REDEGØRELSE FOR
GASFORSYNINGS-
SIKKERHED 2020
ORDFORKLARING
Graddage:
Graddage er et mål for, hvor koldt det har været. Et døgns graddage er forskellen mellem døgnets gennemsnitstempe- ratur og 17 °C. Er døgnets gennemsnitstemperatur f.eks. 4
°C, er der 13 graddage i det pågældende døgn. Døgn med en gennemsnitstemperatur over 17 °C tæller ikke med. Årets graddage findes ved at tage summen af de enkelte døgns graddage.
Gasår:
Et gasår er defineret som perioden fra den 1. oktober til den 30. september.
Nm3:
Én Nm3 (normalkubikmeter) er den mængde gas, som ved 0 °C og et absolut tryk på 1,01325 bar, fylder 1 kubikmeter. 1 mio. Nm3 svarer i 2020 til ca. 11 GWh.
Normalår:
Normalåret er defineret som og udregnet til 3.113 graddage.
Bionaturgas:
Bionaturgas er opgraderet biogas tilført gasnettet.
Forsidebillede: St. Andst
INDHOLD
1. Gasforsyningssikkerhed...13
1.1 Gasforsyningssikkerhed i Danmark...13
1.2 Gasforsyningssikkerhedsforordningen...13
1.3 Dokumentation af forsyningssikkerheden...17
1.4 Beredskab...19
2. Det forgangne gasår 2019/2020...21
2.1 Forsyningssikkerhedshændelser...21
2.2 Anvendelse af transmissionsnettet...21
2.3 Gasforbrug...26
2.4 Gasmarkedet...26
2.5 Gaskvalitet...27
2.6 Øvelser...27
3. Den kommende vinter 2020/2021...28
3.1 Markedstiltag under genopbygningen af Tyra-komplekset...28
3.2 Kapacitetsbestillinger...28
3.3 Kubikmetergrænsen...30
3.4 Gaskvalitet i den kommende vinter...30
3.5 Kapacitetsvurdering for M/R-stationerne og distributionssystemet...30
4. Udvikling i det danske gastransmissionssystem...32
4.1 Forventet anvendelse af gassystemet...32
4.2 Forbrugsudvikling...35
4.3 Gasmarkedsudvikling...35
4.4 Langsigtet udvikling af den danske gasinfrastruktur...35
4.5 Tariffer for brug af transmissionssystemet...42
4.6 Informationssikkerhed...44
SAMMENFATNING
udsættelsen af genåbningen vurderes forsyningssituationen til Danmark fortsat som robust. Det er afgørende, at gasleverandørerne reagerer hensigts- mæssigt og booker tilstrækkelig lager- og transportkapacitet til at forsyne de danske gasforbrugere.
Den forrige milde vinter og de fyldte lagre betyder også, at gasmarkedet går godt rustet ind i den kommende vinter.
Frygten for høje gaspriser blev manet i jorden
Den reducerede gasforsyning fra Nordsøen har medført et lavere udbud af gas på det danske gasmarked. Det førte til et prishop i forhold til Tyskland, da gassen nu skulle skaffes sydfra.
Samtidig var der en frygt for, at der kunne opstå perioder med markant højere gaspriser, ved høj efterspørgsel i Danmark og Sverige. De høje gaspriser udeblev, og prisniveauet har i det meste af perioden efter nedlukningen af Tyra-komplekset ligget på et historisk lavt niveau. I perioder var der endda en forventning om negative gaspriser.
Forsyningssikkerheden har været høj i det første år uden Tyra
Den første vinter uden gas fra Tyra-komplekset er forløbet uden problemer og der har ikke været nogen hændelser, som truede forsyningssik- kerheden. De vigtigste årsager er, at vinteren 2019/2020 var en varm vinter, og at Energinet og markedsaktørerne længe har forberedt sig på situationen.
Gasforsyningen fra Tyra-komplekset stoppede den 21. september 2019. Det danske gasmarked forsynes fortsat med en smule Nordsøgas fra Syd Arne-feltet og biogas, men importeret gas fra Tyskland er den vigtigste forsyningskilde frem til genåbningen af Tyra-komplekset. Total E&P Danmark har den 6. november 2020 meddelt, at genåbningen udsættes fra 1. juli 2022 til den 1. juni 2023.
Så længe Tyra-komplekset er under genopbygning, så er Danmark mere sårbar overfor situationer med afbrud af gasforsyningen eller ekstraordinær efterspørgsel efter gas. På trods af
Forsyningssikkerheden har
været høj det forrige år og
det danske gasmarked er
godt rustet forud for den
kommende vinter.
FOTO
St. Andst
tilført gassystemet, forventes at udgøre over 20 % af det danske gasforbrug fra nettet ved udgangen af 2020. Andelen af biogas er væsentligt højere om sommeren, hvor gasforbruget er lavt.
På en enkel dag i juli nåede andelen af biogas over 40 %.
Biogas udgør i dag allerede en betydelig andel af gasforbruget, og denne andel vil kun stige i takt med, at forbruget af naturgas skal udfases.
Biogas forventes at udgøre 63 % af det danske gasforbrug i 2030 og 100
% i 2040. Der er efterhånden tale om, at biogas er en reel forsyningskilde med gas til det danske gasmarked. Det reducerer afhængigheden af gasimport i fremtiden.
Biogas og transitgas ændrer principper- ne for forsyningssikkerhed
Historisk har forsyningssikkerheden været bundet op på gas fra én stor central forsyningskilde i Nordsøen og Årsagen til at stigningen i prisniveauet
udeblev, var et sammenfald af flere hændelser: Gaslagrene var historisk fyldte grundet den milde vinter og CO- VID-19; samtidig var der et overudbud af gas i Europa af de samme grunde. I stedet for at mangle gas har der været adgang til rigeligt gas og de forventede høje gaspriser i Danmark udeblev.
Udsving i gaskvaliteten har ikke skabt udfordringer for gasforbrugerne I perioden, hvor Tyra-komplekset genopbygges, leveres der mindre gas fra Nordsøen og mere gas via Tyskland.
Det har ændret gaskvaliteten til de danske forbrugere i perioden, men har generelt ikke givet anledning til udfordringer hos forbrugerne. Gassens kvalitet kan have betydning for de anlæg, som bruger gassen, og dermed for gasforbrugerne. Gaskvaliteten i det danske system afhænger af blandings- forholdet mellem gas fra de forskellige kilder: Nordsøgas, importeret gas fra
Tyskland og biogas tilført gassystemet, som alle har forskellige kvaliteter.
Biogas begynder at bidrage til forsyningssikkerheden
Antallet af biogasanlæg og mængden af biogas, som tilføres gassystemet, har i en årrække været støt stigende. Det betyder, at biogassens andel af gasfor- bruget også har været stigende. Biogas
Total E&P Danmark har den 6. november 2020 meddelt, at genåbningen udsættes fra 1. juli 2022 til den 1. juni
2023. Det er afgørende, at gasleverandørerne reagerer hensigtsmæssigt og booker tilstrækkelig lager og trans-
portkapacitet til at forsyne
de danske gasforbrugere.
eksisterende gassystem udnyttes; er de regulatoriske rammer på plads; er der efterspørgsel efter brint i Danmark?
Interessen for brint mærkes for alvor i Europa, hvor en række lande i løbet af 2020 har lanceret konkrete brintstra- tegier. Tyskland har en ambition om udbygning af 10 GW elektrolysekapaci- tet i 2030 kombineret med en betydelig mængde importeret brint, blandt andet fra Nordsøen. Regeringens klimaaftale om etablering af to store energiøer kan bidrage til at placere Danmark som eksportør af grøn brint.
Energinet har i samarbejde med 10 europæiske Gas TSO’er udarbejdet et visionspapir for en såkaldt ”European Hydrogen Backbone” (transportkor- ridorer for brint i Europa). Visionen illustrerer en mulig infrastruktu- rudvikling med fokus på genbrug af eksisterende gasinfrastruktur, som bliver til rådighed, når naturgas udfases. Visionen skønner, at op til 75
% af brintinfrastrukturen i 2040 kan være konvertering af eksisterende naturgasinfrastruktur.
gaslagrene, og senere fra Tyskland. Dette billede er ved at skifte: lokal forsyning med biogas og transit af gas i Baltic Pipe.
Forsyningen af biogas kommer fra biogasanlæg spredt ud i det meste af Danmark. Det betyder, at der er mange små lokale forsyningskilder i flere dele af gassystemet. I takt med, at mere biogas tilføres gassystemet, så falder behovet for gas til nødforsyning, ved udfald af en af de store forsyningskilder. Biogasanlæggenes størrelse og placering betyder, at udfald af enkelte anlæg ikke vil få konsekvenser for forsyningssikkerheden, da der er tale om få mængder, som skal erstattes.
Baltic Pipe kommer i drift i 2022, og det medfører transport af betydelige gasmængder gennem Danmark, samt en anden drift af det danske gassystem. De store mængder gas vil gøre forsyningen i Danmark mere robust, men de skaber samtidig nogle udfordringer for driften af systemet. Øgede transitmængder medfører en risiko for øgede ubalancer, som kan påvirke trykket i gassystemet negativt og dermed udfordre forsyningssikkerheden. For at undgå, at det sker, skal de rigtige incitamenter være på plads, som sikrer, at transportkunderne også leverer gas ind i systemet.
