Danish University Colleges
Trivsel i dagtilbud, skole og hjem et review af forskningslitteratur
Koumaditis, Lise Jönsson; Buus, Anne Mette; Harbo, Lotte Junker
Publication date:
2020
Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Koumaditis, L. J., Buus, A. M., & Harbo, L. J. (2020). Trivsel i dagtilbud, skole og hjem: et review af forskningslitteratur.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 24. Dec. 2022
1
Trivsel i dagtilbud, skole og hjem
- Et review af forskningslitteratur
Udarbejdet af: Lise Jönsson Koumaditis, Anne Mette Buus, Lotte Junker Harbo 04.06.2020
Dette review giver et overblik over skandinavisk sproget forskningslitteratur med fokus på trivsel i og på tværs af dagtilbud, skole og hjem i Danmark, Sverige og Norge. Det er udarbejdet med afsæt i
forskningsprogrammet ”Program for børns trivsel i og på tværs af dagtilbud, skole og hjem” i
forskningscenteret ” Pædagogik og Dannelse”, VIA University College - og udarbejdet med henblik på at give et fælles fundament for programmets forskere og projekter.
1. Introduktion
Trivsel er et begreb, som bruges i mange forskellige sammenhænge, men som i skandinavisk sammenhæng oftest betragtes som yderst relevant i forhold til de fagprofessionelle professioner. Både i dagtilbud, i skoler og i hjem arbejder fagprofessionelle med trivsel og bidrager til at skabe bedre udviklings- og
læringsbetingelser for alle børn.
Men trivsel er også et komplekst begreb, der kan defineres på mange forskellige måder. Det kan betragtes som et individuelt fænomen, et kollektivt fænomen - eller som begge dele. Det betyder, at forskere har arbejdet forskelligt i forsøget på at forstå og måle trivsel. Dette review har til formål at indkredse arbejdet med trivsel i en skandinavisk kontekst for dermed at give et systematisk fremstillet og deskriptivt overblik over forskningslitteraturen.
Reviewet inkluderer udelukkende publikationer på et videnskabeligt niveau fra perioden 1995-2019. Denne forholdsvist lange tidsperiode er et bevidst valg for dermed at indfange en evt. historisk udvikling i måden at arbejde med trivsel på. Det er også et bevidst valg at fokusere på forskningslitteratur fra de
skandinaviske databaser for dermed at tydeliggøre arbejdet med trivsel i tre sammenlignelige
sammenhænge. Explorative søgninger i databasen Education Ressources Information Center (ERIC), der har fokus på uddannelsesforskning og information, viser desuden, at mængden af internationale publikationer i og på tværs af tre så brede områder (dagtilbud, skole og hjem) er overvældende. Fx giver en søgning i abstract på perspektivet hjem med søgestrengen Child* AND (well-being OR well being OR WELLBEING) AND family* OR families* OR home*) over 35.000 peer reviewede hits.1 For at kunne nedbringe et så stort antal hits ville der derfor skulle laves drastiske afgrænsninger ved fx at søge udelukkende på bestemte emneord. Dette ville ikke kunne indfange den bredde som reviewet lægger op til, og resultaterne ville fremstå tilfældige. Samtidig opereres der internationalt med et ganske anderledes trivselsbegreb, nemlig i form af et begreb som bl.a. well-being, hvor der i en ganske betydelig del af publikationerne er fokus på trivsel, som det enkelte individs egenskaber og kompetencer til fx at kunne forstå sig selv eller skabe sociale relationer til andre (se fx Weare 2004). Denne tilgang til trivsel adskiller sig drastisk fra den skandinaviske
1 Søgning foretaget d. 10. december 2019.
2 tilgang, hvor undersøgelserne også er meget forskellige, men hvor der i højere grad er konsensus om, at trivsel også handler om kontekst, dvs. den skole, den institution eller fx det opholdssted, som barnet eller den unge er en del af. Alligevel indeholder reviewet engelsksprogede artikler. Disse er fremkommet med hjælp fra trivselseksperter, idet engelsksprogede søgninger i de skandinaviske databaser også viste sig ikke at være en valid dataindsamlingsmetode.
