H
OVEDTRÆK AFAE
RÅDETS PROGNOSE,
OKTOBER2008:
U
DSIGT TIL STIGENDE ARBEJDSLØSHEDVendingen i dansk økonomi tegner en del hårdere end ventet i vores prognose fra marts 2008. Det skyldes ikke mindst modvinden fra flere af de økonomisk drivende faktorer, der samtidig er blevet forstærket af den senere tids finansielle krise.
Vækstskønnene er barberet ned med 1 pct.enhed i både 2008 og 2009. I år ventes en vækst på 0,4 pct., til næste år kun 0,1 pct. I 2010 tegner vækstudsigterne kun svagt bedre med en vækst omkring 1 pct.
De dårligere vækstudsigter medfører en noget kraftigere vending på arbejdsmar- kedet. Arbejdsløsheden risikerer at stige til op imod 100.000 fuldtidspersoner frem mod slutningen af 2010. Det er mere end en fordobling af det nuværende niveau på lidt over 45.000 fuldtidspersoner, jf. figuren.
Prognosens udvikling på arbejdsmarkedet
10 09 08 07 06 05 04 03 02 01 00 200 175 150 125 100 75 50 25 0
2875 2850 2825 2800 2775 2750 2725 2700 2675
1.000 fuldtidspersoner 1.000 personer
Ledighed Beskæftigelse (højre akse) Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik.
Alt i alt står det økonomiske barometer på afmatning frem til 2010. Vi mener ikke, udviklingen kan kaldes en decideret økonomisk krise. Det er udgangspunktet for godt til. Men vi risikerer, at de senere års høstede gevinster på arbejdsmarkedet skylles ud med badevandet. Man skal være klar med økonomiske modforanstaltnin- ger, der kan virke fra slutningen af 2009.
Indholdsfortegnelse:
Udsigt til stigende arbejdsløshed - prognosen i overblik side 2 Udsigt til stigende arbejdsløshed, prognose okt. 2008 side 3 Indenlandsk efterspørgsel trækker væksten side 4 Boligmarkedet som ”vejviser” for dansk økonomi side 6
Arbejdsløsheden stiger til 100.000 side 7
Kapacitetspresset er gået af dansk økonomi side 9
Økonomisk politik side 10
Appendiks 1 Revisioner af prognosen side 15
Appendiks 2 Gennemgang af efterspørgsel, udenrigshandel side 17 Resumé:
UDSIGT TIL STIGENDE ARBEJDSLØSHED - PROGNOSEN I OVERBLIK
• Vækstudsigterne tegner nu svagere end ventet tidligere på året. I år ventes en vækst på 0,4 pct. til næste år kun 0,1 pct., mens 2010 kun tegner svagt bedre med en vækst omkring 1 pct.
• Den lave vækst skal ses i lyset af massiv modvind fra flere af de økonomisk drivende faktorer: Stigende renter, energi- og fødevareprisernes himmelflugt, faldende huspriser og lavere vækst i udlandet. Det er ikke den finansielle krise der skaber afmatningen i dansk økonomi, men den skubber helt sikkert bag på den i forvejen negative udvikling. Det gælder også i udlandet.
• Arbejdsmarkedet har stort set været den eneste bastion, der har trukket økono- mien i positiv retning i starten af 2008. Men også her kommer nye tider. Ar- bejdsløsheden ventes at stige op i mod 100.000 fuldtidspersoner frem mod slutningen af 2010. Prognosen forudser i lyset af den noget voldsommere vækstafmatning en kraftigere vending på arbejdsmarkedet end ventet tidligere.
• Produktivitetsudviklingen har været sløj i 2007 og 2008 og med de dårlige vækstudsigter, vil virksomhederne tilpasse beskæftigelsen i negativ retning ef- ter at have været afventende i lyset af den megen snak om arbejdskraftmangel.
• Det ser ud som om, vores risikoscenario fra martsprognosen bliver til virkelig- hed: Huspriserne falder på landsplan uden udsigt til stabilisering af boligmar- kedet lige med det samme. De faldende huspriser og den stigende arbejdsløs- hed vil sammen med den finansielle krise sætte sig i forbrugernes og virksom- hedernes lyst til og mulighed for at forbruge og investere.
• Den finansielle krise har skabt enorm usikkerhed. Og det er svært at sige hvor og hvornår, det ender. Der er ingen tvivl om at krisen har sat begrænsninger på kreditgivningen og har ført til højere låneomkostninger. Man kan håbe at de koordinerede rentenedsættelser fra verdens Centralbanker hurtigt vil skabe til- lid i det finansielle system igen, så forbrugere og virksomheder får glæde af en lavere rente. Samtidig håber vi de varsler yderligere rentesænkninger fra ECB.
• Der er risici på både op og ned siden. Hvis boligmarkedet hurtigt stabiliserer sig og husholdningernes lyst til at forbruge af indkomsten ikke påvirkes nega- tivt, vil væksten blive bedre og arbejdsløsheden vil stige mindre end ventet.
Modsat er stigende arbejdsløshed sammen med faldende boligpriser forstærket af den usikkerhed der følger med den finansielle krise en giftig cocktail for økonomien - også hvis nedturen i de lande vi handler meget med, bider sig fast.
• Regeringen holder fast i, at nedgearingen af dansk økonomi skyldes mangel på arbejdskraft. Det er vi ikke enige i. Vi mener fortsat, at udviklingen afspejler stigende renter, faldende boligpriser, høj udefra kommende inflation, lavere vækst i udlandet osv. - altså en normal konjunkturvending. Dertil kommer så den finansielle krise. Der er flere indikatorer, der viser stærkt aftagende kapaci- tetspres og markant nedgang i manglen på arbejdskraft ind i 2008 på trods af det fortsatte ledighedsfald. Vi ser derfor heller ikke behov for arbejdsmarkeds- reformer med virkning på arbejdsudbuddet på helt kort sigt. Men det er en god ide allerede nu, at gå i gang med reformer, der kan virke på mellemfristet sigt.
• Regeringen bør ikke passivt se til, hvis ledigheden begynder at stige voldsomt igen. Sker det, risikerer vi nemlig at sætte de strukturgevinster over styr, der er høstet de senere år i takt med, at det pressede arbejdsmarked har fået fat i de mere svage grupper. Der er frihedsgrader nok i dansk økonomi til at reagere på en større nedtur. Vi anbefaler udover en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik med tidligere aktivering, at muligheden holdes åben for en fremrykning af offentlige investeringer, samt stimulering af investeringer i miljø og energibesparende teknologi. Investeringsområder, der påvirker vækstpotentialet og konkurrence- evnen på længere sigt.
U
DSIGT TIL STIGENDE ARBEJDSLØSHED,
PROGNOSE OKTOBER
2008
Væksten i dansk økonomi har været en del svagere i starten af 2008 end ventet i vores prognose fra marts 2008. Samtidig har modvinden fra de øko- nomisk drivende faktorer været langt mere massiv:
- inflationen er steget mere end ventet, primært som følge af fødevare- og energiprisernes himmelflugt
- renterne har ligget højere, i lyset af den højere inflation og den finansiel- le krise, der samtidig har ledt til større forsigtighed med kreditgivningen
- huspriserne er for alvor begyndt at falde uden, at der er tegn på stabilise- ring af det danske boligmarked (antallet af huse til salg stiger måned ef- ter måned, liggetiderne stiger og prisnedslagene øges).