Hvordan gassystemet skal anvendes i fremtiden, ændrer altså de principper og værktøjer som indgår i Energinets forsyningssikkerhedsmodel. Energinet er i gang med at sikre, at forsyningssikkerhedsmodellen også passer til fremtiden.
Energinet samarbejder om muligheder for brint i Danmark Brint er kommet i fokus, som et væsentligt element i at lykkes med den grønne omstilling. Potentialet for brint, og andre grønne brændstoffer produceret fra brint, ligger især hos de sektorer, som ikke kan elektrificeres. Der er tale om nye grønne brændstoffer i Danmark, og Energinet arbejder på at undersøge muligheder for brint i Danmark:
f.eks. skal brint have sin egen infrastruktur eller kan det
De høje gaspriser udeblev, og prisniveauet har i det meste af perioden efter nedluknin- gen af Tyra-komplekset ligget på et historisk
lavt niveau. I perioder var der endda en
forventning om negative gaspriser.
Der sker i disse år store forandringer i det danske gassystem: Biogasproduk- tionen stiger, gasforbruget
falder og Danmark bliver snart transitland for store mængder gas.
STORE FORANDRINGER I GASSYSTEMET
De øgede danske ambitioner for klimaet vil de kommende år medføre et markant fald i det danske gasforbrug.
Den faldende gasefterspørgsel sker sideløbende med en markant øget biogasproduktion samt idriftsættelsen af Baltic Pipe. Alle faktorer vil radikalt ændre rammerne for det danske gassystem over de næste 10-20 år.
Det danske mål for reduktion af drivhusgasudledninger med 70 % i 2030 får konsekvenser for det danske gasforbrug. ’Analyseforudsætninger til Energinet 2020’ fremskriver næsten en halvering af gasforbruget i 2030.
Faldende forbrug kombineret med hastig udbygning af biogas betyder, at grøn gas potentielt kan dække hele det danske gasforbrug i 2040.
Mængden af grønt gas i gassystemet stiger
Biogas vil allerede inden 2023 kunne dække 30 % af det danske gasforbrug og i nogle områder overstiger bio- gasproduktionen allerede det lokale gasforbrug. Energinet Gas TSO har de sidste tre år arbejdet tæt sammen med distributionsselskabet Evida om at integrere de stigende mængder biogas i gassystemet, så de kan komme hele samfundet til nytte.
- Det danske gassystem er designet til at vi får al gassen ind ét sted fra.
Tidligere havde vi kun en central forsyning af naturgas fra Nordsøen, hvor der skulle fordeles ud fra; nu, hvor biogas produceres lokalt, skal vi gøre det omvendt. I modsætning til strøm kan gassen ikke automatisk
løbe tilbage i transmissionsnettet fra distributionsnettet, så vi skal finde ud af, hvordan vi bedst muligt får gassen tilbage til transmissionsnettet, hvis vi ikke kan udnytte den lokalt, siger Niels Træholt, Energisystemudvikler i Energinet Gas TSO.
Langsigtet planlægning er i fokus Energinet ser gerne, at de stigende mængder biogas i første omgang håndteres lokalt. En løsning til at håndtere gassen lokalt kan være at fordele den ud over et større geografisk område ved at forbinde distributi- onsnettene. Fra sommeren 2021 vil distributionsnettene i hele Midt- og Nordjylland være forbundet, så gassen kan flyde frit imellem områderne.
Biogassen kan også integreres ved at trykke gas fra distributionssystemet op i transmissionssystemet via tilbagefø- relsesanlæg. Løsningerne er mange, og der samarbejdes tæt med Evida for at finde de mest samfundsøkonomisk optimale løsninger.
En af måderne til at finde de bedste løsninger for det samlede gassystem er gennem Energinets planlæg- ningsarbejde og analyser af bl.a.
’Langsigtede udviklingsbehov i gassy- stemet’ (Energinet, 2020). Analyserne danner grundlaget for igangsættelse af konkrete business cases, hvor alterna- tive løsningsmuligheder undersøges.
Med dette arbejde ønsker Energinet at skabe et kvalificeret grundlag for tidlig og oplyst dialog med interessenter om et energisystem, der kan understøtte den grønne omstilling.
’Analyseforudsætninger til Energinet 2020’ opstiller et muligt scenarie med 100 % grøn gas i 2040, hvor vi går fra at have to store forsyningskilder til at have over 100 mindre biogaskilder.
- Hvis én af de mindre forsyningskilder falder ud, vil det ikke betyde særlig meget i modsæt-ning til, hvis forsyningen fra f.eks. Nordsøen eller Tyskland falder ud. Der er simpelthen værdi i mængderne, og det giver robusthed i systemet, at have alle disse biogasanlæg rundt omkring i systemet, som bidrager til forsyningen i distributionsnettene, forklarer Maria Hjortholm, Strategisk Netplanlægger ved Energinet.
Øget biogas i gassystemet og decentralisering betyder såle- des at forsyningssikkerheden i Danmark bliver mere robust.
Danmark bliver gastransitland
De stigende biogasmængder er ikke den eneste store forandring, der sker i disse år. Energinet er i gang med at udbygge gassystemet gennem Danmark, så gas fra Norge kan transporteres til det polske gasmarked. Den nye gasrute, som kaldes Baltic Pipe, betyder, at Danmark fra 2022 bliver et transitland. Adgangen til gas fra Norge giver samtidigt Danmark en ny forsyningskilde. Baltic Pipe giver også mu- lighed for at importere gas fra Polen. Idriftsættelsen af Baltic Pipe giver øgede tarifindtægter; indtægter som kan bidrage til driften af transmissionssystemet, når gasforbruget falder og til fremtidens investeringer i den grønne omstilling af gassystemet.
Selvom der både er grøn gas og fossil gas i systemet frem- over, kan Energinet garantere, at den grønne gas øremærkes til dem, som efterspørger den. Dette gøres ved køb og salg af certifikater for den grønne gas.
Decentralisering skaber robusthed
Decentraliseringen af gasforsyningen betyder, at gasfor- syningssikkerheden i Danmark bliver mere robust. Hvor vi før har haft gas fra to forsyningskilder i form af Tyskland og Nordsøen, vil vi fremadrettet have flere; Nordsøen og Tyskland samt Norge og Polen med Baltic Pipe og ikke mindst biogas forsynet decentralt via distributionssystemet.
St. Andst
Hvis én af de mindre forsyningskil- der falder ud, vil det ikke betyde særlig meget i modsætning til, hvis forsyningen fra f.eks. Nordsøen eller
Tyskland falder ud. Der er simpelt-
hen værdi i mængderne
De store forandringer får betydning på, hvordan Ener-
ginet driver gas systemet og konceptet for gasforsy-
ningssikkerhed.
Med Baltic Pipe ser Energinet ind i en ny epoke i driften af det danske gassystem. Hertil vil en stor del af de beskyttede husstandsforbrugere forsvinde i takt med, at gas til indivi- duel opvarmning udfases. Det ændrer det samlede risikobillede markant over de kommende år - og hermed Energinets tilgang til opretholdelse af forsyningssikkerheden.
Fra oktober 2022 bliver Danmark et transitland for store mængder gas, som skal transporteres fra Norge til Polen via Baltic Pipe. Det betyder, at der kommer flere forsyningskilder til det danske gassystem og de danske kunder som helhed.
- Ved at sprede Danmarks gasforsyning mellem flere forsyningskilder vil de danske gasforbrugere være mindre sårbare over for forsyningssvigt fra enkelte forsyningskilder, udtaler Martin Graversgaard, Systemanalytiker ved Energinet.
Baltic Pipe ændrer betingelserne for drift af gassystemet
Forudsætningerne for driften af det samlede gassystem vil ændre sig markant med Baltic Pipe. Mængderne, der kan løbe igennem Baltic Pipe er så store, at de ved ubalancer i princippet kan ”suge systemet tomt” og dermed fjerne transportkapaciteten. Denne risiko er mindre i dag. Der er tale om en uacceptabel risiko, som nødvendiggør en revision af den danske balancemo- del for markedsaktørerne.
- Vores balancemodel skal sørge for, at transportkunderne sender lige så meget gas ind i systemet, som der tages ud igen. I dag er det baseret på en døgnbalance. Det bliver ikke holdbart når Baltic Pipe kommer. Med de store mængder der strømmer igennem Baltic Pipe, skal vi være sikre på, at den sam- lede balance i systemet også holdes indenfor et par timer, forklarer Lasse Krogh, Økonom i Gasmarkedsudvikling i Energinet.
Energinet er sammen med markedets aktører i gang med at udvikle en ny balancemodel, som tilgodeser forsy- ningssikkerheden, når Baltic Pipe går i drift. Her møder Energinet forstå- else for nødvendigheden i at indføre timerestriktioner, så markedsaktørerne også i løbet af dagen har incitament til at holde det samlede system i balance.