Konkret er reviewet udarbejdet med afsæt i følgende forskningsspørgsmål: Hvilke aktører, institutioner og tematikker bliver trivselsbegrebet forbundet til i forskningslitteraturen om børns trivsel i og på tværs af dagtilbud, skole og hjem i de skandinaviske lande?
Reviewet starter med en metodegennemgang. Afsnittet vil gøre rede for de generelle metoder og valg, som reviewet bygger på og vil afslutningsvist forholde sig metodekritisk til indeværende arbejde. Herefter følger tre afsnit om hhv. Danmark, Sverige og Norge. Hvert afsnit (3-5) lægger sig i forlængelse af det metodiske afsnit ved at gøre rede for det specifikke lands database, søgestrengen og de hits, som reviewet tager udgangspunkt i. Ligeledes indeholder hvert afsnit en analyse af, hvordan forskningslitteraturen fordeler sig på de tre hovedkategorier: aktørperspektiv, institution og tematik.
Efter landegennemgangen følger afsnit 6, som er den samlende konklusion. Dette afsnit vil analysere materialet på tværs af de tre lande og drage overordnede konklusioner på forskningsspørgsmålet.
2. Metode
Forskningsdatabasen indgik i første omgang som en database, hvor de tidlige eksplorative søgninger blev gennemført. De første søgninger blev for brede og ufokuserede, men gennem forsøg med danske søgeord blev det muligt at indkredse søgningen. Disse danske søgeord er oversat til hhv. svensk og norsk og sat ind i de respektive landes kontekst. Fx indgår pendanten til den danske børnehave i den svenske og norske søgning.
Alle hits er gennemlæst af mindst to forskere på abstractniveau, og alle er sorteret i samarbejde med afsæt i forskningsspørgsmålet, dvs. med fokus på aktørperspektiv, institution og tematik. Denne sortering i tre hovedkategorier har ligeledes hjulpet analysen på vej ved at sætte fokus på, at et specifikt aktørperspektiv ikke nødvendigvis er reflekteret i den institutionstype, som normalt forbindes med professionen. Et eksempel er artikler med fokus på pædagogen i skolen. Sorteringskategorierne er kommet til gennem hele processen, men gennemlæsning af de danske hits pegede på de første underkategorier for hver
hovedkategori. Fx blev der under aktørperspektiv oprettet en mappe til alle hits med et børneperspektiv – og hvor tekster som fx metodisk benytter sig af børneinterviews eller observationer blev placeret. Ligeledes blev der fx oprettet en underkategori under institution, hvor alle tekster om skole kunne være.
Figuren herunder viser en samlet oversigt over hovedkategorier og underkategorier:
3
Figur 1: Oversigt over hovedkategorier og underkategorier
Til at strukturere sorteringerne er alle hits overført til referenceværktøjet Mendeley (www.mendeley.com).
Det er således Mendeleys mappestruktur, som danner baggrund for sorteringerne, og som alle involverede forskere har arbejdet i. Hvert hit er placeret flere steder i mapperne. Fx vil en artikel med fokus på både pædagog- og socialrådgiverprofessionen være placeret i begge underkategorier.
4 I mappestrukturen har det også været muligt at arbejde med eksklusionsmapper. I disse mapper ligger de hits, som hhv. er dubletter, på andre sprog (end de skandinaviske) eller som ikke matcher vores
forskningsspørgsmål og dermed ikke passer ind i vores hovedkategorier: aktørperspektiv, institution og tematik. Konkret har vi kategoriseret og ekskluderet som følger:
Aktørperspektiv: I denne kategori tages udgangspunkt i det hovedperspektiv, som artiklen skriver frem. Det kan være et fagprofessionelt perspektiv, fx pædagogens eller lærerens, eller det kan fx være et
børneperspektiv. Hhv. politik og metode optræder også som et aktørperspektiv for at anskueliggøre de artikler, som vægter dette. Omdrejningspunktet er børn og unge og derfor er artikler, hvor bl.a. forældres holdninger er i centrum ekskluderet. Et eksempel herpå er en artikel der diskuterer forældres opfattelse af om ægteskab blandt homoseksuelle har indflydelse på børneopdragelse.
