Til messe i Ribe for 450 år siden

Til

^messe

i Ribe for 450 år siden

Af landsarkivar

Carl Lindberg Nielsen, Odense.

En dag i januar 1513 sangIverMunk i Ribe dom¬

kirke sin første messe som biskop iført de biskop¬

pelige værdighedstegn, in pontificalibus, som det

hedder på latin, mitraen på hovedet, staven i hån¬

den, ringen på fingeren og korset på brystet. Under

denne højtidelige pontifikalmesse viede han sam¬

tidig Lave Urne til biskop af Roskilde, og højtide¬

lighedenoverværedes af kong Hans, dronning Chri¬

stina, den udvalgte konge Christian II, biskopperne

af Oslo, Aarhusog Viborg, flere rigsråderog mange andre fornemme gejstlige og verdslige personer.

Ved den lejlighed har der sikkert på alteret lig¬

get et eksemplar af den kostelige pergamentsbog,

som biskoppensynes at have ladet forfærdige nogle

år iforvejen, ikke møjsommeligt prentet med hån¬

den som bøger i ældre tid, ^men fremstillet ved den

nye skønne kunst, bogtrykkerkunsten, og udført af

mester Matthæus Brandis ca. 1504.

Vel sandt, intet fuldstændigt eksemplar af Ribe

stifts messebog, Missale Ripense, haves mere for hånden; men nogle stumper af en gammel ^messe-

35

bog, som man tid efter anden har fundet, synes at måtte hidrøre fra en messebog for Ribe stift.

Sikkert er det i hvert fald, at bogtrykkeren Mat¬

thæus Brandis i 1504 ^var i Ribe, hvor han den 24.

maj fuldendte trykningen af Jydske Lov på dansk

med latinsk oversættelse og den viborgske biskop

Knud Mikkelsens fortolkninger. Denne bog er trykt

med to forskellige slags typer, en større og en min¬

dre. Den lille type findes udelukkende anvendt i

den nævntelovudgave samt i den messebog, hvoraf

kun stumper^er bevaret, og ikke i nogen anden bog.

Det er da nærliggende at tro, at hovedformålet

med Matthæus Brandis's ophold i Ribe har været

at trykke ^enmessebog til brug for Ribe stifts præ¬

ster, ikke først og fremmest arbejdet med lovbo¬

gen, og at de omtalte bevarede brudstykker stam¬

mer fra Ribe stifts messebog, Missale Ripense.

I Det kongelige Bibliotek i København findes der

kun 4 blade og 4 mindre stykker af dette værk, et

af bogtrykkerkunstens ældste. Imidlertid er der for nylig i Landsarkivetfor Fyn fundet endnu et

blad,

som nøje undersøgelser, bl. a. på Det

kongelige

Bibliotek, har kunnet fastslå stammer fra samme

bog som de før nævnte 4 blade og 4 mindre

styk¬

ker, altså fra det formodede Missale Ripense. Det

fandtes som omslag om Svendborg bylov

1619 i

Svendborg rådstuearkiv, og der knytter sig

til det

ensærlig interesse. Den allerstørste del af en messe består af en fastdel, derer den sammehver eneste dag. Ind i denne faste ^ramme skydes de

bevægelige

dele o: mindre stykker, der skifter for hver dag

i

året, f. eks. kollekt, epistel og evangelium. Medens

de stykker, man hidtil har

opdaget,

er

fra

messens bevægelige dele (f. eks.

messeformularen fra 3.

^søn¬

dag i advent og fra Mikkelsdag),

indeholder det

ymtmm

Jfiujftriijoö.»

•nöiMeté.jjD.uh ^,!

wiiKöafamtcijö

nuiimöff.il

iw^knmv

i

a|W!Sif; ftfSifi J&fiÉ*

^fe

HrifiiAiK _'foitjit

JWU (ti

. r»

i UflltO.

J, ?tS£0H

tm

Äinjåt'ilfgjitpf:

Cn

U, tljflMtJMtltlHilllpfu*

joörn*for

tillithi

tuftt|^truuiJo

Bbftiirtffkol

nemmer,ip?ä:uc»»armg.fi-

til IjiiQioqö onit(frm.mSM tiorøntiiaijiiuooluith fe-,rn

bipl.trf ns criircfptaUmhimii n:t nmbjilUiOolitRH feurrniutr.Kf ipirwlnltuttu (tirfrnu.JQii! uitnarc.>ls • u

I

ro.'iil noRvn.ir-itiinmrij >tU

Éøtmum, Cdffttif. fealc cf p.K?.;HM pncö äiW

Upl jfiljf

p.w

»féjyaa*.<

^

oiKtöc

tim fa

P

rtWitfwjfo w*|p

mWiåfftiw

^TihWtatÉ^Hi

uiifi■ i?rit»!ufm

oi«ar

t ^.4iö'Jøffii ffu:s(ipiO(^

VtfHtWC, tar

urffÉ

}'ifOj Mamt

t£plHjftii»i!

pø

Jplmub

tbi<*Uf;tirirrt|irt rjff fliwjiJ

uii?«rrør.

