedlige nettodriftsudgifter til anbringelser for en periode på 3 måneder11. Dette nøgletal er indberettet af XX Kommune for første gang pr. 31. marts 2017, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling..

Det er målet, at udgifterne til anbringelser falder i takt med, at antallet af anbringelser og/eller varigheden af anbringelserne falder. Samtidigt er det interessant at se, om et eventuelt fald i udgifter til anbringelser følges af en udgiftsstigning på de

forebyggende foranstaltninger.

[Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 11.1]

Tabel 11.1: Fordelingen af udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser (gennemsnit for 3 måneder)

mar 17 Månedlige udgifter til

forebyggende foranstaltninger

1.955.035 kr.

Månedlige udgifter til

anbringelser 3.486.672 kr.

Samlede udgifter 5.441.707 kr.

11 Opgøres for aldersgruppen 0-22 år, da dette nøgletal er baseret på FLIS

(30)

30

Figur 11: Fordelingen mellem udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser (gennemsnit for 3 måneder)

35,9%

64,1%

0,0%

10,0%

20,0%

30,0%

40,0%

50,0%

60,0%

70,0%

80,0%

90,0%

100,0%

mar 17

∎ Anbringelsesudgifter ∎ Foranstaltningsudgifter

Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 11.

FORBEHOLD Generelle forbehold:

Disse nøgletal er trukket på udvalgte funktioner i kommunernes kontoplan. Dette betyder, at opgørelsen over udgifter til anbringelser også indeholder anbringelser på eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssteder samt kost- og

efterskole opgøres under anbringelser.

Forbehold fra XX Kommune:

 Pr. 31. marts 2017:

(31)

31

Nøgletal 12: Opfølgninger

Nøgletal 12 består af tre nøgletal, som ved denne dataindsamling opgør den

gennemsnitlige frekvens i afholdte opfølgninger for hhv. 1) institutionsanbringelser og anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder, 2) anbragte i plejefamilier og 3) modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger for en periode på et år..

Et vigtigt element i en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er, at der følges hyppigere op på barnet eller den unges udvikling og progression end den lovpligtige opfølgning hver 6. måned, med henblik på løbende justering af indsatsen ved behov. Det er derfor interessant at følge med i frekvensen af opfølgninger, i nøgletallet repræsenteret ved afholdte opfølgninger.

Tabel 12.1 viser de 3 nøgletal for XX Kommune. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 12.1]

Tabel 12.1: Det gennemsnitlige antal dage mellem opfølgninger for 0-17-årige (i løbet af 12 måneder)

2015 2016

Institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder

Antal afholdte opfølgninger 64 112

Gennemsnitligt antal dage ml.

afholdte opfølgninger 112,9 81,0

Anbragte i plejefamilier

Antal afholdte opfølgninger 107 153

Gennemsnitligt antal dage ml.

afholdte opfølgninger 103,1 79,2

Modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger Antal afholdte opfølgninger

blandt modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger

586 1.154

Gennemsnitligt antal dage ml.

afholdte opfølgninger 143,5 107,8

FORBEHOLD Generelle forbehold:

Forbehold fra XX Kommune:

 Pr. 31. marts 2017:

(32)

32

Bilag

Bilag 1: Definition af nøgletal

I dette bilag fremgår en beskrivelse af opgørelsesmetode og lovgrundlag for alle hovednøgletal.

Nøgletal 1: Institutionsanbringelser

12Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor anbringelser udelukkende pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er opgjort på CPR-niveau

DEFINITION

Opgørelsesmetode:

De institutionsanbragte er opgjort efter følgende anbringelsessteder:

- Døgninstitution, almindelig afdeling

- Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution

- Døgninstitution, sikret afdeling - Socialpædagogisk opholdssted - Skibsprojekt

Lovgrundlag:

§ 52, stk. 3, nr. 7

§ 58, jf. § 66, stk. 1, nr. 5-6

§ 75, stk. 1 (SEL)

§74a (Straffeloven)

§78, stk. 2 (Straffe-fuldbyrdelsesloven)

§765 (Retsplejeloven) Datakilder:

Anbringelsesstatistikken12 og Statistikbanken.dk ved Danmarks Statistik.

(33)

33

Nøgletal 2: Varighed af institutionsanbringelser

DEFINITION

Opgørelsesmetode:

De institutionsanbragte er opgjort efter følgende anbringelsessteder:

- Døgninstitution, almindelig afdeling

- Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution

- Døgninstitution, sikret afdeling - Socialpædagogisk opholdssted - Skibsprojekt

Lovgrundlag:

§ 52, stk. 3, nr. 7,

§ 58, jf. § 66, stk. 1, nr. 5-6

§75, stk. 1 (SEL)

§74a (Straffeloven)

§78, stk. 2 (Straffe-fuldbyrdelsesloven)

§765 (Retsplejeloven) Datakilder:

Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik13 og Statistikbanken.dk ved Danmarks Statistik.

