Modul 3: Vejledning i Praksis Masteruddannelsen i Vejledning Efterår 2012

(1)

Modul 3: Vejledning i Praksis Masteruddannelsen i Vejledning

Efterår 2012

Koordinator

Lektor Helle Merete Nordentoft (Jakobsen) hnj@dpu.dk

Mål

På modul 3 er det målet at de studerende opnår færdigheder i at koble vejledningsteo- rier med vejledningsfærdigheder i at analysere praktiske vejledningsmetoder ud fra psykologiske, kommunikative og filosofiske tilgange.

Herunder:

 At de studerende får indsigt og færdigheder i kommunikative og dannelses- mæssige processer i vejledning

 At de studerende får indsigt og færdigheder i forskellige vejledningsmetoder og disses teoretiske forankring

 At de studerende får indsigt i sammenhænge mellem vejledningskommunikati- on, læring, kompetenceudvikling og dannelse

 At de studerende får indsigt og færdigheder i supervision, analyse og ledelse af vejledningsprocesser og -forløb.

De studerende skal på denne baggrund kunne lave akademiske analyser, diskussioner og vurderinger af vejledningsteoretisk karakter og relatere det til vejledningsaktiviteter og – praksis (se også studieordningen). Der vil også forekomme mindre øvelser i undervisningen.

Indhold

 Udvalgte vejledningsmetoder og de tilhørende teoretiske tilgange

 Vejledningsmetodiske praksisrelaterede øvelser

 Vejledning som læring og dannelse: ritual og refleksion

 Vejledningskontekstens påvirkning på vejledningsrelationen

 IT-vejledning som selvstændigt fænomen og integreret i andre vejledningsformer

 Forskelle og grænsetilfælde mellem psykologisk orienteret og filosofisk orienteret vejledning

 Supervision, analyse og ledelse af vejledning i forhold til vejledningsmetodisk kompetenceudvikling

(2)

Undervisningens forløb på modul 3

Undervisningen er bygget op af ti undervisningsdage fordelt på 4 seminarer med ca. 1 må- neds mellemrum. Undervisningen er sammensat som en blanding af oplæg med efterfølgen- de plenum og/eller gruppediskussioner samt mindre øvelser. Dialoger og øvelser i undervisningen tager afsæt i, at de studerende har læst de centrale tekster, som undervisningen te- matiserer. Dvs. at disse tekster ikke nødvendigvis gennemgås i undervisningen med mindre, der er ting, som den studerende ikke forstår i teksten.

1. Seminar 12 - 14/9.

2. Seminar: 1-3/10 3. Seminar 30/10-1/11 4. Afsluttende dag 16/11

Undervisningen foregår på DPU i København. Hvor undervisningen foregår på DPU kan ses på black board under edu@dpu, klik derefter på ”information” og vælg den konkrete dato under den pind, som hedder ”lokaleoversigt”.

Vejledning på modul 3

De studerende bliver fordelt i kollektive vejledningsgrupper, som de hovedsageligt vejledes i på faste datoer i forbindelse med undervisningen – se også det dokument, der er lagt på black board om kollektiv akademisk vejledning. På modulet er der afsat tid til 3 kollektive vejlednings-seminarer under de sidste 3 seminarer. 4-5 studerende og 1 vejleder deltager i disse seminarer og de varer ca. 2 timer pr. gang.

1) Problemformuleringsseminar: 2/10 2) Kollektiv vejledning 1/11

3) Kollektiv vejledning 16/11

Eksamen

Eksamensform 1: Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination

 Videooptagelser af egne vejledningssamtaler/vejledningsforløb danner grundlag for den analyserende skriftlige del af opgaven, som reflekterer over de valgte vejledningsmetoder og deres teoretiske forankring. Eksamen kan aflægges individuelt eller af indtil tre studerende som gruppeeksamen med individuel bedømmelse (se studie- ordning).

Grundbøger til modul 3

 McLeod, J. (2003). An Introduction to Counselling. New York: Open University Press.

 McLeod. J. (2004). The Counsellor’s Workbook. New York: Open University Press.

 Kompendium del 1 og 2: Master i Vejledning modul 3 efterår 2012.

Litteratur i kompendium og på black board

I uddybningen til undervisningsplanen er der angivet supplerende litteratur til undervis- ningsgangene. Her er litteratur, som mærket med * at finde i kompendiet og litteratur mær- ket med # findes i elektronisk udgave og lægges på BB.

(3)

Undervisere

Lektor Helle Merete Nordentoft hnj@dpu.dk Lektor Finn Thorbjørn Hansen, fth@dpu.dk Professor Karen Lund karlund@dpu.dk Konsulent Henrik Nitschke hni@dpu.dk

Videnskabelig assistent Anne Görlich angf@dpu.dk Adjunkt Mikala Hansbøl mhan@dpu.dk

Ph.d. stipendiat Christian Lystbæk echtl@dpu.dk

Sociolog, vejleder og fuldmægtig Kasper Hein kasperhein@gmail.com Souschef og vejleder Bo Klindt Poulsen bkp@studievalg.dk

Ph.d.-stipendiat Søren Smedegaard Bengtsen ssbe@dpu.dk

Vejledere

Lektor Helle Merete Nordentoft hnj@dpu.dk Adjunkt Rie Thomsen riet@dpu.dk

Adjunkt Mette Pless mep@dpu.dk

Lektor Finn Thorbjørn Hansen, fth@dpu.dk

Ph.d.-stipendiat Søren Smedegaard Bengtsen ssbe@dpu.dk

1. seminar den 12-14/9 på DPU Introduktion til modul 3

Onsdag 12/9 10.00 - 12.30

13.30 - 16.00

 Teoretisk og praktisk introduktion til modulet og til forholdet mellem teori og praksis v/Lektor og koordinator for modul 3 Helle Merete Nordentoft, DPU

