Danish University Colleges - Vi kan gøre det bedre! Forældresamarbejde i dagtilbud med forældre med anden etnisk baggrund

Danish University Colleges

- Vi kan gøre det bedre!

Forældresamarbejde i dagtilbud med forældre med anden etnisk baggrund Toft, Hanne Lundberg; Rasmussen, Ingrid; Jespersgaard, Ole; Landkildehus, Lone;

Pedersen, Anne Mette Thornvig; Dahl, Henriette Tang; Flaskager, Mona Søbjerg; Hæsum, Gitte; Larsen, Lisbeth

Publication date:

2013

Document Version

Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication

Citation for pulished version (APA):

Toft, H. L., Rasmussen, I., Jespersgaard, O., Landkildehus, L., Pedersen, A. M. T., Dahl, H. T., Flaskager, M. S., Hæsum, G., & Larsen, L. (2013). - Vi kan gøre det bedre! Forældresamarbejde i dagtilbud med forældre med anden etnisk baggrund. Herning Kommune.

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policy

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

- vi kan gøre det bedre!

Forældresamarbejde i dagtilbud med forældre af anden etnisk baggrund

“ Det er ikke sproget, der er en barriere for et godt samarbejde,

men mangel på relation og gensidig forståelse

Indhold

April 2013: udgivet af Koordineringsgruppen · Lay-out: lisbeth.eilenberger.dk. · Oplag 250 stk. · Tryk: Zeuner Grafisk as

Projektet viser os

Gennemgående arbejdsmetode Baggrund for projektet

Projektet havde ved starten tre hovedområder Projektets erfaringer

Nye typer forældre og børn

Forældrenetværk - et nyt opmærksomhedspunkt Social inklusion

Fremtidsscenariet

Det tværkommunale samarbejde - pilotprojektet Projektorganiseringen

Kort beskrivelse af de tre institutioner

5

6

7

8

10

16

17

18

20

21

22

23

Forord

Dette lille ”skrift” er en beskrivelse af den proces, som tre dagtilbud med børn fra i 0-6 års alderen i Herning kom- mune har været igennem over en 2 ½ årig periode.

Udgangspunktet for projektet var oprindeligt at give forældrene en forståelse for de danske dagtilbuds be- tydning for barnets udvikling og videre liv fra vugge til skolestart. Nøglen til dette har vist sig at være dialog og relation frem for formidling og opdragelse.

Set i bakspejlet troede vi, at det var dialog og relationen der var vores praksis, men gennem projektet og arbejdet med den pædagogiske metode praksisfortællinger, er det blevet tydeligt, at det ikke var det, vi gjorde. Meningen med dette skrift er derfor også at skærpe opmærksom- heden på, at de selvfølgeligheder og statements, som vi pædagogiske medarbejdere ofte fremsætter, ikke altid er det samme, som at vi holdnings- og handlingsmæssigt le- ver op til dem.

Projektet viser os

▪

At få en god dialog og relation med forældre med en an- den etnisk baggrund kræver mere end blot formidling.

Det er ikke sproget, der er en barriere for et godt sam- arbejde, men mangel på relation og gensidig forståelse.

Vi skal gå fra en formidlingsorienteret kommunikation til at spørge ind til og vise forståelse for forældrenes livsverden og oplevelse af det, at sende deres barn i dagtilbud.

▪

At forældre gennem dialogen og relationen til det pæ- dagogiske personale får tillid til, at de vil det bedste for dem og deres børn.

▪

At dialogen med fordel kan understøttes med produktion af et mangfoldigt billedmateriale, som kan illustrere det enkelte dagtilbuds hverdag og forskellige aktiviteter.

▪

At en proces med holdningsændringerne i dagtilbud ta- ger lang tid. Det viser vigtigheden af, at italesætte pro- cessen og gøre det legitimt at ændringer i pædagogisk praksis både kræver indsats, øget opmærksomhed og ikke mindst tid, hvis det skal føre til en organisatorisk forankring.

Ahmed har aldrig flyverdragt med, selv om pædagogen gentagne gange har skrevet, tegnet og fortalt Ahmeds forældre, at de skal tage flyverdragt med.

