• Ingen resultater fundet

Faurlund - en husmandskoloni fra 1788

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Faurlund - en husmandskoloni fra 1788"

Copied!
5
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Etafde småstederiFaurlund,bygget afgenbrugsmaterialer. Læg mærke til deuensstorevinduerogden gammeldags vippebrønd. Personerneeruidentificerede

Faurlund

- en

husmandskoloni fra 1788

AfSøren Mulvad

Den 9. april 1788 kom der følgendebrev til

amtmandvonUrneiRibe:

Forungefehr15til 16år siden blev

Landud¬

delingen fuldbyrdet i Seem By, ogden

Tid

blev Husmændene udelukket fra Delingen

med den Betingelse, at enhver Gårdmand

skulle forskaffe de på deres Grund boende

HusmændGræsning tilenKofor billig Beta- Iing.

FørDelingensketebetalteenHusmand for

enKosGræsning 4mk,foretFår8sk, Kalveog

Svin varejansattetilnogen Taxt.Efter Delin¬

genbegyndteGårdmændeneatlæggepå(Tax- ten)tilenKosGræsning. Fra denTidogindtil

foretArsTid siden indtil 3 til 4Rd,og nu er for mange for nærværende Tid ej nogen Græsningatbekomme for PengesBetaling.

Ogsom nuByens Ejerefindesmisfornøje¬

de med den forhen skete Deling, haver vi (Husmænd)igen ansøgtom en nyDeling, så

GårdmændenesUrimelighed imod Husmæn¬

dene ogifølgede Kongeligeallernådigsteud-

223

(2)

Faurlundenhusmandskoloni fra 1788

gangne Forordninger, som anserHusmænd

fornyttige,ogtillægger dem i Anseende afde¬

res forrige Græsgange efter sammes Beskaf¬

fenhed, nødsages Husmændene i Seem un¬

derdanigstatindfly til Deres Højvelbårenhed,

DenådigstvillesepåHusmændenes Vel, når

den nyeDeling vorder foretaget, siden igenat

Husmændene fæster Tro tilGårdmændenes Løfte. Og ifald ingen af Husmændene der¬

imod villegøreAnsøgning, tvivlerom, atjo

Gårdmændene gernetavstille.

I vente af Deres Højvelbårenheds Hjælp

forbliver vi medstørsteRespekt Deres Højvel¬

bårenhedsAllerunderdanigste ogringe Tje¬

nere

På egne ogøvrige Husmænds Vegne, Chri¬

stenAndersen -Jørgen Rasmussen.

(Tillempet retstavningogtegnsætning).

Brevet taler sittydeligesprog, somfortæller

om,hvorledes husmændene har føltsig foru¬

lempede afgårdmændene. De fik da også den

ønskede hjælp fraamtmanden, hvilket snart skal vises. Forinden kan detværeafinteresse,

atdefinere hvem ilandsbysamfundet, dervar husmænd, og i særdeleshed hvem de to un¬

derskriverevar.

Engårdmand, eller gårdfæster, kunne lade

ethusopførepåsin toft,evt.somaftægtsbolig

for den forrige fæster, og leje den ud til en håndværkerellerdaglejer sidenhen.Sådanet hus skullesomregel godkendes af godsejeren,

derenten betingede sig selven leje eller lod

enlejeindtægt indkræveviagårdfæsteren,der

selv kunnelægge lidtpå lejentilegenlom¬

me.Da Seemby ejedes af 5 forskellige godseje¬

re, vardet lidtforskelligt, hvorledessagen var ordneti deenkelte tilfælde Detvarogsåfor¬

skelligt, hvormeget havejord, der lå til deen¬

kelte huse. Imidlertidvarderenfastoverens¬

komstom,hvormange høveders græsning, der

varplads tilpå byens fællesgræsgange, ogderi

indgik en malkeko pr.jordløst hus, et

varie¬

rendeantal far ogsvin,samtetukontrolleret

antal gæs. Dabymarken blevudskiftet første

gang, ogdriftenmed fælles

byhyrde ophørte,

havde husmændene set signødsagede til at tingederesmalkekøer ogandre dyr

ind hos

gårdmændene til priser, som

åbenbart blev

tvungeti vejret.

