Evalueringsrapport
Evalueringsrapport
Videre efter HF
Udgiver: Projekt Videre efter HF Udgivelsesår: 2013
Foto: Projektets egne medarbejdere Design og tryk: Stormes Grafisk
Mange unge falder fra undervisningen på HF, fordi de igennem uddannelsesforlø- bet mangler et konkret indtryk af, hvordan de kan bruge det, de lærer på HF, i de- res videre livs- og uddannelsesforløb. Det er den problematik, der har været fokus på i projekt ”Videre efter HF”.
Med projektet har vi ønsket at udvikle en professionsrettet undervisning, hvor HF fagene er mere praksisorienterede i forhold til videreuddannelse og erhverv, og på den måde medvirke til at styrke kursisternes motivation og fastholdelse.
I projektet har der været samarbejde mellem lærere og studievejledere på regio- nens VUC’er, erhvervsakademier og professionshøjskoler. Der er blevet etableret netværk, gennemført besøg, lavet fælles undervisningsplaner, afholdt studiecamps og meget mere.
Herværende evalueringsrapport samler erfaringer fra projektet og dokumenterer hvilke elementer, der er medvirkende til at HF bliver et vellykket uddannelsesfor- løb og en trædesten til videre uddannelse. Rapporten fremhæver f.eks. det faglige samarbejde, der er etableret på tværs af HF og de videregående uddannelser. Det er netværk, som er kommet for at blive, og som ligesom mange andre af projektets aktiviteter vil være med til at kvalificere HF.
”Videre efter HF” har været til stor inspiration for alle involverede. Projektets er- faringer vil også fremover have indvirkning på vores dagligdag, og medvirke til at endnu flere får et godt afsæt til en videregående uddannelse!
Tak til Region Syddanmark for økonomisk støtte til projektet.
Tak til alle der har været aktive i projektet.
Karsten Schultz
Afdelingschef, HF og VUC Fredericia
Forord
Indholdsfortegnelse
Indledning ... 7
Kvalitativ evaluering af projektet ... 8
Sammenfatning og konklusion ... 9
Relevans... 9
Studieparathed ... 10
Mestring og self-efficacy ... 10
Kvalificerede valg ... 11
Fagligt samarbejde mellem HF og de videregående uddannelser ... 11
Udvid netværket på vejledningsområdet ... 11
Opmærksomhedspunkter ved udvikling af nye forløb ... 14
Evalueringsresultater ... 15
HF som en trædesten til de videregående uddannelser... 15
HF-fagene kan anvendes i virkeligheden ... 15
HF er vejen til et kommende studie ... 16
HF er vejen til en kommende profession ... 16
HF er almendannende ... 17
Deltagernes udbytte udvikling af nye forløb ... 21
Kursister ... 21
Anvendelsesorienteret undervisning I: Nye måder at lære på... 21
Anvendelsesorienteret undervisning II: Relevans ... 22
Studieparathed I: Studiekompetencer ... 23
Studieparathed II: Indblik i, hvordan det er at være studerende ... 26
Kvalificerede valg ... 27
Undervisere ... 28
Sammenhæng i uddannelsessystemet ... 28
Anvendelsesorienteret undervisning ... 29
Studievejledere ... 30
Netværk på tværs af uddannelsesinstitutionerne ... 30
Bedre vejledning ... 31
Projekt ’Videre efter HF’
Målet med projekt ”Videre efter HF” er at skabe undervisning, der bygger bro mellem HF-undervisningen og undervisningen på akademiuddannelserne og professionshøjskolerne. Formålet er at motivere og inspirere HF-kursisterne til at søge en videregående uddannelse.
Videre efter HF skal medvirke til at opfylde målsætningen om at 50 % af en
ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. I projektet har undervisere og studievejledere ved VUC’er, erhvervsakademier og professionshøjskoler i Region Syddanmark samarbejdet om at udvikle en nyskabende, professionsrettet undervisning, hvor HF-fagene på VUC anvender professionsrettede og praksisnære vinkler fra de korte og mellemlange videregående uddannelser i den teoretiske undervisning. Kursisterne skal opleve, at de kan mestre kravene i uddannelse og job. HF skal opleves som en trædesten til de videregående uddannelser.
Det innovative i projektet er også netværket mellem institutionerne på
underviserniveau, som giver undervisere og studievejledere viden om indhold og form i de videregående uddannelser og efterfølgende karrieremuligheder, hvorved de bliver ambassadør for de videregående uddannelser.
Indledning
1 Den kvantitative evaluering kan findes på projektets hjemmeside: www.videreefterhf.dk. Her findes også det undervisningsmateriale, der er udviklet i projektet.
Projektet er blevet evalueret kvalitativt og kvantitativt. Denne rapport præsenterer resultaterne af den kvalitative evaluering, der har undersøgt kursisternes
oplevelse af forskellige undervisningsforløb, som er gennemført i projektperioden.
Undervisere og vejledere er blevet interviewet med det formål at undersøge deres udbytte af at deltage i projektet. Evalueringen fokuserer på det læringspotentiale, der er i at gennemføre undervisningsforløb på tværs af ungdoms- og
videregående uddannelse for både kursister, undervisere og vejledere, samt hvordan samarbejdet kan få kursisterne til at opleve HF som en trædesten til de videregående uddannelser.
Dataindsamlingen er foregået gennem undervisernes selvevalueringer i forhold til deres undervisningsforløb samt fokusgruppeinterviews med undervisere, vejledere og kursister fordelt på de deltagende institutioner i hele regionen.
I alt har 19 HF-kursister samt 19 undervisere og 6 vejledere fra VUC, UC og EA deltaget i fokusgruppeinterviews fordelt på de forskellige konsortier (Vestjylland, Sydjylland, Fyn og Trekantområdet).