En dag prøver pædagogen at spørge ind til hvorfor og hvad det er, der gør at Ahmed fortsat ikke har flyver- dragt med på trods af de gentagne opfordringer fra personalet. I dialogen bliver det tydeligt, at moren ikke ved, hvad en flyverdragt er og hvor man køber den. Det viser sig, at i Holland, hvor familien kommer fra, er bør- nene ikke udendørs, mens de er i dagtilbud.

Pædagogen viser moren billeder fra det daglige liv på legepladsen, og fortæller hende, at de er ude hver dag uanset vejret. Hun viser hende en flyverdragt og fortæl- ler hende, hvor hun kan købe den.

Casen beskriver skiftet fra formidling til spørgsmål og dialog. Ved at gå i dialog og spørge ind til forældrenes kultur og oplevelser åbnes en fælles forståelse af, hvor- dan vi løser de udfordringer, kulturelle forskelle giver.

CASE

Vi har vi brugt praksisfortællinger som pædagogisk redskab i forhold til reflek- sion og intervention

En praksisfortælling er et øjebliksbillede af en pædagogisk situation.

En praksisfortælling:

▪

Er en metode til at iagttage praksis

▪

Bidrager til at skabe ny viden og indsigt i børns og forældres liv og muligheder i institutioner

Vi arbejder med praksisfortællinger, hvor vi fortolker og reflekterer over de selvoplevede handlinger og hand- lemønstre, som vi kan stille skarpt på. Både i forhold til børns intentioner og relationer og de øvrige vilkår, der udspiller sig i praksis.

Vi erfarer, at vi kan bruge praksisfortællinger til at reflek- tere og diskutere vores arbejde. Det giver os mulighed for at evaluere, kvalificere, synliggøre og dokumentere det pædagogiske arbejde.

Vi arbejder med praksisfortællinger og fortolker og reflekterer

“

Gennemgående arbejdsmetode

Baggrund for projektet

Tilblivelse - ansøgningsfasen

Projektet er udviklet i et samarbejde mellem Herning kommune, partnerskabskonsulent Hanne Lundberg Toft fra VIA University College og tre af kommunens institu- tioner: Børnehuset Gullestrup, Holtbjerg fritidscenter og Fritidscentret Brændgård. Alle tre dagtilbud har mange forældre med anden etnisk baggrund, og lederne var med til at udforme ansøgningen til integrationsministeri- ets pulje ”Forældresamarbejde i dagtilbud”.

Projektets problemfelt

I ansøgningsfasen blev problematikker i forældresamar- bejdet med forældre med anden etnisk baggrund ind- kredset og indholdet rammesat. Kommunikationsmæs- sige forhold, kulturelle forhold og forhold i forbindelse med forståelsen af den danske børneopdragelse var an- søgningens nøgleord.

Ved opstart af projektet var ønsket at bibringe forældre- gruppen en dybere forståelse af dansk institutionskultur.

Vores opfattelse var, at forældrene havde svært ved at håndtere og respektere de daglige rutiner i dagtilbudde- ne, og vores fornemmelse var, at forældrene underkendte vores pædagogiske faglighed.

Vi så vores daværende rolle som pædagoger, som væ- rende meget formidlende. Vi så forældrene som meget lukkede, ikke interesserede, meget bekymrede og til tider over-omsorgsfulde på vegne af deres børn.

Dagtilbuddet er placeret i et socialt boligbyggeri, hvor legepladsen ligger op mod et fælles vaskehus med vin- duer mod legepladsen.

En vintereftermiddag oplever pædagogen Sophie, en mor med anden etnisk baggrund komme ved 13.00 ti- den og tage hendes datter på 4 år med ind fra legeplad- sen. Sophie går ud fra, at hun er kommet for at hente datteren. Da Sophie går med ind for at sige farvel, ser hun, at moren har taget overtøjet af barnet, hvorefter hun siger ”Det er meget koldt”, og så går hun igen uden datteren.

Sophie står og tænker: ”Hvad skete der lige her?” De an- dre pædagoger fortæller, at de har lagt mærke til, at moren stod ovre i vaskehuset, hvor hun nok har set dat- teren på legepladsen og tænkt, at hun ikke skulle være ude mere pga. temperaturen.

I institutionen står personalet tilbage med en undren, frustrationer og med et smil på læben over hændelsen.