Detherbeskrevneforholdvarikkeenestå¬

ende.Landetoverfikamtmændene lignende klagerover gårdmændene, som

hellere ville

hyttederesegenpengepungend deres

fattige

nabos kreaturer. I de respektive amtsarkiver liggerhundrederaf klager.

De to husmænd, som skrev det citerede brev,havde dettil fælles,atdevarfæstereun¬

der den samme husbond, der sjovt nok selv

var gårdfæster under grevskabet

Schacken¬

borg.Altså devarfæstere

under

en

fæster, der

samtidigvarhusbonde. Detvardog ingen

hr.

Hvemsomhelst, men byensrigeste og indfly¬

delsesrigeste mand, sognefoged Sr. Christen Jakobsen på

Seemgård.

Vi

kan ikke vide det

ringesteomdetvarsognefogden

selv, der hav¬

deundfangetideen tilklagen, men

det skulle

ikkeværesandsynligtud fra denbetragtning,

athan som gårdmand skulleværemed

til

at

kaste mistanke på sine standsfæller i

gård-

mandsklassen. På den anden side kan Chri¬

stenJacobsen have været interesseret i, at

byenrenset forhusmænd,som

tilfældet blev,

måske fordidereshuselå ubekvemt forgård¬

mændene ogdenyeskel. Vikender ikke

bag¬

grunden, men

når

viom

lidt stifter

nærmere bekendtskab med den ene af de underskri¬

vendehusmænd,virkerdetusandsynligt,at han skulle have haft initiativ til at gribe til

pennen.Husmændene

kunne dog ikke finde

bedre lovkyndig end

Seemgård-manden, da

han varsvogertil stedetsbirkedommer.

Hvem var nu disse underskrivende hus¬

mænd? Detersvært atfinde tilbunds i. Hus- 224

(3)

9ZZ

/X'"

~Vi'

'■

*

Y!$"' -""to*

'

'

•"-•

r*'

•"

-

.

«/?.' i-

-'

-(7 />»<

%-■

;.k-.''- Ä.^'. v

v '$>•

'•

Äv"

6^

-

;'

'"?

'

I

//'S/a*

4.

'S*",":'

>V

»w»«,•...

n.'

",a-

<n .•

^ V

§'":Gr'^$\ y:l,Lr,Å^} ^

r w '■•

\v/

;

i(' J

"/!■ ^ 3**

;i;" *

'' :jf^';: T

- i

-.*"$■

■r.-JJ

' 1 .

i:-s^sos>uifx

,/■:■.

sf

v--?v

"... 1-

„o.

"PyV

■;;".;,>;■ f

.■;>'

/'?"/•'»?/r v'

.v v

■v.".

W/H*"1

\

V:

i.,

•/'

:

vv.

i

'

/

/-v'1

•..;

-;

\

/:

''

:'"ciiL

1

vi

^ ot\

•:V K -s

•'

"

$ t

'föjUtyjyvsmifr/i''i

'•"'V;vi-V„ -

.•^■'Avt

s.

r-^?;a,

j0?,,,/

..si

./K

(..V-v*^

-

.<>z/

->ö^i '■

i*?.

.

'1' V-

J, r-

^

. *S-

7

■••

■?. •/

./••

1"

,:i j.

.■;.

v.

s=

(4)

Faurlund-enhusmandskoloni fra1788

mandsklassen havde ikke ofte noget at føre

forretten eller tinglyse,sådet eryderstspar¬

somt, hvad arkivalierne rummer om disse folk.Dog harjørgen Rasmussensatsig enkelte

spor.

