Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske
Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og
personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek – Bliv sponsor
Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for
husstanden er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk
Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk
DANMARKS GEJSTLIGHED.
EN PERSONALHISTORISK-STATISTISK ÅRBOG,
UDGIVET
AF
FREDERIK BARFOD.
"Når blive slige samlinger vel nogensinde så fuldstændige, al ikke bade samtid og eftertid vil kunne tilføje meget i dem; og nar bhve de vel nogensinde så fejlfri, at ikke savel samtid som eftertid vil kunne finde meget at berigtige i dem?"
Vedel Simonsen.
Første årgang, afsluttet med Iste januar 1848.
KOBENHAVN.
I KOMMISSJON HOS F. H. E1BE.
THIELES BOGTRYKKERI.
1848.
Ministeren for Danmarks kirke- og skolevæsen, professor, doktor
tilegner jeg denne bog,
der omhandler en talrig klasse af individer, som nu ved æmbedsstilling ere ham underordnede, — tilegner ham den som en tak for de to år (1838-39), i hvilke jeg selv var ham underordnet, som en anerkjendelse af den venlige og velvillige
deltagelse, han også senere stadig har skænket mig, og som et vidnesbyrd om min uskrömtede höjagtelse for ham.
København d. 23de jan. 1849.
Frederik Barfod.
FORORD.
Der er et tusinde fejl i denne bog.” — Så vidt kan jeg slutte mig til den berömte Goldsmith; desværre kan jeg ikke med ham tilføje, at, ”når man ret betragter disse fejl, vil man måske finde, at de ere lige så mange skønheder.” Allermindst kan jeg göre det ved et arbejde som dette, hvis hele fortjeneste, hvis hele skönhed, består i orden, pålidelighed og nøjagtighed. Hellere må jeg derfor henvise til de fra Vedel Simonsen — en af vore flittigste og ufortrødneste samlere — lånte ord på tittelbladet. Samme Vedel Simonsen har for øvrigt et andet sted — men dette har jeg ikke kunnet gjenfinde — ytret, al den, som intet vilde udgive, for han blev færdig med at indsamle, han kom aldrig til at udgive noget. Dette skrev jeg mig bag øret, ti jeg havde en dobbelt tilbøjelighed til at tro ham på hans ord, og derfor tog jeg trøstig fat på nærværende årbogs udgivelse, skönt jeg var mig fuldt vel bevidst, at jeg endnu langtfra var færdig med at indsamle.
4830 udgav V. Erichsen sin ’’Geistlig Stat.” Det var et fortjenstligt arbejde for sin tid, og det fandt så rivende afsætning, at han — en mængde tillæg uberegnede — i få år måtte levere tvende ny udgaver af det, inden han i fjærde oplag aldeles omformede det. At han med omhu og nöjagtighed havde benyttet sine få kilder, er næppe nogen bedre i stand til at bevidne end netop jeg, som helt igjennem har måttet se ham efter i sömmene; og lige
ledes kan jeg bevidne, at han tilstrækkelig har godtgjort sin beredvillighed til i ethvert ’’tillæg”'eller enhver ny udgave at rette påviste fejl og mangler. Desuagtet bugner hans arbejde under fejl, hvorom enhver vil kunne overbevise sig ved f. eks. — at sammenholde hans fødselsår (for kandidaterne) med mine, som allevegne, hvor de afvige fra hans, men navnlig, hvor jeg tillige har opgivet fødselsdagene, ere fuldkommen pålidelige (hvad jeg desværre ikke med samme bestemthed tör påstå, når de stemme med hans; ti denne samstemmen kan oftere have sin eneste grund deri, at jeg ikke har øst af andre kilder end han).
Erichsens arbejde var altså godt og fortjenstligt for sin tid (4 830), men deraf følger ingenlunde, at det vilde været endog blot anstændigt, hvis det var trådt for lyset i 4 848. Der er i mellemtiden arbejdet så meget i per
sonalhistorien, og navnlig har, for at jeg skal nævne et eneste eksempel, Erslews forfatterleksikon allerede udøvet en sådan indflydelse på den personalhistoriske detaljs nöjagtige og omhyggelige behandling, at, hvad der var ret anstændigt i 4830, vilde være hel uanstændigt i 4 848. Om en simpel gjengivelse af’’Geistlig Stat” kunde der derfor nu aldrig blive tale, selv bortset fra det tyvagtige deri; ja selve V. Erichsen, om han endnu havde levet, havde ikke kunnet vedblive at gjengive sig selv; han havde aldeles måttet omforme sig selv, hvis han havde mægtet det. — Man må da, om man vil, gærne kalde nærværende arbejde en ny udgave af ’’Geistlig Stat” (omtrent som Grundtvig kaldte sin ’’Nordens Sindbilled-Sprog” af 4 832 en ny udgave af den fra 4 808); mig lige meget; man vil dog aldrig se noget simpelt op
tryk deri. Ligesom jeg imidlertid antager, at man i meget og væsentligt vil finde min ’’Danmarks gejstlighed” såre forskjellig fra Erichsens ’’Geistlig Stat”, må jeg endog ligefræm tilstå, at delte sidste værk aldrig ret har været efter mit hoved, måske fordi det ikke var udgået af mit hoved. Delte er derimod tilfældet med ’’Danmarks gejstlighed” (hvoraf jeg dog kun betragter nærværende årgang som et brudstykke, eller ikke engang som halvgjort arbejde), og jeg må derfor tillade mig et par korte ord om dette mit eget barns herkomst og væsen.
Erichsens ’’Geistlig Stat” eller rettere: hans hovedkilde, den såkaldte distinksjonsprotokol, har naturligvis også været en af mine kilder, udlånt mig tilligemed enkelte andre protokoller med stor beredvillighed af universitetets rektor og teologiske dekanus. Hvad kielerkandidaterne angik, måtte jeg derimod lade mig nöje med Wulffs ’’Verzeichniss der seit 4 778 im Schleswig-Holsteinischen Amtsexamen bestandenen Theologen” (Kiel 4 844; ’’Nachtrag zum Verzeichniss”
Kiel 4 847), et i det hele taget ret omhyggeligt arbejde, som jeg dels imidlertid först fik fingre i, efter at mit.eget hånd
skrift væsentlig var færdigt, og som desuden dog ikke kunde være mig til den nytte, man mulig måtte være tilbøjelig til at antage, da det er anlagt efter en ganske anden plan end min bog (det meddeler desuden kaldsdagen efter privat
mandens indstilling, og aldrig efter den kongelige stadfæstelse, hvilken jeg udelukkende har anset del for umagen værd at gjengive; det savner ligeledes ordinasjonsdagen, og dets introduksjonsdag kunde jeg ikke bruge). Dette værk sam
menholdtjeg stadjg med Jensens fortræffelige ’’Versuch einer kirchlichen Slatistich des Herzogthums Schleswig,” for hvilket per
sonalhistorien dog naturligvis er en biting, og bægge sammenholdt jeg end videre med Lübkers og Schröders forfatter
leksikon samt, for så vidt anledningen var der, med Meusel, Kordes osv. At jeg til de københavnske kandidater også har
afbenyttet Worms, Nyerups og Erslews forfatterleksikonner, Thaarups nekrologier, Lengnicks stamtavler, Moes efterret
ninger om stortingsmand, Erlandsens ’’Nordenfjeldske Geistlighed,” Bodens, Engelstofts og Selmers universitetsannaler, Hundrops skolekalendere, Taubers, Thorups og mange lieres skoleprogrammer, samt endnu en hel mængde trykte kilder, og da navnlig de fleste af vore blade og aviser, — anser jeg det for næsten overflødigt at nævne. Jeg kunde vel i grunden også undlade at bemærke, at disse kilder ere af højst forskjelligt værd, så at enkelte af dem endog kun kunne bruges med en tvivlesyg prøven og vejen. Fra dem alle afviger jeg derfor i flere eller færre stykker; men jeg mener både at turde påstå og at kunne godtgöre, at jeg ved enhver afvigelse i regelen har retten på min side, hvilket jeg endog mener, at selve den flittige og nöjagtige Erslew skal findes villig til at indrømme, når talen er om en afvigelse fra ham. Jeg betænker mig så meget mindre på at udtale dette, som man naturligvis har både en videre og friere udsigt, når man står på en andens skuldre, som der havde åbnet sig kilder for mig, hvilke hværken Erslew eller nogen af mine for
gængere havde kunnet benytte, og som selve Erslew ikke sjælden har været den, der berigtigede sig selv hos mig.
