• Ingen resultater fundet

1. Fra problem til teoretisk ramme.

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "1. Fra problem til teoretisk ramme."

Copied!
1
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Forord.

Denne afhandling er afslutningen på et langt og lærerigt forløb.

Samtidig er det også en milepæl for mit engagement i arbejdsmiljø.

De problemstillinger jeg i min professionelle karriere har beskæftiget mig med har i tidens løb haft forskellige typer overskrifter, f.eks.:

‘Den teknologisk udvikling og dens konsekvenser for arbejdsmiljøet’, hvor kritikken af (kapitalistisk) teknologiudvikling var i fokus.

‘Medarbejderindflydelse på den teknologiske udvikling’, hvor spillerummet og handlemulighederne blev betonet.

‘Renere teknologi og arbejdsmiljø’, hvor miljødiskussionen samt den potentielle kritik af teknologiudvikling og organisering af produktionen, som miljøkrisen giver anledning til, blev bragt ind.

Miljøkrisen har sat en ny dagsorden, både for det praktiske liv og for samfundsforskningen, og som flere andre har jeg været optaget af mulighederne for at føre den kritiske diskussion om miljø og arbejdsmiljø sammen, med den vision at styrke en fornyelse og revitalisering af virksomhedernes praksis på arbejdsmiljøområdet og samtidig opnå en demokratisering af deres indsats omkring ydre miljø. I 90'erne er ledelsessystemer som led i en refleksiv reguleringstænkning imidlertid i stigende grad blevet det mantra, som holdes op for virksomhederne til ‘modernisering’ af deres indsats på de to felter, og en strøm af succeshistorier synes at være en uafvendelig følge af denne drejning. Det har givet lyst til at kradse i overfladen og det har været en af drivkræfterne i mit valg af emne for det empiriske arbejde: Integrerede ledelsessystemer for miljø og arbejdsmiljø.

Den teoretiske side indtager en væsentlig plads i mit arbejde. En vigtig motivation for at gennemføre et PhD studie var netop, at det gav mig mulighed for fordybelse, for at gennemarbejde et samfundsvidenskabeligt felt, og for at skabe det overblik som ellers er svært at etablere. Jeg har i tidens løb bevæget mig i flere forskningsmiljøer og det har givet mig en vigtig historisk bagage. På

(2)

Tek-Sam, RUC blev jeg introduceret til tysk inspireret industrisociologi, mens faglig ressourceopbygning og aktionsforskning var centrale indfaldsvinkler i starten af min karriere på Institut for Teknologi og Samfund (ITS). ITS’ Enhed for arbejdsmiljø har i flere år bestået (sådan stort set) af ét miljø som med et organisationsteoretisk udgangspunkt forsker i arbejdsmiljøarbejdet, og ét miljø som med et industrisociogisk perspektiv forsker i arbejdsliv. Fokus er i begge miljøer virksomhedsniveauet. Et af de spørgsmål, som har været en drivkraft for den teoretiske del af mit arbejde, har været, om der kan skabes en frugtbar vækst i miljøet ved at kombinere nyere udviklinger indenfor disse teoretiske positioner.

Arbejdet med denne afhandling fik for alvor moment med opstarten af Mamint projektet (se bilag 1) i efteråret 94. Min immatrikulation skete ganske vist nogle år forinden, men mange forhold - ikke mindst mangel på finansiering - stillede sig i vejen for en målrettet indsats.

Under hele forløbet har det dog aldrig skortet på velvilje og imødekommenhed fra mit ‘primærmiljø’ Enheden for Arbejdsmiljø på ITS. Det vil jeg gerne takke alle dér for. Dette miljø har med sin åbne og rummelige kultur kvaliteter, som er en sjældenhed i forskningverdenen, og som jeg finder meget værdifuld. Dernæst vil jeg sige tak til Bent Hesse Rasmussen, som var min arbejdsfælle i en del af Mamint projektet, og som jeg har haft mange gode både faglige og personlige snakker med. Flere af mine kolleger: Annegrethe Hansen, Henrik Buhl, Christian Koch og Per Langaa Jensen, har ofret tid på at læse dele af afhandlingen, og de skal have tak for gode og konstruktive kommentarer.

Endelig vil jeg sige tak til min vejleder Christian Clausen som med sin stædighed og besindighed har dannet en god modvægt i de op- og nedture, der uafvendeligt er del af et sådant projekt. Men først og fremmest tak til Christian, fordi han med sin iderigdom, sin sans for perspektiver og sit engagement har en god del af æren for, at dette forløb blev så spændende og morsomt, som det blev tilfældet.

Maj 1998 Annette Kamp

(3)

Indholdsfortegnelse.

Resume. 1

Summary. 7

1. Fra problem til teoretisk ramme. 13

1.1. Den sociale praksis omkring arbejdsmiljø. 13

1.2. Nye teoretiske indfaldsvinkler søges. 16

1.3. Kritikken af den rationelle forståelse. 18 1.4. Politiske processer som motor i virksomheden. 24

1.5. Rapportens temaer. 25

2. Klassiske og nyere bidrag om politiske processer i organisationer 27

2.1. Politik i organisationer - historiske rødder. 28

2.2. Præsentation af de fire bidrag. 30

2.3. Kernepunkter i diskussionen. 35

2.3.1. Begreber om politik og politiske processer. 35 2.3.2. Muligheder og betingelser for politik. 39

2.3.3. Processuel ‘teori’. 46

2.4. Et spadestik dybere - forståelse af aktør, struktur og magt. 49 2.4.1. Aktører med konfliktende mål -

et aktør-struktur perspektiv. 50

2.4.2. Magtbegreber - magt og politik. 57

3. Diskussion af politisk proces-forståelsen. 63

3.1. Indledning. 63

3.2. Politisk proces - et alternativ til den rationelle forståelse. 64

3.3. Politisk proces som indfaldsvinkel. 66

3.3.1. Definition af politiske processer - politik som

intentionelle handlinger? 67

3.3.2. Konflikt og interesser - aktørernes muligheder

og bindinger. 72

3.3.3. Mekanismer til regulering af politiske processer. 75

3.3.4. Politik og magt. 78

3.4. Hildebrandt og Seltz - styrker og svagheder. 81

4. Kultur som indfaldsvinkel. 84

(4)

4.1. Indledning. 84 4.2. Udvikling indenfor kulturdiskussionen. 85

4.3. Fokus på centrale spørgsmål. 93

4.3.1. Hvad studeres - normer og værdier eller

meningstildeling? 95

4.3.2 Den unikke og kohærente organisationskultur. 98 4.3.3. Stabilitet og forandring af kulturer. 101 4.4. Socialforfatningen som kulturbegreb. 104 4.5. Politiske kulturer og kulturbestemt politik. 110

4.5.1. Kulturteoriernes bidrag. 111

4.5.2. Politisk proces som dynamik. 113

5. Perspektiver - nye strategier på arbejdsmiljøområdet. 117

5.1. Indledning. 117

5.2. Forandring af virksomhedens sociale praksis omkring

arbejdsmiljø. 119

5.2.1. Ledelsessystemer som forandringsprogram. 119 5.2.2. Krav og ønsker til alternative strategier. 127 5.3. Pejlemærker i udviklingen af nye strategier. 128

Referencer. 137

Bilag1: Redegørelse for de bidrag, som indgår i PhD afhandlingen.

152

(5)

Resume.

Virksomhedernes indsats for at forbedre arbejdsmiljøet har i mange år i Danmark og andre skandinaviske lande været baseret på et institutionaliseret samarbejde mellem parterne på virksomheden, udviklet gennem en årelang regulering. Denne model er imidlertid sat til diskussion, og nye principper for selvregulering, nemlig ledelsessystemer inspireret af ISO bølgen, er sat på dagsordenen.

Denne afhandling diskuterer, hvordan problemerne i den eksisterende model skal forstås, og hvor de nye principper kan føre arbejdsmiljøet hen. Fokus i forhold til problemstillingen er på virksomhedsniveauet - og ikke reguleringsniveauet.

En gennemgang af eksisterende forskning på området viser, at den dels er stærkt empirisk orienteret, dels er præget af rationalistiske og funktionalistiske forståelser. Derfor er der behov for at inddrage nyere forståelser af organisationen. Det vil kunne styrke såvel analysen af eksisterende problemer som udviklingen af nye strategier. I denne del af afhandlingen gives et teoretisk bidrag til forståelse af udvikling og forandring af social praksis omkring arbejdsmiljø. Afhandlingen indeholder også en særskilt empirisk del, hvis resultater indgår i den teoretiske behandling af emnet.