Samtidig har den senere tids finansielle krise skabt enorm usikkerhed over alt. Der er ingen tvivl om at uroen har sat begrænsninger på kreditgivningen og har ført til højere låneomkostninger. Det vil påvirke både privat forbrug og investeringer negativt. Dertil kommer at stærkt faldende aktiekurser er med til at skabe usikkerhed hos forbrugere og virksomheder med yderligere negative konsekvenser for den økonomiske aktivitet til følge.
Man kan håbe at de koordinerede rentenedsættelser fra verdens Centralban- ker hurtigt vil skabe tillid i det finansielle system igen, så forbrugere og virksomheder får glæde af en lavere rente. Samtidig håber vi der kommer yderligere rentesænkninger fra ECB. Det er meget positivt at ECB sænker renten. Men hvis det blot afspejler at verdensøkonomien har det dårligere end alle havde ventet, så er vi måske lige vidt.
Det er på nuværende tidspunkt svært at vurdere hvad den finansielle krise kommer til at betyde for realøkonomien. Der hersker dog ikke i tvivl om, at den finansielle krise vil have en negativ virkning, og at den dermed vil skubbe bag på en i forvejen negativ udvikling. Men det vigtigt at slå fast at det ikke er den finansielle krise i sig selv der gør at Danmark står over for en afmatning. Det ville vi også have gjort uden den finansielle krise. Den finansielle krise forstærker imidlertid den negative udvikling.
Bortset fra arbejdsmarkedet, hvor arbejdsløsheden er blevet ved med at fal- de, er det svært at få øje på de store positive elementer i dansk økonomi her
i 20081. Men når arbejdsmarkedet for alvor ventes at gå i negativ igen, så svækkes også denne bastion.
De reviderede nationalregnskabstal viste en samlet økonomiske vækst i 1.
halvår 2008 på kun 0,1 pct. sammenlignet med 1. halvår 2007. På den bag- grund, på baggrund af en række indikatorer for den økonomiske udvikling og på baggrund af et noget mere dystert syn på udviklingen i de drivende økonomiske faktorer, herunder finanskrisen, at boligpriserne vil fortsætte med at falde og at væksten i udlandet bliver lavere, har vi nedjusteret vores vækstskøn i både 2008 og 2009 med 1 procentenhed sammenlignet med martsprognosen. I år ventes nu en vækst på 0,4 pct., næste år forudser vi en vækst på kun 0,1 pct. Det viser figur 1. Samtidig venter vi med en økono- misk vækst omkring 1 pct. kun en svag bedring af udsigterne for 2010.
Figur 1. Status og udsigter for den økonomiske vækst 2000-2010
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
årlig realvækst pct.
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5
årlig realvækst pct.
Mar08 Okt08
Anm.: 2010 er med som prognoseår for første gang.
Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik.
Indenlandsk efterspørgsel trækker væksten
Tabel 1 (nedenfor) viser hovedtallene fra AErådets prognose. 2010 er med som prognoseår for første gang.
1 Eksporten i løbende priser har også klaret sig godt. Men det skyldes ifølge nationalregn- skabet primært stigende priser frem for stigende mængder.
Tabel 1. Hovedtal AErådets oktoberprognose, 2008
2006 2007 2008* 2009* 2010*
--- Realvækst i procent (kædede værdier) ---
Bruttonationalprodukt 3,9 1,7 0,4 0,1 1,0
Indenlandsk efterspørgsel 6,0 2,6 1,0 0,1 0,6
Privat forbrug 3,8 2,3 1,0 0,6 1,2
Offentligt forbrug 2,0 1,6 1,4 1,3 1,1
Boligbyggeri 12,2 4,5 -3,0 -10,0 -5,0
Øvrige bygge- og anlægsinv. 14,0 -0,9 -3,5 -2,5 0,0 Investeringer i maskiner mv. 15,1 10,0 4,5 2,0 0,0
Lagerinv. – vækstbidrag 0,6 -0,3 0,0 0,0 0,0
Eksport 9,0 1,9 3,6 2,3 2,4
heraf industrivarer 5,9 2,4 4,5 3,0 3,5
Import 14,1 3,8 4,8 2,2 1,8
--- Mia. kr. ---
Betalingsbalance 48 12 30 35 44
Offentlig saldo 80 75 67 51 34
Niveau --- Ændring 1000 pers. ---
Beskæftigelse 2.767 47 33 -24 -30
Arbejdsstyrke 2.876 15 5 -12 -3
--- 1.000 personer ---
Arbejdsløshed 109 77 49 61 88
--- Årlig stigning i procent ---
Lønudvikling 3,1 3,9 4,2 4,2 4,0
Forbrugerprisindeks 1,9 1,7 3,5 2,5 1,8
Boligpriser, en.fam. huse 21,6 4,5 -5,0 -5,0 -2,0
--- Procent ---
Effektiv obligationsrente 4,1 4,7 5,0 4,8 4,7
* prognose.
Anm.: Der er i skønnene for beskæftigelse og arbejdsstyrke valgt korrigere for, at Dan- marks Statistik har valgt at sende de strejkende i 2. kvartal 2008 på orlov.
Kilde: ADAMs databank og AErådet.
Som det fremgår af tabellen, afspejler vækstudviklingen i dansk økonomi i høj grad udviklingen i den indenlandske efterspørgsel:
• Væksten i det private forbrug aftager markant, men holder dog snuden oven vande med positive vækstrater trukket af pæn reallønsvækst. Det afspejler, at inflationen ventes at gå ned igen i takt med, at energi- og fødevarepriserne ventes at stabilisere sig. I modsat retning trækker ud- viklingen på arbejdsmarkedet, og at faldende huspriser vil reducere for- brugslysten.
• Boliginvesteringerne forventes at falde ret kraftigt i lyset af det høje niveau, boliginvesteringerne har nået, den højere rente, faldet i boligpri- serne, opstramningen i kreditgivningen i lyset af den finansielle krise, samt den generelle konjunkturafmatning, der afspejler sig i store fald i påbegyndelserne af nye boliger.
• De øvrige bygge- og anlægsinvesteringer ventes også at falde. Det dæk- ker over nedgang i erhvervsbyggeriet, mens der ventes mindre fremgang i det offentlige byggeri. Nedgangen i erhvervsbyggeriet følger også den generelle konjunkturafmatning og afspejles i store fald i det påbegyndte erhvervsbyggeri.
• Væksten i investeringerne i maskiner, software mv. aftager ligeledes i lyset af den økonomiske afmatning, herunder en faldende kapacitetsud- nyttelse samt den lavere vækst i eksporten. Erhvervslivets investeringer vil også blive ramt negativt af den finansielle krise via stramninger i kre- ditvilkårene og højere finansieringsomkostninger. Samtidig vil en nega- tiv udvikling på aktiemarkederne lægge en bremse på nogle virksomhe- ders investeringsmuligheder.
• Det offentlige forbrug udvikler sig i overensstemmelse med den frem- lagte finanslov og de planer, der ligger udover 2009. Vi tror dog ikke, at det tab, der var af offentlig service (ikke mindst i sundhedssektoren) i forbindelse med strejken i 2. kvartal 2008, vil være indhentet allerede inden udgangen 2008, hvorfor realvæksten i forbruget er lidt mindre i år og lidt højere til næste år end ventet af Finansministeriet.