Institution: I denne kategori er artiklerne sorteret ud fra fokus på dagtilbud, skole (0.-10. kl.) og hjem. Alle artikler med institutionstyper, der falder uden for disse tre kategorier er derfor ekskluderet. Det vil sige artikler med fokus på fx ungdomsuddannelserne og universiteterne. Som det ses i ovenstående figur er der dog ikke blot tale om tre underkategorier, da det har vist sig nødvendigt at kunne sortere ud på flere typer institutioner såsom døgninstitutioner og fritidsinstitutioner (SFO), og fordi det også har været interessant at kigge på hvor mange artikler, der beskæftiger sig med en tværinstitutionel tematik. Aldersmæssigt
fokuseres på en målgruppe fra 0-18 år – dog med undtagelse af social-specialområdet (fx døgninstitutioner) samt beskæftigelsesområdet, hvor aldersgruppen i lovgivningen kan være op til 25 år.
Teamtik: Denne kategori opstiller tematikker på baggrund af litteraturens fokuspunkter. Det har dog været nødvendigt efterfølgende at samle nogle af underkategorierne i analytiske kategorier for bedre at kunne håndtere data. Fx er artikler med fokus på udsathed, risiko og mistrivsel samlet i én overordnede kategori, idet artiklerne ofte havde fokus på flere af disse aspekter på én gang, hvormed dette område fejlagtigt kom til at optræde større end det egentligt var. Artikler, som tematisk ikke fokuserer på børn og unge, er sorteret fra. Fx er artikler hvor det undersøges hvordan arbejdstider har indflydelse på forældres stressniveau eller hvor fokus er rent medicinsk ekskluderet. Herudover er der udelukkende artikler med fokus på skandinaviske forhold, dvs. at alle studier der optræder i reviewet har fokus på enten Danmark, Norge eller Sverige. Dette udelukker ikke artikler, der går på tværs. Fx kan der optræde danske forskere i det norske datasæt eller svenske forskere i det svenske datasæt, der har fokus på en norsk kontekst.
Supplerende søgning efter internationalt forskningsbidrag
Søgningerne i de skandinaviske databaser er suppleret med forskningsbidrag skrevet på engelsk til et internationalt forskningsmiljø. Dette blev i gangsat for at indfange det internationale bidrag til forskningsfeltet.
Søgninger på engelsk i Forskningsdatabasen, Swepub og Oria blev i første omgang initieret, men især Oria viste sig at være uegnet i denne sammenhæng, da databasen søger alt for bredt og ufokuseret. I stedet blev følgende mail udsendt til syv faglige eksperter inden for trivsel i dagtilbud, skole og hjem:
Vi er i VIA’s nyetablerede forskningsprogram ’Børns trivsel i og på tværs af dagtilbud, skole og hjem’ i gang med en afdækning af, hvilken peer-reviewet litteratur, som er udgivet om begrebet trivsel. Vi har indtil videre foretaget litteratursøgninger i forskningsdatabaser på nordisk, men har en udfordring i forbindelse
5 med engelsksproget litteratur, fordi området er om muligt endnu meget mere nuanceret og komplekst end i Norden.
Eftersom vi ved, at I er eksperter på området, henvender vi os til jer for at høre, om I mon hver især ville kunne pege på 4-5 centrale forfattere, som på engelsk har publiceret forskning om wellbeing inden for vores felter (DT, skole, hjem) ud fra en forståelse, der matcher eller er i dialog med vores nordiske
trivselsforståelser?
På baggrund af mailen blev 32 hits identificeret og 11 ekskluderet pga. fokus på fx børn som deltagere i forskning og mental sundhed. Således endte vi med 21 artikler. De fleste artikler havde et fokus på selve trivselsbegrebet og ikke på fx trivsel i daginstitution eller hjem. De forskellige måder at gribe
trivselsbegrebet på er præsenteret på en programdag d.21. april 2020.
3. Danmark
Når trivsel er et komplekst begreb må et review indkredse relevant litteratur gennem nøje udvalgte
søgeord. I første omgang betød dette indledende søgninger i Forskningsdatabasen, som indeholder ”Over 1 million forskningspublikationer og mere end 90 tusinde forskerprofiler indsamlet fra 15 danske
universiteters- og forskningsinstitutioners forskningsdatabaser (www.forskningsdatabasen.dk).
