D E S E N E S T E Å R S F O R N Y E L S E A F G Y L D E N D A L S B O G U D S T Y R
Af JOKUM SMITH
F o r d e n , d e r h a r f u l g t u d v i k l i n g e n i d a n s k b o g h å n d v æ r k s i d e n d e n a n d e n v e r d e n s k r i g s s l u t n i n g , h a r d e t v æ r e t e n o p m u n t r e n d e o g m å s k e o g s å o v e r r a s k e n d e k e n d s g e r n i n g , a t k v a l i t e t e n i b o g h å n d v æ r k s m æ s s i g h e n s e e n d e å r f o r å r e r s t e g e t . S e r m a n t i l b a g e i t i d e n , e r d e n n e u d v i k l i n g i k k e s å o v e r r a s k e n d e e n d d a . F o r u d f o r d e n e r u d f ø r t e t m å l b e v i d s t o g s y s t e m a t i s k a r b e j d e , d e l s a f F o r e n i n g f o r B o g h a a n d v æ r k , d e l s a f e n k e l t p e r s o n e r , s o m v e d e n p e r s o n l i g t i l r e t t e l æ g n i n g a f d e r e s b ø g e r h e l t t i l b a g e i t y v e r n e s k a b t e b o g e r , d e r d e n d a g i d a g f ø l e s s o m t i d s s v a r e n d e o g m o d e r n e . D e r v a r s å l e d e s KAY FISKER, KAI FRIIS MØLLER, GUNNAR BIIL- MANN PETERSEN, STEEN EILER RASMUSSEN o g flere a r k i t e k t e r , m e n d e r v a r n a t u r l i g v i s o g s å f a g f o l k , f ø r s t o g f r e m m e s t b o g t r y k k e r n e C.VOLMER NORDLUNDE o g JOHAN OLSEN o g f o r l æ g g e r e n OTTO ANDERSEN.
A l l e r e d e i k r i g e n s å r b e g y n d t e flere f o r l a g o g t r y k k e r i e r a t a r b e j d e m e d e n s y s t e m a t i s k t i l r e t t e l æ g n i n g a f d e r e s b ø g e r ; s å l e d e s v a r p r o f e s s o r F i s k e r k o n s u l e n t f o r N y t N o r d i s k F o r l a g , o g h o s F . E . B o r d i n g a r b e j d e d e a l l e r e d e d e n g a n g BØRGE CHRISTENSEN, h v i s t i l r e t t e l æ g n i n g i s æ r k o m til a t p r æ g e C a r i t A n d e r s e n s F o r l a g s b ø g e r , d e r n æ s t e n a l l e b l e v t r y k t d e r . E f t e r k r i g e n a r b e j d e d e b l a n d t a n d r e ERIK ELLEGAARD FREDE
RIKSEN o g VIGGO NAAE s o m t i l r e t t e l æ g g e r e f o r flere f o r l a g , o g d e r e s i n d s a t s h a r a l l e r e d e h a f t s t o r b e t y d n i n g f o r d a n s k b o g h å n d v æ r k . D e n n e u d v i k l i n g a f e n b e v i d s t f o r m g i v n i n g a f d a n s k e b ø g e r k o m i k k e i s o l e r e t . D e n k o m j æ v n s i d e s m e d e l l e r m å s k e l i d t b a g e f t e r d e n v æ s e n t l i g e u d v i k l i n g , d e r e r f o r e g å e t i n d e n f o r v o r t k u n s t h å n d v æ r k o g v o r k u n s t i n d u s t r i - o g b o g f r e m s t i l l i n g e r j o e n m e l l e m t i n g m e l l e m k u n s t h å n d v æ r k o g k u n s t i n d u s t r i - e n u d v i k l i n g , s o m h a r b r a g t v o r t k u n s t h å n d v æ r k o g v o r k u n s t i n d u s t r i f r e m m e l l e m d e f ø r e n d e i v e r d e n . S å l a n g t , s o m v i e r n å e t , m å l t m e d i n t e r n a t i o n a l a l e n , m e d f o r m g i v n i n g a f m ø b l e r , s ø l v t ø j , s t e n t ø j o . s . v . , e r v i i k k e n å e t m e d v o r b o g p r o d u k t i o n , m e n m a n g e a f v o r e f o r l a g o g
G Y L D E N D A L S B O G U D S T Y R 8 l
t r y k k e r i e r h a r g j o r t e n b e t y d e l i g i n d s a t s , s o m o g s å e r b l e v e t b e m æ r k e t i u d l a n d e t . R e d a k t ø r e n a f » B o g v e n n e n « h a r b e d t f o r f a t t e r e n a f d e n n e a r t i k e l o m a t g ø r e r e d e f o r d e f o r s ø g , G y l d e n d a l h a r g j o r t i d e n n e h e n s e e n d e . L a d d e t v æ r e s a g t m e d d e t s a m m e , a t v i i k k e p å G y l d e n d a l s e l v e r t i l f r e d s e m e d d e r e s u l t a t e r , v i f o r e l ø b i g h a r o p n å e t . V i s t å r k u n v e d b e g y n d e l s e n a f e n u d v i k l i n g , o g v i v é d s e l v k u n a l t f o r g o d t , h v o r m a n g e fejl o g h v o r m a n g e s v a g h e d e r d e r l i g g e r i v o r t a r b e j d e . V i e r u d m æ r k e t g o d t k l a r o v e r , a t v o r t a r b e j d e , s æ r l i g m e d h e n s y n t i l k v a l i t e t e n a f t r y k a r b e j d e , e r e n d e l r i n g e r e e n d d e t b e d s t e e n g e l s k e , t y s k e o g s c h w e i z i s k e a r b e j d e , m e n v i h a r f ø l t , a t m e d d e n i n t e r e s s e , d e r i ø j e b l i k k e t findes f o r b o g h å n d v æ r k , v a r e n r e d e g ø r e l s e f o r v o r e b e s t r æ b e l s e r m å s k e a l l i g e v e l b e r e t t i g e t .
