Nye værdier og strategier i det børnekulturelle arbejde

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Nye værdier og strategier i det børnekulturelle arbejde

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

2/2001 30. januar

ÅRSLEV OG DET UDVIDEDE BIBLIOTEKSBEGREB BIBLIOTEKSPULSEN PÅ FINLAND, NORGE OG SVERIGE

(3)

Bibliotekspressen 2/2001

34

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 17 70 · Fax 38 88 31 01 E-mail: bpr@bf.dk

Internet: http://www.bf.dk/bpr Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Per Nyeng (ansvarshavende redaktør) og Hanne Folmer Schade Abonnement og annoncer:

Ilse Christiansen

Bladudvalg: Simone Schipp von Branitz, Bettina Graabech, Martin Lundsgaard-Leth, Julie Sanders, Anne Tvedesøe og

Christian Wahlstrøm Larsen ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening Årsabonnement: 370 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1. halvår 2000 – iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.434

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF's medlemsafdeling, af abonnenter i øvrigt til redaktionen (Ilse Chri- stiansen). Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01

E-mail: bf@bf.dk · Internet: http://www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 10-15.

Sekretariatschef: Johnny Roj-Larsen BF’s hovedbestyrelse

Formand: Jakob Winding (JW), Tlf. A: 38 88 22 33, P: 38 79 80 17, E-mail: jw@bf.dk

Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth (MKS), Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38, E-mail:mksloth@post.tele.dk Øvrige hovedbestyrelse:

Elin Bjerregård (EBJ), Viborg Centralbibliotek.

Tlf. A: 87 25 31 32, P: 86 63 82 87

E-mail: elin.Bjerregaard@viborgkommune.dk Pernille Drost (PD), Tlf. 38 86 59 04 E-mail: nille_anders@mobilixnet.dk Agnete Hjorth, (AH),

Århus Kommunes Biblioteker.

Tlf. A: 87 30 45 35, P: 86 24 39 32 E-mail: ahj@aakb.bib.dk

Søren Kløjgaard (SK), Århus Kommunes Biblioteker.

Tlf. A: 86 75 20 66, P: 86 15 13 98 E-mail: soeren.kloejgaard@post.tele.dk Jens Ludvigsen (JL),

Sociologisk Bibliotek/Københavns Universitet.

Tlf. A: 35 32 32 70, P: 33 22 14 62 E-mail: jens.Ludvigsen@sociology.ku.dk Bente Stonor Nielsen (BST),

Stubbekøbing Bibliotek.

Tlf. A: 54 44 15 29, P: 55 77 66 87 E-mail: itbibsn@stubbekoebingkom.dk Lis Nielsen (LN), Det Kongelige Bibliotek.

Tlf. A: 33 47 44 57, P: 36 17 52 02 E-mail: lin@kb.dk

Anne Tvedesøe (AT), Silkeborg Bibliotek.

Tlf. A: 87 22 19 00, P: 86 87 02 62, E-mail: annetv@silkeborg.bib.dk Birgit Vesth (BV), HvidovreBibliotekerne Tlf. A: 36 39 20 00. P: 56 16 80 60, E-mail: bve@hvidovre.dk

34 BF og 24 timers-samfundet

Nutidens og fremtidens samfund skruer ikke ned for blusset blot fordi klokken har passeret 20. Forskellen mellem nat og dag udjævnes – vi skal kunne gøre alt, overalt, hele tiden.

Indenfor de seneste 10 år er flere og flere tilbud af såvel privat som of- fentlig karakter blevet tilgængelige døgnet rundt. Også for bibliotekerne mærkes dette krav om øget tilgængelighed. Søndagsåbent har været der i mange år og nyeste skud på stammen er Biblioteksvagten – informati- on om ikke døgnet rundt så dog på tidspunkter som for blot år tilbage ville have været helt utænkelige i en bibliotekssammenhæng.

BF bakker op bag denne udvikling. Vi har gennem BF’s udviklingspulje konkret støttet uddannelsesaktiviteter i forbindelse med udviklingen af Biblioteksvagten, og vi arbejder løbende på at sikre et tilgængeligt, flek- sibelt og serviceorienteret bibliotekstilbud til borgerne. Og behovet for serviceydelser uden for »normal«

åbningstid er tilstede. Danske Bank har taget konsekvensen og har indført personlig service 24 timer i døgnet og selv nytårsaf- ten var der omkring 1.000 men- nesker der benyttede sig af dette

tilbud. Jubii har lige så mange besøg på hjemmesiden søndag nat mel- lem midnat og 01 som søndag midt på dagen. Nutidens borgere har travlt og har mange forpligtelser og det er derfor rart at kunne klare sit bank- eller biblioteksbesøg når man selv føler at der er tid – og det kan godt være kl. 23.00.

Men selvfølgelig skal bibliotekarer, der nu arbejder på Biblioteksvagten, eller bibliotekarer der i fremtiden kommer til at arbejde på skæve tids- punkter af døgnet, kompenseres for dette arbejde. Der skal være kom- pensation af såvel løn- som tidsmæssig art og de arbejdsvilkår der tilby- des, hvad enten arbejdet udføres fra biblioteket, fra hjemmet eller et helt tredje sted, skal være optimale og som minimum modsvare de krav der stilles i overenskomster og aftaler m.v. Vi er fulde af fortrøstning til, at kommuner og biblioteksledere, der ønsker at tilbyde denne service også tilbyder bibliotekarerne sådanne vilkår og skulle der mod forvent- ning opstå slinger i valsen, kan bibliotekarerne regne med BF’s fulde støtte.

For næsten et år siden rettede BF sammen med de øvrige parter i Bibli- oteksparaplyen henvendelse til Forskningsministeriet for at gøre op- mærksom på netop Biblioteksvagten. Anledningen var ministerens for- slag om oprettelse af døgnbemandet borgertelefon til først og fremmest de borgere, der rent it-mæssigt kunne siges at tilhøre et såkaldt B-hold.

Der kom aldrig noget svar fra ministeriet, og i dag har man så i andet regi oprettet borgertelefonen. I stedet havde man kunnet tænke denne service sammen med Biblioteksvagten og havde kunnet arbejde på en udvidelse af åbningstiden her.

I fremtiden vil vi se, at såvel det virtuelle som det fysiske bibliotek vil skulle udvikle sine services og tilpasse sig borgernes og samfundet nye krav og behov. Og behovsundersøgelser er nødvendige for at prioritere og udnytte ressourcerne optimalt – det er jo ikke sikkert, at behovet for biblioteksadgang er lige så stort mellem 23 og 24 som mellem 04 og 05.

Men skal vi kunne løfte Danmark frem til den position som statsmini- steren gerne ser vi får internationalt, så er det nødvendigt med øget an- vendelse af biblioteksressourcerne – også på »skæve« tids-

punkter.

/JW

LEDERKOMMENTAR AF BF‘S HOVEDBESTYRELSE

(4)

Biblioteksvagten igen og igen

■ Jeg mener hverken, at der er grund til at »le eller græde« eller at få hang til

»tragikomiske kommentarer« på grund af Steffen Kronborgs indlæg om biblio- teksvagten i Bibliotekspressen 20/2000 (se Jens Ingemann Larsens, Jannik Mulvads og Doris Birch Friis’ indlæg i nr. 22/2000). Steffen Kronborg er tillids- repræsentant, og indlægget bør læses som en tillidsrepræsentants spørgsmål og overvejelser i forbindelse med et fagligt tiltag, der medfører ændrede ansæt- telsesmæssige vilkår for de deltagende.

Det er netop en tillidsrepræsentants op- gave, at sikre gode og trygge arbejdsvil- kår for sine kolleger. Kollegerne har forventninger til tillidsrepræsentanten og når nye tiltag besluttes, skal tillidsre- præsentanten forhandle vilkårene. Til- lidsrepæsentanten skal også forsøge at bremse eventuelle ildsjæle, der kaster sig over nye spændende faglige tiltag, inden en aftale er forhandlet på plads.

Vel vidende at de måske kan forhindre den bedste aftale.

Steffen Kronborg stiller ikke spørgsmål ved relevansen af Biblioteksvagt-projektet, men han mener, at deltagelse i vagten uden for bibliotekernes sædvanlige åbningstid bør honoreres. Honoreringen

Efterlysning:

Tysklandsarbejdere under besættelsen

■ Det danske Dokumentationscenter mod Historieforfalskning (DmH) øn- sker at lave en vandreudstilling om de 130.000 danske arbejdere, som under 2. verdenskrig blev sendt til Tyskland. En meget stor del af dem ville miste deres understøttelse fra fagforeninger og socialkontorer, hvis de nægtede at tage arbejde der, og de bidrog således ufrivilligt til at frigøre tyske arbejdere til krigstjeneste.

Denne sorte plet i Danmarks nyere historie vil DmH gerne kaste lys på.

Derfor vil centret gerne i kontakt med folk, der enten selv var Tysk- landsarbejdere, eller familiemedlem- mer der kan huske, hvad der skete og eventuelt ligger inde med fotos eller andet materiale, der kan anvendes til udstillingen.

Henvendelse kan ske til DmH’s formand, journalist Leif Larsen, Faur- bjergvej 26, 4300 Holbæk (telefon 59 46 24 27) eller lederen af udstil- lingsprojektet, fotograf Torben Mad- sen, Bregnerødgade 17, 2. th., 2200 København N. (tlf. 35 82 08 75, e-mail: tmas@image.dk).

