Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur
799. MEDDELELSE NR. 3 9. FEBRUAR 1967
A. Forsøgsresultater
Forsøg med bygsorter 1961-66
Forsøgene er gennemført på lermuld ved Aakirke- by, Abed, Askov, Blangstedgaard, Lyngby (Ros- kilde), Rønhave, Tystofte og Ødum, på marsk ved Højer og på sandmuld ved Borris, Jyndevad, Lundgaard, Studsgaard og Tylstrup. Ved Røn- have og Lundgaard er forsøgene kun gennemført i 1961-63 og ved Højer og Studsgaard er forsøgene i 1966 kasseret på grund af skade af henholdsvis fugle og storm omkring modningstidspunktet.
Næsten samtlige forsøg er gennemført med to afdelinger, en normalt kvælstofgødet, hvor der efter forholdene er givet 150-400 kg kalksalpeter pr. ha, og en stærkere gødet med yderligere 150- 300 kg kalksalpeter pr. ha. Ved Jyndevad er for- søgene i 1965-66 tillige gennemført med en uvan- det og en vandet afdeling.
Hovedresultaterne af de gennemførte forsøg fremgår af omstående oversigt, hvor sorterne er opført i rækkefølge efter det antal forsøg, hvori de har deltaget. Svaløf Pallas har været målesort, og de anførte forholdstal er beregnet ud fra denne sort =100.
I tabellens 1. afsnit er anført udbyttet i gennem- snit af samtlige forsøg — uanset kvælstofgødsk- ning. Tallene for halmudbyttet refererer kun til ca. 2/3 af det samlede antal forsøg, idet alle for- søg med stærk lejesæd samt en del forsøg, hvor andre forhold, grønskud o.L, har forårsaget unor- malt halmudbytte, er udeladt.
I tabellens næste kolonne ses strålængden og derefter karakter for lejetilbøjelighed. Her er til-
lige som forholdstal anført kærneudbyttet i hen- holdsvis forsøg uden eller med ubetydelig lejesæd og i forsøg med stærk lejesæd hos målesorten, Svaløf Pallas. Det fremgår heraf, at de mest stråstive sorter og især Deba Abed udbyttemæs- sigt har klaret sig betydeligt bedre under forhold, der har givet lejesæd hos de mere blødstråede sorter, end hvor lejesæd ikke er forekommet.
I 1965 og 1966 er der i nogle forsøg noteret karakter for tilbøjelighed til nedknækning af strået ca. en uge efter bindermodenhed. De an- førte tal, der må tages med noget forbehold på grund af de relativt få observationer, viser dog betydelig forskel mellem sorterne og udpeger Svaløf Pallas og Bomi Abed som de dårligste i denne henseende.
På lignende måde som for lejetilbøjelighed er der i forbindelse med karaktererne for meldug- angreb anført forholdstal for kærneudbyttet i forsøg uden eller med betydningsløse angreb og i forsøg med stærkere angreb af meldug. Hvor meldugangreb forekommer, har de modstands- dygtige sorter Heine Amsel, Emir, Impala og Bo- mi Abed en betydelig bedre stilling i forhold til de modtagelige sorter end under meldugfri forhold.
I tabellens sidste kolonner er anført gennem- snitlig modningsdato samt værdier for kærne- kvalitet udtrykt ved kornvægt, litervægt og pro- teinindhold.
I bilaget er anført kærneudbyttet i gennemsnit for de enkelte forsøgssteder samt for hvert år.