Politiske processer

I afhandlingen beskæftiger jeg mig med teoretiske indfaldsvinkler, der opfatter politiske processer som centrale for forståelse af organisatio- ner. Jeg søger at videreudvikle denne indfaldsvinkel, dels ved at sammenholde forskellige bidrag, dels ved at inddrage dele af organisationskulturteorien. Her har jeg lagt vægt på mulighederne for anvendelse på arbejdsmiljøområdet.

Både indenfor dele af organisationssociologi og industrisociologien findes bidrag, der baserer sig på en politisk proces-forståelse. Disse bidrag tilhører forskellige forskningstraditioner, retter sig mod forskellige diskurser og har forskelligt perspektiv. Alligevel opfatter de alle politiske processer som et nøglebegreb til forståelse af de væsentligste dynamikker i organisationen, f.eks. ved at skabe nye positioner, målsætninger, strukturer og magtforhold. Herved adskiller de sig fra managementorienterede bidrag, hvor politik betragtes som et isoleret fænomen, og politisk adfærd ofte betegnes som destruktiv eller ureglementeret og foregår ‘backstage’. Da de enkelte bidrag

1

(6)

indenfor politisk-proces litteraturen kun i begrænset omfang har forholdt sig til hinanden, er det i sig selv en opgave at konstruere rødder og historie for denne teoretiske tilgang, en opgave som mit arbejde bidrager til.

I afhandlingen analyseres og diskuteres fire centrale bidrag, som i deres grundlæggende forståelse spænder fra delvist funktionalistiske til modernistiske og poststrukturalistiske forståelser - og som derfor repræsenterer forskellige forståelser af muligheder og betingelser for politik i organisationer. Som led i denne diskussionen indkredses elementer, som er essentielle i en begrebsmæssig udvikling af en politisk proces-forståelse:

- begreb og afgrænsning af det politiske, hvorved det præciseres, hvilke processer et studie skal fokusere på, og hvilke fænomener, som påkalder sig særlig opmærksomhed.

- en konfliktforståelse, som sætter os i stand til at indkredse emner for konflikt, aktører og aktørgruppers orientering i forhold hertil, mønstre for dannelse af koalitioner og konfliktuerende grupper. Dette beror grundlæggende på en forståelse af aktør-struktur forhold.

- begreber til at forstå de mekanismer, der er virksomme i reguleringen af muligheder og betingelser for udfoldelsen af politiske processer i organisationen.

- begreber om magt, som bidrager yderligere til at forstå aktørernes muligheder og begrænsninger.

Det er således en vigtig pointe i afhandlingen, at en politisk- procesindfaldsvinkel ikke er noget entydigt varemærke. Derfor er en stillingtagen eller placering i forhold til disse kernepunkter nødvendig.

Jeg har igennem analyse og diskussion søgt at udvikle en forståelse, som er relativt åben overfor, hvad der strukturerer brudflader og konflikter i organisationen, hvordan disse tematiseres, hvordan aktørerne orienterer sig i forhold hertil, samt hvilke alliancer og kompromiser, der er mulige. Såvel strukturering, som hidrører fra samfundsmæssige og fra organisationsmæssige forhold, som individuelle rationaler inddrages. Desuden søger jeg med støtte i nyere magtteorier at etablere et mere nuanceret syn på magt, således at magten ikke ses som en enhed, hvor magtfordeling og dermed udfaldet af konflikter let kan forudsiges, men i højere grad ses som fragmenteret. Ingen besidder derfor magten totalt, og ingen er ganske

2

(7)

magtesløs. Desuden er det vigtigt at have øje for den magt, som udøves ved at definere rationaler, mening og betydning.

Dernæst argumenterer jeg for, at politik og magt ikke skal søges i særlige handlinger, særlige processer, men altid er et aspekt af den sociale handlen enten som bevidst intention eller som konsekvens. En politisk proces-indfaldsvinkel indebærer et fokus på de sociale processer over et (helst længere) tidsrum. Forhandlinger samt etablering af koalitioner og kompromiser er vigtige elementer.

Gensidige både eksplicitte og underforståede forventninger spiller en vigtig rolle i disse processer. Samtidig tjener politiske processer i lige så høj grad til at stabilisere og vedligeholde den eksisterende orden som til at skabe forandring. Derfor er det væsentligt i analysen at fastholde et samtidigt fokus på forandring og kontinuitet som to sider af samme sag. Det, som er interessant, er både hvad der søges forandret, og hvad der søges bevaret, samt hvad der potentielt kunne forandres, men som tages for givet, eller nyder så stor legitimitet, at det vanskeligt kan udfordres. Der er således tale om at kun visse emner er åbne for politik, og dét yderligere kun indenfor visse arenaer og for et begrænset sæt af aktører. For at sondre imellem områder, som i den forstand er åbne eller lukkede for politik, bruger jeg begreberne aktiv og frossen politik.

Bidrag fra kulturteorierne

En vigtig (fælles) pointe i politisk-proces litteraturen er, at politiske processer spiller en vigtig rolle i at skabe mening, som retfærdiggør det eksisterende orden, og som forklarer beslutninger og handlinger.

Sådanne historisk udviklede forklaringer, som er ‘naturaliserede’, stivnet til normer, værdier o.l., og som reproduceres i den daglige praksis, er centrale i forståelsen af muligheder og betingelser for politiske processer. Aktørernes politik reflekterer på den ene side disse meningssystemer, normer og værdier, på den anden side er politik det medium, som kan forandre dem.

Imidlertid er det karakteristisk, at disse fænomener behandles temmelig upræcist i politisk proceslitteraturen. Derfor inddrager jeg dele af organisationskulturteorien, fordi den netop fokuserer på disse aspekter af social handlen og udvikler begreber herfor. Jeg fokuserer på den symbolsk-fortolkningsorienterede retning, som i sin epistemologi ligger i nærheden af de teorier om politiske processer, som jeg søger at udvikle. Det betyder blandt andet, at den

3

(8)

funktionalistisk orienterede del af kulturteorien vrages. Den symbolsk-fortolkningsorienterede kulturteori lægger vægt på det meningsbærende i handlinger, hændelser og objekter og tilbyder begreber og forståelse for symbol- og meningssystemer. Med denne tilgang åbnes op for eksistensen af flere og eventuelt modstridende kulturer indenfor en organisation. Ydermere forstås kulturer ikke som faste grupperinger, men som konfigurationer, som afhænger af emnet.

Kulturer betragtes som byggende på dybere internaliserede forståelser, og dermed ikke som let manipulerbare. Men da organisationskulturen står i stadig forbindelse med de samfundsmæs- sige ‘feederkulturer’, er forandring via ‘cultural traffic’ på den anden side mulig. Kulturteorien tilføjer således nye elementer til forståelse af social handlen og betingelserne for forandring.

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø ses i den forståelse, jeg har skitseret, som et potentielt politikfelt i organisationen. Social praksis på dette felt - dvs. de begreber for arbejdsmiljø der præger indsatsen, den form og orientering indsatsen har, de materielle og symbolske ressourcer den tildeles og de institutioner der formaliserer roller og relationer - konstitueres, fastholdes og forandres via politiske processer. Min forståelse implicerer, at mere grundlæggende forandringer i virksomhedens sociale praksis omkring arbejdsmiljø indebærer forskydninger i magtrelationerne. Hermed henvises ikke nødvendigvis til mere radikale ændringer af magten. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at udsigten til større eller mindre forskydninger i magtrelationerne udgør en væsentlig baggrund for aktørernes reaktioner. Et vigtigt fokus i min analyse af social praksis på arbejdsmiljøområdet er de særlige ‘frosne’ mønstre på arbejdsmiljøfeltet, og hvordan de søges forandret. Disse mønstre kan både have generel og virksomhedsspecifik karakter, og de har betydning for aktørernes forskellige muligheder og betingelser for at tematisere bestemte arbejdsmiljøspørgsmål i bestemte fora. Ikke alt kan umiddelbart gøres til aktiv politik. Men det interessante er, hvordan de aktører, som indgår i politiske processer, med legitimitet i ydre eller indre kontekst søger at angribe eller fastholde disse mønstre.

