Forsøg med flydende vandfri ammoniak

(1)

Forsøg med flydende vandfri ammoniak

Ved -A. Dam Kofoed, J. Lindhard og P. Søndergaard Klausen

783. beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur

De første forsøg med flydende ammoniak her i landet blev gennemført i 1950. I årene derefter er der efter forskellige planer udført adskillige, og i nærværende beretning, der er udarbejdet af forstander A. Dam Kofoed, vid. assistent J. Lindhard og vid. assistent P. Søndergård Klausen, redegøres for de ved Statens Forsøgs- virksomhed i Plantekultur udførte forsøg. Den indeholder også en oversigt over resultaterne af de forsøg, der er udført i de landøkonomiske foreninger.

Indledning

Forstanderne ved Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur

INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning ..

Forsøgenes anlæg a. Markforsøg ..

b. Lysimeter- og rammeforsøg Virkningen af flydende ammoniak.

a. Markforsøg ..

Korn ..

Roer

b. Lysimeterforsøg ..

N edbringningsdybde . a. Markforsøg ..

b. Rammeforsøg

Afstand mellem nedfælderskær

..

Side 145 147 147 149 149 149 150 153 160 164 164 166 166

Jævn og ujævn fordeling. . 168

Efterårsudbringning af ammoniak . 168

Ammoniak og N-serve .. 173

Undersøgelser over ammoniakomsætningen i ubevokset jord. . . 176

Flydende ammoniaks kalkforbrug . 198

Forsøg med flydende ammoniak i de landøkonomiske foreninger.. 200

Oversigt .. 203

Summary .. 205

Litteratur . . 207

Hovedtabeller 208

Dansk landbrugs kvælstofforbrug har til stadig- hed ændret sig i dette århundrede. I 1902 blev der ud over kvælstoffet inaturgØdningerne staldgØdning og ajle anvendt over l mill. kg N i kunstgØdning. Forbruget var derefter ret jævnt

stigende indtil 1950, hvor det årlige forbrug passerede 50 millo kg N, og siden har der været en kraftig stigning i forbruget af kunstgØdnings- kvælstof. ForbrugsmØnsteret har også ændret sig, og denne ændring foregår stadig (tabel l).

(2)

Tabel l. Forbrug og fordeling af de benyttede kvælstofgødninger Gens. årlig

forbrug i kalk- mil!. kg N salp.

1935/36-1939/40 ... 36,4 51 1945/46-1949/50 ... 44,7 73 1955/56-1959/60 ... 102,2 89 1963/64 ... 152,8 70 1964/65 ... 168,8 54 1965/66 • • • • • • • • • • • 0 . 0 • • • 191,8 38

De fleste kvælstofgØdninger fremstilles ud fra syntetisk ammoniak, og jo mindre ammoniakken skal oparbejdes desto billigere er fabrika- tionen. Flydende ammoniak, der indeholder 82,2 % N, har da også i de senere år været den kvælstofgødning, som har været billigst pr.

kg kvælstof.

Den fØrste anvendelse af flydende ammoniak som gØdningsmiddel kan fØres tilbage til 1934, hvor Waynick anvendte den som tilsætning til vandingsvand i Californien (Jones et al 1948).

1 liter vand kan absorbere 360 g ammoniak ved 18° C og 1 atm.

At der kan forekomme ammoniaktab ved denne metode for ammoniakanvendelse er bl.a.

vist af Humbert og Ayres (1957), som på Hawaii med aqua ammonia tilsat overrislings- vand viste, at fordampningstabet for overris- lingsrender på 61 meters længde var ca. 21 pet. af den tilførte ammoniak.

Omkring 1944 begyndte man i USA at ned- fælde flydende ammoniak direkte i jorden (Andrews, et. al. 1948). Her i landet blev de fØrste markforsØg anlagt i 1950 (Dorph-Peter- sen, 1952 og Dam Kofoed, 1951).

Den flydende ammoniak, der opbevares under tryk i stål beholdere, presses ved udbring- ningen gennem nedfælderskæret ud i jorden.

Her vil den flydende ammoniak, dersom den ikke ved passagen gennem regulatoren er omdannet til ammoniakdampe, hurtigt fordampe og fordele sig i jordporerne. Under denne be- vægelse opfanges ammoniakken på forskellig måde og fastholdes indenfor et begrænset om- råde. IfØlge Martland (1958) optages ammo-

Anvendte kvælstofgødninger, pct.

chile- Sv. kalkam. F!. NPK andre salp. amm. salp. amm. gødn.

21 23 5

17 5 1 4

3 2 2 2

3 8 13 3 2

3 11 18 10 3

2 12 21 24 2

niak lige så godt i jordvæske som i vand.

Herved nedsættes damptrykket betydeligt (140 kg NHa-N/ha i jord med 10% vand giver en oplØsning" der er 0,04 normal med hensyn til ammoniakkvælstof).

Spørgsmålet om fordampningstabets stØrrelse har betydelig interesse. Det afhænger blandt andet af nedbringningsdybden og jordens fug- tighed. Jackson og Chang (1947) har i labora- torieforSØg nedbragt ammoniak i varierende dybde i forskelJige jordtyper. Jorden blev anvendt dels lufttør og dels med 9-10% vand.

Resultaterne viste, at der ikke tabte s ammoniak efter nedbringning til 5 eller 10 cm i fugtig jord. I lufttØr jord var 10 cm nØdvendig.

Baker (1959) og Mayeux (1961) har målt tabet efter nedbringning i almindelig agerjord i 10-20 cm dybde og fundet tab på omkring 1%.

Fra jordvædsken kan ammoniakken fjernes på forskellige måder:

1. Ved udbytning af kationer på jordkolloi- dernes overflade.

2. Ved binding i glimmermineralernes kry- stalgitter .

3. Ved binding i organiske forbindelser.

4. Ved omdannelse til nitrat. Denne omdannelse kræver passende temperatur og rige- lig ilttiIgang.

(Anderson og purvis 1955, Anderson 1960).

Det fØrste nedfældningsapparatur, der blev benyttet til nedbringning af flydende ammoniak her i landet, var af amerikansk oprindelse. Nu findes adskillige danske på markedet.

(3)

I

^Nⁱ

orga-I

Disk stof NH NH

t

^I^s

t

³

Jordoverfiade

? I 't I

iN

i orga-I _ _ _

I __ '

^NH4

-N il--~I

N i orga-I

I Disk stof I (N

20) I iordvæskeD ' - . - - Disk stof

---,>

^~t

^-T ^---

I

No;NiI I NH₄-N adsorberet iordvæskeD ">l på iordkolloiderne

~

I-NOa-N-1

~dv~skes

NHa

t

NH₄-N gitter- bundet Fig. 1. Ammoniakkens kredsløb efter nedfældning i jorden.

Til regulering af den ammoniakmængde, der strømmer ud fra beholderen, benyttes 2 syste- mer af fordelere. I det ene søges al ammoniak omdannet til luftform fØr nedfældning, medens man i det andet system tilstræber at be- holde ammoniakken i vædskeform, indtil ned- bringningen har fundet sted. I begge tilfælde er det trykket i stålbeholderen, der presser ammoniakken gennem fordeleren.

Indtil 1964 er den flydende ammoniak, der er anvendt som kvælstofgØdning her i landet, leveret af Norsk Hydro, fØrst direkte, siden 1953 gennem selskabet A/S Ammonia, som i tankskibe har transporteret ammoniakken til 5 danske havne. Fra foråret 1964 har selskabet Ny Nitrogen hjemkØbt flydende ammoniak fra et vestindisk firma, dette selskab er fra efter- året 1966 i samarbejde med Ammonia. Siden 1965 er endvidere fremstillet flydende ammoniak på kvælstoffabrikken i Grenå.

Flydende ammoniak blev indtil de seneste år fordelt i stålflasker, men distribueres nu hovedsagelig i større transporttanke. Ammoniakken pumpes herfra over i mindre beholdere, der er monteret på traktoren eller nedfælderen.

Selvom flydende ammoniak er en ret ny kvælstofgØdning her i landet, bar den fået stor anvendelse, som det ses af tabel 2.

Arsagen til den voksende interesse for flydende ammoniak er fØrst og fremmest den lave pris pr. kg kvælstof.

Tabel 2

% af det samlede

År Forbrug kvælstofforbrug

1953/54 ... 85 t 54/55 ... 100 »

55/56 ... 300 » 1

56/57 ... 336 » 1

57/58 .... ' " .. 600 » ! 58/59 ... 2528 » 2 59/60 ... 9959 » 7 60/61 ... 15053 » 10 61/62 ... 15991 » 10 62/63 ... 17443 » 10 63/64 ... 24153 » 13 64/65 ... 36827 » 18 65/66 ...

.