S o m d e fleste a n d r e f o r l a g h a v d e G y l d e n d a l i 1 9 2 0 f u n d e t e n f o r m f o r u d s t y r e t a f d e t s b ø g e r , o g d e n n e f o r m b e s t o d s t o r t s e t til o p i h a l v t r e d s e r n e . F o r m a t e r n e s t ø t t e d e s i g , s o m n a t u r l i g t v a r , til D e f o r e n e d e P a p i r f a b r i k e r s f o r m a t e r a f b o g t r y k p a p i r , o g d e m e s t a n v e n d t e s k r i f t e r v a r B o d o n i , C a s l o n , K l a s s i s k o g F r a n s k . D a m a n n u s k u l l e f o r s ø g e a t finde e n f o r m f o r u d s t y r e t , s o m v a r i p a g t m e d t i d e n s o p f a t t e l s e a f
kunstindustri og formgivning, var det naturligt at begynde med forma
terne. G y l d e n d a l s f o r m a t e r v a r s t a n d a r d i s e r e d e , o g d e t h a r d e l i g e s o m a l l e a n d r e s t o r e f o r l a g s f o r m a t e r v æ r e t l i g e s i d e n S ø r e n G y l d e n d a l s t i d . D e r v a r t o s t a n d a r d f o r m a t e r , n e m l i g d e t s å k a l d t e G a l s w o r t h y f o r m a t : 15 11 ^ x 2 1 c m o g d e t s å k a l d t e B l i x e n f o r m a t : 1 4 , 3 7 5 x 2 1 , 7 5 s a m t e t p a r s t a n d a r d f o r m a t e r f o r s k o l e b ø g e r . V e d s i d e n a f b e n y t t e d e s n a t u r l i g v i s e n d e l s æ r f o r m a t e r .
N å r m a n n u s k u l l e æ n d r e p å f o r m a t e r n e , v a r d e t n a t u r l i g t a t s ø g e t i l b a g e til d e s t o r e k l a s s i s k e f o r b i l l e d e r i n d e n f o r b o g h å n d v æ r k o g b y g g e f o r m a t e r n e o p e f t e r d e s a m m e p r o p o r t i o n e r , s o m d e n g a n g b l e v a n v e n d t , n e m l i g d e t g y l d n e s n i t . D e t m å d o g s t r a k s s i g e s , a t d e t g y l d n e s n i t s p r o p o r t i o n e r e r m e g e t l i d t v e l e g n e t til i l l u s t r e r e d e b ø g e r , t o r d i d e t e r s å s m a l t , o g a f d e f e m s t a n d a r d f o r m a t e r , G y l d e n d a l g i k i n d f o r , fik t r e d e t g y l d n e s n i t s p r o p o r t i o n e r , m e d e n s d e t o a n d r e , d e r t æ n k t e s a n v e n d t til i l l u s t r e r e d e b ø g e r , b l e v v æ s e n t l i g t b r e d e r e .
D e t v a r s å h e l d i g t , a t P o l i t i k e n s F o r l a g i e f t e r å r e t 1 9 5 4 u d s e n d t e e n l i l l e v e j l e d n i n g i p a p i r f o r m a t e r u n d e r m e d v i r k n i n g a f d a v æ r e n d e p r o k u rist EJNAR PHILIP, N o r d l u n d e s B o g t r y k k e r i , o g f o r f a t t e r e n a l d e n n e a r t i k e l , o g h e r i f a n d t e s s t o r t s e t d e n s e r i e f o r m a t e r , s o m G y l d e n d a l g i k i n d f o r . D e e r a n f ø r t i E j n a r P h i l i p s a r t i k e l o m b o g f o r m a t e r i » B o g v e n n e n « 1 9 5 3 , s . 8 0 , m e n s k a l g e n t a g e s h e r :
6
8 2 JOKUM SMITH
u b e s k . f o r m a t A i i x i y1^ B 1 3 x 2 1
a n v e n d e s til d i g t e , e s s a y s m . m .
s m å r o m a n e r , e s s a y s , s k o l e b ø g e r
C 1 4 V 4 X 2 3 s t ø r r e r o m a n e r , b i o g r a f i e r , s k o l e b ø g e r
D 1 6 x 2 4 m e m o i r e r , r e j s e b ø g e r , s t ø r r e l æ r e b ø g e r
E 1 8 x 2 6 r e j s e b ø g e r , b i l l e d v æ r k e r , l æ r e b ø g e r
D e r h a r s e n e r e r e j s t s i g e n v i s k r i t i k a f d e n n e s t a n d a r d i s e r i n g , i d e t n o g l e i n t e r e s s e r e d e h a r v æ r e t æ n g s t e l i g e f o r , a t d e n s k u l l e m e d f ø r e b e g y n d e l s e n til e n u n i f o r m e r i n g a f d a n s k b o g h å n d v æ r k . D i s s e k r i t i k e r e h a r i m i d l e r t i d o v e r s e t flere v æ s e n t l i g e t i n g . F o r d e t f ø r s t e d e t , a t d e n n y e s e r i e f o r m a t e r b e t ø d e n u d v i d e l s e a f d e t a n t a l f o r m a t e r , G y l d e n d a l t i d l i g e r e h a v d e a n v e n d t . M a n h a r o v e r s e t , a t e n l a n g r æ k k e a f G y l d e n d a l s u d g i v e l s e r at t. e k s . b e r ø m t e d a n s k e f o r f a t t e r e a l l e r e d e v a r i p r æ c i s s a m m e t o r m a t , s i m p e l t h e n f o r d i d e r p å d e t t i d s p u n k t , d a d i s s e f o r m a t e r a n v e n d t e s , v a r m i n d r e i n t e r e s s e f o r b o g t i l r e t t e l æ g n i n g . M a n h a r l i g e l e d e s o v e r s e t , a t a l l e s t o r e f o r l a g u d e i v e r d e n a f p r a k t i s k e o g ø k o n o m i s k e g r u n d e e r n ø d t til a t a n v e n d e e n s a r t e d e f o r m a t e r . E t a f d e b e r ø m t e e k s e m p l e r p å e n s å d a n s t a n d a r d i s e r i n g e r d e n t i l r e t t e l æ g n i n g , s o m e n g e l s k b o g h å n d v æ r k s g r a n d o l d m a n , S t a n l e y M o r i s o n f o r e l a g d e f o r
\ i c t o r G o l l a n c z . D e t t e s t o r e f o r l a g a n v e n d t e k u n t o f o r m a t e r , o g til d e t e n e a n v e n d t e m a n a l t i d s k r i f t e n M o n o t y p e B a s k e r v i l l e , til d e t a n d e t M o n o t y p e S c o t c h R o m a n . F o r d e t t r e d i e h a r k r i t i k e r n e o v e r s e t , i h v o r h ø j g r a d d e t e r m u l i g t a t v a r i e r e b ø g e r s u d s e e n d e , s e l v o m f o r m a t e t e r p r æ c i s d e t s a m m e .
