Implementering af IFRS 16 Og dens påvirkning på kreditgivers beslutningsgrundlag

(1)

Copenhagen Business School Alexander Masiero Pedersen - S134774 Christian Dons Berthel - S134756 Vejleder: Carsten Allerslev Olsen Antal sider: 77

Antal anslag: 127.082 Dato: 9. maj 2021

Implementering af IFRS 16

Og dens påvirkning på kreditgivers beslutningsgrundlag

(2)

Indhold

1. Introduktion 5

1.1 Indledning 5

1.2 Problemstilling 6

1.2.1 Problemformulering 6

1.2.2 Underspørgsmål 6

1.3 Afgrænsning 7

1.4 Opgave struktur 8

2. Metode 9

2.1 Videnskabsmetode 9

2.1.1 Induktiv metode 9

2.1.2 Deduktiv metode 10

2.2 Undersøgelsesdesign 10

2.3 Dataindsamling 11

2.4 Interview 11

2.5 Regnskabs case 11

2.6 Kildekritik 12

3. Teori 13

3.1 Begrebet leasing 13

3.1.1 Definition af leasing 13

3.1.2 Operationel Leasing 13

3.1.3 Finansiel leasing 14

3.1.4 Brugen af leasing 15

3.1.5 Motiver for at lease 16

3.2 Begrebsrammen 18

3.2.1 Generelt om begrebsrammen 18

3.2.2 Begrebsrammens 5 niveauer 19

3.2.3 Niveau 1: Brugerne og deres informationsbehov. 19

3.2.4 Niveau 2: Kvalitative egenskaber 20

3.2.5 Niveau 3: Definition af elementer 21

3.2.6 Niveau 4: indregning og måling 22

3.2.7 Niveau 5 Klassifikation og præsentation samt grundlæggende forudsætninger 22

3.3 IAS 17 23

3.3.1 IAS 17 generelt 23

(3)

Copenhagen Business School HD(R), Hovedopgave 2021 Side 3 af 153

Alexander Masiero Pedersen & Christian Dons Berthel 1. Introduktion

3.3.2 Indregning operationelleasing efter IAS 17 23

3.3.3 Indregning finansielleasing efter IAS 17 25

3.4 IFRS 16 30

3.4.1 IFRS 16 generelt 30

3.4.3 Baggrund for ændring 33

3.4.4 Den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter 35

3.4.5 Overgangsregler i forbindelse med førstegangsimplementering af IFRS 16 38

3.4.6 Opsummering af forskelle i regnskabsmæssig behandling 39

4. Regnskabsanalyse 43

4.1 Virksomhedsoplysninger til brug for analyse 43

4.2 Analyse af regnskabsmæssige konsekvenser ved indregning efter IFRS 16 44

4.2.1 Produktionsomkostninger 46

4.2.2 Finansielle omkostninger 48

4.2.3 Materielle anlægsaktiver 49

4.2.4 Gældsforpligtelser 56

4.2.5 Udskudt skat / hensættelse til udskudt skat 58

4.2.6 Pengestrømsopgørelse 59

4.2.7 Nøgletal 62

4.3 Delkonklusion 64

5. Kreditvurdering af regnskaber IAS 17 kontra IFRS 16 66

5.1 Baggrund for spørgsmål 66

5.1.1 Erfaring med behandling af regnskaber, hvor leasing indgår. 67

5.1.2 Kreditvurderings procedure 67

5.1.3 Vurdering af caseregnskaber 67

5.2 Analyse af besvarelser 68

5.2.1 Erfaring med behandling af regnskaber, hvor leasing indgår 68

5.2.2 Kreditvurdering generelt 69

5.2.3 Respondenternes vurdering af case regnskaber IAS 17 og IFRS 16 71

5.3 Delkonklusion 74

6. Konklusion 76

7. Perspektivering 78

8. Litteraturliste 79

8.1 Internetsider 79

8.2 regnskabsvejledninger 80

(4)