48462 » 21 N edenanfØrte priser på de faste gØdninger er Dansk Andels GØdningsforretning's cirku- lære-priser, hvor forhandleravancen er inklude- ret. For flydende ammoniak er prisen for ned-

bringning iberegnet.

Kalk- salp.

1940 1,27 1950 1,56 Jan. 1960 1,83

» 1963 1,93

» 1964 1,91

» 1965 1,92

» 1966 1,93

Forsøgenes anlæg a. Markforsøg

Chile- Sv. am- salp. moniak

1,18 0,92 2,42 2,29 2,35 1,76 2,30 1,88 2,32 1,86 2,43 1,87 2,48 1,88

Kalk- Fly- amm. dende

salp. amm.

1,73 ca. 1,70 1,79 1,64 1,78 1,40 1,79 1,46 1,79 1,46

ForsØgene ved statens forsØgsstationer blev i 1950-51 og 1959-61 anlagt med et forsøgsag- gregat stillet til rådighed af Norsk Hydro.

Nogle år var det monteret på en traktor, andre år på en Unimog.

Siden 1962 er forsØgene ved statens forsøgs- stationer anlagt med en af de på markedet væ- rende nedfældere.

Den flydende ammoniak, der har været anvendt til forsØgenes gennemfØrelse, er stillet til rådighed af Norsk Hydro og Ammonia.

(4)

Til kontrollering af ammoniakmængden er der i årene 1950-51 og 1959-61, da statens red·

skabsprØver var behjælpelig med anlæg af for- søgene, benyttet en flowrator. Senere er benyttet fordeler e af begge de tidligere nævnte typer.

Den kvælstofmængde, der tilfØres pr. ha og time, vil afhænge af:

1. Ammoniakkens udstrØmningshastighed.

2. Nedfælderens arbejdsbredde.

3. KØrselshastigheden.

Ammoniakkens udstrØmningshastighed regu- leres ved hjælp af fordeleren, der al!så tillige er regulator.

I de fØrste år er der ved anlæg af forsØgene benyttet en nedfælder med 6 skær og 33 cm skærafstand; i de senere år er benyttet en ned- fælder med 5 skær og 30 cm skærafstand.

KØrselshastigheden ved forsØgenes anlæg er kontrolleret ved hjælp af stopur. For at få jævnest mulig fordeling er det nØdvendigt, at kØrselshastigheden holdes konstant, og der har indenfor de enkelte forsØg kun været små forskelle mellem fællesparcellerne.

Dersom kØrselshastigheden ikke holdes konstant, bliver fordelingen naturligvis ujævn, men en anden form for ujævn fordeling vil indtræf- fe, dersom de enkelte nedfælderskær ikke giver

fælderen har det ikke været muligt at anvende den fordelingstabel, som fØlger med nedfælde- ren. Til brug ved indstilling af regulatoren er derfor foretaget vejning af den udstrØmmende ammoniakmængde ved forskellig indstilling, se planchen side 192. I fig. 2 vises eksempel på resultater af en sådan måling.

kg N/lime 100

75

50

25

y=7,58"",5~x

OL---~'O~J-~2~0--L-~3~O~--~~0--L-~5LO~

åbnmgsgrad af regu/alor

Fig. 2

De fleste markforSØg er anlagt som række- forsØg med 4-6 fællesparceller. HØstparcel- lens størrelse har i de enkelte forsØgsserier varieret mellem 21,5 og 47,0 m², og gØdnings- parcellerne har i nogle forsØg været 2-3 gange så lange som hØstparcellen. I disse tilfælde er der på tværs ad disse parceller sået 2 eller 3 forskellige kornarter eller roestammer.

Tabel 3

Forholdstal for ammoniakmængde

1. 2. 3.

43 kg N/time ... 121 109 90 43 kg » • • • • • • • • 0 . 0 . 115 124 92 77 kg » ... 106 119 96 150 kg » • • • 0 . 0 • • • • • • 99 110 89 150 kg » • • 0 . 0 • • 0 . 0 • • 104 106 92 lige store ammoniakmængder. Der er hvert år fØr forsØgenes anlæg foretaget afprØvning og kontrol af dette. Et eksempel er vist i tabel 3.

I eksemplet er benyttet resultater, hvor der var monteret 9 skær på nedfælderen, hvilket ligger nærmere praksis, end de i forsøgene anvendte 5-6 skær. Variationen mellem skærene vil naturligvis kunne blive meget større, hvor nedfælderapparaturet ikke er i orden.

På grund af ændringer ved ammoniakned-

4. 5. 6. 7. 8. 9. gens.

skær fra venstre

88 109 110 97 82 94 100

80 113 112 91 83 90 100

103 103 108 90 86 89 100

88 110 103 102 98 101 100

94 105 106 92 97 104 100

Eksempel:

Havre Byg Vårrug

pare. l

~---~---~---~

• 2

3 o.s.v

længde af - høslparcel~

~ længde af gødningspareel---~

(5)

b. Lysimeter- og rammejorsøg.

Alle de i beretningen refererede resultater fra lysimeter- og rammeforsØg er udført ved Askov forsØgsstation.

Anlægget består af 82 lysimetre og 60 ram- mer. Lysimetrene er cirkelformede cementrør med en diameter på 1 m og en brutto dybde på 1,25 m. Lysimetrene er nedgravet i jorden, så- ledes at øverste kant rager 10 cm over jordoverfladen, og anbragt i fire rækker med færd- se1sgange i midten samt øst og vest for ræk- kerne.

Rør til oppumpning af vand

Grus/ag Dræn

Fig. 3. Snit af Lysimeterkar

Bunden i lysimeterkarrene er stØbt med svagt fald ind mod midtergangen, se fig. 3. På bunden af lysimeterkarret er et gennemskåret eter- nitrør (dræn) placeret i retningen øst-vest.

Lodret og i forbindelse med dette rØr er anbragt et helt eternitrØr, som når op tillysimeter- karrets overflade. Ovenpå drænrØret på lysi- meterkarrets bund er anbragt et lag grus, så- ledes at der efter påfyldning af et 1 m tykt jordlag er et par cm fra jordoverfladen til lysi- metrets overkant.

StØbningen af lysimetrene er udfØrt således, at der ikke kan forekomme gennemtrængning af vand. Vandstanden i lysimetrene kontrolle- res ved måling i det lodret placerede rØr, hvor- igennem overskud af vand opsuges ved hjælp af en vacuumpumpe.

Rammeanlægget er ligeledes cementrør med en diameter på 1 m, dybden er 50 cm og røret er uden bund. Rammerne er placeret som lysimetrene og ligger i forlængelse af disse. Under-

laget for rammerne er Askov lermarks under- grund.

I såvel lysimeter- som rammeforsØgene er ammoniak tilført som ammoniakvand med ca.

5 pct. N, medens nitrat er tilfØrt som kalksalpeter. FØr kvælstoftilførsel er altid afgravet 10 cm jord, den nye overflade er jævnet, hvorefter kvælstoffet er fordelt. Umiddelbart efter kvæl- stoftilfØrsel er den afgravede jord lagt tilbage i lysimetret eller rammen.

Virkningen af flydende ammoniak A. MARKFORSØG

I 1950-51 blev der på fire af statens forsØgs- stationer i Jylland udfØrt 15 markforSØg i rod- frugt fordelt med 5 i fodersukkerroer, 7 i kål- roer og 3 i kartofler. I disse forsøg blev benyttet en forsØgsplan med O, 62 og 124 kg N pr. ha i kalksalpeter eller svovlsur ammoniak samt et led med flydende ammoniak. I 1950 blev tilsigtet en mængde N i flydende ammoniak på 90 kg N pr. ha og i 1951 62 kg N pr. ha.

Resultaterne af disse forSØg, som er offent- liggjort i 461. beretning fra Statens ForsØgs- virksomhed i Plantekultur, viste, at flydende ammoniak gav lidt større tØrstofudbytte i rod- frugt end kalksalpeter eller svovlsur ammoniak i 1950, medens det modsatte var tilfældet i

1951.

Til undersØgelse af, om virkningen af flydende ammoniak og kalksalpeter er ens ved forskellige kvælstofniveauer, er der i årene 1959-65 gennemfØrt markforSØg ved Askov, Lundgaard og Ødum samt i årene 1964-65 tillige ved RØnhave efter fØlgende plan:

l. Ingen kvælstof.

2. l N i kalksalpeter.

3. 1 » )} flydende ammoniak.

4. 2 » » kalksalpeter.

5.2 » »flydende ammoniak.

6. 3 »» kalksalpeter.

7. 3 )})} flydende ammoniak.

Forsøgene var anlagt som rækkeforsØg med 4-6 fællesparceller og udfØrtes i vårsæd og roer.

Der er stilet efter, at 1 N skulle være 40 kg N/ha til korn og det dobbelte til roer.

(6)

Ved forsØgenes anlæg er leddene med den flydende ammoniak tilført gØdningen fØrst.

