Dansk Center for Musikudgivelser (DCM) ved Det Kongelige Bibliotek 2009ff. Plan for et dansk humanistisk "Centre of Excellence".

(1)

N O T A T

DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK

DIREKTØREN

Dansk Center for Musikudgivelser (DCM) ved Det Kongelige Bibliotek 2009ff.

Plan for et dansk humanistisk "Centre of Excellence".

Indhold:

1. Ide og baggrund s. 2

2. Internationalt perspektiv s. 3

3. Organisation s. 4

4. Opgaver og perspektiver s. 5

5. Publikationsformer nu og i fremtiden s. 5

6. Distribution s. 6

7. Økonomi s. 6

8. Hidtidige eller igangværende projekter s. 7 Carl Nielsen

Niels W. Gade J.P.E. Hartmann Friedrich Kuhlau Rued Langgaard Dania Sonans

Capella Hafniensis Editions

9. Mulige repertoirer eller enkeltværker til udgivelse s. 11

10. Afslutning s. 12

Bilag 1: Udvalg af ikke-universitetsfunderede musikforsknings

institutioner med udgivelse som vigtigste felt s. 14

Bilag 2. Dansk Korantologi s. 17

Bilag 3. Carl Nielsen Udgavens bestyrelse/redaktionsråd 1994-2008 s. 19 Bilag 4. Uddrag af høringsudtalelser fra udvalgte musikviden-

skabsfolk s. 20

J.nr.07-0345-3/NK/EKN Januar 2008

(2)

1. Ide og baggrund

Gennem de seneste godt 20 år har Det Kongelige Bibliotek i kraft af en række store videnskabelige udgivelses- og forskningsprojekter inden for musikvidenskaben oparbejdet landets største ekspertise på området, en ekspertise der er på internationalt niveau. Både teore- tisk og praktisk har man arbejdet med musikudgivelse og -filologi på højeste niveau og herved etableret musikfilologisk arbejde som en naturlig del af den musikforskning, der i øvrigt foregår ved Det Kongelige Bibliotek i særdeleshed og ved landets musikforskningsinstitutioner i almindelighed. Dette arbejde har givet international genlyd og flere udenlandske projekter (ikke mindst nordiske) har henvist til Det Kongelige Biblioteks projekter som førende på området¹.

En vigtig baggrund for denne satsning er ikke mindst, at Det Kongelige Bibliotek er hjemsted for langt den overvejende del af kildematerialet til dansk musik fra middelalderen og frem til i dag og derfor i forvejen har haft en vis musikvidenskabelig ekspertise inden for forskning og formidling.

I 2003 gennemgik Det Kongelige Bibliotek som forskningsinstitution en international forskningsevaluering, hvorunder også den musikvidenskabelige forskning blev vurderet højt. Heri indgik ikke mindst de store videnskabelige udgivelsesarbejder, som er fortsat og væsentlig udvidet siden.²

På denne baggrund tilstræbes oprettelse af et Dansk Center for Musikudgivelser med udgangspunkt i og indlejret i Det Kongelige Bibliotek, når arbejdet med den samlede praktisk-videnskabelige udgave af Carl Nielsens værker er afsluttet i foråret 2009. Målgruppen for Centrets arbejde er både musikforskningen og det danske og udenlandske udøvende musikliv i bred forstand.

Centret skal i sin ide ses som en parallel for musikudgivelser til Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der blev stiftet i begyndelsen af det 20. århundrede med henblik på ud- givelse af kritiske tekstudgivelser og kildeudgaver inden for dansk sprog, litteratur og historie, men netop ikke inden for musik.

Centret skal være den samlende organisatoriske ramme om udgivelse af alle former for forsknings-, kilde- og opførelsesmateriale til dansk og international musikforskning og det praktiske, udøvende musikliv samt for musikvidenskabelige projekter i tilknytning hertil.

1 Jf. Nordic Music Editions. Symposium 1-2 September 2005 Organized by the Niels W Gade Edition and The Carl Nielsen Edition. Proceedings, edited by Niels Krabbe. Copenhagen: The Royal Library 2006; Esko Häkli: "Jean Sibelius' samlade verk", Musikvidenskabelige kompositioner. Festskrift til Niels Krabbe. Det Kongelige Bibliotek, 2006, ss. 693-708.

2 Forskning på Det Kongelige Bibliotek. Evaluering 1998-2002. Udg. af Det Kongelige Bibliotek, 2003. 87 s.

(3)

Kronologisk skal centret dække udgivelser fra senmiddelalderen og renæssancen og frem til det 20. århundrede. Centret skal selv gennem en grundbemanding, herunder en centerforskningsleder, kunne påtage sig at udføre og styre planlagte udgivelser, men herud- over danne styrende ramme om planlagte, indlejrede og/eller domicilerede tidsbegrænsede – kortere eller længerevarende – projekter, finansieret af forskningsråd, fonde eller sponsorer i lighed med DSL.

Danmark har ikke – og har hidtil ikke haft – et sådant praktisk-videnskabeligt center, der på frugtbar vis efter en langsigtet plan kombinerer alle sider af den videnskabelige udgivelses-, tilgængeliggørelses- og formidlingsaktivitet for den musikalske kulturarv, som lan- det er så rig på.

2. Internationalt perspektiv

I udlandet findes en række forsknings- og udgivelsesinstitutioner uden for universitetsver- denen, der er mere eller mindre parallelle til ideen om et sådant musikudgivelsescenter i Danmark, først og fremmest:

 The Kurt Weill Foundation for Music, New York, grundlagt 1962 (http:// www.kwf.org)

 Internationale Stiftung Mozarteum, Salzburg, grundlagt 1880 (http://www.mozarteum.at)

 Beethoven-Haus, Bonn (http://www.beethoven-haus-bonn.de)

 Arnold Schönberg Center, Wien, grundlagt 1998 (http://www.schoenberg. at/default.htm)

 Fachgruppe Freie Forschungsinstitute in der Gesellschaft für Musikfor- schung, grundlagt 1965 (http://home.wtal.de/dmw/fffi/index.htm)

 Centre de Musique Baroque, Versailles, grundlagt 1987 (http://www. cmbv. fr)

 The Alamire Foundation, International Centre for the Study of Music in the Low Countries, Leuven, Belgien, grundlagt 1991

(http://www.arts.kuleuven.be/alamire/)

Der er tale om private institutioner, der drives gennem en kombination af offentlig og privat finansiering. Der er tale om forskningscentre, der i vekslende grad ud over egentlig forsknings- og udgivelsesvirksomhed omfatter indsamling af både kildemateriale og forsk- ningslitteratur, museumsdrift og koncertvirksomhed, alle opgaver, der i forvejen ligger i Det Kongelige Bibliotek som nationalbibliotek og kulturinstitution (se bilag 1).