 ”Et er hvad man tror der sker - et andet…”

Vejledning i et studievalgscenter v/ Bo

(4)

Klindt Poulsen, Souschef og vejleder Studievalg Østjylland

Torsdag 13/9 9-11.30

12.30-15

 Vejledning og video i et multimodalt perspektiv: Om at arbejde med video – praktiske, metodiske og analytiske perspektiver

v/ Videnskabelig assistent Mikala Hansbøl, DPU

 Samspil mellem indhold og form i vej- ledningssamtalen

v/ Ph.d. stipendiat Søren Smedegaard Bengtsen

Fredag 14/9

9.30-10.00: Fælles kaffe

10.00-12.30: Fælles forelæsning

13.30 - 16.00

 Social arv i uddannelse: Årsager, me- kanismer og konsekvenser v/ Mads Meier Jæger, Professor, DPU

 Vejledning som som institutionel praksis: Forventninger, roller og realiteter v/Lektor Helle Merete Nor- dentoft, DPU og en tidligere modul 3 studerende 

2. seminar 1-3/10 på DPU

Mandag 1/10 10-16

 Systemisk vejledning – i teori og praksis v/ Lektor Helle Merete Nor- dentoft, DPU

Tirsdag 2/10 9-11-30 12.30 - 15

15.15-17

 Anerkendelse i praksis: Samtaleanalyse - fra hvad til hvordan v/ Lektor Helle Merete Nordentoft, DPU

 IT i vejledningen v/ Fuldmægtig og vejleder Kasper Hein

 Kollektiv akademisk vejledning Onsdag 3/10

9-11.30 12.30-15

 Magt/asymmetri i vejledningssamta- len

v/Professor Karen Lund, DPU

 Kritiske perspektiver på coaching

 v/Sekretariatsleder Henrik Nitschke, DPU

(5)

3. seminar 30/10-1/11 på DPU

Tirsdag 30/10

10-16  Vejledning af sårbare unge

v/ Videnskabelig assistent Anne Görlich og Helle Merete Nordentoft, DPU Onsdag 31/10

9-15

 Gruppevejledning i teori og praksis

v/ Adjunkt Rie Thomsen og Lektor Helle Me- rete Nordentoft

Torsdag 1/11 9-11

11.15-17

 Kollektiv akademisk vejledning

 Filosofisk vejledning i praksis Lektor Finn Thorbjørn Hansen og Ph.d. stipendiat Christian Lystbæk

Afsluttende dag 16/11 på DPU

Fredag 16/11

9.30-10: Fælles kaffe 10 - 12.30: Fællesforelæsning

13.30 - 15

15.00 - 17

 Til kritikken af den pædagogiske for- nuft – om kritikbegrebet generelt og i pædagogisk forskning og praksis i sær- deleshed v/ Lektor Jens Erik Kristen- sen,DPU

 Opsamling på og evaluering af modul 3 v/ Lektor Helle Merete Nordentoft

 Kollektiv akademisk vejledning

(6)

1.seminar: 12-14/9 på DPU i København

Onsdag 12/9: 10-12.30

Underviser: Lektor Helle Merete Nordentoft, DPU Mål

Efter undervisningen er den studerende indsigt i

 modulet – mål og midler

 teoretiske perspektiver på forholdet mellem teori og praksis i analyser af vejledningspraksis Indhold

De mål som er beskrevet i studieordningen konkretiseres og eksemplificeres i forhold til modul 3 i undervisningens første afdeling. I anden afdeling diskuteres forholdet mellem teori og praksis med særligt fokus på, hvordan et etnometodologisk perspektiv kan belyse vejledningspraksis.

Tilrettelæggelse af undervisningen

1) De studerendes forventninger til modulet afdækkes og diskuteres først i plenum, hvor un- derviseren supplerer med uddybende information om modulet.

2) Oplæg om analytiske perspektiver på forholdet mellem teori/praksis.

Primær litteratur

 McLeod, J. (2003). Counselling theories: Diversity and convergence. In J. McLeod: An Introduction to Counselling, kapitel 3, s. 41-78. Buckingham: Open University Press

 *Alvesson, M. & Skjöldberg, K (1994): Tolkning och reflektion. Vetenskabsfilosofi och kvalitativ metode, 41-51. Lund: Studentlitteratur.

Sekundær litteratur

 Skagen, K.(2004). I veiledningens landskap. Kristiansand: Høyskoleforlaget Forberedelse til undervisningen

 Læse tekster i kompendium og på BB

 Orienter jer i McLeods to bøger (Modulets to grundbøger).

 Overvej – og skriv gerne ned de forventninger I har til modul 3.

Onsdag 12/9: 13.30-16

”Et er hvad man tror der sker - et andet…” Vejledning i et studievalgscenter

Underviser: Bo Klindt Poulsen, i vejledning, souschef og vejledningsfaglig ansvarlig i Studievalg Østjylland

Formål:

Som tidligere studerende på master i vejledning ønsker jeg at give de studerende indblik i og mu- lighed for at reflektere over, hvordan modulets tilgang til samtaleanalyse og arbejdet med egen vejledningspraksis har betydning og konsekvenser for forståelsen og udførelsen af denne praksis.

(7)

Indhold:

Undervisningen veksler mellem oplæg, fremvisning af videoklip med vejledningssamtale, dialog og øvelse. I undervisningen præsenteres såvel den analyse af en vejledningssamtale, som ligger til grund for masteropgaven bag undervisningen, som de faglige og personlige refleksioner en sådan analyse fører med sig. Endvidere diskuteres mulige måder at fastholde det samtaleanalytiske blik i en travl vejledningshverdag og måder at almengøre den samtaleanalytiske praksis i et kollegialt fællesskab.