Nøgletal 3: Anbringelser i plejefamilier

DEFINITION

Opgørelsesmetode:

Nøgletallet omfatter almindelige og kommunale plejefamilier, herunder dem der generelt og konkret godkendte.

Lovgrundlag:

§ 52, stk. 3, nr. 7

§ 58, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-2

§75, stk. 1 (SEL) Datakilder:

Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik14 og Statistikbanken.dk ved Danmarks Statistik.

13 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor anbringelser udelukkende pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er opgjort på CPR-niveau

14 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor anbringelser udelukkende pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er opgjort på CPR-niveau

(34)

34

Nøgletal 4: Anbringelser i netværksplejefamilier

DEFINITION

Opgørelsesmetode:

Anbragte i netværksplejefamilie ud af samtlige 0-17-årige i kommunen identificeres på baggrund af følgende lovgrundlag:

Lovgrundlag:

§ 52, stk. 3, nr. 7

§ 58, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-2

§75, stk. 1 (SEL) Datakilder:

Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik15 og Statistikbanken.dk ved Danmarks Statistik.

Nøgletal 5: Hjemmebaserede foranstaltninger

DEFINITION

Opgørelsesmetode:

Modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger opgøres som:

- Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien

- Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted - Kost- og efterskole

- Forebyggende foranstaltninger

- Forældrerettede indsatser under anbringelser Lovgrundlag:

§ 52, stk. 3, nr. 4 (SEL) Og:

§ 52, stk. 3, nr. 7,

§ 58, jf. § 66, stk. 1, nr. 4

§75, stk. 1 (SEL) Og:

§ 52, stk. 3, nr. 1-3, 5-6, 8-9

§ 52a, stk. 1-2

§ 57a

§ 57b (SEL) Og:

§ 52a, stk. 3

§ 54

Datakilder:

Anbringelsesstatistikken16 ved Danmarks Statistik og egen opgørelse.

15Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor anbringelser udelukkende pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er opgjort på CPR-niveau

(35)

35

Nøgletal 6: Forebyggende Indsatser (§ 11, stk. 3-tilbud)

DEFINITION

Opgørelsesmetode:

Nøgletallet opgøres som antal børn og unge, der modtager et § 11, stk. 3-tilbud ud af samtlige 0-17-årige i kommunen.

Lovgrundlag:

§ 11, stk. 3 (SEL) Datakilder:

Egen opgørelse.

16 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor hjemmebaserede foranstaltninger udelukkende pga. fysisk eller psykisk er opgjort på CPR-niveau.

(36)

36

Nøgletal 7: Tidligere institutionsanbragte

DEFINITION

Opgørelsesmetode:

Sidste måling:

Institutionsanbragte opgjort efter anbringelsessted:

- Døgninstitution, almindelig afdeling

- Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution

- Døgninstitution, sikret afdeling - Socialpædagogisk opholdssted - Skibsprojekter

Lovgrundlag:

§ 52, stk. 3, nr. 7,

§ 58, jf. § 66, stk. 1, nr. 5-6

§75, stk. 1 (SEL)

§74a (Straffeloven)

§78, stk. 2 (Straffe-fuldbyrdelsesloven)

§765 (Retsplejeloven) Denne måling:

Ikke institutionsanbragte opgjort som:

- Ikke anbragte

- Anbragte på egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder - Anbragt på kost- eller efterskole

- Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre familiemedlemmer

- Anbragte i alm. og kommunale plejefamilier (generelt og konkret godkendte) - Anbragte i netværksplejefamilier

Lovgrundlag:

§ 52, stk. 3, nr. 4,

§ 58, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4

§75, stk. 1 (SEL) Datakilder:

Anbringelsesstatistikken17 ved Danmarks Statistik og manuel opgørelse.

17 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor anbringelser udelukkende pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er opgjort på CPR-niveau

(37)

37

Nøgletal 8: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen

DEFINITION

Opgørelsesmetode:

Sidste måling:

Modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger for et år siden, som ikke samtidig var anbragte.