Den tilfØrte kvælstofmængde i flydende ammoniak blev kontrolleret på grundlag af udstrØm- ningshastighed og stopur, hvorefter de kalksal- petergØdede led blev tilført samme kvælstof- mængde, som der var anvendt i leddene med flydende ammoniak.

Nedfældning af flydende ammoniak i forsøg ForsØgene fra 1959 er ikke medtaget i op- gØrelsen, idet manglen på nedbØr i maj, juni og de fØrste 3 uger af juli har været den be- grænsende faktor i planternes vækst. Resultater- ne fra dette år fremgår af tabellerne side 209 og fremefter.

Korn

Ved Askov og Ødum blev forsØgene anlagt i byg, havre og vårhvede, ved Lundgaard i byg og vårrug, ved RØnhave i byg og havre. Hvor mange forsØg og i hvilke kornarter disse er ud- ført, fremgår bl.a. af tabel 4, som viser hvor meget kvælstof henholdsvis 1, 2 og 3 N har udgjort i gennemsnit for de enkelte kornarter og steder. I hovedtabel 1, side 208, er vist kvæl- stofmængderne de enkelte steder og år.

Af tabellen fremgår, at der kun har været små variationer i den gennemsnitlige kvælstof- tilfØrsel fra sted til sted. Variationen har ganske vist været lidt større mellem årene, men er dog så lille, at det skØnnes unØdvendigt at foretage nogen beregningsmæssig korrektion. Der gøres

Tabel 4. Gens. kvælstofgødning, kg N/ha Antal

forsøg 1 N Byg

Askov... 6

Lundgaard. . . 5

Rønhave. ... 2

Ødum... 5

Gens. ... 18

Havre Askov... 6

Rønhave. ... 2

Ødum... 4

Gens. ... 12

Vårhvede Askov... 5

Ødum... 1

Gens. ... 6

Vårrug Lundgaard. . . 5

Lundgaard 1965 Korn... 2

40,3 40,4 42,3 40,7 40,7

40,3 42,3 40,2 40,6

40,4 42,7 40,8

40,4

39,6 2N 80,3 81,9 81,5 81,8 81,3

80,3 81,5 80,5 80,6

80,4 87,3 81,6

81,9

80,4

3N 120,3 122,4 122,1 121,3 121,4

120,3 122,1 119,3 120,3

120,9 129,4 122,3

122,4

119,1 i denne forbindelse opmærksom på, at gød- ningsmængden indenfor fællesparcellerne i de med flydende ammoniak gØdede led, også har varieret lidt indenfor det enkelte forSØg, medens de kalksalpetergØdede fællesparceller er tilført nØjagtig samme kvælstofmængde, nemlig gennemsnittet af den kvælstofmængde, de tilsvarende led i flydende ammoniak var gØdet med.

Tabellen over hØstudbytterne i de enkelte forSØg findes i beretningen side 209. Oversigt over kærneudbytte er vist i tabel 5.

Der er i kornforsØgene målt store merudbytter for kvælstoftilfØrsel.

U dbytterne fra forsØgene ved Lundgaard i 1965 er ikke medtaget i gennemsnitstaIIene, idet resultaterne dette år har været meget af- vigende.

I byg er målt signifikant udslag for stigende kvælstof tilfØrsel ved Askov og Lundgaard, men ikke ved Rønhave og Ødum. Der er ikke fundet signifikant forskel mellem de 2 kvæl- stofarter ved nogen af forsØgsstederne.

(7)

TabelS. Udbytte og merudbytte i hkg kærne pr. ha

Antal Uden IN 2N 3N IN 2N 3N

forsøg kvælst. i kalksalp. i flydende amm.

Byg

Askov ... 6 19,1 12,1 16,9 17,6 12,0 17,7 17,9 Lundgaard ... 5 12,3 10,4 16,1 19,8 11,2 17,8 21,7 Rønhave ... 2 44,8 8,7 13,7 11,6 10,3 16,9 13,8 Ødum ... 5 34,1 10,7 13,1 13,3 10,7 11,6 11,7 Gens ... 18 24,3 10,9 15,3 16,3 11,2 15,9 16,8 Havre

Askov ... 6 20,2 13,9 18,3 18,4 14,0 18,5 21,4 Rønhave ... 2 48,5 9,8 13,4 9,9 11,6 14,3 13,9 Ødum ... 4 31,4 12,9 17,5 17,6 13,6 17,7 18,8 Gens ... 12 28,7 12,9 17,2 16,7 13,4 17,5 19,3 Vårhvede

Askov ... 5 17,6 8,2 12,3 12,4 8,8 12,9 14,9 Ødum ... l 32,6 11,3 14,1 15,2 14,0 14,6 14,7 Gens ... 6 20,1

Vårrug

Lundgård ... 5 11,4 Lundgaard 1965

Byg ... 9,2 Vårrug ... 9,7 Vekselvirkningen mellem kvælstofart og år er kun signifikant ved Askov og Lundgaard.

Betragtes således resultaterne af kærneudbytte i byg ved Lundgaard for de enkelte år, hovedtabel 2, ses, at kalksalpeter har givet størst udbytte i 1960 og 1961, medens flydende ammoniak har givet størst udbytte i 1962-65.

Vekselvirkningen mellem kvælstofmængde og år har været signifikant alle steder, undtaget ved Askov, og der er ikke ved nogen af for- sØgsstedeme målt signifikant vekselvirkning mellem kvælstofart og kvælstofmængde.

ForsØgene i havre er alle gennemfØrt på lerjord. Der er ved Askov og Ødum signifikant udslag for de fØrste 2 tillæg af kvælstof, men kun ammoniak har Øget udbyttet for yderligere kvælstof tilfØrsel, og dette alene ved Askov.

Ved RØnhave er gennemfØrt 2 forSØg i havre.

Ud over udbytterne ved de største kvælstof- mængder ved Askov, er der ikke i i havre målt signifikante forskelle mellem de 2 kvælstofarter.

De 5 af 6 forSØg i vårhvede er udfØrt ved Askov, og bortset fra at udbytterne ligger på

8,7 12,6 12,8 9,7 13,2 14,8 7,5 11,3 12,1 8,4 12,3 13,1 8,0 13,0 21,1 15,2 22,4 28,4 5,6 10,8 17,2 12,3 21,0 25,0

et lavere niveau, har resultaterne samme for- lØb som i havre.

ForsØgene i vårrug er udfØrt på sandjord, og selvom gennemsnitsresultaterne viser, at flydende ammoniak ved alle kvælstofmængder har givet de største merudbytter, kan dette skyldes tilfældigheder, idet vekselvirkningen mellem kvælstofart og år er signifikant.

KornforsØgene på sandjorden ved Lund- gaard i 1965 er som tidligere omtalt ikke medtaget i gennemsnits tallene, men er vist nederst i tabellen. Som fØlge af den store nedbØr og det kØlige vejr i foråret 1965 var der stor kvæl- stofudvaskning, og der var betydelig større ned- vaskning efter gØdskning med nitrat (kalks al- peter) end efter gØdskning med ammoniak.

I tabel 6 er vist en oversigt over halmudbyt- terne.

Det sidste tiIlæg af kvælstofgØdning har øget merudbyttet af halm relativt mere end det var tilfældet for kærne, men derudover har halm- udbyttet samme forlØb som kærneudbyttet.

Der er udtaget kærneprØver fra samtlige for-

(8)

Tabel 6. Udbytte og merudbytte i hkg halm pr. ha

Byg

Askov ... 5 27,7 17,9 27,1 31,8 17,1 28,6 34,5 Ødum ... 62,1 25,1 40,8 49,4 38,8 54,1 54,9 Gens ... 6 33,4 19,1 29,4 34,7 20,7 32,8 37,9 Vårrug

Lundgaard ... 5 22,9 15,1 20,2 19,8 16,0 18,9 18,9 Lundgaard 1965

Byg ... 9,5 6,0 12,7 23,6 13,1 23,2 29,5 Vårrug ... 17,2 6,9 18,3 26,4 17,0 27,8 35,5

Tabel 7. pct. N i kærne

Byg

Askov ... 6 1,21 1,18 1,31 1,55 1,17 1,31 1,48 Lundgaard ... 5 1,23 1,28 1,46 1,72 1,24 1,45 1,64 Rønhave ... 2 1,30 1,32 1,46 1,61 1,35 1,47 1,51 Ødum ... 5 1,33 1,29 1,48 1,72 1,37 1,51 1,67 Gens ... 18 1,28 1,26 1,42 1,65 1,28 1,43 1,58

~. Havre

Byg ... 1,23 1,25 1,32 1,37 1,11 1,25 1,45 Vårrug ... 1,45 1,50 1,49 1,62 1,23 1,33 1,55

(9)

Tabel 8. Kvælstofoptagelse i kærne uden kvælstoftilførsel samt meroptagelse for stigende kvælstoftilførsel i kalksalpeter og flydende ammoniak, kg N/ha

Byg

Byg ... 11,3 10,2 18,0 30,2 16,8 28,2 43,2 Vårrug ... 14,1

søg til kvælstofbestemmeIse. I tabel 7 er vist gennemsnitsresultaterne i de enkelte kornarter og steder.