Litteratur:

Poulsen, Bo Klindt (2011): ”Mellem forforståelse og forhandling”

Modul 3 opgave på Master i vejledning.

Forberedelse:

Læs masteropgaven og overvej hvad det er for et perspektiv/perspektiver af din egen vejledningspraksis, du kunne tænke dig at sætte fokus på i arbejdet med dette uddannelsesmodul og master- opgave – og overvej hvordan man i din arbejdsmæssige sammenhæng kan sætte dine erfaringer og dine refleksioner fra dette modul i spil.

Torsdag 13/9: 9-11.30

Vejledning og video i et multimodalt perspektiv

Underviser: Videnskabelig assistent, ph.d., Mikala Hansbøl, DPU Mål

At den studerende får indsigt i og erfaringer med at arbejde med multimodale aspekter af vejled- ningssituationen gennem produktion og analyse af video, mhp at kvalificere iværksættelse, refleksion over, og videreudvikling af vejledningssituationer.

Indhold i og tilrettelæggelse af undervisningen

Undervisningen vil veksle mellem teori, der understøtter multimodale analyser (se Kress og Van Leeuwen samt Bezemer og Jewitt), og praktiske videoeksempler, hvor den multimodale tilgang tages i anvendelse i små analytiske praksisøvelser. Dette behandles mhp at skærpe det teoretiske og analytiske blik på vejledersituationen som et bestemt multimodalt arrangement med forskellige artikuleringer og deres konsekvenser.

Litteratur:

 *Buhl Mie: Multimodality (2011). On video mediated counselling for educational purposes.

In: Vietnam Forum on Lifelong Learning: Building a Learning Society. Hanoi: Proceedings.

 *Kress, G. og Van Leeuwen, T. (2001). Multimodal Discourse.

London: Arnold, s. 1-24

 *Pre-print version of Bezemer, J. & C. Jewitt (2010). Multimodal Analysis: Key issues.

In: L. Litosseliti (ed), Research Methods in Linguistics. London: Continuum. s. 180-197.

(8)

Forberedelse (ca. 3-4 timer)

 Læs grundigt først Buhl og efterfølgende Kress og Van Leeuwen. Buhls tekst forklarer da- gens ærinde og arrangement, og Kress og Van Leeuwen anvendes som baggrundstekst for

 at forstå de fire multimodale kommunikationsdimensioner, som Buhl refererer til, og som vi vil arbejde aktivt med i undervisningen.

 De studerende svarer på spørgsmålet (brug ca. ½ time på denne analyse og skriv derefter en kortfattet opsamling, som sendes til mhan@dpu.dk senest mandag 10. september – Mi- kala samler og sender derefter ud til alle via mail): hvordan vil en analyse af eget videoklip fra en vejledningssituation med afsæt i de fire multimodale kommunikationsdimensioner kunne se ud?

o Den skriftlige opsamling indeholder: kort kontekstbeskrivelse (hvilken vejledningssituation og klip er valgt, hvor langt er det mm. – det, der er vigtigt for os andre at vi- de), kort om resultatet af dine analyser med fokus på de fire multimodale kommunikationsdimensioner, vurdér kort analysens anvendelighed.

 De studerende skimmer endvidere Bezemer og Jewitt, som er en udmærket supplerende tekst til at få yderlig inspiration og - ikke mindst - få uddybet flere eksempler på multimodale analyser - hvad de indebærer, og hvad der gør dem særlige. Denne tekst indeholder endvidere en del gode referencer til videre inspiration, som de studerende også kan hente inspiration i til at forstå Kress og Van Leeuwen og til eget analysearbejde.

Torsdag 13/9: 12.30-15: Samspil mellem indhold og form i vejledningssamtalen Underviser: Ph.d. stipendiat Søren Smedegaard Bengtsen

Mål

Målet med undervisningen er, at den studerende lærer at reflektere over sammenhængen mellem en konkret vejledningssamtales almene og individuelle formmæssige og indholdsmæssige niveauer. Her er der især fokus på, at den studerende opnår indsigt i forholdet mellem den konkrete vejledningssamtales institutionelle og genremæssige kontekst overfor samtalens særegne og unikke karakter, som den forløber i det enkelte tilfælde.Her fokuseres der på de særlige didaktiske udfordringer, der ligger i at kunne navigere mellem almene og individuelle didaktiske niveauer i den konkrete vejledningssituation.

Indhold

Indholdet for denne enkelte undervisningssession tager udgangspunkt i forholdet mellem den personlige og den faglige dimension af vejledningssamtalen ved universitetet. De studerende præsen- teres for forskellige måder, som dette forhold er blevet gestaltet på inden for forskningen i vejledning nationalt og internationalt, samt inden for den bredere forskning inden for universitetspæda- gogik. Med udgangspunkt i denne præsentation analyserer de studerende en vejledningssamtale, hvor de i analysen får reflekteret deres egen forståelse af forholdet mellem person og fag, der ef- terfølgende diskuteres som et udtryk for almene og individuelle didaktiske lag i den konkrete vejledningssituation.

(9)

Den første del af undervisningen består af et kort oplæg fra undervisers side, hvor de studerende deltager aktivt med spørgsmål og kommentarer. I anden del af undervisningen deles de studerende op i grupper, hvor de sammen analyserer og reflekterer over en transskriberet tekst af et vej- ledningsmøde ved universitetet. Herefter tages en diskussion af de forskellige gruppers analyser i plenum.

