Etafde småstederiFaurlund,bygget afgenbrugsmaterialer. Læg mærke til deuensstorevinduerogden gammeldags vippebrønd. Personerneeruidentificerede
Faurlund
- enhusmandskoloni fra 1788
AfSøren Mulvad
Den 9. april 1788 kom der følgendebrev til
amtmandvonUrneiRibe:
Forungefehr15til 16år siden blev
Landud¬
delingen fuldbyrdet i Seem By, ogden
Tid
blev Husmændene udelukket fra Delingen
med den Betingelse, at enhver Gårdmand
skulle forskaffe de på deres Grund boende
HusmændGræsning tilenKofor billig Beta- Iing.
FørDelingensketebetalteenHusmand for
enKosGræsning 4mk,foretFår8sk, Kalveog
Svin varejansattetilnogen Taxt.Efter Delin¬
genbegyndteGårdmændeneatlæggepå(Tax- ten)tilenKosGræsning. Fra denTidogindtil
foretArsTid siden indtil 3 til 4Rd,og nu er for mange for nærværende Tid ej nogen Græsningatbekomme for PengesBetaling.
Ogsom nuByens Ejerefindesmisfornøje¬
de med den forhen skete Deling, haver vi (Husmænd)igen ansøgtom en nyDeling, så
GårdmændenesUrimelighed imod Husmæn¬
dene ogifølgede Kongeligeallernådigsteud-
223
Faurlund■enhusmandskoloni fra 1788
gangne Forordninger, som anserHusmænd
fornyttige,ogtillægger dem i Anseende afde¬
res forrige Græsgange efter sammes Beskaf¬
fenhed, nødsages Husmændene i Seem un¬
derdanigstatindfly til Deres Højvelbårenhed,
DenådigstvillesepåHusmændenes Vel, når
den nyeDeling vorder foretaget, siden igenat
Husmændene fæster Tro tilGårdmændenes Løfte. Og ifald ingen af Husmændene der¬
imod villegøreAnsøgning, tvivlerom, atjo
Gårdmændene gernetavstille.
I vente af Deres Højvelbårenheds Hjælp
forbliver vi medstørsteRespekt Deres Højvel¬
bårenhedsAllerunderdanigste ogringe Tje¬
nere
På egne ogøvrige Husmænds Vegne, Chri¬
stenAndersen -Jørgen Rasmussen.
(Tillempet retstavningogtegnsætning).
Brevet taler sittydeligesprog, somfortæller
om,hvorledes husmændene har føltsig foru¬
lempede afgårdmændene. De fik da også den
ønskede hjælp fraamtmanden, hvilket snart skal vises. Forinden kan detværeafinteresse,
atdefinere hvem ilandsbysamfundet, dervar husmænd, og i særdeleshed hvem de to un¬
derskriverevar.
Engårdmand, eller gårdfæster, kunne lade
ethusopførepåsin toft,evt.somaftægtsbolig
for den forrige fæster, og leje den ud til en håndværkerellerdaglejer sidenhen.Sådanet hus skullesomregel godkendes af godsejeren,
derenten betingede sig selven leje eller lod
enlejeindtægt indkræveviagårdfæsteren,der
såselv kunnelægge lidtpå lejentilegenlom¬
me.Da Seemby ejedes af 5 forskellige godseje¬
re, vardet lidtforskelligt, hvorledessagen var ordneti deenkelte tilfælde Detvarogsåfor¬
skelligt, hvormeget havejord, der lå til deen¬
kelte huse. Imidlertidvarderenfastoverens¬
komstom,hvormange høveders græsning, der
varplads tilpå byens fællesgræsgange, ogderi
indgik en malkeko pr.jordløst hus, et
varie¬
rendeantal far ogsvin,samtetukontrolleret
antal gæs. Dabymarken blevudskiftet første
gang, ogdriftenmed fælles
byhyrde ophørte,
havde husmændene set signødsagede til at tingederesmalkekøer ogandre dyr
ind hos
gårdmændene til priser, somåbenbart blev
tvungeti vejret.
Detherbeskrevneforholdvarikkeenestå¬
ende.Landetoverfikamtmændene lignende klagerover gårdmændene, som
hellere ville
hyttederesegenpengepungend deresfattige
nabos kreaturer. I de respektive amtsarkiver liggerhundrederaf klager.
De to husmænd, som skrev det citerede brev,havde dettil fælles,atdevarfæstereun¬
der den samme husbond, der sjovt nok selv
var gårdfæster under grevskabet
Schacken¬
borg.Altså devarfæstere
under
enfæster, der
samtidigvarhusbonde. Detvardog ingenhr.
Hvemsomhelst, men byensrigeste og indfly¬
delsesrigeste mand, sognefoged Sr. Christen Jakobsen på
Seemgård.