I forskningsdatabasen er der udelukkende søgt efter publikationer, som har været under peer-reivew for at sikre det kvalitetsmæssige niveau.
3.1 Søgning i Forskningsdatabasen på dansk
Efter de indledende pilotsøgninger, blev følgende søgestreng udvalgt:
(barn* OR børn*) AND (trivsel) AND (dagtilbud* OR daginstitution* OR børnehave* OR vuggestue* OR skole* OR folkeskole* OR hjem* OR familie*)
Dette gav 109 hits2, som alle blev eksporteret til referenceværktøjet Mendeley. I Mendeley blev 23 hits ekskluderet pga. dublering, på baggrund af aktørperspektiv, institution eller tematik eller fordi artiklen var på forkert sprog (engelsk) eller med uklart indhold, dvs. hvor fokus på trivsel ikke umiddelbart kan
identificeres pga. fx manglende tematisering i abstrakt eller manglende abstrakt på artiklen.
De resterede 85 hits blev herefter sorteret og fordelt i underkategorier under de tre hovedkategorier:
aktørperspektiv, institution og tematik. Figuren herunder illustrerer den overordnede proces:
2 Ved søgning d. 8.10.19.
6
Figur 2. Oversigt over søgning i Forskningsdatabasen
3.2 Trivsel i en dansk kontekst
I gennemgang af teksterne fra Forskningsdatabasen bliver det tydligt, at trivsel tænkes forskelligt afhængig af hvilken professionskontekst, der er forsket i. Ca. 1/4 af artiklerne har fokus på et fagprofessionelt perspektiv (se figur 3)3, hvoraf cirka 2/3 fordeler sig nogenlunde ligeligt på pædagog- og lærerprofessionen (se figur 4). Det interessante er her, at artikler som beskæftiger sig med lærerprofessionen sammen med de få som har fokus på socialrådgivere, sundhedsplejersker eller det tværprofessionelle samarbejde næsten udelukkende har fokus på udsathed, risiko og mistrivsel. Til gengæld har artikler med fokus på
pædagogprofessionen fokus på flere forskellige tematikker såsom pædagogens arbejde med trivsel i skolen, børns perspektiver på trivsel, og hvordan trivsel sikres for alle børn.
Ud over det fagprofessionelle perspektiv beskæftiger 1/3 af artiklerne sig med politik og
modeller/programmer. Disse handler især om politiske indsatser – især på kommunalt niveau – rettet mod trivsel og om forskellige metoder og programmer, som præsenteres som redskaber til at måle eller udvikle trivsel. Som også figur 5 viser, er der flere rapporter over SFI/VIVEs populationsundersøgelser, hvor en børnegruppe på 6-7 tusinde børn følges med det formål at undersøge deres udvikling på en række parametre over tid, herunder deres trivsel og sammenhængen mellem denne og en række andre
parametre. Lidt over en ¼ beskæftiger sig hovedsageligt med et børn- og ungeperspektiv, dvs. hvor enten børn og/eller unge – herunder anbragte børn og unge - er hovedaktører - og en ca. 1/5 har et
forældreperspektiv (se figur 3).
3 En artikel kan godt have flere perspektiver og kan således tælle dobbelt.
Søgning i Forskningsdata-
basen:
(barn* OR børn*) AND (trivsel) AND (dagtilbud* OR daginstitution* OR
børnehave* OR vuggestue* OR
skole* OR folkeskole* OR hjem* OR familie*)
109 hits Læsning af tekster på abstractniveau
85 hits (23 ekskluderes)
Sortering i hovedkategorier
og underkategorier
7
Figur 3. Aktørperspektiv, Forskningsdatabasen.
Figur 4. Artikler fordelt på fagprofessionelt perspektiv, Forskningsdatabasen.
I en gennemgang af institutionstype fordeler de 85 poster sig på 6 forskellige kategorier med langt de fleste på de tre fokusområder, nemlig dagtilbud, skole og hjem (se figur 5). Ganske få beskæftiger sig med
døgninstitutioner og plejefamilier, og det er tydeligt, at blot få studier beskæftiger sig med trivsel og overgange mellem dagtilbud, skole og hjem. Blot et studie tager udgangspunkt i fritidsinstitution/SFO;
dette skyldes sandsynligvis søgningens fokus på dagtilbud, skole og hjem og ikke på børn og unges fritid.