Forberedelse til undervisningen

Læs teksterne i kompendiet. Inden undervisningen forventes de studerende at have reflekteret over på hvilke måder vejleder og studerende kan ses at tage del i vejledningssamtalen (se

transkriptionen - også i kompendiet) som en genremæssig størrelse. Dvs. at man kan kigge efter:

Hvem taler mest? Hvem styrer samtalens gang? Hvem bringer hvilke ting på banen på hvilke tids- punkter i samtalen? Desuden opfordres studerende til at reflektere over de måder, hvorpå deltagerne i samtalen træder frem som enkeltpersoner. Er der f.eks. særlige ord eller vendinger, som vejleder og studerende ynder at bruge? Bruger vejleder/studerende billedsprog eller er sproget renset for "dekorative" aspekter? Virker sproget i samtalen dynamisk eller trægt. Hvordan ses dette i den transskriberede tekst og hvad er effekten på samtalens forløb/relationen mellem vejlederen og den vejledte?

Litteratur

 *Lauvås, P. & Handal, G. (2007). Vejledningens samtale. IN I P. Lauvås & G. Handal: Vejled- ning og praksisteori, kapitel 9 s. .221-237. Århus: Klim

 *Batchelor, Denise (2008): Have students got a voice? I Ronald Barnett og Roberto Di Na- poli Changing Identities in Higher Education kapitel 3, s. 40-53. Abingdon: Routledge

 *Transskription af en vejledningssamtale på universitetet.

Fredag 14/9

9.30-10.00: Fælles kaffe

10.00-12.30: Forelæsning: Social arv i uddannelse: Årsager, mekanismer og konsekvenser Underviser: Mads Meier Jæger, Professor, PhD., DPU

Mål:

Formålet med forelæsningen er at introducere de studerende til den nyeste forskning i social arv i uddannelse. Hvilke aspekter af den sociale arv er særlig vigtige for unges uddannelsesvalg, hvilke mekanismer skaber en sammenhæng mellem social baggrund og uddannelse, og hvad er konse- kvensen af social arv og (lav) uddannelse for senere livschancer (fx på arbejdsmarkedet, helbred og fertilitet)?

Indhold:

(1) Definition(er) af social arv; (2) omfanget af social arv i uddannelse i Danmark og internationalt;

(3) økonomiske, kulturelle, sociale og biologiske aspekter ved den sociale arv; (4) mekanismer, som skaber social arv; (5) indsatser, som (måske) kan bryde den sociale arv i uddannelse; og (6) konsekvenser af (lav) uddannelse for livschancer og livskvalitet.

(10)

Litteratur

Karlson, K. Bernt og Jæger, M. Meier (2011): Kassen, kulturen og kontakterne: Økonomisk, kulturel og social kapital i to generationer. Dansk Sociologi 22(3): 61-80.

Jæger, Mads Meier and Holm, Anders (2004): Penge, (ud)dannelse, forbindelser eller brains. En test af fire forældreressourcers betydning for unges uddannelsesvalg i Danmark. Dansk Sociologi, 15(3): 67-84.

Ploug, Niels. (2007): Forskning i social arv. In N. Ploug (Ed.)Social arv og social ulighed, s. 9-25. Kø- benhavn: Hans Reitzels Forlag.

Ploug, Niels. (2007): Teorier om betydningen af social baggrund og chanceulighed. In N. Ploug (Ed): Social arv og social ulighed, s. 26-47. København: Hans Reitzels Forlag.

Sekundær litteratur:

Björklund, A. and K. Salvanes. (2010). Education and Family Background: Mechanisms and Policies.

IZA Discussion Paper No. 5002 (kan hentes her: http://ftp.iza.org/dp5002.pdf).

Black, S. and Devereaux, P. J. (2010). Recent Developments in Intergenerational Mobility. NBER Working Paper 15889 (kan hentes her: http://www.nber.org/papers/w15889.pdf).

Fredag 14/9: 13.30 - 16.00

Vejledning som som institutionel praksis: Forventninger, roller og realiteter

Underviser: Lektor Helle Merete Nordentoft, DPU og en tidligere modul 3 studerende  Mål

 Formålet med undervisningen er de studerende får indsigt i og øver sig på at lave analyse med et mikrosociologisk afsæt på vejledning som en institutionel praksis.

 Med udgangspunkt i en tidligere opgave, som en modul 3 studerende har lavet diskuterer vi, hvad dette perspektiv kan betyde for vejlederens rolle og ageren i en konkret institutionel sammenhæng. Hvordan kan vejlederen finde balancen mellem at være personlig, åben, lyttende og samtidigt være professionel distanceret? Hvilke elementer i samtalen har betydning for om det ene eller det andet er spil?

 Efter undervisningen har den studerende kendskab til centrale begreber og metoder i etnometodologisk og konversationsanalytisk tænkning.

1) Introduktion til centrale begreber i etnometodologisk og konversationsanalytisk tænkning.

2) Analytisk øvelse, hvor disse begreber bringes i spil i forhold til en opgave af modul 3 studerende om forholdet mellem at være personlig og professionel i vejledningspraksis.

Litteratur

1. *Stax, T. (2005): Samtaler i detaljer, detaljer i samtaler. Etnometodologisk

konversationsanalyse. In M Järvinen & N. Mik-Meyer (red.). Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv, s. 169 - 190. København: Hans Reitzels Forlag.

2. McLeod, J. (2003): The counseling relationship. In J. McLeod: An Introduction to Counselling, kapitel 12, s. 293-322. New York: Open University Press.

(11)

3. *Jacobsen, M. Hviid & *Kristiansen, S. (2011): Erwing Goffman - det situationelle selv og selvets dramatiske effekter. In M. Hviid Jacobsen, & S. Kristiansen: Selvet - socio- logiske perspektiver. Kapitel 2, s. 47-72. København: Hans Reitzels Forlag.

4. *Eide, S. Botnen; Grelland, H. Herlof; Kristiansen, A.; Særvareid H. Inge og Aaslan, D., G. (2009): Om ”menneskearbejde” og ”ekspertarbejde” i vejledning. In Eide et al: Til den andens bedste, kapitel 3, s. 49-66. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag.

