CLM – Kandidatafhandling August 2010
Titel:
Engelsk i Dansk – En empirisk undersøgelse af tendensen til anglicismer blandt tre danske
befolkningsgrupper
Studerende: Anita Godsk Waaben
Uddannelse: Cand. Ling. Merc., Tolk & Translatør, Engelsk Institution: Copenhagen Business School
Vejleder: Susanne Askham
Vejleders institut: Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi Antal sider: 71
Antal typeenheder: 148.606
Indholdsfortegnelse
Indledning ... 1
Baggrund for emnevalg ... 1
Definition på ‘anglicisme’ ... 1
Formål med afhandlingen ... 1
Afhandlingens struktur ... 2
Hypotese og problemformulering ... 4
Hypotese ... 4
Problemformulering ... 5
Teori og problemafgrænsning ... 7
Emnet... 7
Amerikanisering – En mulig årsag til anglicismer? ... 8
Problemafgrænsning ... 11
Teori og litteratur ... 15
Metodeteori ... 25
Metode ... 30
Analyse & fortolkning ... 43
Resultaterne – Kategorisering og diskussion ... 43
Gruppe 1 ... 43
Gruppe 2 ... 50
Gruppe 3 ... 58
Opsummering ... 62
Fortolkning ... 63
Konklusion ... 68
Executive Summary ... 70
Kildefortegnelse ... 72 Bilag
‐ Indledning ‐
Indledning
Baggrund for emnevalg
Da mine medstuderende og jeg i sin tid var til vores første forelæsning, der skulle oplyse os om kandidatafhandlingen, blev vi rådet til at vælge et emne, der interesserede os, provokerede os, og som vi gerne ville undersøge mere omkring. Jeg havde kort forinden besluttet at skrive om noget, der relaterede til danskernes måde at bruge det danske sprog på, og jeg blev enig med mig selv om, at dét, der interesserede – og delvist provokerede – mig mest, var, hvordan mange danskere har fået en tendens til direkte eller indirekte at låne ord, udtryk, metaforer o.a. fra engelsk, når de taler dansk.
Således valgte jeg at skrive om anglicismer i det danske sprog.
Definition på ’anglicisme’
I Gyldendals åbne encyklopædi defineres en anglicisme som et ”udtryk, som et givet sprog har optaget fra engelsk. Betegnelsen bruges især om ord og vendinger, som de fleste sprogbrugere fornemmer som påvirkede fra engelsk.” (www.denstoredanske.dk).
Ifølge samme kilde kan en anglicisme både være et dansk ord (eller flere danske ord sat sammen), som bruges på en måde i det danske sprog, der er inspireret af engelsk.
Endelig kan en anglicisme være et engelsk ord, som er hentet direkte fra engelsk til dansk, altså et såkaldt fremmedord.
I resten af denne afhandling vil jeg derfor betegne anvendelsen af metaforer, udtryk og
sætningskonstruktioner, der er oversat direkte fra engelsk til dansk, samt anvendelsen af engelske ord i dansk, som anvendelsen af anglicismer.
Formål med afhandlingen
En anglicisme kan som nævnt ovenfor forekomme i flere forskellige afskygninger. For at tage et eksempel hører jeg af og til engelske udtryk blive oversat direkte til dansk, i stedet for at man bruger et af det danske sprogs egne udtryk. Forleden hørte jeg radiokanalen P3 i bilen, hvor to radioværter spillede en række musiknumre. Efter et af numrene bedyrede den ene radiovært, at hun
‐ Indledning ‐
i starten ikke havde været særligt begejstret for det pågældende nummer, men at det nu ”var vokset på hende” (fra det engelske udtryk ”it has grown on me”). På korrekt dansk havde man sagt, at man var begyndt at synes om nummeret.
Efter min mening er ovenstående et godt eksempel på, hvordan brugen af anglicismer kan skæmme det danske sprog. Som cand.ling.merc. in spe og inkarneret sprogentusiast mener jeg, at man så vidt muligt bør holde engelsk og dansk adskilt. Jeg er ansat i et mellemstort it-firma som oversætter og korrekturlæser. Mit arbejde består altså hovedsageligt i at omskrive tekster til godt dansk, og jeg er som regel den, mine kolleger henvender sig til, når de skal have et hurtigt råd til, hvordan en bestemt sætning kan formuleres, eller hvorvidt et givet dansk udtryk kan bruges i en bestemt sammenhæng. Således kan det skyldes en vis faglig stolthed hos mig, når jeg siger, at der ikke burde være nogen grund til at låne fra engelsk eller andre sprog, fordi dansk rent faktisk er et mangfoldigt sprog.
Som jeg også vil komme ind på i metodeafsnittet, har undersøgelser vist, at især danske unge anvender anglicismer og leger med deres sprog. Men derudover bliver også den øvrige danske befolkning ofte generaliseret og beskyldt for at anvende mange anglicismer til en grad, hvor nogle sprogeksperter bliver bekymrede for det danske sprogs overlevelse. Dette har jeg givet nogle eksempler på i teoriafsnittet.
Selvom jeg også selv har lagt mærke til anvendelsen af anglicismer blandt danskere omkring mig, mener jeg ikke, at det nødvendigvis er sandt, at alle danskere anvender anglicismer. Derfor vil jeg gerne undersøge, om nogle befolkningsgrupper (de danske unge undtaget, jf. metodeafsnittet) i Danmark anvender flere anglicismer i deres danske sprog end andre danske befolkningsgrupper gør.
Afhandlingens struktur
Denne indledning har til formål at redegøre for mit emne, og hvad der har motiveret mig til at vælge det, samt det overordnede formål med denne afhandling.
På næste side følger min hypotese, som forklarer, hvordan jeg mener, at det forholder sig med danskernes brug af anglicismer, samt hvilke resultater jeg forventer at komme frem til i min undersøgelse. Min hypotese munder ud i min konkrete problemformulering.
‐ Indledning ‐
Herefter følger min teori og problemafgræsning. Her vil jeg give en nærmere introduktion til emnet, herunder nogle flere eksempler på anglicismer. Jeg vil også redegøre for de problemstillinger, som eksperter, forfattere og andre tager fat på i relation til emnet, de artikler, undersøgelser og den teori, jeg har fundet vedrørende emnet, og endelig den teori, jeg har valgt at basere min metode på.
Efter teorien og problemafgrænsningen følger metodeafsnittet, hvori jeg beskriver, hvilke
overvejelser, jeg har gjort mig i forbindelse med min undersøgelse, samt hvordan jeg har tænkt mig at efterprøve min hypotese. Jeg fortæller altså, hvordan jeg har tænkt mig at udføre min
undersøgelse, samt hvordan jeg har omsat metodeteorien til praksis. Jeg reflekterer desuden over, hvad jeg eventuelt kunne have gjort bedre eller anderledes i arbejdet med denne afhandling.
Dernæst følger analysen, som er en gennemgang og diskussion af de data, jeg har indsamlet gennem min undersøgelse. I diskussionen holder jeg mine indsamlede data op imod nogle af de teorier og tekster, jeg har læst.
Analysen danner grundlag for den efterfølgende fortolkning af dataene.
Til sidst runder jeg af med en konklusion, der samler op på min problemformulering og besvarer denne ud fra de resultater og delkonklusioner, jeg er kommet frem til gennem min undersøgelse.
‐ Hypotese & problemformulering ‐
Hypotese og problemformulering
Hypotese
Som jeg vil komme ind på i afsnittet ”Teori og problemafgrænsning”, taler stort set alle tekster, artikler og anden litteratur, jeg har fundet i forbindelse med mit arbejde med denne afhandling, meget generelt om danskernes vane med at anvende mange anglicismer, når de taler dansk.
Jeg kunne godt tænke mig at undersøge, om det virkelig gælder for alle danske befolkningsgrupper, at de anvender anglicismer i deres danske sprog, eller om man kan spore en tendens til anglicismer i højere grad hos nogle grupper end hos andre grupper.
Jeg mener ikke selv, at man kan skære alle danskere over én kam og påstå, at vi som folkefærd anvender mange anglicismer i vores danske sprog. Der skal nok være nogle danskere, der ynder at låne ord, metaforer, sætningskonstruktioner o.a. fra engelsk, når de taler dansk, men jeg tror bestemt ikke, det gælder alle. Jeg kender som sagt mange fra mit studie og min omgangskreds, der sætter en ære i at tale dansk uden engelske lån, og jeg tror bestemt, at der er forskel på forskellige danske befolkningsgruppers brug af det danske sprog.
Som jeg kommer ind på senere i min afhandling i afsnittet om amerikaniseringen af Danmark, så tror jeg, at en persons engelskniveau og generelle kendskab til engelsk påvirker, hvordan
vedkommende bruger det danske sprog.