8
Figur 5. Fordeling på institutionstype, Forskningsdatabasen.
Tematisk er posterne sorteret ud fra hvilke tematikker, som bliver forbundet med trivselsbegrebet. Der er udelukkende anvendt ord/begreber, som optræder i abstraktet.
I et forsøg på at danne et overblik over tematikker fremstod det hurtigt, at trivselsbegrebet indgår i en lang række sammenhænge (se figur 6). Det bruges både til at måle på, til at tematisere bekymringer for børn og for specifikke grupper af børn og, som ovenstående illustrerer, til at beskrive og diskutere arbejdsopgaver for en række fagprofessionelle.
Figur 6. Tema, Forskningsdatabasen.
9 I sættet er kategorierne udsathed, risiko og lav trivsel samlet i én analytisk kategori, da flere af teksterne gik igen i enten to eller tre af underkategorierne. 18% handler således om disse elementer, hvilket
understreger, hvordan trivsel i flere tekster optræder som en mangel, en udfordring og et ideal for praksis, som der arbejdes hen imod.
Herudover optræder andre tematikker gennem artikler, som er optaget af at diskutere eller redegøre for hvordan man kan forstå og måle børns trivsel, artikler som har fokus på community/fællesskab, høj trivsel, og inklusion og sidst med ikke mindst artikler, som har fokus på etnicitet samt grønlandske børns trivsel.
Disse tematikker er i mere begrænset omfang, men ikke desto mindre interessante, idet de er med til at forme forskningsfeltet i en trivselssammenhæng. Det er således også værd at bemærke, at der er flere tematikker, som er fraværende. Fx fokuserer ganske få artikler på trivsel på tværs af dagtilbud, skole og hjem - og forældresamarbejde er ikke et udbredt tema, på trods af at forskning viser, at
forældresamarbejde og børns trivsel hænger uløseligt sammen (kilder).
4. Sverige
For at indfange trivselsbegrebet i en svensk sammenhæng er der søgt i databasen Swepub, som trækker forskningspublikationer fra ca. 40 svenske højere læreanstalter og myndigheder (www.swepub.kb.se).
Databasen indeholder således udelukkende videnskabelig publikationer.
4.1 Søgning i Swepub på svensk
Der er søgt ved hjælp af følgende søgestreng:
Barn* AND (välbefinnande* OR trivsel* OR trives*) AND (daginstitution* OR dagvård* OR daghem* OR dagis* OR skola* OR skoler* OR grundskola* OR grundskoler* OR hem* OR familj*)
Disse søgninger gav i alt 68 hits4, som undergik en screening for forskningsemne. Publikationer
kategoriseret under Medicin og hälsovetenskap [sundhedsvidenskab] og Lantbruksvetenskap blev således sorteret fra, jf. forskningsspørgsmål, mens publikationer i Samhällsvetenskap [samfundsvidenskab] og Humaniora er inkluderet i det endelige sæt på 33 publikationer, som blev overført til Mendeley. I Mendeley blev 12 sorteret fra pga. dublering eller forkert sprog, mens de resterede 21 hits er sorteret på baggrund af aktørperspektiv, institution og tematik.
Oversigt over søgeprocessen kan ses herunder:
4 Ved søgning d. 3.12.19.
10
Figur 7: Oversigt over søgning i Swepub
Udover søgning i Swepub er der også foretaget søgninger efter rapporter og afhandlinger, da disse er fraværende i databasen. Der er foretaget søgninger på skolverket, som ”… är en förvaltningsmyndighet med ansvar att styra och stödja den svenska förskolan, skolan och vuxenutbildningener
(www.skolverket.se). Da skolverket har forhåndsbestemte kategorier har det ikke være muligt at søge ud fra søgestrengen, men i stedet være muligt at lave en søgning på *Elevhälsa* og hhv. skole, dagtilbud og hjem. På baggrund af søgningen fremkommer 12 hits, men da de relaterer sig til sundhed på en måde som ville have ekskluderet dem i vores danske søgning er de ekskluderet herfra. Hertil kommer 3 hits med søgning på skolforskningsinstituttet. Alle hits er oversigter over finansieret skoleforskning. Som det fremgår adresserer rapporterne og afhandlingerne ikke trivsel, men beslægtede begreber. Derfor er de ikke en del af datasættet og behandles derfor ikke yderligere i næste afsnit.