5. #Peräkyla, A. & Vehvilfinen, S (2003): Conversation Analysis and the Professional Stocks of Interactional Knowledge. Discourse and Society #14: s. 727-750

6. Nielsen, M. F. & Nielsen, S. Beck (2005): Samtaleanalyse. København:

Forlaget Samfundslitteratur

7. Vejledning er mange ting: Transkription fra en vejledning Forberedelse til undervisningen

 Læs tekst 1-5 og gerne tekst 5 og 6. Med afsæt i disse tekster må du gerne overvej, hvordan de institutionelle rammer og begreber, som nævnes i artiklerne får betydning 1) vejledningssamtaler i din praksis. Hvorfor og hvordan er din vejledningssamtale institutionel?

2) Læs transkriptionen (8) i kompendiet igennem og overvej: Hvordan vejlederen balance- rer mellem at være personlig, åben, lyttende og samtidigt være professionel distanceret?

Hvilke elementer i samtalen har betydning for om det ene eller det andet er spil? Hvordan kan tekst 1-4 være med til at begrebssætte interaktionen mellem vejlederen og den vejledte?

2. seminar: 1-3/10 på DPU i København

Mandag 1/10: 10-16 Systemisk vejledning

Underviser: Lektor Helle Merete Nordentoft, DPU Mål:

Efter undervisningen har den studerende udviklet et kendskab til centrale begreber/kategorier og metoder i systemisk vejledning og supervision.

Indhold

Undervisningen tager afsæt i, at de studerende har læst teksterne i kompendiet og består af 3 de- le:

1. Med afsæt i en konkret case diskuteres det, hvordan de forskellige spørgsmålstyper i systemisk vejledning kommer i spil - og med hvilken effekt.

2. Neutralitetsbegrebet udforskes gennem analyse af en video og transkription fra en vejledning.

3. Vi laver en systemisk dialogisk vejledning i praksis, som er inspireret af Harlene Anderson teksten i kompendiet.

(12)

Undervisningen veksler mellem øvelser - praktiske og analytiske - og kortere teoretiske input.

Primær litteratur

1. *Mosgaard, J. (2003): De tre bølger i systemisk tænkning. Systemisk Forum 3.

2. *Lund-Jacobsen, Dorte og Wermer, Ane (1996): En invitation til nysgerrighed Fokus på Familien, 29, 36-49.

3. *Tomm, K. (1992). Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål? Forum 4/92

4. *Spørgsmåltyper i systemisk vejledning

5. *Øvelse i spørgsmålstyper i systemisk vejledning

6. * Anderson, H. (2012): Collaborative Relationships and Dialogic Conversations: Ideas for a Relationally Responsive Practice. Family Process 51,s.:8–24.

7. Schilling, B. (1997): Systemisk supervisionsmetodik: Et sprogspil for professionelle, der anvender supervision. København: Psykologisk Forlag

 Andersen, T. (2001): Reflekterende Processer. Samtaler og samtaler om samtalerne.

København: Dansk Psykologisk Forlag.

 Ølgaard, B. (1991): Kommunikation og økomentale systemer – ifølge Gregory Bate- son. Åbyhøj: Forlaget ASK.

 Schilling, B. (1997): Systemisk supervision. En historie om den systemiske supervision gennem 45 år. København: Psykologisk Forlag.

Forberedelse til undervisningen Læs litteraturen i kompendiet og

1. Kig på øvelsen i spørgsmålstyper i kompendiet og se på, hvilke spørgsmålstyper vejlederen bruger og med hvilken effekt (brug især tekst 3 og 4)

2. Overvej en konkret udfordring i din vejledningspraksis, som du kunne tænke dig at få undersøgt i den systemiske vejledning/konsultation vi laver efter frokost med inspiration i tekst 6.

Tirsdag 2/10: 9-15

9.00 - 11.30: Anerkendelse i praksis: Samtaleanalyse - fra hvad til hvordan Underviser: Lektor Helle Merete Nordentoft, DPU

Mål

Efter undervisningen er den studerende blevet introduceret til samtaleanalyse – centrale begreber og metoder i et mikro-sociologisk perspektiv

Indhold

Undervisningen uddyber og eksemplificerer med afsæt i en case om anerkendelse, hvordan et etnometodologisk perspektiv inspireret af konversationsanalyse konkret kan bruges i analyser af vejledningspraksis.

(13)

Undervisningen veksler mellem oplæg og øvelser, hvor de studerende bliver bedt om at anvende de teoretiske greb, som undervisningen har introduceret, på udskrifter af vejledningsseancer.

Primær litteratur

 Litteraturen fra introduktionen til modulet

 Nielsen, M. F. & Nielsen, S. Beck (2005): Samtaleanalyse. København: Forlaget Sam- fundslitteratur

 *Stubbe, M.; Lane, C.; Hilder, J. Vine, E.,;Vine, B.; Marra, M.; Holmes, J. and Weathe- rall, A. (2003): Multiple discourse analysis. Discourse Studies, Vol 5(3): s. 351–388.

 Lindh, G. (2000). Samtalen: et værktøj i uddannelses- og erhvervsvalgsprocessen. Kø- benhavn.: Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning/ Studie og Erhverv.

 Scheuer, J. (2005): Indgange til samtaler - Samtaleanalyse som konversationsanalyse, dia- logisme og kritisk diskursanalyse. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Forberedelse til undervisningen

Læs Stubbe et al’s artikel i kompendiet og medbring en udskrift af en sekvens på max 2 sider fra dit eget materiale, som du sammen med 2-3 andre studerende kan afprøve de metodiske og teoretiske greb på, som undervisningen indtil nu har introduceret på modulet.

Tirsdag 2/10: 12.30-15: Vejledning via digitale medier

Underviser: Sociolog, vejleder og fuldmægtig Kasper Hein i Ministeriet for børn og undervisning.