Han understreger samtidig, at værk- tøjskassen skal udvides med andre tiltag:
- Der er flere værktøjer, som vi kan tage i brug, når Baltic Pipe går i drift. Vi overvejer bl.a. at udbyde flow-commitments, hvor man betaler transportkunderne for at flow på en bestemt måde. På den måde kan man sikre forsyningssikkerheden, når Baltic Pipe presser gassystemet Det kan være relevant i nogle situationer, når der skal flyttes rigtig meget gas til Polen via Danmark. Vi kigger også på andre værktøjer – f.eks. capacity buy-back. I nogle situationer, hvor gassystemet er meget presset, kan det blive nødvendigt
NYE RAMMER FOR
FORSYNINGSSIKKERHEDEN
at købe lidt af kapaciteten i Baltic Pipe tilbage. Det kan vi gøre gennem et capacity buy-back udbud, hvor vi tilbyder marke- det at købe kapacitet tilbage. Det foregår konkret gennem et udbud, så vi sikrer de bedste priser på ydelsen.
Udfasning af gas til opvarmning reducerer nødforsyningsbehov
I juni 2020 indgik regeringen en aftale med energiforligspar- tierne om at udfase gas til individuel opvarmning frem mod 2040. Det omfatter over 350.000 danske husstande, der i dag opvarmer deres huse med gas, og som er en del af den beskyttede kundegruppe. Denne kundegruppe har særlig høj prioritet, når det kommer til forsyningssikkerhed.
- Det betyder bl.a., at Energinet Gas TSO har et særligt ansvar for at beskytte disse kunder med gas fra nødlager i eventuelle krisesituationer, hvor markedet ikke kan levere tilstrækkeligt med gas. Når færre husstande skal forsynes, skal Energinet derfor indkøbe mindre mængder gas til nødforsyning, forklarer Martin Graversgaard, Systemanalyti- ker ved Energinet.
Lasse Krogh fortæller yderligere, at udfasningen af gas til husstande kan have betydning for sammensætningen af nødforsyningstariffen. Han pointerer imidlertid, at den skal tilpasses de løbende forandringer i markedet:
- Udfasning af gas til individuel opvarmning sker ikke over natten. Men hvis man kigger lidt længere frem i tiden, kan
man godt forestille sig nogle andre tariffer, som passer bedre til et gasmarked, hvor vi er gået væk fra at skulle forsyne en masse husholdninger til i stedet at forsyne primært industrien og være transitland for gas til Polen. Det skal vi selvfølgelig i dialog med industrien og markedet om.
Robust forsyningssikkerhed under Tyra genopbygningen Datoen for genidriftsættelsen af Tyra-platformen er blevet udskudt til juni 2023. Det betyder, at det danske og svenske gasmarked må undvære gas fra Tyra-feltet en vinter ekstra.
- Nu da vi er inde i det andet år med genopbygning af Tyra-platformen kan vi se, at forsyningssituationen i Dan- mark er stabil. De danske gaslagre er fyldte, og der er købt kapacitet fra Tyskland til Danmark. Baseret på de positive oplevelser indtil nu, er vi overbevist om, at markedet også er klar til endnu en vinter uden produktion fra Tyra-feltet, siger Martin Graversgaard.
De sidste års store stigning i biogasproduktionen i Danmark forventes at fortsætte de næste år.
- I løbet af de sidste par år har vi set så stor stigning, at det faktisk begynder at have en betydning for forsyningssik- kerheden. At biogas kan være med til at spille en rolle for gasforsyningssikkerheden havde vi ikke forventet for 10 år siden. Det er positivt at se, at grøn energi også kan være med til at sikre forsyningssikkerheden i gasmarkedet, fortæller Lasse Krogh og Martin Graversgaard.
Everdrup
Billedtekst
FOTO
Naturgas er en vigtig del af det danske energimiks og anvendes både til privat opvarmning, i industrien og til produktion af el og fjern-
varme. En del af de danske naturgaskunder er sårbare overfor svigt i gasforsynin- gen, f.eks. private hushold- ninger på en kold vinterdag.
1. GASFORSYNINGSSIKKERHED - BAGGRUND
1.1 Gasforsyningssikkerhed i Danmark Energinet er ansvarlig for at sikre tilstrækkelig transportkapacitet i transmissionssystemet. Ligeledes er Energinet ansvarlig for at sikre systemintegritet, herunder samspil med tilstødende systemer. Tilgænge- lighed af gas til forsyning af gaskunder på forbrugsdagen påhviler derimod markedsaktørerne, dvs. aktører, som køber gas i grossistleddet, og gasleverandører, som sælger gassen til forbrugerne. Kun i en nødsituation, hvor markedsaktørerne ikke er i stand til at opfylde deres forpligtelser, varetager Energinet gasleverancen for at undgå et nedbrud af transportsystemet. Ener- ginet sikrer også, at gasforsyningen til beskyttede kunder, herunder solidari- tetsbeskyttede kunder, opretholdes i en nødforsyningssituation.
De enkelte aktørers ansvar frem- går bl.a. af bekendtgørelse af lov om naturgasforsyning (herefter Naturgasforsyningsloven) og den danske forebyggende handlingsplan og nødplan. Energinet følger løbende forsyningsbilledet og sikrer, at nye informationer tilgår markedsaktørerne, så de kan tage de nødvendige for- holdsregler for at forebygge eventuelle kritiske forsyningssituationer.
1.2 Gasforsyningssikkerhedsforordnin- gen
EU-landene har en fælles udfordring ved, at der forbruges langt mere energi, end der produceres i EU. Det er en strategisk udfordring, der er blevet særligt synlig i en periode, hvor der
er anstrengte politiske relationer til Rusland, som er EU’s største forsy- ningskilde. Gasforsyningssikkerheden i EU har derfor høj politisk prioritet, hvilket betyder, at rammerne for gasforsyningssikkerhed er defineret i europæisk lovgivning. Gasforsy- ningssikkerhedsforordningen om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerhed (herefter Gasforsyningssikkerhedsforordnin- gen) danner rammen for det fælles samarbejde.
Formålet med Gasforsyningssikker- hedsforordningen er at understøtte, at der tages alle de nødvendige foran- staltninger for at sikre gaskunderne en konstant forsyning af gas på kolde dage med usædvanligt højt gasforbrug (den såkaldte 20-årshændelse, som i Danmark er defineret som et døgn med en middeltemperatur på -13 °C) og i tilfælde af afbrud i gassystemet.
Et af de grundlæggende elementer i Gasforsyningssikkerhedsforordningen er, at et velfungerende indre marked skal opretholdes i situationer med forsyningsknaphed. Dermed bidrager markedet på nationalt, regionalt og europæisk plan til at styrke forsynings- sikkerheden i hele EU.
1.2.1 Kriseniveauer
En krisesituation opstår i de tilfælde, hvor en normal forsyningssituation ikke kan opretholdes, og der er risiko for, at der ikke er nok gas til at forsyne gasforbrugerne. Eskaleringen af en kri- sesituation er opdelt i tre kriseniveauer:
Early Warning, Alert og Emergency.
DANSK OG EUROPÆISK LOVGIVNING OM GASFORSYNINGSSIKKERHED
BEKENDTGØRELSE AF LOV OM NATURGASFOR- SYNING (NATURGASFORSYNINGSLOVEN)
Energinets opgaver
Af Naturgasforsyningsloven, primært §12, stk. 1, fremgår det, at et transmissionsselskab skal:
• I fornødent omfang tilslutte anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet, distributionsnet og forbrugere,
• sikre kvaliteten af den naturgas, der leveres fra transmissionsnettet,
• varetage forsyningssikkerheden i Danmark,
• samarbejde med andre transmissionsselskaber med henblik på en effektiv udveksling af naturgas,
• udarbejde planer for det fremtidige behov for transmissionskapacitet,
• sikre, at der er tilstrækkelige mængder naturgas i det samlede naturgasforsyningssystem, så den fysiske balance i nettet kan opretholdes.
Energinets beredskab
Energinet har i henhold til Naturgasforsyningsloven ansvar for at have et passende beredskab. Det betyder, at Energinet skal:
• Udarbejde risiko- og sårbarhedsanalyser.
• Forebygge, hvor det er muligt.
• Udarbejde beredskabsplaner.
• Øve de væsentlige elementer i beredskabet.
• Evaluere og lære af øvelser og hændelser.
Som transmissionsselskab har Energinet endvidere en koordinerende rolle i sektoren både i dagligdagen og under kriser.
BEKENDTGØRELSE OM VARETAGELSE AF NATURGASFORSYNINGSSIKKERHEDEN
Energinets opgaver
• Varetage de overordnede planlægningsmæssige og operative opgaver i forbindelse med varetagelsen af na- turgasforsyningssikkerheden efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden.
• Overvåge naturgasforsyningssikkerheden. Til dette formål udarbejder og indsender Energinet hvert år en forsynings- sikkerhedsrapport til Energistyrelsen.