Ledelsessystemer og andre arbejdsmiljøstrategier.

Afhandlingens sidste del helliges en diskussionen af ledelsessystemer og andre arbejdsmiljøstrategier set i lyset af den skitserede politisk-

4

(9)

kulturelle forståelse. Ledelsessystemer forstås her som et politisk forandringsprogram, dvs. det er en strategi som rækker ud over de enkelte aktører og er blevet et koncept, som har indbygget bestemte opfattelser af organisation, menneskelig handlen, bestemte opfattelser af problemer og løsninger etc.

Man kan for det første konkludere, at arbejdsmiljøledelsessystemer som politisk ændringsprogram har styrker, men sandelig også svagheder. Fordi programmet bygger på en teknisk rationel forståelse af ledelse og problemløsning vinder det let legitimitet i store dele af organisationen, både hos ledelseslagene og teknikergrupper. På den anden side har programmet bureaukratiske træk, som ikke nyder samme legitimitet, hverken i ledelsesgrupperinger eller blandt medarbejdere.

Emnet for programmet, arbejdsmiljøet, er imidlertid ikke ligegyldigt.

Her er spørgsmålet om de aktørkonstellationer, som programmet primært henvender sig til, kan motiveres til at påtage sig ledelsen af arbejdsmiljøet, og hvad der vil være deres motiver. Her er det vigtigt at have øje for såvel kollektive som individuelle orienteringer hos lederne. Samtidig må ledelsesgrupper i deres strategier forholde sig til både eksterne og interne aktørgruppers eksplicitte og implicitte forventninger. Spørgsmålet om motivation kan være et springende punkt. Mit empiriske projekt illustrerer for eksempel, at det er vanskeligt at finde stabile og magtfulde aktørkonstellationer, som tager dette arbejdsmiljøprogram som deres.

Hvis ledelsessystemer for arbejdsmiljø imidlertid får gennemslags- kraft, er det vigtig at være opmærksom på, at disse ledelsessystemer formes socialt i en forhandlingsproces, hvor de(n) eksisterende forståelse(r) af arbejdsmiljø og den institutionalisering, der er sket, spiller en vigtig rolle. Derfor må man forvente, at ledelsessystemerne vil repræsentere et virksomhedsspecifikt kompromis mellem det deltagelsesorienterede koncept og den teknisk-bureaukratiske model.

Det ‘nye ‘ vil altså i realiteten indeholde elementer af den gamle tænkning og af gamle strukturer. Min pointe er endvidere, at dette kompromis mellem meget forskelligartede strategier sandsynligvis ikke vil udgøre et logisk sammenhængende hele, men snarere være karakteriseret ved modsætninger. Her spiller programmets kulturelle dimension en vigtig rolle. Ledelsessystemer medbringer anden forståelse af arbejdsmiljø og andre værdier for indsatsen end de, som

5

(10)

er fremherskende i den nuværende praksis.

Selv om man - som jeg har argumenteret for ovenfor - må forvente, at udkommet lokalt vil være et kompromis, giver dette program ledelsesgruppen de bedste kort på hånden til at definere arbejdsmiljøet. Ledelsessystemerne vægter ensidigt ledelsens centrale rolle, og ekskluderer tendentielt arbejderne og underminerer den position, som er etableret via det institutionaliserede repræsentative system. Det befordrer således en bestemt forskydning af positioner og magtrelationer. Resultatet kan blive, at indsatsen og den indlejrede arbejdsmiljøbegreb bliver defineret af ledelse og eksperter, og dermed fremmer det ikke et bredere arbejdsmiljøbegreb, som inkluderer medarbejderdeltagelse.

Afhandlingen forholder sig altså kritisk til ledelsessystemer som en ny strategi på arbejdsmiljøområdet. Derfor diskuteres til slut, hvordan den teoretiske forståelse, som er udviklet, kan bidrage til at generere alternative strategier. En analyse af et udvalg af eksisterende strategier tjener her til at illustrere det fokus og den tankegang, som min forståelse implicerer.

6

(11)

Summary.

For many years activities to improve working environment at local enterprise level in Denmark and other Scandinavian countries have been carried out in the framework of institutionalized cooperation be- tween the industrial parties. This is a result of regulations during sev- eral years. However, this model is questioned and new principles for self-regulation, in form of ISO inspired management systems, are pro- moted. In this thesis a theoretical framework for understanding prob- lems inherent in the existing model is developed, and from that point of departure management systems and other new strategies are dis- cussed. The analysis is focused at the enterprise level, not at the level of governmental regulation.

A review of existing research in this area underlines its empirical ori- entation and it’s strong rationalistic and functionalistic bearings. So an introduction of new theoretical conceptions of organisations is needed. This could be beneficial for the analysis of strength and weaknesses of the existing model and contribute to the development of new strategies.

In this part of the thesis I will give a theoretical contribution to the un- derstanding of possibilities and conditions for change of social prac- tise in the field of working environment. The empirical part of the the- sis is reported separately, but results are drawn into the theoretical discussions.

Political processes.

The focus of this thesis is on theoretical contributions, which regard political processes as important for the understanding of organiza- tions. My aim is to develop and consolidate this approach further.

This is done by compiling different contributions on political pro- cesses, and by making a kind of synthesis with selected theories and concepts on organizational culture. Special attention is paid to the ap- plication in the field of working environment.

Contributions to a political-process understanding can be found within organisational as well as industrial sociology. The contribu- tions belong to different schools of research, they address different discourses and have all in all different perspectives. Nevertheless they all place political processes in a key role and focus on this concept to

(12)

grasp essential dynamics in organizations - to create new positions, objectives, structures and power relations. Here they differ substan- tially from the conception of politics observed in most management theory, where politics is conceived as an isolated phenomenon, in- volving destructive and irregular behaviour at the ‘backstage’. As contributions on political processes only to a limited extent form a common discussion, only little progression can be observed. Con- struction of roots and history of this approach is indeed a task in its own right, a task which my work conduces to.

Four major contributions are analysed and discussed in the thesis.

They represent a broad span of different seminal views - from func- tionalistic, modernistic, to poststructuralistic approaches. So they also reveal different views on conditions and possibilities for politics. As part of my discussion I extract some elements, which are crucial in a conceptual development in the field of political processes:

- definition and scope of politics. This will permit a precise notion of what should be the focus of a study on political processes, and which phenomena should we pay attention to.

- conception of conflicts in organizations. This allows us to encircle issues of conflict, the probable orientation of actors in this field, and assists us in finding patterns for building coalitions and antagonists.

- conception of mechanisms, which regulate the possibilities and con- ditions for politicking in organizations.

- concepts of power, which contributes further to grasp constraints and abilities of the actors.

It is indeed an important point that a political process approach is no authentic trade mark. Positions must be clarified in relation to these core issues.

In my analysis and discussion I have aimed at developing a relatively open approach to the structuration of conflicts in organizations, how these are thematized, how the actors orient in the field of conflicts, and which alliances and coalitions are possible. Structuring that de- parts from societal or organizational as well as individual rationales are all considered. In addition I introduce newer theories on power to establish a more varied picture of issues of power. Thus power is not conceived as a unity, where the distribution of power and the outcome of conflicts are easily predicted, but it is rather conceived as frag- mented. Power is about domination and resistance, but it is also about

(13)

local relations, where everyone plays a part, characterized by restric- tions as well as possibilities. Eventually, the exercise of power by defining rationales, meaning and interpretations must be considered.

I argue that politics and power are not characteristics of particular ac- tions or processes. It is always an aspect of social action, as a con- scious reflected intention or as a consequence. A political process ap- proach involves a focus on social processes preferably in a longitudi- nal perspective, where negotiations, establishing of coalitions and compromises are important elements. Mutual expectations, explicit as well as implicit, play an important part. At the same time it is impor- tant to observe that political processes serve both to stabilize and re- produce the existing order and to create change. Consequently, the analysis must have a concurrent focus at change and continuity, as this make up two sides of a coin. What should call our attention is:

which areas and rationales are objects to change? Which areas/ratio- nales are conserved? Plus which areas/rationales potentially could be changed, but is taken for granted, or considered legitimate and hard to challenge? So we can observe that only certain issues are open for politics and further, that the arenas and the set of actors are restricted.