Foruden de allerede nævnte kilder har jeg benyttet en hel mængde andre. Navnlig åbnede biskop Mynster mig med megen beredvillighed Sællands bispearkiv, det samme gjorde biskop Faber for Fyns bispearkivs vedkommende, og til Lollands-Falster s bispearkiv havde jeg igjennem kandidat I. Barfod ligeledes en vistnok middelbar, men dog åben adgang. At jeg ikke, som jeg må beklage, har på lignende måde kunnet benytte de øvrige bispearkiver, ligger ene i tilfældige omstændigheder; til de tre af dem har man i det mindste tidligere i andet øjemed åbnet mig den frieste adgang, og vilde da heller næppe nu have nægtet mig den. — Med en forekommenhed, som jeg ikke noksom vil kunne påskønne, åbnede allerede tidlig kanselliråd Wivet livrente- og forsörgelsesanstalten for mig, samt justitsråd Lautrup Enkekassen (både den gamle og den ny), og det udbytte, jeg har hæntet fra disse to anstalter, er vel både det største og — da de aldrig før have på den måde været benyttede — lige så fuldt det rigeste på nyheder og berigtigelser, som det pålideligste (skønt selve deres døbesedler må ikke så sjælden prøves på kritikkens vægtskål, hvilket flere ret snurrige tilfælder have lært mig). — Endelig sprang efter martsdagene dørene til bægge ’’kanselliernes” hvælvinger op for mig, og, når jeg også her har haft en såre rig høst, lettet mig på bægge steder ved velvillig imødekommen, kan jeg kun beklage, at jeg i følge omstændighedernes medfør måtte begynde den så silde, så at jeg på ingen måde kunde hjem
bringe det fulde udbytte, og desuagtet fik mit arbejdes udgivelse — allerede afbrudt ved krigen — betydelig forsinket.
Også virksom understøttelse af litterære venner er i rig made bleven mig til del. Først må jeg her nævne student K. A. Bregendahl, som fra bogens første bogstav indtil dens sidste har stået mig bi med så udholdende en flid og omhyggelig en nøjagtighed, har beriget mig med en sådan mængde efterretninger samt tilvejebragt bekræftelsen for andres rigtighed, at, hvis jeg ikke, som jeg dog tror, turde kalde bogen min egen, måtte jeg kalde den hans. Også kopist Erslew er jeg meget takskyldig: han har aldrig lukket sit rige forrad af kundskaber for mig, men har endog på hel eller halv anmodning opsøgt mig mangen en efterretning, hvortil adgangen var ham lettere, end den var mig. Kan
didat L Barfod i Nykøbing p. F. er vel dernæst den, som har meddelt mig de fleste og bedste efterretninger, og efter ham må jeg nævne kateket P. M. Barfod i Næstved samt kopist Kali-Rasmussen. — Endelig har jeg indhæntet en mængde efterretninger ved en temmelig betydelig brevvæksling. Jeg tror ikke, at et eneste brev er blevet ubesvaret;
men, skal jeg nævne dem, hvis breve have meddelt mig de fleste oplysninger, bliver det nok præsten M. K. Barfoed i Byde og H., kapellan Krog i Ramløse og A., præsten Kruse i Randers, provst Selmer i Herrested og provst Sörensen på Mårs. — Medens talen er om provst Sørensen, skal jeg imidlertid benytte Øjeblikket til at bemærke, at man kan tro at træffe en fejl hos mig (— der er ganske vist såre mange), og må dog være en smule varsom med sino beskyld
ninger. Provst Sørensen meddelte mig således efterretninger om samtlige præsterne på Mårs, hvilke disse selv havde tilstillet ham; i følge disse vare: Lassen født |1809, Bagger $$1807, Finchenhoff y1807 og Due ££1805 (om Obel hed det fræmdeles, at han skulde være født £1766), medens døbesedlerne have |1808, ^1807, 3T°1807, £|1805 og
£1766. Når jeg nu holdt mig til døbesedlerne (ti ingen af de herrer kan dog mindes sin egen fødsel), kan jeg vistnok synes at have fejlet, kan også gærne have fejlet, men er dog ingenlunde gået skødesløs eller letsindig tilværks.
Det var nu dette provsti, og så slemt er intet andet; men derfor vil man dog flere steder støde på efterretninger hos mig, som stride mod andre, man har været vant til at betragte som pålidelige. Jeg skal kun nævne et par eksempler:
konsistorialråd Boeck i Maribo var i følge sin døbeseddel født ^1764, men (på hans ligsten?) skal der stå, at han var født ®»1763; provst Lund i Dronninglund højtideligholder sin fødselsdag ^1769, men på denne dag blev hans dåb stad
fæstet i kirken, ’’efter at han en fire uger tidligere var hjemmedøbt;” for præsten Wandall i Gudbjærg har jeg set to døbesedler, på hvilke han egenhændig har vedtegnet på den ene, at han var født {£1774, på den anden {£1775, men på hans ligsten står (i følge sønnens opgivende) {£1775 (foruden at også fødebyen er galt opgivet). Jeg skal endnu kun tilføje, at man ellers allevegne, også hos Erslew, finder opgivet, at biskop Rasmus Møller var fadt »»1763, men jeg har ikke turdet vove at sige dot samme; ti på døbesedlen står der kun, at han (født i Stovstrup) på denne dag blev døbt i Frederits, og fra hans sønner véd jeg desuden, at han selv sagde, at han ikke kjendte sin fødsels
dag (hvilken for resten skolelærer Rasmus Sørensen i sit levnet opgiver som 2ff81763); ja selv præsten Nielsen på Fanø har jeg ikke turdet angive som født{{1796, netop fordi han, støttende sig på sin døbeseddel, selv erklærer den der
for, da døbesedlen dog kun siger, at han den nævnte dag blev døbt i Ribe domkirke. — Dette må, antager jeg, være tilstrækkeligt til at anbefale den enkelte nogen varsomhed i sin dom om min nøjagtighed og pålidelighed.
Efter dette selvforsvar skal jeg nu vende mig til min bogs enkelté afsnit.
Min praktiske definisjon af begrebet Danmark anser jeg det for overflødigt at forsvare. — Man vil i denne afdeling finde forskjellige afvigelser fra statskalenderen både hvad navne, inddelinger osv. angår; men stats**
kalenderen er fuld af fejl: opfører stundem længst afdøde præster, udeglemmer sådanne, som i flere år have været ansatte, staver deres navne galt, opfører samme mand i to kald, lægger æmbeder ind under fremmede hærreder, opfører længst nedbrudte kirker, skönt deres menigheder ere indlagte under hovedsognet osv. osv. Den er nöjagtigere end i gamle dage, men det er alt. — I byernes navne har jeg søgt at gjengive de af allehånde fortvivlede etymologiseringer fordrejede (i Slesvig fortyskede) navne, hvad dog ingenlunde allevegne er lykkedes mig. Skulde jeg efter min egen erfaring angive en fælleslidenskab hos mængden af vore præster, da blev det den at udlede oprindelsen til de forskjellige byers navne i sognene; og efter det formentlig fundne stave de da, og stavede deres forgængere. Men at göre noget sådant med held, dertil hører kundskaber og ævner, som de ingenlunde alle ere i besiddelse af, hvorfor deres navne
skabninger også hyppig ere vanskabninger. Hele min bestræbelse er derimod gået ud på at göre mig så dum, som jeg virkelig er, og, i det jeg lyttede til selve folket, at lade de lærde og halvlærde herrers navne stå til dom for dettes næv
ninger. Kun skade, at det ikke allevegne lykkedes mig, at jeg stundum sov, og stundum var tunghør; men en anden gang kan det vel blive bedre. — Tallene foran sognenavnene i de tre første østifter antyde æmbedernes ny ansættelsessummer (i de øvrige stifter havde den ny ansættelse endnu ikke fundet sted, og der er da æmbedernes störreise kun angivet ved 4, 2, 3 — dem, som må søges af kandidater med 4ste, 2den, 3dio karakter —; men det förste tal i et hærred gælder for alle de følgende kald, til det afløses af et nyt tal); — tallene efter præsterne angive disses förste ansættelsesår, altså det, hvorunder do ere opførte i den kronologiske oversigt (o: 2don afdeling); en stjærne foran præsten betyder, at han er fungerende provst. — I Slesvig stift har jeg opført købstæderne under de hærreder, i hvilke de nærmest ligge, men til hvilke de på sin slesvigsk dog egentlig ikke henhøre; og under de ’’biskoppelige kirker” har jeg taget mig en lignende frihed med hensyn til fire æmbeder, men har ved klammerne om den landsdel, hvortil jeg har henlagt dem, villet angive, at det kun er mig, som har vedtaget denne henlægning.