(4)

3. Organisation

Centrets organisation kan i oversigtsform skitseres således:

Dansk Center for Musikudgivelser

Forskningsprofessor/forskningsleder Redaktør/Udgiver 1 Redaktør/Udgiver 2

Redaktør/Udgiver 3 IT-Konsulent Sekretariat: 1 årsværk

Øvrige administrative opgaver: Det Kongelige Bibliotek

Allokerede, eksternt finansierede projekter, byggende på samarbejdsaftaler

Med en fast bemanding på 5-6 årsværk kan Centret som udgangspunkt selv planlægge og løse en lang række konkrete og langsigtede opgaver og desuden danne ramme om og grundlag for tilknytning af andre, domicilerede projekter finansieret af forskningsråd, fonde og andre kilder, herunder videnskabelige kildeudgivelser, tematiske fortegnelser, inter- netbaserede tjenester m.v. samt deltage i ph.d.-uddannelsen ved universiteterne. Centret skal med andre ord både være initiativtagende til udførelse af egne projekter, eksternt finansierede projekter og koordinering af musikvidenskabelige initiativer på hele udgivelses- området.

Det har været erfaringen igennem Carl Nielsen Udgavens seneste 10 år, at Det Kongelige Bibliotek med udgangspunkt i bevillingen fra tips- og lottomidlerne har været i stand til mere end at fordoble den investering, staten ved Kulturministeriet hidtil har foretaget i projektet. Det er Det Kongelige Biblioteks ønske og mål, at denne indsats kan fortsætte til gavn for dansk musikforskning og musikliv i såvel et nationalt som et internationalt perspektiv.

Til centret kan knyttes et Udgivelsesråd, der i lighed med Carl Nielsen Udgavens besty- relse (senere: Redaktionsråd) kan rådgive centret i relevante udgivelsesmæssige og faglige anliggender på baggrund af deres ekspertise inden for musikvidenskab, praktisk musikliv o.lign.

(5)

4. Opgaver og perspektiver

I forlængelse af de gennem årene opsamlede erfaringer fra alle sider af dansk musikforskning, det praktiske musikliv og internationale kontakter kan der peges på løsning af en lang række opgaver som:

 revision og udgivelse af upubliceret kompositionsmusik fra Det Kongelige Bibli- oteks samlinger

 udgivelse af tre tematisk-bibliografiske fortegnelser over henholdsvis J.P.E. Hart- manns, Niels W. Gades og Carl Nielsens musik som støtte for eller afslutning på de store udvalgte eller samlede udgaver

 opgaver fra og i forlængelse af de store igangværende udgaver

 oparbejdelse af en digital kildebase for en række komponister (dagbøger, breve, tekstsamlinger) samt udgivelse af brev- og andre kildesamlinger

 bevare, udnytte og udvikle den oparbejdede ekspertise på Det Kongelige Bibliotek – en ekspertise, der er anerkendt såvel nationalt som internationalt

 fremme og videreføre denne ekspertise i form af konkret udgiverarbejde, forskning på området samt undervisning og vejledning i samarbejde med Københavns Uni- versitet og andre uddannelsesinstitutioner

 ad hoc-opgaver (on demand) fra DR Radioorkestret, Det Kongelige Teater, landsdelsorkestrene og andre ensembler (udgivelse af og/eller klargøring af hidtil ubenyttet nodemateriale), i det omfang sådanne opgaver tidsmæssigt kan indpasses i Centrets øvrige funktioner

 tilbud om administrativ og fagkyndig støtte til udgiverprojekter, der ikke direkte hører under DCM, herunder koordination i tilfælde, hvor en sådan er ønskelig fra begge parters side

 tilgængeliggørelse af dele af den danske musikkulturarv

 berigelse af det eksisterende kildemateriale i form af den merværdi, der lægges i materialet i forbindelse med en videnskabelig editionsproces

 samarbejde med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Kunststyrelsen, Samfun- det til Udgivelse af Dansk Musik, Dansk Selskab for Musikforskning o.a.

 styrkelse af ekspertisen inden for digital nodeproduktion, med deraf følgende mu- ligheder for konsulentvirksomhed (jf. det i 2005 afholdte nordiske udgiverseminar, der viste, at Danmark på dette felt lå i en førerposition blandt de deltagende natio- ner³)

 netværksdannelse, nationalt og internationalt 5. Publikationsformer nu og i fremtiden

Selvom den første store ”monumentudgave” i Danmark vil være afsluttet i 2008/09, vil der stadig i en længere årrække være fire andre undervejs, ligesom der stadig på mange områ-

3 Jf. note 1.

(6)

der vil være et stort behov for trykte og opførelsesklare, praktisk-videnskabelige udgaver, d.v.s. med fyldigt videnskabeligt apparat og tilhørende stemmesæt, til brug for alle sider af dansk og i stigende grad udenlandsk musikliv. En del af behovet forskydes i disse år til levering via internettet, udarbejdet på samme filologiske basis og med samme fyldige dokumentation som hidtil, men oplagt i store databaser, hvorfra især stemmemateriale kan udtrækkes on demand.

I en række sammenhænge er der imidlertid ikke tvivl om, at der stadig er behov for trykte udgaver, men den digitale publikationsform vinder i disse år stærkt frem, især inden for genrer, hvor masseproduktion ikke længere giver mening. Men forudsætningerne for digital udgivelse er ikke fundamentalt forskellige fra trykte udgivelser, idet slutproduktet altid skal kunne bruges ikke bare i forsknings- og studieøjemed, men også til praktiske opfø- relser.

Det danske forlag, der ved siden af Det Kongelige Bibliotek hidtil har været længst fremme med overvejelser omkring digitalt formidlede noder, er Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik, med hvem der kan tænkes etableret et samarbejde om digital udgivelse.