Men også med en del refleksioner over, hvad morens motiv mon var? Underkender hun vores faglighed og daglige rytmer i institutionen? Frustrationerne blev ef- terfulgt af bekymring over moderens manglende tillid til personalet og hendes manglende tro på, at de kan tage ordentligt vare på hendes datter ud fra hendes tankesæt.

CASE

Forældrepraktik

Tilbuddet skulle målrettes de forældre, der ikke via det visuelle materiale kun- ne tilegne sig forståelsen af, hvordan et dagtilbud fungerer og heller ikke udviser tillid til, at personalet tager ordentligt vare på deres barn/børn.

Forældreuddannelse

Uddannelsen skulle målrettes således, at forældrene fik indsigt i den daglige pæ- dagogiske praksis og børns aldersmæs- sige behov, samt at de fik fornemmelse for den kultur, de er blevet en del af.

Vi ønskede gennem projektet at afprøve forskellige elementer, som vi umiddelbart fandt brugbare til at udvikle et bedre samarbejde med forældrene.

Visuelt formidlingsmateriale

En formidling og visualisering af de ting dagtilbud fylder børns rygsæk med på vejen fra vuggestue, børnehave og frem til skolelivet.

Det visuelle materiale var tænkt som en mappe, der gennem billeder af dagligdagen, skulle give forældrene et indblik i de aktiviteter, vi tilbyder og stimulerer børnene med ud fra lære- planstemaerne:

Kulturelle udtryksformer, Natur/Naturfænomener, Sprogudvikling, Krop og bevægelse, Social kompeten- ce og Alsidig personlig udvikling.

1. Formidling

Udarbejdelse af visuelt materiale til formidlingen af dagtil- buds betydning for barnets udvikling og videre skolegang Formidling målrettet forældre med anden etnisk baggrund

2. Forældrepraktik

Mulighed for at komme i praktik i dagtilbuddet og dermed få indblik i deres barns dagligdag

Praktiktilbud til forældre med anden etnisk baggrund

3. Forældreuddannelse

Der etableres en række forældreuddannelseskurser Indsigt i børns aldersmæssige behov til forældre med

anden etnisk baggrund

Projektet havde ved starten tre hovedområder:

Projektets erfaringer

Viden kan skabe erkendelser

Vi ønskede, at personalet i dagtilbuddene kunne få en fælles teoretisk platform at arbejde ud fra i projektet. Der- for blev der arrangeret to fyraftensmøder med eksterne oplægsholdere om kommunikation og samarbejde, der satte spørgsmålstegn ved de kommunikationsformer, vi anvender. Det blev en øjenåbner for hele personalegrup- pen i forhold til den relation, man umiddelbart oplevede mellem fagpersonale og forældre.

Personalet blev opmærksomme på gevinsten ved at fo- kusere på en mere dialogorienteret kommunikation frem for den formidlende, som vi hidtil havde anvendt det meste af tiden. Vi skal skabe et tillidsforhold i forældre- samarbejdet. Vi skal turde skabe en relation mellem pæ- dagoger og forældre. Det handler om at højne og løfte vores faglighed og kigge indad. Vi skal ændre marginali- seringen ved at indgå i tættere dialog med forældre med anden etnisk baggrund. Børnene skal få et billede og en fornemmelse af, at deres forældre bliver talt med og ikke kun til. Tingene skal give mening for at skabe forståelse.

Der skal gives plads til at både fagpersonalet og foræl- drene kan undre sig og spørge ind – bryde tabuer. Der skal være plads til forskelligheder. Vi skal udnytte disse i den daglige praksis og udnytte mangfoldigheden som en ressource i daginstitutionen.

Projektet flyttede sig nu imod at udvikle viden og meto- der til at organisere en helhedsorienteret pædagogisk og social indsats overfor børn med anden etnisk baggrund og deres familier, med henblik på at sikre at barnet og dets familie bliver aktive deltagere indenfor dagtilbud- dets rammer.

Erkendelser kan medføre ændrede hand- linger - Dialog frem for formidling

Ved at blive bevidst om vores opfattelse af forældrene og vores tendens til at sætte for- ældrene i bås, bliver vi i højere grad i stand til at se forældrene som individuelle per- sonligheder og turde gå i dybere dialog med forældrene. Vi skal turde sætte os selv på spil. Vi blev opmærksomme på vores prak- sis ved modtagelse af nye forældre, vores kropssprog verbale og nonverbale kommu- nikation.