Der skal rettes en stor tak til de undervisere, vejledere, kursister, som velvilligt har delt deres oplevelser med at indgå i projektet. Evalueringsresultaterne samler op på disse for at belyse de gode erfaringer fra projektet samt potentialet i at arbejde sammen på tværs om udvikling af nye undervisningsforløb.
Ønsket er, at dette kan bidrage til at inspirere til fortsat samarbejde mellem ungdoms- og videregående uddannelser. Samarbejdet er et værdifuldt bidrag til at kursisternes begynder at se sig selv som kommende studerende og
professionsudøvere, hvilket er et vigtigt skridt på vejen mod at få flere unge til at gennemføre en videregående uddannelse.
Kvalitativ evaluering af projektet
En af VUCs udfordringer er, at de har mange forskellige slags kursister. Nogle er meget motiverede og ser VUC som deres livs chance for at komme videre. Andre er indskrevet, fordi de har fået et uddannelsespålæg. Nogle kursister vælger HF, fordi det er en almendannende ungdomsuddannelse, der åbner døre til mange forskellige videregående uddannelser. Andre vælger specifikke pakkeløsninger, der hurtigst muligt kvalificerer dem til at komme ind på en bestemt videregående uddannelse. Nogle kursister er meget unge og andre kommer med erhvervserfaring og måske andre uddannelser.
Dette betyder nødvendigvis, at kursisterne har meget forskellige forventninger til HF og ønsker til, hvad de måtte få ud af et undervisningsforløb, der er arrangeret som et samarbejde mellem VUC og/eller erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. Det betyder også, at de vægter forskellige aspekter af undervisningen og får et forskelligt udbytte ud af de gennemførte forløb.
Evalueringen viser, at der alligevel er nogle fælles elementer, som går igen i alle vellykkede forløb, selvom de har været målrettet forskellige klasser og kursister:
Relevans
Kursisterne fremhæver, at for at et forløb skal være interessant og udbytterigt, må det være relevant for det pensum, som kursisterne skal igennem på HF.
Dvs. at læringsmålene med forløbet skal være tydelige, og det skal være klart for kursisterne, at det, som foregår ”ude af huset” er relevant for deres pensum.
Dette gøres ved at binde aktiviteterne sammen med undervisningen på VUC før og efter besøg på uddannelsesinstitutioner uanset om der er tale om korte eller længerevarende forløb. Dvs. at når der udvikles nye forløb, er det vigtigt, at arbejde grundigt med forløbets sammenhæng til de involverede fags pensum og læringsmål, samt at dette ekspliciteres for kursisterne.
Dernæst må man i planlægningen af forløbet gøre sig klart, hvordan man ellers vil arbejde med forløbets ”relevans”. Interviewene med kursisterne viser, at kursisterne også finder undervisningen motiverende, engagerende – og relevant – hvis den er anvendelsesorienteret og relaterer sig deres livsverden generelt og/
eller hvis den er fremtidsorienteret; enten i forhold til et kommende studie eller en fremtidig profession.
For pakkeklasserne er det vigtigt, at undervisningen er orienteret mod den uddannelse eller profession, de er målrettet. For andre kursister handler det om at få viden og erfaringer med, hvordan det er at være studerende og at
Sammenfatning og konklusion
blive introduceret til en uddannelse eller virksomhed, der kan være med til at sætte refleksioner i gang i forhold til, hvordan HF kan være en trædesten til de videregående uddannelser.
Studieparathed
Et andet vigtigt element, hvis forløbene skal kunne bygge bro til de videregående uddannelser, er at arbejde med kursisternes studieparathed. Studieparathed forstås både som studiekompetencer, dvs. at kursisterne afprøver bestemte arbejdsformer og metoder, som de kommer til at møde på de videregående
uddannelser, samt at de får mulighed for at begynde at se sig selv som kommende studerende. En meget effektiv metode til at få kursisterne til at begynde at danne disse billeder af sig selv, er ved at lade dem møde studerende. De studerende opfattes som troværdige formilder af livet som studerende, og kursisterne kan spejle sig i dem. En anden metode er at lade dem komme på besøg på de
videregående uddannelser. På den måde kan kursisterne også begynde at danne sig helt konkrete billeder af, hvordan der ser ud, hvordan de studerende ser ud, hvordan studiemiljøet er, og dermed også, om det er noget for dem.
Mestring og self-efficacy
Forløbene kan være med til at styrke kursisternes self-efficacy , dvs. tro på at de vil lykkes, hvilket i sig selv styrker muligheden for succes. Dette gøres ved at binde undervisningen på HF og de videregående uddannelser sammen. Der skal være elementer i undervisningen, som kursisterne kan genkende fra HF, når de er på besøg på de videregående uddannelser eller en virksomhed, og de skal føle, at de går klogere derfra, og kan anvende den nye viden i forhold til pensum på HF.
Dette styrker både motivationen og troen på, at man kan klare en videregående uddannelse.
Når kursisterne deltager i aktiviteter på de videregående uddannelser, er det vigtigt, at der tages specielle hensyn. Hvis de skal ind på et hold, anbefales det, at de møder et hold, der er først i studiet, og at der gøres et arbejde fra undervisernes side, for at kursisterne forstår, hvad der foregår. Der er eksempler på, at kursisterne fik det indtryk, at studiet var alt for svært og tørt, og det medfører en følelse af, at det ikke er noget for dem. Man kan nok godt konkludere, at
kursisterne er hårde dommere, og at studiestederne ikke har mange chancer til at vise sig frem. Det skal helst ramme kursisterne første gang. Ellers er de hurtige til at afvise stedet som et muligt studievalg. Lykkes det til gengæld at give kursisterne en oplevelse af, at de forstår og kan følge med, så styrkes deres følelse af, at de kan mestre overgangen til en videregående uddannelse, og besøgene medvirker til at bygge faglige broer i uddannelsessystemet for kursisterne.