❑ skal være god, for der er tale om en ar-

bejdstid, der medfører ulemper ud over det sædvanlige for bibliotekarer.

Samtidig mener Steffen Kronborg, at det er nødvendigt at vurdere ressourceforbruget i forbindelse med biblioteksvagten. Vagten må ikke medføre forringet service i bibliotekets åbningstid, den må ikke medføre et uacceptabelt pres på personalet, og den må ikke forringe ar- bejdsmiljøet for den enkelte. Det er ikke tilstrækkeligt, at »bibliotekarer har det sjovt på arbejde,« men der er vist ingen, der mener, at det direkte er en hindring, heller ikke Steffen Kronborg. En udvidet service har imidlertid en pris.

I forbindelse med spørgsmålet om ressourcer til vagten, er det efter min mening en noget forhastet slutning at drage, at udgiften pr. indbygger til biblio- teksdrift – i Søllerød 765 kr. – er direkte sammenlignelig med udgiften til personale. Det er jo muligt, at Søllerød anven- der flere midler på materiale.

Steffen Kronborgs indlæg lægger også op til en udmelding fra BF. Det er korrekt, at tillæg og vilkår i forbindelse med deltagelse i biblioteksvagten aftales lokalt, men den lokale tillidsrepræsentant har behov for anbefalinger og råd fra sin fag- forening, BF. De råd og anbefalinger er lagt ud på TR-Web’en og BF’s hjemmeside efter at hovedbestyrelsen har taget stilling til biblioteksvagten.

Selvfølgelig skal fagforeningen have en holdning til biblioteksvagten både fagligt og ansættelsesmæssigt.

Biblioteksvagten er et rigtigt tiltag, det er oplagt at kunne søge information næ- sten hele døgnet, og hvem er bedre til at løse opgaven end bibliotekarer? Ingen!

Men ligeså selvfølgeligt bør det være, at spørgsmål om service/udvidelse af servi- cen afstedkommer overvejelser omkring ressourceforbruget – ligesom service, der betyder vagter udenfor bibliotekets nor- male arbejdstid, skal følges op af øget honorering.

Øvrige vilkår i forbindelse med ydelse af service skal også være i orden, vi skal være opmærksomme på vores arbejds- miljø. Bibliotekarer er ikke altid gode til at prioritere i forbindelse med nye ar- bejdsopgaver, med al vores faglighed vil vi det hele, både ledelse og medarbejdere. Jeg er helt enig med Steffen Kron- borg, vi er nødt til at prioritere ressourcer, ikke kun i forbindelse med biblioteksvagten men også i forbindelse med andre nye opgaver, både for at kunne levere god service, men også af hensyn til arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljø er også et anliggende for en tillidsrepræsentant.

METTE KJELDSEN SLOTH Næstformand i BF og tillidsrepræsentant ved Frederiksberg Bibliotek

■ Ved besættelsen af de centrale poster i BF var der ingen overraskelser, da hovedbestyrelsen på sit møde d. 19. januar konstituerede sig. Det blev genbesættel- se over hele linjen. Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Bibliotek, genvalgtes til næstformand og til medlem af forret- ningsudvalget, og ligesom tidligere vil også BF’s formand, Jakob Winding, samt Elin Bjerregaard, Viborg Centralbiblio- tek, og Søren Kløjgaard, Århus Kommu- nes Biblioteker, sidde i det fremover.

Til Lønansvarlig genvalgtes Mette Kjeld- sen Sloth, til Faglig ansvarlig Elin Bjer- regaard, til TR-ansvarlig Søren Kløj- gaard, og til at tage sig af beskæftigel- ses- og arbejdspolitikken udpegedes Birgit Vesth.

Til at repræsentere hovedbestyrelsen i bladudvalget for Bibliotekspressen gen- valgtes Anne Tvedesøe, Silkeborg Biblio- tek, for år 2001, og til at sidde i udvalget i 2002 udpegedes Pernille Drost.

Af nybesættelser i forbindelse med forde- lingen af særlige ansvarsområder kan

Fra hovedbestyrelsens konstitution

Gengangere på de centrale poster

bl.a. nævnes, at Pernille Drost i den kommende periode skal tage sig af ud- dannelses- og forskningspolitikken samt BF’s studenterpolitik, mens Jens Ludvig- sen, Sociologisk Bibliotek/Københavns Universitet, fik forbundets efter- og vide- reuddannelsespolitik som indsatsområ- de. Han indstilles ligeledes til at sidde som BF’s repræsentant i Danmarks Bib- lioteksskoles Uddannelsesråd.

På hovedbestyrelsens januarmøde blev der også nedsat en international arbejds- gruppe, og i den kom Jakob Winding, Elin Bjerregaard og Mette Kjeldsen Sloth.

Til forhandlerkorpset (incl. TR-området) valgtes en skønsom blanding af gamle og nye HB-medlemmer, nemlig Mette Kjeld- sen Sloth, Birgit Vesth, Søren Kløjgaard, Jens Ludvigsen, Lis Nielsen, Det Konge- lige Bibliotek, Agnete Hjorth, Århus Kommunes Biblioteker, og Bente Stonor Nielsen, Stubbekøbing Bibliotek.

-pn

(5)

36 Af Per Nyeng

■ Seks landsbykirker rejser sig smukt i landskabet, men de traktørsteder, som burde ligge overfor, er skrumpet ind til nul og nix, og heller ikke antallet af biblioteker er længere i Årslev Kommune, hvad det i mange menneskealdre var. I dag har den midtfynske kommune kun ét folkebibliotek, nemlig biblioteket på Kir- kevej i Sdr. Nærå.

I 1996 faldt biblioteket i Rolfsted i det østlige hjørne af kommunen. Det var et meget velfungerende og nyindrettet bibliotek med muligheder for at byde på bør- neteater og andre arrangementer, og med faguddannet betjening. Beslutningen om at lukke dette bibliotek blev taget mellem 1. og 2. budgetbehandling. Så hvad der måtte være af opposition mod lukningen blev i nogen grad taget på sengen. 400 af beboerne nåede dog med deres under- skrift at protestere.

I 1998 stod biblioteket i Nr. Søby for tur.

Da der i denne forbindelse også var planer om at lukke skolen her, koncentrere- de borgerprotesterne sig hovedsageligt om at forhindre det, og biblioteksnedlæg- gelsen satte kun få gemytter i kog. Det gjorde nedlæggelsen af biblioteket i Nr.

Lyndelse et år senere heller ikke. Da det indgik i fællesbiblioteket med skolen der,

ÅRSLEV OG DET UDVIDEDE

BIBLIOTEKSBEGREB

havde kun få forestillet sig, at også dette bibliotek uigenkaldeligt skulle ryge.

Skønt omtalte nedlæggelser også var øko- nomisk begrundede, så synes ønsket om at have ét stærkt og fuldt moderne folkebibliotek frem for at sprede ressourcerne på fire biblioteker, som aldrig fuldt ud ville kunne stå distancen i et hastigt acce- lererende informationssamfund dog at have været hovedmotivet bag etablerin- gen af en ny og strammere biblioteks- struktur i kommunen. Filiallukningerne fandt da også først sted, da andre muligheder forekom udtømte, og benyttelsen i flere år havde været vigende.

Mens Årslev i de sidste par år af 60’erne havde et selvstændigt biblioteksvæsen med en fuldtidsansat, faguddannet leder, så fandt biblioteksbetjeningen fra 1970 og helt frem til 1983 sted på grundlag af en samarbejdsoverenskomst med Odense Centralbibliotek. Derefter overgik kommunen igen til selv at stå for sit biblio- teksvæsen. Dengang som i dag med Anette Jager Andersen som chef. Udover hende består personalet for nærværende af 3 bibliotekarer og 1 biblioteksassistent.

Den ny struktur

I 1983 og de første mange år frem fandtes der ikke et egentligt hovedbibliotek i kommunen. Godt nok lå administrationen

FOTO: ALEX TRAN

I Bibliotekskommissionens be- tænkning i 1979 blev kommuner- nes forpligtelse til at decentrali- sere deres biblioteksvirksomhed på et fagligt forsvarligt grundlag kraftigt understreget. Men der blev også opfordret til et mellem- kommunalt samarbejde på bibli- oteksområdet. I dag mere end 20 år senere præges biblioteksbille- det ikke ligefrem af decentralise- ring. Alene indenfor de sidste 12 år er ca. 260 filialbiblioteker ble- vet nedlagt. Til gengæld har bor- gerne i udkantsområderne tak- ket være den nye informations- teknologi fået nogle muligheder for at udnytte bibliotekernes til- bud, som de ikke havde tidligere, og det biblioteksmæssige samar- bejde på tværs at amts- og kom- munegrænser og mellem den statslige og kommunale biblio- tekssektor har aldrig været stør- re.

Det er Årslev Bibliotek på Fyn et lysende eksempel på. I sidste halvdel af 90‘erne blev kommu- nens tre filialbiblioteker nedlagt.

I dag har kommunen således kun et bibliotek i midterbyen Sdr.

Nærå. Både i teknologisk hense- ende og når det gælder medietil- bud til kommunens 7.000 indbyg- gere placerer det sig flot i for- hold til den nye bibliotekslovs ånd og bogstav. Og også m.h.t.

samarbejde med andre bibliote- ker er Årslev Bibliotek godt med.