6. Distribution

Der skal i relation til et udgivelsescenter tages stilling til, om Det Kongelige Bibliotek selv skal fungere som forlag/distributør, eller om opgaven snarere bør outsources til en virk- somhed med et tidssvarende udstyr til digital nodekopiering, således som det har været tilfældet for Carl Nielsen Udgaven gennem Edition Wilhelm Hansen.

7. Økonomi (årlig)

Lønninger: Kr. 2.750.000

Administration: Kr. 150.000 Rejser, repræsentation, møder: Kr. 100.000 Produktionsudgifter (digital

produktion og distribution,

eksklusive trykkeomkostninger): Kr. 1.000.000 Etablering: overtagelse af

CNUs faciliteter

Anslåede årlige driftsudgifter: Kr. 4.000.000 ---

Trykkeudgifter: Kr. 5-600.000

Indtægtsskøn: Kr. 2-300.000

Genererede projektbevillinger: Kr. 1.500.000

(7)

8. Hidtidige eller igangværende projekter:

Carl Nielsen (1865-1931)

Flagskibet inden for området er utvivlsomt Carl Nielsen Udgaven, som blev påbegyndt i 1993-94 og ventes afsluttet efter udgivelsen af 30 bind i hovedserien og en snes ”afledte”

bind og hæfter af forskellig art i 1. kvartal af 2009.

Udgaven er grundlagt af Det Kongelige Bibliotek, dens struktur udarbejdet af biblioteket, økonomien styret af biblioteket og arbejdet indlejret i biblioteket. Efter en gennemgribende reorganisering i 1997 har de lagte tidsplaner været fulgt, således at det sidste manuskript vil være sendt til trykning omkring årsskiftet 2008/09.

Udgaven er finansieret af en kombination af offentlige og private midler, således at Kultur- ministeriet har finansieret de løbende driftsudgifter for 75 % vedkommende (1.5 mio. kr.

årligt til og med 2006, derefter opreguleret til 2 mio. i 2007-2008), Carl Nielsen og Anne- Marie Carl-Nielsens Legat de resterende 25 % (0.5 mio. kr. årligt), mens private fondsmidler har betalt produktionsudgifterne (trykomkostningerne) for samtlige bind (hidtil ca.

8 mio. kr.). Hertil kommer et yderligere årligt driftstilskud fra Carl Nielsen og Anne-Marie Carl-Nielsens Legat på 300.000 kr., som bl.a. har sikret medarbejderne forskningsmulig- heder ud over selve udgiverarbejdet.

Udgaven har siden slutningen af 1990erne været bemandet med 5 ½ årsværk, hvortil kommer ledelsesfunktionen og hovedredaktørfunktionen, som siden 1997 har været tillagt lederen af bibliotekets Musik- og Teaterafdeling, førstebibliotekar, cand. mag. Niels Krabbe⁴. I tilknytning til Udgaven etableredes oprindelig en bestyrelse, der fra 1997 ændredes til et redaktionsråd, der repræsenterer både den praktiske og videnskabelige musikverden i Dan- mark, d.v.s. universiteter, musikkonservatorier, orkestre og faglige og videnskabelige sel- skaber⁵.

Talrige koncertopførelser og cd-indspilninger i ind- og udland har i de forløbne år anvendt udgavens nyreviderede version af de forskellige værker og netop henvist til dette forhold i deres markedsføringsfremstød. Udgaven har dannet model for et tilsvarende projekt i Fin-

4 Universitetslektor ved Musikvidenskabeligt Institut fra 1970, institutbestyrer 1984-96, universiteternes repræsentant i Carl Nielsen Udgavens bestyrelse 1994-96.

5 Se bilag 3.

(8)

land, Jean Sibelius Udgaven, ligesom den i 2005 har taget initiativ til og arrangeret et to- dages nordisk symposium for en række danske og internationale udgiverprojekter⁶.

I tilslutning til Carl Nielsen Udgaven har Det Kongelige Bibliotek domicileret og udgivet tekstudgaver af Carl Nielsen til sin samtid i 3 bind (Gyldendal, 1999), en samlet udgave af Nielsens trykte skrifter, og Carl Nielsen Brevudgaven, hvoraf der ultimo 2007 er udkommet 3 bind, finansieret af private fonds- og donationsmidler. Udgaven forventes med 5 bind halvvejs ved udgangen af 2008.

Endelig har Det Kongelige Bibliotek påbegyndt en international videnskabelig serie Carl Nielsen Studies med Udgavens hovedredaktør som redaktør, hvoraf der siden 2003 er udkommet 3 bind. Den udgives efter behov. Bind 4 udkommer i 2009.

Senest har Det Kongelige Bibliotek manifesteret sig som en samlende musikforsknings- institution gennem et omfattende festskrift til Musik- og Teaterafdelingens leder og Udgavens hovedredaktør, Musikvidenskabelige Kompositioner, der omfattede 46 bidrag på 5 sprog inden for treklangen musik, forskning og bibliotek i 6 lande, repræsenterende 29 forskellige institutioner.

Endelig har bibliotekets videnskabelige årbog Fund og Forskning i Det Kongelige Bibli- oteks Samlinger (grundlagt 1954), der nu er et peer-reviewed tidsskrift, gennem mange år indeholdt videnskabelige afhandlinger inden for musikvidenskab og tilgrænsende felter.

Niels W. Gade (1817-1890)

Niels W. Gade Udgaven er den anden store "Gesamtausgabe", grundlagt af professor, dr.

phil. Finn Egeland Hansen, Danmarks Lærerhøjskole, senere Ålborg Universitet, inden for rammerne af Dansk Selskab for Musikforskning i slutningen af 1980erne⁷ med Egeland Hansen som "chairman" og seniorforsker, mag. art. Bo Foltmann som hovedredaktør⁸. Den er finansieret dels af private fondsmidler, dels af den arbejdskraft, som relevante universi- tetslærere har kunnet lægge ind under deres aftalte forskningskvote.

Udgaven bygger stort set på de samme musikfilologiske principper som Carl Nielsen Ud- gaven med de forskelle, som ligger i selve materialet. Forarbejdet til udgaven blev bl.a.

gjort gennem Gade-arkivet, initieret af daværende forskningsbibliotekar ved Musikhisto-

6 Se note 1.

7 Jf. Finn Egeland Hansen: "Niels W. Gades samlede værker – det hidtil største danske nodeudgivelsesprojekt", Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, årg. 5, nr. 1, 1990, ss. 5-18.