Kvalificerede valg
Forløbene er med til at be- eller afkræfte de overvejelser og valg, som kursisterne gør sig i forbindelse med et kommende studie. Dette kan være med til at modvirke frafald og omvalg på de videregående uddannelser.
Fagligt samarbejde mellem HF og de videregående uddannelser
De involverede undervisere ønsker, at det faglige samarbejde på tværs af HF og de videregående uddannelser fortsætter. Det sikrer faglig kompetenceudvikling hos underviserne og er et vigtigt element i at danne faglige broer. Underviserne fra HF får større viden om hvordan deres fag anvendes i de videregående uddannelser, og hermed større indsigt i hvilke krav og forventninger, der møder deres kursister. Underviserne fra de videregående uddannelser kender kursisternes forudsætninger, og på den måde, kan der bedre støttes op om kursisternes
overgang fra begge sider.
Udvid netværket på vejledningsområdet
På studievejledningsområdet er det blevet dannet nye netværk på tværs af HF, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne i konsortierne. Vejlederne er meget glade for disse netværk. Det giver dem faglig sparring, indsigt i hinandens praksis og bedre mulighed for at vejlede kursisterne. Desuden er det muligt at tage fælles temaer op, som er relevante på tværs. Vejlederne anbefaler at udvide netværket til også at inddrage Ungdommens Uddannelsesvejledning og grundskolen, for kun ved at se uddannelsessystemet i en sammenhæng og ved at arbejde sammen, kan man få fat om restgruppeproblematikken og for alvor få HF til at være en trædesten til de videregående uddannelser for de, der ikke pr.
automatik tager en videregående uddannelse.
I det næste afsnit følger en række punkter, som kræver særlig opmærksomhed, når der i fremtiden skal udvikles nye forløb på tværs af HF og de videregående uddannelser. Disse opmærksomhedspunkterne er udarbejdet på baggrund af evalueringsresultaterne; dvs. de input, som kursister, undervisere og vejledere har bidraget med.
2 Self-efficacy handler om en persons forventning om at kunne mestre fremtidige udfordringer. Det er vigtigt med en positiv forventning om egen præstation og mestring, da positive forventninger i vid udstrækning fungerer som selvopfyldende profetier.
Begrebet er beskrevet af A. Bandura.
For at sikre, at kursisterne finder undervisningen meningsfuld og relevant, er det nødvendigt, at undervisningsforløbene er forankrede i HF’s pensum og læringsmål. Et andet vigtigt punkt er, at der i forløbet arbejdes med kursisternes studieparathed. Til sidst er det nødvendigt at tilrettelægge forløbet, så kursisterne får en oplevelse af at mestre det faglige indhold på den videregående uddannelse, så deres self-efficacy styrkes. Det anbefales derfor, at man ved udviklingen af nye forløb arbejder med følgende opmærksomhedspunkter:
Opmærksomhedspunkter ved udvikling af nye forløb
1. Hvordan forankres forløbet indholdsmæssigt i kursisternes HF-pensum?
Hvordan tydeliggøres læringsmålene for kursisterne?
3. Hvad skal kursisterne præsenteres for på de videregående uddannelser?
Hvordan sikres det, at undervisningen kommer kursisternes faglige niveau i møde?
2. Hvordan kan forløbet styrke kursisternes studieparathed? Herunder:
Hvilke arbejdsformer fra de videregående uddannelser vil kunne indgå i forløbet?
Hvordan kan studerende fra de videregående uddannelser tænkes ind?
Hvordan kan forløbet lægge aktiviteter ud på de videregående uddannelsessteder?
HF som en trædesten til de videregående uddannelser
Interviewene med kursisterne viser, at forløbene på forskellige måder understøtter kursisternes vej igennem uddannelsessystemet.
Undervisningen bliver meningsfuld og motiverende, når den opleves som relevant for kursistens egne erfaringer og livsverden, og når den sættes i en anvendelsesorienteret kontekst. Undervisningsforløbene kan desuden være med til at forme kursisternes identitet som kommende studerende og kommende professionsudøvere. Sammenkoblingen mellem HF og videregående uddannelse og evt. virksomheder giver motiverende undervisning, som alt efter målgruppe og organisering på forskellig vis får kursisterne til at opleve HF som en trædesten til videregående uddannelse:
I det næste afsnit uddybes hvordan organiseringen af samarbejdet og indholdet i undervisningen kan få betydning for kursisternes oplevelse af at HF er en trædesten til de videregående uddannelser. Dette er udarbejdet på baggrund af de undervisningsforløb, som kursister og undervisere har berettet om i fokusgruppeinterviewene.
HF-fagene kan anvendes i virkeligheden
Undervisningen sætter kursisternes viden og HF-fag i spil i forhold til at løse en given problemstilling, som er tværfaglig og praksisrettet og evt. relateret til en virksomhed. Undervisningen kan f.eks. være organiseret som innovationcamps.
Målgruppen for denne undervisning er den 2-årige tonede HF samt almen HF.
Undervisningen opleves som motiverende, fordi den giver indblik i, hvordan HF-
Evalueringsresultater
HF er almendannenende
HF-fagene kan anvendes i virkeligheden HF er vejen til et kommende studie
HF er vejen til en kommende profession
fagene anvendes i forhold til forskellige fag og professioner. Undervisningen er desuden motiverende, fordi den rammesætter nye måder at lære på, da kursisterne får mulighed for at sætte deres personlighed og kompetencer i spil på andre måder end normalt.