øtm'Mmnimiw

Mto-MiMuMtrSmhwrifi

pK^nmWmmM ut tir

tiuÆHiiiii

pi|ljtl>nft Dr Imitic

Mm*frrirrtiu_gliiiimiBoii

fÄJttopfiifurtrffffij«ntum fpifljcnt

öc

Immnr.ifrat

lug

Btc*i

nuc»lliimmar l;it Himfufliirnrcin humiuuudP HMHiUridfltrattttniniifluuB

pflin

fiirtuar&^tniuiitJiiatil

ucuifoonoutr.Jnpojma vt rottefiururnnoiirrrrpcrunr.

jQöorrjuot

aiirrui rrrrperunt utitöiöitrispotrftntrmf«ii

n$iäftfri UrisqtnrrrDunttu

noféiurfiusqui nonrglfln»

JJIHHitlffÖ.HttjJtfOOlHIIOCt

mmm!

^mi

HHHi

»En skimlet skrift, en skjoldet alterbog«. Blad af Ribe

stifts messebog Missale Ripense. Trykt med sorte bogsta¬

ver, enkelte linier dog med rødt. Det med rødttrykte kal¬

des rubrikker (af det latinske ord ruber = rød) og er

liturgiske anvisninger for præsten. For oven til venstre bønnen O sacrum convivium (O hellige måltid), nederst

til højre begyndelsen af Johannes-evangeliet. Ca. y2 størr.

blad af Ribe stifts messebog, der nu er fundet, et lille stykke af messens faste del og densafslutning,

så at man kan få et lille begreb om, hvordan den daglige messe har lydt i middelalderens slutning i

Ribe og Varde og alle de andre kirkesogne i by og

på land i Ribe stift.

Men først _{et par} ord om messen!

Danske i ^vore dage går i kirke for at høre ^en prædiken, vore forfædre gik for at høre den latin¬

ske messe.

Heraf har vel udviklet sig den misforståelse, at

der i middelalderen blev prædiket på latin. Nej,

der blev prædiket på modersmålet. Men det var ikke hovedsagen. Hovedsagen var messen, og det

ernogethelt andet.

Messe er ikke en bestemt måde at synge på. En

messe kunne synges, og så kalder^man det ^en høj¬

messe, og er det ^en biskop, der synger den, kaldes

det enpontifikalmesse. Men de fleste messer bliver

og blev læst med sagte stemme, og det kaldes stille

messe.

Messen var på latin, men derfor ikke uforståelig

for menigmand. Ved messen kommer det nemlig

ikke først og fremmest ^an på at forstå de ord, der bruges,men på atfølge det drama, derudspilles på alteret, og det er muligt uden at kunne latin ved

at agte på defasteog bestemte ceremonier, der led¬

sagerhandlingen.

Hvad er da en messe? En messe er korsofferets fornyelse, der sker til tidernes ende. Som Kristus

ofrede sig selv på blodig vis på korsets alter lang¬

fredag, ofrer han sig på ublodig måde under brø¬

dets og vinens skikkelser på kirkens alter. Messen

er en reproduktion af den første langfredag. Ved

den bliver korsofferet forlænget ned gennem alle

TIL MESSE I RIBE 549

tider og gøres levendeognærværende for allemen¬

nesker og til alle tider. Ved messen frembæres der

en offergave til den Almægtige, den højeste gave,

man kan give ham, nemlig hans egen søn, der bli¬

ver nærværende på alteret med sit kød og sit blod,

med legeme og sjæl, som Gud og som menneske,

når den retteligt viede præst udtaler indstiftelses-

ordene over offergaverne, brød og vin. Ved dette offer, den mest fuldkomne offergave, nemlig Kri¬

stus selv, vises der Gud den størst mulige ære.

Som en kirkelærer har udtrykt det: »Eet eneste

messeoffer bringer Gud større ære end alle helge¬

ners bønner, alle apostlenes arbejder, alle ^mar¬

tyrernes pinsler, alle engles tilbedelse, ja selve

Guds Moders kærlighed.«

Det er middelalderens tankegang om messen!

En messe består af en indledning ^og tre hoved¬

dele.

Over den indledende del er den danske folkekir¬

kes gudstjeneste bygget, derfra messens indledning

har hentet kollekt, epistel og evangelium, medens

andre dele af formessen er erstattet med psalmer.