4.2 Trivsel i en svensk kontekst
I analysen af det svenske datasæt er det tydeligt, at børn og ungeperspektivet spiller en betydelig rolle.
Som det kan ses i figur 8 herunder, har halvdelen af alle publikationer børn og unge som hovedaktør. Disse publikationer har især børn i folkeskolen som hovedaktør, men der er også enkelte med fokus på
asylområdet og på voksne som kigger tilbage på deres ungdomsår og erfaringer fra plejefamilier. I det svenske datasæt er der kun ganske få studier med politikere/policy samt modeller/programmer som hovedaktør. Dette kunne skyldes, at rapporter ikke er en del af de videnskabelige artikler som optræder i Swepub, men at de opsummeres forskellige steder, fx her: https://www.skolverket.se/ , på måder som ikke gør det relevant i denne sammenhæng at forfølge (se ovenfor).
11
Figur 8. Aktørperspektiv, Swepub.
Som i det danske datasæt har ca. 1/3 de fagprofessionelle som hovedaktør. Til forskel fra det danske er det primært lærerne som er aktører, mens pædagogerne er helt fraværende i publikationerne (se figur 9).
Enkelte studier har fokus på hhv. et socialrådgiverperspektiv eller et andet perspektiv (fx
dramapædagogisk), mens et studie af ensomhed har et tværprofessionelt perspektiv (se figur 9).
Figur 9. Artikler fordelt på fagprofessionelt perspektiv, Swepub.
I forlængelse af lærerperspektivet ses også en høj repræsentation af skole i publikationerne fra Swepub (se figur 10). Næsten ¾ af alle publikationer foregår i skoleregi, mens 1/5 del er foregået i plejefamilier, døgninstitutioner eller på asylcentre. Kun ganske få er foregået i dagtilbud eller i hjem.
12
Figur 10. Fordeling på institutionstype, Swepub.
I forhold til tema, er det især studier med fokus på risiko, udsathed og lav trivsel samt teoretiske studier af begrebet trivsel, som gør sig gældende. Samtidig fylder studier med fokus på etnicitet en hel del, herunder studier med fokus på asylcentre og uledsagede flygtningebørn. Trivselsbegrebet bruges således også i svensk sammenhæng til at tematisere bekymringer for børn og unge og til at beskrive og diskutere
arbejdsopgaver for en række fagprofessionelle. Køn og ledelse er tematikker, som optræder med få studier, men som fx ikke er repræsenterede i Forskningsdatabasen.
Figur 11. Tema, Swepub.
13
5. Norge
I en norsk kontekst er der søgt i databasen Oria. Oria er en søgemaskine, hvor der søges i mange forskellige norske fag- og forskningsbiblioteksressourcer. Den trækker derfor fund fra et væld af databaser, herunder flere mindre men relevante databaser (fx Idunn og Nordart). En søgning i Oria dækker således
forskningsfelterne bredt (www.oria.no).
5.1 Søgning i Oria på norsk
Bredden i databasen betyder dog også, at søgestrengen giver mange hits, hele 6495 publikationer med søgestrengen:
Barn* AND (velferd* OR trivs* OR velvære) AND (barnehage* OR skole* OR barneskole* OR hjem* OR familie*)
For at begrænse antallet af hits, har vi forsøgt forskellige afgrænsningsmuligheder. I Oria er publikationerne ikke kategoriseret i forhold til forskningsfelt eller figurerer med et abstrakt. Det har derfor ikke været muligt at afgrænse mængden af publikationer med udgangspunkt i disse to kategorier. Til gengæld er der mulighed for at screene på fulltext. Vel vidende at screening på fulltext kan sortere relevant materiale fra, har vi valgt udelukkende at inkludere hits, hvor publikationen foreligger i fulltext og dermed er tilgængelig for den videre bearbejdning. Vores søgning i Oria baserer sig således på nedenstående tre søgninger (pga.