To distinguish between issues that in this sense are open for politics and issues that are closed I use the terms: active and frozen politics.

Contributions from theories on culture.

The political process approach particularly underlines the role of po- litical processes in creating meaning, which justifies the existing or- der, and explains decisions and actions. These explanations are histor- ically developed and transformed into ‘naturalized’ meanings, norms and values, which are reproduced in the daily practise. This layer of frozen politics is of crucial importance in understanding existence of more stable patterns of politics. The actor’s articulation of politics will reflect these systems of meanings, norms and values, and on the other hand politics are the media through which they can be changed.

However conceptions of these phenomena are rather imprecise in the literature of political processes. Theories on culture (applied on orga- nizations) offer more precise concepts and understanding of these as- pects of social action, and are therefore introduced, and a synthesis is attempted. The focus is on the symbolic-interpretative approach that in its epistemology is close to my position on political processes, while culture theory with more functionalistic bearings is rejected.

(14)

The symbolic-interpretative approach emphasizes how meaning is im- posed on action, events and objects, and it offers concepts of sym- bolic systems and systems of meanings. The existence of multiple and possibly contradictory cultures within an organization is underlined in this approach. Furthermore these multiple cultures are not conceived as consisting of certain groups of actors, but rather as multiple config- urations depending on the issue. Cultures are seen as founded in deeper internalized understandings, and are consequently not easily manipulated. But as organizational culture is continuously in contact with ‘feeder cultures’ at a societal level, change through cultural traf- fic is still possible. So culture theory offers new elements to the con- ception of social action and the conditions for change.

Working environment

Following the understanding I have developed, working environment is conceived as a potential field of politics. Social practise in this field - that is the concepts for working environment underlying the efforts, the form and orientation of the efforts, the material and symbolic re- sources it is allotted and the institutions which formalize roles and re- lations - is constituted, reproduced and changed through political pro- cesses. My understanding implies, that more fundamental changes in the social practise regarding working environment will demand a shift in power relations. Here I do not necessarily refer to more radical changes of power. Rather, I draw the attention to, that prospects of change in power relations, small as large, is important for actors’ re- actions. In my analysis of social practise in the field of working envi- ronment particular ‘frozen’ patterns and the attempts to unfreeze them is a significant focus. These patterns may be specific to a certain en- terprise, or be of more general nature, and they are important in con- stituting the different conditions and possibilities for actors to bring up specific aspects of the working environment in certain fora. Not everything can immediately become a subject to active politics. But it is interesting, how actors, who participate in the political processes, with legitimacy in external or internal context attempts to challenge or conserve these patterns.

(15)

Management systems and other strategies for the working environ- ment.

The last part of the thesis is aimed at discussing management systems and other strategies for working environment in the light of the politi- cal-cultural based understanding, which I have sketched. Management systems are here conceived as a political change programme, that is, it is a strategy, which has become a concept and thus has larger scope than the actors in the enterprise. Certain conceptions of organizations, of human behaviour, of problems and solutions etc. are implicated.

First it is concluded, that management systems for working environ- ment as a political change programme has its strong points, but it cer- tainly also has weaknesses. As the programme relies on a technical- rational conception of management and problem solving, it can easily gain legitimacy in large parts of the organization, particularly among management and technicians. On the other hand bureaucratic traits are prevailing, and this aspect does in general not enjoy the same legiti- macy neither among management groups nor among employees.

The subject of the programme, the working environment, is of central importance for its impact. The question is if the constellations of ac- tors, which the programme primarily addresses, have a motivation to manage the working environment, and if yes, what this motivation re- lies on. Considering motivations, it is important to observe both col- lective and individual orientations among managers, and the fact that management in making strategies must include expectations of inter- nal and external groups of actors. The issue of management’s motiva- tion could be a crucial one. My empirical study illustrates, that it is difficult to establish stable and powerful configurations of actors, which will undertake this programme on working environment.

If however, management systems for working environment obtain im- pact, it is important to observe, that the functioning of man- agement systems for working environment will reflect a complicated shaping process, where conflicting inter- ests are negotiated, existing assumptions are chal- lenged, and compromises are made. Here, the existing con- ceptions of working environment and existing institutionalization play an important part, as it could be expected that management of the working environment forms an enterprise specific compromise be- tween the existing participatory concept and the management oriented

(16)

technical- bureaucratic model. So ‘the new’ will in reality reflect ele- ments of the old philosophy and of old structures. My point is how- ever, that a compromise between strategies, which are of different characters are not likely to be coherent, but will result in contradictory systems. An important factor in this is that management systems also have cultural dimensions, they carry another understanding of work- ing environment and brings forth other values for the efforts, than those prevailing in the existing social practise.

Even if the outcome - as I have argued above - will be a kind of com- promise, it is important to note that this programme (the management systems), does not spread the cards even. The programme emphasizes the central role of management, while employees as a tendency are excluded and their positions in the institutionalized representative sys- tem are undermined. The programme therefore conduces a certain change in power relations. The result may very well be that social practise is defined by management and experts, so a broader concep- tion of working environment, which includes the active participation of employees, is played down.

In conclusion, the thesis provides a critical analysis of management systems as a proposed strategy in the field of working environment, and discusses, how the theoretical understanding contributes to gener- ate alternative strategies. An analysis of a sample of existing strate- gies serves to illustrate the focus and the line of thought, which the new understanding implies.

(17)

1. Fra problem til teoretisk ramme.

1.1. Den sociale praksis omkring arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøet - forstået som de positive og negative påvirkninger, der er resultatet af menneskets indgåen i en arbejdsproces - har siden den industrielle revolution været en vigtig samfundsmæssig problemstilling.1 Det er et område hvor der tidligt etableredes en statslig regulering; således vedtoges allerede i Danmark ‘Børneloven’

i 1873 og Fabriksloven i 1901. En grundlæggende idé i den danske lovgivning siden 1954 er, at virksomheden selv via en lovpligtig, partsbaseret sikkerhedsorganisation skal løse sine arbejdsmiljøproblemer. Sikkerhedsorganisationen er opbygget som en ikke-ekspertorienteret basisorganisation, hvis kompetence søges sikret via en lovpligtig uddannelse samt via rådgivende institutioner såsom bedriftssundhedstjeneste og branchesikkerhedsråd. Reguleringen har altså tydelige refleksive træk; det vil sige, at der søges skabt en indre dynamik på virksomhederne, der fremmer selvregulering. Indsatsen på virksomhedsniveau for at forbedre arbejdsmiljøet er således resultatet af et langvarigt og intenst samspil mellem virksomheder og samfundsmæssig regulering.

I de senere år har disse principper og rammer for virksomhedernes arbejdsmiljøindsats imidlertid været omdiskuterede (se f.eks.

Arbejdsmiljørådets SIO-perspektivudvalg 1994). Undersøgelser af sikkerhedsorganisationens funktion2 viser samstemmende, at den ikke kan løfte de opgaver som loven forudsætter (se f.eks. Møller 1988;

Bäcklund-Svensson og Paulssen 1978; Frick og Sjögren 1980; Feiring 1982). Disse undersøgelser peger blandt andet på, at sikkerhedsrepræsentanten isoleres fra kollegerne og fra det faglige system og derfor mangler opbakning. Og at sikkerhedsrepræsentanten, på trods af det formelle

1

Jeg vil ikke her gå nærmere ind i en nærmere at præcisere et arbejdsmiljøbegreb. Dette begreb er samfundsmæssigt konstrueret, og forandres stadig som led i politiske processer.

2

Her refereres både undersøgelser i sikkerhedsorganisationen i Sverige, Norge og Danmark, idet både lovgivningen og de observerede problemer er parallelle i de nordiske lande (se Kamp 1997a).

(18)

arbejdsgiveransvar, står som den, der bærer aktiviteterne, mens arbejdsgiverens attitude er

karakteriseret ved ‘velvillig passivitet‘. Desuden inddrages arbejdsmiljøhensyn typisk ikke i mange overordnede ledelses- og stabsaktiviteter, såsom planlægning og udvikling, og arbejdsmiljøindsatsen får derfor karakter af at være lokal, reaktiv og begrænset i sit perspektiv. Den repræsentative samarbejdsmodel ser altså ud til at svigte, og sikkerhedsorganisationen får dermed en nicheplacering i organisationen, eller bliver som svenskerne Aminoff og Lindström (1981) kalder det, en sidevogn.