8.3 Bøger 80

8.4 Lovtekster 80

9. Bilag 81

9.1 Bilag 1 - Interview resume – Jyske Bank 81

9.2 Bilag 2 – Interview resume – Spar Nord 82

9.3 Bilag 3 - Interview resume – Handelsbanken 83

9.4 Bilag 4 - Interview resume – Arbejdernes Landsbank 85

9.5 Bilag 5 – Interview manuskript 87

9.6 bilag 6 – Regnskabscase IAS 17 88

9.7 Bilag 7 – Regnskabscase IFRS 16 114

9.8 Bilag 8 - Aftale 01 - AW78831, Udløb 03.23 - Iveco Daily 72C18HA8P 180 hk E6 140 9.9 Bilag 9 - Aftale 02 - CL37083, udløb 11.21 - Mercedes GLK 350 4Matic 3,0 141 9.10 Bilag 10 - Aftale 03 - CN26458, udløb 03.25 - Vivaro Van 2.0 Diesel 122 hk MT6 Enjoy L3V2 2.0 142 9.11 Bilag 11 - Aftale 04 - CR46556, udløb 03.25 - Vivaro Van 2.0 Diesel 122 hk MT6 Enjoy L3V2 2.0 143 9.12 Bilag 12 - Aftale 05 - CR46557, udløb 03.25 - Vivaro Van 2.0 Diesel 122 hk MT6 Enjoy L3V2 2.0 144 9.13 Bilag 13 - Aftale 06 - CW73170, udløb 10.25 - Opel Vivaro VAN AT8 L32,0 122 HK 145 9.14 Bilag 14 - Aftale 07 - CW73171, udløb 10.25 - Opel Vivaro VAN AT8 L32,0 122 HK 146 9.15 Bilag 15 - Aftale 08- CW74019, udløb 10.25 - Opel Vivaro VAN AT8 L32,0 122 HK 147 9.16 Bilag 16 - Aftale 09 - CW74020, udløb 10.25 - Opel Vivaro VAN AT8 L32,0 122 HK 148 9.17 Bilag 17 - Aftale 10 – Udløb 04.24 - 35S16A8-LA dbil m. kran 149

9.18 Bilag 18 - Aftale 11 – Udløb 02.22 - Terex TC10 150

9.19 Bilag 19 - Aftale 12 – Udløb 03.22 – Pladevibrator 151

9.20 Bilag 20 - Aftale 13 – Udløb 11.24 – Grenke Printer 152

9.21 Bilag 21 - Aftale 14 – (Antagelse) Uopsigelig husleje kontrakt 153

9.22 Bilag 22 – Lydfil interview Jyske Bank 153

9.23 Bilag 23 – Lydfil interview Spar Nord 153

9.24 Bilag 24 - Lydfil interview Handelsbanken 153

9.25 Bilag 25 – Lydfil Interview Arbejdernes Landsbank 153

(5)

1. Introduktion

1.1 Indledning

For mange virksomheder er et aktiv i form af investeringer i biler, maskiner og bygninger en nødvendighed i forhold til det, at drive en virksomhed i dag. Men at investere i anlægsaktiver er langt fra billigt, og kræver i langt de fleste tilfælde, at man skal ud og låne til finansieringen af sådan en investering. Dette er der i dag en lang række muligheder for som f.eks. billån, realkreditlån, lån fra ejere eller leasing.

Specielt leasing er en finansieringsmulighed der er vundet frem de senere år. Den største forskel mellem de ovenstående finansieringsmuligheder og leasing ligger i, at man ved leasing tillader at leasingtager opnår råderet over aktivet, uden også at opnå ejendomsretten over aktivet. Dette er en vigtig betragtning i forhold til regnskabs aflæggelse, da hovedreglen for indregning af aktiver jf. §33 ÅRL er, at aktiver skal indregnes, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt. Der er dog den undtagelse for indregning af aktiver, at virksomheder kan undlade at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden.

Behandling af leasing bliver for langt de fleste virksomheder i Danmark, behandlet efter regnskabsstandarden IAS 17. For indregning efter denne standard, har man skulle skelne mellem om leasingaftalen var indgået som en operationel leasing aftale eller en finansiel leasing aftale. For alle operationelle leasing aftaler er det reglen, at man blot skal udgiftsføre dette i resultatopgørelsen, og oplyse omkring leasingaftalerne i noten for eventualforpligtelser uanset virksomhedens regnskabsklasse. For finansielle leasingaftaler er reglerne for den regnskabsmæssige behandling anderledes i forhold til den operationelle leasingaftale. For virksomheder der indgår finansielle leasingaftaler i regnskabsklasse mellem C, store C og D er det krav, at der skal ske indregning af finansielle leasing aftaler i balancen. For selskaber i regnskabsklasse mikro B og B, vil det være valgfrit om man ønsker at indregne finansielle leasingkontrakter i balancen, hvis det ikke vil påvirke det retvisende billede. For en balancesum i et regnskab har det stor betydning om et leaset aktiv er indregnet, og specielt i kreditvurderingssituationer for banker der har skulle opgøre en virksomheds kreditværdighed.

Denne betydelige forskel mellem de to leasingformer, hvor finansiel leasing skal indregnes og operationel leasing blot skal noteoplyses. Leasing er i dag en mere og mere udbredt finansieringsform, hvilket har gjort, at IASB har haft et ønske om at gøre op med denne forskelsbehandling mellem de to leasingformer. Man har med den nye regnskabsstandard IFRS 16 prøvet, at udarbejde en standard der skulle gøre årsrapporter mere gennemsigtige og ensrettet.