Vikan ikke vide det
ringesteomdetvarsognefogdenselv, der hav¬
deundfangetideen tilklagen, men
det skulle
ikkeværesandsynligtud fra denbetragtning,
athan som gårdmand skulleværemed
til
atkaste mistanke på sine standsfæller i
gård-
mandsklassen. På den anden side kan Chri¬
stenJacobsen have været interesseret i, at
få
byenrenset forhusmænd,somtilfældet blev,
måske fordidereshuselå ubekvemt forgård¬
mændene ogdenyeskel. Vikender ikke
bag¬
grunden, men
når
viomlidt stifter
nærmere bekendtskab med den ene af de underskri¬vendehusmænd,såvirkerdetusandsynligt,at han skulle have haft initiativ til at gribe til
pennen.Husmændene
kunne dog ikke finde
bedre lovkyndig end
Seemgård-manden, da
han varsvogertil stedetsbirkedommer.
Hvem var nu disse underskrivende hus¬
mænd? Detersvært atfinde tilbunds i. Hus- 224
9ZZ
/X'"
~Vi'
'■
*
Y!$"' -""to*
'
'
•"-•
r*'
•"
-
.
«/?.' i-
-'
-(7 />»<
%-■
;.k-.''- Ä.^'. v
v '$>•
'•
Äv"
6^
-
•
;'
'"?
'
I
//'S/a*
4.
'S*",":'
>V
»w»«,•...
•n.'
",a-
<n .•
^ V
§'":Gr'^$\ y:l,Lr,Å^} ^
r w '■•
\v/
;
i(' J
"/!■ ^ 3**
;i;" *
'' :jf^';: T
- i
-.*"$■
■r.-JJ
' 1 .
i:-s^sos>uifx
,/■:■.
sf
v--?v
"... 1-
„o.
"PyV
■;;".;,>;■ f
.■;>'
/'?"/•'»?/r v'
.v v
■v.".
W/H*"1
\
V:
i.,
• •/'
:
vv.
i
'
/■
/-v'1
•..;
-;
\
/:
''
:'"ciiL
1
vi
^ ot\
•:V K -s
•'
"
$ t
'föjUtyjyvsmifr/i''i
'•"'V;vi-V„ -
.•^■'Avt
s.
•r-^?;a,
j0?,,,/
o«
•..si
./K
(..V-v*^
-
.<>z/
->ö^i '■
i*?.
.
'1' V-
J, r-
^
. *S-
7
■••
■?. •/
./••
1"
,:i j.
.■;.
v.
s=
Faurlund-enhusmandskoloni fra1788
mandsklassen havde ikke ofte noget at føre
forretten eller tinglyse,sådet eryderstspar¬
somt, hvad arkivalierne rummer om disse folk.Dog harjørgen Rasmussensatsig enkelte
spor.
Han ansøgte 1785omtilladelsetil atindgå ægteskab medenkone fra Seem,somhavdeet barn udenfor ægteskab. Det bevilgedes, og
man måantage, athan fik byggetpåden hus¬
mandslod,der blev resultatet af henvendelsen tilamtmanden, for han stod i 1801 sommed¬
lem af denlokale brandkasse.Detbetyder vel,
athan ejede nogle fafag hus. Der kom også frugter i ægteskabet, idet H. P. Hansenomta¬
lerennatmandskone i sinbog »Natmandsfolk
ogKjæltringer«,således: (Vedetforhør1813 oplystes at) Jens Peter kom meden glaskiste påryggen. Han ville tilSnejbjerg sagde han,
athentenogetfruentimmertøj, somhanhav¬
detagetfraenkvinde, der havde fulgt ham i 6 år,men somhannuhavdejaget bort.. (Han si¬
gerat)han i 5århar levetsammenmedenpi¬
ge,AnneJørgen sdatter, som vardatterafJør¬
genRasmussenpå SeemMark, uden atvære
gift,mende havde ingen børn... Menshanog Anneboede ietlille huspå FøvlingHede, blev
parretanholdt for tyveri,ført tilHaderslevar¬
rest, ogderframåttehan til Rendsborgoghun
tilGliickstadt.
Detseraltsåikke ud til atdetgik Anne Jør- gensdatter særliggodt her i livet. Detvar nu hellerikke de stabilesteforhold hun havdeset i sit hjem. I 1795 havde Annes mor været i slagsmål med naboesmanden,somhavdeka¬
stet hende tiljorden, stødt sin kno ihendes
skulder,slået hende i hovedet, mellem benene ogbanket hende medenkølle forrumpen....
mensLaustskoneBierret stod i døren oglo.
Ogendnu senere, i 1801 varAnnes morind¬
kaldt forrettenforathavebedrevet hoer tilli¬
gemed en anden fattigkvinde. Manden, Jør¬
genRasmussen,vartilsyneladendeikke tilste¬
delængere,damanvel ellers villehaveanset et barn, født indenforægteskab, som ægteman¬
dens barn. Menkonen kunnekunforklare,at hun intetejede tilatbetale bødemed, ogda
hun intetejede, uden hvad hunmåtteoptjene
til hendes ogbarnetstarv,kunne hunkuntåle
atbøde 16skilling, ogrettenimodtogdeter- budne.