8 Forskningsbibliotekar ved Carl Nielsen Udgaven og Det Kongelige Bibliotek siden 1993.

(9)

risk Museum, cand. mag. Anne Ørbæk Jensen, i dag souschef ved Det Kongelige Biblio- teks Musik- og Teaterafdeling. Materialet blev indsamlet i årene 1989-1995 og domicileret på Det Kongelige Bibliotek. Her blev alle kendte kilder til Gades liv og værk (både inden for og uden for biblioteket) nøje registreret, og – for de relevante deles vedkommende – hjemtaget i kopi til biblioteket. Arkivet danner sammen med Det Kongelige Biblioteks samlinger hovedgrundlaget for en række andre udgivelser.

Udgaven er i kraft af de to store, private fonde, Augustinus Fonden og Lundbeckfonden, økonomisk sikret helt frem til dens afslutning. Hidtil er udkommet 14 af i alt ca. 40 bind.

Som følge af finansieringsformen arbejdes ikke med nogen fast tidstermin.

I tilknytning til Udgaven udgiver Det Kongelige Bibliotek i 2008 i samarbejde med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Gades samlede internationale brevveksling i 3 bind, ligeledes finansieret af Lundbeckfonden, og udgivet af universitetslektor, cand. phil. Inger Sørensen, Danmarks Pædagogiske Bibliotek⁹.

J.P.E. Hartmann (1805-1900)

I modsætning til de to foregående udgaver sigter Hartmann Udgaven ikke imod udgivelse komponistens samlede produktion, men omfatter udvalgte værker, idet det af en række grunde ikke giver mening at foranstalte en "Gesamtausgabe". Udgaven er undertegnedes ide og skal indtil videre ses som bibliotekets con amore-projekt.

Udgiverarbejdet har hidtil overvejende været udført som ikke-betalt fritidsarbejde, mens produktionsudgifterne har været dækket af private fondsmidler. Udgavens hovedredaktør er igen lederen af Musik- og Teaterafdelingen ved Det Kongelige Bibliotek. Der er etableret et internationalt redaktionsråd.

Der er hidtil udkommet 4 bind siden 2002, nemlig de aldrig før udgivne to symfonier, nationaloperaen Liden Kirsten (2005)¹⁰ og det "kanoniserede" kor- og orkesterværk Vøl- vens Spaadom, op. 71 (2006). Der arbejdes i sagens natur ikke med nogen fast tidstermin.

Forud for Udgavens start udgav Det Kongelige Bibliotek 1999-2002 Hartmann-familiens samlede brevveksling i 4 bind, støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd og en række private fonde i tilslutning til udgiverens komponistbiografi¹¹.

9 Ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, nu under Århus Universitet.

10 Udgivet af Niels Krabbe og Inger Sørensen, DPB.

11 Udgivet af Inger Sørensen, DPB.

(10)

Endelig udgav Det Kongelige Bibliotek i 2000 i samarbejde med Niels W. Gade Udgaven Gades og Hartmanns musik i 3 bind til nationalballetten Et Folkesagn med koreografi af August Bournonville¹².

Friedrich Kuhlau (1786-1832)

Praktisk-videnskabelig udgave – af et vist uhomogent tilsnit – påbegyndt af The Internatio- nal Friedrich Kuhlau Society i Tokyo med den danske musikforsker, dr. phil. Gorm Busk som konsulent og medarbejder. Hidtil er udkommet 6 bind (operaerne Røverborgen og Lulu, samt fire hæfter med instrumentalmusik). Sideløbende har Musik- og Teaterafdelin- gen planer om en digitalisering af samtlige samtidige Kuhlau-tryk, idet biblioteket har en stort set komplet samling af disse.

Rued Langgaard (1893-1952)

På baggrund af den uholdbare situation omkring det eksisterende, fejlbehæftede nodemateriale til Rued Langgaards værker og med aktuel anledning i en planlagt nyindspilning af komponistens 16 symfonier blev Rued Langgaard Udgaven søsat i 2000 i regi af Samfun- det til Udgivelse af Dansk Musik og med en toårig projektbevilling fra Carlsbergfondet i ryggen. Hovedredaktøren er musikforskeren, bibliotekar Bent Viinholt Nielsen.

Udgavens langsigtede mål er at producere kritisk-videnskabelige, praktiske udgaver af de 300 upublicerede titler, Langgaard efterlod. Noderne leveres som print-on-demand. Udga- ven har siden 2000 arbejdet projektorienteret uden fast bevilling og uden fast ansatte medarbejdere. I perioder har udgaven været domicileret på Det Kongelige Bibliotek. Der er modtaget statslig støtte fra Kunstrådet, men ca. 80 % af finansieringen skyldes private fonde. Der har siden starten været lagt i alt ca. 8 årsværk i udgaven, som i dag omfatter 12 orkesterværker og 20 andre værker. I 2006-07 arbejdes der med den "kanoniserede" opera Antikrist (1921-23, rev. 1926-30).

Dania Sonans

Den nationale monumentudgave Dania Sonans udkom med sit første bind helt tilbage i 1933, og siden er der meget uregelmæssigt udkommet 15 bind. Serien er et delprojekt under Dansk Selskab for Musikforskning, men siden den seneste udgivelse i 2003 har serien ligget stille, og der er p.t. ikke planer om at genoptage den i selskabets regi.

Seriens sidste 7 bind har omfattet C.E.F. Weyses (1774-1842) samlede klavermusik og de syv symfonier, udgivet af universitetslektor, mag. art. Carsten Hatting, Københavns Uni- versitet. Her er grunden således lagt til en samlet Weyse-udgave, idet det skal tilføjes, at Weyses romancer og sange just er udgivet i Weyse Fondens regi.

12 Udgivet af forskningsbibliotekar, cand. mag. Anne Ørbæk Jensen, forskningsbibliotekar, dr. phil. Knud Arne Jürgensen og førstebibliotekar, cand. mag. Niels Krabbe.

(11)

Udgaven af Weyses værker har siden bind 4 fra 1978 været støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd.

Capella Hafniensis Editions

Påbegyndt i år 2000 af seniorforsker Ole Kongsted¹³, der er domicileret ved Det Kongelige Bibliotek. Udgaven omfatter udvalgte værker fra Renaissancen til i dag, opdelt i en række serier. Til dato foreligger 7 bind i Serie A (Monumenta Musica Regionis Balticae, voc.), 1 i Serie B (Renaissance Music, voc.) 1 i serie D (Contemporary Danish Vocal Music), samt 1 i serie K (Monumenta Musica Regionis Balticae, instr.), i alt 10.