Så stævner Årslev Bibliotek mod fremtids forjættede mål: Anette Jager Andersen, bibliotekschef (forrest), Birgitte Jørgensen, ledende børnebibliotekar, og Morten Nielsen, førstestyrmand på det teknologiske område.

(6)

på biblioteket i Sdr. Nærå, men fra politisk hold blev det dekreteret, at de fire biblioteker i kommunen skulle være lige- værdige.

Intentionerne om ikke at forfordele nogle af borgerne i forhold til andre viste sig dog i praksis mere og mere uholdbare.

Ligeværdigheden betød, at adskillige titler måtte anskaffes firdobbelt, mens mange andre, også oplagte titler, overhovedet ikke blev indkøbt. Lånetrækket på centralbiblioteket i Odense blev derfor uma- nerligt højt, og med de meget begrænsede personaleressourcer var det også svært at holde samtlige fire biblioteker åbent på de bedste tidspunkter. Altså nogenlunde samtidigt. Dertil kom så de store krav til edb- og IT-udstyr, som det med fire biblioteker var næsten umuligt at opfylde. Selv de mest lidenskabelige tilhængere blandt politikerne af en decentral biblioteks- struktur faldt da også efterhånden til patten, og beslutningen om at koncentrere indsatsen til udviklingen af folkebiblioteket i Sdr. Nærå har der været bred op- bakning bag.

Til gengæld er denne entydige satsning i vid udstrækning lykkedes. Meget fordi der på biblioteket har været en kampbe- redt, kompetent og seriøst engageret medarbejderstab; samt et frodigt samar- bejdsmiljø, hvor man ikke nidkært vogter på hinanden, men tværtimod er indstillet på både at spille sammen og føle et med- ansvar for den samlede indsats. Og samtidig at give hinanden den frihed i udfoldelserne – internt i huset såvel som på udebane – der må til, hvis kreativiteten skal blomstre, som den gør på Årslev Bib- liotek.

Men helt afgørende for udviklingen har også været, at politikerne har været lyd- høre i forhold til signalerne fra biblioteks- lederen og de ansatte. Biblioteket betrag-

tes som en betydningsfuld del af den kommunale kulturpolitik. Som et offentligt rum, hvor mangfoldigheden er garan- teret, og hvor den enkelte borger ikke altid er den samme, når vedkommende forlader biblioteket, som da han eller hun gik ind. Biblioteket skal gøre en forskel, mener både de ansatte og politikerne i Årslev. Her skal man kunne finde, det man er ude efter af information og viden, men også uforvaret støde ind i og måske blive optaget af noget, man ikke oprinde- lig søgte.

Bibliotekspolitisk vision

I den vision for det biblioteksmæssige beredskab i Årslev, som kommunalbesty- relsen enstemmigt vedtog i juni 1999, understreges det værdigrundlag, som biblioteksideen bygger på, og bibliotekets

»samfundsforpligtelse som informations- og kulturport til omverdenen« da også kraftigt. Ligesom der mere håndfast slås til lyd for udviklingen af biblioteket til en kulturel markedsplads, »hvor der er plads til alle medier, de nødvendige pc’er med internetopkoblinger og til kultur med foredrag og koncerter og lignende.«

»Men først og fremmest skal der være plads til brugerne,« hedder det i den bibli- otekspolitiske vision for Årslev Kommu- ne. »Det skal være det sted, hvor der er adgang til megen erfaring, og hvor den enkelte bruger kan tilegne sig denne.« At biblioteket bliver det afhænger for en stor del af bibliotekets personale, og i visionen placeres den nye bibliotekarrolle da også centralt:

»Fra at være neutral formidler og medie- ekspedient skal bibliotekaren være den, der sorterer i den store mængde elektro- nisk information.

Bibliotekaren skal optræde i konsulent- rollen og være ekspert i viden om adgang

til databaser, fungere som kulturel konsulent og sikre kulturel viden.

Bibliotekaren skal opbygge netværker uden for kommunen og slå bro mellem det professionelle kulturliv og de lokale tiltag.

Bibliotekaren skal gøre biblioteket til et ressourcecenter for kultur- og vidensfor- midling og for borgernes sociale liv.«

Indirekte ligger der således også i Biblio- teksvisionen en anerkendelse på politisk hold af, at bibliotekarernes efteruddannel- sesbehov skal tilgodeses. Sådan fortolker Anette Jager Andersen i hvert fald visionen. Uden at dette håndslag fra politikerne dog endnu har ført til den helt store udvidelse af efteruddannelseskontoen.

For et bibliotek i en kommune med bare 7.000 indbyggere og et samlet årligt budget på knap 3,4 mio. kr. er Biblioteksvisi- onen noget af en mundfuld, og det er na- turligvis ikke muligt til hver en tid at spille lige kraftigt og talentfuldt på alle tangenter. Men biblioteket i Årslev er nået imponerende langt og med sit eksempel viser det, at det også i mindre landkommuner er muligt at opretholde og udvikle et biblioteksvæsen af kvalitet og stor spændvidde.

Drømmen om et nyt bibliotek

Vi lægger vægt på, at tingene ikke ser for fine ud. Vi vil gerne overfor borgerne sig- nalere, at tingene skal bruges og slides, siger bibliotekets leder, Anette Jager An- dersen, da hun undervejs i rundvisningen når frem til et rum, der er ved at blive indrettet til ungdomsgruppen blandt brugerne. Med sine rødlilla vægge og sit monstrum af et stribet stolearrangement i sort-hvidt placeret midt i rummet bliver det dog næppe skønånderne blandt kommunens unge, som flokkes her. Heller ikke i det øvrige bibliotek synes hensyn Biblioteket i Årslev har en ugentlig åbningstid på 32 timer. Det årlige udlån ligger på knap 10 enheder, og biblioteksudgift pr. indbygger på ca.

400 kr. årligt (brutto).

FOTO: ALEX TRAN

FOTO: PER NYENG

(7)

38

til hyperæstetiske finesser at have været udslaggivende for indretningen. Ikke blot af nød. Sikkert også af lyst. Møblementet er præget af mange stilarter og farvesæt- ningen i udlånsfaciliteterne er ganske dristig. Generelt virker biblioteket meget pakket. Der lægges stor vægt på at ekspo- nere materialet fantasifuldt og pågående, og at skabe attraktive siddehjørner for publikum. Biblioteket er så afgjort præ- get af trivsel og liv. Men en lydefri skøn- hedsåbenbaring er det ikke, og det kniber meget med pladsen. Også selv om biblioteket i begyndelsen af 90’erne fik sit ud- lånsareal fordoblet i forbindelse med ned- læggelsen af Sdr. Nærås forsamlingshus.

Voksenudlånet udfolder sig således i en tidligere gymnastiksal.

Allerede for fem år siden erklærede civil- økonom Hans Pedersen da også på et kommunalbestyrelsesmøde, at det var en konservativ målsætning, at der i år 2001 blev indviet et nyt hovedbibliotek i Årslev.

»Og det skal være et bibliotek, der kan tilbyde det hele,« fremholdt den konservative politiker.

Mens kommunen er i fuldt sving med at opfylde det sidste og i den henseende ikke står tilbage for ret mange danske folke- biblioteker, så er der endnu ikke fastsat en tidsplan for bygningen af et nyt bibliotek. Af interviewet med borgmester Hans Jørgensen, i Bibliotekspressen, 22/2000 fremgår dog, at »et nyt bibliotek med plads til borgeraktiviteter og bedre rammer for udfoldelserne« så afgjort er noget, der står højt på hans og de øvrige politi- keres ønskelisten. Så mon ikke der i næ- ste valgperiode også i denne sag kommer fart over feltet.

På bekostning af bogen

Med den politiske vedtagelse af Biblio- teksvisionen i 1999 blev Årslev Bibliotek sat i front, og allerede i dag er det udvidede biblioteksbegreb en højst påtagelig realitet på disse breddegrader.

På musikområdet har biblioteket en velfungerende samarbejdsaftale med Odense Centralbibliotek, som vælger og indkøber hovedparten af de cd’ere Årslev Bibliotek tilbyder sine brugere. Aftalen indebærer tillige, at borgerne fra Årslev kan låne direkte på Musikbiblioteket i Odense. »Vi kunne dog godt behøve noget mere børne- musik, og gælder det den mest avancere- de ungdomsmusik så kniber det også.

Denne musik kender medarbejderne i Årslev ikke nok til, og at dømme efter musikvalget i Odense så gør de musikan- svarlige her det heller ikke. I det store og hele er musikvirksomheden dog fuldt ud- bygget,« konstaterer Anette Jager Ander- sen.

Der er lidt efterslæb på videoområdet, men det regner biblioteket med at dække ind i løbet af i år. Også cd-rom kan biblioteket godt bruge flere penge til. Men i hovedtræk er biblioteket også godt med her.

Til historien hører imidlertid, at den hid- til gennemførte oprustning på medieom-

rådet ikke er sket i kraft af flere bevillinger. »Faktisk så har biblioteksbudgetter- ne stået nogenlunde stille i kroner og ører de sidste 4–5 år. Indkøbet af musik og nye medier har kunnet finde sted takket være de tre filialnedlæggelser og de ressourcer der i denne forbindelse blev frigjort. Men i vid udstrækning også på bekostning af bogindkøbet.«

Begrænset egenindtjening

For den del af det biblioteksmæssige beredskab, der handler om egenindtjeningen, kniber det dog med at leve op til kulturministerens rosenrøde meldinger i forbindelse med den nye bibliotekslov.