Indhold

Undervisningen kommer omkring følgende spørgsmål: Hvordan vejleder man via medier som chat, mail og facebook? Hvilke vejledningsfaglige potentialer og udfordringer rummer brugen af disse medier i vejledningssituationer?

Vejledningsfaglige grundbegreber vil blive sat i spil i diskussion af vejledning via digitale medier.

Chatvejledning vil blive brugt som gennemgående case, og erfaringer fra den nye digitale vejled- ningsenhed, eVejledning, vil blive inddraget.

Mål:

● At du opnår indsigt i medieret vejlednings potentialer og faldgruber

● At du opnår indsigt i, hvordan chatvejledning kan tematiseres vejledningsfagligt Indhold:

● Samfundsmæssige baggrunde og præmisser for brug af digitale medier i vejledning

● Vejledningsfaglige begreber som relation, refleksion og magt vil blive inddraget sammen med mere metodiske begreber som spørgeteknik og metakommunikation

● Erfaringer med og undersøgelser af medieret vejledning i såvel Danmark som udlandet

● Metodeudviklingsprojekter inden for området

(14)

Undervisningen vil være en kombination af mindre oplæg, øvelser i små grupper og fællesdiskussi- oner af vejledning via digitale medier.

Litteratur

● VidensCenter for Vejledning for Vejledning temanummer om kommunikation i vejledning:

http://www.ug.dk/flereomraader/videnscenter/vejltemaer/tidligeretemaer/tema_kommu nikation_i_vejledning.aspx

● Sindahl, T.N. (2009): Chatrådgivning sammenlignet med telefonrådgivning – en komparativ undersøgelse af samtaler på BørneChatten og på BørneTelefonen i 2008.

http://børnsvilkår.dk/BV/Publikationer/andre_udgivelser.aspx

● Udviklingsplan for e-vejledningstilbud

http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Vejledning/Muligheder-for-vejledning/Fra- grundskole-til-videregaaende-

uddannelser/~/media/UVM/Filer/Udd/Vejl/PDF10/100928_Udviklingsplan_e- vejledningscenter.ashx

Forberedelse

Det forventes, at den studerende har læst litteraturen og overvejer de spørgsmål, som undervisningen lægger op til - dvs. Hvordan vejleder man via medier som chat, mail og facebook? Hvilke vejledningsfaglige potentialer og udfordringer rummer brugen af disse medier i vejledningssituationer?

15.15-17: Kollektiv akademisk vejledning

Problemformuleringsseminar: Hver studerende medbringer 3 udkast til en problemformulering, som præsenteres i vejledningsgruppen. Målet med vejledningen er, at den studerende spores ind på, hvad han/hun vil arbejde med og hvordan. Sted aftales mellem gruppen og vejlederen.

Onsdag 3/10: 9 - 11.30

Magt/asymmetri i vejledningssamtalen Underviser: Professor Karen Lund, DPU Mål

At de studerende får indblik i, hvordan sociale positioner forhandles i samtaler, herunder hvordan den overordnede rollefordeling og samfundsskabte sociale strukturer slår igennem på mikroni veau. Desuden er det et mål, at de studerende får øvelse i at analysere samtaler fra et tæt sprog- ligt perspektiv og i den forbindelse får indsigt i betingelser for interkulturel kommunikation.

Indhold

Med udgangspunkt i viden fra feltet interkulturel kommunikation, hvor samtaler mellem deltagere med forskellig sproglig og/eller kulturel baggrund analyseres, vil der blive sat fokus på, hvilken rolle sprog (i ental og flertal) har for forhandlingen af sociale positioner i vejledningssamtaler, herunder for udøvelse af magt gennem eksplicitte og implicitte markeringer.

(15)

Der vil indgå såvel øvelser i at analysere samtaler og forholde sig til vejledningsrelevante aspekter af disse som diskussion af centrale teoretiske begreber.

Litteratur:

1. * Svennevig, J. (2009): Forståelse og sosiale relasjoner i håndtering av språkproblemer i andrespråkssamtaler. I Nordand 2009/2, 35-64

2. * Lund, K. (2000): Interkulturel kommunikation. At navigere i misforståelser. Dansk. Vejen til integration. Modersmålselskabets årsbog, 2000, 35-44

3. McLeod, J. (2003): Multiculturalism as an approach to counselling. In J. McLeod: An Introduction to Counselling, kapitel 10, s. 243-270. New York: Open University Press.

Forberedelse

Læs de 3 artikler og sæt dig især ind i de centrale faglige begreber (interkulturel kommunikation, pragmatisk kompetence, reparation af samtalen, ansigtstab, dominansforhold, misforståelser, ord- forrådsproblemer og evt. andre). Overvej hvad det betyder for vejledningssamtaler, at der kan være tale om modsatrettede hensyn (Svennevig) eller at en samtalepart navigerer i ka-

os/misforståelser (Lund).

Onsdag 3/10: 12.30 - 15.00 Kritiske perspektiver på coaching

Underviser: Sekretariatsleder Henrik Nitschke, DPU Mål

Efter undervisningen har den studerende udviklet et kendskab til - og kritisk blik på - coachingens grundfigur samt historiske og samfundsmæssige grunde til denne specifikke samtaletekniks gen- nemslagskraft for nærværende.

Indhold

I undervisningen gennemgås centrale begreber (og metoder) indenfor coachingfeltet. En række kritiske refleksioner præsenteres og diskuteres primært i forhold til coachingens magt- og lærings- forståelser.

Undervisningen vil hovedsageligt bestå af en forelæsning samt diskussion i plenum. Endvidere vil de studerende kort analysere en konkret coaching-session, som life-coachen Sofia Manning har gennemført i P1’s udsendelsesrække ”Coaching på P1”.