Byg og havre har haft et lavere kvælstofind- hold end vårrug og vårhvede. Den kvælstofart, der indenfor en given kvælstofmængde har givet det største merudbytte, har som regel givet en antydning af lavere kvælstofindhold i kærnen.

Den samlede kvælstofoptagelse i kærne er vist i tabel 8. Dersom man vil benytte hØstudbyttet i råprotein, her opfØrt som kg N/ha, til vurdering af de 2 kvælstofarters virkning, bliver resultatet en mindre forskel, end når høstud- bytte i hkg kærne benyttes som vurderings- grundlag.

Forskellen mellem de forskellige kornarters kvælstofindhold i kærne har været betydelig mindre end forskellen mellem kærneudbytte.

Af og til hævdes det, at flydende ammoniak skulle forårsage mindre lejesæd end kalks alpe- ter. I halvdelen af forsøgene er der ikke konstateret lejesæd, men i tabel 9 er medtaget de

8,9 16,4 29,5 25,3 26,7 39,7

19 forSØg, hvori mindst l led har haft en leje- sædskarakter på l eller derover.

Størst forskel i lejesædskarakteren forekom- mer ved den mindste kvælstof tilfØrsel i forsØ- gene ved Ødum. Der er en antydning af mere lejesæd ved anvendelse af flydende ammoniak end ved at benytte kalksalpeter, men forskellene er ikke signifikante, og der har således ikke i disse forSØg kunnet påvises nogen fo~

skel i de 2 kvælstofformers tilbØjelighed til at fremkalde lejesæd.

Roer

Ved Askov er roeforsØgene i årene 1959-65 gennemfØrt i fabrikssukkerroer, sukkerroer til foderbrug og fodersukkerroer, ved Lundgaard de samme år i runkelroer og kålroer. I 1960 er der ved Ødum gennemfØrt forSØg i sukkerroer til foderbrug og i sukkerroer. Ved Røn- have er i 1964 og 1965 anlagt forSØg i fodersukkerroer og kålroer.

(10)

Tabel 9. Karakter for lejesæd. 0-10, 10 = helt i leje

Ingen 1 N i 2 N i 3 Ni

kvælstof ks.

Byg

Rønhave 1964.. .. O O 6,0 0,3 1,8 5,3 4,8 0,3 2,6 1965. . . . 5,0 Ødum 1961.... O

1962.... O 1963.. . . O 1964.. . . 0,8 1965.. . . O Gens. 7 forsøg. . . 1,0 Havre

Askov 1962. . . . O O 5,2 2,3 7,8 O 1963. . . . 1,0 Rønhave 1964. . .. 0,5 1965. . . . 3,5 Ødum 1963.... O

1964.... O O

1965. . . . O Gens. 7 forsøg. . . 0,7

O 2,2 Vårhvede

Ødum 1962.... O O

Vårrug

Lundgaard 1960. . 2,2 3,6 l 1961. . O

1962. . O O

1963. . O

Gens. 4 forsøg. . . 0,6 1,4 TabeliO. Gens. kvælstofgødning, kg N/ha

Antal Bederoer, Maribo P

Askov ... . Hinderupgaard

Askov ... . Ødum ... . Gens ... . Fodersukkerroer

Askov ... . Lundgård ... . Rønhave ... . Ødum ... . Gens ... . Runkelroer

Lundgaard ... . Bederoer ialt ... . Kålroer

Lundgaard ... . Rønhave ... . Gens ... .

forsøg 1 N 4 80,3 4 80,3 77,3 5 79,7 4 80,3 1 76,7 79,3 77,3 7 79,2 3 79,9 18 79,8 5 78,7 1 79,3 6 78,8

2N 3 N 158,5 238,6 158,5 238,6 153,6 229,9 157,5 236,7 158,5 238,6 164,7 244,9 161,2 240,5 153,6 229,9 159, l 238,5 155,5 238,3 158,2 238,5 156,7 239,4 161,2 240,5 157,5 239,6

fl. am.

O 6,0 0,5 7,0 7,3 5,3 1,0 3,9 0,3 5,2 4,8 9,0 1,5 0,8 O,S 3,2 O,S 4,0 2 0,6 l 1,9

ks.

l,S 7,0 2,8 7,3 7,8 8,3 2,8 5,4 5,0 8,5 7,8 9,5 9,3 7,0 3,3 7,2 O 5,6 2 2,8 3 3,4

fl. am.

3,0 7,0 3,3 8,0 9,5 8,0 2,3 5,9 4,8 8,8 8,3 9,5 10

7,3 2,5 7,3 2,0 6,8 4 3,8 4 4,7

ks.

6,0 7,8 5,8 8,0 8,8 9,0 4,8 7,2 9,5 IO

8,5 10 10 9,0 6,5 9,1 2,3 7,2 5 4,2 5 5,4

fl. am.

6,0 7,3 5,0 7,8 IO

9,0 3,8 7,0 IO

9,8 8,5 10 IO 9,0 4,3 8,8 4,5 8,4 4 5,8 5 5,8

Der er i forsØgene ikke anvendt staldgØd- ning eller ajle.

I tabel lOer vist, hvor stor den gennemsnitlige kvælstoftilførsel har været de enkelte steder.

Af tabel 11 fremgår tØrstofudbyttet i rod.

Heri er resultaterne af forsØgene fra 1959 ude- ladt på grund af tØrke. Resultaterne fra 1962 og 1965 fra Askov er ikke medtaget, idet udbyttet som fØlge af sen såning og megen ned- bør var meget lavt. RoeforsØgene ved RØnhave i 1964 gav et meget hØjt udbytte uden kvæl- stof tilfØrsel , men kun meget lille merudbytte for kvælstof tilskud.

Med undtagelse af resultaterne af det ene års forSØg ved Ødum 1%0, er der i gennemsnit opnået de stØrste udbytter i bederoer ved anvendelse af kalksalpeter. Ved Askov og Lund- gaard, hvorfra der foreligger resultater fra 4

(11)

Tabel 11. Udbytte og merudbytte i hkg rod tørstof pr. ha Antal Uden

forsøg kvælst.

Sukkerroer til fabrik, Maribo P

Askov ... . Sukkerroer til foder, Hinderupgaard

Askov ... . Ødum ... . Gens ... . Fodersukkerroer, forsk. stammer

4

4 5

Askov... 4

Lundgaard. . . 1

Rønhave ... 1

Ødum... 1

Gens... 7

Runkelroer, øtofte Nova Lundgaard .. . . 3

Bederoer iall. . . 19

Kålroer Lundgaard ... . Rønhave ... . Gens . ... . Lundgaard, 1965 Fodersukkerroer ... . Kålroer ... . Bederoer de enkelte forsøgssteder 5 1 6 Askov. .. .. .. ... . . . 12

Lundgaard . . . 4

Rønhave ... 1

Ødum... 2

63,7

66,2 64,6 65,8

68,5 45,0 51,1 68,8 62,7 39,5 60,1

33,3 104,1 45,1 10,9 21,1

66,1 40,9 51,1 66,7

år, er vekselvirkningen mellem kvælstofart og år signifikant, medens dette ikke er tilfældet mellem de 2 kvælstofarter. Der er vist resultater af 5 års forSØg i kålroer på sandjord og et på lerjord. I gennemsnit er her opnået størst udbytte for flydende ammoniak, men heller ikke i kålroerne er forskellen statistisk sikker.

Nederst i tabellerne vedrØrende roeforsØgene er vist resultaterne fra Lundgaard i 1965, hvoraf det tydeligt fremgår, at med en kold og nedbØrsrig periode mellem kvælstofud-

IN 2N 3N IN 2N 3N

i kalksalp. i flydende amm.

36,1 47,5 50,6 30,7 40,0 41,8

34,3 46,5 47,4 29,4 35,4 42,8 20,2 35,7 40,0 33,5 44,7 42,2 31,5 44,3 45,9 30,2 37,7 42,7

34,6 47,2 49,1 28,8 37,6 44,5 57,3 75,5 75,9 48,9 59,4 60,7 31,0 37,1 37,1 21,1 27,5 32,9 27,2 38,9 46,1 37,1 42,2 50,7 36,3 48,6 50,8 31,7 39,9 46,0 36,4 49,0 45,3 34,9 50,9 42,5 35,0 47,3 48,6 31,6 41,1 43,7

36,9 60,3 68,6 41,8 65,2 74,0 15,2 30,5 22,7 7,8 24,5 24,2 33,3 55,3 60,9 36,2 58,4 65,7 3,9 9,5 16,0 28,8 48,6 54,8 9,8 20,6 34,5 37,6 65,9 77,1

35,0 47,1 49,0 29,6 37,7 43,0 41,7 55,6 52,9 38,4 53,0 47,1 31,0 37,1 37,1 21,1 27,5 32,9 23,7 37,3 43,1 35,3 43,5 46,5

bringning og egentlig vækst i afgrØden, er ri- sikoen for kvælstofudvaskning mindre ved anvendelse af flydende ammoniak end ved kalksalpeter.