Samlet ventes nettoeksporten (eksporten minus importen) at bidrage nega- tivt til væksten i dansk økonomi i 2008, der ventes nogenlunde balance næ- ste år, mens der ventes et positivt vækstbidrag i 2010:
• Eksporten går også ned i gear. Det skyldes bl.a. lavere vækst i verdens- økonomien ikke mindst i de lande, vi handler meget med, samt at ener- gieksporten ventes at falde, afspejlende produktionsnedgangen i Nord- søen.
• Udviklingen i importen afspejler i høj grad udviklingen i den indenland- ske efterspørgsel, så væksten i importen aftager til et ganske lavt niveau gennem prognoseperioden.
I lyset af den lave vækst i 1. halvår 2008 på kun 0,1 pct. forekommer en vækst på 0,4 pct. for hele året måske optimistisk. Vi skal på det nuværende datagrundlag fra nationalregnskabet have relativ kraftig vækst (på mere end
½ pct. per kvartal) i 2. halvår 2008 for at nå vores skøn. Men der er stor usikkerhed omkring effekten af strejken i den offentlige sektor i 2. kvartal 2008, herunder må der ventes en vis indhentning af udskudt offentlige for- brug i 2. halvår 2008. Det er derfor realistisk, at der både vil ske ændringer i datagrundlaget for 1. halvår 2008, og at strejken har udskudt produktion, så der kommer mere vækst ind i 2. halvår end ind i 1. halvår 2008. Hvis ikke det sker, bliver væksten endnu lavere i 2008. Vi har valgt en forsigtig til- gang til datagrundlaget.
I appendiks 1 sammenlignes den nye prognose med vores marts-prognose 2008 og i appendiks 2 ses der nærmere på prognosen for de enkelte efter- spørgselskomponenter, ligesom der ses nærmere på udenrigshandel og beta- lingsbalance.
Boligmarkedet som ”vejviser” for dansk økonomi
Udviklingen på boligmarkedet er meget afgørende for udviklingen i dansk økonomi. Boligprisen er en god indikator til at forudsige beskæftigelses- vendinger, eftersom de reale boligpriser vender ca. to til tre kvartaler før den private beskæftigelse. En afmatning på boligmarkedet vil traditionelt sprede sig videre til hele økonomien. Det fremgår af tabel 2, som ser på samvaria- tionen i den reale kontantpris og den private beskæftigelsen i perioden 1972 til 2. kvartal 2008.
Tabel 2. Korrelation mellem boligpris og beskæftigelse, 1972 til 2.kvt. 2008
Privat beskæftigelse
Samme kvartal +1 kvt. +2 kvt. +3 kvt. +4 kvt.
Real kontantpris 0,54 0,65 0,72 0,73 0,67
Kilde: AE pba. Monas databank.
At boligpriserne normalt er en god ledende indikator, er ikke overraskende i lyset af, at huskøb for de fleste folk er én af de største investeringsbeslut- ninger i livet. Der er mere på spil, end når folk svarer på spørgeskemaer omkring deres forventninger til fremtiden.
Boligpriserne er faldet fra 2. kvartal 2007 målt i forhold til de generelle for- brugerprisstigninger. Det fremgår af figur 2. Det peger på, at vi står over for et beskæftigelsesfald i den private sektor i 3. kvartal 2008.
Det fremgår også af figur 2, at det ikke siden 1980 er set, at boligpriserne (realt) er faldet, uden det har haft negative konsekvenser på beskæftigelsen.
At sammenhængen er mindre god omkring 2003, skal givetvis ses i lyset af indførelsen af de afdragsfrie lån.
Figur 2. Boligpriser og privat beskæftigelse, 1980-2008
40 60 80 100 120 140 160 180
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010
Indeks 2000=100 .
1.700 1.800 1.900 2.000 2.100 2.200
1.000 personer .
Real kontantpris Privat beskæftigelse (højre akse) Kilde: AE pba. MONAs databank, Realkreditrådet og Danmarks Statistik.
Arbejdsløsheden stiger til 100.000
Det dårligere vækstbillede afspejles også i udviklingen på arbejdsmarkedet.
I lyset af den lave vækst fra slutningen af 2007 ind i 1. halvår 2008, de dår- lige vækstudsigter samt ikke mindst, at produktivitetsudviklingen har været decideret sløj det seneste 1½ år, venter vi en negativ udvikling på arbejds- markedet gennem hele prognoseperioden. De seneste arbejdsløshedstal fra august 2008 viste en uændret arbejdsløshed og dermed opbremsning i for- hold de seneste tre år hvor arbejdsløsheden er faldet uafbrudt.
Vi forventer at arbejdsløsheden så småt vil begynde at stige de kommende måneder, og at stigningen så for alvor tager til i begyndelsen af 2009. Sam- let bliver arbejdsløsheden i prognosen mere end fordoblet fra det nuværende niveau, så vi ved udgangen af 2010 har godt 100.000 arbejdsløse. Det viser figur 3.
Oven i købet afspejler arbejdsløshedsudviklingen ikke hele tilpasningen på arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken ventes nemlig at falde de kommende år.
Faldet i beskæftigelsen er derfor lidt større end den stigning, der forudses i arbejdsløsheden. Det viser figur 3 også.
Virksomhederne har formentlig i lyset af den megen snak om arbejdskraft- mangel været meget forsigtige med at tilpasse bemandingen til det lavere aktivitetsgear end normalt. Det vidner den lave sløje produktivitetsudvikling de seneste 1½ år om. Men idet vækstudsigterne ikke tegner lysere, men
tværtimod værre, venter vi, at tilpasningen på arbejdsmarkedet nu kommer med stor styrke.
Figur 3. Prognosens udvikling på arbejdsmarkedet
10 09 08 07 06 05 04 03 02 01 00 200 175 150 125 100 75 50 25 0
2875 2850 2825 2800 2775 2750 2725 2700 2675
1.000 fuldtidspersoner 1.000 personer
Ledighed Beskæftigelse (højre akse)
Anm.: Der er i opgørelsen og skønnet for beskæftigelsen valgt at se bort fra, at Danmarks Statistik har valgt at sende de strejkende i 2. kvartal 2008 på orlov. Den lodrette streg mar- kerer overgangen fra offentliggjorte tal til prognose for arbejdsløsheden.
Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik.
At tilpasningen formentlig allerede er i gang, tyder de nyeste tal fra natio- nalregnskabet på. Fra 1. til 2. kvartal 2008 faldt beskæftigelsen (sæsonkorri- geret), således at de senere års helt enestående udvikling på arbejdsmarkedet er stoppet.
Både beskæftigelse og arbejdsløshed er altså faldet på samme tid, hvilket tyder på, at en nedgang i arbejdsstyrken kan være med til at forklare, hvor- for arbejdsløsheden – til alle økonomers overraskelse – er blevet ved med at falde så kraftigt efter 1. kvartal 2008.
Jokere i forhold til arbejdsmarkedsudviklingen
Kommer den aktive arbejdsmarkedspolitik op i gear, vil ledigheden stige mindre end vist i figur 3. Finansministeriet venter fx, at aktiveringen af le- dige dagpengemodtagere vil stige med hele 8.500 fuldtidspersoner fra 2008 til 2009. En stigning i aktiveringsindsatsen på ca. 10.000 fuldtidspersoner over to år, dvs. fra 2008 til 2010, vil betyde ca. 10.000-15.000 færre ledige ved udgangen af 2010.