Lovgrundlag:

§ 52, stk. 3, nr. 1-6 og 8-9

§ 52a, stk. 1-2

§ 57a

§ 57b

§ 66, stk. 1, nr. 4 (SEL) Denne måling:

Anbragte opgjort ud fra anbringelsessted:

- Alm. og kommunale plejefamilier (generelt og konkret godkendte) - Netværksplejefamilie

- Døgninstitution, almindelig afdeling

- Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution

- Døgninstitution, sikret afdeling - Socialpædagogisk opholdssted - Skibsprojekt

Lovgrundlag:

§ 52, stk. 3, nr. 7,

§ 58, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6

§75, stk. 1 (SEL) Datakilder:

Egen opgørelse.

(38)

38

Nøgletal 9: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen

DEFINITION

Opgørelsesmetode:

Sidste måling:

Modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger for et år siden.

Lovgrundlag:

§ 52, stk. 3, nr. 1-6 og 8-9

§ 52a

§ 54

§ 54a

§ 57a

§ 57b

§ 66, stk.1, nr. 4 (SEL) Denne måling:

Modtager ikke hjemmebaserede foranstaltninger og er ikke anbragte.

Datakilder:

Egen opgørelse.

Nøgletal 10: Udviklingen i forebyggende indsatser (§ 11, stk. 3- tilbud)

DEFINITION

Nøgletallet opgøres som andelen af børn og unge, der har modtaget et § 11, stk.

3-tilbud indenfor det seneste halve år, hvor der efterfølgende træffes afgørelse om en § 50 undersøgelse

Opgørelsesmetode:

Sidste måling:

Modtagere af § 11, stk. 3-tilbud.

Lovgrundlag:

§ 11, stk. 3 (SEL) Denne måling:

Afgørelser om § 50 undersøgelser.

Lovgrundlag:

§ 50 (SEL) Datakilder:

Egen opgørelse.

(39)

39

Nøgletal 11: Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser

DEFINITION

Opgørelsesmetode:

Nøgletallet opgøres ud fra kommunens kontoplan: Dranst 1 og 2 på følgende funktioner:

Forebyggende foranstaltninger: funktion 5.28.21

Anbringelser: funktion 5.28.20, 5.28.22, 5.28.23 og 5.28.24 Datakilder:

Egen opgørelse baseret på FLIS.

(40)

40

Nøgletal 12: Opfølgninger

DEFINITION AF NØGLETAL 12.1

Opgørelsesmetode:

Institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder opgjort ud fra anbringelsessted:

- Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution

- Døgninstitution, sikret afdeling - Døgninstitution, almindelig afdeling - Socialpædagogisk opholdssted - Skibsprojekt

Lovgrundlag:

§ 52, stk. 3, nr. 7,

§ 58, jf. § 66, stk. 1, nr. 5-6

§75, stk. 1 (SEL)

§74a (Straffeloven)

§78, stk. 2 (straffe-fuldbyrdelsesloven)

§765 (retsplejeloven)

Datakilder:

Egen opgørelse.

DEFINITION AF NØGLETAL 12.2

Opgørelsesmetode:

Anbragte i almindelige og kommunale plejefamilier (generelt og konkret godkendte samt netværksplejefamilier)

Lovgrundlag:

§ 52, stk. 3, nr. 7,

§ 58, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3

§75, stk. 1 (SEL)

§765 (retsplejeloven)

Datakilder:

Egen opgørelse.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

På trods af, at kommunerne, som det ses af ovenstående, har mange indsatselementer på hylderne, og i stort omfang arbejder med individuelt tilrettelagte forløb for de særligt

Med henblik på at sikre en bedre håndtering af de børn og unge, som har været udsat for seksuelle overgreb, vil der i alle sager udpeges en kontaktperson fra enheden, som ofre

Studierne med fokus på denne risikofaktor omhandler således både indsatser af mere uni- versel, forebyggende karakter, der er målrettet udsatte unge i risiko for at udvikle et

Formålet med de tværfaglige teams i Assens Kommune er at styrke sam- arbejdet mellem det specialiserede område og almenområdet omkring den tidlige forebyggelse og opsporing af

Figur 7 viser kommunernes institutionsandel svarende til hvor stor en andel af de samlede udgifter til anbringelser, som kommunerne bruger på institutionstilbud (trin 6

forebyggende og mere effektiv indsats. Der sættes i større grad tidligere ind med forebyggende forløb efter Servicelovens § 11.3. Der er samtidig sket en stigning i andelen

Er du i tvivl om, hvorvidt et givet initiativ bør registreres på psykiatri- og sociallandkortet, er du velkommen til at tage kontakt til den lokale tovholder i arbejdsgruppen

Nogle af de interviewede unge kommer i en alternativ klub og peger på, at det gode ved den bl.a. er, at selvom der næsten er de samme regler som i de andre klubber, så er