Det betyder også, at der kan dannes sociale fællesskaber på andre måder end i frikvarterene og festerne, fordi kursisternes livserfaringer samt sociale og personlige kompetencer bringes i spil i undervisningen, da disse er lige så nødvendige som de faglige kompetencer, når det gælder samarbejdet om løsningen af en konkret og praksisrettet problemstilling. Eksempler på undervisningsforløb, der befordrer dette, er de innovationcamps, som er blevet afholdt i VUC Fyns Innovations-HF.
HF er vejen til et kommende studie
Undervisningen tager almendannende og tværfaglige temaer op, f.eks.
kropsudsmykning, generationer og mode og viser, hvordan disse temaer kommer i spil i forhold til forskellige fag på HF, samt i forhold til forskellige professioner, uddannelsesinstitutioner og/eller virksomheder. Undervisningen forløber over en længere periode med besøg på en uddannelsesinstitution og evt. en eller flere virksomheder.
Målgruppen er den 2-årige tonede HF og almen HF. Undervisningen opleves som motiverende, fordi den lægger et karriererettet og fremtidsorienteret perspektiv ind i HF-undervisningen, som enten igangsætter karriereovervejelser og valg af studie eller af- eller bekræfte de karrierebaner, som kursisterne allerede overvejer.
Kursisterne ser en rød tråd imellem undervisningen på VUC og på den videregående uddannelse, hvilket styrker deres tro på, at de kan mestre en videregående uddannelse. Eksempler på forløb er samarbejdet mellem VUC Syd og Pædagoguddannelsen i UC Syddanmark, samarbejdet mellem VUC i Sønderborg og Erhvervsakademiet i Sønderborg samt mellem VUC i Sønderborg og Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg.
HF er vejen til en kommende profession
Målgruppen er kursister på de 1-årige pakkeforløb. I løbet af kursisternes forløb, er der indlagt besøg på den uddannelsesinstitution, som HF-pakken er rettet mod.
Formålet med besøgene er at uddannelsesinstitutionen introducerer kursisterne for undervisningsmiljøet, fag og arbejdsformer på uddannelsen samt karriereretninger indenfor professionen. Der kan være, men er ikke nødvendigvis, en kobling mellem undervisningen på HF og de besøg, som finder sted i løbet af året på en bestemt uddannelse.
Undervisningen på uddannelsesinstitutionen opleves som stærkt motiverende for at gennemføre undervisningen på HF. Kursisterne er målrettede mod en bestem uddannelse, og forløbene be- eller afkræfter kursisternes valg. Hvis kursisterne bliver bekræftet i deres uddannelsesvalg er forløbene med til, at kursisterne allerede i løbet af HF skaber sig en identitet som kommende studerende og spirende professionsudøver.
For de kursister, som vælger de 1-årige pakker, er det vigtigt meget hurtigt at få af- eller bekræftet sit studievalg. At gennemføre HF på denne måde opleves som hårdt og fortravlet, men samarbejdet med den videregående uddannelse, som HF- pakken er rettet mod, motiverer kursisterne til at give den en skalle på HF.
Samarbejdet kan også få nogle kursister til at hurtigere at erkende, at de har valgt forkert, og de kan dermed nå at vælge andre fag på HF, så de er kvalificerede til at blive optaget på andre uddannelser. Kursisterne fremhæver dette som en meget vigtig fordel, da et pakkeår på HF ellers kan opleves som spildt eller i det mindste ikke som den genvej, man havde regnet med, da man er nødt til at tage et år mere for at få andre fag. Et eksempel er samarbejdet ml. VUC i Vejle og Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle.
”Vi var i CareLab på Sygeplejerskeuddannelsen og vi skulle have uniform på. Jeg blev så stolt, da jeg fik uniformen på. Jeg følte mig som en rigtig sygeplejerske.
Jeg har faktisk et billede af det på min Facebook-profil.”
Sara, 25 år. Vejle
HF er almendannende
Samarbejde mellem HF og de videregående uddannelser peger ikke kun ud i fremtiden for kursisterne. De kan også være med til at give kursisterne en dybere indsigt i samfundet, samtiden og sig selv, hvilket opleves som meget engagerende. Forløbet tager almendannende og tværfaglige temaer op, f.eks.
døden, kropsudsmykning, generationer og mode. Det er temaer som er relevante og interessante i forhold til kursisternes egne erfaringer og livsverden. Forløbene sætter temaerne i perspektiv i forhold til hvordan forskellige professioner håndterer disse temaer. De involverede uddannelser eller virksomheder er ikke nødvendigvis
nogle, som kursisterne overvejer som fremtidige karrieremuligheder, men det opfattes alligevel som meget relevant, fordi det giver dem et bedre kendskab til verden omkring dem igennem praksis- og handlingsorienteret undervisning og indsigt i de videregående uddannelser mere generelt.
Undervisningen forløber over længere tid med besøg på/af en
uddannelsesinstitution og/eller virksomheder, som lægger et professionsrettet og anvendelsesorienteret perspektiv på temaerne, hvilket gør, at forløbene adskiller sig fra den almindelige undervisning, hvor kursisterne ”læser sig til det”.
Målgruppen er kursister på den 2-årige tonede HF og almen HF. Et eksempel er samarbejdet mellem VUC i Sønderborg og Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg.
Kursisterne på sundhedslinjen på VUC i Sønderborg har været på besøg på sygehuset og på sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Temaet var ’døden’, og det har gjort et stort indtryk:
Sharhrazad. 18 år: På den her linje kommer man mere ud en på almindelig HF, og det er meget mere spændende. Jeg vil anbefale den til alle mine veninder, også til en, der vil være lærer. Det er også fint for folk, som slet ikke vil være sygeplejerske.
Chris, 25 år: Jeg har fået meget mere respekt for sygeplejersker. Noget af det, man lærer på sygeplejeskolen kan man bruge andre steder. Sådan noget om etik og at sætte sig i andres sted.