Emnet for min samlede afhandling har været: Forandring af den sociale praksis3 omkring arbejdsmiljø på virksomhederne. Med social praksis mener jeg her både de aktiviteter der gennemføres og den forståelse og de begreber for arbejdsmiljø der præger arbejdet, den form og orientering indsatsen har, de materielle og symbolske ressourcer den tildeles, samt etableringen af institutioner der formaliserer roller og relationer. Centrale spørgsmål har været: Hvilke muligheder og begrænsninger er der for bedre at sikre at arbejdsmiljøhensyn inddrages i virksomhedernes aktiviteter, således at ‘et sundt og sikkert arbejdsmiljø’ bliver resultatet. Hvordan kan man forstå nogle af de problemer, som karakteriserer den nuværende sociale praksis omkring arbejdsmiljø på virksomhederne ? Vil forskellige nye arbejdsmiljøstrategier kunne løse disse problemer tilfredsstillende? Eller skal løsninger søges i helt andre retninger? Mit fokus i forhold til disse problemstillinger er virksomhedsniveauet, (og ikke reguleringsniveauet). Med dette fokus ønsker jeg at bidrage til en bedre forståelse af, hvordan forskellige strategier - f.eks. formuleret af myndigheder, parter på arbejdsmarkedet m.fl. - kan tænkes at have indflydelse på virksomhedens sociale praksis og medvirke til at skabe forandring.

3

I forskningen på dette felt anvendes generelt begrebet arbejdsmiljøarbejde. Arbejdsmiljøarbejdet defineres som ”de aktiviteter der eksplicit har til formål at overvåge og forbedre arbejdsmiljøet”

(Strandorff m.fl. 1992:33). Begrebet omfatter altså både aktiviteter udenfor og indenfor de givne institutionelle rammer (sikkerhedsorganisationen), men ikke aktiviteter, som uforsætligt påvirker arbejdsmiljøet. Jeg har i min problemformulering valgt at bruge betegnelsen social praksis (omkring arbejdsmiljø), som et kort udtryk der ikke kun omfatter de konkrete aktiviteter men også elementer ( beskrevet ovenfor) som er indlejret i og karakteriserer arbejdsmiljøarbejdet. En vanskelighed ved begrebsliggørelsen på dette område er, at arbejdsmiljøbegrebet på den ene side er centralt i afgrænsingen, men samtidig konstitueres og forandres arbejdsmiljøbegrebet netop i den konkrete praksis. Yderligere kan der gøres indvendinger mod anvendelsen af intentionalitet som kategori. Dette er imidlertid et tema der tages op senere i denne rapport.

(19)

Jeg har i mit empiriske arbejde særligt interesseret mig for arbejdsmil- jøledelsessystemer som en ny strategi for virksomhedernes fremtidige

arbejdsmiljøpraksis. Arbejdsmiljøledelse,

arbejdsmiljøstyringssystemer og systematisk arbejdsmiljøarbejde har i de senere år været nøgleord i diskussionen af, hvordan arbejdsmiljøhensyn mere effektivt og systematisk kunne integreres i virksomhedernes aktiviteter. Dette gælder ikke kun i Danmark, men f.eks. også i Norge, Sverige, Holland, England, Australien og USA. I Danmark spiller specielt strategier, hvor ledelsessystemer for arbejdsmiljø og ydre miljø integreres, en vigtig rolle.

I det empiriske studie (Kamp 1996; Kamp 1997c) har jeg, primært med udgangspunkt i Hildebrandt og Seltz’ (1989) forståelse af virksomhedens sociale system, gennemført tre dybe casestudies af virksomheder, som søgte at udvikle et integreret og systematisk miljø- og arbejdsmiljøarbejde. Her var målet at etablere en forståelse af betingelser og muligheder for via en sådan indsats at skabe forandring af virksomhedens sociale praksis omkring arbejdsmiljø, samt at diskutere mulige konsekvenser af at forfølge denne strategi.

I denne rapport, som alene er et stykke teoretisk arbejde, udvides perspektivet. På baggrund af en diskussion af svagheder og mangler i den forståelse, som forskningen i (og strategierne for) arbejdsmiljøarbejdet traditionelt baserer sig på, vil jeg foretage en mere tilbundsgående fremstilling og diskussion af alternative forståelser som blandt andre Hildebrandt og Seltz er repræsentanter for. De forståelser, som jeg har fundet det frugtbart at inddrage, beskæftiger sig med politiske processer og kultur i organisationen.

Med baggrund i denne nyvundne forståelse søger jeg for det første at udvikle en teoretisk indfaldsvinkel, der kan anvendes i fremtidige studier af virksomhedens sociale praksis på arbejdsmiljøområdet. For det andet diskuterer jeg, hvilke implikationer en sådan forståelse har for vurderingen af eksisterende strategier og for udviklingen af nye strategier på området.

Dette teoretiske arbejde, som tidsmæssigt er placeret efter gennemførelsen af de empiriske studier, kan altså opfattes som led i en iterativ proces: Brug af teori og begreber i det empiriske studie har givet anledning til en række teoretiske spørgsmål og reflektioner, samt inspiration til at søge videreudvikling af denne indfaldsvinkel.

(20)

Den ny eller modificerede indfaldsvinkel vil blive anvendt i et følgende empirisk studie, som for sin part vil give anledning til nye spørgsmål etc. I Bilag 1 findes iøvrigt en redegørelse for de enkelte dele af den samlede afhandling, samt hvordan de supplerer hinanden og tilsammen danner et hele.

1.2. Nye teoretiske indfaldsvinkler søges.

En vigtig drivkraft for mit arbejde var i første omgang en undren over, at de strategier, som var fremherskende, i meget høj grad var baseret på en forståelse af organisationen som harmonisk, og aktørerne som konsensusorienterede og rationelle. I modsætning hertil har de samfundsmæssige diskussioner på arbejdsmiljøområdet - i forbindelse med reguleringsovervejelser, i forhandlinger mellem interesseparter, i debatten i fag- og dagblade etc.- primært været præget af magt, konflikt og interessespørgsmål. Som markant udtryk herfor står 70'ernes debat, hvor arbejdsmiljøspørgsmålet i høj grad tematiseredes som et kampspørgsmål. Kampagner og arbejdskampe om formaldehyd, asbest, epoxy, organiske opløsningsmidler og Aktionsgruppen Arbejdere Akademikeres virke er eksempler herpå.

Interessekonflikter har altid spillet en central rolle i arbejdsmiljøet.

Quinlan (1993) peger således på, at arbejdsmiljø også historisk set er en vigtig brik i samspillet mellem arbejdsmarkedets parter, og henviser til talrige eksempler på betydningsfulde kontroverser om arbejdsmiljøet i de industrialiserede lande. Også i den model for arbejdsmiljøregulering, som blev etableret i 70´erne i de nordiske lande står samspillet mellem arbejdsmarkedets parter (og staten) i centrum, og hele arbejdsmiljølovgivningen er bygget op omkring en filosofi om interessevaretagelse og partsrepræsentation.

Denne politiske dimension har imidlertid ikke afspejlet sig i forskningen omkring arbejdsmiljøarbejdet i form af en tilsvarende teoretisk forståelse. Den svenske arbejdsmiljøforsker Frick (1994), som i sin afhandling gennemgår denne litteratur, peger tværtimod på, at forskningen primært er empirisk orienteret, fortrinsvis beskrivende, og ikke analyserer årsagerne til, at arbejdsmiljøarbejdet fungerer som det gør. Området er altså på mange måder teorifattigt, og hvor teoretisk forståelse bringes i spil, er der typisk tale om teorier hvor magt og konflikt er fraværende.

(21)

Man kunne diskutere, om der ligger et bevidst valg eller strategi i, at den politiske dimension som oftest er nedtonet. Til støtte for et sådant synspunkt taler, at megen nordisk forskning er finansieret af fonde hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret, og hvor tematisering af konfliktspørgsmål er et følsomt område. Hvor et konfliktorienteret syn er udgangspunktet for forskningen, er det først og fremmest modsætningen mellem arbejdsmiljø og økonomi, der er i centrum. En væsentlig forklaring på arbejdsmiljøreformens sparsomme resultater er f.eks. ifølge Kronlund m.fl. (1985), at der indtraf økonomisk lavkonjunktur samtidig med dens ikrafttræden. Han argumentation er, i grove træk, at arbejdsgiverne, som er under økonomisk pres, sparer på arbejdsmiljøet, og at arbejdernes muligheder for at stille krav svækkes af en arbejdsmarkedssituation, hvor arbejdskraften er rigelig.

Forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere opfattes her som dikotomt, som to blokke med grundlæggende forskellige interesser, der strides - arbejdsgivernes økonomiske interesse mod arbejdstagernes interesse i at sikre deres helbred.

Quinlan (1993) påpeger, at den adskillelse, der historisk er sket i de vestlige lande mellem arbejdsmiljøområdet og ‘Industrial Relations‘4, har haft negative konsekvenser for såvel forskning som politikformulering på begge områder. Han fremhæver blandt andet, at det på arbejdsmiljøområdet har betydet, at magtspørgsmål og politiske dynamikker er nedtonet, og at store dele af diskussionen om arbejdsmiljøet afmonteres - nemlig de dele, som handler om årsager i organisatoriske forhold og i arbejdsmarkedsudviklingen. Han peger desuden på, at nyere udviklinger i Labour Process litteraturen5 ikke er blevet nyttiggjort på arbejdsmiljøom

rådet. Dette er et fænomen, som man i det danske forskningsmiljø, som jeg selv er del af, kan nikke genkendende til.

Man kan således argumentere for nødvendigheden af at belyse området fra nye teoretiske vinkler. Dette forventes at være frugtbart

4

Industrial Relations kan bredt defineres som “ The activities and institutions associated with re- lationships between employers and groups of collectively organized employees” (Watson 1987) 5

Labour Process teori:er en kritisk tradition indenfor den engelske industrisociologi, som blev sat igang med Bravermans bog “Labour and Monopoly Capital” (1974). Fokus er på konflikten mellem kapital og lønarbejde i den enkelte virksomhed og på dynamikken i, hvordan denne konflikt udspiller sig. Centrale temaer for The Labour Process Debate (som den benævnes) har været arbejdets degradering, dekvalificering af arbejdet, ledelse og kontrol, modstand og underordning, samt subjektivitet (se f.eks. Thompson 1989 for en introduktion).

(22)

for nytænkning i forhold til strategiske overvejelser. Mit valg faldt her på nyere teoretiske forståelser af politiske processer i organisationer.

Dette valg vil jeg argumentere nærmere for nedenfor.

1.3. Kritikken af den rationelle forståelse.

I mit valg af teoretisk indfaldsvinkel tog jeg i første omgang udgangs- punkt i en kritik af den rationelle forståelse af aktørerne, som ligger til grund for nye strategier på arbejdsmiljøområdet. En rationel forståelse, som også afspejles i synet på organisationen og dens forandringsprocesser. Denne kritik har jeg fremført mere detaljeret i Kamp (1997a), men vigtige elementer i diskussionen skal gengives her.

Når ledelsessystemer søges introduceret på arbejdsmiljøområdet er den bagvedliggende tanke, at ledelsen skal gøre arbejdsmiljø til genstand for styring eller ledelse. Ledelsessystemer, der er baseret på en bureaukratisk og rationel styringsmodel, opfattes i den forbindelse som et nødvendigt værktøj. Strategien er baseret på en forståelse af organisationen, som en harmonisk enhed og med vægt på konsensus mellem forskellige parter. Der fokuseres på ledelsen som en vigtig, ja næsten enerådende aktør, og ledelsen opfattes desuden som en monolit. Styring kan således opnås med et instrumentelt greb ud fra et rationelt problemløsnings- og styringsideal. Det instrumentelle underbygges yderligere af det bureaukratiske element, opbygningen af et hierarkisk system af formaliserede regler og instrukser, der forudsættes efterlevet. Der gøres generelt få overvejelser over, hvad der kan motivere ledelsen til at styre arbejdsmiljøet. Men hvor dette diskuteres, er synspunktet, at motivationen opnås ved at illustrere for ledelsen at det virksomhedsøkonomisk kan betale sig - økonomi og arbejdsmiljø går hånd i hånd. Ledelsen opfattes altså som agerende ud fra et økonomisk rationale. Mere komplekse samspil mellem virksomhed og samfund overvejes ikke.

Kritikken og diskussionen af denne strategi indenfor arbejdsmiljøforskningen har først og fremmest støttet sig til to strømninger indenfor organisationsteorien, nemlig strukturel contingency teori (bl.a. Mintzberg 1983a; Burns and Stalker 1994) samt dele af beslutningsteorien (bl.a. March og Simon 1958; Cyert og March 1963).

(23)

Contingency teorierne stiller - ud fra en funktionalistisk position - først og fremmest spørgsmålstegn ved styringssystemernes bureaukratiske karakter. I Contingency teorien antages det, at der findes en optimal organisationsform på virksomheden, således at denne bedst tilpasser sig omverdens krav og egne betingelser. Der fokuseres derfor i forskningen indenfor denne retning på at opstille parametre, som giver den mest effektive tilpasning mellem omverden og virksomhed. Mintzberg (op. cit.) peger f.eks. på, at et bureaukratisk rationelt system med dets stærke fokus på regler og kontrol typisk passer bedst til en virksomhed, hvor fleksibilitet og selvstændighed hos de ansatte ikke er påkrævet, og hvor omgivelserne er stabile og forudsigelige. Med baggrund i contingency teorierne stiller blandt andre Rasmussen (1989, 1992) og Dreyer (1994) spørgsmål ved, om bureaukratiske styringssystemer vil være effektive for virksomheden i forhold til at leve op til omverdenens krav, som oftere beskrives som omskiftelige end stabile. De peger desuden på, at man må overveje, hvorvidt den bureaukratiske form passer med den organisationsform, virksomheden i øvrigt har.

I beslutningsteorierne har der igennem fire årtier været ført en diskussion og kritik af den rationelle beslutningsmodel. Ideerne om rationel styring hviler blandt andet på, at der er fuld information om de centrale forhold, således at alle alternativer og konsekvenser er kendte, at det er muligt tidsmæssigt at indsamle og vurdere alle oplysninger, at det er muligt at forudsige handlinger, samt at beslutningstagerne besidder en ‘objektiv‘ rationalitet, når de vælger (se f.eks. Enderud 1976). March og Simons (1958) begreb om begrænset rationalitet rummer en central kritik af denne opfattelse.

March og Simon peger på, at målene ofte er flertydige, og at beslutningstagerne ikke har (og ikke kan opnå) fuld viden om den aktuelle situation eller om mulige løsninger eller handlemuligheder og deres konsekvenser. Analyse og prioritering stopper når én - men ikke den bedste - løsning er fundet. Det drejer sig altså ikke om homo economicus som optimaliserer, men om homo pragmaticus som satisfierer (tilfredsstiller). Cyert og March (1963) inddrager derudover det aspekt, at målene kan være flertydige og i konflikt med hinanden, og at de forfølges af skiftende koalitioner med forskellige præferencer. Hermed introducerer de en politisk model for beslutninger.

(24)

Denne del af beslutningsteorien stiller altså mere grundlæggende spørgsmål ved, om rationelle styringssystemer kan fungere efter deres erklærede hensigt og sikre arbejdsmiljøet en given standard, eftersom hverken fastlæggelse af målsætninger, analyse, prioritering eller løsning kan gennemføres rationelt, som det er antagelsen. En sådan kritik af arbejdsmiljøledelsessystemer fremføres af Jensen og Rasmussen (1994), mens Frick (1994) med udgangspunkt i begrebet om begrænset rationalitet peger på, at ledelsesressourcer er knappe og at det får betydning for ledelse af arbejdsmiljøet.

Efter min mening har contingency- og beslutningsteori dog begrænset udsagnskraft i forhold til de problemstillinger, der kan rejses omkring arbejdsmiljøstrategien, og derfor er de bidrag til udvikling af alternative strategier, der med baggrund i disse teorier kan produceres, begrænsede. Der savnes for det første en mere nuanceret forståelse af aktørerne og deres handlinger som modspil til den rationelle tilgangs meget instrumentelle aktørforståelse. En forståelse af aktørerne som begrænset rationelle, opfatter stadig grundlæggende, at aktørerne tilstræber rationalitet. Desuden er det væsentligt at komme ud over et ensidigt fokus på ledelsen som monolit og operere med en bredere vifte af aktører, såvel forskellige grupperinger indenfor ledelse og arbejdere samt andre aktørgrupper. For det andet savnes begreber om aktør- struktur relationer, der tillader en analyse af aktørernes handlingsmotiver, og deres muligheder og begrænsninger for at forfølge disse. Her må dele af beslutningsteoriens implicitte antagelse om konsensus om mål og fokus på centrale ændringsagenter problematiseres. Selvom Cyert og Marchs (op.cit.) koalitionsmodel her anerkender konflikt og magt, må den kritiseres for at have en forståelse af aktørerne og deres præferencer, som er præget af voluntarisme. Teorien savner begreber om virksomheden som samfundsmæssig størrelse og om forholdet mellem virksomhed og samfund.