Falder arbejdsstyrken mere end ventet kan det også bremse ledighedsstig- ningen.
Endelig er udviklingen i den gennemsnitlige arbejdstid også en joker, der kan gøre tilpasningen i beskæftigelse og arbejdsløshed både større og min- dre. Vi forventer, at de beskæftigedes arbejdstid vil falde i prognoseperio- den efter et par år, hvor der har været store stigninger i den gennemsnitlige arbejdstid. Udviklingen i arbejdstiden er derfor også med til at tage noget af tilpasningen på arbejdsmarkedet til den lavere vækst.
Samlet ventes produktivitetsvæksten per arbejdstime at tiltage gennem prognoseperioden til et niveau, der ligger over det historiske (langsigtede) gennemsnit. Dette skal ses i lyset af en meget sløj produktivitetsudvikling med direkte fald i 2007 og ingen fremgang i 2008. Skal den sløje produkti- vitetsudvikling fra 2007/2008 kompenseres i 2009/2010, så vi samlet for årene kommer op på normal produktivitetsvækst, skal tilpasningen på ar- bejdsmarkedet være endnu større end ventet i prognosen.
Kapacitetspresset er gået af dansk økonomi
Regeringen mener, at det er mangel på arbejdskraft, der bremser væksten.
Det er bl.a. derfor, regeringen har fremrykket arbejdet med Arbejdsmar- kedskommissionen.
Vi holder dog fast i, at der er tale om en normal konjunkturvending, hvor det private forbrug, investeringerne i boliger, maskiner osv. reagerer på ren- ter, huspriser, energi- og fødevarepriserne samt en generel konjunkturel mætning mv. Derudover skubber den finansielle krise bag på denne udvik- ling.
Flere økonomiske indikatorer vidner således om, at økonomien er langt min- dre presset nu end for 1-2 år siden.
Ved indgangen til 3. kvartal 2007 meldte hele 25 pct. af virksomhederne i industriens konjunkturbarometer, at de var produktionsbegrænsede. Ved indgangen til 3. kvartal 2008 var det tal faldet til kun 5 pct. (hvilket er langt under normalen).
Ser man på industri- samt bygge- og anlægsvirksomheder, der melder, at de er begrænsede som følge af mangel på arbejdskraft, er denne andel også faldet markant gennem det seneste år. Det viser figur 4.
Mens det for år siden var omkring 30 pct. af bygge- og anlægsvirksomhe- derne, der meldte om produktionsbegrænsninger som følge af arbejdskraft- mangel, er det tal i dag nede omkring 9 pct. Det viser figur 4.
Figur 4. Produktionsbegrænsninger sfa. arbejdskraftmangel i bygge- og an- læg og industrien
08 07 06 05 04 03 02 01 00 99 98 97 96 95 94 93 92 91 90 50
40
30
20
10
0
25
20
15
10
5
0
andel i pct. andel i pct.
Bygge- og anlæg (venstre akse) Industri Kilde: Danmarks Statistik og AErådet (egen sæsonkorrektion).
For industrien var det i starten af 2007 14 pct. af virksomhederne, der meld- te om produktionsbegrænsninger – det højeste antal nogen siden. Ved ind- gangen til 3. kvartal 2008 var det tal stort set nede på nul.
Der er ikke tvivl om, at mange virksomheder har haft problemer med at re- kruttere arbejdskraft med specifikke kvalifikationer gennem de senere år.
Men meget tyder på, at ”hullerne” langt hen ad vejen er blevet lukket ved inddragelse af andre typer arbejdskraft fx fra de marginale grupper på ar- bejdsmarkedet og fra udlandet. Samtidig har virksomhederne gjort mere for at holde på de ældre medarbejdere, der var på vej på pension. Og sidst men ikke mindst har de beskæftigede på arbejdsmarkedet øget deres gennemsnit- lige arbejdstid ganske betragteligt.
Alene fra 2005 til 2007 peger de foreløbige opgørelser på, at arbejdsmarke- det har leveret arbejdskraft i hoveder og timer svarende til 140.000 flere fuldtidsbeskæftigede. Det svarer til en stigning i antallet af beskæftigede omregnet til fuldtid på knap 5½ pct. i denne periode – det er en helt enorm stigning på kun to år og vidner om, at arbejdsmarkedet har leveret i stor stil.
Økonomisk politik
Alt i alt står barometret på økonomisk afmatning/lavkonjunktur frem til 2010. Vi mener ikke, man kan kalde udviklingen, der tegnes i prognosen, for en decideret økonomisk krise. Det er udgangspunktet for godt til: ar-
bejdsløsheden er rekord lav og der er overskud på både betalingsbalance og de offentlige finanser.
Vi står ikke længere fast på, at finanspolitikken skal være neutral i 2009.
Om finanseffekten kommer svagt positiv ud næste år, mener vi ikke vælter noget som helst. Vi mener ikke, det er specielt smart at genindføre SP- opsparingen i en tid, hvor der i forvejen er et nedadgående pres på det priva- te forbrug, jf. appendiks 2.
Vi mener, at politikerne skal gøre klar til at gribe ind med modvirkende økonomiske foranstaltninger, der kan virke allerede fra slutningen af 2009, hvis arbejdsløsheden stiger kraftigt. Der er nemlig risiko for, at dansk øko- nomi ryger ind i en negativ spiral, hvor stærkt stigende arbejdsløshed sætter sig i endnu større fald i huspriserne og generel mismod, hvor forbrugere og virksomheder holder endnu mere igen med forbrug og investeringer, så ar- bejdsløsheden stiger endnu mere.
Et sådan scenario kan meget vel blive forstærket af den finansielle krise hvis ikke rentesænkninger, redningspakker og andre tiltag, relativt hurtigt leder til en normalisering af forholdene i de finansielle systemer. Sker det ikke og får vi over en længere horisont stramninger i kreditgivningen og højere fi- nansieringsomkostninger, vil den økonomiske udvikling blive dårligere, og arbejdsløsheden vil stige mere end ventet i prognosen.
Stiger arbejdsløsheden stærkt, risikerer vi, at de senere års høstede gevinster på arbejdsmarkedet skylles ud med badevandet. Det, vi har set, er, at det pressede arbejdsmarked har givet plads til svage grupper (kontanthjælps- modtagere, indvandrere osv.), at de ældre har udskudt tilbagetrækningen og at arbejdstiden er steget.
Får vi markant stigning i arbejdsløsheden, får de svage grupper sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og man kan samtidig frygte, at dem, der er kommet sidst ind på arbejdsmarkedet, også er dem, der ryger først ud. Vi risikerer, at der kommer flere langtidsledige. Samtidig risikerer vi, at de ældre begynder at trække sig tidligere tilbage, fordi virksomhederne ikke længere behøver gøre en indsats for at holde på dem. Og når først de ældre har trukket sig, kommer de sjældent tilbage på arbejdsmarkedet igen. På den måde risikerer vi, at strukturerne på arbejdsmarkedet forværres igen, hvis en meget negativ konjunkturudvikling får lov til at passe sig selv.