Resultaterne af topudbyttet fremgår af tabel 12. Topudbyttet påvirkes mere af stigende kvæl- stoftilfØrsel, end roeudbyttet gør. Da der for de fleste foderroer er tale om opfodring af såvel rod som top, vil det være af interesse at se på det samlede udbytte. Dette er vist i tabel 13, beregnet efter de samme regler som benyt-

(12)

Tabel 12. Udbytte og merudbytte i hkg sandfrit toptørstof pr. ha Antal Uden

forsøg kvælst.

Askov ... 4 20,4 Sukkerroer til foder,

Hinderupgaard

Askov ... 4 16,9 Ødum ... 23,9 Gens ... 5 18,3 Fodersukkerroer, forsk.

stammer

Askov ... 4 15,1 Lundgaard ... 9,0 Rønhave ... 22,7 Ødum ... 21,5 Gens ... 7 16,2 Runkelroer, øtofte Nova

Lundgaard ... 3 8,6 Bederoer ialt ... 19 16,4 Kålroer

Lundgaard ... 5 3,2 Rønhave ... 9,7 Gens . ... 6 4,3 Lundgaard, 1965

Fodersukkerroer ... 4,9 Kålroer ... 3,3 Bederoer de enkelte

forsøgssteder

Askov ... 12 17,5 Lundgaard ... 4 8,7 Rønhave ... 1 22,7 Ødum ... 2 18,7

tes i stammeforsØgene, hvor der regnes med tørstofudbytte i rod

+

70 pct. af sandfrit top- tørstof.

I tabel 14 er vist det gennemsnitlige tørstof- indhold i rod og top. Som det fremgår heraf, falder tørstofindholdet ved stigende kvælstof-

IN 2N 3N IN 2N 3N

16,6 33,0 46,0 16,7 31,0 41,5

12,7 24,2 33,7 12,9 21,8 31,9 12,3 29,6 41,2 13,5 31,2 37,7 12,6 25,3 35,2 13,0 23,7 33,1

10,5 19,8 27,6 11,1 20,2 27,7 15,0 33,9 41,6 15,4 26,0 33,9 14,9 26,5 35,6 9,5 15,6 25,0 11,7 18,9 24,7 12,9 18,4 26,0 11,9 22,6 30,3 11,7 20,1 28,0 9,1 17,5 21,4 8,9 18,6 22,2 12,6 24,7 33,5 12,7 23,1 31,2 3,6 8,0 12,2 3,8 8,4 12,8 3,5 11,2 17,3 1,3 5,4 10,3

3,6 8,5 13,1 3,4 7,9 12,4

1,9 4,7 7,9 12,3 25,1 38,7

2,2 4,3 8,3 4,9 11,5 16,6

13,2 25,6 35,7 13,6 24,3 33,7 10,6 21,6 26,5 10,6 20,5 25,1 14,9 26,5 35,6 9,5 15,6 25,0 13,1 22,4 30,1 13,8 21,0 29,9

tilfØrsel, og ved anvendelse af samme kvælstof- mængde i de 2 kvælstofformer er tørstofpro- centen stort set ens.

Der blev i 1961, 1963 og 1964 bestemt suk- kerindhold i fabrikssukkerroerne. Gennem- snitsresultaterne var fØlgende:

Ingen IN 2N 3N IN 2N 3N

kvælstof i kalksalpeter i flydende ammoniak hkg sukker/ha ... 42,6 67,2 76,1 79,0 63,0 69,4 72,0 pct. sukker ... 17,2 17,7 17,4 16,8 17,8 17,3 16,9

(13)

Tabel13. Udbytte og merudbytte for stigende mængde kvælstof i kalksalpeter og flydende ammoniak Rodtørstof

+

70 % af sandfrit toptørstof, hkg/ha

Gens.

Antal U den 1 N 2N 3N IN 2N 3N

forsøg kvæ1st.

Askov ... . Sukkerroer til foder, Hinderupgaard

Askov ... . Ødum ... . Gens ... . Fodersukkerroer, forsk.

stammer

Askov ... . Lundgaard ... . Rønhave ... . Ødum ... . Gens ... . Runkelroer, øtofte Nova

4

4 5

4

7

Lundgaard .. ... 3

Bederoer ialt . . . 19

Kålroer Lundgaard ... . Rønhave ... . Gens ... . Lundgaard, 1965 Fodersukkerroer ... . Kålroer ... . Bederoer de enkelte forsøgssteder 5 6 Askov.. . . ... ... .. 12

Lundgaard.. ... ... 4

Rønhave ... 1

Ødum.... ... ... 2

78,0

78,0 81,3 78,7

79,1 51,3 67,0 83,9 74,0 45,5 71,6 35,5 110,9 48,1 14,3 23,4

78,3 46,9 67,0 82,6

Det mindre sukkerudbytte for flydende ammoniak skyldes hovedsagelig et væsentlig lavere rodudbytte i 1964 efter gØdskning med flydende ammoniak end efter kalksalpeter. Sukker- indholdet er påvirket ens af de 2 kvælstoffor- mer.

I både rod og top er der udtaget prØver til bestemmelse af kvælstofindhold. I gennemsnit blev fundet de i tabel 15 viste procentiske indhold.

47,7 70,6 82,8 42,4 61,7 70,8

43,2 63,4 70,9 38,4 50,7 65,1 28,8 56,4 68,8 43,0 68,5 68,6 40,3 62,0 70,5 39,3 54,3 65,8

41,9 61,0 68,4 36,5 51,7 63,9 67,8 99,2 105,2 59,7 77,6 84,4 41,4 55,7 62,0 27,8 38,4 50,4 35,4 52, l 63,4 46,1 55,1 68,9 44,6 64,4 72,0 39,9 54,0 65,5 42,8 61,3 60,3 41,2 63,9 58,0 43,9 64,6 72,0 40,5 57,3 65,6 39,4 65,9 77,2 44,5 71,1 83,0 17,7 38,3 34,8 8,7 28,3 31,4 35,8 61,3 70,1 38,5 63,9 74,4 5,2 11,8 21,5 37,4 66,2 81,9 11,3 23,6 40,3 41,1 74,0 88,7

44,3 65,0 74,0 39,1 54,7 66,6 49,1 70,8 71,5 45,9 67,3 64,6 41,4 55,7 62,0 27,8 38,4 50,4 32, l 54,3 66,1 44,5 61,8 68,7

Kvælstofindholdet har været meget nær ens i afgrøden, enten der er benyttet kalksalpeter eller flydende ammoniak.

Det fØrste tillæg har kun påvirket kvælstof- indholdet lidt. Kvælstofindholdet i toptørstof har været 2,5-3 gange så hØjt som i rodtØrstof.

Kålroerne har haft et hØjere kvælstofindhold end bederoerne, men der er konstateret en mindre stigning ved forØgelse af kvælstofgØdsknin- gen, end tilfældet er i bederoer.

(14)

Tabel 14. Tørstofindhold i rod og top ved stigende kvælstoftilførsel i kalksalpeter og flydende ammoniak Antal Uden

forsøg kvælst.

Sukkerroer til fabrik, Maribo P ... 4 25,5 Sukkerroer til foder, Hinderupgaard

..

⁵ 22,0 Fodersukkerroer, forskellige stammer .. 7 17,4 Runkelroer, 0tofte Nova ... 3 18,3 Kålroer ... 6 15,1

Sukkerroer til fabrik, Maribo P ... 4 14,6 Sukkerroer til foder, Hinderupgaard ... 5 12,6 Fodersukkerroer, forskellige stammer .. 7 10,9 Runkelroer, 0tofte Nova ... 3 13,5 Kålroer ... 6 13,9

Nederst i tabellen er vist indholdet af nitrat- kvælstof, som er mere varierende end indholdet af totalkvælstof, idet der er fundet fra 0-0,2 pct. N0₃N i tØrstoffet, hvilket svarer til, at i de nitratrigeste afgrØder har 21 pct. af kvælstoffet været tilstede som nitrat i rod og 9 pet. i top.