Kollekterne, der bruges i folkekirken, ^er andre og længere end de katholske; men hilsenen, der går

forud for kollekten (Herren være med eder), og kollekternes slutning (Ved Vor Herre Jesus Kri¬

stus o. s. v.) er arvegods fra den katholske kirke, ligesom epistlerne og evangelierne efter den første

tekstrække nogenlunde er de samme, som brugtes

og bruges i den katholske kirke på søn- og hellig¬

dage.

Messens tre hoveddele er 1) ofringen, frembærei¬

sen af offergaverne brød og vin, 2) forvandlingen,

hvorved brød og vin forvandles til Kristi legeme

og blod, og 3) kommunionen, offermåltidet, alter-

gangen. Af disse tre hovedafsnit er kun lidet over¬

taget af folkekirken, fordi reformatorerne forka¬

stede læren om messen som et offer samt forvand-

lingslæren og holdt på nødvendigheden af kom-

munion under to skikkelser, medens den kathol- ske kirke af praktiske (men absolut ikke af prin¬

cipielle) grunde kun uddeler kommunionen til al¬

tergæsterne under brødets skikkelse alene. I folke¬

kirkens gudstjeneste er af den katholske messes hoveddele bevaret leddene »Opløft eders hjerter«,

»Hellig, hellig, hellig«, »Velsignet være han«, »O, du

Guds lam«, Fader Vor, indstiftelsesordene og kom¬

munionen (under to skikkelser).

Lad os nu kaste et blik i det blad af Missale Ri- pense, der er kommet for dagens lys, og sætte os 450 år tilbage i tiden og følge vore forfædre i deres andagt. Messebogens tekst ermeget kortfattet. Man¬

ge bønnererkun antydet ved deres begyndelsesord.

Kender man ikke fortsættelsen, falder det hele i uforståelige stumper og stykker. Man må kunne

blade ret hjemmevant i en messebog for at få noget ud af bladet. En lille pegepind vil derfor ikke

være overflødig! Jeg har da oversat latinen, hvorpå bogen er skrevet, og suppleret dens antydninger,

som for 450 år siden var forståelige for enhver præst i Ribe stift, men som i vore dage ikke for¬

stås af alle.

Messen ^nærmer sig sin afslutning. Kommunionen

er netop til ende, og nu kommer følgende bønner:

O, hellige måltid, i hvilket vi nyder Kristus og fejrer mindet ^om hans lidelse, sjælen fyldes med nåde, og vi modtager pantet på den tilkommende herlighed.

TIL MESSE I RIBE 551

Du hargivet dem brød fra himlen.

Svar: Englenes brød har mennesket spist.

Lad os bede. Gud, du, som i det vidunderlige sa¬

kramente har efterladt os et minde om din lidelse, vi beder dig: forund ^os at ære dit legemes og blods hellige hemmeligheder således, at vi uophørligt

føler dinforløsnings frugt i osved Vor Herre Jesus Kristus, din søn, som med dig lever og regerer i Helligåndens enhed, Gud fra evighed til evighed.

Svar: Amen.

Derefter renser præsten sine tommel- og pege¬

fingre, der har rørt ved det Allerhelligste, skyller

kalken med vin og vand og beder følgende bøn:

Almægtige og barmhjertige Gud, lad de sakra¬

menter, som vi harmodtaget, rense os, og forund

os på alle dine helgens forbøn, at nydelsen af

dette dit sakramente ikke må blive os en brøde til straf, ^men et frelsebringende nådemiddel, ^vor skylds aftvætning, de skrøbeliges styrke, en befæst¬

ning mod alle verdens farer, syndernes forladelse

for levende og døde. Ved Vor Herre Jesus Kristus,

din søn, som med dig lever og regerer i Hellig¬

åndensenhed, Gud fra evighed til evighed.

Svar: Amen.

Herefter følger kommunionverset, d.v.s. et par

versfra Davidspsalmer, samt entakkebøn, der hed¬

der postcommunio, hvilket blot betyder bøn efter

kommunionen. Disse to afsnit er forskellige for

hverdag.

Endelig kommer den oldkirkelige bortsendeises-

formular:

Ite missa est: Gå bort, messen ertil ende.

Og svaret: Deo gratias! Gud ske tak!

Her ender messen ifølge Missale Ripense. Men

inden præsten forlader alteret, beder han endnu

visse bønner, hvoraf nogle efter reformationen har

fundet deres plads som en fast del af den kathol-

ske _messe,medens andreerforsvundet, _ogatter an¬

dre stadig bruges, men betragtes som ikke hørende

til messen.

Først beder præsten i bøjet stilling:

Hellige Treenighed, lad min lydige tjeneste vinde

dit velbehag, og forund mig, at dette offer, som jeg uværdige har frembåret for din majestæts øjne, må

være dig velbehageligt og blive modtaget af dig

og ved din barmhjertighed blive til forsoning for mig og for alle, for hvis skyld jeg har frembåret det, og føre til det evige liv. Amen.*)

Derefter kommer velsignelsen med følgende ind¬

ledning:

Vor hjælp eri den Herresnavn.