(6)

Ved at indregne alle leasingaftaler mener man, at det vil skabe et mere retvisende billede af virksomhedernes faktiske finansielle stilling, og skabe mere sammenlignehed mellem virksomhederne for regnskabsbruger som f.eks. kreditinstitutterne, der ikke længere selv skal justere for, og tage højde for den manglende information fra IAS 17.

1.2 Problemstilling

Som beskrevet ovenfor er leasing i dag blevet en mere og mere anvendt finansieringsform af biler, maskiner og andre aktiver. Behandlingen af leasing var før implementeringen af IFRS 16 markant forskellig, alt efter om man havde indgået operationel eller finansiel leasingaftale. For ved operationel leasing er det nok blot at oplyse om restgælden i noten for eventualforpligtelser, i modsætning til finansiel leasing hvor leasingkontrakten indregnes i balancen.

Det er i dag for mange danske virksomheder ikke aktuelt at indregne leasing efter IFRS 16, da det primært er større- og børsnoterede virksomheder der skal indregne efter denne standard. Vi vil derfor med denne opgave, prøve at dykke dybere ned i, hvad det reelt ville have af betydning for en mindre dansk entreprise virksomhed, hvis de begyndte at anvende IFRS 16 i deres årsrapport, samt om det ud fra bankernes perspektiv ville have en betydning for dem i en kreditvurderingssituation, samtidig vil opgaven undersøge hvordan regnskabets tal og nøgletal påvirkes ved implementeringen af IFRS 16.

1.2.1 Problemformulering

Hvordan påvirkes en mindre dansk virksomheds kreditværdighed ved implementering af IFRS 16?

1.2.2 Underspørgsmål

o Hvordan påvirkes en mindre dansk virksomheds regnskab og nøgletal ved implementering af IFRS 16?

o Hvordan påvirker implementeringen af IFRS 16 kreditgivers vurdering af virksomheden?

Ovenstående undersøgelsesspørgsmål har til formål at konkretisere arbejdet med opgavens problemformulering, samt at sikre en passende struktur i opgavens opbygning. Undersøgelsesspørgsmålene skal sikre at opgavens problemformulering besvares bedst muligt.

(7)

1.3 Afgrænsning

Formålet med denne opgave er at vurdere, hvorvidt implementering af IFRS 16 i en mindre dansk virksomhed, vil have effekt på kreditgivers beslutning i en kreditvurderingssituation. For at besvare opgavens problemstilling, er det vigtigt at opgaven afgrænses, således der kun medtages relevante elementer.

Opgaven afgrænses fra at behandle konsekvenserne af implementering af IFRS 16 for leasinggiver, da det vurderes at implementeringen af IFRS 16 ikke vil have nævneværdig effekt på leasinggivers regnskab. Fokus vil være på leasingtagers regnskabsmæssige konsekvenser ved implementering af IFRS 16 og kreditgivers vurdering heraf.

Opgaven fokuserer udelukkende på behandling af forskelle mellem regnskabstandarderne IAS 17 og IFRS 16.

Der korrigeres derfor ikke for andre regnskabstandarder eller lovgivning i andre lande, da der er tale om en mindre dansk virksomhed. Fokus i opgaven vil derfor være på selskabet, som aflægger regnskab efter dansk lovgivning og dermed har mulighed for at tilvælge regnskabstandarden IFRS 16.

Opgaven vil ikke behandle leasingkontrakter, der er indgået som ”sale and leaseback” aftaler, dette er et afsnit for sig selv i IFRS 16. Denne type af kontrakter er fravalgt, da det vurderes mere relevant for opgaven, at gå i dybden med behandlingen af almindelige leasingaftaler.

Grundet opgaven omhandler kreditgivers vurdering af virksomhedens kreditværdighed ved implementering af IFRS 16, afgrænses opgaven fra at behandle virksomhedens øvrige interessenters vurdering af implementeringens regnskabsmæssige konsekvenser. I opgaven afgrænses kreditgiver til at omfatte pengeinstitutter, da det vurderes, at pengeinstitutter er selskabernes vigtigste kilde for finansiering i form af udlån, hvis man ser bort fra selskabets ejere.

Opgaven afgrænses fra at behandle skatte og momsmæssige konsekvenser af implementering af IFRS 16, samt behandling af skat og moms vedr. leasing generelt. Det vurderes ikke, at skatte og momsmæssige konsekvenser vil have en afgørende betydning for opgavens problemstilling.

Det vurderes at opgavens afgrænsninger, hverken delvist eller i forening vil have en væsentlig indvirkning på besvarelsen af opgavens problemstilling.

Opgavens dataindsamling er stoppet d. 30. april 2021, hvorefter nyt offentliggjort materiale ikke vil blive behandlet. Det forventes ikke at nyt materiale vil have en væsentlig effekt på opgavens problemstilling, da der er tale om allerede anvendte regnskabsstandarder og fortolkninger af disse. Det vurderes heller ikke at respondenternes besvarelser af interview spørgsmålene ville påvirkes af ny viden, som de kunne tilgå efter de afholdte interviews.

