OPKVALIFICERING
15. april 2021Uddannelsesløft på 110 procent af dagpenge er en succes
Muligheden for at blive opkvalificeret på 110 procent af dagpengesatsen bliver brugt meget og markerer et nybrud i den økonomiske politik som ofte har handlet om økonomiske incitamenter. Lad os huske på det, når der om kort tid igen dukker historier op om mangel på kvalificeret arbejdskraft.
DEBATINDLÆG
Skrevet af
Erik Bjørsted
CheføkonomKontakt
Kommunikationschef Jesper Kirkbak
50 73 71 34
jk@ae.dk
Under coronakrisen har tusindvis af lønmodtagere mistet deres job. Det har især ramt ufaglærte hårdt.
Erfaringerne fra tidligere kriser er, at ufaglærte, som bliver ledige, let kan blive fanget i langtidsledighed og miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Cheføkonom Erik Bjørsted På den baggrund vedtog Folketinget sidste sommer at forbedre mulighederne for at opkvalificere ledige.
Den nye midlertidige ordning indebærer, at man som ledig har mulighed for at opkvalificere sig på 110 procent af dagpengesatsen, hvis man som ufaglært eller faglært med en forældet uddannelse starter på en uddannelse med godejobmuligheder.
Det er utroligt vigtigt, at arbejdsstyrken bliver klædt bedre på til fremtidens opgaver, så vi ikke pludselig står og
mangler faglært arbejdskraft i for eksempel industrien, samtidig
med at ledigheden for ufaglærte forbliver høj
Forleden offentliggjorde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at den nye ordning, som trådte i kraft 1. august 2020, bliver brugt flittigt.
Fra august 2020 til januar 2021 er der påbegyndt 1.500 uddannelsesforløb, hvoraf cirka 1.000 er forløb er på den nye ordning.
Det er en fantastisk nyhed, der blev temmelig overset i nyhedsstrømmen.
Håndteringen af coronakrisen og genopretningen drejer sig nemlig ikke kun om hjælpepakker, vacciner, genåbning og feriepenge. Den drejer sig mindst lige så meget om opkvalificering og efteruddannelse. Her markerer muligheden for at starte på en relevant uddannelse på 110 procent af dagpengene virkelig et nybrud i den økonomiske politik. Ofte har blikket nemlig været stift rettet mod økonomiske incitamenter som værktøj.
Mange tænker sikkert, at nu da smitten er kommet under kontrol, og vi er i gang med at genåbne
samfundet, vil de, som har mistet deres arbejde under krisen, hurtigt komme tilbage i arbejde. Antallet af tilmeldte ledige er da også faldet i løbet af marts og april, og antallet af jobannoncer på nettet var i marts på sit højeste niveau siden finanskrisen.
Der er bestemt gode muligheder for et regulært forårsboom i økonomien, men det er ikke sikkert, at det udvikler sig til en jobfest for alle.
Langtidsledigheden er under krisen vokset med 15.000 personer. Selv under den første genåbning, hvor køen af ledige blev kortere, fortsatte langtidsledigheden med at vokse.
Opkvalificering og efteruddannelse er hjørnesten i genopretning
Langtidsledighed vokser
Ufaglærte ledige er i højrisikogruppen for at ende som
langtidsledige, hvis de ikke opkvalificerer sig. Det samme gælder
for de lidt ældre ledige, som har passeret 50 år, og hvor en del
måske har en lidt ældre uddannelse i bagagen
langtidsledige, er vejen tilbage i beskæftigelse længere end for dem, som kun har været ledige i kort tid.
Ufaglærte ledige er i højrisikogruppen for at ende som langtidsledige, hvis de ikke opkvalificerer sig. Det samme gælder for de lidt ældre ledige, som har passeret 50 år, og hvor en del måske har en lidt ældre uddannelse i bagagen.
Det er utroligt vigtigt, at arbejdsstyrken bliver klædt bedre på til fremtidens opgaver, så vi ikke pludselig står og mangler faglært arbejdskraft i for eksempel industrien, samtidig med at ledigheden for ufaglærte forbliver høj.
Om ikke så forfærdeligt længe vil der igen dukke historier op om mangel på kvalificeret arbejdskraft, men lad os håbe, at vi denne gang fokuserer på opkvalificering, så de ledige opnår de kompetencer der
efterspørges fremfor at tro, at det hele bare kan klares ved at skære i dagpengene eller kontanthjælpen.