Majbrith, 18 år: Biologi er det rigtig godt til. F.eks. Rigor Mortis. Hvad der sker med kroppen.
Sharhrazad: Man kan bruge det i sin hverdag, hvis nu der er nogen, der dør, så ved vi sådan og sådan og sådan. Hvordan jeg kunne håndtere det.
Chris: Og at kunne trøste de pårørende. Det vi har lært på sygeplejerskeuddannelsen kan også bruges i dagligdagen.
Den kvalitative evaluering har undersøgt hvad de tre parter – kursister, undervisere og studievejledere – har fået ud af at deltage i projektet. Ønsket er at belyse det potentiale der er i at lade VUC og de videregående uddannelser arbejde sammen om fælles forløb for VUC-kursister, med det formål at bygge bro mellem undervisningen på HF og undervisningen på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne.
Først gennemgås kursisternes udbytte. Evalueringen viser, at de nye forløb kan præsentere motiverende og engagerende undervisning, som gør kursisterne studieparate og i stand til at træffe kvalificerede studievalg.
Dernæst præsenteres undervisernes udbytte. Mange undervisere oplever, at samarbejdet giver dem en bedre forståelse for, hvordan deres institution er et led i uddannelsessystemet, og hvordan de kan være med til at bygge bro over overgangene fra VUC til de videregående uddannelser.
Endelig gennemgås studievejledernes udbytte af at indgå i projektet.
Studievejlederne lægger især vægt på, at projektet har været med til at opbygge et netværk imellem studievejlederne på tværs af uddannelsesinstitutionerne.
Kursister
Anvendelsesorienteret undervisning I: Nye måder at lære på
Samarbejdet mellem HF og de videregående uddannelser er med til at styrke det anvendelsesorienterede perspektiv i uddannelsen og bygger en faglig bro til de videregående uddannelser. Det betyder, at tidligere kursister oplever, at de er mere kompetente end deres medstuderende, fordi de allerede har fået kendskab til stoffet på HF. Dette er med til at styrke de nye studerendes følelse af at mestre studiet og giver de studerende et vist overskud i starten af studiet.
Deltagernes udbytte
”Jeg har fået en tilbagemelding fra en, der nu er socialrådgiverstuderende om at hun nu har en viden og nogle forudsætninger, som de andre på hendes hold ikke har. Fordi hun var med ude på pædagoguddannelsen, hvor det handlede om børn, unge og psykologi.”
Lone Møllgaard underviser i pædagogpakken på VUC Syd
De nuværende kursisterne er også meget glade for det anvendelsesorienteret perspektiv, som samarbejdet mellem HF og erhvervsakademierne og
professionshøjskolerne og evt. også virksomhedsbesøg bidrager med. For disse kursisterne handler det om, at de får set, hvordan deres fag bruges i praksis.
Hvordan f.eks. danskfaget er relevant, når der skal skrives tekster til Midtfyns Bryghus’ hjemmeside, og hvordan ’rigor mortis’ er et konkret eksempel på biologiske processer, som straks bliver mere vedkommende, når man har stået ved siden af et lig på Sønderborg Sygehus. De får sat deres viden fra HF i spil og kan se, at hvordan den kan anvendes i bestemte professioner.
Det anvendelsesorienterede aspekt bliver ekstra engagerende, når det giver kursisterne mulighed for selv at få erfaringer med praksis.
Det er fint, at de studerende ved, at fagene kan anvendes i praksis f.eks. igennem casearbejde. Men den virkelig motiverende og engagerende undervisning giver kursisterne mulighed for selv at røre ved praksis. Enten ude på en virksomhed som f.eks. Midtfyns Bryghus, som Innovationsklassen fra VUC Odense arbejde med eller på Sønderborg Sygehus, som sundhedslinjen fra VUC i Sønderborg besøgte eller i et uddannelsesmiljø, som simulerer en arbejdsplads, som f.eks. CareLab på Sygeplejerskeuddannelserne og på ergoterapeutuddannelsen, hvor der er indrettet et træningskøkken, hvor der er mulighed for at afprøve hjælpemidler.
Kursisterne fremhæver, at her ”læser man ikke bare om det”, hvilket er en kvalitet i sig selv. Hvis anvendelsesorienteret undervisning skal være interessant, er det dermed ikke nok, at kursisterne får forklaret, hvordan deres fag kan relateres til virkeligheden, f.eks. igennem casebaseret undervisning. Begrebet ’anvendelse’
skal forstås meget konkret. Det handler om at inddrage nye måder at lære på, hvor kursisterne får anvendt og afprøvet deres faglige kompetencer i praksisnære settings, hvilket eksempler fra undervisningsforløb i ’Videre efter HF’ viser, at samarbejdet med de videregående uddannelser i høj grad kan være med til at styrke.
Anvendelsesorienteret undervisning II: Relevans
For at kursisterne ser en mening i at deltage i aktiviteter på de videregående uddannelsesinstitutioner eller på virksomheder, er det meget vigtigt, at aktiviteterne er relevante for fag og pensum på VUC. Det er vigtigt at tydeliggøre læringsmålene for kursisterne og at binde indholdet sammen med undervisningen på VUC
før og efter besøg på uddannelsesinstitutioner eller virksomheder, uanset om undervisningen er arrangeret som en intensiv camp eller som et forløb, der strækker sig ud over en længere tidsperiode.
Læringsudbyttet skal kunne anvendes i afleveringer og også gerne i forhold til eksamen. Ellers bliver aktiviteterne opfattet ”som noget ekstra” eller som en
enkeltstående event, som kursisterne ikke genkender som en læringssituation, men bare som noget, der gik tid med, eller som de ganske enkelt vælger fra.