Svar: Som skabte himmel og jord.

Velsignet ^være Herrens ^navn.

Svar: Franu af og indtil evig tid.

Velsignelsen: Den guddommelige majestæt, Fa¬

deren og Sønnen og Helligånden, velsigne eder

med sin himmelske velsignelse.**)

Svar: Amen.

Hil dig, dronning, miskundheds moder, du vort liv, ^vorfryd, vort håb, værhilset. Til dig råber vi,

Evas landflygtige børn. Til dig sukker vi, sørgende

og grædende i denne tårernes dal. Så vend da, du

vor tilflugt, dine medlidende øjne ned til os, og vis

os efter denne vor udlændighed Jesus, dit livs vel-

*) Udgør nu en del afmessen.

**) Velsignelsen harnu enlidt anden form.

TIL MESSE I RIBE 553

signede frugt. O gode, o milde, o kære Jomfru

Maria. *)

Giv fred i vore dage, Herre; thi dererikke nogen anden end dig, vor Gud, der kæmper foros.

Bed foros, Guds hellige moder.

Svar: At vi må blive værdige til Kristi forjæt¬

telser.

Vær_os, Herre, et stærkt tårn.

Svar: Forvore fjenders åsyn.

Lad der blive fred ved din kraft.

Svar: Og overflod i dine tårne.

Herre, hør vor bøn.

Svar: Og lad vort råb nå til dig.

Herren være med eder.

Svar: Og med din ånd.

Lad os bede. Vi beder dig, Herre vor Gud, for¬

und _os, dine tjenere, altid at kunne frydes ved

karskhed på sjæl og legeme og på den salige jom¬

fru Marias forbøn både at udfries af elendighed

her og at nyde salighed hisset.

Vi beder dig, Herre, lyt nådigt til din kirkes bønner, at den må overvinde al modstand _og alle

vildfarelser og tjene dig i tryg frihed.

Gud, fra hvem alle hellige begæringer, gode be¬

slutninger og retfærdige gerninger stammer, giv

dine tjenere hin fred, som verden ikke kan give, så at vi uhindret må kunne lyde dine bud og, be¬

friede for al frygt for ^vore fjender, under din be¬

skyttelse opleve rolige tider. Ved Vor Herre etc.

Herren være med eder.

Svar: Og med din ånd.

*) Det er denberømte bøn Salve Regina, der i vore dage

bedes efter enhver stille messe.

Begyndelsen af det hellige evangelium efter Jo¬

hannes.

Svar: Ære være dig, Herre.

Derefter følger læsningen af de første 14 vers af Johannes-evangeliets 1. kapitel med

Svar: Gud ske tak.*)

Måtte vore synder udslettes ved evangeliets hel¬

lige ord.

Herren være med eder.

Svar: Og med din ånd.

Lad os bede. Herre, lad nådigt lyset skinne for

din kirke, for at den, oplyst ved din apostels og

evangelists, den salige Johannes's lærdomme, må

nåtil de evigegaver.

Gud, du, der beskytter dem, der håber på dig, og uden hvem intet har værdi, intet ^er helligt, forøg

over os dinbarmhjertighed, atvi under din ledelse

og med dig som fører må gå således forbi de time¬

lige goder, at vi ikke skal miste de evige.

Vi beder dig, besøg og rens vore samvittigheder,

for at Vor Herre Jesus Kristus, din søn, ved sit komme med alle de hellige må finde en bolig rede

i os, han, som med dig lever og regerer i Hellig¬

åndens enhed, Gud fra evighed til evighed.

Ribe stiftsmessebog, Missale Ripense, har sikkert

været trykt imange eksemplarer. Men kun en men¬

neskealder var bogen i brug. Med reformationen

1536 blev den overflødig. Den blev tilintetgjort så grundigt, at ikke eet eneste af de mange eksempla¬

rerblev tilovers.Nogle blev velsammen med andre bøger fra den katholske kirketjeneste indkrævet og

*) Johannes-evangeliets 14 første vers med efterfølgende

»Gud ske tak» udgør siden 1570 slutningen af enliver

katholsk messe.

TIL MESSE I RIBE 555

brugt til fyrværkeri af Christian IV, andre blev re¬

vet i stykker og de stærke pergamentsblade brugt

af sparsommelige lensmænd, by- og herredsfogeder

som omslag om regnskaber og tingbøgerm. m. I ar¬

kiverne kan ^man støde på de få og sørgelige rester af fortidens liturgiske skatte. I vore dage gøres der

et systematisk arbejde forat genfremstille de gamle bøger, ^som reformationstidens storme og efterdøn¬

ninger skånselsløst splittede ad. Ovenstående er et

lillebidrag til dette arbejde.