Beskyttede kunder
Bekendtgørelsen indeholder en beskrivelse af beskyttede kunder i Danmark i henhold til forordning om foranstaltnin- ger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden.
FORORDNING 2017/1938 OM FORANSTALT- NINGER TIL OPRETHOLDELSE AF GASFORSY- NINGSSIKKERHEDEN
Forordningen opstiller primært en retslig ramme for:
• Definition af beskyttede kunder og solidaritetsbeskyttede kunder.
• Definition af infrastrukturstandard, forsyningsstandard og kriseniveauer.
• Ansvarsfordeling, solidaritet, planlægning og koordinering, såvel hvad angår forebyggende tiltag som reaktionen på konkrete afbrydelser af forsyningerne på medlemsstatsni- veau, regionalt niveau og EU-niveau.
• Udarbejdelse af risikovurdering, forebyggende handlings- plan og nødplan, herunder fastlæggelse af ekstraordinære foranstaltninger, der kan indføres, når markedet ikke længere kan levere de påkrævede gasforsyninger.
Dokumenterne skal opdateres hvert fjerde år.
• Velfungerende indre marked, selv i situationer med forsyningsknaphed.
• Solidaritet ved forsyningskriser
ikke udgør mere end 20 % af det totale forbrug, samt fjernvarmeinstallationer som beskyttede kunder.
Ikke-beskyttede kunder er typisk store virksomheder. Behovet for afbrydelse af ikke-beskyttede kunder vil afhænge af den konkrete situation og vil ske med minimum tre dages varsel for at give virksomhederne en mulighed for kontrolleret nedlukning af processer, der anvender naturgas. Ved Emergency vil der ikke automatisk ske en afbrydel- se af gas til de danske ikke-beskyttede kunder. Der kan anvendes en model, hvor ikke-beskyttede kunder i Danmark og Sverige kan afbrydes delvist (pro rata), hvis der er gas i overskud efter forsyning af de beskyttede kunder.
Grundet den forskel i forsyningen, som de forskellige kunder kan opleve i Emergency, er der forskellige tariffer relateret til forsyningssikkerhed. Én tarif for de beskyttede kunder og en lavere tarif for de ikke-beskyttede kunder.
De beskyttede kunder omfatter ca.
400.000 privatkunder, offentlige virksomheder, kraftvarme- og fjernvar- meværker og mindre virksomheder, som tilsammen står for ca. 70-75 % af forbruget. De ikke-beskyttede kunder omfatter ca. 50 store industrivirksom- heder og centrale elværker.
Erklæringen af det enkelte kriseniveau afhænger af, hvor meget gas, der er tilgængelig, og om markedet selv er i stand til at håndtere krisen.
Energinet kan erklære Early Warning og Alert, hvis der er risiko for, at en hændelse fører til en forringet forsyningssituation.
• Early Warning erklæres, hvis der er formodning om, at en hændelse vil føre til en forringet forsyningssituation, som kan føre til Alert eller Emergency.
• Alert erklæres ved en hændelse, som vil resultere i en betydelig forringet forsyningssituation, men hvor markedet selv er i stand til at håndtere situationen.
I Early Warning og Alert er markedet selv i stand til at håndtere krisesituationen, og Energinet kan gøre brug af en række markedsbaserede værktøjer, der skal støtte markedet.
Forværres krisesituationen i en sådan grad, at markedet ikke selv er i stand til at håndtere krisen, kan Energinet erklære Emergency.
• Emergency erklæres ved en hændelse, hvor alle
relevante markedsbaserede værktøjer er blevet opbrugt, og hvor gasforsyningen fortsat er utilstrækkelig til at opfylde gasefterspørgslen.
I Emergency får Energinet adgang til ”ikke-markedsbasere- de” værktøjer, der skal hjælpe med at opretholde forsyningen til beskyttede kunder. Brug af nødlager og afbrud af store gasforbrugere er eksempler på ikke-markedsbaserede værktøjer.
1.2.2 Beskyttede og ikke-beskyttede gaskunder
”Beskyttede kunder” skal ifølge Gasforsyningssikkerhedsfor- ordningen være sikret gasforsyning i minimum 30 dage ved usædvanlig høj efterspørgsel eller ved afbrud af den største enkeltstående gasforsyningsinfrastruktur. I dag er gasforsy- ningen fra Tyskland den største enkeltstående gasinfrastruk- tur. Gaskunder, der ikke er beskyttede kunder, kan risikere at få afbrudt deres gasforsyning i en krisesituation, hvor Energinet erklærer kriseniveauet Emergency.
Alle private gaskunder (husholdninger) er beskyttede, men det er også muligt at inkludere andre kundetyper. I Danmark er det Energistyrelsen, der træffer beslutning herom. Udover husholdninger er det muligt at inkludere væsentlige sociale tjenester (som sygehuse og uddannelsesinstitutioner) og små og mellemstore virksomheder, så længe deres forbrug
Formålet med Gasforsy- ningssikkerhedsforordnin- gen er at understøtte, at der
tages alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre
gaskunderne en konstant forsyning af gas på kolde dage med usædvanligt højt
gasforbrug.
under solidaritet. Kompensationen beregnes blandt andet ud fra det tab som virksomhederne måtte lide ved afbrud af deres gasforsyning.
Klima- Energi- og Forsyningsmi- nisteriet har i løbet i løbet af 2020 forhandlet mellemstatslige aftaler med Tyskland og Sverige til brug, når der anmodes om gas under solidaritet. Det forventes, at aftalen mellem Danmark og Tyskland underskrives af ministrene 1.2.3 Solidaritet
EU har fokus på, at sårbare naturgaskunder skal være sikret gas i de tilfælde, hvor der ikke er adgang til tilstrækkelig gas. Det har i den senest reviderede Gasforsyningssikker- hedsforordning ført til et formaliseret solidaritetskoncept mellem landene i EU. Medlemsstaterne kan som sidste udvej i Emergency anmode et naboland om solidaritet. Det giver adgang til ekstra gas i situationer, hvor der er risiko for, at de sårbare gaskunder ikke kan forsynes.
Den medlemsstat, der anmoder om solidaritet, skal betale økonomisk kompensation til de nabolande, der leverer gas
Kriseniveauer
Normal Early Warning Alert Emergency
Buffer, Fordeling af udtræk mellem de to lagre, Afbrydelig kapacitet i transit/entry punkterne, Reduceret kapacitet, Balancegas
Øget ubalancebetaling
Kommercielt afbrydelige kunder
Nødlager og nødudtræk, Fyldningskrav, Hel eller delvis afbrydelse af ikke-
beskyttede forbrugere
VÆRKTØJER I DEN DANSKE FORSYNINGSSIKKERHEDSMODEL
DEN DANSKE FORSYNINGSSIKKERHEDSMODEL
Energinet understøtter forsyningssikkerheden ved brug af den danske forsyningssikkerheds- model, som er opbygget indenfor rammerne i Gasforsyningssikkerhedsforordningen.
Gasmarkedet spiller en væsentlig rolle for den danske gasforsyningssikkerhed, og forsy- ningssikkerhedsmodellen indeholder konkrete markedsbaserede værktøjer så vel som ikke-markedsbaserede værktøjer. Værktøjerne kan tages i brug af Energinet i de forskellige kriseniveauer. Tilgængeligheden af værktøjerne afhænger af, hvilken situation, der skal hånd- teres, og valg af værktøjer afhænger af både værktøjets effekt og omkostning. Derudover er det forskelligt, hvornår de enkelte værktøjer må anvendes.
Det har naturligvis stor betydning for Energinets vurdering af situationen, under hvilke øvrige omstændigheder hændelsen indtræffer. Det vil være mere alvorligt, hvis en hændelse opstår om vinteren end om sommeren, da gasforbruget er temperaturafhængigt.
håndtering af forsyningskriser i EU.
Dokumenterne skal opdateres løbende efter behov og minimum hvert fjerde år. De nuværende dokumenter blev udarbejdet i 2019 og dækker perioden 2018-2022, dvs. den omfatter ikke genåbningen af Tyra-komplekset samt idriftsættelsen af Europipe II-forbindel- sen og Baltic Pipe forventeligt i 2022.
• Risikovurdering
Hver medlemsstat i EU skal udarbejde en national vurdering af alle relevante risici, der påvirker gasforsyningssikkerheden. Dertil udarbejdes der fælles vurderinger af den vigtigste grænseoverskri- dende risiko for gasforsyningssik- kerheden for de enkelte regionale risikogrupper. Den nationale risikovurdering skal tage højde for de relevante regionale risikovur- deringer. Den nationale risikovur- dering og den regionale risikovur- dering for gruppen ”Danmark” er uddybet i afsnit 1.3.1 herunder. I den nationale risikovurdering er resultaterne fra risikovurderin- gerne i de regionale risikogrupper indarbejdet og omvendt.
• Forebyggende handlingsplan Der udarbejdes en forebyggende handlingsplan med de foran- staltninger, som er nødvendige inden årets udgang. Sverige er ifølge Gasforsyningssikker-
hedsforordningen undtaget fra at yde solidaritet til Danmark, da Danmark er den eneste forsyningskilde til Sverige. Aftalen om solidaritetsgas fra Danmark til Sverige forventes at kunne underskrives i 2021.