Overalt i landet skal egenindtjeningen øges betragteligt. Men på linje med så mange andre små og mindre folkebiblio- teker, har man også i Årslev svært ved at se nogle indtjeningsmuligheder, som virkelig flasker sig. Bortset fra bøderne, som også her har fået et kraftigt dyt opad.

»Uanset hvad vi personligt mener om ministerens udmelding på det punkt, så er det åbenbart noget der er oppe i tiden, og som vi må tage alvorligt,« siger Anette Jager Andersen. »Vi er da også både parat til at bearbejde egne holdninger og handle ud fra hvad der er af muligheder. Men de er unægteligt få. Vi kan tilbyde annonce- plads på bordene, opstille reklamesøjler på gårdspladsen og få coca-cola-koncernen til at sponsere et par automater. Eller hvad ved jeg. Her kommer jo masser af mennesker, og ideer skorter det ikke på. Men vi må jo også fastholde, at vi er en kulturel virksomhed. Ikke en kommerciel. Og det skal da fremgå af det image, vi har i lokalsamfundet. Så alene derfor er der grænser for kreativiteten i indtjeningen.

Vi kan gennemføre årsprogrammer for andre mindre kommuner med børnetea- ter og lignende. Men reelt bliver der næp- pe så meget at tjene på det. Så kan vi tilbyde undervisning i IT- og edb-anvendelse. Vi har medarbejdere, som er fuldt kvalificerede til det. Men Rådhusets edb- afdeling har i årevis kørt kurser for alle kommunens ansatte, og pensionisterne

har deres egen datastue. Kommunen har også fuldt udbyggede skoler med Inter- netopkobling. I forvejen pågår der så- ledes meget undervisning på det felt.

Tilbage er så for biblioteket at bevæge sig ud på det brede marked, men det har vi slet ikke personaleressourcer til. Og hvad vigtigere er: der er for biblioteket langt mere presserende opgaver at give sig i kast med.«

Bloktilskudsudvidelse snuppet i første omgang

På biblioteket har der været en stærk forventning om at få andel i den udvidelse af det statslige bloktilskud til kommunen, som udløses som konsekvens af den nye bibliotekslov. Ifølge de beregninger kommunens Plan- og økonomiafdeling har foretaget, beløber det sig til en udvidelse på 30.000 kr. i år 2000, knap 62.000 i 2001, ca. 77.000 i 2002 og godt 123.000 i 2003.

At biblioteket i 2000 fik en tillægsbevil- ling på 30.000 kr. til implementering af den nye lovgivning på området, og at ud- videlserne af bloktilskuddet for 2001 til 2003/2004 skulle indgå i budgetbehand- lingen for 2001, var da også, hvad et flertal i Kultur- og Socialudvalget allerede i august sidste år indstillede.

På et efterfølgende kommunalbestyrelses- udvalgsmøde argumenterede den social- demokratiske gruppeudvalgsformand, virksomhedskonsulent Egon Schlosser, for merbevillingen til biblioteket med, at dets budget siden 1996 og frem til i dag i kroner og øre var blevet reduceret med 18.000 kr. (nedskæringerne har dog været noget større, oplyser bibliotekets leder).

Et flertal på 11 medlemmer, heriblandt borgmesteren, underkendte dog oven- nævnte indstilling. Kun 6 medlemmer stemte for indstillingen, nemlig fire so- cialdemokrater samt Hans Pedersen fra De konservative og kultur- og socialud- valgsformanden, værkmester Hans Bie- ring fra SF.

På mødet fremstillede Venstres ordfører, civiløkonom Henrik Jeppesen, ovenikøbet kommunens økonomi som så beklemt, at der ikke ville blive råd til at give dagple- jen nogle barnevogne, hvis biblioteket fik sine 30.000 kr.

En anden politiker, koordinator Egon Hansen fra Borgerlisten, kunne dog godt se, at det ikke var det store beløb, det her handlede om. Men, som han ifølge refera- tet i Fyens Stiftstidende fremholdt: »Jeg er ikke tilhænger af tillægsbevillinger midt i en budgetperiode.«

At samme politiker skulle være imod bok- tilskudsudvidelser til kommunen midt i budgetperioden, forlød der ikke noget om.

Men på biblioteket har medarbejderne langt fra opgivet håbet om i 2001 helt eller delvist at få tildelt bloktilskudsudvi- delsen, så hullet i bogbestanden kan dæk- kes. Og der er i Årslev taget politisk beslutning om, at det i løbet af i år skal drøftes, hvordan der kan sættes mere handling bag Biblioteksvisionen.

Her skal Årslevs ungdom kunne slå gækken løs.

(8)

heder peget på samarbejde på tværs af kommunegrænserne og fællesløsninger og samarbejdsprojekter med bl.a. centralbib- liotekerne. Også hvad det angår placerer Årslev Bibliotek sig allerede stærkt på bibliotekskortet, og det betragter helt klart fællesløsninger som nødvendige, hvis biblioteket skal opretholde sin selv- stændige status.

»Da jeg i midten af 80’erne blev spurgt, hvor længe vi mon i Årslev kunne eller ville opretholde et selvstændigt biblio- teksvæsen, sagde jeg 10 år, og det har jo heldigvis ikke holdt,« siger Anette Jager Andersen. »Men det skyldes da også, at vi har været meget interesseret i at lægge opgaver ud og koncentrere os om det cen- trale: formidlingen, og at vi enten allere- de har et udstrakt samarbejde med centralbiblioteket i Odense og andre fynske biblioteker på flere områder eller er på vej til at få det på nye. Det gælder f.eks.

på musikområdet og m.h.t. lydbøger, hvor 21 fynske biblioteker er gået sammen.

Eller på teknologifeltet og kompetenceud- viklings- og efteruddannelsesområdet.

Fastholder og uddyber vi samarbejdet med centralbiblioteket og andre biblioteker fantasifuldt og offensivt, tror jeg, vi vil kunne opretholde et selvstændigt bibliotek så længe man i Årslev vil have en kommunal kultur.«

Om specielt centralbiblioteket i Odense, siger Anette Jager Andersen: »Tidligere optrådte centralbiblioteket jo nærmest alfaderligt i forhold til et mindre bibliotek som vores. Da jeg startede som biblioteks- leder i Ærøskøbing var der medarbejdere fra centralbiblioteket ude og hjælpe med at kassere. Det tog sig af os, og det behø- ver det jo ikke mere. Det er os, der har begreb om, hvordan man kan få en biblio- tekspolitik i Årslev udmøntet i praksis.

Ikke medarbejderne på biblioteket i den store by. Centralbiblioteket i Odense har efter bedste evne kæmpet for at få løst en lang række problemer, men det har haft svært ved at hente deciderede successer hjem og at skabe en begejstring for de lancerede projekter på amtsplan. På det sidste har det dog rejst sig ganske stærkt og overbevisende på edb-området. Her har indsatsen virkelig været en succes.«

På Arslev Bibliotek står efteruddannelse i stadig højere kurs. Ikke bare for bibliotekarerne. Biblioteksassistent Elsebeth Bjerregaard har netop gennemført kom- munomuddannelsen. Som væsentlige indsatsområder for centralbiblioteket nævner Anette Jager Andersen da også efteruddannelses- og kompetenceudvik- ling. I anden runde af det fynske kompe- tenceudviklingsprojektet var hun selv tovholder. Centralbibliotekets kartakter af samlingspunkt, dets overbygnings- funktion, koordineringen af efteruddan- nelsesaktiviteter, varetagelsen af licens- forhandlinger, informationsvirksomhe- den på EU-området, og – ikke mindst – den specialistviden, der kan være på et stort sted som centralbiblioteket i Oden- se, er ligeledes noget Anette Jager værd-

Uvejrsskyer

I interviewet i Bibliotekspressen, 22/2000 beklager borgmester Hans Jørgensen meget kraftigt, at der med den nye bibliotekslov er åbnet for mellemkommunal udligning. Det er et brud på et gammelt og godt, knæsat princip, og en begræns- ning af den kulturelle frihed, der med denne nye passus i loven lægges op til, mener Årslevs borgmester. Og godt nok har stadsbibliotekar Søren Egelund, Odense Centralbibliotek, bedyret, at han ikke har planer om at udsende regninger.

Men derfor kan det politiske niveau jo gøre det til et krav. Så borgmesterens frygt deler også Anette Jager Andersen.

Hvad der da også i tallene synes fuldt belæg for.

Skal en långivende kommune – sådan som reglerne åbner op for – kunne opkræve et beløb på 10 kr. for hvert lån til vores borgere, der overstiger 7% af Årslev Biblio- teks samlede udlån – eller 10% når lånene har fundet sted på centralbiblioteket – så risikerer Årslev at skulle betale en regning til centralbiblioteket i Odense på 178.000 kr. Det har Anette Jager Andersen regnet ud, og at det er så mange penge, det drejer sig om, kom som noget af et chok for flere af vores politikere, fortæller hun. Årslevs bibliotekschef skønner også, at lånene fra de mange uddannelsessøgende, som bor i hendes kommune, men som i hovedtræk benytter centralbiblioteket, indgår langt mere i centralbibliotekets overbygningsfor- pligtelse, end det i loven anførte bereg- ningsgrundlag dikterer.