2den Og 3«lle afdeling. Jeg bekjender mig ikke til salig Kristoffer Giessings tro, der mente, at vi fik en ny' konge og en ny frelser, når vi skreve Kristian og Kristus for Christian og Christus; jeg antager heller ikke, at nogen præst enten døber med, eller selv er døbt med, pen og blæk, og jeg forstår derfor ikke, hvorledes nogen kan henvise mig til døbesedlen eller kirkebogen for at godtgöre, at han er døbt Christian og ikke Kristian, hvorimod jeg med vished véd, et han efter den henvisning tit vilde få navne, som han meget vilde betakke sig for, hvor en klokker i enkelt eller dobbelt forstand havde ført kirkebogen (— jeg har i en ikke gammel kirkebog set navnet Savimallen for Soße Mag
dalene; dette ene eksempel må være tilstrækkeligt); endelig er det min overbevisning, at ethvert binavn er mandens egen ejendom, med hvilket ingen anden har lov til at skalte eller valte, hvorfor jeg også allevegne har gjort mig den yderste umage for at gjengive dette i overensstemmelse med ejerens villie og brug (skönt det næppe allevegne er lykkedes mig); men ethvert virkeligt fornavn er derimod språgets (ikke enkeltmandens) ubestridelige ejendom, og de krøller, som den enkelte derfor måtte sætte på dets stavning, og som han selv forandrer, eftersom han forandrer sin ret
skrivning, vare mig derfor alle fuldkommen ligegyldige, ligesom det var mig fuldkommen umuligt at kjende dem, når jeg ikke havde dem for mig med hans egen læselige håndskrift. Jeg brød mig da heller ikke om nogen af dem, men skrev ethvert fornavn, med undtagelse af et par, som jeg forgæves brød min hjærno med, på en og samme måde, og alle på hvad jeg kalder dansk. Derimod kunde jog ingenlunde tillade mig at forandre doienavnene, f. eks. Hans (Fabricius o. fl.) eller Klavs (Fock o. fl.) til Johannes og Nikolaus, om jeg end fuldtvel vidste, at vedkommende selv havde tilladt sig en sådan omdåb, gjendåb. (Noget ganske andeler det, nar stundum en mand, med bibeholdelse af sit døbenavn, tiltager sig endnu et navn; den erobrings glæder vilde det visselig være synd at berøve ham.) Det her sagte gælder natur
ligvis også om de øvrige afdelinger, hvor det på dem finder anvendelse. — Enhver kaldsdag har jeg nöjagtig opgivet efter ” Collegialtidenden”, for så vidt den fandtes der, og ikke viste sig at være en trykfejl. Efter kollegialtidenden må man altså dömme mig, og ikke efter selve kaldsbrevet, som stundum, navnlig i ældre tid, kan afvige hele åtte dage fra kollegialtidendens angivelse (fordi snart indstillingsdagen, snart den virkelige kaldsdag, snart kaldsbrevets udstædelsesdag er bleven angivet på kaldsbrevet). For tiden, der ligger foran kollegialtidcnden (4798), have ’Kjobenhavnske Tidenden'’
(o: Berl. Tid.) været min kilde; men, hvor bægge de nævnte kilder svigtede mig, gik jeg enten til bispearkiverne, til kansellierno, eller til vedkommende præst selv, og gik, som man vil finde, endda et par gange forgæves. — Hvor intet universitet er anført, er Københavns universitet altid underforslået; en stjærne foran studenlåret betyder, at ved
kommende, tidligere student ved et fremmed universitet, i dette år er indskrevet ved Kbhvns; et S. foran studenteråret, at han er student fra Sorø akademi; et K., at han er det fra Kiels universitet. G. foran kandidatåret, at han har taget sin eksamen på Gottorp; GI., at han har taget den i Glilckstad. — En stjærne foran den danske karakter betyder, at han har fået et formindskende tillæg (vix — imprimis ob specimen scriptum osv.), en stjærne bagefter, at han har fået et forhöjende tillæg (prompte et eleganter respondit — specimen scriptum laude, egregia laude, dignum osv.). Den tyske karakter gives bestandig med tal (I — 2 — 3), hvortil kan föjes: mit Auszeichnung (mit Ueberzeugung osv.), mit rühmlicher Auszeichnung, mit sehr rühmlicher Auszeichnung, hvilke tilföjninger jeg har antydet ved en, to eller tre stjærner bag karaktertallet. — Ved medisinsk eksamen og forsteksamen har jeg tilladt mig at omskrive 4s,e karakler til lavd o.s.fr. — En stjærne foran præstens nummer betyder, at jeg ikke kjendte hans förste kaldsdag, efter hvilken han vilde haft et lavere nummer (en tidligere plads). — De præsier, som förste gang ere beskikkede på samme dag, har jeg opført i den
orden, i hvilken de i min kilde fandtes opferte. — I aldersordenen (efter fødselsdag) betyder en stjærne foran navnet, at vedkommendes plads ikke er ganske sikker (i almindelighed, fordi han er opført efter sin dåbsdag); en klamme om navnet betyder, at vedkommende er opført som født på årets midterste dag (d. 2den juli), fordi jeg intet vidste om hans fødselsdag. — I 5die afdeling har jeg foruden løbenummeret ved hver enkelt præst anført et andet nummer i klamme, f. eks. 8. b., hvilket betyder, at, hvis nærværende præst endnu havde været i æmbede, vilde han haft sin plads i 2don afdeling næst efter dennes nr 8.
4de afdeling. Jeg har her, så vidt jeg kjendte dem, anført enhver præsts fader og moder, men jeg har anset det for overflødigt at bemærke, at denne moder tillige var faderens hustru, hvilket virkelig allevegne har været tilfældet. Sønderlig nok har jeg iblandt syv års afgangne præster ikke fundet et eneste uægte barn (— og iblandt alle de nulevende kjender jeg kun en eneste, som er i dette tilfælde; ti en anden, en praestesön, blev jo ægte ved forældrenes påfulgte giftermål); men hvad der endnu er besønderligere: iblandt alle deres hustruer kan jeg heller ikke tænke mig noget uægte barn, det skulde da være nr 154’s og 157’s. — En stjærne foran vedkommende præsts navn betyder i denne afdeling, at nærmere efterretning kan man finde om ham enten i Erslews forfatterleksikon eller i Lübkers og Schröders; ti flere kilder vidste jeg ikke, der indeholdt efterretninger om så stort et antal af personer, og som vare så nöjägtige, at jeg fandt det umagen værd i den almindelighed at henvise til dem. — Efter dem, som vare præster i fulde 33 år og derover, har jeg i en klamme opført nogle tal, hvis betydning jeg skal forklare ved et eksempel: efter H. R. Steenstrup (spalte 138) står der: (44,273 — 66 — 6.), hvilket betyder: han havde ved sin død været præst i 44 år og 273 dage, og var dengang i alder, regnet efter förste æmbedsansættelse, nr 66 iblandt hele den danske gejstlighed, men nr 6 iblandt sit stifts gejstlighed. — En ven af mig bebrejdede mig i anledning af de efterretninger, jeg i sin tid meddelte i ’’Dansk Kirke-Tidende” om en del afgangne præster, at jeg ’’havde sat mig til doms over Danmarks gejstlighed,” og han vil da sagtens her finde forøget opfordring til at gjentage denne sin bebrejdelse. En anden frarådede mig at göre noget lignende i nærværende årbog, i det han skrev: ”Jeg synes, at Deres bog, foruden i samme forstand som Vigfus Erichsens, endnu i en anden henseende bliver en gejstlig gabestok;” og han tilføjede: ”At en ordentlig biografi ikke skal skjule folks fejl, er en ganske anden sag, ti så anføres der dog fakta, og ikke en mands apodikliske dom, ofte indklædt i el: skal have været.” Næst at henvise til mit motto over denne afdeling, som jeg påstår at have holdt mig efterrettelig, må jeg endnu hertil anføre: ’) at man har gallerier af krigere, af konstnere og konstnerinder osv., alle endnu levende eller nys afdøde, over hvilke også en enkelt mand, tit endog en navnløs, har
”sat sig til doms,” uden at jeg har bemærket, at man har betragtet denne gjerning som formastelig; ja jeg har endog selv modtaget mangfåldige ydre opfordringer (foruden mine egne, hidtil bekæmpede, indre) til at levere offentligheden et galleri af samtlige vore stændcrdeputerede og samtlige vore rigsdagsmænd; skulde da præsterne ene være urørlige? — 2) at jeg ikke begriber, hvorledes Erichsens bog skulde kunne kaldes en ’’gabestok”, uden for så vidt, som vistnok mangen sövnig krop har ’’gabet” over den, som over enhver anden bog; eller skulde grunden være den, at han i sin stakkels bog har meddelt vedkommende personers — karakterer? Jeg troede dog, at der ikke hørte megen karakter til med al mulig rolighed at lade folk '’gabe” på de karakterer, som man har udtrukket af eksamenslotteriet, hvor en enkelt personlighed i et tilfældigt nu skal veje og prøve resultaterne af flere års anstrængelser, dem den grundigste menneskekjender ofte kunde behøve flere uger — alt efter individets særegne ejendommelighed — til at få et nogen
lunde klart begreb om. Jeg selv sætter i det mindste så lidt pris på karaktererne, at jeg gærne havde oversprunget dem allesammen, hvis jeg ikke havde antaget som givet, at man næsten enstemmig vilde fordret dem af mig for de til dem knyttede fordringers skyld. Jeg skal da intet have imod, at man siger, at min bog er en gabestok i samme ’ forstand som Erichsens, og er det to gange; — 3) at jeg intet kjender til det slags ’’apodikliske” domme, som ere 1 indklædte i et: skal have været; denne form forekommer mig netop alt andet end ’’apodiktisk”, i det den forekommer mig temmelig usikker, forekommer mig at indeholde ulige mere af sagnets end af ’’dommens” natur, om jeg end villig indrömmer, at jeg ikke mindes nogensinde at have brugt denne form, når talen var om noget, som kunde nedsætte en mand, uden hvor jeg selv fandt mig subjektiv overbevist om påsagnets sandhed, men imidlertid savnede den objektive vished, og allenfalds ikke havde ”to eller tre vidner,” som jeg anså for tilstrækkelig pålidelige. — Om alderslisten (efter fødselsdagen), som knytter sig til denne afdeling, gælder, hvad der er sagt om den tilsvarende, som slutter sig til 2don afdeling. — I de tre påfølgende tabeller finder man stjærner foran enkelte navne; disse antyde, at den for vedkommende person meddelte beregning ikke er ganske pålidelig, da enten hans fødselsdag eller første ansættelsesdag ikke har været mig fuldkommen nöje bekjendt.
l»te tillæg’. Jeg antager, at dette må være tilstrækkelig forklaret, ved hvad der er anført om 3di° afdeling, og må kun tilføje, at, når del også her har været mig magtpåliggende at meddele de rette stednavne, kunde jeg naturligvis umulig gjengive de norske, som de vare forvredne og forvanskede af danske selvherskere. Jeg har derfor om
hyggelig rettet mig efter skrivemåden i ’’Kongeriget Norges Stats-Calender”, der rigtignok tager langt mindre hensyn til gamle skrivenoder, men langt mere til folkespråget, end man plejer hernede hos os. — Endnu skal jeg kun bemærke, at i denne afdeling kjender jeg ikke den første ansættelsesdag for 66-81 (hvilke dog upåtvivlelig samtlige ere bievne ansatte imeHem 1814-20); derfor har jeg opført dem i den orden, i hvilken de have taget attestats, og har ikke kunnet meddele dem det tal, som skulde anvise deres orden (i 2den afdeling), hvis de havde været danske præster.