S o m d e t v i l f r e m g å a f i l l u s t r a t i o n e r n e s i d e 8 4 , k a n é n o m s l a g s t e g n i n g t å f o r m a t e t til a t v i r k e h ø j t o g s l a n k t , e n a n d e n l i l l e o g b r e d t , e n t r e d i e s t o r t , e n f j e r d e l i l l e , s e l v o m a l l e b ø g e r h a r n ø j a g t i g s a m m e f o r m a t . E n d e l i g b e n y t t e r G y l d e n d a l s t a d i g v æ k a l t i d s æ r f o r m a t e r til o p g a v e r , s o m k r æ v e r d e t .
M a n k a n i d e n n e f o r b i n d e l s e m i n d e o m b ø g e r s o m C h r i s t i a n E l l i n g s
» R o m « , M e l v i l l e s » M o b y D i c k « , H a r a l d L a n g b e r g s » D a n s k B y g n i n g s k u l t u r « , L e o n o r a C h r i s t i n a s » J a m m e r s m i n d e « m e d P o v l C h r i s t e n s e n s i l l u s t r a t i o n e r , G y l d e n d a l s s t o r e K o g e b o g o g m a n g e a n d r e b ø g e r , h v i s k a r a k t e r h a r k r æ v e t , a t d e h a r f å e t e t s p e c i e l t f o r m a t .
' • 1 1 , , • .
F E S T S K R I F T
TIL
P A U L V . R U B O W
Den fremml
mmmoAt
SIBYLLEN
ROMAN Af
PAR LAGERKVIST |
Solbåde
Gyldendals 5 standardformater. Øverst t. v.: Format A med træsnit af Helle Thorborg.
- Derunder: Format B med omslag af Austin Grandjean. — Nederst t.v.: Format C med træsnit af Sigurd Vasegaard. - Øverst t.h.: Format D med omslag af Austin
Grandjean. — Nederst t.h.: Format E med omslag af Austin Grandjean.
8 4 JOKUM SMITH
MAUGHAM
- TIDEN i
D E RFULGTE
E R I C H M A R I A R E M A R Q U E
Læg mærke til, hvor forskellige disse seks bøger i B formatet virker. De er alle 13 21 cm. — Omslagene til Billie Holiday Billie synger Blues — Thomas Anderson Dine egne Sønner - Thorkild Bjørnvig Anubis og H. C. Branner Ingen kender Natten er af Austin Grandjean - omslaget til W. Somerset Maugham Drømmen er af Des Asmussen og til Erich Maria Remarque Tiden der fulgte af Erik Ellegaard Frederiksen.
T i l b e l y s n i n g h e r a f t j e n e r f ø l g e n d e o v e r s i g t :
19 5 4 u d g a v G y l d e n d a l 331 b ø g e r , h e r a f v a r 117 i e t a f d e 5 s t a n d a r d f o r m .
1 9 5 5 - 36 6 - I 51
1956 - 376 - 157
D i s s e tal v i s e r , a t a n v e n d e l s e n a f s t a n d a r d f o r m a t e r e n d n u i k k e e r s å u d v i k l e t , s o m m a n a t p r a k t i s k e o g ø k o n o m i s k e g r u n d e k u n n e ø n s k e , m e n d a m a n g i k i g a n g m e d d e n y e f o r m a t e r , v a r m a n g o d t k l a r o v e r , a t d e r v i l l e g å m e l l e m f e m o g ti å r , i n d e n d e v i l l e b l i v e g e n n e m f ø r t
G Y L D E N D A L S B O G U D S T Y R 85
i ønskeligt omfang, d.v.s. for omkring tre fjerdedel af produktionen. Man er imidlertid stærkt bundet af løbende serier, f. eks. klassikere, bøger, der optrykkes på stående sats, og forskellige andre forhold, som bevirker en ret langsom udvikling.