Den økonomiske værktøjskasse
Bliver der behov for et økonomisk ekspansivt indgreb, anbefaler vi frem- rykning af de offentlige investeringer, fx i skoler, veje, jernbaner etc. Det gør vi dels fordi, effekten på den økonomiske aktivitet her er stor. Dels fordi bygge- og anlægssektoren forventes at blive hårdt ramt af de kommende års konjunkturtilbageslag. Og endelig fordi en fremrykning af offentlige inve- steringer ikke vil svække den finanspolitiske holdbarhed. Det, man bruger nu, sparer man jo senere.
Samtidig kunne man overvej at stimulere investeringerne i miljø- og energi- besparende teknologi til gavn for den fremtidige vækst, miljøet og den dan- ske konkurrenceevne.
Deciderede skattelettelser mener vi derimod ikke er vejen frem.
For det første er skattelettelser et mindre effektivt konjunkturregulerende instrument end investeringer. Det skyldes, at effekten af skattelettelserne afhænger af, hvordan husholdningerne reagerer. I dårlige tider kan det nemt være sådan, at husholdningerne vælger at gemme pengene frem for at bruge dem - modsat i gode tider. Investeringer derimod er en direkte indsprøjtning i den samfundsøkonomiske blodåre.
For det andet vil skattelettelser belaste den finanspolitiske holdbarhed, med mindre, de mod alle odds, senere bliver tilbagerullet. Det er netop de seneste skattelettelser (samt skattestoppet), der gør, at finanspolitikken ifølge Fi- nansministeriet ikke er holdbar i dag. Af det finansieringshul på ca. 14 mia.kr., som Arbejdsmarkedskommissionen er blevet sat i verden for at luk- ke med arbejdsmarkedsreformer, kan alene de 10 mia.kr. henføres til de skattelettelser, der gives i år og næste år, samt forlængelsen af skattestoppet frem til 2015.
Dermed ikke sagt, at vi ikke ønsker skatten på arbejde ned. Vi ser gerne, at færre betaler topskat, og at skatten bliver lettet i bunden af indkomstskalaen.
Vi ønsker blot, at det skal ske ved en fuldt finansieret skatteomlægning, der har en socialt afbalanceret fordelingsprofil.
Vi mener også, at det er fint, man allerede nu begynder at overveje, hvordan der kan trækkes arbejdskraft ind på arbejdsmarkedet i et mellemfristet per- spektiv. Vi ser dog i modsætning til regeringen ikke behov for arbejdsmar- kedsreformer, der har store virkninger her på helt kort sigt.
Alt (også regeringens egen prognose) peger på stigende arbejdsløshed over de kommende år, hvorfor det ikke er arbejdsudbuddet, der bliver problemet på kort sigt. Men vi har også klart i vores 2018-fremskrivning peget på, at der er behov for at trække flere ressourcer ind på arbejdsmarkedet og for at øge produktivitetsvæksten, når perspektivet er længere. Ellers får vi svært ved at fastholde den vækst, vi har været vant til, jf. økonomiske tendenser 2008. På det mellemlange sigt vil arbejdsudbuddet begrænse vækstmulighe- derne, hvis ikke der sker noget.
Vi mener, det er vigtigt, at den aktive arbejdsmarkeds- og socialpolitik kommer op i et højere gear, så gryden holdes i kog. Vi skal undgå, at alt for mange ryger tilbage i langtidsledighed eller bliver marginaliseret, fordi det er så svært at komme tilbage igen. Det er netop i dårlige tider, at arbejds- markedspolitikken skal vise sit værd.
Det solide udgangspunkt for dansk økonomi med store overskud på de of- fentlige finanser samt betalingsbalancen, den lave arbejdsløshed og det stærke fokus på den finanspolitiske holdbarhed mv. betyder, at vi i Danmark har betydelige frihedsgrader i den økonomiske politik sammenlignet med de fleste andre lande.
Vi har altså råd til at gribe ind med modgående økonomisk politik, hvis det bliver nødvendigt.
Risici
Der er risici, der trækker i både positiv og negativ retning.
I den negative retning trækker den finansielle krise, herunder lavere vækst i udlandet, samt cocktailen af stigende ledighed og faldende boligpriser. Dis- se forhold tilsammen kan trække boligpriserne endnu længere ned, hvorved vækst- og beskæftigelsesudsigterne yderligere forværres i forhold til prog- nosen.
Væksten i udlandet kan altså blive hårdere ramt end ventet. Helt generelt er vækstudsigterne i udlandet blevet nedjusteret siden begyndelsen af 2008.
Siden januar 2008 er 2009-vækstskønnene for både USA og Euroområdet mere end halveret. Den finansielle krise der for alvor har bidt sig fast i løbet af september/oktober, gør vækstudsigterne endnu mere usikre. Der er også enorm usikkerhed omkring udviklingen i energipriserne og dollaren, der svinger utrolig meget i øjeblikket.
Det behøver dog ikke gå helt så galt, hvis fx boligmarkedet stabiliserer sig hurtigere end ventet i vores prognose, og hvis husholdningernes lyst til at forbruge af indkomsten ikke påvirkes så negativt som ventet. I givet fald vil væksten blive kraftigere og arbejdsløsheden vil stige mindre end ventet.
Man kunne forestille sig et sådan scenario underbygget af en hurtigere af- klaring af uroen omkring den finansielle krise og/eller, hvis den Europæiske Central Bank vælger yderligere at nedsætte renten. Når det er sagt så kan yderligere rentenedsættelser afspejle at verdensøkonomien har det dårligere end alle havde ventet. I givet fald vil rentefald kun modvirke en stærkere negativ tendens, og så er vi måske lige vidt.
Appendiks 1. Revisioner af prognosen
Tabel A1 sammenligner denne prognose med den forrige prognose (marts 2008) for årene 2008 og 2009. 2007 er også med i tabellen, fordi den viser revisioner af det historiske år, mens 2010 ikke er med i sammenligningen, fordi 2010 er med som prognoseår for første gang i konjunkturvurderingen.
Vækstbilledet er samlet set revideret ned i prognoseperioden med ca. 1 pct.enhed i både 2008 og 2009. Som det fremgår, modsvarer det nedjuste- ringer bredt over forsyningsbalancen.
Tabel A1. Sammenligning af AErådets prognoser marts 2008 og oktober 2008
Oktoberprognosen 2008 Martsprognosen 2008
2007 2008* 2009* 2007 2008* 2009*
- Realvækst i pct. kæde - - Realvækst i pct. 2000-priser -
Privat forbrug 2,3 1,0 0,6 2,7 1,9 1,5
Offentligt forbrug 1,6 1,4 1,3 1,3 1,6 1,2
Investeringer 5,9 0,5 -2,6 6,4 1,2 0,0
Indenlandsk efterspørg. 2,6 1,0 0,1 2,9 1,7 1,1
Eksport 1,9 3,6 2,3 3,8 4,1 3,3
Import 3,8 4,8 2,2 6,1 4,8 3,3
Bruttonationalprodukt 1,7 0,4 0,1 1,8 1,4 1,1
-- mia.kr.-- -- mia.kr.--
Betalingsbalance 12 30 35 19 23 28
Offentlig saldo 75 67 51 75 68 55
Niveau 1.000 personer Niveau 1.000 personer
Arbejdsløshed 77 49 61 77 57 67
* prognose
Kilde: AErådet pba. ADAM-modellen.