1.2.3.1 Solidaritetsbeskyttede kunder
Solidaritetsbeskyttede kunder er defineret i Gasforsynings- sikkerhedsforordningen og omfatter de mest sårbare kunder.
Solidaritetsbeskyttede kunder skal altid kunne forsynes med gas, selv under en ekstrem forsyningskrise, hvor det er nødvendigt at bede nabolandene om gas under solidaritet.
Alle husholdninger er solidaritetsbeskyttede. Derudover er nogle enkelte væsentlige sociale tjenester som sygehuse (ikke uddannelsesinstitutioner) og nogle fjernvarmeinstal- lationer, der leverer varme til husholdninger og væsentlige sociale tjenester, også solidaritetsbeskyttede. Sandsynlig- heden for, at den nationale forsyning reduceres ned til de solidaritetsbeskyttede kunders forbrug er lille.
De gaskunder, der er beskyttede kunder, men ikke solida- ritetsbeskyttede kunder, skal ifølge Gasforsyningssikker- hedsforordningen have adgang til økonomisk kompensation for det tab, de måtte lide som følge af afbrud af deres gasforsyning, hvis årsagen er en anmodning om solidaritet.
Det vil typisk være de små og mellemstore virksomheder samt enkelte fjernvarmeinstallationer og væsentlige sociale tjenester. De ikke-beskyttede kunder, som allerede kræves afbrudt i Emergency, har ikke krav på kompensation.
1.2.4 Europæisk eller regional forsyningskrise
Kriseniveauerne kan også anvendes af Europa-Kommissio- nen, som træffer beslutning om kriseniveau ved europæiske eller regionale forsyningskriser. Når Energistyrelsen har modtaget besked fra Europa-Kommissionen, sendes beske- den videre i det danske system. Herefter håndterer Energinet situationen ud fra den danske forsyningssikkerhedsmodel.
I en forsyningskrise i EU eller regionalt må Danmark ikke bruge værktøjer, der uberettiget indskrænker gasstrømmen på det indre marked. Den europæiske solidaritet sikrer, at gasstrømmene ikke uberettiget indskrænkes ved Emergency i EU.
1.3 Dokumentation af forsyningssikkerheden
Gasforsyningssikkerhedsforordningen stiller krav om, at den enkelte medlemsstat skal udarbejde en række dokumenter til håndtering af krisesituationer: Risikovurdering, forebyggende handlingsplan og nødplan. Formålet er at sikre en ensartet
EU har fokus på, at sårbare naturgaskunder skal være
sikret gas i de tilfælde, hvor der ikke er adgang til
tilstrækkelig gas. Det har i den senest reviderede Gas- forsyningssikkerhedsforord-
ning ført til et formaliseret solidaritetskoncept mellem
landene i EU.
FOTO
St. Andst
Den nationale risikovurdering danner basis for følgende konklusioner:
• Leverancer fra Tyskland
Afbrud af leverancer fra Tyskland kan ske både som konsekvens af en europæisk forsyningskrise og ved tekniske afbrud i det nordtyske gastransmissionssystem. Den tyske TSO, Gasunie Deutschland, har vurderet, at der med stor sandsynlighed altid kan oprethol- des mindst 65 % af de forudsatte leverancer i Ellund ved sænkning af det leveringstryk, som Energinet kan acceptere. Samtidig med en udvidelse af udtrækskapaciteten på Ll. Torup gaslager vil dette give tilstrækkelig forsyningssikkerhed for det danske gasmarked. Der er en lav sandsynlighed for, at det bliver nødvendigt at erklære Emer- gency og dermed få adgang til ikke-markedsbaserede værktøjer.
for at eliminere eller afbøde de konstaterede risici i den nationale risikovurdering og de relevante regionale risikovurderinger. I det enkelte lands handlingsplan er der indarbejdet regionale afsnit.
Energistyrelsen har i juli 2019 modtaget kommentarer til den forebyggende handlingsplan, som skal håndteres før den endelige plan foreligger.
• Nødplan
Der udarbejdes en nødplan med de foranstaltninger, som skal træffes for at eliminere eller afbøde konsekvenserne af en gasforsy- ningsafbrydelse. I det enkelte lands nødplan er der indarbejdet regio- nale afsnit. Europa-Kommissionen har en række spørgsmål til planen, herunder afbrydelse af Sverige i krisesituationer, som er under drøftelse mellem Energistyrelsen og EU-Kommissionen.
1.3.1 Risikovurdering
1.3.1.1 Den nationale risikovurdering I risikovurderingen foretages en vurdering af, om gasinfrastrukturen er dimensioneret til at kunne dække den samlede gasefterspørgsel på en dag med usædvanlig høj efterspørgsel ved udfald af den største infrastruktur i Danmark. Herunder er opsummeret to scenarier (adgangen til gas og drift af systemet), som kan påvirke forsyningen af de danske gasforbrugere.
Hændelser, der påvirker forsyningen til Danmark:
• Tekniske hændelser i det
nordtyske gastransmissionssystem
• Europæisk forsyningskrise Hændelser, der kan påvirke driften af det danske gastransmissionssystem:
• Stenlille gaslager
• Egtved kompressorstation
• Rørledningen fra Egtved til Dragør
• Stenlille gaslager
I tilfælde af et nøddriftsstop på Stenlille gaslager, i en situation med usædvanlig høj gasefterspørgsel, opstår der en flaskehals i transmissionsnettet mellem forsy- ningskilderne i vest og gasforbrugerne i øst. Det kan i dette tilfælde blive nødvendigt at anvende de markeds- baserede værktøjer i forsyningssikkerhedsmodellen, da der skal reageres relativt hurtigt. I sidste ende kan det blive nødvendigt at erklære Emergency og dermed få adgang til ikke-markedsbaserede værktøjer.
1.3.1.2 Den fælles risikovurdering for risikogruppen Danmark De regionale risikogrupper er defineret i Gasforsyningssik- kerhedsforordningen. Danmark er placeret i følgende tre grupper: Danmark, Norge og Østersøområdet. Energistyrel- sen leder risikogruppen Danmark, hvor der udarbejdes en fælles risikovurdering for det danske og svenske gasmarked.
Energistyrelsen har, som foreskrevet i Gasforsyningssikker- hedsforordningen, foretaget koordinering af den regionale risikovurdering med myndighederne i nabolandene, dvs. især det tyske Bundesnetzagentur og den svenske Energimyndig- hed, men også Nederlandene og Luxembourg. Energistyrel- sen deltager aktivt i de to øvrige grupper.
De scenarier, der påvirker forsyningen i Danmark, påvirker også forsyningen i Sverige. Årsagen er, at Danmark er Sveri- ges eneste forsyningskilde, og Sverige ligeledes er afhængig af, at der kan leveres gas i Ellund. Desuden er det svenske gassystem lokaliseret øst for Egtved kompressorstationen og der gælder derfor de samme udfordringer for at sikre forsyningen til Sverige som til Østdanmark.
I risikogruppen Danmark blev det besluttet at fokusere på det mest sandsynlige scenarie for udfald af den største infrastruktur for regionen: en teknisk hændelse på en kompressorstation i Nordtyskland (Quarnstedt), som er kritisk for at kunne levere gas til Danmark. Gasunie Deutsch- land har oplyst, at ved udfald af kompressorstationen vil der stadig kunne leveres 65 % af den uafbrydelige kapacitet i
Ellund, hvilket vil være tilstrækkeligt til at forsyne både det danske og svenske gasmarked.
1.4 Beredskab
På energiområdet er beredskabets formål at sikre at de væsentligste dele af samfundets energiforsyning opret- holdes og videreføres i krisesituationer.
Beredskab adskiller sig dermed fra begrebet forsyningssikkerhed ved ikke at være rettet mod normalsituationen.
I gassektoren fokuserer beredskabet også på sikkerheden for omgivelserne.
Naturgas kan antænde og brænde, og det er derfor vigtigt for beredskabsar- bejdet at forebygge og reagere hurtigt, så ulykker kan inddæmmes.
Beredskab i den danske el- og gassek- tor er organiseret i forhold til sektoran- svarsprincippet. Det betyder, at den aktør, der til dagligt har ansvaret for en given sektor, også har det i tilfælde af en krise.
Beredskabshændelser er sjældne, men kan få meget store konsekvenser for samfundet, hvis der ikke reageres hurtigt og hensigtsmæssigt. Bered- skabshændelser kræver ofte samarbej- de med andre uden for gasforsynings- sektoren, f.eks. politi, brandvæsen og det nationale beredskab.
Nordsøen
*
Station Rørledning Søledning Gaslager
Kompressorstation Gasbehandlingsanlæg Platform
Ejet af andre
Eksisterende biogasopgraderingsanlæg Mulige biogasopgraderingsanlæg
• Transmissionsnettets længde: ca. 9.00 km.
• Distributionsnettets længde: ca. 17.000 km
• Transmissionsnettet er forbundet med distribu- tionsnettene ved 43 M/R-stationer, der regulerer trykket ned til niveauet i distributionsselskabernes ledningssystemer.