Min generelle forventning er, at jo mere en person kender til engelsk og er konfronteret med det til hverdag, des mere tendens har vedkommende til at inddrage anglicismer i sit danske sprog, fordi denne har et naturligt forhold til engelsk. Derimod tror jeg ikke, at man vil være tilbøjelig til at inddrage anglicismer, når man taler dansk, hvis man ikke er så bekendt med engelsk, og man ikke dagligt beskæftiger sig med det. I så fald vil engelsk nemlig ikke ville falde én naturligt, og det vil ikke fylde en tilstrækkelig stor del af ens bevidsthed til, at man spontant låner ord derfra.
Min forventning er dog anderledes, når det drejer sig om personer, der har et højt sprogligt niveau af både engelsk og dansk. Jeg taler om personer, der har en videregående uddannelse, som har
‐ Hypotese & problemformulering ‐
inkluderet engelskundervisning, og som er vant til at beskæftige sig med begge sprog, eksempelvis på arbejdet. Jeg har netop redegjort for, hvordan jeg mener, at et godt kendskab til samt forståelse for engelsk vil indvirke på en persons måde at bruge det danske sprog. Men hvad så hvis personen har en høj sproglig forståelse for både engelsk og dansk, og begge sprog falder vedkommende lige naturligt? Som cand.ling.merc.-studerende og meget sproglig har det altid været min kæphest, at man for så vidt muligt skal undgå at anvende anglicismer i dansk. Derfor forventer jeg, at en sprogkyndig med ekspertise i både engelsk og dansk altid vil kunne holde de to sprog adskilt og være i stand til ved hjælp af et stort ordforråd at udnytte det danske sprog fuldt ud uden at behøve at låne ord, metaforer og andet fra engelsk.
Problemformulering
På baggrund af ovenstående overvejelser og forventninger har jeg udformet min problemformulering således:
• Er der i Danmark en tendens til, at nogle bestemte befolkningsgrupper i højere grad end andre befolkningsgrupper anvender engelske ord og udtryk i deres dagligdags tale, samt overfører engelske metaforer, sætningskonstruktioner m.v. direkte til dansk?
• Anvender en person typisk flere engelske ord i sit danske, hvis vedkommende taler engelsk på et højt niveau? Eller er det lige omvendt?
For at kunne besvare min problemformulering har jeg valgt at undersøge, hvordan tre forskellige grupper danskere hver især bruger deres danske sprog:
Gruppe 1 har dét til fælles, at de af forskellige årsager ikke har et særligt godt kendskab til engelsk og ikke beskæftiger sig med det jævnligt.
Gruppe 2 har alle et godt kendskab til engelsk, og de færdes i en verden, hvor engelsk spiller en stor rolle, og hvor det er vigtigt at kunne forstå og tale engelsk.
Gruppe 3 har alle på grund af deres uddannelsesmæssige baggrund og / eller nuværende stilling et højt sprogligt niveau af både dansk og engelsk, og de beskæftiger sig enten med begge sprog til daglig, eller de har en stor interesse for begge sprog.
‐ Hypotese & problemformulering ‐
For at opsummere min hypotese, så forventer jeg helt konkret, at
• der er en tendens til, at nogle befolkningsgrupper i Danmark i højere grad end andre befolkningsgrupper anvender anglicismer, når de taler dansk,
og
• en person med en god forståelse for engelsk, og som dagligt konfronteres med engelsk (gruppe 2), typisk vil anvende flere engelske lån, når vedkommende taler dansk, end en person med ringe kendskab til engelsk (gruppe 1). Dog vil en person med et højt sprogligt niveau af både dansk og engelsk være i stand til at adskille de to sprog og i høj grad undgå at låne ord fra engelsk, når vedkommende taler dansk (gruppe 3).
I metodeafsnittet vil jeg komme nærmere ind på mine tanker og overvejelser i forbindelse med min undersøgelse, dvs. hele processen fra udvælgelsen af forsøgspersoner til selve udførelsen af
undersøgelsen, herunder hvordan samtalerne forløb, til databehandling m.v. I metodeafsnittet vil jeg desuden give en nærmere beskrivelse af mine tre forsøgsgrupper.
‐ Teori og problemafgrænsning ‐
Teori og problemafgrænsning
Dette kapitel giver en nærmere introduktion til emnet, herunder lidt flere eksempler på, hvad anglicismer kan være, og hvad der kan ligge til grund for, at nogle danskere tilsyneladende er begyndt at anvende anglicismer i deres danske sprog.
Derefter følger en problemafgrænsning, som beskriver, hvilke problemstillinger der kan være forbundet med anglicismerne i det danske sprog.
Til sidst vil jeg redegøre for den teori, jeg har indsamlet og læst i forbindelse med denne afhandling, herunder metodeteorien.
Emnet
Det er svært at sige præcist, hvornår jeg personligt begyndte at lægge mærke til nogle danskeres brug af anglicismer i deres danske sprog. Jeg kan heller ikke udpege præcist, hvilke typer danskere, som jeg har hørt gøre det. Men det er noget, jeg i stigende grad har lagt mærke til, både i radioen, fjernsynet, og hos personer, som jeg har talt med ude i byen, på arbejdet og i min omgangskreds.
Nogle eksempler på anglicismer, som jeg hører blive brugt i flæng, er engelske låneord som ”yes”,
”nice”, ”what” og endda ”fuck”. De kan alle bruges som for eksempel begejstrede udbrud, udtryk for overraskelse eller lignende. Disse udtryk er så udbredte i hverdagssproget, nok især blandt unge og folk i op til midten af tredverne, at jeg efterhånden er ved at vænne mig til dem. Men når jeg hører en person udbryde ”Fuck hvor nice!”, kan jeg godt ærgre mig.
I min indledning har jeg givet et eksempel på en engelsk vending, jeg har hørt blive overført direkte til dansk. Derudover hører jeg ofte, at en sætningskonstruktion overføres fra engelsk til dansk, såsom ”at kommentere på noget”, som kommer fra det engelske ”to comment on something”. Men på dansk sætter vi altså ikke en præposition efter verbet, som man gør på engelsk (Bruun 1999:227).
Ikke desto mindre hører jeg det ofte blive brugt.
‐ Emnet ‐
Det er heller ikke længere ualmindeligt at deltage i en event frem for en begivenhed eller at give en update på, hvordan det går, frem for en melding om.
Eksemplerne er mange, og det kan være svært at dokumentere, hvordan man hører folk omkring sig, i radioen og i fjernsynet bruge deres talte danske sprog. Men for at tage eksemplet med at
”kommentere på” viser en hurtig søgning på Google dog, at der er hele 179.000 resultater for
”kommentere på”, selv når man sætter citationstegn foran søgeordene (www.google.dk 2010).
Søgeresultaterne er blandt andet artikler fra berlingske.dk og indlæg fra studieportalen.dk.
Denne afhandling omhandler primært det engelske sprogs påvirkning på det talte danske sprog, og ovennævnte søgning er et eksempel på anvendelsen af en anglicisme i skriftligt dansk. Alligevel mener jeg, at eksemplet kan være en god indikation på, hvordan nogle danskere er begyndt at lade sig påvirke af engelsk, når de kommunikerer på dansk.
En vigtig ting at nævne i forbindelse med det engelske sprogs påvirkning af dansk er domænetab.
Domænetab vil sige, at det danske sprog taber terræn til det engelske, fordi danske ord og hele sætninger bliver fravalgt til fordel for engelske, selvom man sagtens kunne klare sig med dansk (Davidsen-Nielsen 2004:2).
Senere i min afhandling kan resultaterne af min undersøgelse forhåbentligt dokumentere, i hvor høj grad der kan spores en tendens til anglicismer og evt. domænetab i danskernes sprog, samt hvilke befolkningsgrupper det gør sig gældende for.
Amerikanisering – En mulig årsag til anglicismer?
Uanset om det gælder for alle typer danskere eller kun nogle bestemte befolkningsgrupper, at de anvender anglicismer i deres danske sprog, mener jeg, at det er interessant at se på, hvad der kan ligge til grund for denne tendens.
Omkring 80 % af alle fremmedord, som er dukket op i det danske sprog siden sidst i 1900-tallet, stammer fra amerikansk-engelsk (www.denstoredanske.dk).