Efter at formaterne var valgt, begyndte man at overveje, hvilke skrifter man skulle gå ind for. Der var enighed om, at man måtte kunne nøjes med et meget lille antal skrifter, og man enedes om at koncen
trere sig om tre. Det var imidlertid væsentligt, at disse skrifter havde en sådan karakter, at de kunne anvendes til forlagets mangesidige produk
tion, og at de var således sammensat, at man var sikker på at have en egnet skrift til hvert af de mange forskellige papirer, man nødvendigvis måtte tage i anvendelse. Til trykning på uglittet og matglittet papir, fortrinsvis anvendt til skønlitteratur, essays, digtsamlinger o. 1., var det rimeligt at tage en lys og let renæssanceskrift, og valget faldt på Lino- type Granjon. Groft set kan man sige, at denne skrift ligger mellem Garamond og Bembo, og det var så meget desto mere rimeligt at anskaffe den, som skriften hidtil er næsten ukendt i Norden.
Granjon egner sig imidlertid ikke til glittet og krideret papir, og til anvendelse i bøger, hvor sådant papir er nødvendigt, anskaffedes Intertype Baskerville. Denne skrift er jo særlig velkendt i Danmark, siden arkitekterne begyndte at anvende den kort efter 1930; den er klar og letlæselig og velegnet til alt slags papir. Som en tredie skrift an
skaffedes Times, der nu findes også til Linotype sættemaskiner. Denne skrift, der er skabt omkring 1930 under overvågeise af Stanley Morison, udmærker sig ved at være overordentlig klar og letlæselig og meget økonomisk i anvendelse. Gyldendal anvender den fortrinsvis til skole
bøger, håndbøger, opslagsbøger og lignende publikationer.
Da disse tre skrifter var anskaffet, tandtes et grundlag at gå ud Ira, og for at skabe den størst mulige variation i produktionen sørger man for at vælge andre skrifter til de bøger, som trykkes af andre trykkerier end Gyldendals eget. Her har man især anvendt Linotype Janson, Monotype Bembo og Monotype Perpetua. At de 376 bøger, Gyldendal udsendte i 1956, trykte forlagets eget trykkeri de 262, og man ser, at der således er udmærkede muligheder for variation i skriftvalget.
Da nu formaterne og skrifterne var valgt, forelå det egentlige grund
lag for den typografiske tilrettelægning. Gyldendals karakter som forlag gjorde det let at vælge den linie, man skulle gå ud fra, så meget mere, som det faldt naturligt at bygge videre på den konservative og sobre
8 6 J O K U M S M I T H
stil, der hidtil havde præget husets udgivelser. Det er klart, at et forlag, der har en stor produktion af moderne og klassisk dansk litteratur og af fagbøger på et højt plan, må vælge en klassisk og tidløs typografi.
Mere her end i andre bøger må typografien underordne sig teksten og undgå at virke anmassende, og for fagbøgerne og skolebøgerne gælder det, at hensigtsmæssigheden må komme ind som nummer ét. Det må være afgørende, at bøgerne er overskuelige, lette at orientere sig i og hurtige at slå op i. Disse hensyn må naturligvis kædes sammen med et indbydende og livligt udseende, og særlig for skolebøgernes vedkommende er det vigtigt, at man undgår ethvert præg af lærebogskedsommelighed.
Det var samtidig klart, at det ville være ønskeligt, om Gyldendal fortsat kunne have en vis stil over sine bøger; man måtte gerne på typo
grafien og det øvrige udstyr kunne se, at dette var en bog fra Gyldendal, uden at man derfor forfaldt til trist ensformighed. Forbillederne i så henseende var engelske forlag som Faber & Faber, Chatto & Windus og Jonathan Cape, men det var naturligvis ikke tanken, at Gyldendals bøger skulle være en efterligning af de engelske.
Det første forlag, der systematisk gik i gang med en tilrettelægning af deres bøger i Norden, var P. A. Norstedt & Soner i Stockholm. Nor- stedt knyttede i 1916 AKKE KUMLIEN til sig som tilrettelægger. Hans gustaviansk prægede bogudstyr med Cochin-skrift forekommer måske en smule forældet nu, men selv om man synes, at hans bøger gennem
gående blev lidt ensformige, så har hans indsats dog haft meget væsent
lig betydning for boghåndværket i Norden. Senere er andre nordiske forlag fulgt efter og har fået en fast tilrettelægger, og vi fandt det natur
ligt på Gyldendal ar følge eksemplet. I 1954 knyttedes den første egent
lige tilrettelægger til huset.
I forhold til vore svenske kolleger har vi i Danmark en betydelig hemsko med hensyn til, hvad vi kan ofre på bøgerne, nemlig de lave danske bogpriser. De store svenske forlag har tilrettelægningskontorer med adskillige medarbejdere, men de stramme bogkalkulationer for
hindrer sådanne flotheder her i landet. Det har derfor været nødvendigt at foretage en vidtgående standardisering også for bøgernes typografi, men atter her følger Gyldendal almindelig europæisk praksis. Forholdet er jo det, at man, når man skal tilrettelægge f. eks. en roman, faktisk hver gang står over for at løse den samme opgave. I De forenede Stater, hvor påvirkning fra reklametypografien er så stærk, søger man krampagtigt at skabe en individuel typografi i hver bog. Dette fører
Christian Elling
» Neurologi^
r
*"*
I ø ~ • » »
Videnskabelige bøger fra de senere år. Alle omslagene af Austin Grandjean.
8 8 J O K U M S M I T H
til helt unaturlige og mærkværdige forsøg med kolumnetitler, pagine
ring o. s.v. Man må gøre sig klart, at den skønlitterære bogs form blev fastsat i Venedig sidst i det femtende århundrede, og at man i virkeligheden ikke kan komme stort længere end vore italienske for
gængere dengang. Har man derfor et passende udvalg af prøvesider i god skrift med rigtig skydning og rigtige marginforhold, er det nemt at vælge en egnet side, alt efter romanens størrelse og de muligheder, kalkulationen frembyder. Det samme kan gælde for visse fagbøger og skolebøger, medens andre bøger naturligvis kræver en indgående og detailleret individuel behandling.