Udbytte gns. af alle forsøg hkg pr. ha forholdstal kærne halm kærne halm 1961-66 Antal forsøg 152 99
Svaløf Pallas 45,2 43,6 100 100 Deba Abed 46,3 42,4 102 97
LSD 95 pct. 0,8 1963-66 Antal forsøg 99 61
Svaløf Pallas 45,9 42,3 100 100 Proctor 46,0 46,8 100 111 Maris Baldric 46,0 41,8 100 99 Taca Trifolium 45,6 44,0 99 104 Heine Amsel 44,6 47,2 97 112 Heine Swallow 43,6 45,7 95 108
LSD 95 pct.. . 0,7 1964-66: Antal forsøg 72 45
Svaløf Pallas 47,3 42,5 100 100 Emir 49,0 46,9 104 111 Impala 47,7 47,1 101 110 Svaløf Foma. 47,3 44,9 100 106
LSD 95 pct.. . 0,9 1965-66 Antal forsøg 48 28
Svaløf Pallas 45,8 41,3 100 100 SetaSejet 48,8 48,4 107 117 Bomi Abed 48,6 44,8 106 108 Pendo Pajbjerg 44,9 40,7 98 99
LSD 95 pct.. . 0,9
* 10 = mest i leje, mest nedknækket og mest angrebet Strå- læng- de cm 137 75 72
87 72 78 76 80 79 83
64 72 73 78 77
46 67 74 73 72
Lejetilbøjelighed ka-
rak- ter 0-10*
87 4,6 0,8
52 4,9 4,3 4,5 4,1 4,3 4,4
38 4,4 1,2 1,7 3,5
21 4,5 3,5 4,1 3,3
forholdstal f. kærneudb.
uden leje- sæd
93 100 98
60 100 100 100 98 96 95
47 100 102 99 98
34 100 107 106 97
med leje- sæd
59 100 109
39 100 100 101 100 99 95
25 100 107 103 103
14 100 105 106 101
Tilb.
til ned- knæk-
ning 0-10*
8 7,3 2,1
8 7,3 2,7 3,1 3,6 4,9 5,2
8 7,3 3,2 2,9 4,6
8 7,3 4,4 7,3 4,7
Meldug ka- rak- ter 0-10*
54 4,9 3,2
37 4,6 4,3 4,6 5,6 0,5 3,6
32 4,7 0,5 0,6 4,1
26 4,7 4,0 1,3 5,4
forholdstal f. kærneudb.
uden mel- dug
103 100 102
66 100 99 99 100 94 93
46 100 99 96 100
28 100 105 103 96
med mel- dug
49 100 102
33 100 103 102 98 104 100
26 100 113 109 100
20 100 108 111 100
Mod- nings-
dato 125 13/8 17/8
77 12/8 16/8 11/8 15/8 11/8 12/8
54 12/8 13/8 12/8 13/8
36 15/8 16/8 15/8 15/8
Kærnekvalitet
mg pr.
korn 142 39,3 40,8
94 39,1 39,2 42,3 41,7 39,0 40,2
69 39,5 39,6 39,9 41,6
47 40,3 42,1 47,5 41,5
g pr.
liter 144 662 679
93 661 682 679 661 676 687
68 665 681 675 683
46 666 659 665 669
pct. rå- protein i kærne-
tørstof 117 10,2 10,0
88 10,4 10,5 10,9 10,1 11,0 11,1
66 10,3 11,0 11,0 10,6
48 10,3 10,0 10,4 10,5
Bilag til 799. meddelelse
Svaløf Pallas Gas. alle forsøg 45,2 Aakirkeby 44,0 Abed 45,7 Askov 45,2 Blangstedgaard 47,9 Borris 46,3
Højer1 49,2
Jyndevad, uvandet 34,2 Jyndevad, vandet2 44,6 Lundgaard3 39,4 Lyngby (Roskilde) 46,2 Rønhave3).. 53,4 Studsgaard1 43,5 Tylstrup 46,4 Tystofte 45,5 Ødum 48,2 1961 40,8 1962 47,2 1963 42,2 1964 50,4 1965 47,0 1966 44,5
1. 1966 mangler 2. Kun 1965-66 3. Kun 1961-63
Kærneudbytte, gennemsnit for de enkelte forsøgssteder og år, hkg pr. ha og forholdstal -66
Deba Abed 102 98 99 112 110 100 105 97 100 92 97 101 97 101 104 110
yj
102 108 103 102 103
Svaløf Pallas 45,9 45,4 46,9 44,7 48,3 46,0 48,9 36,5 44,6 41,2 46,2 56,5 41,7 49,7 45,8 50,6
Proc- tor
100 104 104 98 103 97 99 99 102 96 97 98 103 96 107 98
99 99 102 101
1963-66 Maris Bald- ric 100 95 96 102 102 102 97 100 104 102 97 95 102 104 103 99
100 97 102 102
Taca Trifo-
lium 99 101 97 102 99 95 98 96 99 99 96 101 99 103 101 102
100 97 101 100
Heine Am-
sel 97 96 101 102 95 90 84 96 104 93 102 99 94 97 108 93
101 95 94 100
Heine Swal- low
95 99 99 91 98 91 84 95 95 93 97 90 94 95 102 94
96 95 91 98
Svaløf Pallas 47,3 47,2 47,5 46,6 49,5 46,7 48,6 38,4 44,6
— 49,9
— 42,5 53,2 45,7 52,9
1964-66
Emir 104 102 110 100 107 96 102 99 104
— 101
— 107
96 122 100
— 102 101 108
Im- pala 101 101 109 99 107 92 98 101 105
— 93
— 104
95 115 94
— 102
97 104
Svaløf F o m a
100 97 98 104 102 97 100 99 101
— 97
— 100
99 105 100 ,
— 100 100 99
Svaløf Pallas 45,8 46,3 45,0 46,8 47,3 45,0 48,2 37,5 44,6
—.