Udgaven er et selvstændigt og fondsfinansieret projekt, der udgives i samarbejde med og støttes af Det Kongelige Bibliotek

9. Mulige repertoirer eller enkeltværker til udgivelse (udvalgte eksempler):

Genrer og komponister Strygekvartetten i Danmark

Symfonien i Danmark 1760-1900 (med undtagelse af de allerede udgivne ”store”

komponister)

H.C. Lumbyes (1810-1874) orkestermusik Kaj Norman Andersen (1900-1967) (rettigheder?)

Musikken til August Bournonvilles (1805-1879) balletter Danske lejlighedskantater

Franz Nerudas (1843-1915) cellokoncerter Paul von Klenau (1883-1946)

Ebbe Hamerik (1898-1951) Asger Hamerik (1843-1923) Enkeltværker

Peter Heise, operaen Drot og Marsk (1877) Friedrich Kuhlau, Elverhøj (1828)

F. L Ae. Kunzen, operaen Holger Danske (1789) C. E. F. Weyse, syngespillet Sovedrikken (1809) C. F. E. Hornemann, Aladdin (1864)

C. F. E. Hornemann, Gurre-suiten (1901) P. E. Lange-Müller, Der var engang (1887)

August Enna, Den lille Pige med Svovlstikkerne (1897)

13 Tidligere museumsinspektør ved Musikhistorisk Museum og seniorstipendiat ved Det Kongelige Bibliotek, finansieret af Statens Humanistiske Forskningsråd, en række fonde og biblioteket.

(12)

Enkelte perioder

Den tidligste danske musik fra Middelalderen (Knud Lavard Hymnen)

Nyfundne værker siden 1990 fra 1500-tallet fra Danmark eller med tilknytning til Danmark og det baltiske område fra hele Europa.

Samtlige ovennævnte værker foreligger d.d. udelukkende i manuskript, henholdsvis som håndskrevne kopier i mere eller mindre brugbar form.

Afslutning

Der er i de sidste knap tyve år investeret i dansk musikvidenskab inden for udgivelsesfeltet i et omfang som aldrig set før. Mindst halvdelen af disse investeringer er kommet fra privat side, men en meget betydelig del heraf har forudsat grund- eller medfinansiering fra statslig side, først og fremmest gennem Kulturministeriet, Det Kongelige Bibliotek og universiteterne. Investeringerne har givet et afkast i et i Norden uset omfang og på et niveau, der tåler sammenligning med det bedste, der er produceret i udlandet både videnskabeligt og praktisk. Udgivelserne har omfattet praktisk-videnskabelige nodeudgaver, videnskabelige kildeudgaver over breve m.v., internetudgaver og derudover resulteret i en omfattende videnskabelig produktion i form af afhandlinger i danske og internationale videnskabelige tidsskrifter, årbøger, leksika, monografier og samleværker.

Carl Nielsen Udgaven vil ved sin afslutning i 2008-09 stå som flagskibet over denne flåde af nye tiltag. Udgaven sætter med sine 30 ordinære og ca. 15 ekstraordinære bind, gennem- ført på 14 år fra det tidspunkt, den politiske beslutning om iværksættelse blev taget i 1994, til sidste bind foreligger trykt i 1. kvartal 2009, i henseende til planlægning, organisation, finansiering og gennemførelse en standard, som har få paralleller internationalt og i hvert fald ikke i Norden.

Carl Nielsen Udgaven i regi af Det Kongelige Biblioteks Musik- og Teaterafdeling har således bevist, at det har kunnet udvikle sig til et "centre of excellence", der kan måle sig med det bedste i udlandet.

Dette arbejde må ikke slås i stykker ved Udgavens afslutning. Der er talrige opgaver at lø- se i mange år fremover. De indvundne erfaringer og den udviklede ekspertise skal bevares og nyttiggøres på nye felter. Det fortjener simpelthen at kunne videreføres med nye og bredere opgaver for øje. Danmark er formentlig det eneste land i Norden, der i kraft af historien og den betydning, det danske musikmiljø især koncentreret om København som Nordens musikhovedstad gennem et par århundreder - hvilket bl.a. afspejler sig i Det Kongelige Biblioteks rige samlinger - vil og bør kunne løfte og bære et sådant centre of excellence.

(13)

Forud for den endelige færdiggørelse af denne plan har Det Kongelige Bibliotek forelagt den til udtalelse for en række musikvidenskabsfolk, herunder Carl Nielsen Udgavens re- daktionsråd, direktøren for DSL og de musikprofessorer i Danmark uden for Det Kongelige Bibliotek, der har erfaring i forskningsledelse og udgivelsesplanlægning. Deres kommentarer er i vid udstrækning indarbejdet i den endelige version af planen. Der er unison opbakning omkring ideen. I bilag 4 anføres uddrag af deres høringssvar.

Blandt de første påtrængende opgaver står udgivelsen af Peter Heises store romantiske opera over det store fælleseuropæiske konflikttema fra middelalderen Drot og Marsk (1877), som i 2006 blev optaget i den nationale musikkanon, men som aldrig er udgivet, og hvor manuskriptets bevaringstilstand er katastrofal. Arbejdet vil, bedømt ud fra CNU/Det Kongelige Biblioteks erfaringer med udgivelse af 3 operaer kræve en indsats på 3 ÅV i 2 år eller 2 i 3. Der har været en forespørgsel fra udlandet om opførelsesmateriale i lighed med, hvad der blev Maskarade til del i 1993, som af gode grunde ikke har kunnet i møde- kommes. Endvidere er der en række arbejder og projekter, som allerede er planlagt eller påbegyndt, som skal indlejres i centret, rækkende fra middelalder over renæssancen til det 19.-20. århundrede, men som kræver eksistensen af en grundbevilling til bl.a. ledelse og domicilering.