Ud fra udbyttets stØrrelse og kvælstofind- holdet er beregnet, hvor meget kvælstof der er optaget fra de enkelte jorder. Uden tilførsel af kvælstof er der i gennemsnit optaget fØlgende mængder:

I bederoer: Askov 65 kg N/ha Lundgaard 39 » »

RØnhave 83 » »

Ødum 90 » ^})

I kålroer: Lundgaard 40 » ^})

RØnhave 121 » ^})

IN 2N 3N IN 2N 3N

pct. tørstof i rod

25,3 24,6 23,5 25,2 24,5 23,7 21,7 21,1 20,2 21,5 20,8 20,1 17,1 16,4 15,9 16,8 16,6 16,0 17,4 16,7 16,2 17,4 16,8 16,3 14,3 13,2 12,5 14,7 13,6 12,7

pct. sandfrit toptørstof

14,0 13,0 12,2 13,7 12,9 12,2 1I,9 11,6 1I,3 1I,9 1I,5 11,2 10,7 10,3 10,2 10,6 10,4 10,3 13,2 12,8 12,5 13,3 12,9 13,2 14,1 13,9 13,5 14,3 14,0 13,7

Beregnes ud fra meroptagelsen i de kvælstof- gØdede led den del af det tilfØrte kvælstof, som afgrØden i gennemsnit har optaget, er resultatet, at der er optaget fØlgende mængde af det til- førte kvælstof:

I bederoer ved Askov 60-67 pct.

}) » » Lundgaard 52-57 »

}) kålroer » » 55-62 »

Der er ikke fundet nogen sikker forskel i kvælstofudnyttelsen, enten der er anvendt kalksalpeter eller flydende ammoniak ved Askov og Lundgaard. Ved RØnhave har udnyttelsen af kalksalpeter været bedst, medens kvælstof- optageIsen har været størst efter flydende ammoniak ved Ødum. Der er fra disse 2 steder dog kun tale om eet års forsØg.

(15)

Tabel 15. Kvælstofindhold ved stigende kvælstoftilførsel i kalksalpeter og Ilydende ammoniak Antal Ingen IN 2N 3N IN 2N 3N Ingen IN 2N 3N IN 2N 3N forsøg kvælst. i ks. i ll.am. kvælst. i ks. i Il.am.

pct. total N i rodtørstof pct. total N i sandfrit toptørstof Sukkerroer til fabrik,

Maribo P

Askov ... 4 0,53 0,59 0,65 0,75 0,58 0,67 0,74 1,63 1,62 1,77 1,98 1,63 1,71 1,92 Sukkerroer til foder,

Hinderupgaard

Askov ... 4 0,52 0,59 0,73 0,87 0,63 0,77 0,89 1,76 1,78 2,02 2,36 1,82 2,11 2,30 Ødum ... 1 0,67 0,75 0,78 0,94 0,63 0,76 0,88 1,95 1,94 2,09 2,46 1,98 2,30 2,34 Gens ... 5 0,55 0,62 0,74 0,88 0,63 0,77 0,89 1,81 1,81 2,04 2,38 1,86 2,16 2,31 Fodersukkerroer,

forsk. stammer

Askov ... 4 0,56 0,61 0,78 1,00 0,64 0,81 1,00 1,84 1,88 2,14 2,43 1,83 2,24 2,46 Lundgaard .... 0,48 0,48 0,63 0,81 0,53 0,63 0,85 1,75 1,70 1,98 2,25 1,72 1,87 2,24 Rønhave ... 0,69 0,74 0,86 0,90 0,65 0,73 0,77 2,09 2,05 2,23 2,26 1,94 2,02 2,08 Ødum ... 1 0,62 0,75 0,92 1,13 0,71 1,10 0,93 2,24 2,19 2,44 2,37 2,32 2,47 2,43 Gens ... 7 0,58 0,63 0,78 0,98 0,63 0,82 0,94 1,96 1,94 2,18 2,37 1,92 2,19 2,37 Runkelroer, Øtofte

Nova

Lundgaard .... 3 0,57 0,57 0,70 0,85 0,58 0,72 0,83 1,93 2,04 2,23 2,55 2,12 2,30 2,59 Kålroer

Lundgaard .... 5 0,91 0,89 1,07 1,30 0,91 1,04 1,23 3,03 3,01 3,10 3,24 2,98 3,04 3,14 Rønhave ... 0,91 0,99 1,10 1,36 0,91 0,98 1,08 2,74 2,73 2,72 2,82 2,73 2,82 2,83 Gens ... 6 0,91 0,92 1,08 1,32 0,91 1,02 1,20 2,92 2,93 2,98 3,13 2,92 2,99 3,08

Sukkerroer til fabrik, pct. NOa-N i rodtørstof pet. NOa-N i sandfrit toptørstof Maribo P

Askov ... 4 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,oI 0,02 0,02 0,02 0,07 0,03 0,03 0,06 Sukkerroer til foder,

Hinderupgaard

Askov ... 4 0,oI 0,01 0,02 0,04 0,01 0,02 0,04 0,02 0,02 0,03 0,07 0,01 0,04 0,09 Ødum ... 1 0,03 0,05 0,03 0,05 0,01 0,02 0,04 0,02 0,02 0,06 0,15 0,02 0,10 0,09 Gens ... S 0,01 0,02 0,Q2 0,04 0,oI 0,02 0,04 0,02 0,02 0,04 0,09 0,02 0,05 0,09 Fodersukkerroer,

forsk. stammer

Askov ... 4 0,03 0,04 0,07 0,13 0,04 0,08 0,13 0,04 0,03 0,05 0,09 0,03 0,04 0,09 Lundgaard .... 0,01 0,01 0,02 0,05 0,02 0,02 0,04 0,01 0,03 0,01 0,04 0,02 0,03 0,04 Rønhave ... 0,03 0,03 0,04 0,06 0,02 0,02 0,04 0,04 0,06 0,14 0,15 0,04 0,05 0,08 Ødum ... 0,03 0,05 0,09 0,15 0,05 0,14 0,08 0,04 0,03 0,10 0,16 0,08 0,10 0,10 Gens ... 7 0,03 0,04 0,06 0,11 0,03 0,07 0,10 0,04 0,03 0,07 0,10 0,04 0,05 0,08 Runkelroer,

0tofte Nova

Lundgaard .... 3 0,01 0,oI 0,oI 0,02 0,02 0,01 0,02 0,01 Kålroer

Lundgaard .... 5 0,Q1 0,01 0,02 0,04 0,oI 0,02 0,03 0,01 0,01 0,oI 0,02 0,Q1 0,01 0,01 Rønhave ... I 0,01 0,01 0,02 0,04 0,01 0,01 0,02 0,01 0,01 0,02 0,04 0,01 0,01 0,02 Gens ... 6 0,01 0,01 0,02 0,04 0,01 0,02 0,03 0,01 0,01 0,01 0,03 0,01 0,01 0,02

(16)

B. LYSIMETERFQRS0G

Omsætning af nitrat og ammoniak

Fra foråret 1962 er der ved Askov udfØrt lysi- meterforsøg til undersØgelse af kvælstofopta- gelse og -udvaskning efter gØdskning med henholdsvis nitrat- og ammoniakkvælstof. Der er benyttet jord fra henholdsvis Askov lermark, Blangstedgaard og Lundgaard.

J ordens mekaniske sammensætning i de 3 jorder er vist i tabel 16. Som det ses i yderste hØjre kolonne af tabellen, har der ved anlæg været det højeste kvælstofindhold i jorden fra Askov og det laveste i sandjorden fra Lund- gaard.

Jord fra Kvælstofform Askov. .. . . .. Nitrat Ammoniak Blangstedgaard .. .

Lundgaard ... .

)}

»

Ved forsØgenes anlæg blev jorden fra de tre loka1iteter opgravet i lag af 20 cm's dybde, altså et lag fra 0-20, 20-40, 40-60, 60-80 og 80-100 cm. Efter at jorden var lufttØrret, blev hvert lag blandet, og de stØrste sten fjernet ved en grov harpning. Selve ifyldning af jorden i lysimetrene blev foretaget ved at tage jord fra blandingen fra en given dybde og skiftevis fylde i de 4 lysimetre, som skulle indeholde Tabel 16. Jordens mekaniske sammensætning og kvælstofindhold

Ler Silt Finsand Grovsand Grus pct. N

Jordens partikel- under 0,002- 0,02- 0,2- over itør

størrelse i mm 0,002 0,02 0,2 2,0 2,0 jord

Fordeling efter partike1størrelse, vægtpet.

Askov

0- 20 ... 8,8 10,1 20- 40 ... 8,9 11,7 40- 60 ... 13,5 11,8 60- 80 ... 15,3 13,2 80-100 ... 16,2 13,4 Blangstedgaard

O- 20 ... 8,8 12,0 20- 40 ... 8,8 12,1 40- 60 ... 11,1 12,1 60- 80 ... 13,1 14,8 80-100 ... 13,9 15,6 Lundgaard

0- 20 ... 1,0 4,0 20- 40 ... 1,6 4,4 40- 60 ... 0,8 4,0 60- 80 ... 0,7 3,6 80-100 ... 0,3 2,5

Regnes der med, at lufttØr jord indeholder 5 pet. vand har der været 1,2 kg N i jorden fra Askov, 1,1 kg N i jorden fra Blangsted- gaard og 0,7 kg N pr. m³i jorden fra Lund- gaard ved forsØgets anlæg.