Man kan vist roligt fastslå, atJørgen Ras¬
mussen oghanshus ikke har hørt til demest respektable i Seem sogn. Den anden under¬
skriver, Christen Andersen har ikkeefterladt sig særlige spor. Muligvis har han været en stræbsomogagtværdig mand, menderom ti¬
erkilderne
Efter, hvad her er erfaret, kan man have stærke tvivlom,hvorvidtansøgningentilamt¬
manden virkeligkanværeforfattetaf under¬
skriverne selv.
Resultatet blev imidlertid, at der anvistes husmændene i Seemby etareal sydøstligst i bymarken på 56geometriske tønderland, til fordelingimellem byens14husmænd.
Altså
4tønder land til hver således at hvergodses plads kan udgøresved lodkastning, ifaldved¬
kommende deromej imindelighed kan fore¬
nes.Kortsagt,alt det besværligehusmandsvæ-
sen blev eksporteret ud, yderst på heden, længst muligt borte fra byens gårde. Gård¬
mændeneanedenok,atdet ikkevarsåligetil
at få de samme husmænd til atflytte derop
uden videre.Derforindgik det iudstyknings- aftalen,atgrundstykkerne skulleværeafgifts¬
fri i 3år,ogderefter skulle hvert husbetale 1
Rd.årligt til byens kasse.
Detvarikke nogen usædvanlig udgangpå
den slags husmandsklager. ITjæreborg sogn findes lignende,nemlig Tradsborg,ogpå ud- stykningskortenekan de genfindes, sogn for
sogn,næstenlandetover.
I dettetilfælde kan man følge husmænde¬
nesudflytningtil hedengennembrandtaxati-
226
Faurlund-enhusmandskolonifra 1788
onerne.Detvarede17 år førend de sidste lod¬
derblevbebyggede.
Deterganskelidt,manvedomde førstebe¬
boerepå Seem Hede eller Seem Marksomdet også kaldtes. Ud af Skallebæk Mølles regn¬
skabsbog kan man se, atdetvar ganske
små
mængdermøllervarer derblev hentetderop¬pefra. Detbehøvernuikkesigenogetomfor¬
bruget, idethusmændenesikkert fiknaturali¬
er i betaling, når de gik i dagleje hos gård¬
mændene
Gårdmændene slog altså flere fluer i et smæk, da husmandslodderne blev udstykke¬
de. For detførsteblev de friforatgræssefrem¬
mede kreaturer. Fordet andetfik deekspede¬
rethusmændene bort frabyen. Fordettredie
var der ingen af gårdmændene, der fik den ringehedejordatskulledyrke
Områdets
rin¬ge status blev yderligere underbygget af, at
denøstligstelod blev inddraget tilsognetsfat¬
tighus i 1850'erne Husmandskolonien tog
snart navneforandring til det mere idyllisk klingende FAURLUND,hvad dethedder den dag idag.Måskeernavnetsmittetaf fraenaf ejendommene, dernetopkaldes
sådan.
Denvej,somkom tilatforbindegrundstyk¬
kerne, blevanlagtsomensnorlige vej,og fol¬
keviddet gavdensnart navnetækatrewl, idet
enrewleretgammeltordfor hale.D.v.s.detvar
etsærsyn,atse enanlagt vej idettesogn,hvor vejene fraarrilds tid havdesnoetsigefter for¬
godtbefindende. I senere tid giknavnetsbe¬
tydning i glemmebogen, ogder blevom-ety- mologiseret tilækatrede, med den bibetyd¬
ning, at det var et sted, hvor ufred trivedes
imellem konerne. Det var måske ikke helt udengrund,hvad detforegående viser,meni
vore dage har det naturligvis intet på sig.
Tværtimoderdet blevetethøjst respektabelt
kvarter, hvor et usædvanligt godt naboskab
trives. Vejen er blevet asfalteret, husene om¬
byggedeogområdeterikke tilatskelne fraen¬
hver andenvestjysk landsby. En delaf beboer¬
ne er pensionister,en enkelthåndværker og
restenerfunktionærerogansattei liberaleer¬
hverv. Deterblevetetattraktivtsted atbo på grundaf deoverkommelige grunde,der tilla¬
derhobbylandbrug.
(Ovenstående skildring byggerpå materia¬
le iHistoriskArkiviSeemSogn.Hovedsagelig udstykningsforretning1788 for Seem by i Lu¬
strupBirksjustitsprotokol.H. P.Hansens Nat-
mandsfolk ogKæltringer, Sneum og Tjære¬
borg - bogen, Friedlev Skrubbeltrangs Hus¬
mænd og inderste samt Feilbergsjyske ord¬
bog).
Søren Mulvad,f. 1948,lærer, arkivleder,Varming,6760
Ribe. Artikler i »Fra RibeAmt«,desuden i »Mandøpo¬
sten«,»Ribevennen«, »Sælen«,»Koldingbogen«, m.fl.
227