En stor del af anglicismerne i det danske sprog kan formentlig tilskrives den stigende indflydelse, amerikansk kultur har haft på den danske kultur gennem tiden. Danmark Radios hjemmeside
‐ Amerikanisering – En mulig årsag til anglicismer? ‐
indeholder en undervisningssektion, der sætter fokus på forskellige problemstillinger, nye tendenser og kulturfænomener i det danske samfund, herunder amerikaniseringen af den danske kultur
(www.dr.dk). Siden omhandler USA's indflydelse på blandt andet dansk mode, film, musik,
teknologi o.a. og giver et godt overblik over den udvikling, amerikaniseringen af Danmark har haft gennem tiden, i form af blandt andet tidslinjer.
Når en fremmed kultur får indflydelse på et hvilket som helst område i en anden kultur –
gastronomi, musik, mode eller andet – bliver der som regel også introduceret nogle nye termer.
Eksempler på dette kan, som det også fremgår af Danmarks Radios undervisningsside, være inden for gastronomi, hvor USA har introduceret danskerne for fast food, toast, cocktails og brunch. Også inden for modeverdenen, bruges termer som trendy, sneakers, look, hippie m.m. flittigt i det danske sprog.
Nogle af disse termer kunne man sagtens erstatte med danske alternativer, såsom trendy
(moderigtig), look (stil / udseende) og toast (ristet brød). Men ofte findes der ikke nogen danske ord, der fuldt dækker de nye termer, den amerikanske kultur har introduceret os for, og det er i alle tilfælde almindeligt at nøjes med den engelske term. Så dette kan altså være en af årsagerne til, at der har sneget sig anglicismer ind i det danske sprog gennem tiden.
Derudover har vi danskere især taget amerikansk film og musik til os.
Amerikanske musikgenrer har for længst vundet indpas i Danmark, og dette har ikke blot tilføjet musiktermer som funk, rap og rock til det danske ordforråd, men det har også betydet, at danskerne lytter til engelsk gennem sange i radioen, musikvideoer, på cd’er m.v. Også amerikanske film, tv- serier og dokumentarprogrammer dominerer i høj grad den danske sendeflade. En almindelig onsdag på den danske tv-kanal TV3 byder således på 16 amerikanske programmer ud af 22 mulige (www.tv3.dk 2010), og fordelingen er nogenlunde tilsvarende på de andre danske kanaler. I 2001 foretrak 49 % af de danske biografgængere endvidere at se en amerikansk film frem for f.eks. en dansk (www.dr.dk). Dertil kommer, at vi i Danmark foretrækker at se engelske / amerikanske film med danske undertekster til original tale i stedet for synkronisering af stemmerne.
For danskerne er amerikansk film-, tv- og musikkultur altså en nem kilde til at høre og lære en masse engelsk, og det er efter min mening ikke usandsynligt, at udbredelsen af den amerikanske kultur i Danmark er en af årsagerne til forekomsten af anglicismer i det danske sprog.
‐ Amerikanisering – En mulig årsag til anglicismer? ‐
En anden mulig årsag til anglicismer i det danske sprog kan være, at mange britiske og amerikanske firmaer er blevet globale og har kontorer i flere lande, blandt Danmark.
Eksempler på disse er blandt andet nogle af verdens største internationale revisions- og rådgivningsvirksomheder, som PriceWaterHouseCoopers (www.pwc.com), Ernst & Young (www.ey.com) og Deloitte (www.deloitte.com), der blev grundlagt i Storbritannien. USA sidder desuden tungt på it-markedet takket være blandt andet Microsoft, som er verdens største
softwareleverandør, grundlagt af amerikaneren Bill Gates (www.microsoft.com 2010).
Som det fremgår af min hypotese, forventer jeg, at en dansker vil være mere tilbøjelig til at anvende anglicismer i sit danske hverdagssprog, hvis vedkommende er beskæftiget inden for en branche eller virksomhed, hvor koncernsproget er engelsk, hvor selv det danske sprog er stærkt præget af engelske termer, og hvor vedkommende dagligt skal kommunikere på engelsk.
Nu hvor en lang række internationale virksomheder har etableret kontorer, datterselskaber m.v. i Danmark, hvor flere danskere har fundet beskæftigelse, er det altså min overbevisning, at dette har medført, at disse danskere anvender anglicismer – både i arbejdssammenhænge men faktisk også i al almindelighed.
Dertil kommer, at når termer, stillingsbetegnelser, produktnavne m.v. er specifikke for brancher, som engelsktalende lande er førende inden for, så vil disse termer m.v. være opfundet på engelsk, og mange af disse har vi optaget i vores danske sprog. Således er mange danskere beskæftiget som eksempelvis sales managers eller controllers, og især i it-branchen optræder termer som computer, harddisk, download og software engineer hyppigt i en dansk sætning.
I mit arbejde som oversætter og korrekturlæser i et dansk it-firma, har jeg lært, at det danske sprog i it-verdenen i høj grad er præget af engelske termer, produktnavne og stillingsbetegnelser. Dette fremgår tydeligt af mange af de danske it- og økonomitekster, jeg bliver bedt om at læse korrektur på. Jeg læser korrektur på stort set alt i huset, og teksterne kan være skrevet af både vores
konsulenter, sælgere, udviklere og andre. Mange af de danske tekster, jeg bliver præsenteret for, indeholder så mange anglicismer i form af for eksempel engelske låneord og engelske
sætningskonstruktioner, som er blevet overført til dansk, at jeg bliver nødt til at omformulere teksterne, så de står på korrekt dansk.
Jeg er indforstået med, at det inden for it-verdenen er generelt accepteret og almindeligt
forekommende at anvende anglicismer i det danske sprog. I mit arbejde bestræber jeg mig dog på at
‐ Amerikanisering – En mulig årsag til anglicismer? ‐
begrænse antallet af anglicismer så vidt muligt. Således kan jeg måske ikke erstatte software eller computer1 med danske alternativer, men jeg kan sørge for at skrive projektstyring og grænseflade i stedet for termerne project management og interface, som flere af mine kolleger ynder at bruge i deres danske sprog.
Et andet eksempel er en dag, hvor jeg spiste frokost med blandt andet en mine kolleger, som havde været til et kundearrangement i firmaet, hvor kunderne havde haft mulighed for at sparre med hinanden samt lytte til nogle indlæg fra både interne og eksterne talere. Jeg bemærkede, at min kollega fortalte om de keynotetalere, der havde talt til arrangementet i stedet for at bruge den fulde danske term hovedtalere, og kort efter konstaterede min kollega endvidere, at det var overkill at dele både brochurer, gaver og kuglepenne ud til de få kunder, der var mødt op.
Men spørgsmålet er nu, om personer, der arbejder og færdes i en verden, som er præget af engelske termer, såsom it- og økonomimedarbejdere, også har en tendens til at anvende anglicismer, når emnet ikke nødvendigvis vedrører arbejde. Dette vil jeg vende tilbage til senere, når jeg gennemgår resultaterne af min undersøgelse.
Problemafgrænsning
I ovenstående afsnit har jeg redegjort for de personlige erfaringer og overvejelser, jeg har gjort mig i forhold til dette emne.
Derudover har jeg med interesse fulgt den sprogdebat, som vi har set i Danmark, siden den danske regerings sprogudvalg i december 2008 i en skrivelse til alle politikere anbefalede, at
universitetsloven blev ændret (www.berlingske.dk 2009). Sprogudvalget, de forskellige politikere og de ansatte på de danske universiteter har forskellige holdninger til, hvorvidt det er positivt eller negativt, at det engelske sprog fylder mere og mere som undervisnings- og forskningssprog på de danske universiteter. Dette bringer mig til den første problemstilling inden for mit emne.
Kort fortalt går debatten på, at sprogudvalget ønskede en lovændring, da de var bekymrede for den stigende anvendelse af engelsk som undervisningssprog på de danske universiteter. Ændringen af universitetsloven skulle sikre, at det danske sprog fortsat var det primære undervisningssprog på
1 Ifølge www.denstoredanske.dk findes der rent faktisk en dansk betegnelse for computer, nemlig datamat. Denne term blev dog senere erstattet af computer, som man har brugt lige siden. Termen computer er så almindeligt brugt i det danske sprog nu, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at gå tilbage til at sige datamat.
‐ Problemafgrænsning ‐
alle landets universiteter. Sprogudvalget uddyber deres argument for nævnte lovændring i deres rapport fra d. 7. april 2008, ”Sprog til tiden” (www.kum.dk 2008), som blev udarbejdet til
daværende kulturminister Brian Mikkelsen. Rapporten indeholder helt konkret en række forslag til, hvordan det danske sprog kan styrkes på blandt andet universiteter, i den offentlige sektor og i erhvervslivet i Danmark. Men de danske universiteter ønsker ikke en lovændring, da de mener, at det vil gå ud over Danmarks chancer for at klare sig i globaliseringen, hvis al undervisning, forskning og formidling skal foregå på dansk (www.berlingske.dk 2009).