• Antallet af gaskunder: ca. 400.000 hustande og virksomheder
• Bygasnet: København, Frederiksberg og dele af Aalborg
• Gastransmissionsselskab: Energinet
• Gasdistributionsselskaber: Evida
• Lagerselskab: Gas Storage Denmark
DET DANSKE GASSYSTEM
Forsyningssikkerheden har været høj i det første år uden Tyra, da der har været tilstrækeligt med gas til at forsyne gasforbrugerne.
2. DET FORGANGNE GASÅR 2019/2020
2.1 Forsyningssikkerhedshændelser Der har i det forgangne år ikke været nogen forsyningssikkerhedshændelser.
2.1.1 IT-hændelser
Der har i det forgangne år ikke været nogen IT-hændelser i gassy- stemet, som havde konsekvenser for gasforsyningen.
2.2 Anvendelse af gastransmissionsnettet
I 2019 var der to af de maksimale døgnmængder, der oversteg de forudsatte kapacitetsgrænser:
• Ll. Torup gaslager: Udtrækket på 8,2 mio. Nm3/døgn den 9. januar
1. Se ordforklaring for uddybning af Nm3 og energiindhold.
2020 oversteg den forudsatte udtrækskapacitet på 8 mio. Nm3/ døgn1. Den maksimale fysiske udtrækskapacitet i Ll. Torup er imidlertid afhængig af betingel- serne i nettet på dagen, og kan komme helt op på 10,3 mio. Nm3/ døgn under de rigtige omstændig- heder.
• Import fra Tyskland: Importen fra Tyskland oversteg d. 6. november 2019 den forudsatte kapacitet i Tyskland på 10,3 mio. Nm3/døgn, med en døgnimport på 14,2 mio.
Nm3.
-1 0 1 2 3 4 5 6
2015 2016 2017 2018 2019
Mia. Nm3
Forbrug i Danmark Eksport til Sverige Eksport til Tyskland Eksport til Holland Import fra Tyskland
FIGUR 1: ÅRSNETTOPRODUKTION FRA NORDSØEN FORDELT PÅ FLOW, 2015-2019
uden reducerede leverancer i Nybro.
Reduktionen i mængderne fra Nord- søen har i det forløbne år ikke haft forsyningssikkerhedskonsekvenser.
Årsproduktion fordelt på forbrug og eksport er vist i figur 1.
2.2.2 Ellund
Flowretningen mellem Danmark og Tyskland har siden den 10. september 2019 udelukkende været nordgående, De to observationer giver ikke anledning til ændringer. Det er
nogle gange muligt at øge den fysiske kapacitet, men da den ekstra kapacitet ikke altid kan garanteres, udbydes den ikke til salg.
2.2.1 Gasleverancer fra Nordsøen
Nordsøleverancerne til Nybro er i 2020 faldet kraftigt, da forsyningen fra Tyra-komplekset stoppede i september 2019. Der bliver fortsat leveret en lille mængde gas til Nybro, som kommer fra Syd Arne-feltet. Leverancen fra Syd Arne-feltet forventes i 2020 at udgøre ca. 100 mio.
Nm3, mod 3.500 mio. Nm3 i 2018, som er det seneste år
Kapacitet
mio. NM3/d 2017mio. NM3/d 2018mio. NM3/d 2019mio. NM3/d
Nybro Entry 32,4 2 14,0 9,7 12,3
Lille Torup Gaslager Injektion/
Udtræk 3,6/
8,0 3
3,8/7,6 4,2/
8,3 2,9/
8,3
Stenlille Gaslager Injektion/
Udtræk 4,8/8,2 3 4,8/
6,3 4,1/
8,2 4,3/
5,4
Exitzonen Exit 25,5 16,7 16,6 14,0
Ellund Entry/
Exit 10,8 4/
20,0 4,9/
5,2 5,9/
5,4 14,2/
4,5
Dragør Border Exit 8,6 1 4,7 5,7 4,0
Maximalt dagligt flow
TABEL 1: KAPACITETER OG UDNYTTELSE I TRANSMISSIONSSYSTEMET, 2017-2019
Note 1: Det svenske system kan dog ikke modtage disse mængder ved det forudsatte minimumstryk i Dragør på 44 bar. Den uafbrydelige kapacitet er angivet til 7,2 mio. Nm3/døgn. Pr. 1. april 2019 blev den danske og svenske balance zone slået sammen.
Note 2: Samlet kapacitet på modtagerterminalerne i Nybro. De mulige leverancer er i dag mindre, idet der er kapacitetsbergænsning i Tyra-Nybro-ledningen på ca. 26 mio. Nm3/døgn, og der ikke kan leveres væsentlige mængder fra Syd Arne-ledningen
Note 3: Garanteret kapacitet. Det danske lagerselskab dimensionerer den kommercielle injektionskapacitet konservativt ift. tryk i transmissionsnettet. Når trykket i transmissionsnettet engang imellem stiger, så er det muligt at injicere mere gas i lagrene end den angive injektionskapacitet.
Note 4: Ved brændværdi på 11,2 kWh/Nm3
LAVE GASPRISER GAV UDFOR- DRINGER FOR BALANCERING AF SYSTEMET
De danske gaspriser er generelt tæt forbundet med gaspriserne syd for os, i Holland og Tyskland. Det har været gældende både før og efter Tyra-kom- plekset lukkede ned.
Før nedlukningen af Tyra-komplekset lå gasprisen i Danmark på et lavere niveau end de europæiske gaspriser.
Årsagen var et overudbud af gas i Danmark, hvilket sendte gassen sydpå til Tyskland. Efter nedlukningen er priserne fortsat tæt forbundet med de europæiske, men som forventet skete der et prishop i Danmark, da vi nu importerer gas fra Tyskland.
Siden december 2019 har det europæi- ske gasmarked oplevet en nedadgående pristendens, og i juni 2020 var prisni- veauet i Danmark nede på omkring 4-6 EUR/MWh. Holland og Tyskland har set dage, hvor prisen var endnu lavere;
ned til omkring 3 EUR/MWh. Tendensen gjorde, at der opstod en reel opfattelse i markedet af, at gaspriserne kunne ende med at blive 0, eller endda negative.
Forklaringen på det lave prisniveau er et overudbud af gas i det europæiske marked, hvor der både leveres store mængder af LNG og rørbunden gas.
Samtidig var gaslagrene i juni allerede historisk fyldte sammenlignet med tidligere år, grundet en kombination af den varme vinter og COVID-19, som førte til en lavere efterspørgslen end normalt i foråret i EU.
Situationen har stabiliseret sig siden slutningen af juni og priserne har bevæ- get sig op på et højere niveau omkring 10-11 EUR/MWh. Det skyldes, at ud- buddet i EU er faldet igen; dels grundet omfattende vedligehold i det norske gassystem, hvor gasfelter, rørledninger og onshore behandlingsanlæg tages skiftevis ud af drift, og nogle af de russiske eksportledninger, som er taget
dels grundet udbuddet af LNG er faldet pga. de lave europæiske priser.
Potentialet for negative priser gjorde, at Energinet Gas TSO var nødt til at indføre nye tiltag ved beregning af incitamenterne for transportkundernes balancering. Paradoksalt nok var der en risiko for, at Danmark kunne blive
”oversvømmet” af gas, når gaslagerne i Tyskland og Danmark var ved at blive fyldte. Det er langt fra de forventninger, der var til stede året før, i denne periode hvor Tyra-komplekset blev lukket ned.
STORE FORSKELLE I SÆSON- PRISER GJORDE DET MULIGT AT UDVIDE DET ENE LAGER
En stor del af værdien i et gaslager udtrykkes i forskellen mellem som- merpriser og vinterpriser på gas, da gaslager netop kan benyttes til at lagre gas købt billigt om sommeren, som så kan sælges dyrere om vinteren. I den aktuelle situation har gaspriserne hen over sommeren 2020 været historiske lave, mens gaspriserne for vinteren 2020/2021 ikke er faldet i nær samme grad. Det har betydet, at forskellen i sommer og vinterpriserne på gas har været forholdsvist store, i forhold til hvad man har oplevet på gasmarkedet de seneste mange år.
Den pågældende prisforskel førte til, at der var en høj efterspørgsel efter lagerkapacitet i foråret, og at Gas Storage Denmark kunne sælge en del af kapaciteten til priser, der var væsentligt højere end startprisen i kapacitets- auktionerne. Situationen betød også at Gas Storage Denmark fik udsolgt af lagerkapacitet, og endda kunne have solgt mere kapacitet.
I slutningen af maj og starten af juni var prisforskellen så stor – en høj pris for gas leveret i Q1 2021 og en lav pris for gas leveret DA ”Day Ahead”
– at en ny mulighed opstod for at
at imødekomme markedets store behov for lagerkapacitet. Kort fortalt gik denne mulighed ud på at sælge lagerkapacitet (800 GWh) og købe ”cushion” gas (1200 GWh) på en ”gas for capacity” auktion, som blev afholdt d. 16. juni. På auktio- nen købte deltagerne lagerkapacitet fra Gas Storage Denmark mod forpligtelsen selv at generere denne lagerkapacitet ved at levere cushion gas i løbet af 120 dage startende fra 1. juli 2020.