»Der er på landsplan et alt for stort svælg mellem gode og dårlige biblioteker, og det bør der sættes ind på at fjerne. Men man har ikke i Årslev udsultet sit bibliotek eller gennet sine borgere til biblioteker i andre kommunen. Derfor vil en straffe- ekspedition af en sådan størrelsesorden være dybt uretfærdig og følgevirkninger- ne kan blive katastrofale.«

Relationerne til centralbiblioteket

Som en måde at undgå en mellemkommunal udligning har både ministeriet og Biblioteksstyrelsen ved adskillige lejlig-

sætter højt og gerne ser udviklet yderli- gere.

»Men drejer det sig om tjenesteydelser, der skal betales, så handler vi der, hvor det er bedst og billigst. I denne forbindelse har centralbiblioteket ingen forrang,«

fastslår hun.

Frigørelse af personaleressourcer

Anette Jager Andersen ser gerne flere af bibliotekets rutineopgaver lagt ud af biblioteket. Fra klargøring af materialer til hele regnskabsdelen. »Jeg synes heller ikke, vi skal fortabe os i materialevalget, og ville godt selv kunne acceptere, at centralbiblioteket stod for indkøbet til grund- samlingen, hvis ellers biblioteket selv havde en pulje til supplerende indkøb tilpasset kulturen i lokalsamfundet. Fø- lelsesmæssigt er det nok noget mine kolleger her på stedet vil reagere imod, men i praksis kan de sikkert godt se det for- nuftige i en sådan ordning. Det var jo anderledes i gamle dage, hvor vi ikke havde de elektroniske søgemuligheder og databaser vi har i dag, og hvor det derfor var vigtigt at vi næsten havde stået med hver bog i hånden og bed mærke i, hvad vi ikke havde anskaffet. Sådan er det ikke længere. Nu kan man komme utroligt langt ved hjælp af emneord og databaser, og det har vi egentlig ikke taget konsekvensen af.

Politikerne vil ikke ansætte flere bibliotekarer, men de ser gerne at biblioteket og dermed også kommunen profilerer sig med udadvendte aktiviteter, som borgerne kan få fornøjelse og gavn af. Lad os derfor bruge flere kræfter og mere talent på det og samtidig over for politikerne komme med nogle bud på, hvordan andre opgaver kan decimeres eller qua samar- bejdsaftaler klares uden for huset.«

»Vi må da forsøge at holde fast på den arbejdsstyrke, vi har i bibliotekerne, men vi må også hele tiden se kritisk på, hvad der kommer ud af indsatsen, og hvordan de enkelte opgaver vægtes i forhold til det egentlige: at sikre den bedst mulige betjening af vore brugere og at udvide kon- taktfladen til borgerne i lokalsamfundet,«

konkluderer Anette Jager Andersen. ❑

FOTO: ALEX TRAN

(9)

40

■ På IT- og edb-området i øvrigt er År- slev Biblioteket kommet langt. Det er dog ikke bare bibliotekets fortjeneste, under- streger Morten Nielsen, bibliotekar med IT- og edb-anvendelse som arbejdsområde og hovedansvarlig for Årslev Biblioteks meget veldrejede og flittigt benyttede hjemmeside, som han har designet fra bunden af (www.aarbib@aarslev.dk). »Der er givet nogle gode bevillinger til områ- det, og politikerne har været meget indstillet på, at vi i kommunen fik den nyeste teknologi og ikke sakkede bagud. Der- for fylder folkebiblioteket meget i kommunens IT-plan. Det er sammen med kommunens fire skolebiblioteker bundet op på rådhusets server, og vi har et glim- rende samarbejde med IKT-afdelingen på rådhuset.«

Ifølge Morten Nielsen har utroligt mange af kommunens borgere en e-mailadresse og adgang til Internet, og allerede i dag har ganske mange glæde af, at der til bibliotekets låneinddatering er knyttet en funktion, så biblioteket via e-mail kan hjemkalde bøger og give meddelelse om reserveringer m.v. Ligesom lånerne hjem- mefra kan foretage fornyelser og reserve- re materiale. »Udover at vi når hurtigere frem med meddelelser til lånerne ad den vej, er det jo også langt billigere for os end sædvanlig brevpost. I dag er der flere biblioteker på Fyn, der tilbyder denne service, men Årslev Bibliotek var formentlig det første,« mener Morten Niel- sen.

FYNBIB-samarbejdet omkring den fæl- les database ODA, som centralbiblioteket i Odense er primus motor i, har allerede tilslutning fra 10–11 fynske kommuner, og inden for et årstid kommer antallet formentlig op på 15 ud af af godt 30 fynske kommuner. Et af de nytilkomne biblioteker bliver Årslevs. Fra Bibliotekssty- relsens udviklingspulje har biblioteket

netop fået tilsagn om en støtte på 100.000 kr. til denne tilslutning.

Den server, biblioteket så skal benytte, står på centralbiblioteket og der er sat et webinterface op til databasen, hvor mate- rialerne i de deltagende fynske biblioteker registreres. Som låner kan man så foretage bestillinger direkte og få det leveret på sit lokalbibliotek. Eller på det bibliotek, der ligger nærmest ens arbejds- plads.

»FYNBIB-samarbejdet har alle de funkti- oner, som bibliotek.dk gerne skal have i løbet af et par år. Helt ligesom det vestjyske forbillede, RINGBIB-basen, som jo overhaler bibliotek.dk med flere heste- længder. Endnu er bibliotek.dk jo ikke så meget andet end et opsamlingssted for bestillingsønsker, som det lokale bibliotek så skal arbejde videre med,« siger Morten Nielsen.

»For vores lånere vil en tilslutning til FYNBIB betyde, at de får adgang til en materialebestand på 500.000 titler, mens de, hvis de søger i vores egen base, kun kan søge på 30.000 titler.«

Men der er også andre fordele. I takt med at de deltagende biblioteker åbner for interurbanlån af de elektroniske medier, vil bibliotekets lånere også kunne trække på dem. En konsekvens af FYNBIB-samarbejdet bliver ligeledes, at de medieres- sourcer, som centralbiblioteket via licens- aftaler har fået adgang til, kan indgå i basen som en webressource for de deltagende biblioteker.

En forudsætning for at lånerne kan få fuldt udbytte af FYNBIB-samarbejdet er, at der i amtet er en velfungerende kør- selsordning, og det er der. To gange ugentligt får de enkelte biblioteker bragt det bestilte materiale ud.

På linje med de fleste andre fynske fol- kebiblioteker, så har Årslev Bibliotek DDElibra-systemet, og en mulighed som

også har været inde i billedet er en drifts- løsning, hvor serveren står i eHuset, for- tæller Morten Nielsen. »Men så vil vores lånere jo stadigvæk kun have adgang til vores egne materialer, og – hvad der na- turligvis også spiller ind – en driftsløs- ning med centralbiblioteket i Odense vil være langt billigere.«

Der er dog endnu ikke taget en politisk beslutning om et sådant samarbejde. Men alt tyder på, at Årslev Bibliotek tilslutter sig FYNBIB-samarbejdet i løbet af som- meren 2001.

I praksis vil det næppe volde større problemer at flytte bibliotekets data over på serveren på centralbiblioteket. Bl.a. fordi de deltagende biblioteker har det samme system, og at det ifølge Morten Nielsen er yderst stabilt og rummer de moduler og selvbetjeningsfunktioner, som er ønskeli- ge i forhold til brugerne. Han sidder selv i bestyrelsen for eHusets (DDE’s) bruger- gruppe. »Vi skal selvfølgelig foretage nogle rettelser og sætte nye poster ind i fæl- lesbasen. Men det er på andre områder vi i den nærmeste fremtid må bruge flere kræfter. F.eks. i forbindelse med bruger- undervisning og udvikling og opdatering af vores hjemmeside,« siger han.

Det Morten Nielsen tror vil forandre bib- lioteksarbejdet markant i de næste 5–6 år, bliver dog ikke kun FYNBIB-samarbejdet, men også digitaliseringen af flere og flere informationskilder og fremkom- sten af stadig flere netbaserede tjenester.

»Allerede i dag er vores håndbogssamling jo blevet ganske minimeret, og for et lille bibliotek som Årslevs vil det jo klart være en fordel, hvis vi ikke længere behøver at købe en trykt udgave, men kan gå over til en Pay per View-benyttelse på nettet. For adskillige værker gælder jo, at det er vigtigt at vi har adgang til dem. Også selv om de ikke benyttes ret mange gange i løbet af et år. Så her ligger nogle fordele for os.«

»Vi vil sikkert også få større elementer af selvbetjening på biblioteket. Både via Nettet og når det gælder funktionerne i skranken. I belastningsperioder kan der hentes fordele her, og vi har da også væ- ret ude og kigget på udstyr. Men det er vigtigt at de ikke-boglige materialer – de alternative medier – ikke ryger udenom selvbetjeningssystemet. Skal vi køre med to sideløbende systemer, er det nok ikke for et mindre bibliotek den store fidus.

Selv om vi har selvbetjening skal der vel også stadigvæk være en medarbejder i skrankeområdet, så besparelserne er til at overse. Desuden viser erfaringerne jo, at en øget selvbetjening helst skal kombi- neres med tyverisikring. Det har vi ikke, og det får vi nok heller ikke økonomisk mulighed for. Det er utroligt dyrt.«

»Med en teknologiudvikling, som har det med at tage nogle store spring hvert tre- die år, kan der dog ske meget i løbet af et tidsperspektiv på bare seks år, som vi kun lige aner i dag,« slutter han.