Det visuelle materiale fik i lyset af de nye er- kendelser en helt ny funktion. Det skulle nu fungere som et materiale, det pædagogiske personale kan inddrage til at understøtte dialogen om og indsigten i dagtilbuddets hverdag, samt de pædagogiske aktivite- ters betydning for barnets udvikling. Ved at bruge det visuelle materiale som omdrej- ningspunkt for samtalen, giver det os mulig- hed for, ud fra billedmaterialet, at stille de undrende spørgsmål og tænke højt for at få afklaring og skabe tillid.

Med denne måde at anvende det visuelle materiale på, får vi mulighed for at gå fra un- dervisningstone til udviklingstone.

Gevinster ved brug af visuelt materiale

Den visuelle mappe bruges med stor succes, når vi står med nogle forældre, der ikke har indsigt i:

▪

Hvordan hverdagen fungerer

▪

Hvorfor vi gør som vi gør

▪

Eller på anden vis er usikre på dagligdagen i dagtilbud.

Det, der sker, er, at vi ved hjælp af mappen får skabt en indsigt i baggrunden for deres undren, spørgsmål, usik- kerhed og tvivl. Hvorefter vi sammen kan skabe en dialog med få enkle, genkendelige ord og et billedligt udtryk.

Dialogen muliggør en italesættelse af behovene for beg- ge parter og en udstrakt hånd.

Vores erfaring er, at vi ved at bruge det visuelle mate- riale kan minimere hurdler og misforståelser. Det, vi op- lever, er nemlig, at forældrene ved hjælp af dette simple redskab og en meningskabende dialog bliver trygge ved personalet. Følgevirkningerne er, at de fremadrettet kommer og udtrykker deres ønsker og behov. De føler sig set, hørt og forstået.

Praksisfortællinger som refleksionsmateriale

Vi fandt ud af, at en ting, er at have gode intentioner om at ændre praksis, en anden ting er at være klædt på til disse forandringer. Det viste sig at praksisfortællinger er et velegnet materiale som udgangspunkt for en fælles re- fleksion i personalegruppen, i forhold til at blive bevidst

Praksisfortælling

Vi skal modtage et nyt barn i børnehaven. Der er aftalt et opstartsmøde med tolk, mor og far. Familien er fra Tyrkiet og moderens danskkundskaber er meget be- grænsede. Til mødet er det dog kun moren, der duk- ker op. Vi vælger her at tage vores visuelle materiale i brug, for på den måde at understøtte vores ord med en masse billeder af hverdagen i børnehaven. Vi star- ter med at fortælle om, hvornår vi åbner, og hvornår vi lukker. Billedet af uret er på daværende tidspunkt ikke i materialet, og det er tydeligt, at moren ikke for- står tidspunkterne og vi skriver dem ned på papir til hende. Vi forklarer, at det er muligt at få morgenmad i børnehaven til kl. 7.30. Mor forstår endnu engang ikke ordet. Vi kan med billederne vise, hvordan der spises morgenmad, og hvad der tilbydes. Vi snakker om, at vi dagligt holder samling på stuen, hvor vi synger, snak- ker om vejret og mange andre ting. Mor forstår her enkelte ord som ”at synge” og ”regn” og har dermed

om egen praksis og muligheder for ændrede handlinger.

I takt med at vi blev bedre til at indgå i dialog, skabte det rum for opbygning af relationer og tillid mellem det pædagogiske personale og forældrene. Vi fik brudt nogle tabuer og blev opmærksomme på baggrunden for reak- tioner og adfærdsmønstre.

forstået sammenhængen ved hjælp af billederne. Vi aftaler, at hvis hun har spørgsmål, kan hun bare kom- me igen. Så skal vi forsøge at svare og forklare.

Mor kommer dagen efter og hiver mig til side. Hun har en lap papir med, hvor der står morgenmad. En sed- del, som hendes ældre barn har skrevet. Hun slår ud med armene og siger ”Jeg Ikke helt forstå?” Jeg henter mappen med det visuelle materiale og tager denne gang et ur med, samt papir og blyant. Jeg viser hende billeder af morgenmaden samt billedet af børnene, der spiser morgenmad. Jeg viser hende på uret, hvor- når vi åbner og hvor lang tid, der er til morgenmad.