Det er klart, at det at skulle overvåge udseendet af ca. 375 bøger om året, selv om en del af disse er serier, uforandrede optryk og små publi
kationer som facitlister, stilehæfter o. 1., er en meget stor opgave, som kun kan bestrides af én person ved en overordentlig rationel tilrette
lægning af arbejdet. Til støtte herfor har vi, til dels baseret på Jan Tschicholds satsregler for Penguin Books, lavet satsregler, som Gylden
dals eget trykkeri retter sig efter, og som sendes til alle trykkerier, der arbejder for Gyldendal, således at vi på denne måde er sikre på at have en ensartet og rigtig sats i alle vore bøger. I det samme hefte er angivet en række standardeksempler på titelblade, kolofoner, ind
holdsfortegnelser og lignende, der benyttes som mønstre, hvor omstæn
dighederne ikke tillader en egentlig tilrettelægning af en bog. Dette gæl
der mange småhefter, navnlig inden for skolebogsproduktionen. Sam
tidig har vi i vore standardformater udarbejdet prøvesider med forskellige skrifter i forskellige grader og skydninger, således at vi har standard- prøvesider, der indeholder fra 1500-2980 bogstavenheder pr. side. Ved tilrettelægningen af ukomplicerede opgaver som for eksempel romaner, er det derfor tilstrækkeligt for tilrettelæggeren at henvise til en af disse prøvesider.
Tilrettelæggeren varetager ikke alene bøgernes typografi, han tegner også en stor del af Gyldendals omslag. Det drejer sig om omslag, som enten er typografiske eller som består af et fotografi eller en vignet og tekst. De omslag, der består af tegninger, bestilles som regel af tilrette
læggeren uden for huset, og han lægger derefter typografien ind i teg
ningen. Den endelige afgørelse af, hvorvidt omslaget skal anvendes, eller om det skal ændres, ligger ikke hos tilrettelæggeren, men hos forlaget.
Den typografiske tilrettelægger har hånd i hanke med over halv
delen af Gyldendals omslag. Der kræves hertil en stor alsidighed og
C O M M E R C I A L R E A D I N G
LÆSNING
T O K 7 S K O l > * R
The Tortoise
UDVALGTE NOVELLER
TOPVIVS
R " >
R
A'
T O W
Skolebøger fra de senere år. Omslagstegninger af Otto Christensen, Arne Ungermann, Karen Westman og Preben Zahle. De to typografiske omslag af Austin Grandjean.
9 ° J O K U M S M I T H
spændvidde. Han må kunne lave et rigtigt omslag til en ny bog af Karen Blixen, til en amerikansk jazz-bog og til alle mulige skole- og fagbøger. Gyldendal lægger den størst mulige vægt på, at der bliver en så stor variation i omslagene som muligt, og at det enkelte omslag nøje dækker indholdet i den bog, det er tegnet til.
Et punkt, der i forbindelse med tilrettelægningen blev særligt over
vejet, var valget af papir. Her, som i alle andre forbindelser, er det nød
vendigt at have et par standard-papirkvaliteter og at købe ekstra papir ind til særlige formål. Langt størstedelen af den danske bogproduktion har gennem mange år hvilet på De forenede Papirfabrikkers tryk E, dels uglittet til romaner og andre uillustrerede bøger, dels glittet. Tryk E har mange fordele. Det er et billigt og pænt stykke papir, som dog har den ulempe, at det virker noget svampet og porøst, når det kommer op i en vis tykkelse. Det lykkedes at formå papirfabrikkerne til at fremstille en særlig kvalitet af tryk E, som er en smule gulligere end det almindelige tryk E, og som samtidig har fået en enkelt glitning, således at overfladen bliver væsentligt jævnere og bedre at trykke på. Dette papir anvendes til størstedelen af Gyldendals produktion af bøger uden autoklicheer, me
dens det glittede tryk E anvendes til de fleste bøger, der indeholder auto
klicheer. Det glittede tryk E har dog en tilbøjelighed til at gøre fotogra
fierne temmelig »døde«, og til specielle opgaver anvendes derfor enten papir fra Silkeborg Papirfabrik eller udenlandsk illustrationspapir med en bedre overflade og en hvidere farve.
Indbindingen er måske den del af bogens fremstilling, som i de senere år har frembudt de største problemer. Den traditionelle danske indbin
ding af skønlitteratur er som bekendt et vælskbind, et maskinfremstillet bind med skindryg og -hjørner og overtrækspapir på bogens perm.
Det er et bind, der aldrig bliver tilfredsstillende, fordi det er en imita
tion af noget andet og bedre, nemlig det håndfremstillede vælskbind.
Det har yderligere den væsentlige ulempe, at det i virkeligheden i ringe grad egner sig til maskinel fremstilling, og det er i årene efter den anden verdenskrig blevet så dyrt, at udsalgsprisen forhindrer et større salg.
Det har derfor været nødvendigt at se sig om efter en ny indbindings- type til skønlitteratur, og udviklingen er gået i samme retning som i Norge og Sverige, hvor det traditionelle vælskbind er blevet afløst af et bind med lærredsryg og -hjørner og papirovertræk på permen, det bogbinderen kalder et papbind. Dette bind har mange fordele. Det er mere robust end et vælskbind - skind er i virkeligheden meget modta-
G Y L D E N D A L S B O G U D S T Y R 9 1
Forskellige typer indbindinger. Bagest fra venstre til højre: Harald Langberg Danmarks Bygningskultur, gult hellærred — Gyldendals store Kogebog, offsetlærred — Martin A.
Hansen til minde, hellærredsbind med dekoration af Sven Havsteen-Mikkelsen — Boganis: Jagtbreve, lærredsryg med Ingres-papir — J. P.Jacobsen Udvalgte Noveller, lærredsryg med håndstroget overtrækspapir af Birgitte Cramer — Thomas Anderson
Dine egne Sønner, hellinsonbind.