Litteratur

 *Risbjerg, M. & Triantafillou, P. (2008). No time for losers – coaching og det konkurrence- dygtige selv. I: Tidskrift for Arbejdsliv, 10(1), 10-24

 *Nitschke, H. (2008). Fanget i selvrefleksionens spejlkabinet – kritiske refleksioner over en tendens i tiden. In K. Gørtz & A. Prehn. (red.) Coaching i Perspektiv, s. 237-251.

København: Hans Reitzels Forlag.

(16)

Forberedelse til undervisningen:

Læs litteraturen og reflekter over følgende spørgsmål:

1) Hvad er essensen i de to kritikker af coaching, som fremlægges i de to vedlagte artikler?

2) Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de to kritikker?

3) Hvordan er coaching i øvrigt blevet kritiseret af andre analytikere?

4) Hvordan kan kritikkerne kritiseres?

3 seminar: 29/10 - 1/11 på DPU i København

Tirsdag 29/10: 10-16 Gruppevejledning i praksis

v/ Adjunkt Rie Thomsen og Lektor Helle Merete Nordentoft Mål:

Efter undervisningen har den studerende 1) fået indsigt i forskellen på 2 analytiske/teoretiske perspektiver i forhold til at forstå gruppevejledning og 2) et praktisk perspektiv på gruppevejledning og fået erfaring med gruppevejledning gennem deltagelse i en øvelse.

Formiddagen tager afsæt i et case-baseret gruppearbejde, hvor de studerende diskuterer forskellen på de to teoretiske perspektiver, som er udfoldet i 4 tekster om henholdsvis psykodynamisk teori og social praksisteori i forhold til at forstå en konkret gruppevejledningssituation, som er beskrevet i en case.

Casen med tilhørende spørgsmål lægges på BB inden undervisningen. Eftermiddagen bruges på, at prøve Jane Westergaards FAAST model i praksis (se litteratur til undervisningen).

Litteratur

1. *Duus, Gitte (2003): I gruppens rum – om tilstedeværelse og forandring i grupper. In B.K. Andreasen, I.G Bo, H.D. Keller, H.D. (red.): Perspektiver på rum og forandring, 52-74. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

2. McLeod, J. (2003): Themes and issues in the psychodynamic approach to counselling.

In J. McLeod: An Introduction to Counselling, kapitel 4, s. 78-121. New York: Open University Press.

3. *Bottrup, P. (2003): Lave og Wenger: Læring som social praksis. In P. Bottrup: Læringsrum i arbejdslivet - et kritisk blik på den lærende organisation, s. 103-118.

Frederiksberg: Forlaget Sociologi.

4. *Wenger, E. (2004): Fællesskab. In: E. Wenger: Praksisfællesskaber, kapitel 2, s. 89-103.

5. *Westergaard, J. (2009): Assessing needs and identifying a topic. In J. Westergaard:

Effective group work with young people, s. 31-48. Berkshire, UK: Open University Press.

(17)

Forberedelse

 Læs om tekst 1-4 om de 2 teoretiske perspektiver og overvej betydning af disse perspektiver i forhold til den case og de spørgsmål, som lægges på BB ca. 14 dage inden undervisningen.

 Tekst 5 kan læses som en optakt til den praktiske gruppevejledningsøvelse vi laver om eftermiddagen.

Onsdag 30/10: 9 - 15: Vejledning af sårbare unge

v/Lektor Helle Merete Nordentoft, DPU og videnskabelig assistent Anne Görlich Mål:

Efter undervisningen har den studerende

 Fået et bevidst blik på sårbarhedsbegrebet, egen og institutionelle rolle i konstruktionen af dette begreb.

 Fået et konkret indblik i, hvordan man kan arbejde analytisk med konstruktionen af sårbar- hed i vejledning

Om formiddagen skal vi sammen indkredse, hvordan sårbarhedsbegrebet kan forstås og hvilke/n konsekvens det kan få/får for vejledning i praksis. Afsættet for denne diskussion vil være 3 ting: 1) de studerendes erfaringer 2) 3 tekster til inspiration 3) et oplæg af Anne Görlich, som er baseret på nylige forskningsprojekter, som hun har deltaget i med sårbare unge. Om eftermiddagen går vi tættere på, hvordan sårbarhed italesættes i en videooptaget vejledningssamtale. Med afsæt i 2 tekster arbejder vi med at afdække, hvilken rolle den institutionelle sammenhæng spiller for interaktionen i samtalen - herunder vejlederens orientering mod sin rolle som vejleder gennem det hun siger/eller ikke siger.

Litteratur:

1. *Görlich, Anne (2012 ): Teoretiske perspektiver på unge og selvtillid. Rapport om unges forandrings- og læringsprocesser i Skive Kommune af Center for Ungdomsforskning.

2. *Vornanen, Törrönen, Riitta, Maritta and Niemelä, Pauli (2009): Insecurity of young people: The meaning of insecurity as defined by 13- 17-year-old Finns. Young 2009 17:

399-419. DOI: 10.1177/110330880901700404

3. *Mik-Meyer, Nanna (2010): Min helt egen sygdom - forhandling af sygdomsidentitet, In S. Brinkmann (red): Det diagnosticerede liv - sygdom uden grænser, s. 254-273. Køben- havn: Forlaget Klim.

4. *Spinelli, E. (2007): The Phemonological Method. In E. Spinelli: The interpreted world - an introduction to phemonological psychology, kapitel 2, s. 19-35. Lon- don: Sage

5. *Järvinen, M. og Mik-Meyer, N. (2004 ): At skabe en klient. In M. Järvinen og N. Mik- Meyer (red): At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde, s. 9-29.