Prisen for den solgte lagerkapacitet, som Gas Storage Denmark modtog fra lagerkunderne (målt med den daglige prisdifference Q1-DA), kunne betale for det meste af den købte cushion gas (med DA-prisen). Hvis prisforholdet Q1/
DA tippede under udvidelsen, havde Gas Storage Denmark reserveret sig rettigheden til at afbryde, udsætte eller stoppe injektionen af gas med tre dages varsel.
Altså var prissituationen så gunstig, at det kunne betale sig at udvide lageret på trods af, at 60 % af gassen skulle bruges som cushion gas. Resultatet af auktionen var positivt, da ca. 63 % af den potentielle nye kapacitet blev solgt, svarende til ca. 500 GWh. De resterende 300 GWh (op til 800 GWh) blev solgt efter auktionen på bilaterale aftaler på uændrede vilkår.
Udvidelsesproduktet varede fra juli t.o.m. oktober, og endte med, at ca. 37
% af udvidelsen på 800 GWh er blevet gennemført. Udvidelsen blev stoppet i august, da DA begyndte at stige kraftigt som følge af nedlukninger af produk- tion i den Norske sektor. Den danske lagerkapacitet er således udvidet med ca. 295 GWh, hvilket svare til ca. 3 % af den samlede lagerkapacitet i Danmark.
årsprodukter var for de kommende fem år. Auktionen blev afholdt inden udmel- dingen fra Total E&P Danmark den 6.
november 2020 om, at genåbningen af Tyra-komplekset udsættes til 2023.
For det nuværende gasår 2020/2021, som startede den 1. oktober 2020, blev der kun solgt en mindre mængde årskapacitet. Det var imidlertid ikke overraskende, da en stor del af kapaci- teten allerede blev solgt ved sidste års auktion. Her oversteg efterspørgslen efter årskapacitet tilmed udbuddet.
Der er fortsat ledig kapacitet til korte kontrakter, hos den ene tyske TSO, Gasunie Deutschland, samt ledig kapacitet på korte og lange kontrakter hos den anden tyske TSO, Open Grid Europe. Resultatet betyder, at 80 % af kapaciteten (4 ud af 5 GWh/h) fortsat er reserveret for år to med Tyra-komplek- set ude af drift.
For det næste gasår 2021/2022, blev der solgt lidt over 0,3 GWh/h, hvilket svarer til ca. 25 % af den udbudte mængde på årsprodukter. Med dette salg er ca. 75 % af kapaciteten (3,8 af 5 GWh/h) reserveret for år tre med Tyra ude af drift. Kapaciteten for gasår 2021/2022 udbydes på PRISMA igen til næste år.
2.2.3 Anvendelse af gaslager De to danske gaslagre har, efter Stenlilles udvidelse af volumenka- pacitet i 2020, en samlet volumen på ca. 900 mio. Nm3, ca. 10.500 GWh og en maksimal kommerciel udtræks- kapacitet på godt 16 mio. Nm3/døgn, ca. 8 GWh/h. Energinet vurderer, at efterspørgslen efter udtrækskapacitet i normalsituationer varierer mellem 12 og 16 mio. Nm3/døgn.
Gasforbruget varierer over året og over det enkelte døgn. Markedsaktørerne kan lagre gas for at udnytte prisforskel- lene på tværs af sæsoner og markeder samt til at levere den nødvendige som en konsekvens af nedlukningen af Tyra-komplekset.
Danmark var indtil da nettoeksportør af gas.
Ændringen i flowretningen betyder, at størstedelen af gassen i det danske gassystem er gas, som importeres fra Tyskland.
Danmark er via Tyskland forbundet med hele det europæiske marked, som forsynes af en blanding af gas fra hele verden, herunder Rusland, Norge, Afrika, USA mm. Der kan derfor være perioder, hvor gassen primært leveres fra Rusland. Når Tyra-komplekset åbner igen og Baltic Pipe kommer i drift, forventes andelen af gas importeret fra Tyskland at falde.
2.2.2.1 Kapacitetsbestillinger ved Ellund
Der blev den 6. juli 2020 afholdt auktioner på platformen PRISMA for årsprodukter for kapacitet i Ellund. De udbudte
TABEL 2: UDBUDT OG SOLGT BUNDLET KAPACITET FRA TYSKLAND TIL DANMARK 2019-2023 PÅ FLOW, 2015-2019
Ellund entry Gasår
2019 Gasår
2020 Gasår
2021 Gasår
2022 Gasår 2023 Udbudt
bundlet
kapacitet 1,1 1,4 1,7 2,1 2,1
Solgt bundlet
kapacitet 0,5 0,8 0,5 - -
Mio. kWh/h
FIGUR 2: SOLGT KAPACITET FRA TYSKLAND MOD DANMARK
- 1.000.000 2.000.000 3.000.000 4.000.000 5.000.000 6.000.000
Gasår 20/21 Gasår 21/22
Solgt i alt efter auktion juli 2020 Ledig kapacitet kWh/h
*Kun kapacitet udbudt af den tyske TSO Gasunine Deutchland
Markedsaktørerne kan løbende følge forsyningssikkerheden på Energinet’s hjemmeside. Energinet har udviklet en visning af ”Safe Storage Level”, som giver et aktuelt billede af, om gaslager- fyldningen er tilstrækkelig i forhold til at sikre forsyningssikkerheden.
I 2019 bekræftede en test af udtræks- kapaciteten på Ll. Torup gaslager at anlægget kan levere op til 10,3 mio. Nm3/døgn. Det giver en samlet lagerudtrækskapacitet på 18,3 mio.
Nm3/døgn, ca. 9 GWh/h. Gas Storage Denmark, som ejer og driver lagrene, udbyder ikke den ekstra udtrækska- pacitet på markedet, da den kun er tilgængelig under særlige forhold, men den er til rådighed i tilfælde af en nødforsyningssituation.
I Sverige har den svenske TSO, Nordion Energi, besluttet at genåbne Skallen gaslager, og det har været i kommerciel drift siden maj 2019. Gaslageret, der er det eneste i Sverige, kan dermed igen anvendes i normalsituationer eller nødsituationer. Lageret har en totalvo- lumen på 10 mio. Nm3, ca. 120 GWh.
2.2.4 Biogas i nettet
Mængden af biogas ført ind i gassy- stemet fortsætter med at stige. Biogas tilført gassystemet udgjorde ved udgangen af 2019 11 % af det danske gasforbrug. Denne andel steg i oktober 2020 til over 20 % af det danske forbrug – primært på grund af stor stigning i produktion og tilslutning af nye biogasanlæg, men også som følge af et fald i gasforbruget. Om sommeren, når gasforbruget er lavt, udgør biogas en endnu højere andel. En enkelt dag i juli nåede andelen af biogas over 40 %.
Der er siden 2013 blevet tilsluttet 48 biogasanlæg til gasnettet2. Et enkelt anlæg er tilsluttet direkte til
2. Pr. 1/10 2020
døgnkapacitet. Om sommeren, når gasforbruget er lavt, injiceres gas i gaslagrene. Om vinteren, når leverancerne ikke længere kan dække det danske forbrug og eksporten til Sverige, trækkes gassen ud af lagrene igen, jf. figur 3. De to gaslagre kan desuden levere lagerkapacitet til nødforsyning, hvis der f.eks. opstår et større forsyningssvigt.
Specielt i perioden, hvor Tyra-komplekset ude af drift har gaslagerkapaciteten ekstra stor betydning for forsynings- sikkerheden. Årsagen er, at importeret gas fra Ellund ikke kan dække forbruget på en gennemsnitlig vinterdag og det dermed er nødvendigt at supplere med gas fra lagrene.
-200 -100 0 100 200
Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec.
Ll. Torup injektion Ll. Torup udtræk Stenlille injektion Stenlille udtræk Mio. Nm3
FIGUR 3: LAGERUDTRÆK OG -INJEKTION PR. MÅNED, 2019
FIGUR 4: TILSLUTTEDE BIOGASANLÆG OG INSTALLERET KAPACITET (AKKUMULERET), 2011-2019
0 50 100 150 200 250 300 350 400
0 5 10 15 20 25 30 35 40
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Installeret kapacitet (mio. Nm3) Antal tilsluttede anlæg
Antal anlæg Mio. Nm3
blive et varmt år. I de seks første måneder af 2020 har der været 14 % færre graddage end i et normalår, dvs.
svarende nogenlunde til et varmt år.
Et varmt år er defineret ud fra at der er ca. 13 % færre graddage end i et normalt år.
2.3.1 Maksimalt døgnforbrug
Temperaturen har stor betydning for det maksimale døgnforbrug og dermed for belastningen af transportsystemer- ne. I de seks første måneder i 2020 har det maksimale døgnforbrug i Danmark været 10,7 mio. Nm3. Det var den 26.
februar 2020, hvor døgnmiddeltempe- raturen var 1 °C. Til sammenligning var det maksimale døgnforbrug i 2019 14 mio. Nm3.