At deres egen indbyrdes orden er bel usikker, har jeg villet betegne ved den klamme, som indeslutler deres nrr.
lod det bero, eller fra hvilken han måtte regne sin ansiennitel; og, for så vidt han er dod, har jeg kun anført det æmbede, hvori han døde, eller allenfalds hans sidste æmbede. — Jeg behøvede måske næppe eksempelvis at anføre, at ”nr 201”
(små tal) henviser til 2den afdeling; ”nr 971. b.” til 3die afdeling; ”nr 178” (store tal) til 4do afdeling; ”nr 169. 0”
eller ”nr (78)” til 1stø tillæg; og således fræmdeles. — Skönt jeg har brugt stærkere forkortninger i delte tillæg end ellers, skulde jeg dog mene, at enhver selv vil vide at tolke dem, men skal for en sikkerheds skyld oversætte følgende linie: ”s. n., f. u., L 3^, d. e. og kat. h.;” på dansk: student med non, filosofikum med udmærkelse, kandidat (—ti æmbedseksamens-karakteren er i dette tillæg udelukkende betegnet med fed skrift) med lavd d. 30. april (i det løbende år), dimisprædiken med egregie og katekisasjon med havd (— man ser, hvor det danske språg er vidtløftigt i sammenligning med mit, så jeg har haft god grund til forkortninger). — I listen over ledigliggende teologiske kandidater, som findes i slutningen af dette tillæg, betyder en stjærne foran navnet, at vedkommende er eller har været præst (som oftest personel kapellan).
3d,e tillæg« I denne navneforlegnelse henviser lallet efter ethvert navn til vedkommendes nr i 2del tillæg;
kun når han ikke findes i dette, står der en stjærne foran tallet, som da henviser til spalten, hvorpå han findes.
4de tillæg« Dette tillæg har tre underafdelinger; i den förste vise tallene foran sognenavnene hen til hær- rederne, hvori vedkommende sogne ligge, medens navnene, der slå som anmærkninger under stregen på de enkelte spalter, ere navne på æmbeder, som, på grund af omanekleringer, ikke længer ere til. I förste og anden under
afdeling vise tallene bagefter sognenavnene hen til samtlige de præster (kateketer, kapellaner) i vedkommende æmbeder, som findes nogensteds nævnede i bogen. Tallene have her samme betydning som i 2del tillæg; men der er kommet endnu et par andre talbetegnelser til: 69 (med store tal) i klamme betyder således, at man under nr 69 i 4de afdeling vil finde en præst omtalt, som har været præst på det sted, ved hvilket dette store 69 er opført i klamme; men findes der under et sognenavn en stjærne, da vise alle de små tal på höjre side af stjærnen ikke hen til 2den afdeling, men til 2det tillæg. — I den anden underafdeling betyde Ag. st., Kr. st., B. si., Tr. si. og N. st. — Agershus, Kristiansand, Bergens, Trondhjems og Nordlandenes stifter i Norge. — I den tredie underafdeling er ved hvert stift anført, hvor stort et antal af samtlige stiftets æmbeder private have indstillingsret til, og dernæst er det samme angivet prosentvis med desimaler. — Når der her efter et æmbede i klamme står 1, belyder dette, at vedkommende privatmand kun har indstillingsret hver anden, hver tredie gang eller to gange af tre, så at enten en anden privatmand har indstil
lingsret de øvrige gange, eller den fuldstændige og umiddelbare kaldsret er hos regeringen.
Endnu må jeg forklare følgende tegn og forkortelser i min bog:
p. betyder præst.
pr* — provst (provsti).
k. — kapellan (kirke).
res. — residerende.
kat. — kateket(kateketikum).
d. — diakonus.
arkid.— arkidiakonus.
miss. — missjonær.
•f betyder død.
•ff — entlediget.
tt — afsat.
— uden gejstlig befor
dring.
V.VIII— 5 klasse, nr 8 (rang i), dbr. — ridder af Dannebrog, dbk. — kommandør af Dbr.
komp. betyder kompastor.
kons.råd — konsistorialråd, hh. — hærreder, sk. — skole.
overl. — overlærer.
O — født.
¡9. — døbt.
J — ordineret.
dbstk. betyder storkors af Dbr.
dbm. — dannebrogsmand, nstr. — ridder af Nord-
stjærnen.
nstk. — kommandør af N.
vasar, — ridder af Vasa- ordenen.
ss. — sammesteds.
Jeg skulde nu ikke antage, at jeg har oversprunget noget, som trænger til forklaring.
Endvidere dette: af hvad der stemte med min plan har jeg anført alt, hvad jeg vidste, men hvad jeg ikke vidste, kunde jeg ikke anføre. Har jeg altså sagt, at en mand var — f. eks. — lærer ved landkadetakademiet, inden han blev præst, så kan man ganske rigtig slutte, at han var det; men har jeg ikke anført, at han var det, kan man ikke således slutte, at han ikke var det. Slutninger af denne natur ere ugyldige. Jeg har vistnok på mange steder antydet, at jeg savnede en efterretning; men jeg kan fuldt vel have savnet en sådan, uden at jeg engang blev opmærksom derpå.
Og endelig: jeg har i nærværende årgang langtfra kunnet finde plads til hele det indhold, jeg havde tænkt på at give den, men må sætte mit håb til kommende årgange. Endnu mindre har jeg kunnet medtage alt det, som jeg egentlig ikke selv havde tænkt pa, men som jeg udenfra og fra mange sider blev anmodet om. Også dette må være gjemt til fræmtiden, men en af de anmodninger, som jeg allerede nu såre gærne havde fuldelig efterkommet, hvis lejligheden havde været dertil, indeholdtes i følgende ord, hvilke jeg vel har mærket’mig: ”Det var vistnok såre ønskeligt, at det værk, Du agter at udgive, måtte også indeholde nogle korte oplysninger om præstekaldene: deres ny ansættelse, pastoralernes hartkorn og folketal, præstegårdenes hartkorn og areal osv.”
Min bogs sidste indhold or — ’’Rettelser og tilfojninger,” en art efterhøst, som kunde forfåldiges i det uendelige.
For ethvert nyt og godt og virkeligt bidrag hertil vil jeg være mine læsere såre taknæmmélig, det være mundtligt, skrevet eller trykt, det være velvilligt eller — indklædt i den slrænge kritik, og således anvendende’’gabestokken” på mig selv.
København d. 9de desb. 4848.
Frederik Barfod.
INDHOLD.
pie afd,, Danmarks tjenende gejstlighed, stifts- og hærredsvis ordnet ♦ .,****Sp* 1.35*
gden afd.} Danmarks tjenende gejstlighed, tidsvis ordnet ...*...w 37.132*
3die afd., Danmarks entledigede og ledigliggende gejstlighed, tidsvis ordnet . . . * * , * * „ 131.135 4de afd., Notiser om Danmarks i årene 1841-47 afdøde og entledigede præster . ... * „ 137.232*
pte tillæg, Nulevende københavnske kandidater, som ere eller have været ansatte i udlandet... * „ 233-240 2det tillæg, Samtlige københavnske teologiske kandidater siden 7. juli 1788 ...* * „ 239-326 3die tillæg, Personregister (kandidater og præster)... ... „ 327.350*
4de tillæg, Stedregister; A. Danmarks sognekald, bogstavvis ordnede . ♦ ♦... 349.352 B. Sognekald udenfor Danmark, bogstavvis ordnede . . ... )( 353.355 D. Ejendomme, til hvilke der er knyttet indstillingsret...* }) 357.379 Rettelser og tilfdjningcr... M 371-372.
Iste Afdeling:
Danmarks tjenende gejstlighed, stifts- og hærredsvis ordnet.
1. Sællands stift.
Mynster (1801) biskop — Tryde (1807) stifstprovst.
Hof- og slotskirken .
1. København.
Mynster,konfessj. 1801.
Pau#i,hof-ogslotsp. 35.
Munter, hofprædik. 23.
Martensen,hofpdk. 45.
4000. Frue kirke 1600.
1000.
4000. Petri kirke 32(f0. Trinitatis kirke . 1025.
875.
2400. Frelsers kirke . 1032.
2300. Helliggcjst kirke 1550.
Frue provsti (Tryde).
1400. Vartov...
Frederiks hosp. og Fødsclsst.