ForsØget er gennemfØrt med 2 fælleskar og har omfattet fØlgende 6 led:

57,0 20,3 3,8 0,170

53,3 21,9 4,2 0,118

54,3 18,9 1,5 0,048

53,3 15,9 2,3 0,040

51,8 16,7 1,9 0,032

53,2 19,8 6,2 0,135

53,5 21,0 4,6 0,090

49,9 21,1 5,8 0,053

39,7 26,7 5,7 0,039

44,2 20,3 6,0 0,037

46,2 43,9 4,9 0,091

45,4 39,7 8,9 0,069

40,0 43,5 11,7 0,029

32,6 43,9 19,2 0,027

24,5 40,0 32,7 0,018

samme jordtype. Ved ifyldning af jord på denne måde kommer den ikke til at ligge i den for den pågældende jord naturlige lejring. Det vil antagelig kun kunne lade sig gøre at have jord i naturlig lejring ved at grave ned i jorden og stØbe lysimetret på stedet, men da vil der næppe være mulighed for at sikre sig så fuld-

(17)

stændig ensartethed mellem fælleslysimetrene, som opnås ved den benyttede fremgangsmåde.

Til yderligere sikring af ensartethed blev jor- derne til de enkelte lysimetre afvejet. Mæng- den varierede for de 3 jorder fra 1685-1715 kg/m³^, den laveste vægt for sandjorden fra Lundgaard og den hØjeste for lerjorden fra Blangstedgaard.

Der er hvert år grundgØdet med 2,0-2,5 g P i sup. og 12,7-15,9 g K i kaligØdning pr. m²^• I 1963 er der desuden grundgØdet med 7,1 g Mg i magnesiumsulfat. GØdningerne er ud- bragt i april.

AfgrØden var i 1962 og 1963 vårraps, der

blev hØstet ved blomstring, hvorefter der atter blev sået vårraps. I 1964 blev ligeledes sået vårraps som igen hØstedes den 12/6 ved blomstring, men da rØdderne viste symptomer på kålbrok, blev som 2. afgrØde dette år sået byg.

Den blev hØstet grØn den 22/9. I 1965 var forsØgsafgrØden byg, der blev hØstet modent den 28/8.

De fØrste 3 år, hvor der blev hØstet 2 grØn- afgrøder i lØbet af sommeren, var kvælstoftil- førslen 15 g N/m²^,medens der til byg i 1965 blev tilfØrt 6,22 g N/m²•

I tabel 17 er vist resultaterne af de første 3 års forsØg.

Tabel 17. Udbytte og kvælstofoptagelse efter gødskning med nitrat eller ammoniakkvælstof Kvælstofgødning: Nitratkvælstof Ammoniakkvælstof Nitrat Ammoniak

Afgrøde nr. l. 2. l. 2. 1.+2.

indenfor år:

Udbytte, g tørstof pr. mB

Askov 1962 ... 747 154 756 159 901 915

1963 ... 444 309 471 325 753 796

1964 ... 527 385 557 397 912 954

Blangstedgaard 1962 ... 680 264 638 253 944 891

1963 ... 469 224 414 255 693 669

1964 ... 440 510 381 533 950 914

Lundgaard 1962 ... 346 182 600 186 528 786

1963 ... 438 229 437 277 667 714

1964 ... 419 344 406 335 763 741

Gens.

Askov ... 573 282 595 293 855 888

Blangstedgaard ... 529 333 478 347 862 825

Lundgaard ... 401 251 481 266 652 747

Kvælstofoptagelse, g N pr. mB

Askov 1962 ... 16,78 3,03 15,51 3,06 19,81 18,57

1963 ... 12,22 4,81 11,72 4,87 17,03 16,57 1964 ... 13,77 5,52 13,19 6,04 19,29 19,23 Blangstedgaard 1962 ... 17,58 4,50 15,99 4,23 22,08 20,22 1963 ... 11,67 3,67. 11,36 4,64 15,34 16,00

1964 ... 11,47 6,47 9,73 7,06 17,96 16,79

Lundgaard 1962 ... 11,94 3,54 14,14 3,55 15,48 17,69 1963 ... 11,27 3,79. 10,44 4,83 15,96 15,27

1964 ... 10,22 4,69 8,91 4,91 14,91 13,82

Gens.

Askov ... 14,26 4,45 13,48 4,65 18,71 18,13 Blangstedgaard ... 13,57 4,89 12,36 5,31 18,46 17,67 Lundgaard ... 11,15 4,00 11,17 4,43 15,15 15,60

(18)

mg.N/m²

7 6 5

3 2

7 6

7

6 5

3 2

"

I'~

-' I

.. , .... '

..

---'

I I I I I I I I I I

I ,,'

: ....

,

,,, ... '

/'-

" , , , '

...

....

Askov

i

I

tf",'