Væksten i den indenlandske efterspørgsel er nedjusteret ¾ pct.enheder i år og 1 pct.enhed næste år. Det skyldes nedjusteringer af væksten i det private forbrug samt i investeringerne.
Eksportvæksten er også nedjusteret en smule i år, mens importvæksten i 2008 holdes uændret. Til næste år er importvæksten nedjusteret, men da eksportvæksten også samtidig er nedjusteret, har det ikke den store betyd- ning for vækstbidraget fra udenrigshandlen. Overskuddet på betalingsbalan- cen er i lyset af større indtægter fra løn- og formueindkomst blevet opjuste- ret noget i prognoseårene.
Selvom væksten er nedjusteret ret markant i både 2008 og 2009, er niveauet for arbejdsløsheden nedjusteret i begge år. Det skyldes især, at arbejdsløs- heden er faldet mere end ventet i starten af 2008, så udgangspunktet for ar- bejdsløshedsprognosen ved indgangen til 2009 er markant mindre end ven-
tet i martsprognosen. Arbejdsløsheden stiger således en del stærkere gen- nem 2009 i denne prognose sammenlignet med martsprognosen, men altså også fra et lavere udgangspunkt.
Samtidig sker noget af tilpasningen på arbejdsmarkedet til den lavere vækst i denne prognose også gennem arbejdsstyrke og gennemsnitlig arbejdstid.
Begge falder i denne prognose mere end i martsprognosen. Når det er sagt, så udvikler produktiviteten sig langsommere i begge prognoseår, men især i 2008.
Væksten i det offentlige forbrug er kun i mindre grad justeret. Overskuddet på den offentlige saldo er justeret en smule ned i 2008 og 2009.
Appendiks 2. Gennemgang af efterspørgsel, udenrigshandel Generel nedgearing af efterspørgslen i dansk økonomi
I det følgende gennemgås kort prognosen for det private forbrug, boligbyg- geriet, investeringer i bygninger og anlæg samt i maskiner, software mv. Til sidst gennemgås udenrigshandel og betalingsbalance.
Det private forbrug
Vi venter fortsat positiv vækst i det private forbrug i år og de kommende år, men væksten bremser markant op, når vi sammenligner med de år, hvor det forgangne opsving stod på sit højeste. I 2008, 2009 og 2010 ventes vækstra- ter i det private forbrug på henholdsvis 1,0 pct., 0,6 pct. og 1,2 pct. I 2007 steg det private forbrug med 2,3 pct., mens vi i årene 2004, 2005 og 2006 til sammenligning havde en gennemsnitlig vækstrate på 4½ pct. om året. Der er derfor tale om en ret stor nedgearing af væksten i det private forbrug til et vækstniveau under den historiske gennemsnitlige vækstrate omkring 2 pct.
om året.
Det private forbrug er kommet svagt ind i 2008 og ligger i 1. halvår 2008 kun marginalt højere end i 2. halvår 2007. Imidlertid lå 2. halvår 2007 højt, så når vi sammenligner med 1. halvår 2008, har der været en stigning i det private forbrug på ca. 2¼ pct.
De indikatorer vi har for 2. halvår 2008 peger på, at det private forbrug er under et stærkt pres. Blandt andet viser AErådets forbrugsindikator (se figur A1) på et fald i forbruget af varer på 3 pct. fra 2. til 3. kvartal 2008. Det er endda under forudsætning af at der kommer stigning i både detailomsætning og bilsalg i september måned 2008. Selvom privatforbruget af tjenester skulle stige de kommende kvartaler, tror vi ikke det er nok til at løfte den samlede forbrugsvækst i positiv fra 1. til 2. halvår 2008. Årsagen til, at vi alligevel får en samlet vækst i det private forbrug på 1,0 pct. for året som helhed, er det høje udgangsniveau fra 2007.
Figur A1. Forbrugsindikator og privat forbrug af varer
08 07 06 05 04 03 02 01 00 130 126 122 117 113 109 105 100 96 92
86 83 80 77 74 71 68 65 62 59
indeks 2000m2=100 mia. kr (kæde)
Indikator Vareforbrug ekskl. energi (h.a.)
Anm.: Indikatoren er en vægtning af nyregistreringerne af biler i husholdningerne og mængdeindekset for detailomsætningen. Vægtene afspejler det relative forhold mellem forbruget af varer ekskl. energi og forbrugskomponenten ”anskaffelser af køretøjer”, som det opgøres i nationalregnskabet. Den lodrette streg markerer overgangen fra nationalregn- skabstal.
Kilde: Danmarks Statistik og AErådet.
Det private forbrug er i år presset af den høje inflation, der er fulgt i kølvan- det med de stigende energi- og fødevarepriser. Samtidig er renterne steget, og huspriserne er for alvor begyndt at falde på landsplan. Selvom vi de kommende år venter en nedgang i inflationen, så reallønsstigningerne tager til igen, vil der modsat komme et pres fra den negative udvikling på ar- bejdsmarkedet og ikke mindst, at huspriserne bliver ved med at falde. Der er ikke forudsat større rentefald i prognoseperioden.
Vi forventer, at de negative faktorer vil sætte sig i forbrugernes lyst til at forbruge, hvorfor forbrugskvoten (forbruget som andel af den disponible indkomst) vil falde over de kommende år2. At forbrugerne allerede nu føler sig pressede, afspejles i forbrugertillidsindikatoren, der her i 2008 er styrt- dykket og nu ligger på det laveste niveau siden starten af 1990. Det viser figur A2.
2 Målt ved cp/(yw1-typri+ty-(sd-sds-sdr)) i ADAM. Ser man tilbage i tid har forbrugslysten samvarieret med både boligpriserne og arbejdsløsheden.
Figur A2. Forbrugertillidsindikatoren
-20 -15 -10 -5 0 5 10 15 20
1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008
nettotal, pct.
-20 -15 -10 -5 0 5 10 15 20
nettotal, pct.
Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.
Det er klart, at styrtdykket i forbrugertillidsindikatoren i 2008 har en del at gøre med den høje inflation, der er fulgt i kølvandet på energi- og fødevare- prisernes himmelflugt. Men det står også klart, at forbrugerne er blevet mere bekymrede for fremtiden - ikke mindst for dansk økonomi. Forbrugernes lyst til at anskaffe større forbrugsgoder er også svækket markant de senere år. Tabel A2 viser de elementer, der indgår i opgørelsen af forbrugertillids- indikatoren og ændringen i disse set over det seneste år.
Tabel A2. Elementer i forbrugertillidsindikatoren sep. 08 og sep. 07.
Nettotal, pct. Sep. 07 Sep. 08 Ændring
Fam øk situation, i dag sammenlignet med for et år siden 9,8 2,1 -7,7 Fam øk situation, om et år sammenlignet med i dag 16,2 11,3 -4,9 Dks øk situation, i dag sammenlignet med for er år siden 12,9 -24,4 -37,3 Dks øk situation, om et år sammenlignet med i dag 1,6 -22,3 -23,9 Priser, i dag sammenlignet med for et år siden -14,3 44,6 58,9
Priser, om et år sammenlignet med i dag 26,3 8 -18,3
Arbejdsløshed, om et år sammenlignet med i dag -8 20,6 28,6 Anskaf af større forbrugsgoder, fordelagtigt for øjeblikket -11,8 -22,2 -10,4 Anskaf af større forbrugsgoder, inden for de næste 12 mdr. -2,1 -7,3 -5,2
Opsparing, fornuftigt nu 76,7 73,4 -3,3
Opsparing, inden for de næste 12 mdr. 27,7 28,1 0,4
Fam øk. situation, kan spare/penge
Slår til/ bruger mere end man tjener 25,4 24,7 -0,7
Forbrugertillidsindikatoren 5,7 -11,1 -16,8
Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.