Samtidig skriver jeg det ned på papiret, så hun kan tage det med hjem. Vi når frem til, at hun nu har for- stået, hvad ordet morgenmad er, og vi er på vej i den rigtige retning.

Modellen viser at vores fokus er ændret fra primært at være i kompensationsrationalet til i højere grad at være i konsensus- rationalet. Det har blandt andet betydet, at projektets særlige elementer omhandlende forældrepraktik og uddannelse er blevet overflødiggjort af den styrkede relation igennem den daglige anerkendende dialog med forældregruppen.

Ændring af syn på forældregruppen

Igennem projektet har vi bevæget os fra kompensationsratio- nalet til konsensusrationalet.

Eksempler på det pædagogiske perso- nales forståelse af forældrene, som kan ændres ved dialog orienteret kommu- nikation:

Et barn har nogle meget lange dage i in- stitutionen, og vi tolker, at barnet sikkert er i dagtilbuddet så mange timer, fordi det er nemmere for forældrene.

Ved at ændre kommunikationen til at være dialogorienteret, finder vi nu ud af, at moren har vurderet, at det er bedre for barnet at tilbringe flere timer i institutio- nen blandt venner og sjov, end at være hjemme ved faderen, som lider under svære krigstraumer.

Et andet barn bliver afleveret og hentet ved dagtilbuddet åbnings og lukketider.

Da personalet spørger ind til, hvorfor barnet har så lange dage, selv om mor ikke arbejder, viser det sig, at forældrene troede, at barnet skulle deltage fra dag- tilbuddets start til slut. Moren er selv frustreret over, at barnet skal være hjem- mefra så lang tid.

Konsensusrationalet Personalet opfatter i højere grad forældre som ligevær-

dige samarbejdspartnere.

Lighed og fællesskab gennem konsensus.

Er der plads til forskellighed og

uenighed?

Konkurrencerationalet Børn og forældre betragtes

som forbrugere.

Fokus er på læring og service.

Mål dokumenteres gennem evaluering og dokumentation Kompensations-

rationalet Det pædagogiske personale har tidligere set forældre med

anden etnisk baggrund som nogen, der mangler noget, er problemfyldte, mangler viden,

og at de skal have hjælp gen- nem foldere, særlige

møder, mm.

Vi har emneuger. Hver stue vælger et land, som de tager udgangspunkt i. På rød stue vælger vi Afghani- stan, da vi har en del børn fra Afghanistan på dette tidspunkt.

Amir går på rød stue, han er en dreng på 4 år, som har haft meget svært ved at starte i børnehave, mor er meget beskyttende, hun følger efter stuen, når vi tager på tur for at se, om vi tager ordentlig vare på hendes søn. Hun ville dengang have været en ideel kandidat til forældrepraktikken.

På stuen snakker vi frem og tilbage om vi ”tør” invol- vere hende i vores projekt om Afghanistan, vi frygter at hun kun vil se Amir og hans behov og måske glem- me projektet. Men vi bliver enige om at spørge ind til hendes forhold til sit ”gamle” land. Hun er meget engageret og har en masse viden, som hun gerne de-

ler ud af. Vi tager skridtet fuldt ud og fortæller hende, at vi faktisk rigtig godt kunne bruge hendes hjælp til at give børnene noget viden om det land, som Amir og hans familie kommer fra. Hun vender helt på en tallerken, og spørger, om vi virkelig kan bruge hendes hjælp, hun går jo kun på skolen, og kan ikke så godt dansk. Vi forklarer, at vi jo ”kun” er fra Danmark, og at vi slet ikke har den ekspertviden, som hun besid- der. Hun tænker et par dage over tingene og kommer tilbage med en fuld pakke, som beskriver, hvordan en uge i forløbet kan foregå, pakken indeholder både tøj syning, maling af flag, smagsprøver og en masse an- det.

Hun vokser med opgaven, da hun finder ud af, at vi kan bruge hende til noget, og hun slipper tøjlerne.

Amir får lov til at være en helt almindelig dreng på rød stue, lige som alle de andre.

En praksisfortælling om ændring af forældresyn

“ Vi forklarer, at vi er jo ”kun” fra Danmark og at vi

slet ikke har den ekspertviden, som hun besidder

Alt imens vi har arbejdet på projektet ”Vi kan gøre det bedre”, er der sket ændringer i holdninger hos persona- let, men også ændringer i forhold til de børn dagtilbud- dene modtager. Børn fra Congo, Kina, Syrien med videre.