En undtagelse ser dog ud til at gælde de meget målrettede kursister på 1-årige pakkeforløb. Kursister fra sygeplejerskepakken på VUC i Vejle var så målrettede, at besøgene på sygeplejerskeuddannelsen i Vejle var relevante i sig selv, fordi de vidste, at de gerne ville starte der efter sommerferien.
For dem var besøgene med til at bekræfte deres uddannelsesvalg, selvom der ikke var den store sammenhæng i undervisningen. De var der for at forberede sig på deres kommende liv som sygeplejerskestuderende ved at snuse til studiemiljøet og arbejdsmetoderne. Besøgene var stærkt motiverende for at gennemføre HF, og giver kursisterne lyst til at arbejde ekstra hårdt til eksamen for at sikre sig en plads på uddannelsen. Dette bakkes op af underviseres erfaringer med pakkeklasser fra andre VUC’er i regionen.
Studieparathed I: Studiekompetencer
Samarbejdet om at udvikle forløb for HF-kursisterne mellem VUC og de videregående uddannelser kan bidrage til kursisternes studieparathed.
Samarbejdet har flere steder fået underviserne fra VUC til at sætte fokus på at opbygge deres kursisters studiekompetencer. Dvs. at der i arbejdsformen sættes fokus på kursisternes udvikling fra kursist til studerende allerede mens kursisterne er på VUC. Det er for at sikre en bedre overgang og modvirke frafald.
Flere af forløbene har derfor ikke kun indholdsmæssigt forholdt sig til de videregående uddannelser, men også til de studiekompetencer, der kræves.
Der er f.eks. blevet arbejdet med projektarbejde, teamsamarbejde, portfolio, fremlæggelser og innovative arbejdsformer. Kursisterne skal kunne arbejde mere selvstændigt og selv kunne fremsætte mål for deres arbejde.
Kursisterne er også selv opmærksomme på, at der kræves noget andet, når man starter på en videregående uddannelse. De understreger især, at man i højere grad skal til at tage mere ansvar for egen læring, og at det er en udvikling, der allerede startede ved overgangen fra folkeskolen til HF.
”Man får mere frihed på en videregående uddannelse. Man er ikke bundet af at skulle møde op på et bestemt sted, man skal sidde for sig selv. Man skal bare aflevere det og lave det man skal. Når man starter i folkeskolen er lærerne jo altid på dig. Det løsner mere og mere op. Senere skal man bare selv klare det.”
Thomas, 26 år. Esbjerg
Men for mange kursister er deres billeder af, hvad det vil sige at læse på en videregående uddannelse, bygget på formodninger. Som Thomas’ citat på side 23 viser, så har han også fat i, at man i højere grad skal til at tage ansvar for egen læring. Hans forestilling om, hvordan man gør det er ved ”bare selv at klare det”.
Thomas er et eksempel på, at mange kursister har et meget abstrakt, og måske et ikke særligt realistisk billede af, hvad det vil sige at studere på en videregående uddannelse.
Når underviserne designer forløb, som inddrager projektarbejde, fremlæggelser, studiegrupper mm. opøver kursisterne konkrete studiekompetencer, som kan forberede dem bedre på at håndtere de nye krav. Samarbejdet mellem VUC og de videregående uddannelser har virkelig potentiale til at arbejde med begge dimensioner.
På den måde kan kursisternes self-efficacy styrkes, og de skal ikke bruge tid på at afkode praksis og opøve studiekompetencer, når de først er kommet ind på deres studie, og vil på denne måde være mere studieparate. Et øget fokus på at arbejde med kursisternes studiekompetencer kan formodentlig være med til at mindske frafaldet på de videregående uddannelser, da de nye studerende oplever, at de mestrer arbejdsformerne, og at deres forventninger stemmer overens med virkeligheden.
Studieparathed II: Indblik i, hvordan det er at være studerende En anden måde at arbejde med kursisternes studieparathed og sikre at de får mere realistiske forestillinger om hvad det kræver at læse på en
videregående uddannelse, er ved at lade dem møde de studerende og ved at se uddannelsesmiljøerne.
De kursister, som har mødt studerende fremhæver, at det er godt at få indblik i, hvordan det er at være studerende; også selvom de ikke vil ind at læse lige præcis den uddannelse, de studerende repræsenterer. Det bedste er dog at tale med studerende fra det område eller den uddannelse, man gerne vil videre til.
De studerende opleves som troværdige formidlere af, hvordan det er at være
”Vi talte med en studerende, og hun var meget engageret, det var rigtig godt. Hun talte vores sprog, og man kunne rigtig sætte sig i hendes sted. Hun fortalte om læsegrupper, om festerne og at der også var løbegrupper. Det virker som et godt studiemiljø, for hun fortalte, at de gør meget for at få de studerende igennem.”
Simone, 22 år. Vejle
studerende i modsætning til underviserne og lederne, som nogle kursister mistænker at ville lokke nye studerende til. Desuden kan de studerende fortælle om hverdagen på studiet og give meget konkrete billeder af livet som studerende.
En vejleder fortæller, at de lader kursisterne møde studerende, som er tidligere kursister, og som ikke er for langt i studiet. Og på ergoterapeutuddannelsen er det studerende, der står for den faglige undervisning. De studerende kan give kursisterne et indtryk af, hvad man går ind til, når man starter på en videregående uddannelse, både fagligt og socialt. Det giver kursisterne mulighed for at spejle sig i de studerende, og det sætter gang i overvejelserne: ”Hvis det er noget for hende, så er det måske også noget for mig?”.
Samarbejdet mellem HF og de videregående uddannelser kan altså tilbyde mere og andet end et åbent hus-arrangement eller at trække et anvendelsesorienteret perspektiv ind på HF-undervisningen. Ved at se studiestedet, møde de studerende og arbejde med det faglige både teoretisk og praktisk, opnår kursisterne allerede i løbet af deres HF de første spæde erfaringer med hvad det vil sige at være studerende ved en videregående uddannelse. Det er stærkt motiverende for kursisterne, fordi det skaber klare fremtidsbilleder og fordi det øger kursisternes studiekompetencer, hvilket er vigtige elementer i kursisternes studieparathed.