9 2 J O K U M S M I T H
geligt for pletter og skrammer - og det er væsentligt billigere. Af de mange smukke farver, der findes af lærred og overtrækspapir, er det meget let at fremstille et bind, der svarer til moderne boligindretning, og som står til de andre ting, som findes i nutidens hjem.
Der findes her i Danmark en meget fin tradition inden for fremstil
lingen af overtrækspapir. Gyldendal har til mange af sine klassiske for
fatterskaber (J. P. Jacobsen - Martin A. Hansen - Johannes V. Jensen og flere andre) anvendt BIRGITTE CRAMERS håndstrøgne klistermarmorpapir, der udmærker sig ved en rolig skønhed, smukke farver og en fin stof
virkning. Om hendes papirer kan man iøvrigt læse andetsteds i denne årgang af »Bogvennen«. Herudover er anvendt papir, specielt tegnet til bestemte opgaver, f. eks. Gyldendals små digtsamlinger og Gyldendals ny serie, begge tegnet af E. ELLEGAARD FREDERIKSEN, og lejlighedsvis er anvendt Fleuron-papirer, tegnet af E. ELLEGAARD FREDERIKSEN og EJNAR PHILIP.
Det er i øjeblikket muligt at fremstille et lærredsbind med papir
overtræk for 5-6 kr., og da prisen for en almindelig roman ligger på omkring 20 kr., er det i sammenligning med tidligere meget billigere at få bogen i helt færdig stand indbundet i et smukt og solidt bind.
Det er klart, at det er et mål for os i Danmark at nå lige så vidt, som man er nået i England og i De forenede Stater, Tyskland og Schweiz, nemlig at sælge de allerfleste bøger i indbunden stand. At bind, fremstillet at lærred og overtrækspapir, er begyndt at falde i publikums smag, er et langt skridt på vejen, men antagelig ikke nok. Heller ikke er disse bind helt så lette at fremstille ad mekanisk vej, som ønskeligt er. De uden
landske helbind er i denne henseende langt nemmere at have med at gøre, og de er også solidere, men foreløbig er det danske publikums smag således, at man stort set må afstå fra at fremstille skønlitteratur i helbind.
Det kan man imidlertid gøre med en række fag- og håndbøger og mange skole- og lærebøger. Foruden lærred findes til sådanne helbind fortræffelige materialer, som både er slidstærke og lette at dekorere, således Linson, der er en ren lærredsimitation, og Lanell.
Af disse materialer er især Lanell interessant, fordi det åbner vejen til en helt ny dekoration af bogbind. På dette materiale kan man nemlig trykke alt muligt: mønstre, fotografier, tegninger o. s. v. fuldstændig, som man kan på almindeligt papir eller karton. Man har også et mere slidstærkt materiale, hvorpå dette kan gøres, nemlig lærred, der er præpareret specielt, således at man kan trykke på det. Dette materiale
G Y L D E N D A L S B O G U D S T Y R 93
Kapitel i4:NTantuckcc Der skete ikke and« af betydning pi rejsen, og efrer cn cnuk over
fan ankom vi i god behold til Nantucket.
Nanrocker1 Tag konet frrm og se pi den. Se hvilken plads den indtager som et af verdens hjørner, hvordan den ligger langt uden for kysten, ensommere end Lddystorc-fynirnct, Se pi den - kun en let har'Tung over havet, en albucformet sandstrand uden bagland.
Der er mere sand her, end ni in i tyve ir ville kunne bruge som cr- itatmng for trxkpapir. Spf>gcfugle vil torrzlle, at man er nødt dl at plan« ukrudtet her, da det ikke vil vokse af sig selv, og at man ind
fører tidsler fra Canada. De vil endvidere fortadle, «t man mi sende bud langvejs hen over havet for at fi cn spuns til ar stoppe en ktk i et oliefad med, at tresiumper i Nantucket behandles med samme ærbødighed som stumper af det hellig; kors i Rom, at folk her plan
ter paddehnrte foran dcro hi.se og sidder i skyggen af dcui om som
meren, ar eet grrsstri udgør en oase og tre på cn dagsmarch en prxric, ar beboerne gir med kviksandsko, der minder om Ijppemes snesko, og at de er i den grad isoleret pi øen, indesluttet af havet og totalt henviste til tt vxre ømennesker, at man sonune tider finder små muslinger pi deres »role og borde, akkurat som pi ry ggen af havskildpadder. Men diise overdrivelser viser kan, at Nantucket ikke er det samme som Illinois.
Tscnk nu på den forunderlige historie, som overievcringen ved at berette om, hvordan denne ø blev koloniseret J rødhuderne. Sagnet lyder siledes: I længst forsvunden tid slog en ørn ned pi kysten af New England og bortffjne et lille indianerbam i sii>c kløer. Med høje klagerib si forzidrene, at deres barn blev føn ud over de vide
vinde. Dc bestemte sig til at følge cfrtr i samme retning. De drog afsted i deres kanoer og opdagede efter cn farefuld sejlads Øen og fandt her ei tomt eifenhenssknn - den stakkels lille drengs benrad.
Er det da underligt, at deae Nantucket-boer. som er født på en irrandbred, tyer til haver for at tjene deres brød? Først fangede dc k ribber og søpiodsvin; da de blev drisDgerc, vadede dc ud med ncr iftcr maleret og da de liavdi fået yderligere erfaring, stod de ril søs i bide og fangede torsk Til sidst sendte dc en flide af store skibt ud pi luvet og Ddforskede oceancnu: vidt og bredt, spandt et uend^
ligt net af jorion-^cjiinecr pd disse, kiggede ind i iJcrtngstndct og erklærede pi alte irst.der o£ alle oceaner evig krig mod den sr<5rste levende masse, som har Overlevet syndfloden, hin vældige og bjerg- agrige, Himmalehan, det <alte havs mastodont, som rummer så kolos
sale mængder af ubevidst kraft, at dens pam l c rædsel er nwrre at frygte end dens mest frygtløae og indædte angreb!