Disse børn og deres forældre har givet personalet helt nye og spændende udfordringer.

Flere af børnene er født og vokset op i flygtningelejre, og deres forældre har oplevet krig og ødelæggelse. Børn og forældre har nu pludselig en stor bagage med som fyl- der meget, og flere af forældrene er slet ikke i stand til at indgå i dialog med os, de har mere end nok i at få deres egen hverdag til at hænge sammen.

Vi stod nu med endnu en ukendt faktor. Hvordan tackler man forældre og børn med krigstraumer, og hvor søger man hjælp, når det bliver rigtig svært? Vi fik igen brug for ny viden og holdt igen et fyraftensmøde med oplæg ved en konsulent fra Oasis, som er et center med behandling og rådgivning af flygtninge.

Vi fik gennem oplægget et indblik i de fysiske og mentale påvirkninger mennesker med krigstraumer gennemgår, samt hvordan disse kan påvirke børnene, som derved bli- ver sekundært traumatiseret.

I projektet viser det sig, at denne nye type forældre ikke har behov for uddannelse, men derimod har behov for, at det pædagogiske personale i dagtilbuddet, går i dialog med forældrene omkring deres problemstillinger.

De nye forældrekategorier har derudover brug for en særlig helhedsorienteret opmærksomhed i forhold til vi- sitering til bolig og dagtilbud samt en bred indsats for, at de kan komme til at fungere i samfundet. Dette projekt har affødt et samarbejde mellem dagtilbuddene i projek- tet og Herning Kommune for at skabe de bedst mulige forhold for modtagelse af flygtninge og indvandrere.

Nye typer forældre og børn

På et tidspunkt blev en mor opfordret til at deltage i Herning Kommunes tilbud ”De utrolige år”, som er en metode, der er udviklet til at hjælpe børn og deres forældre, hvis familien oplever mange konflikter og dårlig stemning.

Moderen var meget lydhør og ville gerne deltage. Vi snakkede løbende med hende om, hvordan det gik og hun gav udtryk for at hun fik nogle gode redskaber, men at det var svært at bruge dem konstruktivt der- hjemme, da hun kun var sig selv. Hun havde ingen til at tage over, der var ingen at spejle sig i, ingen til at kommentere. Hun fik ingen ”pauser” hvilket ofte re-

sulterede i at tingene gik op i en spids, og at alt det hun havde hørt på kurset ikke kunne bruges.

I forhold til vores projekt, så ser vi ofte mødre som er alene om opgaven, da deres mænd enten ikke er for- trolige med at deltage, eller også kan de have mange traumer med fra deres hjemland. Vi oplever ofte fæd- re som kommer til Danmark med mange forskellige oplevelser fra krigen og andet i bagagen. Her kan vi se at mødrene kan komme til at stå i samme situa- tion som moderen beskrevet oven over, hun har ikke mulighed for at sparre med nogen, der er ingen til at tage over.

Praksisfortælling om ”de utrolige år”

Forældrenetværk - et nyt opmærksomhedspunkt

Vores opfattelse af begrebet inklusion ved opstart:

Vi skulle gennem projektet blive bedre til vores formid- ling til forældrene, så de fik en dybere og bredere for- ståelse af vores forventninger til dem som forældre til et barn i en dansk daginstitution.

Det var vores ansvar at vise og guide forældrene til en bedre forståelse. Vi mente, at det til tider var nødven- digt med en løftet pegefinger for at komme igennem til forældrene med vores budskab.

Vores opfattelse af begrebet inklusion nu:

Vi kan nu se at, en vellykket social inklusion indebærer, at en person tildeles en position som værende aner- kendt, bidragende, nødvendig og uundværlig.

Social inklusion

Et af de deltagende dagtilbud har haft held med at til- byde en mor, som de oplevede som meget utryg ved at sende sit barn i dagtilbud, at komme i forældrepraktik.

Dvs. hun fik en arbejdsopgave i dagtilbuddet i en perio- de, hvor hun kunne fornemme atmosfæren og få indblik i dagtilbuddets dagligdag.