Han ansøgte 1785omtilladelsetil atindgå ægteskab medenkone fra Seem,somhavdeet barn udenfor ægteskab. Det bevilgedes, og

man antage, athan fik byggetpåden hus¬

mandslod,der blev resultatet af henvendelsen tilamtmanden, for han stod i 1801 sommed¬

lem af denlokale brandkasse.Detbetyder vel,

athan ejede nogle fafag hus. Der kom også frugter i ægteskabet, idet H. P. Hansenomta¬

lerennatmandskone i sinbog »Natmandsfolk

ogKjæltringer«,således: (Vedetforhør1813 oplystes at) Jens Peter kom meden glaskiste påryggen. Han ville tilSnejbjerg sagde han,

athentenogetfruentimmertøj, somhanhav¬

detagetfraenkvinde, der havde fulgt ham i 6 år,men somhannuhavdejaget bort.. (Han si¬

gerat)han i 5århar levetsammenmedenpi¬

ge,AnneJørgen sdatter, som vardatterafJør¬

genRasmussenpå SeemMark, uden atvære

gift,mende havde ingen børn... Menshanog Anneboede ietlille huspå FøvlingHede, blev

parretanholdt for tyveri,ført tilHaderslevar¬

rest, ogderframåttehan til Rendsborgoghun

tilGliickstadt.

Detseraltsåikke ud til atdetgik Anne Jør- gensdatter særliggodt her i livet. Detvar nu hellerikke de stabilesteforhold hun havdeset i sit hjem. I 1795 havde Annes mor været i slagsmål med naboesmanden,somhavdeka¬

stet hende tiljorden, stødt sin kno ihendes

skulder,slået hende i hovedet, mellem benene ogbanket hende medenkølle forrumpen....

mensLaustskoneBierret stod i døren oglo.

Ogendnu senere, i 1801 varAnnes morind¬

kaldt forrettenforathavebedrevet hoer tilli¬

gemed en anden fattigkvinde. Manden, Jør¬

genRasmussen,vartilsyneladendeikke tilste¬

delængere,damanvel ellers villehaveanset et barn, født indenforægteskab, som ægteman¬

dens barn. Menkonen kunnekunforklare,at hun intetejede tilatbetale bødemed, ogda

hun intetejede, uden hvad hunmåtteoptjene

til hendes ogbarnetstarv,kunne hunkuntåle

atbøde 16skilling, ogrettenimodtogdeter- budne.

Man kan vist roligt fastslå, atJørgen Ras¬

mussen oghanshus ikke har hørt til demest respektable i Seem sogn. Den anden under¬

skriver, Christen Andersen har ikkeefterladt sig særlige spor. Muligvis har han været en stræbsomogagtværdig mand, menderom ti¬

erkilderne

Efter, hvad her er erfaret, kan man have stærke tvivlom,hvorvidtansøgningentilamt¬

manden virkeligkanværeforfattetaf under¬

skriverne selv.

Resultatet blev imidlertid, at der anvistes husmændene i Seemby etareal sydøstligst i bymarken på 56geometriske tønderland, til fordelingimellem byens14husmænd.

Altså

4

tønder land til hver således at hvergodses plads kan udgøresved lodkastning, ifaldved¬

kommende deromej imindelighed kan fore¬

nes.Kortsagt,alt det besværligehusmandsvæ-

sen blev eksporteret ud, yderst på heden, længst muligt borte fra byens gårde. Gård¬

mændeneanedenok,atdet ikkevarsåligetil

at de samme husmænd til atflytte derop

uden videre.Derforindgik det iudstyknings- aftalen,atgrundstykkerne skulleværeafgifts¬

fri i 3år,ogderefter skulle hvert husbetale 1

Rd.årligt til byens kasse.

Detvarikke nogen usædvanlig udgangpå

den slags husmandsklager. ITjæreborg sogn findes lignende,nemlig Tradsborg,ogpå ud- stykningskortenekan de genfindes, sogn for

sogn,næstenlandetover.

I dettetilfælde kan man følge husmænde¬

nesudflytningtil hedengennembrandtaxati-

226

(5)

Faurlund-enhusmandskolonifra 1788

onerne.Detvarede17 år førend de sidste lod¬

derblevbebyggede.