PER NYENG

ÅRSLEV OG TEKNOLOGIEN

Årslev Bibliotek har syv pc’ere med publikumsadgang til Internet. Heraf står de fem fast på nettet, mens de øvrige to også bruges til spil af børnene og til »skrivestue«.

FOTO: ALEX TRAN

(10)

■ Til venstre, lige indenfor døren til Bir- gitte Jørgensens store kontor på 1. sal, står der nogle stativer med dragter i far- vestrålende tyl, fløjl og bomuld. De er syet og indkøbt i KFUM’s genbrugscen- ter i Odense og bruges i de teateraktivi- teter på kommunens børneinstitutioner, som børnebiblioteket i Årslev forsøger at stimulere og iværksætte. Ligesom børne- biblioteket og institutionerne er fælles om en flittigt brugt badge-maskine, så er også dragterne indkøbt på anparter. Bør- nebiblioteket holder et vågent øje med, hvad der på børneteaterfronten kommer af professionelle tilbud. Det foretager reserveringer og koordinerer forestillinger, og for børnehaveklasser og til og med 4. klasse arrangerer biblioteket hvert år en stor forestilling af artister udefra.

Bibliotekets arrangementskonto anvendes udelukkende til børneteater. Den er dog kun på 14.000 kr. årligt, så alene derfor er det en fordel at lade en del aktiviteter køre i fællesskab. Men ikke kun for biblioteket. »Dagligdagen og budget- terne for institutionerne er blevet mere og mere stramme, og enkeltvis har de ikke meget at slå til Søren med. Derfor er de glade for at få et løft udefra. For at der fra børnebiblioteket kommer et tilbud og nogle ideer til aktiviteter. Nogle af dem lurpasser så, mens andre straks melder sig på banen,« fortæller Birgitte Jørgensen, ledende børnebibliotekar i Årslev. På linje med lederen Anette Ja- ger Andersen, og to af bibliotekets øvrige medarbejdere – bibliotekar Helle Jensen og biblioteksassistent Elsebeth Bjerre- gaard – blev også hun ansat i Årslev i 1983. I sammenligning med dem er den fjerde bibliotekar, Morten Nielsen en ren årsunge. Han blev først ansat i juni 1998.

I den biblioteksvision, som politikerne vedtog sidste år, nævnes børnene og bør- nekulturen ikke direkte. Birgitte Jørgen- sen mener dog, at også børnebiblioteket er dækket fint ind i de formulerede visio-

ÅRSLEV OG BØRNEKULTUREN

ner. Børnene er jo ligeså meget borgere i kommunen som de voksne, og hun ople- ver, at der i det politiske led og i forvalt- ningen er stor forståelse og lydhørhed i forhold til børnenes ønsker og behov.

De intentioner om at etablere en børne- kultur med, af og for børn, som afspejles i regeringens børnekulturpolitiske rede- gørelse fra foråret 2000 er da også noget børnebiblioteket i Årslev i flere år har haft som mål og på flere områder også har realiseret. At Fyn overhovedet ikke kom i betragtning, da Biblioteksstyrel- sen udpegede de nye børnekulturkoordi- natorer sidste år, var derfor også noget af en skuffelse for bl.a. Årslev bibliotek.

Men dog ikke mere end at man håber at komme i betragtning senere og så meget desto mere har satset på at placere bør- nebiblioteket stærkt og at styrke og vita- lisere samspillet mellem biblioteket og de institutioner og mennesker i kommunen, som også arbejder professionelt med børn.

»Noget vi kan blive bedre til er at ind- drage børnene mere regelmæssigt i arbejdet. Men det er samtidig noget af det mest tidsskrævende. Selv om vi har godt styr på den tværfaglige indsats, så vil vi også gerne i forhold til foreningerne i kommunen markere os stærkere på både ide- og koordineringsplan,« fremholder Birgitte Jørgensen.

Efter at have været med i et af de to kompetenceudviklingsprojekter som indenfor de sidste par år har kørt på Fyn, synes Birgitte Jørgensen også, at man i personalet er blevet mere målrettede og mere opmærksomme på, at når indsatsen på ét område prioriteres, så er der andet, der må vælges fra. »Vi er også blevet bedre til at leve med, at vi ikke kan gabe over det hele, og til ikke at sæt- te vores lys under en skæppe.« En pro- fessionel, selvbevidst, men absolut ikke selvhøjtidelig fremtoning betragtes som en dyd på dette bibliotek.

»Jeg betragter det som meget vigtigt – og det gør mine kolleger heldigvis også – at vi kommer udenfor murene. At vi inspi-

rerer til og også selv yder et synligt bi- drag til projekter på tværs af instituti- onstyper og tværfaglige initiativer på børneområdet. Og i det hele taget bliver bedre til at opfange og sætte handling bag signalerne fra lokalsamfundet og fra verden udenfor vores lille kommune. En stærk og smidig netværksopbygning er altafgørende i denne forbindelse. Selvføl- gelig kan man så spørge, om vi på selve biblioteket ikke i det daglige har nok at rive i, siden vi er så udfarende. Jeg tror dog ikke ret mange her i kommunen mener, vi skal vælge det ene frem for det andet. Bibliotekets eksistensberettigelse et så lille sted, ligger bl.a. i, at vi arbejder på begge fronter og sørger for på ar- bejdspladsen at fastholde og udvikle en kompetence, så vi kan gøre det på en kvalificeret måde.«

At Årslev Kommune i løbet af de sidste 4–5 år har opgivet samtlige tre filialbiblioteker og nu kun kører et hovedbibliotek har som konsekvens haft, at især børnebiblioteket har mistet nogle af sine lånere. Det udlånsfald biblioteksvæsenet har kunnet notere sig er da også hovedsageligt sket på børnebiblioteket. Også Birgitte Jørgensen betragter det dog som urealistisk med en decentral biblioteks- struktur i en kommune af Årslevs be- skaffenhed. »Spørger man borgerne vil mange af dem gerne have beholdt deres lille filial, men de vil også have det store udbud af titler og adgang til andre medier end bogen, og begge ting kan umuligt lade sig gøre inden for en snæver økono- mi som Årslevs.« I øvrigt udgør børnebib- liotekets udlånstal 40% af bibliotekets samlede udlån, og det ligger stadigvæk langt over landsgennemsnittet, forsikrer hun. For de børn, som pludselig har fået langt til et folkebibliotek, er der også iværksat nye initiativer.

I Årslev blev det på et tidspunkt drøftet, om man for at bøde på de tre filialluk- ninger skulle oprette rene børnebiblio- teksfilialer i kommunen. Forestillinger i den retning blev dog hurtigt skrinlagt,

FOTO: ALEX TRAN

(11)

42

og efter nøje at have kigget på en kombi- løsning, som den der har været praktise- ret i Holluf Pile i Odense, var der heller ikke hos politikerne stemning for at oprette fælles folke- og skolebiblioteker.

»En sådan løsning vil jeg da ikke afvise som umulig, hvis ellers der er tale om et samarbejde som både formelt og i praksis er ligeværdigt, og som begge parter kan se nogle udviklingsmuligheder i,«

siger Birgitte Jørgensen. »Men det er svært at drive et folkebibliotek på en skole. Bl.a. fordi det ofte gør det umuligt at holde formiddagsåbent for folk udefra, og fordi mange mennesker føler, de skal overvinde nogle barrierer, hvis biblioteket fysisk set er en del af skolen.«

I dag drager flere og flere børnefami- lier på udflugt til hovedbiblioteket i Sdr.

Nærå, og børnebiblioteket tilbyder også institutionerne, at de kan få større mate- rialedepoter lagt ud, som de så selv kan udlåne fra. Kommunen har i alt syv skoler og heraf er de tre friskoler, som ikke har noget der ligner et skolebibliotek.

Klasser herfra inviteres ind på hovedbiblioteket.

Børnebiblioteket har inddraget børn fra 6. og 7. klasse fra især yderområderne i valget af musik udover den biblioteket modtager i kraft af samarbejdsaftalen med centralbiblioteket i Odense. Især når det gælder den unge rockmusik, har det for begge parter været en gevinst. I tilrettelæggelsen af arrangementsvirk- somheden i kommunen lægges der ligeledes vægt på, at decentralisere tilbudde- ne.

Også den åbne rådgivning om børns sprog, som børnebiblioteket for øjeblik- ket kører, falder flot i tråd med den børnepolitiske redegørelse. Projektet indebærer at en talepædagog halvanden time sidst på aftenvagten en gang må- nedligt opholder sig på biblioteket og der giver forældre med børn konsultativ bi- stand i sprogstimulerende retning. Pro- jektet er et eksempel på, at den berø- ringsangst i forhold til en indsats i retning af behandling, som biblioteket tidligere havde, ikke længere gør sig gælden- de.

Birgitte Jørgensen fremhæver også et andet projekt, som børnene i Årslev har været involveret i, nemlig det FynBo- Surf-projekt, som 22 fynske børnebiblio- teker i samarbejde med Tietgenskolen i Odense gennemførte for et par år siden, og som bl.a. skulle afmystificere og få gang i børnenes IT-anvendelse.

Projektet gav ikke bare Årslev bibliotek et løft, men også lyst til at videreudvikle denne side af bibliotekets arbejde. Bl.a. i form af en IT-offensiv i forhold til de mindre børn. »Hvor der i nogle af børne- institutionerne er en vis skepsis mod på

et meget tidligt tidspunkt at konfrontere børnene med computerteknik og nye medier, så er forældrene ofte meget interesserede i, at vi også agerer over for denne gruppe,« fortæller Birgitte Jørgensen.