Almindeligt hosp. og Abelkalr.
Tugt-, Rasp ogForbedringsh.
Arresthuset . . • •' • • Ladegården...
Døvslummeinstiluttct . • •
sognep. 1807.
Smith, 1 sie res. k. 24.
Rothe, 2denres. k. 43.
Thomsen, kat. 44.
Johannsen, sognep. 18.
Stapel, kat. . 39.
Rothe, sognep. 09.
Hammerich, 1. r. k. 39.
Nielsen, 2. res. k. 37.
(ingen kat.) Tisby, sognep. 26.
Marckmann, r. k. 31.
Holstein, kat. 47.
Gad, sognep. 24.
Kolthoff, res. k. 37.
Ebbesen, kat. 46.
Grundtvig, p. 11.
Buschmann, p. 23.
Rönne, p. . . 35.
Lind, p. . . 44.
Stilling', p. . 45.
Lund, kat. . 38.
Heiberg, p. . 39.
1300. Frederiks kirke...Thun, sognep. 1837.
Brandis, kat. 41.
650. Kastellet...Petersen, p. . 34.
2. Københavns amt.
111. Sokkelunds-Smørum provsti (Boisen).
8. Sokkelimds kærred.
2400. Frederiksberg og Hvidovre . Holsøe . . . 1821.
2300. Tårnby...Wøldike . . 13.
2200. Gæntofte...H'øegh . . . 06.
2200. Kongens Lyngby .... Ibsen . . . 25.
2052. Glassakse og Herløv . . . Kalkar, . 4 3.
167 2. Brønshøj og Rødovre . . . Clasen . . . 25.
1640. Søllerød...* Boisen . . 18.
1260. Storemagleby...Timm . . . 26.
4. Smørum kærred.
2280. Ballerup og Måløv .... Gjessing . . 1816.
2152. Hojelostrup...Møller. . 14.
2000. Lidø og Smorum .... Wohnsen . 32.
1680. Brøndbyvester og -øsler . . Busck . . . 24.
1600. Sængeløse...Johnsen . 21.
1600. Glostrup...Hansen . 17.
1552. Herstedøster og -vesler . . Zoff'mann . . 25.
1392. Torslunde og Ishøj . . . Jessen . . . 31.
1080. Vallensbæk... ... Stub. . . . 38.
IV. Stimme--Volborg provsti (Ortwed).
ft. Stimme kærred.
II. Holmens provsti (Holm).
2600. Holmens kirke 1900.
1130.
*Holm, sognep. 1792.
Munter, 1. res. k. 1823.
Mynster,l.ves.Y. 45.
Kjerumgaard^at. 40.
2400. Garnisonskirke . 1200.
Top, kat. . . 4 6.
Boye, sognep. 26.
res.kap. 30.
Jürgensen, kat. 4 4.
2520. Roskilde domkirke. . . . * Ortwed, Isle p. 1821.
1840. Grüner, 2den p. 23.
(ingen kal.) 1880. Ågerup og Kirkerup . . . Qvistgaard . 38.
1 7 72. Hveslrup og Flyng. . . . Lorck ... 33.
1420. Jyllinge og Gunsemagle . . Oxholm . . 12.
1352. Himnieløv og Rosk. jomfrukl. Winding . . ¡8.
1300. Roskilde Fruek. og St. Jörgens Hertz ... 19, 1012. Hersløv og Gævninge . . • Srog, p. . . 06.
Brog, k. . . 47.
940. Kornerup og Svågersløv . . Milo . . . 47.
<1. Volborg kærred.
1 632. Kirkesåby og Kisser up . . . Nørgaard. . 1827.
3 1492.
1232.
1172.
972.
952.
17 60.
1 720.
1380.
1300.
1080.
912.
1932.
1 772.
1400.
1120.
1100.
1 100/
1100.
3000.
2140.
720.
1 972.
1960.
572.
1812.
1312.
1160.
1000.
VII.
1820.
1800.
1400.
1200.
1180.
800.
1840.
1732.
Kirkehyllinge og Lyngby . (ingen)
Osted, Allesløv og Ledreborg Jensen . . . 1833.
Ry og Sonnerup .... Heilemann . 38.
Sæby og Gærsboj .... Storck . . . 29.
Kirkelivalsø og Særløse . . Grove . . . 23.
V. Tune-Ramsø provsti, (Sörensen).
7. Time hærred.
Snåldeløv og Tune .... * Sörensen . . 1817.
Greve og Kildebrønde . . van Wylich . 32.
Kavslunde og Kavstrup . . Petri . . . 24.
Rersløv og Vinding« . . . Grove . . . 25.
Jersi og Skænsved .... Gummer ød, p. 1798.
Christensen, k. 1833.
Havdrup og Solrød . . . Friis . . . 39.
8. Ramsø hærred.
Höjelse og Lællinge . . . Nyholm . . 1818.
Ejby og Dalby...Tauber . 16.
Gastrup og Syv...Christensen . 25.
Køge og Ølsemagle . . . Laurberg, p. 16.
Nyrop, kat. . 41.
Rorup og Glim.Poulsen ... 39.
Ørsted og Dåstrup .... Rosenkilde . 31.
Borup og Kimmersløv . . Holst' . . . 28.
3. Frederiksborg amt.
VI. Kronborg provsti ■ (Bentzien).
9. Kronborg hærred.
Helsingør Olaikirke . . Johansen, p. . 1833.
Jürgensen, kat. 35.
Tikøb, Hornbæk og Hellebæk (ingen sognep.) Kaae, res. k. 44.
Helsingør Mariek. og Kronborg Fischer ... 13.
Asminderød, Grønholt og Fre
densborg ...*Bentzien, p. 29.
Schmidt - Phi- seldeck,res.k. 44.
Karlebo...Waiver, p. . 1791, Piper, k. . . 1844.
Birkerød... Heise ... 31.
Blovstrød og Lillerød . . . Scheller , . 47.
Hirsholm...Topsøé. . . 40.
Frederiksborg-Ølstykke—Horns provsti (Neergaard).
1O. Frederiksborg hærred.
Ljunge og Uggeløse . . Daue, p. . . 1808.
Haugsted, k. . 42.
Hillerød, Herløv og Frederiks
borg • *Neergaard, p. 22.
Schrader, kat. 45.
Ude- og Oppesundby . . . Kopp ... 22.
Hjörlunde...Schönheyder . 26., Slangerup og Uvelse . . . Hansen, p. . 06.
Arboe, k. . . 45.
Græse og Sigersløvvesler . . Kaarsberg. . 33.
11. Ølstykke hærred.
Farum og Værløse .... odagaard . . 1804.
Stenløse og Væksø . . . . Gamborg . . 17.
1460. Slagshinde og Gandløse . . Rodtwitt, p.
Lund, k. . 1172. Ølstykke... Møhl . . 7 80. Snodstrup ... Brangstrup
19. Horns hærred.
1600. Skulleløv og Sælsø .... Holten . . 1580. Gærløv og Dråby .... Krarup, p.
i Krarup, k.
1300. Ovrø...Petersen 1280. Skibby...Storck . 1260 Fersløv og Vellerup . . . Bang . 1192. Kyndby og Krogstrup ... . Børresen .
VIII. Holbo-Strø provsti (Raaschou).
13. Holbo hærred.
17 32. Græsted og Må rum . . . Welle . 1572. Ramløse og Annise . . . Nielsen, p.
Krog, k.
1480. Helsinge og Valby . . . . la Cour 1 472. Vejby og Tibirke .... Muller 14 52. Æsbønderup og Nøddebo . Helms . 14 35. Søborg og Gilleleje . . . * Raaschou 1120. Blidstrup...Hilde . .
14. Strø hærred.
1800. Lillelyngby og Ølsted. . Rosen . 1412. Kregme og Vinderød . . . Strom, p. .
Bendix, k.
1412. Skævinge og Gørløse . . . Bang . 1200. Tjæreby og Alsønderup . . Lund . . 1092. Torup ...Thayssen .
920. Melby...Wesenberg 900. Strø . ...Bang .
4. Holbæk amt (ji'r. sp. §4).
IX. Årts-Løve provsti (Beck).
15. Arts hærred.
2072. Rakløv...Munch . . 2020. Udby...^Beck . . 1952. Store- og Lillefuglede . . Schjadte . 1432. Kallundborg . .... Buhl, p. . Hansen, kat.
1380. Svallerup...Edsberg, p.
Mehl, k. . 1080. Røsnæs . ...Struck . . 1052. Rørby ... Poulsen . 1052. Årby...Holst . . 1012. Tommerup...Zeuthen .
19. JLøve hærred.
1832. Kirkehelsinge og Drøsselbjærg Matthiesen 1512. Ørsløv og Solbjærg • • • Honum 1492. Finderup ...•••• Gøtzsche . 1480. Sæby og Halle nsløv . . . PaUudan . 1432. Gærløv og Bakkendrup . . Jppeldorn . 1320. Gærsløv...Gøtzsche . 1160. Tersløse og Skadlcbjærg . . Petersen . 1080. Rersløv og Rudsvedby . . . Gudme
940. Havrebjærg og Gudum . . Kjeldberg 7 52. Nidløse . ...Rask
4 1 794.
1839.
27.
24.
1827.
17 98.
1840.
33.
34.
28.
26.
1802.
1 797 . 1842.
34.