Ovennævnte sprogdebat har imidlertid udviklet sig til at handle om mere end blot, hvorvidt dansk eller engelsk skal være det primære undervisnings- og forskningssprog på de danske universiteter, hvilket bringer mig videre til næste problemstilling.
I kølvandet på debatten har der nemlig været en del snak og spekulationer blandt politikere, sprogeksperter m.v. omkring den måde, hvorpå danskerne generelt er begyndt at bruge det danske sprog. Dette finder jeg især interessant for min afhandling.
Flere har for eksempel udtrykt bekymring for det danske sprog, fordi de mener, danskerne generelt er blevet dårligere til dansk, efter at engelsk er begyndt at spille en større rolle på mange områder i det danske samfund.
Et eksempel herpå er en kronik i Politiken (www.politiken.dk 2008) fra april 2008, som er skrevet af Jørn Lund, medlem af regeringens sprogudvalg.
Lund skriver godt nok, at sprogudvalget ikke ønsker at indføre sproglige restriktioner overfor erhvervslivet, uddannelsessektoren m.v. Han fortæller, at de tværtimod ser en stor fordel i, at flere danskere tillærer sig kompetencer inden for nye sprog som kinesisk, idet den økonomiske vækst i Kina og andre lande i højere grad vil eksponere os danskere for sprog, som kun få af os har kendskab til.
Men Lund fastslår, at han først og fremmest går ind for en sprogpolitik, der sikrer dansk som undervisnings- og fagsprog. Han bryder sig desuden ikke om, at man ikke længere vil forlange, at de studerende på de danske universiteter kan dansk, men at de derimod skal kunne engelsk. Her henviser han til det juridiske fakultet på Københavns universitet, som sigter efter, at halvdelen af deres undervisning i 2012 skal foregå på engelsk.
‐ Problemafgrænsning ‐
Lund udtrykker ikke blot bekymring for den stigende anvendelse af engelsk som
undervisningssprog på de danske universiteter. Lund skriver desuden, at han får røde ører, når hans udenlandske kolleger kommer på besøg til Danmark og kommenterer vores måde at bruge vores nationalsprog på.
Jørn Lund inddrager et eksempel fra tidligere på året i 2008, hvor EU's kommissær for
flersprogethed, Leonard Orban, besøgte Danmark. Orban undrede sig over, at bybilledet i de danske byer var præget af engelske navne på forretninger og produkter, og at der stod ”Sale” overalt. Ud af de 15 EU-lande, Orban havde besøgt før, var danskerne også dem, der havde den største tendens til pludselig at slå over i engelsk. Orban mente, at det var ”dårlig stil” og drog den konklusion, at danskerne tilsyneladende hverken var stolte af eller glade for deres sprog, hvilket ærgrer Jørn Lund.
Jørn Lunds kronik er altså et eksempel på en af de sprogeksperter, der i overvejende grad udtrykker en generel bekymring for det danske sprog – både i og udenfor uddannelses- og
erhvervssammenhænge. Dette finder jeg relevant for det første punkt i min problemformulering, som går på, hvorvidt der i Danmark er en tendens til, at nogle befolkningsgrupper anvender flere anglicismer end andre befolkningsgrupper, når de taler dansk. Jeg tror nemlig ikke, at alle danskere har tendens til at anvende anglicismer, og derfor mener jeg ikke, at Lunds bekymring for det danske sprog nødvendigvis er begrundet.
Jørn Lund berører dog endnu en interessant problemstilling, idet han kommer ind på, at det ikke kun er det danske talesprog, som tilsyneladende er præget af anglicismer, men også det danske landskab og bybillede. Flere af vores skilte, produktnavne, butiksnavne, mærker m.v. står på engelsk.
Problemstillingen er, hvorvidt det kan gøre et negativ indtryk på en person fra udlandet, som besøger Danmark, at vi anvender så meget engelsk, både skriftligt og mundtligt.
EU’s kommissær for flersprogethed var ifølge Lund ikke særligt imponeret over vores brug af det danske sprog og evne til at slå over i engelsk og inddrage det i dansk. Her kunne man spørge sig selv, om alle udlændinge, der gæster eller opholder sig i Danmark, har det indtryk, at vi i Danmark ikke mestrer eller kerer sig om vores nationalsprog. Det ville naturligvis være beklageligt, hvis det forholdt sig sådan, men jeg tvivler nu på det.
For det første mener jeg som sagt ikke, at vi danskere som folkefærd er begyndt at tale ringere dansk ved at inddrage en masse engelsk, når vi taler. Jeg mener, at det kun gælder bestemte befolkningsgrupper, som det også fremgår af min hypotese.
For det andet er jeg enig i, at vi danskere er gode til at slå over i engelsk, men jeg ser nu ikke dette som et problem eller som noget, der burde gøre et dårligt indtryk på udlændinge. Jeg synes
‐ Problemafgrænsning ‐
tværtimod, det er en stor fordel, at danskerne er så dygtige til at kommunikere på engelsk. Vi er et lille land, og hvis vi skal kunne klare os på det internationale marked, og når vi rejser ud i verden som turister, i arbejdsøjemed eller lignende, er det nødvendigt for os at kunne kommunikere på et eller flere af verdens store sprog.
Som jeg også vil komme ind på i slutningen af dette afsnit, vil jeg dog medgive Jørn Lund, at en indførelse af engelsk som primært undervisningssprog på universiteterne i Danmark vil kunne påvirke de studerendes måde at tale dansk på. De studerende ville nemlig i dette tilfælde høre under den gruppe, som færdes i en verden, hvor engelsk spiller en stor rolle, og hvor det er vigtigt at kunne forstå og tale engelsk.
Regeringens sprogudvalg har altså allerede slået alarm, og de bliver bakket op af Dansk Sprognævn.
Dansk Sprognævn hører under kulturministeriet og er en forskningsinstitution, der blandt andet har til opgave at følge det danske sprogs udvikling og fastlægge den danske retskrivning (www.dsn.dk 2010).
I artiklen ”Studerende kommer til at mangle ord” fra januar 2009 (www.berlingske.dk 2009) advarer direktøren for Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen mod at lade engelsk overtage rollen som det primære undervisnings- og forskningssprog i Danmark. Kirchmeier- Andersen mener nemlig, at dette også vil gå ud over de studerendes generelle evne til at formidle sig ordentligt på dansk, idet de vil komme til at mangle ord og udtrykskraft.
Dette synspunkt er der imidlertid flere studerende, der ikke deler. Ifølge artiklen ”Jeg kan sagtens formulere mig på dansk” på berlingske.dk er både undervisere og studerende på de danske
universiteter enige om, at politikernes og andres frygt for en generel udviskning af det danske sprog er ubegrundet. En af de studerende, 28-årige Lajla Jørgensen, udtaler til Berlingske Tidende, at hun føler sig lige så sikker, når hun kommunikerer på dansk, som hendes medstuderende, der
udelukkende følger kurser på dansk. Derfor mener hun ikke, at det kommer til at påvirke hendes eller hendes medstuderendes brug af det danske sprog, blot fordi engelsk indføres som det primære sprog på de danske universiteter.
Jeg er sikker på, at Lajla Jørgensen har ret i, at mange studerende fortsat vil kunne formulere sig flydende på dansk, selvom engelsk overtager rollen som det primære undervisningssprog på deres studium. Men som nævnt er jeg tilbøjelig til at give både Jørn Lund og Sabine Kirchmeier-
Andersen ret i, at en større engelsk påvirkning til daglig vil kunne påvirke de studerendes måde at tale dansk på, også udenfor universitetets mure. Dette ville være et problem, da jeg mener, at al
‐ Teori ‐
kommunikation bør foregå på så korrekt og flydende et sprog som muligt, hvad enten det så foregår på dansk, engelsk, kinesisk eller spansk. Jeg tror bestemt, at en del af ens budskab er i fare for at gå tabt, når man blander to sprog sammen.
Teori og litteratur
Der er ikke skrevet megen litteratur, der behandler lige nøjagtigt spørgsmålet om, hvorvidt
anglicismer anvendes på tværs af alle befolkningsgrupper i Danmark, eller om det kun drejer sig om bestemte befolkningsgrupper.
Men i dette afsnit vil jeg redegøre for litteratur, artikler, teori og andet, som taler meget generelt om anvendelsen af anglicismer i Danmark. Dette er også interessant i forbindelse med
problemformuleringen i denne afhandling, da spørgsmålet netop er, hvorvidt det er rimeligt at generalisere den danske befolkning, hvad angår deres måde at bruge det danske sprog på.