Boligbyggeri samt øvrige bygge- og anlægsinvesteringer
Vi venter faldende boligbyggeri igennem hele prognoseperioden. Efter en vækst i boliginvesteringerne, der er opgjort til 4½ pct. i 2007, ventes fald på 3 pct. i 2008, 10 pct. i 2009 og 5 pct. i 2010. Udviklingen skal bl.a. ses i lyset af de stigende renter, en konjunkturel mætning og ikke mindst, at bo- ligprisernes ventes at falde gennem hele prognoseperioden.
Der har historisk være en tæt sammenhæng mellem udviklingen i boliginve- steringerne og boligprisudviklingen relativt til prisen på at bygge nye boli- ger. Det viser figur A3. Vi så allerede i 2007 en opbremsning i de relative boligpriser og venter i prognosen relative boligprisfald. Sammenhængen mellem relative boligpriser og boliginvesteringerne fortsætter derfor også fremadrettet med denne prognose.
Figur A3. Boliginvesteringer og relativ boligpris
0 20 40 60 80 100 120 140
1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
mia.kr. 2000 kædede priser
0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6
indeks 2000=1
Boliginvesteringer Relativ kontantpris
Anm.: Den relative kontantpris er konstrueret ved at sætte prisudviklingen på enfamilieshu- se i forhold til prisudviklingen målt ved deflatoren for boliginvesteringerne.
Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik (ADAM).
Der er fortsat enorm usikkerhed omkring statistikken for hele bygge- og anlægsområdet bl.a. som følge af forsinkede indberetninger fra kommuner- ne omkring det påbegyndte og afsluttede byggeri.
Med disse forhold in mente har der igennem 2007 og ind i 2008 været et ret markant fald i det påbegyndte boligbyggeri. Selvom statistikken er meget usikker, kan der ikke herske tvivl om, at påbegyndelserne er faldet. I takt med, at det eksisterende boligbyggeri færdiggøres, vil faldet i påbegyndel- serne begynde at vise sig i investeringsniveauet for boligerne. Det, der for- mentlig har bevirket, at vi endnu ikke har set noget nævneværdigt fald i bo-
liginvesteringerne, er, at reparation og andet vedligeholdelsesarbejde har været udskudt som følge af det meget nybyggeri.
Figur A4 viser boliginvesteringerne sammen med det påbegyndte boligbyg- geri fremrykket to kvartaler. Som det fremgår, har der været en rimelig pæn sammenhæng mellem de to serier tilbage i tid, mens de efter 2006 tilsynela- dende har sluppet hinanden helt. Selvom vi har forsøgt at korrigere påbe- gyndelserne det seneste års tid for de forsinkelser, der har været året forin- den, hjælper det ikke meget på niveauet for påbegyndelserne. Står statistik- ken til troende, og skal boliginvesteringsniveauet bare ned i nærheden af der, hvor påbegyndelserne ligger aktuelt, taler vi om langt større fald end dem, der ventes i denne prognose.
Figur A4. Påbegyndelser og boliginvesteringerne
08 07 06 05 04 03 02 01 00 99 98 97 96 1400 1200 1000 800 600 400 200
28 24 21 17 13 10 6
Påbegyndt beboelse, 1000 m2 Boliginvesteringer, mia kr (kædede værdier)
Påbegyndt boligbyggeri, fremrykket 2 kvartaler Justeret påbegyndt boligbyggeri, fremrykket 2 kvartaler Boliginvesteringer, højre akse
Anm: Justeringen i tallene for boligbyggeriet er foretaget, da der historisk har været store revisioner af disse tal. Der er opjusteret med den historiske revision fire kvartaler tilbage.
Den store stigning i boliginvesteringerne i starten af 2000 skal ses i sammenhæng med reparationerne efter skaderne fra stormen i december 1999.
Kilde: Danmarks statistik og AErådet
De øvrige bygge- og anlægsinvesteringer (ud over boliginvesteringerne) skønnes også at falde i prognoseperioden om end noget mindre end boligin- vesteringerne. I 2008 ventes et fald på 3½ pct., næste år ventes et fald på 2½ pct., mens vi i 2010 venter et uændret investeringsniveau. Udviklingen dækker især over nedgang i erhvervsbyggeriet, mens der ventes mindre fremgang i det offentlige byggeri. Nedgangen i erhvervsbyggeriet følger den generelle konjunkturafmatning og afspejles også i det tilsyneladende store fald i det påbegyndte erhvervsbyggeri.
Figur A5 viser sammenhængen mellem det påbegyndte byggeri i produkti- on, administration mv. og bygningsinvesteringerne ekskl. boliger tilbage til 19963. Også her er der en sammenhæng, om end den er mindre pæn end for boligbyggeriet. Bliver statistikken for påbegyndelserne ikke revideret op senere, kan der også her være udsigt til større fald i investeringerne, end der lægges op til her i prognosen.
Figur A5. Påbegyndelser og øvrige bygge- og anlægsinvesteringer
08 07 06 05 04 03 02 01 00 99 98 97 96 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800
15 14 12 11 10 8 7
1000 m2 mia. kædede værdier
Byggeri til produktion/administration, venstre akse Bygningsinvesteringer excl.bolig, højre akse
Anm.: Den store stigning i det påbegyndte byggeri hænger formentlig sammen med en hamstring af byggetilladelser for landbrugsejendomme op til kommunesammenlægningerne 1. januar 2007.
Kilde: Danmarks statistik og AErådet
At det er nye tider for bygge- og anlægssektoren aflæses også klart i indika- torerne for sektoren, der er faldet over en bred kam. Det gælder beskæftigel- sesforventningerne, ordrebeholdningen, manglen på arbejdskraft, det rekord store antal boliger til salg. Dog har vi endnu ikke set nogen ”hårde” tegn på vending i sektorens beskæftigelse, men det forventer vi kommer i 2. halvår 2008.
Investeringerne i maskiner, software mv.
Væksten i investeringerne i maskiner, software mv. ventes at aftage gennem prognoseperioden. I 2008 ventes en vækst på 4½ pct., i 2009 en vækst på 2 pct., mens der ventes 0-vækst i 2010. Sammenlignet med de seneste år, hvor investeringerne i maskiner mv. udviste 2-cifrede vækstrater med 15 pct. i 2006 og 10 i 2007, er der tale om en markant nedgearing.
3 Bygningsinvesteringerne udgør ca. 70 pct. af de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer.
Opbremsningen i investeringerne i maskiner, software mv. skal ses i lyset af den økonomiske afmatning, herunder en faldende kapacitetsudnyttelse samt den lavere vækst i eksporten. Erhvervslivets investeringer vil også blive ramt negativt af den finansielle krise via stramninger i kreditvilkårene og højere finansieringsomkostninger. Samtidig vil en negativ udvikling på ak- tiemarkederne lægge en bremse på nogle virksomheders investeringsmulig- heder.