14.
17.
19.
14.
1818.
09.
40.
19.
32.
30.
32.
.09.
1811.
18.
32.
27.
38.
1792.
1838.
16.
24.
28.
35.
1817.
18.
22.
07.
28.
14.
35.
08.
08.
4 I.
5
6X. Mertose-Tusse provsti (Thesjrup).
IX Nierløse hærred.
1932. Holbæk og Merløse . . . Larsen, p. . 1801.
Engberg, k. . 44.
Suhr, kat. . 42.
17 7 2. Tølløse og Ågerup .... * Thestrup . . 04.
1712. Sodernp og Kirkeæskilslrup . Jensen, p. . 02.
Håar, k. . 4 4.
1712. Tostrup og Uggerløse. . . Teilmann . 11.
1252. Norrejærbløse og Kvandløse . tyhn ... 19.
1220. Asmindrup og Grandløse . Höyer ... 40.
1220. Sønderjæruløse og Søstrup . Ernst . . . 23.
11‘20. Undløse og Søndersted . . Rørdam . . 32.
77 2. Butierup og Tusse . . . Kannéwurff . 18.
18. Tusse hærred,
1880. Kundby Formann . . 1830.
1500. Hjembæk og Svinninge . . Basse, p. . . 14.
Bache, k. . 44.
1352. Jyderup og Holmsirup . . Bache ... 29.
1 27 2. Hagested og Gislinge . . . Petri ... 27.
1180. Horby...Balslev . . 35.
107 2. Udby...Koch ... 29.
980. Stiftsbjærgby og Mörke . . Holm ... 3.0.
940. Skamstrup og Frydendal . . Begh . . . 32.
XL S/åppinge-Ods provsti (Discher).
19. Skippinge hærred*
1820. Brejninge og Bjærgsted Jungersen . . 1818.
1700. Vallekilde og Hörve . . . Bonnevie . . 21.
1600. Føllesløv og Særsløv . . . *Dtscher, p. . 00.
Ulrich, k. . 41.
1400. Værsløv og Jordløse . . . Schou ... 23.
1320. Viskinde og Avnsø . . . Lange, p. 13.
Lange, k. . 47.
812. Sejerø...Ravn ... 47.
90. Ods hærred.
1692. Vig bg Asminderup . . . Biering . . 1814.
1660. Höjby...Matthiesen . 15.
1520. Farevejle og Dragsbolm . . Garde . . . 29.
1220. Nykøbing og Rørvig . . Petersen . .. 43w 1100. Grevinge • ►... Bang . .. 04.
952. Egebjærg . ...(ingen)
932. Asnæs ...Hasle ... 41.
680. Odden...Ostergaard, p. .14.
Luplau, k. . 43.
XII. Samsø provsti (se sp. 24).
5. Sorø amt.
XIII. Ringsted-Alsled provsti (Stcenberg).
91. Ringsted hærred.
1952. Ringsted og Beniøse . . • *Steenberg, p. 1826.
Schiødte, kat. 33.
1672. Tersløv og Ørsløv .... Petersen . . 24.
1540. Vigersted og Kværkeby . . Dorph ... 18.
1472. Haraidsled og Allindcmagle . Qvistgaard . 30.
1100. Førsløv og Snesløv . . . Sörensen . . 22.
992. Hasle og Fresløv .... Schjøtz . 41.
980. Jydstrup og Valsolille . . . Iversen . . 44.
900. Nordrup og Farringløse ♦. . Andersen . . 1845.
832. Vællerslov og Höm . .. . Steenberg . . 24.
99. Alsted hierred.
1292. Alsted og Fjennisløv . . . Zöylner ./ . 1829.
1280. Stenmagle og, Stenlille . . Bendtsen,^.. . 04.
Lehn, k. . 4 5.
12:40. Brings trup og Sigersled . . Vinther . . 18.
1232. Ljunge og Broby .... Fenger . . . 33.
1160. Munkebjærgby og Bromme . Lund . . . 22.
1140. Gyrstinge og Flinlerup . . Thisted . . 20.
1132. Sorø Sommer, p. . 1790.
Hansen, k. . 184 2.
1132. Slaglille øg Bjærnede . . . Lindegaard . 24.
7 52. Pedersborg eg Kinderlofte . Kierkegaard . 42.
XIV. Slagelse provsti (Salicalh).
93. Slagelse hærred.
1972. Vemmeløv og Hemmershuj . Rblhe . . . 1829.
1940. Stillinge...(ingen)
18^2. Slagelse Mikkelsk. og Hejninge *Salicath, p.. 15.
Leuning, kat. 37.
1672. Boslunde...Clausen . . 33, 1332. Slagelse Pedersk. og bospitaiet Benzon . . 30.
1300. Korsør og Tårnborg . . . Galskjøt, p. . 30.
Bagger, Lat. 43.
1132. Slotsbjærgby og Sludstrup . Fenger . . 27.
1072. Sorterup .og Ottestrup . . Bondesen . . 41.
1032. Sønderup og Nordrup . . Schrøder, p. . 02.
Mackeprang,k. 46.
880. Lundlbrlund og Gærlov . . Tønnesen . . 2a.
XV. Flakkebjærg provsti (Brasen).
94. Vesterilakkehjærg hærred.
1600. Skælskør...^Brasen, p. 1829.
Kattrup, kat. . 45.
1400. Tjæreby...Bergmann . 09.
1252. Magleby...Harboe . . 16.
1220. Ørsløv og Bjerre .... JVestengaard 18.
1220. Høve og Flakkebjærg . Rdrme ... 30.
1200. Egisløvmagle ...Holst ... 23.
1200. Hyllested, Vænsløv og Hol-
stejnborg...Holm, p. . . 27.
Munster,Y. p.l. 45.
1100. Hårsløv og Tingjællinge . . Mau . . . 34.
1080. Gimlinge...Qvistgaard . 31.
1080. Sørbymagle og Kirkerup . . Thorkildsen . 25 880. Skørpinge og Fårdrup . . . Boisen . . . 34, 680. Aggersø og Omø .... Holst . . • 35.
95. Østerflakkebjærg hærred*
1640. Herlufsholm ... Tillisch . . 1832.
1572. Marvede og Hyllinge . . . Monrad . . 26.
1472. Kvislemark og Fjurendal . . Tryde ... 18.
1200. Karrebæk...Munter . . 37.
107 2. Krummerup og Fuglebjærg . Lemvigh . . 25.
1032. Vallensved . . . • • • Buchholtz . . 38.
920. Tjuslrup og Hallagerlille . Bisted ... 32.
840. Førsløv...Schousboe . . 27.
752. Fodby ... Schmidt . . 30.
7 8 6. Præstø amt.
XVI. Fakse-Stævns-Bjæverskov provsti (Freuchen).
99. Fakse hærred.
2652. Fakse...* Fetichen . 1632. Karise og Alsløv .... Thaning 1600. Spjællerup ogSmerup . . . Plum . . 1520. Kongsted...Ingerslev . 1500. Dalby og Tureby .... Markussen 1092. Ulso og Bråby...Wulfj . .
952. Kobolte ... Gjellerup . Vemmetofte kloster . . . Brasch
87. Stævns hærred.
3000. Storeheddinge og Htijrup . . Birch, p. . Ovesen, k. p. 1 Matzen, kat.
2300. Magleby og Holtug . . Huulegaard, p Steenberg, k.
2000. Lydersløv og Frøsløv . . . Engelbreth, p Balslev, k.
1620. Strøby og Varpeløv . . . Neess . 1600. Helsted...West . . 1300. Lilleheddinge og Havneløv . Letli
88. Bjæverskov hærred.
2200. Herfojle og Sædder . . . WiUemoes 1 472. Hårløv og Himlingdje . . Wurtzen . 1080. Vollersløv og Gørsløv . . . Thaning .
980. Lidemark og Bjæverskov . Boos 912. Valløby og Tårnby . . . Mynster 860. Vallø kloster...Storm . . 800. Ændersløv og Vråby . . . Muller . .
XVII. Hammer-Tybjærg provsti (Lautrup).
99. Hammer hærred.
2120. Hammer og Lundby . . . *Lautrup . . 1612. Vejlø og Vesteregisborg . . Molir . . 1532. Køng...Becker . . . 1520. Sværborg...Lakjer .
1352. Næstelsø og Månstrup . . . Fog . . . . 1100. Toksværd...Thørche . . 1060. Ronnebæk og Olstrup . . . Knudsen . .
80. Tybjærg hærred.
1800- Herlufmagle og Tybjærg . . Stauning . . 1500. Skælby og Gundersløv . . Bendtsen . . 1252. Aversi og Testrup .... Balle . . . 1180. Næstved...Thomsen, p. . Barfod, kat. . 1152. Glumsø og Bavelse . . . . Poulsen . . 1080. Fensmark og Risløv . . . Gøtzsche . . 980. Vester- og Øsleregede . . Beyer . . . 912. Sandby og Vrangstrup . . Holst . . .
"60. Næsby og Ty velse .... Branner . . XVIII. Bårse provsti (Nielsen).
81. Bårse hærred.
1832. Kallehave...* Nielsen . . 1825.
12.
32.
18.
38.
40.
33.
47.
1805.
44.
46.
11.
45.
1795.
1845.
10.
32.
25.
1810.
26.
34.
29.
33.