Indenfor organisationsteorien (se f.eks. oversigtsværker som Clegg og Dunkerley 1980; Miller, Hickson og Wilson 1996) har der været en omfattende kritik og diskussion af de to teoretiske retninger. Herfra kan hentes vigtige pointer, som kort skal refereres. Contingency teorien kritiseres generelt for en mekanisk opfattelse af tilpasning mellem omverden og virksomhed med funktionalitet som styrende princip, en

(25)

manglende fokus på aktører, samt en antagelse om rationalitet og harmoni. Desuden beskæftiger den sig alene med det formelle system (For en uddybning af denne kritik se f.eks. Clegg & Dunkerley 1980:178ff).

March, Simon og Cyerts beslutningsteori(er) har været kritiseret fra mindst to forskellige positioner. Forskere, som beskæftiger sig med strategisk forandring, har kritiseret den for dens fokus på beslutninger.

F.eks. Lindblom (1959) og Quinn (1978, 1980) peger således på, at beslutninger udvikles og ændres inkrementalistisk undervejs. Og Mintzberg og Waters (1980) Brunsson (1985), Mintzberg (1994) anfører, at der ikke er noget entydigt forhold mellem handlinger og beslutning, og finder et processynspunkt mere relevant. Andre forskere kritiserer beslutningsteorien for dens ringe inddragelse og forståelse af magt og politik i organisationen. En central kritik rejses af Bachrach og Baratz (1962), som lancerer begrebet ‘the hidden face of power‘. Med dette begreb sætter de fokus på, at magt og politik ikke kun kommer til udtryk i åbenlyse konflikter f.eks. mellem beslutningstagere med divergerende mål, men i højere grad i det, som aldrig sættes på dagsordenen, ‘the non-decisions’. Lukes (1974) tager et skridt videre og påpeger, at aktørerne ikke blot er organisationsmedlemmer; deres opfattelse og forståelse formes i vid udstrækning gennem samfundsmæssig socialisering, hvilket betyder at visse forhold, som kunne have givet anledning til konflikt, anses for naturlige og umulige at forandre; magten udøves altså i det stille.

Med denne ‘magtens tredje dimension’ 6 introduceres sammenhængen med de samfundsmæssige strukturelle aspekter, som generelt er fraværende i beslutningsteorien.

Hermed bringes vi altså fra at fokusere på spørgsmål om adækvat tilpasning af systemer og aktørernes beslutningsadfærd til at se på aktørernes handlinger som processer og på magt og politik. Et generelt problem i organisationsteorien er imidlertid, at skønt aktørforståelsen kan være ret nuanceret, fokuseres i reglen ensidigt på ledelseslagene, der ses som drivende i en forandringsproces. Med- arbejderne på gulvet optræder således perifert, evt. som genstand for ledelsens forandringsønske. De strukturelle sammenhænge, som

6

Lukes bruger betegnelsen ‘magtens 1. dimension’ om direkte magtudøvelse, hvor A får B til at gøre noget, denne ellers ikke ville have gjort. Magtens 2. dimension refererer derimod til magtudøvelse hvor A forhindrer et problem i at blive bragt op - svarende til Bachrach og Baratz’ (op. cit.) ‘hidden face of power’.

(26)

organisationen indgår i, er desuden ikke genstand for analyse - enten er de helt fraværende eller underforståede. Fokus er på organisationen og samfundet begribes abstrakt som ‘ydre påvirkning’ eller

‘omgivelser’ (se f.eks. Pettigrews kritik 1985:15ff). Lukes bidrag repræsenterer med andre ord en undtagelse.

I kontrast hertil står samfundsmæssige strukturer centralt for forsknin- gen indenfor industrisociologien ligesom magt og kontrol er væsentlige temaer. I den forbindelse har bureaukrati som en kontrolform, hvor kontrollen er indbygget i regler og rutiner i modsætning til andre kontrolformer såsom direkte (personlig) kontrol, været intensivt diskuteret (se f.eks. Edwards 1979; Burawoy 1979).

Imidlertid har industrisociologien, som Quinlan (op.cit.) påpeger, i meget ringe omfang haft arbejdsmiljø som tema. Desuden har dele af denne tradition, som Kronlunds (op.cit.) undersøgelse illustrerer, været præget af nogen strukturdeterminisme. Aktørerne står dermed som strukturelle repræsentanter uden selvstændige handlemuligheder, og som konsekvens heraf har de strategier, som baserer sig på en sådan forståelse, oftest haft defensiv karakter (se f.eks Clegg og Wilsons kritik 1991). Som Clausen og Olsén (1994) fremhæver er der imidlertid sket en betydelig udvikling væk fra denne determinisme, specielt i kraft af den såkaldte Labour Process Debate indenfor engelsk industrisociologi. Her findes således bidrag, som med deres forståelse af aktør-struktur relationer er væsentlige at inddrage.

Sammenfattende kan man kan altså forvente at finde nyttige teoretiske bidrag indenfor dele af både organisationsteorien og industrisociologi- en, men måske især i krydsfeltet mellem de to tilgange, fordi der er behov for teorier som formår at indfange både det spillerum, som virksomhedens særkende som socialt system giver, og de begræns- ninger af strukturel art, der eksisterer.

Min indkredsning af teori er altså dels foretaget på baggrund af en diskussion og kritik af den rationelle forståelse, med de ledetråde som organisationsteorien her bidrager med. Dels på baggrund af en ambition om at forfølge Quinlans pointe om at nyttiggøre nyere Labour Process teori indenfor arbejdsmiljøfeltet. Endelig har jeg fundet det væsentligt at indddrage overvejelser over arbejdsmiljøområdets særtræk. Her mener jeg for det første, det er vigtigt at være opmærksom på, at dette område, såvel på virksomheds- som på reguleringsniveau, historisk er defineret som et

(27)

interessefelt, hvor partsrelationer og specifikke interessekonflikter mellem parterne er af væsentlig betydning. For det andet, at det materielle, teknologien og de teknologiske forandringer er centrale omdrejningspunkter for arbejdsmiljøarbejdet. Kontroverserne udspiller sig altså om de konkrete materielle forhold i produktionen.

De centrale teoretiske overvejelser, som fremgår af diskussionen overfor, har jeg forsøgt at udmønte i en række kriterier, som har været væsentlige i mit valg af teoretisk indfaldsvinkel og i min diskussion af forskellige bidrag.

o At magt og konflikter indgår som et væsentligt aspekt i forståelsen af organisationens processer, ikke kun set fra et individperspektiv, men også som samspil og interessekonflikter mellem parter på virksomheden. Forståelse og begreber om magt og politik er således centrale.

o At der opereres med et aktørbegreb, hvor aktørgrupper ikke alene defineres strukturelt, men hvor der åbnes op for analyse af alliancer og konflikter på tværs af de strukturelt definerede. Desuden vil jeg lægge vægt på at finde indfaldsvinkler, hvor der ikke fokuseres på enkelte grupper som f.eks. ledelse og ansatte (som i dele af industrisociologien), eller alene ledelseslag (som i managementori- enteret organisationsteori), men hvor der opereres med et aktørbegreb, der tillader en mere differentieret forståelse. Tilsvarende søges et strukturbegreb, der giver en nuanceret forståelse af samspil mellem aktør og struktur

o At der udvikles en forståelse, der indfanger såvel samfundsmæssige træk som den virksomhedsspecifikke formning. Samspil mellem virksomhedsinterne og eksterne forhold er således et væsentligt spændingsfelt. Arbejdsmiljøfeltet defineres i høj grad af eksterne samfundmæssige institutioner. Virksomhedens måde at håndtere disse felter på kan således ses som et resultatet af et langvarigt samspil mellem ydre påvirkninger og intern fortolkning og tilpasning, samtidig med, at virksomheden selvsagt også selv påvirker de ydre forhold.