Afslutningsvis skal det anføres, at hele den danske musikforskningsverden i 2007 for første gang nogensinde er gået sammen om at planlægge en samlet Musikkens historie i Danmark fra middelalder til nutid i 5 bind i årene 2009-14. Man peger unisont på, at den skal orga- niseres i Det Kongelige Biblioteks regi, evt. med tilknytning til det i denne plan foreslåede Dansk Center for Musikudgivelser. 4 af de 6 hoved- og bindredaktører er for indeværende ansat ved Det Kongelige Bibliotek, herunder Carl Nielsen Udgaven. Værket tænkes produceret overvejende gennem privat fondsfinansiering. Carl Nielsen Udgaven – og de andre store værk- og kildeudgaver - er forudsætninger for, at det overhovedet vil kunne lade sig gøre.

Erland Kolding Nielsen Januar 2008

(14)

Bilag 1. Et udvalg af ikke-universitetsfunderede musikforsk- ningsinstitutioner med udgivelse som deres vigtigste felt

af Niels Krabbe

førstebibliotekar, cand. mag., leder og hovedredaktør af Carl Nielsen Udgaven, Hartmann Udgaven og Carl Nielsen Studies

The Kurt Weill Foundation for Music, New York (http://www.kwf.org) Non-profit, privat institution.

Hovedområder:

 Videnskabelig udgave af Kurt Weills samlede produktion, planlagt i ca. 35 bind, hvoraf 5 er kommet til dato. Udgaven har dels en fast medarbejderstab (ca. 3 ÅV), hvortil kommer en række eksterne udgivere af de enkelte bind.

 Udsendelse af Kurt Weill Newsletter (senes gratis til interesserede 2 gange pr. år)

 The Weill-Lenya Research Center (forskningscenter, bibliotek og kildesamling)

 Formidler (salg) af forlagsudgivelser af bøger og noder

 Uddeling af diverse årlige priser til musikere og forskere

Internationale Stiftung Mozarteum, Salzburg, (http://www.mozarteum.at) Non-profit, privat institution., grundlagt 1880

 Udgivelse af Neue Mozart-Ausgabe, 1956- (hele udgaven nu tilgængelig on line (http://www.nma.at)

 Omfattende koncertvirksomhed

 Forskningscenter med verdens mest omfattende samling af Mozartlitteratur, samt et meget betydeligt antal autografe kilder (musik, breve)

 Drift af to Mozart museer i Salzburg (Geburtshaus og Wohnhaus)

 Meget omfattende web-site, hvis største herlighedsværdi er NMA-online, nævnt ovenfor samt en omfattende samling af digitaliserede autografe kilder fra alverdens biblioteker. Sammenkoblingen af disse to områder af web’en er yderst

perspektivrig for forskningen.

Beethoven-Haus Bonn (http://www.beethoven-haus-bonn.de)

Kombineret offentlig og privat finansiering. På hjemmesiden findes en oversigt over en række meget store tyske fonde og virksomheder, som støtter arbejdet.

(15)

 Videnskabelig Beethoven udgave planlagt i ca. 56 bind, hvoraf halvdelen er udkommet

 Videnskabelig udgave af Beethoven breve og andre dokumenter (bl.a.skitsebøger og konversationshæfter)

 Museum (Beethovens fødehus)

 Koncertvirksomhed i egen sal

 Beethoven bibliotek

 Beethoven arkiv (center for autografe Beethoven kilder)

 Udgivervirksomhed af skrifter produceret ved Beethoven-Haus

 Hjemsted for det internationale Beethoven selskab

 Omfattende digitalt kildearkiv (manuskripter, tidlige tryk, relevante breve etc.), tilgængelig on line.

Arnold Schönberg Center, Wien, (http://www.schoenberg.at/default.htm) Privatstiftung, tilsyneladende med en vis offentlig støtte.

 Udgiver af Schönbergs skrifter (udgaven af hans musik foregår i et andet regi) i samarbejde med Wissenschaftszentrum Arnold Schönberg ved Institut für

musikalische Stilforschung der Universität für Musik und darstellende Kunst Wien

 Forskningscenter

 Museum i Mödling

 Arkiv og bibliotek

 Webradio og Jukeboks

 Arrangør af symposier

Fachgruppe Freie Forschungsinstitute in der Gesellschaft für Musikforschung (http://home.wtal.de/dmw/fffi/index.htm)

Arbeitsgemeinschaft for en lang række musikforskningsinstitutioner, der ikke hører under noget universitet, hverken økonomisk, fagligt eller administrativt. Grundlagt af

Gesellschaft für Musikforschung i 1965. Hver af organisationerne sørger selv for sin egen finansiering. Der er således primært tale om en paraplyorganisation, der strukturere samarbejdet mellem alle disse ikke-universitetsfunderede musikforskningsinstitutioner.

I alt ca. 50 enheder (heriblandt en række tyske udgiverprojekter, herunder de ovennævnte) med ca. 140 fuldtidsansatte medarbejdere, hvoraf ca. halvdelen er beskæftiget med

videnskabelige 'Gesamt-udgaver'. Stort set alle de store tyske udgaver er med, ligesom også bibliografien RISM (Repertoire Internationale des Sources Musicales) er det.

(16)

Samarbejde med tilsvarende netværk for filosofiske og germanistiske udgaver, samt ikke mindst med det tyske Musikforsknings-selskab.

 Netværk

 Symposier, kongresser

 Videnskabelige udgaver af komponisters musik

 Udgivelse af diverse publikationer vedr. editionsteknik m.m.

 Brevudgaver (har udgivet et sæt generelle retningslinjer for udgaver af musiker- breve)

Juni 2007

(17)

Bilag 2 Dansk Korantologi

af Jesper Grove Jørgensen

Lektor, cand. mag., kapelmester, formand for Foreningen Danske Korledere næstformand i Dansk Kapelmesterforening

Korsang har gennem de seneste mere end 25 år oplevet en revolutionerende udvikling i Danmark. Antallet af aktive korsangere på amatørplan er vokset eksplosivt – man regner med, at der i dag er mere end 350.000 mennesker, der dyrker korsang på alle planer:

børnekor, ungdomskor, mandskor, damekor og blandet kor.

Også det kunstneriske niveau har gennemgået en voldsom udvikling. Der eksisterer i dag ud over et 1000-tal amatørkor et større antal professionelle kor (ca. 7) med hel- eller deltidsbeskæftigede sangere, samt professionelt arbejdende amatørkor (ca. 14), hvis musikalske niveau er fuldt på højde med de professionelle kors.

Internationalt har danske kor gjort sig meget positivt bemærket gennem årlig deltagelse i talrige internationale kor-/musikfestivaler og -konkurrencer, som danske kor ofte har vundet priser ved. Derigennem har disse kor endvidere udbredt kendskabet til dansk kormusik i det meste af verden, med en meget stor international interesse for og efterspørgsel efter udgivelser af dansk kormusik som resultat.