»Det store træk på vores samling af cd- rom har vi faktisk fra børn under fem år.«

Som en udløber af IT-projektet nævner hun også bibliotekets planer om at tilbyde personalet i børneinstitutionerne et arrangement om computere og småbørn.

Samt at afholde et arrangement for for- ældre om chat.

Også i Årslev er chat en meget yndet aktivitetet blandt børnene. »Og det har vi da ikke planer om at stoppe eller be- grænse. Der ligger også nogle udvik- lingselementer i det. Vi har ikke egentlig censur. Men hvis det hele handler om at finde nogle skrappe pornoindslag på Net- tet, så siger vi stop. Det synes vi ikke er en del af et offentligt bibliotekstilbud.

Det er misbrug, og sker det, blander vi os. Uden at det egentlig udarter til et problem. Biblioteket er så lille, at vi næ- sten altid ved, hvad der er i gang eller går i svang, og de grænser, vi sætter, bliver næsten altid respekteret. Vi må enkelte gange slå i bordet og er meget opmærksomme på, at nogle af de større børn ikke sætter sig på de mindre. Nor- malt gør børnene og de unge dog, hvad vi beder dem om.«

På børnebiblioteksområdet eksiste- rer der især et godt fungerende netværk mellem Årslev Bibliotek og bibliotekerne i Ringe og Otterup. »Vi har nogenlunde de samme holdninger til arbejdet og ke- mien fungerer. Men vi er også meget glade for det netværk, vi har via centralbiblioteket i Odense,« siger Birgitte Jørgen- sen. »Centralbiblioteket arbejder under nogle meget hårde betingelser og dets ressourcer er meget begrænsede. Men i de allerseneste år har det oppet sig ge- valdigt, og ikke mindst på børnebiblio- teksområdet er centralbibliotekets koor- dinerende indsats vigtig. Uden at den dog nødvendigvis altid bør ligge netop der,« pointerer Birgitte Jørgensen.

Et øget tværkommunalt samarbejde på frivillig og ligeværdig bassis er de ansatte på Årslev Bibliotek hengivne tilhæn- gere af. Men da jeg spørger den ledende børnebibliotekar om hun kan se nogle fordele for biblioteket ved en direkte sammenlægning af Årslev med et par af nabokommunerne, ler Birgitte Jørgensen skælmsk og ryster på hovedet. For nabokommunerne vil der sikkert ligge nogle gevinster i det, men at det i Årslev kunne føre til en lettere gang på biblioteks- gulvet, kan hun umuligt forestille sig.

PER NYENG

Fremtidens Læsesal – Fremtidens kompetencer

Kursusdag på Randersegnens Biblioteker, Hovedbiblioteket, torsdag d. 1. marts kl. 10–16.

Ikke mindst i referencesammenhæng mærker vi en hastig udvikling i retning af det virtuelle bibliotek.

Netpublikationer erstatter papirud- gaver, og megen information fra of- fentlige instanser hentes i dag hur- tigst og bedst via Internettet. Vore kunders forventninger følger også med udviklingen: informationen skal bruges her og nu, og lange leverings- tider går bare ikke.

Med nye muligheder følger også nye krav – informationsformidling er dog fremdeles en væsentlig biblioteksop- gave:

● Hvilke krav stilles der til informa- tionsfunktionen i fremtidens biblioteker?

● Hvilke krav stilles der til vore fremtidige kompetencer??

Dette bliver temaet på Referencefag- gruppens kursusdag på det nyindret- tede hovedbibliotek i Randers, hvor der også er fundet plads i programmet til at vise biblioteket og demon- strere et af vore fremtidige arbejds- redskaber: E-bogen.

Program:

Velkomst ved Annemarie Pinholt Jeppesen, Randersegnens Biblioteker Udvikling af referencearbejdet på Herning Centralbibliotek ved Lisbet Elkjær

Biblioteksvagten – og samarbejdet om dette tilbud ved Vera Daugaard, Herning Centralbibliotek

Rundvisning på Randers Bibliotek / Demonstration af E-bøger ved Pia Olesen, Randersegnens Biblioteker Omstilling: nye opgaver – nye ar- bejdsmetoder på Handelshøjskolen i Århus ved Tove Bang

Og hvor fører dette hen? Paneldebat med oplægsholderne. Ordstyrer Bodil Wöhnert, Referencefaggruppen Deltagerpris inkl. forplejning:

Referencefaggruppemedlemmer: 275 kr. (Ikke-medlemmer: 350 kr.) Bindende tilmelding sker til Anne- marie Pinholt Jeppesen, Randerseg- nens Biblioteker, Stemannsgade 2.

8900 Randers. (tlf. 87 10 68 00 – mail: apj@randersbib.dk) senest tirs- dag den 20. februar.

Faktura og deltagerliste vil blive ud- sendt umiddelbart inden kurset.

Arrangør:

REFERENCEFAGGRUPPEN

(12)

Grønlandsk kultur på nettet

■ Firmaet AMP International har i efteråret 2000 lagt en litteraturliste om grønlandsk og inuit kultur ud på Inter- nettet. Listen findes på adres- sen www.ampinternational.gl, og indeholder ca. 3.000 titler på fagbøger og tidsskriftsar- tikler om holdninger, værdier og adfærd.

Litteraturlisten er egentlig et internt arbejdsredskab i et større projekt om »Nutidig grønlandsk kultur i internationalt perspektiv«.

Projektet – der er finansieret af en tildeling fra Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning samt fra Forsk- ningsfonden af 1971 – har bl.a. til formål at indkredse grønlandske værdisæt og præmisser, så der kan skabes en metode for tilpasning af samfundets institutioner og

Skandinaviske biblioteksforhold på rumænsk

■ Indsamlingsprojektet til fordel for »Bibliotekssagen i Rumænien« har nu resulteret i en bog om biblioteksbetjeningen i Danmark og om skandinaviske biblioteksforhold i øvrigt. På rumænsk og til in- spiration for bibliotekarer og andre medarbejdere i de ru- mænske biblioteker. Bogen, som er trykt i 1.000 eksemplarer, er således foræret til de rumænske folkebibliotekarer, oplyser Asta Broesby-Olsen, leder af Nordborg Kommunes Biblioteker og en af drivkræf- terne i støtteprojektet.

❑ 20 kr. fra voksne og 10 kr. fra

børn. For overskridelser på en uge og derover hedder beløbet henholdsvis 110 kr. og 55 kr., mens bibliotekerne for overskridelser på over en måned må forlange det dobbelte.

Ifølge Kommunalbladet for- venter bibliotekerne i Ran- ders og Silkeborg, at de nye bødestørrelser vil resultere i en merindtægt på hhv.

200.000 kr. og 400.000 kr.

Før den nye lov trådte i kraft måtte biblioteksbøderne ikke overstige 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn. I snit hæ- ver bibliotekerne bøderne med 176 pct. for børn og 195 pct. for voksne.

❑

BF-tilbud:

Orienterings- møde om udlicitering

■ Den nye lov om biblioteksvirksomhed åbner mulighed for udlicitering af bibliotekerne, og uanset om man er for eller imod er begrebet dermed sat på den politiske dagsor- den i det ganske væsen.

Men hvad betyder det mere konkret? Hvorfor skulle en kommune ønske at udlicitere driften af sit bibliotek? Og hvilke konsekvenser får det for de ansatte?

Det er alt sammen spørgsmål, som det centrale BF gerne vil debattere med medlemmerne, og forbundet tilbyder derfor at afholde orienteringsmøder om udlicitering i f.eks. TR- kollegier, ved fælles klubmø- der eller i andre sammenhæn- ge, hvor BF’s medlemmer mø- des. Interesserede kan kon- takte kommunikationschef i BF, Jesper Laursen (email:

jl@bf.dk) og aftale nærmere.

❑

Boligmangel stopper udveks- lingsrejser

■ Med virkning fra efteråret 2001 stopper Danmarks Bibli- oteksskole for modtagelsen af studerende under SOKRA- TES-programmet.

»En medvirkende årsag har været store vanskeligheder med at finde boliger, specielt kollegieværelser, til de udenlandske studerende – et problem alle universiteter og øvrige højere uddannelsesin- stitutioner i Danmark døjer med,« hedder det bl.a. i pres- semeddelelsen fra skolen.

Stoppet for modtagelsen af de europæiske udvekslingsstude-

Bibliotekerne hæver bøderne

■ Næsten halvdelen af alle landets biblioteker har be- sluttet sig for at hæve bøde- taksterne i år. En del har endnu ikke bestemt sig, og kun en fjerdedel siger helt klart, at de ikke vil sætte pri- sen i vejret selv om den nye bibliotekslov giver mulighed for det.

Det viser en spørgeskemaun- dersøgelse, som Kommunal- bladet har foretaget blandt landets hovedbiblioteker.

Når afleveringsfristen over- skrides med blot én dag må bibliotekerne nu kræve op til programmer til lokale forhold.

Når litteraturlisten offentlig- gøres nu – længe før projektet er færdigt – er det udfra et ønske om, at gøre den eksiste- rende viden bedre kendt og anvendt.

»De folkevalgte får samtidig anledning og tid til at overve- je om ikke systematisk ind- samling, registrering og for- midling af viden om et så centralt emne, som landets eget kultur, burde varetages i offentligt regi,« skriver AMP International således i en pressemeddelelse.