Og siledes har disse nøgne Nanradcct-bi^r. di<isc havers eremit
rer. fr.i deres myretue i havet løbet vandene?, verden over ende og erobrer den som cn flok havets Alcxandcre Delt ir^llcm sig har dc tiet atlantiske, det stille og det indiske octan, ganske som de tre rovermagter delte Pokn. l.jd blot Amerika foje Mexico til Texas og krgge Cuba til Canada1 1-sd blot englænderne oversvømme dtr ganske Indscn og hænge deres flammende banner ud fra solen! To trediedtlc af vor land- og vanddækki-dc klode er dog Nantucket- boens. Thi havet cr hans; han ejer det, ligesom kejsere ejer imperier, andre søfolk Iwr kun genncmsejlingircr. Koffardiskibe cr ikke andet end forlængede brotr. bevæbnede skibe kun flydende foner Selv pirater og fnbyttcre følger havet sc.n røverne landevejen og ind
skrænker sig ril at plyndre andre skibe, andre brudstykker af land- Torden ligesten de selv, men uden at hente deres brød fra selve det bundløie dyb. Kun manden fra Nantucket bor og lever pa havet;
han alene »farer u.J pi havet i skibe . som det hedder i Skriften; frem og tilbage pijJjcr han det som sin egen pmatc mark. Her cr hans hjeii. og her er hans virke, som selv ru Noahs syndflod ikke vUle gøre afbræk i, om den si overvældede alle Kinas millioner. Hen lever pi havet som pnrrichanen pi prærier; han skjuler sig blandt bølgerne og bestiger dem tom gemscjægern« klatrer på alperne, i ircvis ken
der han ikke land, si at det lugter som cn anden vctden, nar han endelig kemmer ti! det, cn sælsommere verden end minen ville fore
komme en jordbo. Som den tandløse mige, der ved solnedgang fol-
*7
Opslag af Herman Melville Moby Dick med træsnit af Sven Havsteen-Mikkelsen.
Tilrettelagt af Viggo Naae.
er blandt andet anvendt til »Gyldendals store Kogebog« og til Mogens Fog og C.J.Munch-Petersens »Neurologi«. Det er imidlertid forholds
vis kostbart og anvendes derfor fortrinsvis til lidt dyrere lærredsind- bindinger. Både lærred og Lanell kan præpareres med forskellige lakker, som gør bøgerne modstandsdygtige over for fedt, snavs, varme o. s. v., og man kan på denne måde skabe et langt mere holdbart og modstands- dygtigt bogbind, end man tidligere har kunnet, I de lande, hvor man hidtil har solgt bøger indbundet, er det som bekendt således, at bogen sælges i et lærredsbind, der som regel er ensfarvet, og uden om det ligger der et smudsomslag at papir, hvorpå omslagstegningen er trykt.
Det er spørgsmålet, om de nye indbindingsmaterialer ikke viser vejen frem til en ny måde at sælge indbunden skønlitteratur på, nemlig med omslagsdekorationen trykt direkte på bindet, således som det er gjort på en række af de side 89 afbildede skolebøger. Man kan derved spare ret væsentligt, og hvis omslagstegningen ellers er vellykket, få en mor
94 J O K U M S M I T H
som og smuk bog ud af det, også når smudsomslaget efterhånden er gået i stykker.
En særlig interessant gruppe af Gyldendals udgivelser er de kunst
nerisk illustrerede bøger, som Gyldendal gennem mange år har udsendt, altså bøger, der er illustreret med træsnit, litografier eller anden grafik.
Dansk illustrationskunst står stærkt i disse år, og det har derfor været en taknemmelig opgave at bede vore yngre grafikere illustrere forskel
lige betydelige bøger. I 1953 kom således Tom Kristensens »De for
svundne ansigter« med illustrationer i akvatinta af POVL CHRISTENSEN gengivet i dybtryk, og i 1955 kom Leonora Christinas »Jammersminde«, illustreret af samme kunstner i samme teknik. I 1955 udsendtes Mel
villes »Moby Dick« med træsnit af SVEN HAVSTEEN-MIKKELSEN, og i 1956 kom et udvalg af »Adam Homo« illustreret med træsnit af JANE Muus. I efteråret 1957 forberedes udsendelsen af det største grafiske værk i Danmark gennem mange, mange år, nemlig »Vølvens spådom«
i Thøger Larsens gendigtning, illustreret med træsnit af SIGURD VASE- GAARD. I 1958 vil et udvalg af Paul la Cours græske digte, illustreret med raderinger af KAREN WESTMAN, blive udsendt i samarbejde med Forening for Boghaandværk.
Træsnit egner sig som bekendt særlig godt til bogillustration, fordi dets teknik ligger bogtrykket så overordentlig nær, at bogtrykket ligefrem kan siges at være en videre udvikling af træsnittet. Bøgerne i træsnit må som regel to gange igennem trykmaskinen, idet træsnittene bliver alt for mørke, hvis man trykker træsnittet og teksten på én gang.
Dette gør naturligvis bøgerne ret kostbare. Det er dog Gyldendals håb, at man også fremover vil kunne finde et tilstrækkeligt stort publikum for bøger af denne art.