Det må derfor konstateres, at efterspørgslen efter udgivet dansk kormusik – såvel ældre som nyere - er meget stor. Den nutidige danske kormusik er siden 1950 i stort omfang trykt og udgivet primært af Edition Wilhelm Hansen og Edition Egtved, men når det gælder dansk kormusik fra 1800-tallet og tidligere, er der stadig et omfattende og interessant u- udgivet repertoire, som for størstedelens vedkommende findes i håndskrifter på Det Kongelige Bibliotek. Dette gælder ikke mindst repertoiret fra 1800-tallet, som i rigt omfang findes i div. arkiver f.eks. Cæcilieforeningens arkiv og H. & Fr. Rungs arkiv.

Mange af korværkerne fra denne periode, som tidligere har været trykt og udgivet, er i dag umulige at skaffe med det resultat, at de efterhånden glider ud af danske kors koncert- repertoire. Det er på tide at korrepertoiret fra denne blomstrende periode i dansk musikliv bliver taget frem af glemslen og praktisk og videnskabeligt udgivet.

Den positive udvikling, dansk korliv har oplevet gennem de senere år, har medført et stærkt ønske fra korene og deres dirigenter om at udvide korenes repertoire med nye eller ældre ukendte værker. Problemet er, at det ofte er vanskeligt at finde nyt repertoire, da det udvalg af kormusik, man kan finde hos div. nodehandlere, er forsvindende lille, hvilket også gælder det udvalg, der findes på landets folke- og universitetsbiblioteker.

(18)

Der er derfor et meget stort behov nationalt og internationalt for at få udgivet dansk kormusik - især fra ældre tid. Dette behov efterkommes bedst ved at udgive en omfattende antologi over dansk kormusik i lighed med en lang række andre lande – senest har Norge påbegyndt en sådan omfattende korantologi. Den eneste eksisterende danske antologi- lignende udgivelse, der stadig kan skaffes, er Chorus IV (Edition Egtved) fra 1967. Den er ikke særlig omfattende og kan på ingen måde siges at være repræsentativ for dansk kormusik gennem tiderne.

En dansk korantologi med følgende omfang:

Et antal bind med musik for blandet kor fra ca. 1500 til i dag 2-3 bind med musik for mandskor fra ca. 1800 til i dag

2-3 bind med musik for børne/ungdomskor (lige stemmer) primært fra 1900 til i dag

ville efter min mening efterkomme det store behov hos både udenlandske og danske kor samt kordirigenter og medvirke til udvide det danske korrepertoire ganske meget.

Endelig vil jeg nævne, at et væsentligt og nyttigt supplement til en sådan antologi vil være CD-optagelse af samtlige satser indspillet af nogle af Danmarks bedste kor.

Juni 2007

(19)

Bilag 3

Carl Nielsen Udgavens Bestyrelse/Redaktionsråd

Nedsat 1994

Erland Kolding Nielsen, direktør, ex officio, formand Udpeget af Det Kongelige Bibliotek:

 Dan Fog, musikantikvar, dr. phil. h.c. (afgået ved døden 2000)

 Finn Egeland Hansen, professor, dr. phil., Ålborg Universitet (leder af Niels W.

Gade Udgaven)

 Niels Martin Jensen, universitetslektor, cand. mag., Københavns Universitet (ud- trådt ved udpegning til forskningsleder og hovedredaktør 1994-97)

 Niels Krabbe, universitetslektor, cand. mag., Københavns Universitet, førstebibli- otekar ved Musikafdelingen 1996ff., forskningsleder og hovedredaktør 1997-2008, næstformand

 Bendt Viinholt, bibliotekar, Kunststyrelsen (redaktør af Ruud Langgaard Udgaven), udpeget til Redaktionsrådet efter Dan Fogs død

Udpeget af:

Universiteternes musikvidenskabelige institutter:

 Finn Mathiassen, professor, dr. phil., Århus Universitet (1994, afløst af Niels Krab- be s.å.)

De danske musikkonservatorier:

 Steen Pade, direktør, dav. rektor, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Dansk Selskab for Musikforskning:

 Henrik Glahn, professor emer., dr. phil. (1994-97) Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik:

 Michael Schønwandt, dirigent, musikchef, Det Kongelige Teater

Bestyrelsen blev ændret til et Redaktionsråd ultimo 1997 ved CNUs organisatoriske sam- menføring med Musik- og Teaterafdelingen under Niels Krabbes ledelse. Direktøren og førstebibliotekaren fortsatte som tilforordnede til Redaktionsrådet. Rådet har ved udtræden eller dødsfald valgt ikke at supplere sig yderligere.

(20)

Bilag 4 Uddrag af høringsudtalelser fra udvalgte musikviden- skabsfolk

1. Udtalelse af 19. januar 2008 fra: Professor, dr. habil. Heinrich W. Schwab, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Afdelingen for Musikvidenskab, Københavns Universitet:

Indledende bemærkning: Die vorliegende Ansøgning ist strategisch wohl durchdacht und im Einzelnen gut begründet. Wichtig ist, dass bei dem hier geplanten Wissenschaftlichen Editionsunternehmen zugleich auch die Zubringerfunktion für das "udøvende musikliv"

mitbedacht wird. Desiderata aufzuzählen, wozu Erland Kolding Nielsen in einem geson- derten Gespräch John Bergsagel und mich aufgefordert hat, fällt nicht leicht, weil namentlich der Projekttitel "Dansk Center for Musikudgivelser (DCM) ved Det Kongelige Bib- liotek", so wie er in der Projektbeschreibung definiert und später ausgelegt wird, ein weites Bearbeitungsfeld absteckt, das nahezu alles integriert, was im Blick auf zukünftige musikalische Unternehmungen notwendig und wünschenswert ist. Vorgesehen ist die Edition von musikalischen Werken, aber auch die Erarbeitung von Brief- und Tagebuchausgaben von Musikern und Komponisten oder die Dokumentarbiografie. Angedacht ist selbst die Erarbeitung und Herausgabe einer Musikgeschichte Dänemarks sowie die Herstellung eines wissenschaftlichen Brückenschlages zu ausländischen Aktivitäten, zumal wenn sie mit dem Bezugspunkt Dänemark in Verbindung stehen.