Figur A6 sammenholder et mål for kapacitetsudnyttelsen (fremrykket ½ år) i industrien med et mål for materielinvesteringernes andel af værditilvæksten (materielinvesteringskvoten)4. Som det fremgår, er kapacitetsudnyttelsen allerede faldet markant tilbage i industrien, dog fra et rekord højt niveau.
Ligeledes viser figuren, at prognosen forudsætter et mindre dyk i investe- ringskvoten fra 2008 til 2010.
Figur A6. Industriens kapacitetsudnyttelse og materielinvesteringskvoten
10 08 06 04 02 00 98 96 94 92 90 88 86 84 82 80 126 119 112 105 98 91 84 77 70 63
2.0 1.6 1.2 0.8 0.4 -0.0 -0.4 -0.8 -1.2 -1.6
pct. pct.enheder
Produktionskapacitet i industrien fremrykket ½ år (venstre akse) Materielinvesteringskvoten, afvigelse fra trend
Anm.: Materielinvesteringskvoten er renset for den lineære trend, der har været fra 1980- 2007. Produktionskapaciteten fra industrien er sæsonkorrigeret og fremrykket ½ år.
Kilde: Danmarks Statistik og AErådet.
Udenrigshandel og betalingsbalance
Vækstudsigterne tegner også generelt dårligere i de lande, vi handler meget med, og der er ikke noget, der tyder på, at 2009 rent vækstmæssigt skulle udvikle sig bedre end 2008 snarere tværtimod. Det er forudsat, at der i 2010 er en begyndende bedring af væksten i udlandet.
4 Trenden er trukket ud af investeringskvoten, fordi et øget indhold af software og compu- terteknologi forkorter levetiden (og forøger afskrivningshastigheden) på disse investeringer.
Når levetiden er kortere, er behovet for geninvestering større – et forhold der i sig selv øger investeringskvoten.
Nedgearingen af den udenlandske vækst ventes at præge den danske eks- portudvikling, mens den fortsatte nedgearing af den indenlandske efter- spørgsel ventes at påvirke importudviklingen. Samlet bidrager udenrigs- handlen svagt negativt til væksten i dansk økonomi i 2008, mens vækstbi- draget er cirka nul i 2009. I 2010 ventes vækstbidraget fra udenrigshandlen at blive svagt positiv.
Dansk samhandel
Væksten i både den samlede eksport og den samlede import gik en del ned i gear fra 2006 til 2007. Noget af nedgearingen skyldes dog, at søfarten gen- nem AP Møllers opkøb af det hollandske rederi PO Nedlloyd gav en ekstra- ordinær høj vækst i både eksporten og importen af øvrige tjenester (inklusi- ve søfart) i 2006, men også på varesiden var der markant nedgang for både import og eksport. Det viser tabel A3.
Tabel A3. Nøgletal for samhandlen, 2006 til 2010
2006 2007 2008* 2009* 2010*
--- Realvækst i procent (kædede værdier) ---
Eksport i alt 9,0 1,9 3,6 2,3 2,4
Heraf – varer 4,6 0,4 3,0 2,5 3,0
- industrivarer 5,9 2,4 4,5 3,0 3,5
- turisme 2,5 -0,9 2,0 1,5 0,0
- øvrige tjenester 19,2 5,2 5,0 2,0 1,5
Import i alt 14,1 3,8 4,8 2,2 1,8
Heraf – varer 12,1 3,2 4,4 2,1 2,0
- industrivarer 13,0 2,7 5,0 2,0 2,5
- turisme 4,6 6,0 5,5 2,5 0,5
- øvrige tjenester 20,5 4,8 5,5 2,5 1,5
* prognose.
Kilde: AErådet pba. ADAMs databank, udenrigshandelsstatistikken.
Vareeksporten voksede ifølge den seneste opgørelse kun med ½ pct. i 2007 og i løbende priser kun med 4 pct. Noget af nedgearingen i vareeksporten skyldes et stort fald i energieksporten, men også at eksporten af landbrugs- varer mv. sidste år gik i stå. Ser man på industrieksporten, var der i 2007 ifølge ADAMs databank også kun svag fremgang på 2½ pct. – en fremgang, der skal ses i lyset af, at priserne voksede 2¾ pct. Væksten i industriekspor- ten i løbende priser faldt kun en smule fra 2006 til 2007.
Eksporten og især vareeksporten har klaret sig (overraskende) godt i starten af 2008 – men igen udelukkende, når man ser i løbende priser. Hele den fremgang, der har været i eksporten kan ifølge nationalregnskabet nemlig henføres til, at priserne på eksporten og især eksportvarerne er steget stærkt.
Det viser tabel A4.
Tabel A4. Udvikling i udenrigshandel 1. halvår 2008 iflg. Nationalregnska- bet
Eksport i alt Eksportvarer Import i alt Importvarer 2. halvår 07-1. halvår 08, vækst pct.
Løbende priser 6,1 7,0 6,0 6,3
Faste priser 1,5 1,1 2,3 2,1
Prisudvikling 4,5 5,8 3,7 4,2
1. halvår 07-1. halvår 08, vækst pct.
Løbende priser 9,8 9,7 10,2 11,0
Faste priser 2,7 0,8 4,8 3,9
Prisudvikling 6,9 8,8 5,2 6,8
Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.
Fx steg den samlede eksport med 6,1 pct. i løbende priser og sæsonkorrige- ret fra 2. halvår 2007 til 1. halvår 2008 og vareeksporten steg endda med hele 7,0 pct. i løbende priser. Men i nationalregnskabet henføres stort set hele denne fremgang til prisudviklingen, så den mængdemæssige vækst og dermed den vækst, der har betydning for produktionen i økonomien, er ste- get forholdsvis svagt med hhv. 1,5 pct. og 1,1 pct. for den samlede eksport hhv. vareeksport.
Med andre ord er priserne på eksporten samlet set og på vareeksporten ste- get med hele 4½ pct. hhv. 5¾ pct. det seneste halvår. Sammenlignes der med 1. halvår 2007, bliver prisstigningen endnu kraftigere, jf. nederste del af tabellen.
Noget skyldes selvfølgelig de stigende energi- og fødevarepriser. Men selv når man tager højde for det, virker de samlede prisstigninger voldsomme.
Ifølge udenrigshandelsstatistikkens enhedsværdiindeks steg prisen på vores energieksport med hele 44 pct. fra 1. halvår 2007 til 1. halvår 2008. Men i og med, energieksporten kun fylder omkring 10 pct. af den samlede vare- eksport, forklarer prisudviklingen på energivarer kun 4,4 pct.enheder og dermed kun cirka halvdelen af den samlede prisstigning, der opgøres i nati- onalregnskabet fra 1. halvår 2007 til 1. halvår 2008.
Eksportpriserne på landbrugsvarer, drikkevarer, tobak mv. er ifølge uden- rigshandelsstatistikken steget 3½ pct. det seneste år – det giver et forkla- ringsbidrag til den samlede eksportpris på godt 0,8 pct.
Så for at nå nationalregnskabets prisstigning på den samlede vareeksport på 8,8 pct., skal prisen på industrieksporten være steget med i omegnen af 5¼ pct. det seneste år. Det er den største prisstigning på eksportvarer siden star- ten af 1980’erne, og den virker meget voldsom.