... ! /

....

~~~

. ..-._._._._._

.. _._._./

Bl angstedgaard

/"

,-

--

^-'^I^I

Lundgaard

, . / I

,-_._

^..

_-_

^..^-'

_. -

. .".-

;'

/ I.---·-··"?/>'-'~~'~'~ .-~~.~::-~~-

I

l

/---'

I

I , ,

I

,

I I I I

...

. / -/"

V11

"

,"" ,.

_ . - - - - _ . / ' .... .--.-.----

.-;:..'.-'

I I

I I I

/"

1/1

: ...

,o,.,'

...

...

1/3

I

!

.I

,I

1/5

(19)

Ilysimetrene med jord fra Askov har tørstof- udbyttet efter tilfØrsel af ammoniakkvælstof været en ubetydelighed hØjere end ved tilførsel af nitratkvælstof. Det modsatte var tilfældet med jord fra Blangstedgaard. Forskellene er dog gennemgående små, i gennemsnit mindre end 50 g pr. m²^•Den store forskel i det gennemsnitlige tØrstofudbytte ved anvendelse af de to kvælstofarter til sandjord fra Lundgaard hidrØrer fra 1962, hvor nitratkvælstoffet har virket absolut dårligt, og ammoniakkvælstoffet samtidig har frembragt det største tørstofud- bytte, der i forsøgsårene er opnået i 1. slæt på denne jord.

Kvælstofoptagelsen viser et tilsvarende for- lØb. Det fremgår af resultaterne, at der er optaget mere kvælstof, end der årlig er tilfØrt undtagen fra Lundgaardjorden 1964.

Mængden af kvælstof, der er nedvasket i l m's dybde, er bestemt ved analyse af det oppumpede drænvand. Det har i foråret 1962 og 1963 været nødvendigt at foretage henholdsvis 2 og l oppumpning af vand. Den dermed fjernede kvælstofmængde har udgjort mellem 0,5 og 1,5 g/m²^•Den egentlige udvaskning af kvælstof er fØrst registreret i november-decem- ber, som det fremgår af fig. 4, der viser stør- relsen af kvælstofudvaskningen i vinterens løb.

I tabel 18 er vist udvaskningen de enkelte vintre.

Som regel har kvælstofudvaskningen været

størst, hvor optagelsen den foregående sommer var mindst. At kvælstofudvaskningen i gennemsnit har været lavest fra Lundgaardjorden, og at der ialt er fjernet mindre kvælstof fra denne jord end fra de 2 andre jordtyper, skyldes sik- kert, at Lundgaardjorden ved forsØgets anlæg indeholdt væsentligt mindre kvælstof.

Nederste linie i tabel 18 viser, at de forskellige jorder har afgivet ganske betragtelige kvæl- stofmængder, Askov lerjord således 21-23 g N/m²,Blangstedgaardjord 18-19 g N/m² og sandjorden fra Lundgaard 9-10 g N/m²^, alle i lØbet af 3 år.

Udvaskningen har for de fleste led været mindst i 1962/63, hvilket falder godt sammen med, at denne vinter havde mindst nedbør. En undtagelse er dog det nitratgØdede led i sandjorden fra Lundgaard. Det må her erindres, at dette led havde klaret sig meget dårligt udbyt- ternæssigt den foregående sommer.

En bestemmelse af pH i det oppumpede lysi- metervand 12/6-64 viste, at pH i vandet var ca. 0,5 lavere, hvor kvælstofgØdningen havde været ammoniak, end hvor den var nitrat. Re- sultaterne var:

pH kvælstofgødning

Jord fra NOs-N NHs-N

Askov lermark . . . 6,6 6,2 Blangstedgaard. . . 6,8 6,5 Lundgaard ... . 6,2 5,7 Tabel 18. Kvælstofudvaskning og ialt fjernet kvælstof efter gødskning med henholdsvis nitrat-

eller ammoniakkvælstof

Kvælstofudvaskning, g N pr. m"

Askov Blangstedgaard Lundgaard Kvælstofgødning NO.-N NH.-N NOs-N NHs-N NO.-N NH3-N 1962/63 ... . . 2,37 2,34 2,88 2,35 4,24 0,98 1963/64 .. .. . . .. .. .. .. .. .. . 5,64 5,49 2,88 4,32 2,15 3,24 1964/65 ... .. ... .... .. 3,83 4,08 3,15 3,64 2,40 3,68 Gens. . . . 3,94 3,97 2,97 3,44 2,93 2,63

Fjernet kvælstof, g pr. m"

1962/63 ... 22,2 20,9 25,0 22,6 19,7 18,7 1963/64 ... 22,7 22,1 18,2 20,3 17,2 18,5 1964/65 ... 23,1 23,3 21,1 20,4 17,3 17,5 Gens ... 22,7 22,1 21,4 21,1 18,1 18,2 Fjernet -7-tilført. ... 7,7 7,1 6,4 6,1 3,1 3,2

(20)

I 1965, hvor afgrØden var byg til modenhed, blev kvælstofmængden reduceret til 6,22 g N/m²• Udbringning af gØdning samt såning blev foretaget den 5/4, og afgrØden blev hØstet den 28/8.

Resultaterne fra 1965 er vist i tabel 19.

tilført ammoniakmængde pr. arealenhed samt af pågældende jords ammoniakbindingskapaci- tet. Baker et al. (1959) angiver fØlgende for- mel: r

=

^0,1

V ^~~

hvor r er

=

^teoretisk

Tabel 19. Nitrat- og ammoniakkvælstof til byg 1965 Lysimeterforsøg

Kvælstofgødning

Askov lermark N03-N NHa-N

Jord fra Blangstedgaard NOa-N NHa-N

Lundgaard NOa-N NHa-N

LSD 95 % Udbytte i g pr. m", 85 % tørstof

Kærne... 551 469 624 612 445 552 72

Halm. ... 546 452 675 646 469 573

Kvælstofoptagelse, g pr. m' Kærne... 5,55

Halm. ... 2,24 lait. . .. . . .. . .. .. 7,79

4,66 1,65 6,31

6,50 6,37 4,06

~49 ~33 1,88

8,99 8,70 5,94

5,01 2,20 7,21 Kvælstofudvaskning mellem gødn. udbr. 1965 og 1966

g N/m"

7,14 7,16 6,27 7,01 2,84 3,77

Fjernet kvælstof ialt efter tilførsel af 6,22 g/m"

14,93 13,47 15,26 15,71 8,78 10,98 Fjernet -7-tilført. . . 8,71 7,25

Modsat resultaterne fra de fØrste 3 år, hvor forsØgsafgrØden er hØstet grøn, og udbytterne på de 2 lerjorder har været ret ens, så er der i 1965 opnået hØjere udbytte i lerjorden fra Blangstedgaard end i jorden fra Askov. Ammo- niakkvælstof har klaret sig dårligt ved Askov, medens forholdet mellem de 2 kvælstofformer var det modsatte i sandjorden fra Lundgaard.

Med undtagelse af de 2 led, henholdsvis NH₃-N i Askov lerjord og N0₃-N i Lund- gaardjorden, er i sommerens lØb optaget mere kvælstof i afgrØden, end der er tilført om for- året. Tillige er der i lerjorderne konstateret de største udvaskninger, der er målt nogen vinter i forsØgsperioden.

Nedbringningsdybde for flydende ammoniak a. MarkforsØg

Den nedfældningsdybde, der er nØdvendig for at fordampningstab kan undgås, afhænger af

9,04 9,49 2,56 4,76

minimumsdybde i inches, S = skærafstand i inches, A

=

lb. N pr. acre, D

=

jordens rum- vægt (bulk density) i gi cm³ og C = jordens NH₃-bindingsevne i m.e.! 100 g jord. Det an- gives, at formlen kun har mulighed for at pas- se, hvis jorden er så passende lØs, at sprækken ikke bliver stående efter nedfælderskæret.

Goring et. al. (1959) angiver ammoniakbin- dingsevnen for forskellige jorder til at variere mellem 3,1 og 19,1 m.e.!100 g jord, bestemt ved, at ammoniak mættet jord er tørret ved 50° C. Alle disse undersØgelser gælder for jord med reaktionstal under eller omkring neutral- punktet.

Jackson og Chang (1947) har i laboratorie- forsøg vist, at der ikke tabes ammoniak efter nedbringning i 5 eller 10 cm's dybde i fugtig jord, medens andre forskere har målt 1 % tab i markforsØg på alm. agerjord efter nedbringning i 10-20 cm dybde.

(21)

Til belysning af nedfældningsdybdens ind- flydelse på udbyttets størrelse, er der i 1962-64 på statens forsØgsstationer ved Askov, Borris, Jyndevad, Lundgaard, Tylstrup og Ødum ud- fØrt forsøg i vårsæd efter følgende plan:

Ved forsØgenes opgØrelse er der regnet med retliniet udbyttekurve mellem leddene 1 og 2, d.v.s. mellem mindste og største tilførte kvæl- stofmængde. Dette er teoretisk ikke helt kor- rekt, men fejlen herved skønnes at være så lille, at det er uden betydning for resultater- nes vurdering.

1.

2.

3.

4.

40 kg N pr. ha, nedfældet 14 cm

50 » » » » » 14 »

40-50 » » » »

»

21 »

7 »

Det har ikke været muligt nØjagtigt at tilføre de tilsigtede kvælstofmængder, og udbytterne er da korrigeret i henhold til ovenstående.

Tabel 20. Nedbringningsdybde af flydende ammoniak Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha

halm Gødning kg N/ha

Nedfældn.dybde, cm 40

kærne

50 40-50 40 50 40-50

Byg, 1962

Askov ... . Jyndevad ... . Lundgaard ... . Tylstrup ... . Ødum* ... .

1963

Askov· ... . Lundgaard ... . Tylstrup ... .

1964

35,1 19,5 34,1 36,3 38,2 42,0 33,5 36,7 Askov... 44,7 Jyndevad. . . 33,6 Lundgaard ... . . . 32,8 Tylstrup. . . 46,2 Ødum... 44,9 Gens. 11 forsøg. . . .. 36,1 Havre

1962, Borris ... . . . 39,3 1963, Ødum. . . 49,8 Vårhvede

1963, Askov. . . 35,4

1964» 33,8

Vårrug

1963, Askov... ... 28,7 1964, » . . .. .. 28,8

14 38,3 21,9 37,5 37,8 37,8 41,3 35,9 38,5 45,2 34,3 35,5 50,3 52,3 38,9 40,3 52,5 35,2 35,2 27,9 28,1

21 7

0,4 -;.0,5 -;.1,4 0,1 -;.1,6 -;.9,1 1,4 -;.0,9 -;'0,2 2,0 -;.1,7 -;.1,2 2,4 -;.1,1 -;.0,6 0,9 -;.1,0 -;.1,7 1,6 -;.0,9 3,4 0,6 5,9 0,2 -;.3,5 0,7 0,6 -;.1,1 -;.1,5 ~-1,7

1,7 -;'1,0 -;.1,7 0,2 0,0 -;.1,0 0,7 -;.2,0 -;.1,0 -;'1,2

35,8 20,9 26,6 36,7 60,2 19,9 34,3 48,9 49,3 26,4 35,9 45,0 52,5 37,5 55,8 79,2 28,9 55,4 35,4 43,3

14 39,9 22,9 31,1 37,2 63,7 34,6 36,6 49,8 50,8 27,9 40,5 45,8 49,4 39,3 57,5 77,5 36,4 57,6 32,7 42,4

21 0,5 0,2 0,9 3,2 -;.2,2 1,8 1,2 -;.2,3

7

-;.2,0 -;.0,4 -;.9,5 -;.2,7 2,7 6,4 -;.1,4 0,7 1,2 -;.0,9 1,4 -;'0,8 5,1 2,9 2,1 -;.1,3 -;.2,7 19,0 1,0 -;.1,5 -;.2,7 1,7 -;.0,4 0,9 -;.3,4 0,9 -;.3,9 -;.4,8 0,2 -;.0,9 1,3 0,0 De med * mærkede forsøg er ikke medtaget i gennemsnittet idet udbytterne er faldende for stigende kvælstof tilførsel, og da der ved nedfældningen i 7 cm's dybde er iagttaget ammoniakdampe, kan eventuelt manglende merudbytte i dette forsøgsled skyldes så stor ammoniakfordampning, at der til planternes rådighed har været endog under 40 kg N pr. ha.

Forsøg med flydende vandfri ammoniak