Litteraturlisten kan frit ko- pieres, trykkes og formidles til ikke-kommercielle formål.

❑

rende sættes bl.a. i perspektiv af, at Danmark – som medun- derskriver af Bolognaerklæ- ringen – har forpligtet sig til at fjerne barriererne for stu- derendes, forskeres og færdi- ge kandidaters mobilitet i EU.

Men, skriver Bibliotekssko- len: »Ledere af internationale kontorer på universiteter mv.

herhjemme har i flere år søgt at skabe opmærksomhed omkring det presserende bolig- problem for de udenlandske studerende, men de politiske instanser har været vanskeli- ge at råbe op.«

Danmarks Biblioteksskole har siden 1997 deltaget i EU’s SOKRATES-program og har i flere omgange modtaget bl.a.

britiske, græske, hollandske og spanske studerende på engelsksprogede kursusfor- løb.

Selv om skolen indtil videre indstiller sine aktiviteter under SOKRATES-programmet, vil den dog følge situationen nøje og vurdere, om der er grundlag for at modtage EU- studerende fra efteråret 2002.

❑

■ I bladudvalget for Biblio- tekspressen vil der i år sidde to medlemmer fra det private område, ét fra det statslige ansættelsesområde og tre fra folkebibliotekssektoren. Fra det hidtidige udvalg fortsæt- ter Julie Sanders, projektko- ordinator i advokatkæden Ret & Råd, et år frem, og til at sidde i udvalget de næste to år udpegede BF’s hovedbestyrelsen på sit konstitueren- de møde i januar flg.:

Simone Schipp von Branitz, bibliotekar i Instituttjene- sten på Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Biblio- tek og næstformand for BF’s statsgruppe.

Bettina Graabech, bibliote- kar ved Århus Kommunes Biblioteker, redaktør af

Det nyslåede bladudvalg

ÅKB’s BogWeb og projektle- der på ForfatterNet Dan- mark og for den kommende nye landsdækkende Littera- tursite.

Martin Lundsgaard-Leth, overbibliotekar i Ikast siden 1995.

Christian Wahlstrøm Lar- sen, cand.scient.bibl. i 2000 og i dag informationskonsu- lent med eget firma.

På samme hovedbestyrelses- møde genvalgtes Anne Tve- desøe, bibliotekar på Silke- borg Bibliotek, til at sidde som HB’s repræsentant i bladudvalget i 2001, mens Pernille Drost, p.t. på bar- selsorlov og snart

cand.scient.bibl., udpegedes til at sidde i udvalget i 2002.

-pn

(13)

44

44 Af Vibeke Sloth og Lene Spanggaard

Børnekulturområdet har brug for mange forskellige allierede, hvis alle børn skal sikres mulig- hed for at udvikle deres kulturel- le, sociale og demokratiske po- tentialer. På den baggrund af- holdt Biblioteksstyrelsen i slut- ningen af november en konferen- ce med fokus på, hvordan skoler, kulturinstitutioner, foreninger og andre som arbejder med børn i samarbejde med børnebibliote- kerne kan skabe lokale foran- dringsrum, som styrker børne- nes potentialer.

■ »Forandringsrum: Aktuelle værdier og strategier i det børnekulturelle arbej- de«. Under denne titel havde Biblioteks- styrelsen den 29. november 2000 ind- budt til den anden konference om Børn og Kultur. Rammen var Dronningesalen i Den Sorte Diamant og ca. 300 deltage- re havde meldt sig til konferencen.

Og vi skal love for at alle sejl var sat til med to ministertaler, en hjerneforsker fra Helsingfors, et dialogforum med fokus på børnekulturen i 2010 samt eva- luering af forsøget med de otte regionale kulturkonsulenter. Alt dette på én gang kan synes som kaos, men dagen fortalte

Nye værdier og strategier i det børnekulturelle arbejde

os, at al udvikling starter med kaos og ender i en større helhed til sidst. Hvil- ket dagen igennem blev bekræftet af inspirerende monologer, sjovt flettet sammen af den hollandske komiker Johnny Melville.

Børn har brug for kultur

Efter en stemningsfuld morgensang, leveret af Sankt Annæ Pigekor fik Kul- turminister Elsebeth Gerner Nielsen ordet. Hun glædede sig over, at Biblio- teksstyrelsen så målrettet sætter børne- kultur på dagsordenen, hvilket helt falder i tråd med, hvad den nye bibliotekslov lægger op til samt den handlings- plan Kulturrådet for Børn offentliggjor- de i august 2000. Det er offentligt kendt, at kulturministeren prioriterer børnekulturen højt, derfor talte hun også om vigtigheden af at sætte fokus på børns kulturelle muligheder, fordi kultur i bred forstand rummer den in- spiration, børn har brug for i deres ryg- sæk til at skabe deres egen identitet.

Præsentationen af de forskellige kultur- arter skal ske med baggrund i fælles- skabet og de rødder og værdier, som bør- nene er en del af. Kulturen er dermed med til at klæde barnet på.

Hvordan er det så, at vi som voksne skal sikre, at den kommende generation får en passende kultur med i bagagen?

Efter kulturministerens mening sker det bedst ved, at der skabes rammer, hvor det bliver naturligt, at man på tværs af institutioner og sektorer ska- ber sammenhæng i børnenes hverdag.

Men det er vigtigt, at det sker med den rigtige blanding af påvirkning, viden, stimulering og beskyttelse, hvorefter børnene kan udvikle deres liv og ikke mindst barndom på egne præmisser.

Hvo intet vover, intet vinder, og det er vigtigt at vove for at lave børnekultur;

at turde afprøve nye ideer og veje. På dette område er bibliotekerne efter kulturministerens mening nogle af de bedste aktører, hvilket de bl.a. har vist ved åbning af DotBot.dk – et forsøg på at udvikle det virtuelle børnebibliotek, i projektet »På samme hammel« og senest ved forsøget med de regionale børnekul- turkonsulenter i centralbiblioteksregi, som nu videreføres i samarbejde med Kulturrådet for Børn med invitationen til samarbejde om lokale børnekultur- konsulenter i kommunalt regi.

»Fokus er sat på børns nærmiljø, på ko- ordinering af det børnekulturelle arbejde lokalt. Metoden er samarbejde, ny- tænkning og mod til at prøve nye veje.

At bryde med vanetænkning, overskride faggrænser og prøve at bruge ressourcerne på andre måder. Bibliotekerne er ved at blive det forandringsrum, som kan være med til at styrke børnenes kompetencer og udvikling,« sagde Else- beth Gerner Nielsen.

Det var utroligt inspirerende at høre kulturministeren. Som deltager fra det Vestjyske kan det godt tage pusten fra én, når man hører de rosende ord, men selvfølgelig kan vi!

Kultur bunder i kaos

Den finske hjerneforsker Matti Berg- ström var med sin rolige fremtoning samtidig både inspirerende og fængs- lende i sin beretning om egne teorier i forbindelse med børns udviklingspoten- tialer. En fremlæggelse, der fangede de tilstedeværendes opmærksomhed i en grad, der var fascinerende. Der var en stemning i den store sal af fuld koncen- tration og stilhed, så man synes, at man ville have kunnet høre en knappenål falde til gulvet.

Hans kernebudskab var, at et barns adfærd, personlighed, kompetencer osv.

bliver dannet udfra de påvirkninger det får. Det er derfor vigtigt at understøtte og stimulere et barn i den retning, man mener, giver det de bedste forudsætnin- ger for at udvikle sig i den rigtige retning. For ham er den rigtige retning at understøtte børn med kultur for at give dem næring og redskaber med i bagagen til at blive kreative mennesker. Hele pointen faldt således godt i tråd med budskabet for hele konferencen – nemlig at støtte det børnekulturelle for at være med til at skabe gunstige vilkår for børn så de udvikles til hele og kreative mennesker.

Matti Bergström mener, at der er en sammenhæng mellem kultur og kaos, og at det er vigtigt at understøtte den for at bevare en stadig udvikling hos indivi- der, og at kaos for børn er en nødvendig- hed i opvæksten. Han mener, at kultur og leg er et udviklingsrum mellem kaos og orden i vores hjerner. Hans påstand er, at al kultur bunder i kaos og han agiterer for, at vi skal give plads og støt- te det kreative frem for at hæmme disse sider som leg og fantasi.

Det er vigtigt ikke at gøre børn til små systematiske datamaskiner. Børn skal ikke kun »fodres« med logik. Børn er selv fantasifulde og det er en herlig verden at befinde sig i, som giver muligheder, der også er med til at skabe kultur.

Det er vigtigt at vide, at vi i hjernen har

Festdag for bogen

■ Så kan bibliotekerne og alle dem der i øvrigt kerer sig om bogens vækst og skæbne godt begynde at ruste sig.

Mandag d. 23. april skal »Bogens vid- underlige verden« igen festligholdes og hyldes. I København sker det med en gigantisk demonstration på Råd- huspladsen, hvor der bliver under- holdning, talere, fællessang, salgsbo- der og konkurrencer. Men også rundt omkring i landet vil dagen blive mar- keret, og på www.verdensbogdag.dk kan der fra et idékatalog hentes inspi- ration til det.

Verdens Bogdag indstiftedes af UNESCO i 1995 som ikke bare bogens, men også ophavsrettens dag. Det er dog først i de sidste par år, at initi- ativet for alvor er slået igennem i Danmark.