Derudover kommer litteraturen også ind på de øvrige punkter, som behandles i denne afhandling, herunder mulige årsager til anglicismer, og hvilke problemstillinger, der er forbundet med at erstatte danske termer med engelske.
Udover at gennemgå og diskutere litteraturen og teorien vil jeg endvidere perspektivere til dette i analysen og diskussionen af de data, som er indsamlet gennem undersøgelsen.
Det engelske sprogs påvirkning på dansk har især optaget professor Niels Davidsen-Nielsen.
Udover at være dr. phil. i engelsk sprog er Davidsen-Nielsen tidligere formand for Dansk
Sprognævn og har holdt flere foredrag om det danske sprogs udvikling, og hvordan det taber terræn til engelsk (www.forfatterforedrag.dk).
Davidsen-Nielsen er et godt eksempel på en af de mange forfattere og sprogeksperter, som er bekymrede for det danske sprogs overlevelse, og som udtrykker sig noget generaliserende om danskernes måde at bruge det danske sprog på.
Hvor denne afhandlings hypotese går på, at kun nogle bestemte danske befolkningsgrupper anvender anglicismer i dansk, lader det til at være Davidsen-Nielsens holdning, at danskerne generelt er tilbøjelige til at anvende anglicismer, og at der skal tages initiativer til at sikre det danske sprog. I hans artikel ”Englishisation or Not?”, som omhandler sprogpolitik i Danmark, kommer denne holdning til udtryk, når han fortæller, at den stigende globalisering har medført, at
‐ Teori ‐
flere sprog taber terræn til engelsk, og han i denne forbindelse udtrykker ”One must be both blind and deaf not to notice this.”. Davidsen-Nielsen forklarer desuden, at der skal handles nu, hvis man vil sikre, at engelsk ikke vinder mere og mere indpas i det danske samfund, hvormed dansk på mange områder vil blive forældet (Davidsen-Nielsen 2004:1).
Davidsen-Nielsen anerkender ganske vist, at det er en stor fordel at kunne begå sig på et sprog som engelsk i en verden, som grundet internationaliseringen bliver stadig mindre. Men han fremhæver samtidig risikoen for, at udviklingen af dansk som forskningssprog kan gå i stå, hvis engelsk bliver for dominerende i visse sektorer, samt domænetab som de vigtigste årsager til at tage anglicismer alvorligt og indføre en sprogpolitik i Danmark (Davidsen-Nielsen 2004:1-2).
Davidsen-Nielsen kommer i ovennævnte artikel med en række bud på, hvordan man bedst muligt ville kunne bevare det danske sprog. Han roser først og fremmest kulturministeriets initiativ til en sprogpolitik i 2004. Denne sprogpolitik omfattede blandt andet, at DR og TV2 skulle gøre, hvad de kunne for at vedligeholde og udvikle det danske sprog ved at lade størstedelen af deres programmer være på dansk (Davidsen-Nielsen 2004:2).
I artiklen er Davidsen-Nielsen enig i, at dette ville have en god effekt. Dette aspekt er interessant i forhold til denne afhandlings afsnit om amerikanisering, som netop handler om, hvorvidt de mange amerikanske og andre engelsksprogede programmer i fjernsynet kunne være en mulig årsag til, at nogle danskere bruger anglicismer.
Det er altså ikke usandsynligt, at et initiativ fra DR og TV2 som beskrevet ovenfor kunne bidrage til at reducere antallet af anglicismer og fremme brugen af danske termer i stedet. Som jeg vil komme ind på i metodeafsnittet, er forsøgspersonerne i undersøgelsen blandt andet blevet spurgt til deres tv-vaner, og i analyseafsnittet vil det vise sig, om der tegnede sig et mønster blandt de
forsøgspersoner, der ofte ser engelsksprogede programmer i fjernsynet, og deres måde at tale dansk på.
Et andet punkt, som Davidsen-Nielsen fremhæver i denne artikel, og som han ikke mener, at politikerne har fokuseret tilstrækkeligt på, er domænetab (Davidsen-Nielsen 2004:2).
I introduktionen til emnet tidligere i dette kapitel er der givet nogle eksempler på, hvad anglicismer kan være, og her bliver også domænetab nævnt flygtigt. Men det er en interessant problemstilling,
‐ Teori ‐
som fortjener at blive uddybet, fordi det som tidligere nævnt drejer sig om, at dansk fravælges til fordel for engelsk.
Ifølge en anden artikel af Davidsen-Nielsen, ”Kan vi overleve engelsk i Norden?”, er det på mange områder og i mange sektorer i det danske samfund, herunder i forbindelse med teknisk og
naturvidenskabelig forskning (Davidsen-Nielsen 2002:2), blevet almindeligt helt at udskifte dansk med engelsk.
Davidsen-Nielsen mener, det bør være et krav, at man begynder at anvende dansk – eventuelt samt engelsk – i alle sammenhænge, selv hvor det ville give bedst mening kun at anvende engelsk. Lidt senere i artiklen udtrykker Davidsen-Nielsen endvidere bekymring for, at tendensen til domænetab vil blive mere generel, og han påpeger, at mange nordboere kommunikerer på engelsk, hvilket er et kulturtab, da sprog og kultur hænger sammen.
Davidsen-Nielsen mener altså kort sagt, at dansk taber terræn til engelsk på bestemte fagspecifikke områder, og at man bør følge denne udvikling nøje for at bevare det danske sprog som helhed.
Som det også fremgår af både afsnittet om amerikanisering og i problemafgrænsningen, er det på nogle områder og i nogle sammenhænge accepteret at anvende anglicismer, fordi der ikke findes danske alternativer. Men det bliver først rigtigt interessant, når anglicismerne udvikler sig til et reelt domænetab, og når man spørger sig selv, hvorvidt domænetab kunne blive aktuelt i en hvilken som helst sammenhæng, det vil sige, selv når den danske samtale handler om et simpelt hverdagsemne, det vil sige ikke noget fagspecifikt.
Hvis der blandt nogle danskere er en tendens til at skifte over i engelsk og vælge engelske ord og sætninger i en ellers dansk samtale, eller hvis en sådan tendens pludselig går hen og bliver aktuel, ville dette ikke blot betyde en forringelse af kommunikationen på dansk men et direkte tab af denne.
Det er dog tvivlsomt, at det nogensinde vil komme så vidt, at dansk bliver erstattet af engelsk i alle sammenhænge, men i og med at Niels Davidsen-Nielsen og andre sprogkyndige allerede nu advarer mod domænetab på nogle områder af det danske sprog, er det absolut værd at overveje, om det samme en dag kunne aktuelt for vores hverdagssprog.
‐ Teori ‐
Noget, som er interessant at inddrage i denne sammenhæng, er Davidsen-Nielsens teori om, at anglicismer er symptomer på et forestående domænetab i form af fuld udskiftning af dansk med engelsk (Davidsen-Nielsen 1999:14), og der oftest sker domænetab på områder, som længe har været præget af anglicismer. Hvis dette passer, og hvis analysen af de data, som er indsamlet til denne afhandling, viser en tydelig tendens til anglicismer blandt alle tre typer forsøgspersoner, kunne det overvejes, om et komplet domænetab også er ved at blive aktuelt i vores hverdagssprog.
En anden sprogekspert, som har forsket i anglicismer i dansk, er Henrik Gottlieb.
Gottlieb er lektor ved Engelsk Institut på Københavns Universitet og uddannet cand.mag. i engelsk og sproglig rådgivning. Han har en ph.d. i oversættelsesvidenskab fra Københavns Universitet og har primært undervist og forsket inden for områder som oversættelse, sprogbrug og det engelske sprogs påvirkning på dansk. Hans artikel ”Danish Echoes of English” er en ud af en række
publikationer, som Gottlieb har skrevet om emnet (www.sprogseminar.dk), og er meget interessant for denne afhandling.
”Danish Echoes of English” omhandler anglicismer i det danske sprog (og andre sprog) og de politiske debatter, dette har medført i de respektive lande, herunder Danmark.
I sin artikel kommer Gottlieb ind på de samme diskussioner og debatter, som nævnes i
problemafgrænsningen, herunder debatten om, hvorvidt der skal lovgives på området og indføres en officiel sprogpolitik i Danmark. Artiklen har til formål at redegøre for, hvilke forskellige typer anglicismer, der findes, og hvad der kan ligge til grund for anglicismerne, samt kaste lys over emnet, så der dannes et bedre fundament for diskussioner og debatter omkring emnet (Gottlieb 2004:1).