databasens begrænsning på søgeord), hvor alle publikationer er fulltext. Endvidere har vi afgrænset søgning ved kun at medtage publikationer som er enten peer review tidsskriftsartikler, doktorafhandlinger, Nova Rapporter eller Nova Notater. NOVA er en forkortelse for Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring som også har navnet Velferdsforsningsinstituttet. Vi vurderer at rapporter fra NOVA er
sammenlignelige med SFI/VIVEs rapporter og de er derfor inkluderede i denne undersøgelse. Samlet har vi vurderet, at disse fire afgrænsninger i Oria på bedst mulig vis gav os publikationer nogenlunde svarende til publikationer fra særligt Forskningsdatabasen og til dels i Swepub.
Søgning Søgeord Institutionstype Hits
1 Barn* AND
(velferd* OR trivs*
OR velvære)
AND barnehage* 27
2 AND skole* OR barneskole* 21
3 AND hjem* OR familie* 37
Søgning i Oria gav således 85 hits5, hvorfra de 34 er sorteret fra pga. dublering eller pga. manglende fokus i forhold til vores forskningsspørgsmål. De resterende 51 hits er herefter sorteret i hovedkategorier og underkategorier.
5 Ved søgning hhv. d. 19.2.20 og 6.5.20.
14
Figur 12. Oversigt over søgning i Oria.
5.2 Trivsel i en norsk kontekst
I det norske datasæt er fylder hhv. politikere/policy og børne- og ungeperspektiver ca. ¼ hver, mens forældreperspektivet indgår med lidt færre publikationer (se figur 13). Lidt under 1/3 af alle publikationer har et fagprofessionelt perspektiv, som hovedsageligt domineres af pædagoger og socialrådgivere (se figur 14).
Figur 13. Aktørperspektiv, Oria.
15
Figur 14. Artikler fordelt på fagprofessionelt perspektiv, Oria.
Denne fordeling i fagprofessionelt perspektiv er også reflekteret i institutionstype. Som figur 15 viser, så er der i norsk sammenhæng flere artikler med fokus på dagtilbud og hjem end skole. Ydermere ses et større fokus på det tværinstitutionelle, hvor flere artikler handler om samarbejde vedr. bekymringer og
omsorgssvigt og i forbindelse med familierådslagning.
Figur 15. Fordeling på institutionstype, Oria.
16 Fokus på risiko, udsathed og lav trivsel er således også kendetegnet rent tematisk. 1/3 af alle hits
beskæftiger sig med trivsel fra dette perspektiv, mens de øvrige tematikker fordeler sig jævnt - dog er der en del studier, som beskæftiger sig med hhv. etnicitet og professionsudvikling.
Figur 16. Tema, Oria.
6. Samlet konklusion og perspektivering
Hvordan der skal konkluderes afhænger af hvordan det videre arbejde med review former sig. Denne tekst kan afsluttes her eller indgå i et videre review.
Mulige veje:
Denne del af reviewet præsenteres og der konkluderes på baggrund af ovenstående fund.
Hvilken slags journals kommer teksterne fra? Er der nogle som dominerer? Hvilke metoder er brugt?
Refleksioner over reviewets muligheder og begrænsninger. Perspektiveret ved https://rauli.cbs.dk/index.php/revy/article/view/56596
Udfolde og konkludere på trivselsbegrebets kompleksitet (som skitseret ved mundtlige oplæg).
En historisk overblik over trivselsbegrebets udvikling (1995-2019).
Læsning af tekster i fulltext.
Tilkobling af de engelske tekster
Identifikation af videnshuller generelt og i forhold til programmet.
Interviews?
Mm.
6 Se også Andersen, Lotte Thyrring & Bay, Gina (2019) Overblik og fuldstændighed –en saga blot? Eller to cases om nordiske nationalbibliografier: bibliotek.dk og Oria.no. REVY 1. Vinter.
17
Referencer
Weare, K. (2004). What is emotional literacy and why is it so important to schools? In Developing the Emotionally Literate School. London: Paul Chapman Publishing pp 1 – 17.