CASE

“ Det var vores ansvar at vise og guide

forældrene til en bedre forståelse

Vi ønsker at skabe et miljø, hvor alle, både danske foræl- dre og forældre med anden etnisk baggrund har mulig- hed for og lyst til at deltage i dagtilbuddets fælleskab, samt indgå i en åben og tillidsfuld relation og dialog om- kring deres barn.

Vores fællesskab skal kunne rumme og drage nytte af mangfoldigheden.

Modtagelse af flygtninge generelt i en kommune er ikke kun dagtilbuddets opgave.

Fremtidsscenariet

Praksis fortælling

Forældresamarbejde

To søskende leger på legepladsen. Det har regnet rigtig meget og flere steder er der mudderhuller. De to sø- skende graver, laver kager og til sidst hopper de rundt i mudderhullet. De griner rigtig meget og leger godt sam- men. Tøjet bliver godt beskidt og de har mudder helt op i ansigtet.

Tidligere har vi erfaret, at forældrene godt kan reagere ved at blive vrede og mangle forståelse for, hvor sjovt børnene kan have det. Derfor vælger jeg at tage billeder af børnene. Billederne limer jeg i et kort og skriver:

Det er vigtigt, at vi videreudvikler vore erfaringer med projektets ideer omkring visuel dialogisk kommunikation, da vi kan se potentialer i at inddrage denne i mange va- rierende pædagogiske situationer, og dermed fortsat øge samarbejdet og forståelsen mellem forældre med anden etnisk baggrund og personalet i dagtilbuddet.

Kære Far og Mor.

Det har regnet rigtig meget og vi har haft det rigtig sjovt.

Mange knus fra Mohammed og Maria

Forældrene modtog kortet med et smil på læben.

Det tværkommunale samarbejde - pilotprojektet

En del af kravene fra integrationsministeriets side var, at dagtilbud fra Herning kommune skulle indgå i et over- ordnet pilotprojekt sammen med Ballerup, Høje Tåstrup og Gladsaxe kommuner. Pilotprojektet blev styret af Uni- versity College Copenhagen og konsulenter herfra blev tilknyttet som procesvejledere på de Sjællandske kom- muner. En konsulent fra VIA University College agerede proceskonsulent i forhold til Herning Kommunes dagtil- bud.

Samarbejdet indebar videndeling mellem de 4 kom- muner, hvilket er foregået på 4 seminarer fordelt over perioden. Derudover fungerer konsulenter fra UCC som koordinerende led og som opsamler af viden på tværs og melder tilbage til det daværende Integrationsministe- rium.

Projektorganiseringen

I Herning kommunes tre dagtilbud etableredes en koordi- nationsgruppe bestående af en medarbejder og en leder fra hvert af de tre dagtilbud, en repræsentant fra Herning kommune samt procesvejlederen fra VIA UC.

De fungerede som styregruppe i projektet og drøftede på deres månedlige møder de tiltag, der skulle til for at nå projektets mål. Det var denne koordinationsgruppe, der deltog i de fælles seminardage på Sjælland.

Fremtidig helhedsindsats

I forbindelse med projektet har koordinationsgruppen haft møde med Forvaltningen i Herning kommune vedr.

mulighederne for at yde en mere helhedsorienteret ind- sats i forbindelse med modtagelse af flygtninge og ind- vandrere.

Til mødet var der flere forskellige faggrupper repræsen- teret, blandt andet PPR, Center for børn og læring, sags- behandlere og 2 pædagoger, som har været med i projek- tet fra begyndelsen.

Vi blev hurtigt enige om, at for kunne skabe den bedst mulige udvikling for disse børn og deres familier, så er vi nødt til at sætte ind… nu !!

En arbejdsgruppe bestående af sundhedsplejen, sags- behandler (integration), PPR, Børn og familieafdelingen, Center for børn og læring samt en pædagog, fra vores projekt fik til opgave at udarbejde et udkast til fælles be- skrivelse af procedure for modtagelse af kvoteflygtninge og familiesammenførte børn for alle daginstitutioner.

Der er aftalt møder hele dette år, så vi løbende kan finde frem til en model, som fungerer.

Mødet er et vigtigt skridt frem mod et godt samarbejde mellem kommunen, daginstitutionerne og de familier, som kommer hertil. Der er masser af arbejde foran os, men allerede nu er vi godt på vej.