2.4 Gasmarkedet
Gasmarkedet har været igennem den første vinter med Tyra-komplekset ude af drift og hvor det hovedsageligt blev forsynet med gas fra Tyskland. Fra september 2019 har der været en stabil import af gas fra Tyskland. Engrospri- sen på gas i Danmark har som ventet ligget et stykke over prisen i Tyskland størstedelen af tiden. Det skyldes blandt andet tariffen for at transportere gas fra Tyskland til Danmark.
Vinteren 2019/20 var meget mild i det meste af Europa og gaspriserne i de nordvesteuropæiske markeder var, blandt andet af denne grund, usædvanligt lave. I januar og februar lå gennemsnitsprisen i Danmark på ca. 11 transmissionsnettet ved Bevtoft, mens de øvrige anlæg
er tilsluttet distributionsnettet. Anlæggenes maksimale tilslutningskapacitet er tilsammen på ca. 84.000 Nm3/h.
Desuden er der tilsluttet et anlæg, der tilfører renset biogas til Københavns bygasnet.
2.3 Gasforbrug
Efter mange års fald har gasforbruget siden 2015 ligget stabilt omkring 2.500 mio. Nm3/år.
Gasforbruget hænger sammen med om det har været en varmt år eller et koldt år. 2020 tegner ligesom 2019 til at
Engrosprisen på gas i Dan- mark har som ventet ligget et stykke over prisen i Tysk-
land størstedelen af tiden.
Det skyldes blandt andet tariffen for at transportere gas fra Tyskland til Danmark.
FIGUR 5: GASPRISEN (ETF DAY-EHEAD) PÅ DET DANSKE GASMARKED
0 10 20 30 40 50 60
01-okt 01-nov 01-dec 01-jan 01-feb 01-mar 01-apr 01-maj 01-jun 01-jul 01-aug 01-sep 2017/2018 2018/2019 2019/2020
EUR/MWh
FIGUR 6: GASMÆNGDER SOLGT PÅ GASPOINT NORDIC
- 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500
Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep
GWh
2018/2019 2019/2020
EUR/MWh. Til sammenligning lå gennemsnitsprisen i samme periode sidste år på ca. 19,5 EUR/MWh. Efter den milde vinter var der rigeligt med gas i lagrene. Gas- priserne fortsatte blandt andet af denne grund med at falde og den 26. maj 2020 ramte gaspriserne i Danmark 4,1 EUR/MWh, hvilket er det hidtil laveste niveau nogensinde. I en periode var der også risiko for negative gaspriser i Danmark og i EU. Det førte til aflysninger af LNG-forsyninger til Europa samt ekstra vedligehold på forsyningskilder fra Norge og Rusland, hvilket reducerede gasforsyningerne og fik gaspriserne til at stige igen.
2.4.1 Handler på den danske gasbørs
Den handlede gasmængde på det danske handelspunkt Exchange Transfer Facility (ETF) er faldet i løbet af 2020, ligesom det var tilfældet i 2019.
Faldet i likviditeten fra 2019 til 2020 skyldes, at der udbydes færre gasmængder på børsen efter Tyra-komplekset er taget ud af drift. Flere transportkunder har samtidig valgt at indgå faste leveringskontrakter, sandsynligvis for at reducere risikoen for ikke at have adgang til gas i samme periode.
Vinteren 2019/20 var også mild, hvilket ligesom året før har ført tilen lavere efterspørgsel på gas. Samtidig har mange transportkunder beholdt gas i lageret til den efterfølgende vinter, og dermed har der været mindre behov for at opkøbe gas f.eks. på børsen.
2.5 Gaskvalitet
Energinet er til enhver tid ansvarlig for, at kvaliteten af den gas, der leveres fra gastransmissionssystemet, lever op til Regler for Gastransport og Bekendtgø- relse om gaskvalitet3.
Gassen i det danske gassystem kommer fra forskellige forsyningskilder (Nordsøen, Tyskland, de danske gaslag- re og biogas) med forskellig gaskvalitet.
Biogas tilført gassystemet ligner naturgas og består typisk primært af metan med mindre mængder af kuldioxid, nitrogen og oxygen.
Kravene under normale forsyningsfor- hold er, at det øvre Wobbe-indeks for naturgas skal være i intervallet 14,1 til 15,5 kWh/Nm3 (50,76 til 55,8 MJ/Nm3).
Den relative densitet af naturgas skal ligge imellem 0,555 og 0,7.
Den transporterede gas overholdt kvalitetskravene i 2020.
Gassens kvalitet kan have betydning for de anlæg, som bruger gassen, og dermed for gasforbrugerne. I løbet af det sidste år er der blevet leveret min- dre gas fra Nordsøen og mere gas via Tyskland. Dette har ændret gaskvalite- ten til de danske forbrugere i perioden.
Det har generelt ikke givet anledning til udfordringer hos forbrugerne.
2.6 Øvelser
Der er ikke afholdt større øvelser i ga- stransmissionssystemet i 2019/2020.
3. BEK nr. 230 af 21/03/2018
FIGUR 7: WOBBE INDEX I DET DANSKE GASNETVÆRK FOR 2020 MÅLT VED EGTVED ØST.
Note: Figuren angiver derudover den lovmæssige øvre grænse (15.5 kWh/Nm3 – blå streg) og den nedre grænse ( 14,1 kWh/Nm3 – rød streg)
14 14,2 14,4 14,6 14,8 15 15,2 15,4 15,6
01-07-2019 15-08-2019 29-09-2019 14-11-2019 29-12-2019 13-02-2020 29-03-2020 13-05-2020 28-06-2020 12-08-2020 27-09-2020
Wobbe index (kWh/Nm3)
Wobbe index (kWh/Nm³) Øvre bånd (kWh/Nm³) Nedre bånd (kWh/Nm³)
3.1 Markedstiltag under genopbyg- ningen af Tyra-komplekset
Energinet har gennemført en række markedstiltag, som forberedelse til perioden hvor Tyra-komplekset skal genopbygges. Nogle tiltag skal styrke kommunikationen og generelle regler, mens andre tiltag først kommer i spil, hvis der skulle opstå en forsyningskri- se. Alle tiltag vil være gældende for den kommende vinter 2020/2021.
Fra den 1.oktober 2020 er der indført sæsontariffer for gasår 2020/2021 og 2021/2022. Sæsontariffer skal være med til at styrke incitamentet til at booke langsigtet kapacitet på årsbasis.
Metoden for sæsontariffer blev god- kendt af Forsyningstilsynet i december 2019 og omfatter kun Ellund.
3.2 Kapacitetsbestillinger
Transportkunder skal bestille kapa- citet i nettet hos Energinet, når de vil transportere gas i transmissionsnettet.
Kapacitet kan bestilles som års-, kvartals-, måneds-, dags- og within day-produkter.
Årsbestillinger for gasår 2020/2021:
• Ellund Exit, eksport af gas mod Tyskland: Der er ikke foretaget års- bestillinger for gasår 2020/2021.
Dette er helt forventet i den nuværende periode med konstant behov for import af gas.
1. Energinet har udbygget transportforbindelsen fra Ellund i nordgående retning. Forud for udbygningen udbød Energinet kapacitet i en udbudsrunde (Open Season) for at fastslå interessen for projektet. Under Open Season skal selskaberne afgive økonomisk forpligtende bud, og de kan dermed sikre sig kapacitet på forbindelsen.
2. I forbindelse med implementering af fælles balancezone med Sverige i 2019 –Joint Balancing Zone er exitpunkterne mod danske slutbrugere og Sverige samlet i et punkt, kaldet Joint Exit Zone.
• Ellund Entry, import af gas fra Tyskland: For det kommende gasår blev der stort set ikke solgt yder- ligere kapacitet. Der er tidligere solgt ca. 4 mio. kWh/h via Open Season1 og kapacitetssalget sidste år. Den samlede kapacitet i Ellund Entry på dansk side er 7,7 mio.
kWh/h. Kapacitetsbestillingen ved Ellund Entry er nærmere beskrevet i afsnit 2.2.2.1.
• Joint Exit Zone2, levering af gas til slutkunder i Danmark og Sverige:
Her kan årskapacitet bestilles året rundt, så bookningerne kommer ikke nødvendigvis mod gasårets start til 1. oktober.
• Nybro Entry, naturgas fra Nord- søen: Der er kun foretaget en mindre booking, hvilket er til at få gas ind fra Syd Arne-feltet, som fortsat leverer gas i perioden med Tyra-komplekset ude af drift.
Bookingen er lidt lavere end sidste år (ca. 0,1 mio. kWh/h).
• RES Entry, biogas opgraderet til naturgaskvalitet ført ind i trans- missionssystemet: På samme måde som med Joint Exit Zone kan årskapacitet ved RES Entry købes løbende over året. Salget af års- kapacitet ved dette punkt foregår primært fra januar til januar, så der er kun booket få kontrakter fra 1.
oktober 2020. Niveauet er imid- lertid steget i forhold til samme