32.
46.
1830.
38.
39.
13.
47.
17.
12.
1830.
24.
36.
28.
38.
28.
35.
33.
41.
37.
1830.
1712. Vordingborg og Kastrup . . From, p. . . 1805.
From, k. . . 45.
Mønster, kat. 40.
1652. Udby og Ørsløv . . * . Lund . . . 30.
1652. Bårse og Bældringe . . . Münster . 10.
1592. Snesere...Østrup . . 23.
1272. Østeregisborg...Dorph ... 44.
1180. Allersløv...Teilmann . . 02.
1152. Mær...Børdam . . 41.
1100. Præstø og Skibbinge . . . Schaper, p. . 37.
Hagerup, kat. 45.
1072. Everdrup...Brøchner, p. . 25.
Smith, k. . . 45.
1052. Jungshoved *...Thestrup . . 39.
XIX. Møns provsti (Smith).
88. Møns hærred.
2700. Stege...* Smith, p. . . 1814.
Jansen, kat. . 47.
2012. Dainsholt...Pontoppidan . 03.
1892. Fanefjord...Obel, p. . . 18.
Bruun, k. . 46.
1752. Ælmelunde... Holst . . . 19.
1712. Kældby...Andresen, p. 02.
Steenbuch, k. 45.
1632. Magleby...Ingerslew . . 24.
1332. Borre...West . , . 29.
Ny ord...Paludan . . 44.
7. Bornholms amt.
XX. Bornholms provsti (With).
88. Vesterhærred.
1560. Nylarsker og Vestermarie . Grönbech, p. 1806.
Grönbech, k. 46.
1512. Rönne og Knudsker . . . *JVith, p. . 41.
Hansen, kat.. 39.
632. Nyker Bentzen . . 39.
84. IVdrrehærred.
1000. Hasle og Rutsker .... Ørsted . . . 1841.
900. Klemensker... Bolbroe, p. . 00.
Bolbroe, k. . 43.
700. Olsker og Allinge .... Gottlieb . . 39.
552. Rø...Bolbroe . . 35.
400. Krisliansø... ... Sparre ... 41.
85. Østerhærred.
960. Ibsker og Svannike . • • .¿nger . . . 1845.
960. Østermarie...Winsløv . . 23.
840. Østerlarsker og Gudhjem. . Bruun . . . 43, 89. Sønderhærred.
1092. Åker ...Mossin . . 1834.
812. Bolsker og Næksø .... Meyn ... 39.
7 60. Povlsker...Koejoed . , , 47.
580. Persker...Fahnoe . . 28.
10
2. Fyns stift.
Faber (1820) biskop — Svitzer (1826) stiftsprovst.
8. Odense amt.
XXL Odense bys provsti (Svitzer).
37. Odenee by.
1960. Frue kirke...Colding . . 1827.
1900. Knuds kirke...^Svitzer . . 26.
1380. Hans kirke...Westengaard 27.
980. G råbrødre hospital (till. res.
kap. v. Knuds kirke) . . Wiberg . . 16.
Pedersen, kat. 43.
XXII. Odense hærreds provsti (Struer).
38. Odense bærred.
2440. Dalum og Sanderum . . . Abel . . . 1819.
1960. Tommerup og Brylle . . . Lund . . . 24.
1510. Vissenbjærg...Bagger, p. . 34.
Hubner, res. k. 32.
1460. Brændekilde og Bællinge . . ^Struer . . 22.
1460. Korup og Ubberud . . . (i^gen)
1440. Stenløse og Fangel . . . Gjellebøll . . 13.
1310. Pårup...Brummer, p. 04.
Brummer, k. 46.
1250. Værninge...Schjøtt, p. . 1 7 96.
Steenbuch, k. 1844.
XXIII. Bjærye-Åsum provsti (Heiberg).
39. Bjærge bærred.
1630.
1600.
1600.
1570.
1570.
1180.
930.
840.
1490.
1440.
1430.
1160.
1150.
11 10.
780.
Kærteminde og Drigstrup . * Heiberg, p.
Huus, kat.
Marsløv og Birkende . . . Oldenburg Kølstrup og Agedrup . . . Friis . . Dalby og Stubberup . . . Møller . . Mesinge...Sehmidth, p.
Rambusch, k Rynkeby og Rævninge . . Fiborg. . Munkebo...Jedrosky . Viby...Rützou. .
40. Åsum hærred.
Norrelyndelse og Höjby . . Mule . . Fravde...Holm, p. .
Kröyer, k.
Rönninge og Rolsted . . . Rohmann . Allerup og Davinde • . • Hvalsøe., p.
Brummer, k.
Søndernærå og Årsløv . • • Hasselager Norresøby og Heden • • • Briand Seden og Åsum . . . • Petersen, p.
Weiss, k. . XXIV. Lunde-Skam-Skovby provsti (Hald)
41'. Lunde hærred.
147 0. Østrup og Hjaslrup . . . Lassen 1430. Lumby...*Hald . 1280. Skeby og Otterup .... Hansen 1100. Allesø og Næsby hovedsbroby Brorson
1831.
45.
25.
18.
34.
1797.
1847.
45,.
25.
45.
1819.
12.
46.
28.
1788.
1840.
17.
39.
29.
45.
1810.
30.
01.
25. I
1040. Lunde...Hofman . . 1839.
880. Norup...Søtoft ... 41.
49. Skam hærreø.
1480. Skamby...Zeuthen . . 1796.
1400. Klinte og Grindløse . . . Arctander. . 1823.
1300. Krogsbølle...West ... 36.
1130. Norrenærå og Bedersløv . . Lorentzen . . 43.
820. Uggersløv og Nörrehöjrup . Worm ... 41.
43. Skovby hærred.
1640. Særsløv...Sidenius . . 1799.
1510. Bogense og Skovby . . . Fich, p. . . 1822,*
Hertz, ,k. . . 47.
Ochsner, kat. 43.
1420. ‘Hårsløv ... Balslev . . 26.
1340. Vigersløv...Lund ... 40.
1290. Søndersø...Edsberg . . 13.
990. Guldbjærg og Nörresandager Meldal . . 30.
890. Ejlby og Melby .... Heilmann . . 47.
860. Vævlinge...Boesen . 38.
XXV. Bdy-Vends provsti (Seidelin).
44. B&g hærred.
2520. Assens og Kærum .... Biædel, p.
Schou, kat.
1610. Gamtofle...Thomsen . 1460. Flæmløse...Esbensen . 1420. Dreslætte...*Seidelin, p.
' Jacobsen, k.
1320. Hårby...Bang, p. . Gjellebøll, k.
1290. Ørsted...Dreyer.
1230. Køng...Storch . 117 0. Barløse...Møller . 1140. Skydebjærg og Orte . . . Clod, p. .
Jpsen, k. . 1100. Sønderby ... Storch . 1020. Søllesled og Vedtofte . . . Seidelin
980. Tanderup...Baumann . 950. Søby og Turup..Schaldemose
920. Sandager og Holevad . . . Barfoed . 790. Kærte...Høgh . . 530. Hellenæs... . Jacobsen .
45. Vende hærred.
1880. Vejlby...Ascanius . 1720. Middelfart og Kavslund . . Leth . . 1710. Norreåby og Indsløv . . . Wingc, p.
Bernth, k.
1640. Gælsted og Rørup .... ^rag . 1620. Asperup og Rorsløv . . . Melbye 1330. Brænderup og Ore . . . • Sidenius . 1310. Fjælsted og Harndrup • • Galthen 1280. Husby og Vedelsborg . • . Schjødte . 1240. Udby... ... Holm . . 1190. Føns og Ørsløv...Radoor. ,
1816.
41.
11.
25.
09.
43.
29.
43.
28.
16.
29.
1796.
1839.
17.
36.
40.
37.
29.
39.
39.
1813.
23.
12.
43.
19;
44.
34.
18.
28.
29.
29.
11 12 1 100. Gamborg... Hogh . 1807, 1 1650. Frørup... Laub, p. . 1801.
1070. Balslev og Ejby... Seichter 24. Laub, k. . 4 6.
9* Svenborg amt. 1500. Vindinge ... Tobiesen, p. . Lange, k. . .
1791.
1844.
XXVI. Sunds-Sadling provsti (Lassen). 1450. Herrested Og Ravnbolt ^Selmer 23.
4G. Sunds hærrejd (jfr. sp. 12). 1320. Ørbæk ...'• Engelbreth 28.
1830. Slenslrup og Lunde . . . Rasmussen 1836. 1200. Kullerup og Ræfsvindinge . Fritz . . . 24.
1610. Svenborg Frue k. . . Hall, p. . . 30. 1180. Skællerup og.Ællinge . . . Olivaritts, p. 01.
Wedel, kat. . 39. Staun, k. . 47.
1440. Skårup . . . • • ... Holberg, p. . 32. 990. Søllinge og Hellerup . . . Bendz . , 10.
Posselt, k. 43. 700. Sønderhojrup... Brown . . . 35.
1330. Østerskærninge og Hundsirup Jenseri . . . 14. 49. Gudnie hærred.
1280. Jorgensgård og Sørup . . Bredsdorff, p. 1793. 1960. Gisløv og Ællested . . . . Knudsen 1818.
Graae, k. . 1839. 1560. Hæsselager ... Sidenius . . 21.