Deterganskelidt,manvedomde førstebe¬

boerepå Seem Hede eller Seem Marksomdet også kaldtes. Ud af Skallebæk Mølles regn¬

skabsbog kan man se, atdetvar ganske

små

mængdermøllervarer derblev hentetderop¬

pefra. Detbehøvernuikkesigenogetomfor¬

bruget, idethusmændenesikkert fiknaturali¬

er i betaling, når de gik i dagleje hos gård¬

mændene

Gårdmændene slog altså flere fluer i et smæk, da husmandslodderne blev udstykke¬

de. For detførsteblev de friforatgræssefrem¬

mede kreaturer. Fordet andetfik deekspede¬

rethusmændene bort frabyen. Fordettredie

var der ingen af gårdmændene, der fik den ringehedejordatskulledyrke

Områdets

rin¬

ge status blev yderligere underbygget af, at

denøstligstelod blev inddraget tilsognetsfat¬

tighus i 1850'erne Husmandskolonien tog

snart navneforandring til det mere idyllisk klingende FAURLUND,hvad dethedder den dag idag.Måskeernavnetsmittetaf fraenaf ejendommene, dernetopkaldes

sådan.

Denvej,somkom tilatforbindegrundstyk¬

kerne, blevanlagtsomensnorlige vej,og fol¬

keviddet gavdensnart navnetækatrewl, idet

enrewleretgammeltordfor hale.D.v.s.detvar

etsærsyn,atse enanlagt vej idettesogn,hvor vejene fraarrilds tid havdesnoetsigefter for¬

godtbefindende. I senere tid giknavnetsbe¬

tydning i glemmebogen, ogder blevom-ety- mologiseret tilækatrede, med den bibetyd¬

ning, at det var et sted, hvor ufred trivedes

imellem konerne. Det var måske ikke helt udengrund,hvad detforegående viser,meni

vore dage har det naturligvis intet på sig.

Tværtimoderdet blevetethøjst respektabelt

kvarter, hvor et usædvanligt godt naboskab

trives. Vejen er blevet asfalteret, husene om¬

byggedeogområdeterikke tilatskelne fraen¬

hver andenvestjysk landsby. En delaf beboer¬

ne er pensionister,en enkelthåndværker og

restenerfunktionærerogansattei liberaleer¬

hverv. Deterblevetetattraktivtsted atbo på grundaf deoverkommelige grunde,der tilla¬

derhobbylandbrug.

(Ovenstående skildring byggerpå materia¬

le iHistoriskArkiviSeemSogn.Hovedsagelig udstykningsforretning1788 for Seem by i Lu¬

strupBirksjustitsprotokol.H. P.Hansens Nat-

mandsfolk ogKæltringer, Sneum og Tjære¬

borg - bogen, Friedlev Skrubbeltrangs Hus¬

mænd og inderste samt Feilbergsjyske ord¬

bog).

Søren Mulvad,f. 1948,lærer, arkivleder,Varming,6760

Ribe. Artikler i »Fra RibeAmt«,desuden i »Mandøpo¬

sten«,»Ribevennen«, »Sælen«,»Koldingbogen«, m.fl.

227

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Sejles råvaren direkte til Ålborg svarer det til at fabrikken i det foregående afsnit placeres tæt på markedet, mens en transport over land betyder forarbejdning på en fabrik

Vi mener dermed også, at det gode købmandsskab ikke bare er noget, man har, men tværtimod er noget, som skal læres, skal opbygges over tid og skal værnes om. Af THOMAS RITTeR,

hører også ind under denne søgen efter et objektiverings- system og modulær kontrol, filtreret (“præ-harmonise- ret”) af nogle af de bedste arkitekter i det sidste århund-

Selv om det ikke er alle Højskolesangbogens kernetekster, der omhandler landbokulturen, så tager en række nationale sange af Grundtvig, Ingemann,.. Andersen, Jeppe

Christensens resultater, at livsfæste ikke har været sædvane, og at livsfæste indføres af Frederik I, fører således til, at forordningen selv bliver meningsløs,

Det er den sydlige del af spredningsryggen og transformforkast- ningen, som er ansvarlige for hovedparten af de islandske jordskælv (samt en hel del vulka- nisme), og det er især

Lieutenant Siemsen bad de Militaire nævnte som ansee Byens Forsvar upracticable, og Overauditeuren paaberaabte sig Krigsraaderne Eyben, som ikke var tilstede, Krigsraad Juel

Deres gård blev mit egentlige første lærested, da jeg trumfede min vilje igennem og forlod skolen for at blive landmand.. Her var altid nok at