Integrationsministeriet

projekt - forældresamarbejde i dagtilbud

Tværkommunalt samarbejde pilotprojekt styret af UCC

Høje Tåstrup, Ballerup, Gladsaxe og Herning kommuner

Herning kommune- projekt Vi kan gøre det bedre

Tre dagtilbud med koordinationsgruppe

Fritidscentret Brændgård

Fritidscentret Brændgård er en aldersintegreret dag- institution med 240 børn i alderen 0 år til 4. klasse samt en juniorklub for børn fra 4.-7. klasse. Institutio- nen har en fantastisk beliggenhed centralt i Herning by med svømmehal, bibliotek og rekreative grønne områder som nærmeste naboer. Vi har egen bus, så vi har let ved at komme afsted til aktiviteter rundt i byen og er en del af ”Bakkegården”, som er et gårdprojekt med heste, geder, kaniner, katte og høns, samt gode udenoms arealer tæt ved skov.

På Fritidscentret Brændgård skaber vi et aktivt, trygt og anerkendende miljø med mangfoldige udviklings- muligheder for børnene i vores unikke rammer. Vi er en institution i bevægelse! Vi har fokus på vores mu- ligheder og leger med sprog og bevægelse på utallige måder. Vi har mange kvadratmeter og god plads til det enkelte barn. I huset besidder vi en bred vifte af kom- petencer og kan give barnet et trygt og kontinuerligt forløb.

Institutionens overordnede mål er at give børnene de bedst mulige udviklingsbetingelser og en bred vifte af kompetencer, så de bliver livsduelige. Det udviklings- fremmende miljø søges skabt gennem pædagogisk idræt og vi gør i stort omfang brug af pædagogiske bagdøre samt differentieringer. Vi arbejder med inte- gration på mange planer, da 25 % af børnene har en anden etnisk baggrund. For os – er det vigtigt, at børn og forældre oplever sig set, hørt og forstået!

Holtbjerg Fritidscenter

Holtbjerg Fritidscenter er en selvejende institution oprettet i 1967. Insti- tutionen ligger i Hernings østlige bydel i et område omkranset af 3 trafi- kerede veje. I området er der skole, 2 institutioner og fortrinsvis socialt boligbyggeri.

Vi er opdelt på 3 fysisk adskilte afdelinger i Holtbjerg området

▪ Eventyrhuset Thyrasvej 9 rummer ca. 40 børn i alderen 0-4 år

▪ Borgen modtager ca. 45 børn i alderen fra 4 til 8 år

▪ Bygge Valdemarsvej 30 modtager ca. 40 børn i alderen 8 – 11 år

Vi modtager pt. ca. 55 % tosprogede børn fordelt på 21 forskellige nationa- liteter. Det giver os mange sjove oplevelser og udfordringer i dagligdagen.

I vores dagligdag er vi opmærksomme på at skabe trygge og varme rammer for det enkelte barn. Vi arbejder med en anerkendende tilgang til alle vore børn og forældre, hvor vi som en naturlighed rummer og drager nytte af mangfoldigheden.

Personalet arbejder med gejst og glæde i dagligdagen, hvor humor, en- gagement, arbejdsomhed, stabilitet og naturlig omsorg for hinanden gør dagligdagens udfordringer lettere. Personalegruppen er til stadighed i ”be- vægelse” og udvikler den pædagogiske praksis i forhold til børnegruppens behov.

Kort beskrivelse af de tre institutioner

Børnehuset Gullestrup

På grund af sammenlægninger og omstruktureringer findes oplysningerne om Børnehuset Gullestrup, nu Børnecenter Nord på hjemmesiden

www. Børnecenter – nord.dk

Materialet er udarbejdet af koordinationsgruppen Hanne Lundberg Toft, VIA University College

Annemette Thornvig Pedersen, Børnehuset Gullestrup (nu Børnecenter Nord)

Ole Jespersgaard, Børnehuset Gullestrup (nu Børnecenter Nord)

Ingrid Rasmussen, Holtbjerg Fritidscenter Henriette Tang Dahl, Holtbjerg Fritidscenter Lone Landkildehus, Fritidscentret Brændgård Mona Søbjerg Flaskager, Fritidscentret Brændgård Lisbeth Larsen og Gitte Hæsum, Herning Kommune