Kvalificerede valg
Som tidligere skrevet, kan forløbene være med til at af- eller bekræfte uddannelsesvalg hos de kursister, som ved, hvad de vil læse. Dette gælder især pakkeklasserne, hvor kursisterne er meget målrettede mod en bestemt uddannelse. Vejlederne, som deltog i interviewene er enige om, at opgaven ikke er at præsentere disse kursister for et hav af andre valgmuligheder, men at støtte dem i det valg de har taget. Man kan dog godt udfordre deres valg indenfor et område, f.eks. sundhedsområdet, således at de kursister, der f.eks. er målrettet mod sygeplejerskestudiet også får kendskab til mindre kendte uddannelser, som f.eks.
ergoterapeutuddannelsen.
For de kursister, som begynder på HF uden at vide, hvad de vil bagefter, kan forløbene være med til at præsentere uddannelsesmuligheder og udfordre deres
Majbrith: Det ville være rigtig fedt, hvis vi kunne snakket med de studerende.
Lone: Ja, om uddannelsen, om deres hverdag. Hvordan deres hverdag på skolen fungerer, hvor mange timer, de har i løbet af en dag, hvornår de har fri og sådan noget, så man har lidt at gå efter.
Kursister, VUC Syd
tanker om fremtiden. De får hjælp til at finde viden om hvilke uddannelser, der findes, hvad det vil sige at gå på en videregående uddannelse og dermed også hjælp til at spore sig ind på et uddannelsesvalg.
Nogle af de kursister, der deltog i interviewene, var blevet bekræftet i deres uddannelsesplaner. Andre havde fundet ud af, at det studie, de troede, de ville ind på, alligevel ikke var noget for dem. Andre igen er blevet sporet ind på en retning, og nogle er stadig i tvivl efter at havde deltaget i et forløb. Uanset om det lige er de specifikke forløb, der får kursisterne til at vælge en bestemt uddannelse eller ej, kan samarbejdet mellem HF og de videregående uddannelser være med til at kvalificere kursisternes valg, fordi de får større kendskab til de muligheder, som HF giver dem, og fordi de kan få styrket deres studieparathed og studiekompetencer.
Undervisere
Sammenhæng i uddannelsessystemet
I de forskellige konsortier fortæller flere undervisere, at de har haft glæde af at besøge hinandens uddannelsesinstitutioner. Underviserne får en bedre fornemmelse af pensum, arbejdsformer, de faglige niveauer og de pædagogiske og didaktiske linjer, og dermed hvilke forudsætninger, kursisterne kommer med fra VUC og hvilke der kræves på de videregående uddannelser.
Det giver VUC et indblik i de uddannelser, som man sender kursister videre til, og underviserne kan dermed fungere som ambassadører for de videregående uddannelser. Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne får indblik i, hvad deres nye studerende kommer fra.
Flere af underviserne på VUC nævner, at de bliver opkvalificeret fagligt igennem samarbejdet med de videregående uddannelser. Samarbejdet har også gjort det tydeligt for undervisere fra VUC, at det er nødvendigt at arbejde med kursisternes studiekompetencer.
”Det er vores erfaring, at det er en stor overgang hvad enten de nye studerende kommer fra VUC eller gymnasiet. Vi er nødt til at have for øje, hvad det er for nogle forudsætninger, de studerende kommer med og hvordan vi kan bygge bro. Vi har også haft didaktiske overvejelser i forhold til hvordan vi imødekommer den her bro.”
Betina L. Bergmann Socialrådgiveruddannelsen, UC Syddanmark
Undervisere fra både VUC og de videregående uddannelser opfordrer andre til at besøge hinandens institutioner og udveksle pensum og tekster, da netop dette giver et stort indblik i hinandens praksis. Samarbejdet har givet underviserne en forståelse af at se deres egne institutioner som et led i et sammenhængende uddannelsessystem og de ønsker et formaliseret og forpligtende samarbejde fremover, hvor den fælles opgave er at skabe sammenhæng om overgangen ved f.eks. at dyrke de fagfaglige samarbejder.
Anvendelsesorienteret undervisning
HF er forpligtet på at tilbyde anvendelsesorienteret undervisning, og her kan samarbejdet med de videregående uddannelser hjælpe underviserne fra HF med at løfte opgaven.
Samarbejdet har som nævnt givet underviserne en større viden om, hvad de sender deres kursister videre til. Det betyder også, at underviserne kan bygge en faglige bro til de videregående uddannelser og vise, at deres undervisningen er relevant for det at læse på en videregående uddannelse.
Desuden kan de videregående uddannelser være med til at konkretisere teoretiske og abstrakte begreber ved at sætte dem ind i en praksisorienteret kontekst. Det gør undervisningen mere konkret og giver kursisterne begreb om, hvad der bliver
”Når erhvervsakademiet bliver inddraget, så bliver mit fag mere jordnært. De emner vi gennemgår i undervisningen, dem kan jeg sige, at de også arbejder med lige rundt om hjørnet [på erhvervsakademiet]. Kursisterne kommer lige i berøring med det og så møder de emnerne igen der. Det hjælper dem videre til næste skridt i at gå på en uddannelse. Der er noget hjemligt over det.”
Miriam Kramp, VUC Syd
”Når vi har religion, snakker vi om liv og død og etik. Det kan godt være lidt diffust. Men på sygeplejerskeskolen oplever de nogle dilemmaer, hvor f.eks. lægerne og sygeplejerskerne har en helt forskellig tilgang til døden og hvor længe man kan tillade sig at lade en døende ligge for døden. Så bliver det meget konkret det med liv og død og etik.”