6. Litteratur fra undervisningen i samtaleanalyse på 1. og 2. seminar

(18)

Forberedelse

Til formiddagens undervisning skal du læse tekst 1-3 og koble disse tekster med konkrete eksempler fra din egen praksis som vejleder. Hvilken relevans har teksterne? Hvordan konstrueres og arbejdes der med begreber som ”udsatte” og ”sårbare” vejledte i din praksis? Til eftermiddagens undervisning skal du læse 4 og 5 plus genopfriske undervisningen fra samtaleanalyse, da vi skal arbejde med begreber fra disse tekster i en konkret analyse af en video-sekvens.

Torsdag 1/11: 9-11: Kollektiv akademisk vejledning Indhold og sted aftales mellem gruppen og dens vejleder.

Torsdag 1/11: 11 – 17: Filosofisk vejledning i praksis 1. del v/ ph.d.-studerende: Christian T. Lystbæk 11-14 2. del v/lektor Finn Thorbjørn Hansen 14.30-17

14.00 -14.30: Fælles dialog sted mellem underviserne.

Mål

Målet med undervisningen er, at deltagerne udvikler kendskab til centrale begreber og metoder i filosofisk vejledning i praksis.

Indhold

Undervisningen gennemgår centrale begreber og metoder i filosofisk vejledning - med særligt fokus på kompleksitetserfaringer (1. del af undervisningen) og undringserfaringer (2. del af undervisningen.

Undervisningen består af oplæg, refleksion/diskussion og praktiske øvelser.

Forberedelse

Deltagerne bedes læse den anbefalede litteratur til del 1 og 2 samt evt. orientere sig i den sekun- dære litteratur, som er anvist nedenfor.

Litteratur 1. del

 *Lystbæk, C.T. (in press). Kan de vise vise vej? I: Plant (red). Vejledningsdidaktik.

 *Lystbæk, C.T. (2011). Eksistentialistisk vejledning. I: Vejledernes Værktøjskasse, Vejlederfo- rum nr.2, 2011.

 #Lystbæk, C.T. (2007) Guidance in the professions. I: Plant (ed) Ways. DPU Press, 2007 2. del

 Hansen, F.T. (2010).At stå i det åbne. Dannelse gennem filosofisk undren og nærvær (Hans Reitzel, 2010, Indledningen og kap. 2)

 *Hansen, F.T. (2010). Hermeneutisk praksis og undringens væsen og betydning i sygeplejen.

Tidsskrift for Akademiske Sygeplejersker, nr. 2 Oktober.

(19)

 *Hansen, F.T. (2009). Sokratiske samtaler – en vej til store indsigt, arbejdsglæde og “takt- fuldhed” i socialrådgiverens arbejde? Uden for nummer – tidsskrift for forskning og praksis i socialt arbejde, juni.

 Hansen, F.T. (2006). Livsmening, tavs viden og filosofisk vejledning. Peter Plant (red.) Vej- bred – en antologi om vejledning. Danmarks Pædagogiske Universitets forlag.

 Hansen, F.T. (2007). Philosophical Counselling. A hermeneutical-dialogical approach to Ca- reer Counselling. In (P. Plant ed.). Ways. Copenhagen: Danmarks Pædagogiske Universitets forlag.

 Lindseth, A. (2009). Dannelsens plass I profesjonsutdanninger. In Kunnskap og dannelse foran et nytt århundre – dannelsesperspektiver I høyere utdanning. Slutdokument fra Dannelsesudvalget for højere uddannelse I Norge (online version

www.uib.no/filearchive/innstilling-dannelsesutvalget.pdf)

 Hansen, F.T. (2010 ).At stå i det åbne. Dannelse gennem filosofisk undren og nærvær. Kø- benhavn: Hans Reitzel, kap. 1, 3, 4, 5 + øvelser i appendiks

Fredag 16/11

9.30-10.00: Fælles kaffe

10.00-12.30: Fælles forelæsning: Til kritikken af den pædagogiske fornuft – om kritikbegrebet generelt og i pædagogisk forskning og praksis i særdeleshed

Underviser: Jens Erik Kristensen, lektor, lic.phil., DPU Mål:

Det er forelæsningens mål at give de masterstuderende indsigt i, hvad ’kritik’ historisk har betydet og betyder i dag. Det er desuden målet at opøve de studerendes evne til at skelne mellem de forskellige kritikformer og -begreber, der har gjort og stadig gør sig gældende i pædagogisk regi.

Indhold:

Forelæsningen vil vise, hvordan og hvorfor kritik idehistorisk set er blevet et forkætret og omstridt begreb. Der peges på 3-4 forskellige idealtypiske traditioner for kritik, der stadig gør sig gældende i dag, men begrunder deres kritiske strategier på forskellig vis. Da pædagogik og pædagogiske forhold altid også handler om at gøre værdier, idealer, ideer, målforestillinger m.v. gældende i praksis med implikationer for denne og for fremtidige generationer, har spørgsmålet om kritik været sær- ligt påtrængende i det pædagogiske felt. Og det er bestemt ikke blevet mindre påtrængende i ly- set af, at den pædagogiske forskning og det pædagogiske felt i dag hjemsøges af eksterne værdi- mæssige (politiske, økonomiske, teknologiske og kulturelle) investeringer som aldrig før – samtidig med, at flere og flere områder af samfundet ’pædagogiseres’. Derfor bl.a. er der brug for en kritik af samtidens pædagogiske fornuft.

Litteratur:

Kristensen, J. E. (2009): ’Krise, kritik og samtidsdiagnostik’, i Dansk Sociologi nr. 4, 19 årg.

(20)

12.30-13.30: Frokost 13.30-15.00:

Opsamling på modul 3, evaluering og introduktion til eksamen og masterprojektet - modul 4.

Underviser: Lektor Helle Merete Nordentoft, DPU 15-17: Kollektiv akademisk vejledning

Sammen med vejledningen introduceres rammerne omkring eksamen på modul 3 med afsæt i en nærlæsning af studieordningen.