*.1260. Svenborg Nikolaj k. og Turø SilfverbeTg 36. 1440. Gudbjærg .... . . Sidenius 20.
1230. Ollerup og Kirkeby . . . Brandt. 38. 1430. Svinninge... Brolund 10.
1190. Kværndrup ... ^Lassen 25. 1360; Ovre og Vejstrup . . . . Riis, jj. . . 18.
890. Egense... Smith . 36. Riis, k.. . . 47.
860. Tved ... Suhr . . . 24. 1290. Ringe. ... Munch . . . . 19.
49. Salling hærred. 1270. Gudnie og Brudager . Kjcer 30.
2160. Horne . . .... . . Bang . . . I8OI. 1030. Ryslinge . . . Hvdtsoe 29.
17 60. Brahetrolleborg og Krarup . Laub . . . 34: 930. Langå og Oksendrup . . Biering . . . 45.
1720. Svanninge . . • • • • Leth . . . 30.
1610. Østerhæsinge og Hillerslov . Agerbek . . 23. XXVIII. Langeland-Sunds provsti (Piesner).
1560. Vesterskæi'ninge og Ulbølle . Bredsdor^. 28. 50. Iiangelands Sønderhærred.
1520. Nörrebroby... Ipsen . . . 29. 2470. Humble ... . *Plesner . 1810.
1490. Vesleråby og Åstrup . . . Krohn . 38. 2060. Magleby Ortmann . 04.
1420. Jordløse og Hastrup . . . Hoskjcer 44. 1560. Lindeise . . ., • Gede . . 35.
1320. Fåborg og Dirnisse . . . . Hasle, p. . 15. 1300. Tryggeløv og Fodslætte . Drejer . 30.
Bondo, kat. . 42. 1090. Longelse og Fugísbolíe - . Østrup . . . 04.
1320. Æspe og Vanlinge . . . . Hansen. 33. 51, I^ancelands Ndrrehærred.
1280. Vesterhæsinge og Sandholts-
Becher . 2220. Tranekær og Tulbølle . . . Graqe *. . . 1828.
lyndelse... 13. 2210. Snode og Sloense . . . Wühjelm f . 37.
1080.
1070.
1060.
Sønderbroby...
Allesled og Vejle . • . . Herringe og Gæsleløv . . •
Krag . . . Potter . . . Hempel.
32.
27.
27.
2090. Rudkøbing og Skrøbeløv . 1520. Bøstrup...
. Steen, p. . Solling, kat, .
• Graae . . . 29.
41.
1799.
770. Lyø... Aabye . . 23. 890. Simmerbølle... • Find, p. . . 1805.
700. Avernak ... Budtz . 44.
Thaning, k. . 47.
XXV11. Vindinye-Gudme provsti (Selmer). 4G. Sunds hærred(jfr. sp. 11).
4S. Vindinge hærred. 1320. Bjærreby (Tåsinge) . . . . Heilmann . 1836.
2090. Nyborg... Nyholm, p. 1815. 1170. Landet (Tåsinge) . . . . Lund • • • 09.
Hundrap, kat. 4t. 990. Dræjø... . Johannsen , . 32, 2000. Flodstrup og Ullerslev . . Worm . . . 13. 920. Brejninge (Tåsinge) . . Moller . . . 40.
17 10. Avnsløv og Bovense . . . Kisbye . . . 38. 910. Stryn... , Glahn . . . <2.
5. Låiland-Falsters stift.
Ga<Z (1825) biskop — Moller (1823) stiftsprovst.
IO» Maribo amt.
XXIX. Lailands vestre provsti (Nannesiad).
50. Sønderhærred.
2060. Vestenskov og Kappel. . . *Nanne stad . 1821.
1930. Dannemare og Tiilitse . • • Winther, p. . 03.
Moller, k. . 45.
1912. Veslerborg og Birket . . • Boisen . . . 29.
17 26. Slokkemarke...Galschiøt . . 21.
1484. Fæjø...Berg . . . J83G.
1326. Landet og Ryde • • • • Nannestad . 29.
1184. Gloslunde og Græshave , . Gudmundsen . 35.
1086. Skovlænge og Gurreby . . Brøndsted. . 31.
1084. Arninge ... fingen)
934. Fæmø...Schougaard . 43.
906. Sollesled ... Kaalund • . . 41.
582. Asko...Schiøtt . • 35.
13
53. IVSrrehærred.
207 6. Halsted og Avnede .... Wegener . . 1845.
2030. Horslunde og Nordlunde . . Garde . . . 24.
1964. Naskov og Brandersløv . . Bindesboll, p. 38.
Hallager, kat. 46.
1726. Købelov...Trojel . . . 05.
1232. Uttersløv...Jespersen . . 31.
1228. Hærredskirke og LojLofte . . Langhorn . . 16.
7 96. Vindeby...Gortz ... 39.
7 38. Sandby... . Trojel ... 40.
XXX. LåUands pstre provsti (Ancher).
64. Fuglse hærred.
2646.
1930.
Øslofte
Tirsled, Skörringe og Vejleby
* Ancher, p. . 1811.
Trojel, k. . . Claus enr-Bagge, p.
45.
19.
552. Krebs, res. k. 40.
1900. ÆrriQdbv og Olstrup . . Holst . . . 27.
1700. Rødby og Ringsebolle . . . Mejer, p. . . I^Onloppidan, k.
Müller, kat. . 06.
45.
46.
1388. Tågerup og Torsl.unde . Heramb 44.
1322. Fuglse og Krønge .... Theil . . . 16.
1168. Næbbelunde og Sæddinge . . Schade . 43.
1132. Holeby og Burse .... Posselt . . . 55. Musse hærred.
34.
2528. Toreby . . •... Dresler. . . 1805.
1916. Nysted og Hærredsløv . . . Nissen, p. . Woldike, k. .
27.
47.
1 770. Hunseby... Thaning 15.
1 770. Kættinge og Brejninge Gad.... 27.
1584. Slæmminge og Fjælde . Winther 34.
1516. Maribo og Hillested . . Bergenhammer, p.
Jessen, kat.
37.
43.
1 470. Våbensled og Ængeslofle . Bhrenreich. 33.
14?0. Sakskøbing...Smith 1830.
1400. Radsted...Dons . . 43.
1300. DølleQæld og Musse Gulstad . . 36.
1212. Østerulsløv og Godsted Dahlerup . . 35.
1118. Vesterulsløv...Monrad . 4 6.
1056. Tårs...Steenstrnp . . • 31.
966. Majbølle ... f^rogh ... 42.
900. Viksnæs ... Bloch . . . 32.
XXXI. Falsters provsti (Jtirgensen).
Nfirrehærred.
2536. Nfirrevedby og Norrealsløv *Jiirgensen 1827.
1950. Ønsløv og Æskilstrup . Hansen. . 10.
1884. Torkilstrup og Lillebrænde . Moller . . 23.
1850. Kippinge og Brarup . . . Næsted. . . 13.
1594. Stadager og Norrekirkeby Boje, p. 10.
Krebs, k. . . 46.
1590. Gunsløv...Sorensen . . 28.
1352. Stubbekøbing Og Maglebrænde (ingen p.)
Tuxen, kat. 45.
1296. Tingsted...Lmdberg . 44.
1196. Vålse ... Aabye ... 28.
1122. Bogø. *...Clausen . . 28.
59. Sønderhærred. 1 2 632. Horbeløv Qg Falkerslov . . Fbg . 1816.
2012. Karleby, Horreby og Niirre-
ørsløv...Liitken ... 19.
1978. Åstrup...Heineth 31.
1952. Idestrup...Krebs, p. . 13.
Klein, k. 46.
1804. Skælby og Geddesby . . • Billeschou . 11.
1580. Væggerløse...Glahn . . . 05.
1532. Nykøbing og Syslofte . . • Nielsen, p. 29.
Hansen, kat. . 4 4.
1 4 28. Sønderkirkeby og Sønderalsløv Koch . . 34.
4. Als-Ærø stift.
Bispestolen ledig — ingen stiftsprovst.
11. Sønderborg-Nordborg amt (jfr. sp. 30-31).
XXXII. Als Sonderhærreds provsti (Hoeck).
58. Als Sønderhærred (jfr. sp. 30).
(l)Tandslæl • • • • ... Bering . . . 1822.
Kællinge...* Hoeck ... 23.
Lysabbel...Henningsen . 26.
Ulkebolle ...Meyer ... 31.
Notmark... • • Fetersen . . 38.
Hørup...Sekvensen . . 38.
Adserballig...Schlaikier . . 47.
Avguslenborg (står kværken under
provsten eller bispen) .... Germar . 12.
XXXIII. Als Nbrrehærreds provsti (Thomsen).
59. Als A8rrehærred.
(I) Nordborg...* Thomsen . . 1807.
Hagebjærg...Knudsen, p.
Fangel, k.
Igen...Hansen Svenstrup...Ahlmann Oksbolle...Fangel .
XXXIV. Æro provsti (Christensen).
(I) Bise . . . . Tranderup . • . Brejninge og Søby Marstal . . . . Ærøskøbing
90. Ærø hær red.
... Petersen ... Husum. • ...♦ Christensen ...Pasmussen ... Olrik, p
T-am, kat.
1811.
38.
27.
31.
34.
1828.
28.
29.
34.
41.
3 C.