Als nationale Forschungsinstitution hat die KB längst bereits Profil erworben. Die erfolgreiche Durchführung des skizzierten Projektes vorausgesetzt, könnte dieses Vorha- ben in der Tat die KB im Blick auf die sogenannte "Kompositionsmusik" ohne Zweifel den Rang einer führenden europäischen Forschungsstätte verschaffen, wenn es zudem gelingt, für die Durchführung einzelner Projekte in- und ausländische Experten qua Editionsstipendien einladen oder mit ihnen kooperieren zu können. Aus mehreren Gründen finde ich die mit dem oben genannten Titel DCM getroffene Akzentuierung eine entscheidende Verbesserung gegenüber der Formulierung "Center for Udgivelse af Dansk Musik". Letztere würde viele der im Antrag aufgeführten Optionen auf das "Nationale"

von "Dansk Musik" beschneiden. Die Benennung des Centers ist keine Nebensache.

Darauf wird international sehr geachtet. ...

.... Es liegt nahe, bei der Edition solcher Werke, wie sie in dem Abschnitt 9. unter den Stichworten "Genrer" bzw. Enkeltværker" aufgereiht sind – dafür die Reihe "Dania Sonans" zu beleben. Mit Blick auf solche in dem Antrag nicht namentlich aufgeführte Komponisten und auf qualitativ ansprechende Einzelwerke sollten jene vorrangig berück- sichtigt werden, die in einer weitgehend erst noch zu schreibenden "Musikgeschichte Dänemarks" einen besonderen Rang einnehmen. Mit Vorrang ediert werden sollten aus einem knapp gewählten Zeitraum an großbesetzten Opern- und Oratorien u.a.:

(21)

 J.A. Scheibe, Den døende Jesus (Kbh 1762) [Text: Morten Hammer]

 G. Sarti, Soliman den Anden (Kbh 1770) [Text: Ch.D. Biehl nach einer Vorlage von C.G. Favart; dänische "Türkenoper" als Repertoireoper; derzeitige Aktualität]

 J.G. Naumann, Orfeus og Eyridice (Kbh 1786) [Text: Ch.D. Biehl nach einer Vor- lage von R. de Calzabigi und G.F. Lindemann; Th. Overskou: "den første originale Opera i det danske Sprog"; reiches Quellenmaterial vorhanden; Ausgangspunkt einer Opernfehde zeitlich vor der "Holger Danske-fejde"]

 J.A.P. Schulz, Christi død (Kbh 1792) [erste Arbeit von J. Baggesen als Librettist]

 J.A.P. Schulz, Peters bryllup (Kbh 1793) [Text: Th. Thaarup; Spiegelung aktueller politischer Ereignisse auf der Singspielbühne]

 F.L.Ae. Kunzen, Opstandelsen (Kbh 1796) [Text: Th. Thaarup; "Musica religiosa"

als "Oratorium" und Konzertsaalmusik; orchestrale Schilderung eines Sonnenauf- gangs; Einsatz eines Gongs bei der Schilderung des Erdbebens bei der Aufer- stehung Christi]

 F.L.Ae. Kunzen, Skabningens Halleluja (Kbh 1797) [Text: J. Baggesen; "Musica religiosa" als Hymne; in Kopenhagen entstandene großbesetzte Vokalmusik, welche dank des deutschen Textes bis ca. 1840 außerhalb Dänemarks die meisten Aufführungen zu verzeichnen hat; aufgeführt ebenfalls mit englischem und schwedischem Text]

Um eine gewisse Internationalität zu unterstreichen, sollten in der Reihe von klavierbegleiteten Sologesängen solche Kompositionen favorisiert werden, die Texte renommierter Dichter zur Vorlage haben (ein Auswahlband also etwa mit "Viser og sange"

von F.L.Ae. Kunzens zu Gedichten in dänischer, deutscher, französischer oder italienischer Sprache).

Abschließend noch eine Bemerkung zu den Capella Hafniensis Editions: Weil der Unterzeichnende, ebenso wie auch John Bergsagel, hierbei mehrfach beratend und aktiv involviert waren, die vorgelegten Resultate also des Näheren kennen, sollte im Antrag nicht unerwähnt bleiben, was während des laufenden Jahrzehnts unter dem Dach der KB als ein gelungenes Modell für die Einrichtung des DCM bereits zu Stande gekommen ist.

Gerade was die im Antrag defizitäre Hinwendung zu älterer Musik anbelangt, wurden dank der CHE qua Edition neue musikhistorische Daten, Fakten und Vernetzungen sichtbar gemacht, von kompositorischen Qualitäten (die hie und da auch bereits in Konzerten und CD-Aufnahmen präsentiert wurden) ganz zu schweigen. Auf diese Vorleistungen hinzuweisen, sollte der Antrag keinesfalls außer Acht lassen). Das CDM hat modellhaft längst bereits realisiert, was in großem Rahmen durchgeführt werden soll.

(22)

2. Udtalelse af 21. januar 2008 fra: Professor emer., dr. phil. John Bergsagel, tidl.

Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet:

Ideen til oprettelsen af et Dansk Center for Musikudgivelser udspringer af ønsket om, at sikre fortsættelsen af det årlige tilskud fra Kulturministeriet, stort ca. 2 millioner kr., som siden midt i 1990’erne har finansieret driftsomkostninger i forbindelse med udgivelsen af Carl Nielsens værker, når dette store projekt bliver tilendebragt i indeværende år. Derved håbes det at kunne opretholde et erfarent og velfungerende arbejdshold og, ikke mindst, at bevare et par videnskabelige stillinger inden for bibliotekets mure. Under arbejdet på Carl Nielsen Udgaven har den del af bibliotekets Musikafdeling, hvor udgivervirksomheden har fundet sted dannet ramme omkring noget, som næsten kunne kaldes et ”Carl Nielsen Institut”, med udgivelser af noder, breve og videnskabelige studier. I denne henseende ligner det de andre forsknings- og udgivelsesinstitutioner, som er nævnt i oplægget, som alle har et snævert fokus: Kurt Weill, Mozart, Beethoven, Schoenberg, baroque- og renæssancemusic. Ligesom disse, blev Carl Nielsen-projektet dannet for at dyrke et specifikt formål og følgelig er den ekspertise, der henvises til, i sagens natur temmelig specialiseret…