Gottlieb skelner i sin artikel mellem britisk og amerikansk-engelsk og påpeger, at anglicismerne i det danske sprog næsten udelukkende stammer fra USA (Gottlieb 2004:4). I denne afhandling er det også i høj grad amerikaniseringen og USA's indflydelse på mange områder af det globale marked, som fremhæves som årsag til anglicismer, men det er ikke meningen, at der i denne afhandling skal skelnes mellem britisk og amerikansk-engelsk.
Af metodeafsnittet fremgår det, at danske unge i høj grad leger med deres sprog og ynder at blande især engelske ord og udtryk ind i dansk, og Gottlieb fremhæver også de danske unge som værende
‐ Teori ‐
særligt tilbøjelige til at anvende anglicismer i det danske sprog. Men gennem sætninger som ”Not only are Anglicisms officially welcomed in Denmark; even where prescriptive measures are indeed taken, official language policies differ from those elsewhere in Scandinavia…” (Gottlieb 2004:1) udtrykker han sig først og fremmest generelt om danskernes vane med at bruge anglicismer, og han refererer til kilder, der gør det samme.
I afsnittet ”Amerikanisering – en mulig årsag til anglicismer?” er der kommet nogle bud på, hvad udbredelsen af anglicismer hos nogle danskere eventuelt kan skyldes.
Gottlieb tager ligeledes fat i det stadig større samarbejde verdens lande imellem som en mulig årsag til anglicismer i Danmark, samt den måde, hvorpå engelsk spiller en stor rolle på mange områder af det danske samfund. Ifølge Gottlieb skal den amerikanske kultur rent faktisk falde i popularitet, før danskerne vil kunne slippe anglicismerne og erstatte dem med danske alternativer (Gottlieb
2004:3).
Gottlieb nævner desuden engelskundervisning – som i Danmark er obligatorisk – som noget, der har en indvirkning på danskernes brug af det danske sprog. Dette er relevant i forhold til en af de problemstillinger, som er medtaget i problemafgrænsningen, nemlig debatten om hvorvidt det er hensigtsmæssigt at indføre engelsk som det primære undervisningssprog på de danske universiteter, eller om dette vil føre til en udviskning af det danske sprog.
Gottlieb nævner også ligheden mellem engelsk og dansk (og de øvrige skandinaviske sprog) som en årsag til anglicismerne i det danske sprog.
Dette er en interessant mulighed, men det forklarer ikke, hvorfor man i Sverige og Norge har været bedre til at finde henholdsvis svenske og norske termer for en masse af de ord, vi i Danmark har anglicismer for. Hvis vi tager eksemplet fra it-verdenen, så downloader vi filer til vores computer i Danmark, hvorimod de nedlaster dem til henholdsvis deres dator og datamaskin i Sverige og Norge. Vi kunne i Danmark sagtens sige, at vi henter en fil, og der findes rent faktisk en dansk term for computer, nemlig datamat, men sidstnævnte term er stort set forsvundet fra det danske sprog, og vi foretrækker i langt de fleste tilfælde at sige downloade.
Et andet godt eksempel er termen drop down-menu, som det hedder på dansk, men som på svensk kaldes en rullegardinsmenu, hvilket udmærket beskriver denne slags menu, hvor en liste over valgmuligheder ruller ned, når man klikker på et givet ikon. Så hvis den lighed, der er mellem engelsk og dansk, fordi begge sprog udspringer fra den germanske sprogstamme, er årsag til
‐ Teori ‐
anglicismer i det danske sprog, kunne man fristes til at tro, at det samme ville gøre sig gældende for svensk og norsk. Men dette er altså ikke i samme grad tilfældet.
Gottlieb har i sin artikel lavet et skema (vist nedenfor) over de forskellige anglicismer, som forekommer i det danske sprog.
I dette skema kategoriserer han anglicismerne i tre hovedkategorier: Active anglicisms (figur 1), reactive anglicisms (figur 2) og code-shifts (figur 3). Disse tre hovedkategorier er igen delt op i underkategorier og typer:
‐ Teori ‐
Figur 1
Table 4a: ACTIVE ANGLICISMS
Category type Danish examples English trigger
Overt lexical borrowings
Single-word unit branding branding
Multi-word unit still going strong still going strong
Sub-word unit mega- mega
Covert lexical borrowings
Single-word unit splejse splice
Multi-word unit Stop en halv! Stop and haul!
Loan translations
Compound substitute kernefamilie nuclear family Multi-word substitute få enderne til at mødes make ends meet Hybrids Partial loan translation computerskærm computer screen
Amalgamation soflkemebrød (kernebrød = whole meal bread)
soft (ice cream, etc.)
Pseudo-Anglicisms Fossilization butterfly butterfly tie (now obsolete, replaced by bow tie)
Semantic change overhead overhead (= slide, OHP transparency) Lexical contamination stationcar station wagon (US); estate car (UK) Inflectional
contamination
autobahns (German loanword with English plural ending)
(highway)s
Morphological change fit for fight fighting fit Jocular derivation webmoster
(literally: web auntie)
webmaster
(Gottlieb 2004:5)
‐ Teori ‐
Figur 2
Table 4b: REACTIVE ANGLICISMS
category type anglicism Danish standard English trigger
Semantic loans Extensions Jeg elsker dig! Hav det godt! Loveyou! [= goodbye]
Reversions overhøre høre overhear
Limitations morgen formiddag morning
Doubles misse gå glip af miss
Orthographic loans
Changed spelling literatur litteratur literature
Changed punctuation Den erfarne
amerikanske senator, Joseph Biden, har en anden udlagning.
Den erfarne amerikanske senator Joseph Biden har en anden udlagning.
... American senator, Joseph Biden, has ...
Phonetic loans Phonetic changes unik pronounced as [you'nik]
[oo'nik] unique
Prosodic changes falling intonation in exclamations
slightly rising intonation
Standard American international pattern Morpho-syntactic
caiques
Phraseology tone ned nedtone tone down
Constructions En ven af mig En af mine venner A friend of mine Word order Dog, han vil ikke… Han vil dog ikke… However,…
Prepositional choices Ud af vandet Op af vandet Out of the water Valency Ring en ekspert Ring til en ekspert /
Tilkald en ekspert
Call an expert
Translationese Favoured cognates annoncere meddele (- announce) (annoncere = advertize)
announce
Default equivalents tilbringe tilbringe, vare (hos) Spend
(Gottlieb 2004:7)
‐ Teori ‐
Figur 3
Table 4c: CODE-SHIFTS
category Danish example pragmatic context
Tags , okay? Standard Danish oral
interpersonal assurance formula.
Sentence-internal shifts
... musikjournalister, som ikke respekterer, at prøve-tryk erfor your ears only.
Trendy journalese addressing a youthful audience.
Bilingual wordplay
There is something rotten in Nyhavn (on a political clean-up campaign poster displaying a rat, in Danish rotte)
Common linguistic device in Danish commercial punchlines and political slogans.
Sentenceshaped shifts
Way to go, girl! The final words in a Danish music review.
Total shifts [Danish websites in English.] Addressing Danes and foreigners through English-only
communication.
Domain losses Layout Construction: A Case
Study in Algorithm Engineering
Tirle of an academic research paper written by four Danish scientists.
[80-90% domain losses in computer games, scientific papers, pop lyrics and certain business documents; more moderate losses in domains like advertisements, commercial brands and film titles.]
(Gottlieb 2004:8)
I analysen og diskussionen af mine indsamlede data vil jeg inddrage Gottliebs skema. Udover at danne et billede af, hvilke grupper af danskere, som anvender anglicismer, kunne det nemlig være
interessant at se, om der er et mønster i, hvilke anglicismer, de forskellige forsøgsgrupper anvender, og i så fald hvilke slags anglicismer, de anvender hyppigst.
‐ Teori ‐
Anglicismer, som der ikke findes et dansk alternativ til, og som er fuldt integreret i det danske sprog, f.eks. weekend (ville i skemaet kategoriseres som: Active anglicisms – Overt lexical borrowings – single-word unit) kan i høj grad forsvares. Men hvis dataanalysen viser en generel forekomst af for eksempel alle typer anglicismer i kategorien reacitve anglicisms eller domain loss (domænetab) hos mange af forsøgspersonerne, kunne man overveje, om det var et tegn på, at udviklingen af det danske sprog bevæger sig i en retning, hvor engelsk i stigende grad dominerer.
Dette ville være uheldigt, hvis man skal gå ud fra, at al kommunikation formidles bedst på et korrekt og flydende sprog, hvor andre sprog holdes udenfor.
I forbindelse med anglicismer i det danske sprog bør man næsten inddrage sprogforskeren Pia Jarvad.