(28)

1.4. Politiske processer som motor i virksomheden.

Mit empiriske studie tog teoretisk udgangspunkt i Hildebrandt og Seltz´ forståelse. Hildebrandt og Seltz har rødder i tysk industrisociologi, som traditionelt er meget strukturorienteret. Deres tilgang er dog stærkt inspireret af den engelske Labour Process Debate, og man kan sige at de fungerer som brobyggere mellem de to traditioner ved at udvikle en nuanceret forståelse af samspillet mellem aktør og struktur. Hildebrandt og Seltz introduceredes for alvor i det danske teknik-samfundsmiljø omkring 1992-93 med VISS projektet (Olsen 1993, Olsén og Clausen 1994).

Hildebrandt og Seltz repræsenterer en - efter min mening frugtbar - nyudvikling i forhold til de to teoretiske hovedstrømme, som be- skæftiger sig med virksomheden som socialt system, industrisociologien og organisationsteorien. Centralt hos Hildebrandt og Seltz er, at de betragter politiske processer som grundlæggende i virksomhedens sociale liv, og som dens vigtigste motor. Hildebrandt og Seltz´ tilgang er således i modsætning til virksomheds- og samfundsforståelsen i store dele af organisationsteorien. Her opfattes politik og politiske processer indenfor virksomhedens rammer som noget illegitimt, undergravende, som foregår ‘backstage’ (se f.eks.

Mintzberg’s (1983b) meget citerede bog). Samtidig opfattes politik på samfundsplan oftest som en yderst konstruktiv mekanisme. Morgan (1986) fremhæver således, at ideerne om politik har oprindelse i et Aristotelesk’ synspunkt om, at hvor interesser er divergerende, skal der findes midler eller kanaler, som tillader medlemmerne af et samfund at skabe forsoning mellem forskellene via konsultation og forhandling. Politik ses altså som et alternativ til totalitære former.

Det kan derfor forekomme paradoksalt, at politik i virksomhedssammenhæng ikke anses for legitim som mekanisme.

Denne diskussion illustrerer imidlertid, at der skabes normer og regler for, i hvilke rammer politiske processer skal foregå for at nyde legitimitet. At skabe sådanne normer og regler er - som det vil fremgå i senere kapitler - faktisk en vigtig del af det politiske.

Hildebrandt og Seltz’ bidrag er - med dets fokus på politiske processer - et opgør med det rationelle paradigme, men et opgør som klart adskiller sig fra andre af rationalismens kritikere. F.eks adskiller deres position sig fra Simon og Marchs ‘begrænsede rationalitet’, der antager, at aktørerne søger de tilstrækkeligt gode løsninger på

(29)

organisationens problemer, ved at sætte konflikter i centrum og opfatte beslutninger som et forhandlet kompromis. Deres forståelse af politiske processer adskiller sig desuden fra Cyert og Marchs ved at udvikle begreber om aktør-strukturrelationer. Endelig er Hildebrandt og Seltz også et alternativ til mere anarkisk orienterede forståelser, som f.eks.garbage can modellen repræsenterer (Cohen, March og Olsen 1972) ved at insistere på, at der faktisk er en orden, nemlig i de forskellige interesser, der forfølges.

Samtidig opererer de med et relativt nuanceret aktørbillede, der omfatter både virksomhedsinterne og eksterne aktører. De ser desuden aktørernes tolkning af virksomhedsinterne og -eksterne forhold som centrale for forståelsen af aktørernes reaktioner og handlinger. Hildebrandt og Seltz opfylder altså en række af de kriterier, som jeg opstillede for mit valg af teoretisk tilgang.

1.5. Rapportens temaer.

Det overordnede formål med dette bidrag er som nævnt at bringe nye forståelser af organisationen ind i forskningen af arbejdsmiljøarbejdet, for at kunne generere nye måder at forstå de problemer, man stilles overfor på dette felt. Sigtet med nye teoretiske tilgange til forskningen på dette felt er at give et grundlag for at diskutere eksisterende strategier og supplere med nye.

Hildebrandt og Seltz’ forståelse af politiske processer som en central dynamik i organisationen er valgt som udgangspunkt i det empiriske projekt. I denne rapport vil jeg imidlertid sætte Hildebrandt og Seltz’

arbejde ind i en større teoretisk sammenhæng. Hermed ønsker jeg at få stillet skarpt på vigtige kontroverser og problemstillinger ved brugen af en politisk proces- indfaldsvinkel, at tilvejebringe en større klarhed over centrale begreber samt at diskutere implikationer for studiet af forandringsprocesser på virksomheder. Som omtalt ovenfor har jeg i valget af litteratur søgt i krydsfeltet mellem organisationsteori og industrisociologi.

Jeg har valgt at inddrage to ‘klassiske’ bidrag fra organisationsteorien fra den strømning, som beskæftiger sig med ‘Organizational Politics’, nemlig Pfeffer: “Power in Organizations” (1981) og Pettigrew :” The Awakening of a Giant” (1985) samt et centralt bidrag fra nyere

(30)

engelsk Labour Process teori, nemlig Knights og Murray: “Managers Divided” (1994).

Pfeffer og Pettigrew repræsenterer begge på hver deres måde nytænkninger i forhold til mainstream organisationsteori, hvor en skelnen mellem legitim og illegitim magtudøvelse fastholdes, og hvor politik befinder sig i den illegitime sfære. I modsætning hertil opfattter Pfeffer og Pettigrew politiske processer som centrale og essentielt konstruktive. I den engelske industrisociologi og i Labour Process Debate er magt og politik medfødte temaer, men temaer, som igennem de sidste 10-15 år har undergået en stor udvikling. Knights er en central figur i denne sammenhæng, og har en stor videnskabelig produktion, som tegner væsentlige dele af Labour Process Debate.

Hans og Murrays bog rummer en grundig diskussion af politik i organisationer, og her udfoldes også deres egen position.

Kulturelle fænomener såsom ‘ uformelle systemer’, og aktørernes subjektive tolkninger og forståelse af det materielle, udgør en vigtig hjørnesten i forståelsen af politisk processer. Blandt andet i Hildebrandt og Seltz’ forståelse af inerti og formning af forandringsprocesser spiller begrebet om virksomhedens socialforfatning en væsentlig rolle. Socialforfatningen karakteriseres ofte som et slags kulturbegreb (se f.eks. Olsén og Clausen 1994).

Imidlertid er det karakteristisk, at kulturelle fænomener behandles temmelig upræcist i politisk proceslitteraturen. Derfor har jeg valgt at inddrage en del af litteraturen om kultur i organisationer. Mit ønske er hermed at skærpe forståelse og begreber på dette felt.

Først giver jeg et kort rids over forskellige orienteringer indenfor litteraturen om organisationskultur for at indkredse vigtige skillelinjer og kontroverser. Dernæst fokuserer jeg på dele af kulturlitteraturen, som i sin epistemologi ligger i nærheden af de teorier om politiske processer, som jeg søger at komplettere. Det betyder blandt andet, at den funktionalistisk orienterede del af kulturteorien vrages til fordel for fortolkningsorienterede tilgange, der beskæftiger sig med konfliktuerende meningssystemer som et væsentligt element.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

På trods af succesen i partnerskaberne for både partnere, borgere med handicap, frivil- lige og medarbejdere blev de to partnerskaber også eksempler på de mange kendte udfor-

I stedet for at konkludere at lektiecaféen har favnet nogle unge bedre end andre, hvis de unge udtaler sig forskelligt derom, må man huske, at forklaringen

[r]

Han vækkede hende ved at hælde koldt vand i sengen. Ved at fortæller, hvordan noget bliver gjort. Det ligner det engelske by ....-ing. Jeg havde taget et startkabel med, det skulle

Et program består typisk af flere projekter, hvorfor evalueringen må opbygges således at evaluator gennem evalueringen af de mange enkelte projekter, bliver i stand til at kunne

Institut for Teknologi og Samfund Danmarks Tekniske

[r]

Fru Olga Fjeldsø (Birthe Neumann) er i serien iscenesat som den korreksende storesøster, der konstant retter på sin livlige lillesøster, Lydia Wetterstrøm (Sonja Oppenhagen).