Det er et faktum, der slår mange udenforstående, som får med bog- fremstilling at gøre, at den grafiske industri hidtil har været så konser
vativ i sin tekniske udvikling, som den har. Sættemaskinerne er ikke afgørende ændrede siden deres opfindelse før århundredskiftet, og de hurtigpresser, der anvendes til trykningen, er i princippet kun en videre udvikling af det nittende århundredes hurtigpresser. Inden for bogbin
derivirksomhed har der været en noget større teknisk udvikling, men således som bogbind fremstilles i dag, er det stærkt præget af håndværk.
Bogen går fra en maskine til den næste, men der er stadigvæk meget manuelt arbejde i processen. I de lande, hvor man anvender helbind i lærred eller andre tilsvarende materialer, fremstilles bogbind langt mere
G Y L D E N D A L S B O G U D S T Y R 95
TliI hang han og ved ham som Borren fast, Hvorpaa saa hjerteligt af Adam skjønnes.
At f^st af Følelse hans Hjerte brast.
Men hvor en saadan Troskab ogsaa lonnesf Ved Palilens Side Livets Træ ham grannes, Og ud for ham dct> Blomster sprang ihast:
Billard, Cafe, Theafer, Kjøren, Riden, Blev offrct ham — han selv kun offred Tiden.
Paa denne V'iis i Herlighed og Gammen For Adam et Par Maaneder henrandi, Og lige varm endnu hans Ven ham fandt.
Som Billedet sig slutter m til Rammen,' Som Adjutant og Oberst holde sammen, Sig begge Venner Inderlig forbandt.
Der Lighed var; men baae man til, forsvandt den:
Pahlen var Oberst, Adam Adjutanten.
Og AdjiUanten ved sin Oberst svor;
Men underligt det var: jo meer indviet Han blev i Tjenesten, desmeer befriet Han blev for Ærefrygten, før saa stor.
Imellemstunder - jeg bor ei forti'et - lian gav sin Oberst selv et knubbet Ord;
Og det, uagtet af en Ruus henrevne, (Vil sige Venskabs-RuOs) de Duus var blevne. -
60
Opskg fra F. Paludan-Muller Scener af Adam Homo med træsnit af Jane Muus.
Tilrettelagt af Austin Grandjean.
mekanisk, og denne udvikling må man også imødese i Danmark. Den grafiske industri er inde i en rivende udvikling, og det forekommer usandsynligt, at man ikke inden for den næste halve snes år skulle op
finde maskiner, hvorved bogfremstillingen i det store og hele automati
seres. En mekanisering af sætningen, således at manuskriptet perforeres på strimler og derefter går ind i sættemaskinen (teletype) er allerede i brug, og man må forudse, at der bliver konstrueret trykmaskiner, enten i bogtryk eller i offset, der kan trykke bøger også i mindre oplag i rotation. Man kan forestille sig, at disse maskiner næsten uden menne
skehænders hjælp vil kunne aflevere falsede ark til optagningsmaskinen, der igen afleverer bogblokken til automatiske heftemaskiner, samtidig med at bindet automatisk samles, og bogblokken og bogbindet til sidst mekanisk sættes sammen.
Spørgsmålet rejser sig nu, om man kan holde den boghåndværksmæs-
J O K U M S M I T H
1 IOKF.R niiu, alle hellige Sla-grer, øvre oc n«lrc Ætter at" Hcjmdal, du jo. Val føder, vil, jeg skal skildre Folke-Fortid, hvad jeg først har set
^ Førend BorsSnnner |Brandcne] hæved, da de Midgaard mægtig skabte.
Sol sken sonden paa Salens Stene, saa af Grund grocd grunne Urter.
» Oltids unge Avl af Jætter saa jeg, fordum de fostret har mig.
Ni jeg mindes Verdner, ni i Tnvet, Al-Traet ungt og »»(/er Jorden, 3 Old var aarle, medens Ymir bygged,
ej var sand, ej So, ej svale Bolger, ej var Jorden og ej Himlen, Gabet Ginnungi, men Gncs ikke.
5 Sol fra Syd - ved Siden Maane - Haanden, den hojre. paa Himlen lagde.
Sol vidste ikke, hvor sin sal hun havde, Maane vidste ikke. hvor sin Magt han havde.
Stjerner vidste ikke, hvilket Sted de havde.
6 Da gik de gik de hojeste til Domstole, hver hellig Gud og paa det grundled:
Nat og Næde Navn blev givet.
Side fra Vølvens Spådom (format 6o x 45 cm) med træsnit af Sigurd Vasegaard.
Tilrettelagt af Austin Grandjean (bogen udkommer i november 1957)-
G Y L D E N D A L S B O G U D S T Y R 97
sige kvalitet under en sådan udvikling. Det er endnu for tidligt at udtale sig definitivt herom, men det synes på ingen måde udelukket.
Dette var imidlertid den tekniske side af sagen, men når man tænker på fremtidens bog, er det også interessant at gøre sig tanker om den æstetiske udvikling. At der vil komme en påvirkning fra U.S.A. i ret
ning af en mere tidspræget, reklameagtig typografi, er næsten givet.
Spørgsmålet er så, om der i Europa vil opstå nye selvstændige ideer om bogens udseende. Som allerede nævnt er europæisk boghåndværk i virkeligheden kulmineret for knapt fire hundrede år siden i Venedig og er aldrig siden nået op på de højder, det havde dengang. Muligheden for en videre udvikling af bogsidens form synes stadigvæk at være meget begrænset, medens man let kan forestille sig en rivende udvikling med hensyn til illustrationerne. Vi vil komme til at opleve farvebilleder i langt større omfang, end vi gør det i øjeblikket, og vi vil nå langt videre med hensyn til billedets udnyttelse og værdi i bogen.
Det skulle ikke synes udelukket, at de skandinaviske lande, der har ydet så betydningsfuldt et bidrag til moderne formgivning i det hele taget, også på dette område skulle kunne yde en indsats, der kan hævde sig både i Europa og på den vestlige halvkugle.
7