Jarvad er seniorforsker i Dansk Sprognævn, hvor hun har været ansat siden 1975 (www.kvinfo.dk 2009). Hun beskæftiger sig primært med de nye ord, som løbende optages i det danske sprog, og har med udgivelser som ”Det danske sprogs status i 1990’erne med særligt henblik på domænetab”
(Jarvad 2001) og ”Nye ord – Hvorfor og hvordan?” (Jarvad 1995) vist sig som ekspert inden for det engelske sprogs påvirkning på dansk og de nordiske sprog.
Jarvad har i mange år nøje fulgt udviklingen af det danske sprog, og i blandt andet den første af de to ovennævnte bøger har hun også advaret mod, at dansk på mange områder trues af engelsk (Jarvad 2001:13). Men i en artikel, som blev udgivet lige omkring nytår 2009 (Henriksen 2009), fremgår det, at Jarvad dog er betydeligt mere fortrøstningsfuld end for eksempel Niels Davidsen- Nielsen.
Artiklen fortæller, at 194 nye ord blev registreret i det danske sprog i årene 2000-2009. Jarvad udtaler til journalisten, at det danske sprog ikke er truet. Dette baserer hun på en undersøgelse, hun kort forinden havde foretaget, hvor hun sammenlignede disse 194 nye ord med ord, som kom frem i det danske sprog i årene 1900-1910.
Ifølge Jarvad lader danskerne sig ikke inspirere mere af engelsk i dag, end de altid har gjort. Der er ganske rigtigt flere engelske ord i det danske sprog nu til dags, men der kommer ikke nye engelske ord til hvert år. Årsagen til, at engelske ord tilsyneladende fylder så meget i dansk, er ifølge Jarvad,
at de skiller sig meget ud, og at de bliver brugt hyppigere end deres danske alternativer (Henriksen 2009).
‐ Teori ‐
Det er således ikke alle sprogeksperter, der er lige enige om, at det danske sprogs eksistens er truet af det engelske sprog. Undersøgelsen, som er foretaget i forbindelse med denne afhandling, skulle også gerne bekræfte, at der ikke er grund til at frygte for det danske sprogs overlevelse, men at det blot drejer sig om nogle bestemte befolkningsgrupper.
Metodeteori
I dette afsnit vil jeg først præsentere og dernæst redegøre for den teori, jeg har valgt at basere min metode til dataindsamling og -analyse på.
Jeg har først og fremmest anvendt bogen ”Den skinbarlige virkelighed” af Ib Andersen. Andersen er direktør for CBS Learning Lab ved CBS og har gennem årene både forsket og undervist i
vidensproduktion (www.forlagetsl.dk). Andersens bog ”Den skinbarlige virkelighed” har i mange år været en af de mest benyttede bøger om de undersøgelsesmetoder, man kan anvende til indsamling, tolkning og analyse af data, og dækker alle faser af et projekt fra første idé til undersøgelse af emnet og analyse af resultaterne (www.samfundslitteratur.dk).
Derudover har jeg konsulteret et par forskellige hjemmesider, som begge omhandler dataindsamling gennem interviews.
Den ene hjemmeside er www.denstoredanske.dk, som indeholder en artikel om interviewundersøgelser.
Artiklen beskriver primært forskellen mellem den kvantitative og kvalitative analyse, som er de to hovedformer for metode, der normalt skelnes mellem inden for samfundsvidenskab.
Den anden hjemmeside www.samfundsfag.com giver en trinvis gennemgang af, hvordan man forbereder sin interviewundersøgelse, gennemfører den, og hvordan man sammensætter den bedste gruppe af forsøgspersoner ud fra alder, køn og andre demografiske faktorer.
Jeg vil starte med at redegøre for Ib Andersens bog, som er den teori, der primært ligger til grund for min metode til indsamling og analyse af data.
‐ Metodeteori ‐
Andersen forklarer, at man skal tage stilling til, hvilket undersøgelsesdesign man vil anvende i sin undersøgelse, altså om man vil anvende spørgeskema, interviews, statistikker eller andet. En række faktorer spiller ind, når denne beslutning skal tages (Andersen 1997:154):
Man skal beslutte, om man for eksempel ønsker at studere individer, grupper, samfund eller processer (under ét kaldet undersøgelsesenheder) (Andersen 1997:154).
Desuden skal man overveje, om man vil foretage en total- eller delundersøgelse, det vil sige, om man vil undersøge henholdsvis alle individer i en given population eller blot en gruppe fra populationen. Vælger man at foretage en delundersøgelse, skal man gøre sig klart, hvor mange personer, der skal indgå i forsøgsgruppen, og hvordan man ønsker at udvælge disse
forsøgspersoner.
Derudover skal man overveje, om man ønsker, at undersøgelsen skal være dynamisk eller vise et øjebliksbillede af det fænomen, man undersøger (Andersen 1997:155).
Hvad angår mine undersøgelsesenheder, og hvorvidt jeg vil foretage en total- eller delundersøgelse, ønsker jeg at undersøge den måde, hvorpå tre bestemte befolkningsgrupper i Danmark taler dansk.
Derfor er det i denne afhandling tre grupper forsøgspersoner, der skal studeres, og hver af de tre grupper er en stikprøve fra en større population (befolkningsgruppe). Samtidig er de tre
befolkningsgrupper dele af en samlet population, nemlig den danske befolkning, fordi jeg ønsker at danne et billede af, hvor udbredt anvendelsen af anglicismer er blandt den brede danske befolkning.
Dette gør min undersøgelse til en delundersøgelse.
I metodeafsnittet vil jeg komme nærmere ind på, hvordan jeg udvalgte de tre befolkningsgrupper.
I analyseafsnittet vil jeg redegøre for, hvordan resultaterne af undersøgelsen kan siges at afspejle den population (befolkningsgruppe), forsøgspersonerne tilhører, og hvorvidt dette kan bruges til at vurdere situationen for den brede danske befolkning.
Med hensyn til tidsfaktoren ønsker jeg, at min undersøgelse skal skabe et øjebliksbillede af den måde, de tre danske befolkningsgrupper taler dansk på.
Andersen beskriver en række forskellige undersøgelsesdesign, herunder surveystudiet (Andersen 1997:159), som jeg på baggrund af ovenstående har fundet mest relevant at anvende til min undersøgelse.
‐ Metodeteori ‐
Surveystudiet karakteriseres nemlig ved, at man får et øjebliksbillede af det fænomen, man undersøger, og at større populationer (i mit tilfælde de tre ovennævnte befolkningsgrupper) undersøges ved at udtage en stikprøve fra hver population (mine tre forsøgsgrupper) og undersøge denne nærmere. Endvidere kan et surveystudium beskrive et bestemt fænomens udbredelse (i dette tilfælde anvendelsen af anglicismer) i en given population (Andersen 1997:159).
Jeg har altså valgt surveystudiet som undersøgelsesdesign, og surveystudiet udføres ofte ved hjælp af spørgeskemaer eller standardiserede interviews (Andersen 1997:159). Da jeg skal analysere det talte sprog, har jeg valgt at bruge standardiserede interviews.
De nærmere overvejelser bag min undersøgelse, samt hvordan den forløb, vil blive uddybet i metodeafsnittet.
Ib Andersens ”Den skinbarlige virkelighed” har altså i høj grad dannet grundlag for min beslutning vedrørende undersøgelsesdesign.
Til forberedelsen og gennemførelsen af undersøgelsen samt sammensætningen af mine
forsøgsgrupper, har jeg desuden hentet hjælp på hjemmesiden www.samfundsfag.com. Her findes en artikel, som giver en god gennemgang af, hvordan man bedst foretager sin undersøgelse, hvis man har valgt surveystudiet og interviews som undersøgelsesdesign.
Ifølge denne artikel skal man starte med at gøre sig klart, hvilken viden man ønsker at indhente gennem undersøgelsen, hvorefter man skal udarbejde en spørgeramme, som skal bruges i
interviewet. Denne spørgeramme bør indledes med spørgsmål om forsøgspersonens demografiske data, hvorefter man kan gå videre til de spørgsmål, der vedrører det emne, som er genstand for undersøgelsen.
Det anbefales endvidere, at man optager interviewet på et lydmedie.
Hvad angår gruppen af forsøgspersoner, interviewer de professionelle analyseinstitutter typisk hundredvis af forsøgspersoner i deres undersøgelser (www.samfundsfag.com), men dette kan af tidsmæssige årsager desværre ikke lade sig gøre i forbindelse med en afhandling. I
‐ Metodeteori ‐
uddannelsessammenhænge er det dog ifølge artiklen tilstrækkeligt at interviewe 5-10
forsøgspersoner, og disse skal have en nogenlunde demografisk spredning i form af alder, køn m.v.
De kriterier og retningslinjer, som artiklen på www.samfundsfag.com kommer med ovenfor, har jeg forsøgt at opfylde, og i metodeafsnittet vil jeg komme nærmere ind på hvordan.