Lars Christiansen, VUC Syd
Studievejledere
Netværk på tværs af uddannelsesinstitutionerne
De studievejledere, som har deltaget i evalueringen, beretter om en stor organisatorisk gevinst på vejledningsområdet ved at deltage i projektet. I
konsortierne har studievejlederne mødtes på tværs af uddannelsesinstitutioner- og niveauer for at diskutere fælles temaer og problemstillinger.
Desuden har der været møder, der har handlet om at udvikle konkrete forløb for kursisterne. Det er med til at skabe større kendskab til de andre uddannelsesinstitutioner i lokalområdet. At kende til ”de andres” fag, struktur og indhold, er en god viden at have som vejleder. Det fører det til en bedre forståelse for kursisternes vej igennem uddannelsessystemet, da studievejlederne nu har kendskab til de krav, der venter dem på en videregående uddannelse og de forudsætninger, de kommer med fra HF. Dette kendskab gør, at vejlederne føler, at de kan vejlede kursisterne bedre. Desuden smidiggør det samarbejdet imellem institutionerne. Et eksempel er, at det bliver lettere for HF og de videregående uddannelser at aftale, hvilke fagpakker, der er relevante i forhold til de uddannelser, som erhvervsakademierne og professionsuddannelserne tilbyder.
Vejlederne ønsker fortsat et forpligtende samarbejde imellem institutionerne på vejledningsområdet, som gerne må udvides i forhold til deltagerkredsen i projektet.
Ved at få bedre kendskab til indhold og struktur på hinandens uddannelser, kan vi bedre forestille os den rejse, kursisterne skal ud på, når de går fra ungdomsuddannelse til at skulle vælge videregående uddannelse.
Morten Lassen Studievejleder, Erhvervsakademi Lillebælt
arbejdet med på de videregående uddannelser.
Ligesom kursisterne, understreger underviserne, at aktiviteterne på de videregående uddannelser skal være relevante for pensum. Der er ikke tid i undervisningen til at bruge timer på et emne, som falder udenfor, og derfor skal aktiviteterne også helst kunne bruges i forhold til eksamen.
Det stiller dog store krav til organisering og planlægning af et fælles forløb. Men når det lykkes, oplever underviserne at undervisningen bliver meget motiverende og engagerende for kursisterne, og at de selv opnår en faglig udvikling.
På VUC Fyn ønskede man i projektet at oprette en linje målrettet drenge, der normalt ikke ville gå i gang med en HF, men der var ikke tilmeldinger nok.
Vejlederne har efterrationaliseret og er kommet frem til, at denne målgruppe kun nås, hvis folkeskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning inddrages i udviklingen af nye forløb. Dvs. at restgruppeproblematikken kun kan løses i et samarbejde mellem grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. I Konsortium Vest har man ladet sig inspirere af ’Videre efter HF’ og har oprettet ’Videre efter AVU’, som er en pendant til projektet på 10. kl. niveau.
Bedre vejledning
At indgå i netværk betyder også, at vejlederne får mulighed for at møde andre vejledere og få diskuteret den daglige praksis med hinanden og herigennem også få faglige input fra kollegaer fra andre uddannelsesinstitutioner, som giver et andet perspektiv på det, man går og gør til dagligt.
Afprøvning af forskellige forløb har også givet anledning til nogle grundlæggende vejledningsovervejelser, der blandt andet går på, hvor meget man skal bakke op om kursisternes uddannelsesvalg, og hvor meget man skal udfordre det for at være helt sikker på, at de har undersøgt, om det er det rigtige valg for dem. Dette gælder især de kursister, som har valgt pakkeforløbene. Der er generel enighed om, at kursisterne bliver præsenteret for et hav af muligheder, fordi der er mange muligheder.
Diskussionen har gået på, hvornår man skal stoppe med at præsentere
pakkeklasserne for flere valgmuligheder og i stedet lade dem nyde, at de endelig har taget et valg. Samtidig kan deres valg også kvalificeres ved at man lader dem snuse til andre uddannelser, og måske især ved at præsentere dem for beslægtede, men knap så kendte uddannelser.
Jeg siger nok noget andet til folk, når de ringer nu. Ud over bare at fortælle om hvilke fag, der er krav om at de tager for at kunne komme ind på ergoterapeutuddannelsen, kan jeg sige noget lidt mere kvalificeret om, hvad de skal bruge fagene til og hvordan de kan bruges hos os. Fordi jeg kender mere til VUC og hvad de laver i de enkelte fag.
Marianne Kaslund Studievejleder på ergoterapeutuddannelsen
Videre efter HF er gennemført i perioden 2010 – 2013. Projektet er støttet af Regionens uddannelsespulje. Projektets formål, er at medvirke til at 50 % af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse. Alle VUC’er, EA’er og UC’er i Region Syddanmark har deltaget i projektet.
I projektet er der etableret samarbejde mellem lærere og studievejledere på regionens VUC’er, erhvervsakademier og professionshøjskoler.
Indenfor rammerne af dette samarbejde er der udviklet en nyskabende, professionsrettet undervisning. En undervisning, hvor HF fagene på VUC på forskellige måder anvender professionsrettede og praksisnære vinkler fra de korte og mellemlange videregående uddannelser.
Det er etableret netværk mellem institutionerne på underviser- og vejlederniveau. Netværket er med til at give lærere og studievejledere viden om indhold og form i de videregående uddannelser. En viden som kvalificerer undervisning og vejledning, og som gør undervisere og vejledere til ambassadører for de videregående uddannelser.
Projektet er evalueret i herværende evalueringsrapport. Derudover er der udarbejdet et inspirationshæfte med materialer og anvisninger til den professionsrettede undervisning på HF.