47,7 37,7 52,4 45,3 49,3
1965-66 Seta Sejet 107 102 107 103 105 105 94 107 105
— 104 119 109 114 110
z —
—
107 106
Bomi Abed 106 105 113 101 108 105 99 107 110
— 106 106 101 113 104
—
— 104 109
Pendo Paj- bjerg 98 97 100 101 96 95 93 91 93
— 94 . . 107
97 108 103
I —
—
97 99
Beskrivelse af sorterne
Svaløf Pallas. Sorten har ret kort og ret stivt strå.
Kærnen er lille og har lav rumvægt. Den modner tidligt.
Deba Abed*. Sorten har kort, meget stivt strå og middelstore kærner med høj rumvægt. Noget modstandsdygtig mod meldug. Modner ret sent.
Proctor, engelsk. Sorten har godt middellangt, ret stivt strå og små kærner med høj rumvægt.
Modner ret sent.
Maris Baldric, engelsk. Sorten har middellangt, ret stivt strå og godt middelstore kærner med høj rumvægt. Modner tidligt.
Taca Trifolium*. Sorten har ret langt og ret stivt strå. Middelstore kærner med lav rumvægt.
Meget modtagelig for meldug. Modner ret sent.
Heine Amsel, tysk. Sorten har ret langt og ret stivt strå. Små kærner med høj rumvægt. Mod- standsdygtig mod meldug og havrenematoder, race I. Modner tidligt.
Heine Swallow, tysk. Sorten har langt, ret stivt strå og ret små kærner med meget høj rumvægt.
Noget modstandsdygtig mod meldug. Modner tidligt.
Emir,* hollandsk. Sorten har ret kort, meget stivt strå og små kærner med høj rumvægt. Mod- standsdygtig mod meldug. Modner tidligt.
Impala,* hollandsk. Sorten har godt middellangt, meget stivt strå og ret små kærner med ret høj rumvægt. Modstandsdygtig mod meldug. Mod- ner tidligt.
Svaløf Foma. Sorten har godt middelangt, stivt strå og middelstore kærner med høj rumvægt.
Modner tidligt.
Seta Sejet. * Sorten har ret langt, stivt strå og middelstore kærner med lav rumvægt. Modner tidligt.
Bomi Abed.* Sorten har godt middellangt, ret stivt strå og meget store kærner med lav rum- vægt. Ret modstandsdygtig mod meldug. Mod- ner tidligt.
Pendo Pajbjerg. * Sorten har middellangt, stivt strå og middelstore kærner med lav rumvægt.
Meget modtagelig for meldug men modstands- dygtig overfor havrenematoder, race I. Modner tidligt.
* Sorten er godkendt til optagelse på sortslisten over dyrkningsværdige planter (jvf. lov nr. 206 af 16/6 1962).
Abonnement på meddelelser fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur kan bestilles ved indsendelse af abonnementsbeløbet til bladets ekspedition, Statens Planteavlskontor, Rolighedsvej 26, København V, post- giro 2299, tlf. (01)3 50614. Abonnementsprisen er 6,00 kr. årligt. A dresseændring bedes meddelt bladets ekspedition,
Trykt i 20.000 eksemplarer.
NIELSEN II LYDICHE ( M . SIN