Derudover er der spørgsmålet om, hvorvidt man anvender en kvantitativ eller kvalitativ metode til dataindsamling i sin undersøgelse.
I artiklen om interviewundersøgelser på www.denstoredanske.dk redegøres der for forskellen mellem disse to typer dataindsamlingsmetoder.
Om den kvantitative analyse forklares, at dataindsamlingen baseres på en repræsentativ stikprøve, hvor man på forhånd har defineret, hvilke typer forsøgspersoner man vil interviewe. Herefter interviewer man alle forsøgspersoner ud fra den samme spørgeramme, som man på forhånd har udarbejdet. Alle forsøgspersoner skal altså stilles de samme spørgsmål, således at man kan tillægge enslydende svar den samme værdi, hvorimod forskellige svar kan tolkes som et tegn på, at der er forskel på forsøgspersonerne, og at der derfor ikke tegner sig et mønster. Den kvantitative analyse benytter sig endvidere af meget klare retningslinjer for gennemførelse af undersøgelsen, og der anvendes ofte statistikker, formler og lignende i analysen (Andersen 1997:41).
Ved den kvalitative analyse har forsøgspersonerne ifølge artiklen større mulighed for at påvirke interviewforløbet. Forsøgspersonerne kender oftest til det emne, der undersøges, og de har som regel en vis indsigt i emnet. På den måde opnår man gennem undersøgelsen et mere nuanceret syn på emnet (kvalitativt) frem for at måle, hvor mange af forsøgspersonerne der har noget til fælles i forhold til emnet (kvantitativt).
Som allerede nævnt er min undersøgelse et surveystudium, hvor jeg har valgt interview som dataindsamlingsmetode. Surveystudiet er en af de mest almindelige kvantitative metoder til dataindsamling (Andersen 1997:208), og min undersøgelse bygger da også i høj grad på kvantitative teknikker.
Disse teknikker er blandt andet anvendelsen af repræsentative stikprøver som basis for dataindsamlingen, en på forhånd udarbejdet spørgeramme og enslydende spørgsmål til alle forsøgspersoner.
‐ Metodeteori ‐
Derudover inddrager jeg Henrik Gottliebs skema over de forskellige typer af anglicismer, opstiller mine resultater i en tabel, jeg selv laver, og holder efterfølgende mine resultater op mod Gottliebs skema. På denne måde har jeg lagt nogle klare retningslinjer for, hvordan jeg vil kategorisere, analysere og fortolke dataene.
Dog er der et par aspekter i min undersøgelse, som snarere er kvalitative frem for kvantitative. En kvalitativ analyse kendetegnes nemlig også ved, at man forsøger at forstå et fænomen frem for at forklare det, og min intention i denne afhandling er primært at opklare, hvorvidt forskellige befolkningsgrupper i Danmark anvender anglicismer. Udover afsnittet om amerikanisering som mulig årsag til anglicismer forsøger jeg i denne afhandling ikke at finde en forklaring på
fænomenet.
Jeg har således anvendt en blanding af den kvantitative og kvalitative metodeform. Selvom der oftest skelnes mellem den kvantitative og kvalitative metodeform, er det nemlig ikke nødvendigvis et krav, at man kun anvender den ene metode frem for den anden. Ib Andersen argumenterer rent faktisk for, at man kan anvende en blanding af den kvantitative og kvalitative analyse (Andersen 1997:43).
I dette afsnit har jeg redegjort for den teori, som har ligget til grund for mit valg af
undersøgelsesdesign, sammensætning af forsøgsgruppe, forberedelse og gennemførelse af undersøgelsen og metodeteknikker. I metodeafsnittet uddybes det, hvordan jeg konkret har inddraget teorien i mit arbejde, samt hvordan jeg endvidere har inddraget Ib Andersen i min analyse.
‐ Metode ‐
Metode
I dette afsnit vil jeg uddybe, hvordan jeg har omsat metodeteorien, som er beskrevet i det foregående afsnit, til praksis i mit arbejde med forberedelsen og gennemførelsen af dataindsamlingen (undersøgelsen) og den efterfølgende analyse af resultaterne. Derefter vil jeg komme ind på, hvordan arbejdet med resten af afhandlingen er forløbet, hvilke udfordringer jeg er stødt på, og hvad jeg set i bakspejlet kunne have gjort anderledes.
Som det uddybes i metodeteoriafsnittet, har jeg på baggrund af Ib Andersens teori valgt surveystudiet i form af interviews som undersøgelsesdesign.
Herefter har jeg støttet mig til artiklen fra www.samfundsfag.com, som gennemgår, hvordan man forbereder og gennemfører en sådan undersøgelse. Denne artikel er beskrevet i metodeteoriafsnittet.
Som artiklen anbefaler, startede jeg med at gøre mig klart, hvilken viden jeg ønskede at indhente gennem min undersøgelse.
Med afsæt i min problemformulering og hypotese kunne jeg definere, at jeg ønskede at lære noget om, hvordan mine tre udvalgte befolkningsgrupper brugte deres danske sprog, og hvorvidt de anvendte anglicismer. Til dette var det nødvendigt at høre forsøgspersonerne tale.
Dernæst udarbejdede jeg i overensstemmelse med artiklen en spørgeramme, som blev brugt til alle interviews.
Af artiklen fremgår det, at man skal starte med spørgsmål, som kan placere forsøgspersonerne rent demografisk og derefter fortsætte til det emne, som man ønsker at belyse. Denne vejledning fulgte jeg, men min spørgeramme adskilte sig dog på det punkt, at den ikke på noget tidspunkt kom ind på emnet anglicismer. Jeg ønskede nemlig ikke at påvirke den måde, forsøgspersonerne svarede, ved at lade dem vide, hvad emnet handlede om. Hvis forsøgspersonerne vidste, at jeg havde til hensigt at evaluere deres danske sprog, herunder antallet af eventuelle anglicismer, ville de måske tænke nærmere over, hvordan de talte (for eksempel prøve at tale så korrekt dansk som muligt), og resultaterne af undersøgelsen ville dermed ikke være brugbare.
‐ Metode ‐
Min spørgeramme blev derfor bygget op således:
Først blev forsøgspersonen spurgt til sin alder, bopæl, uddannelsesmæssige baggrund og beskæftigelse. Endvidere noterede jeg deres køn.
Dernæst blev vedkommende bedt om at fortælle om sig selv, herunder hans eller hendes opvækst, omgangskreds, fritidsinteresser og andre emner, som forsøgspersonen selv fandt relevant at snakke om i en præsentation af sig selv.
Jeg spurgte desuden til forsøgspersonens fjernsynsvaner, herunder hvor ofte personen så fjernsyn, og hvilke programmer og kanaler, det drejede sig om.
Derefter blev vedkommende bedt om at fortælle lidt om sit nuværende arbejde, herunder arbejdsmiljø, primære arbejdsopgaver og udfordringer, kolleger m.v.
Næste spørgsmål lød, hvilken holdning forsøgspersonen har til det danske kongehus og hvorfor.
Herefter blev forsøgspersonen bedt om at fortælle, hvilket problem i det danske samfund vedkommende ville vælge at løse, hvis det kunne lade sig gøre.
Afslutningsvis blev forsøgspersonen spurgt til det højeste niveau af engelskundervisning, han eller hun har haft, og hvornår vedkommende sidste gang havde modtaget engelskundervisning.
I det følgende vil jeg redegøre for meningen med de enkelte punkter i min spørgeramme:
De indledende oplysninger omkring alder, uddannelsesmæssige baggrund, beskæftigelse og køn tjener til at fastslå forsøgspersonens baggrund samt placere vedkommende demografisk.
Som nævnt i hypotesen samt senere i dette afsnit, når jeg redegør for udvælgelsen samt rekrutteringen af forsøgspersoner, er forsøgspersonernes uddannelsesmæssige baggrund og beskæftigelse en vigtig faktor i denne undersøgelse. Derfor sikrede jeg mig denne information om hver forsøgsperson.
Hvad angår oplysningerne om alder og køn, skal forsøgspersonerne ifølge artiklen have en
nogenlunde demografisk spredning i form af alder og køn for at kunne repræsentere et nogenlunde bredt udsnit af den population, de tilhører. I denne forbindelse spurgte jeg også til forsøgspersonens fjernsynsvaner. I afsnittet om amerikaniseringen af den danske kultur fremhæver jeg netop
amerikanske film og fjernsynsprogrammer som en mulig årsag til anglicismer hos nogle danskere, og dette bakkes som nævnt op af Niels Davidsen-Nielsen. Derfor kunne det være interessant at se,