(8)

1.4 Opgave struktur

Kaptiel 6 - Perspektivering

Kapitlet har til formål at beskrive en anden potentiel vinkel på problemstillingen.

Kapitel 5 - Konklusion

Kapitlet har til formål at besvare opgavens problemformulering.

Kaptiel 4 - Kreditvurdering af regnskab IAS 17 kontra IFRS 16

Kapitlet har til formål at analysere og diskutere pengeinstitutternes behandling af regnskaber, som benytter leasing.

Kapitel 4 - Regnskabsanalyse

Kapitlet har til formål at analysere de regnskabsmæssige forskelle som opstår ved anvendelsen af regnskabstandarden IFRS 16 fremfor IAS 17.

Kapitel 3 - Teori

Kapitlet har til formål at beskrive relevant teori for opgaven. Teorien dækker begrebet leasing, begrebsrammen, samt regnskabstandarderne IAS 17 og IFRS 16

Kapitel 2 - Metode

Kapitlet har til formål at beskrive opgavens anvendte metoder for undersøgelsesdesign og dataindsamling mv.

Kapitel 1 - Introduktion

Kapitlet indleder opgaven og har til formål at beskrive opgaven og dens problemstilling.

(9)

Alexander Masiero Pedersen & Christian Dons Berthel 2. Metode

2. Metode

I det følgende afsnit vil der blive redegjort for opgavens metodetilgang. Opgaven består af to undersøgelsesområder, for at belyse disse, arbejdes der med metodetriangulering¹.

Den første problemstilling og dermed den første del af opgaven, tager udgangspunkt i et casestudie, for at forstå virksomheden regnskabsmæssige afvigelser ved valget mellem anvendelsen af IAS 17 og IFRS 16.

Opgavens anden del består i interviews med respondenter fra pengeinstitutter, der har erfaring med kreditvurdering af virksomheder. Opgavens interview del skal belyse hvorvidt virksomheden stilles dårligere i kreditvurderingssituationer ved implementering af IFRS 16.

2.1 Videnskabsmetode

Når formålet for rapporten er at producere viden for offentligheden eller samfundet, findes der to metoder for at gøre dette. Der er tale om en induktiv og en deduktiv metode, som begge angiver fremgangsmåder, hvorpå man kan udarbejde en videnskabelig konklusion. De to metoder vil blive beskrevet nedenfor.

Der er i denne opgave primært anvendt den induktive metode og sekundært den deduktive metode, det kan være svært at adskille disse fra hinanden, da de fremkommer samtidig i undersøgelsesprocessen.

2.1.1 Induktiv metode

Ved induktiv metode forstås at man på baggrund af en enkelt hændelse konkluderer noget generelt. Dette betyder, at man tager udgangspunkt i empiri for at udlede en generel viden. Induktiv metode ses tit i virksomheder, hvor man foretager en undersøgelse på enkelte personer, her kan man fx undersøge deres holdninger til hvad der motiverer dem, og hvordan de håndterer forskellige situationer, for at skabe en teori omkring alle medarbejdernes arbejdsmotivation. Induktiv metode anvendes ofte i eksplorative undersøgelser.²

1 Andersen Ib, Den Skinbarlige Virkelighed, 5. udgave. Side 149.

2 Andersen Ib, Den Skinbarlige Virkelighed, 5. udgave. Side 31-32.

(10)

I denne opgave er den induktive metode anvendt ved at beregne effekten af implementeringen af IFRS 16 i et regnskab, regnskabet er herefter fremvist til kreditgivere i form af interviews. På baggrund af beregninger og interviews er der herefter skabt generel viden om effekten ved implementering af IFRS 16.

2.1.2 Deduktiv metode

Den deduktive metode anvendes på baggrund af generelle teorier, med formålet at udarbejde en konklusion om en enkelt hændelse. Virksomhedskonsulenter og rådgivere anvender typisk denne metode. Deres erfaring og viden indenfor et område betyder, at de med baggrund i teori kan konkludere på enkelte hændelsers årsag eller effekt.³

2.2 Undersøgelsesdesign

Undersøgelsens design er fremgangsmåden, som følges i forbindelse undersøgelsen af problemstillingen.

Fremgangsmåden defineres på baggrund af de datatyper, som anvendes i opgaven. Fremgangsmåden anvendes ved indsamling af data, analyse og fortolkning af data⁴. Formålet for undersøgelsesdesign er at sikre, at problemstillingen besvares fyldestgørende.

I denne opgave er anvendt casestudier i forsøget på at belyse problemstillingen vedrørende regnskabsmæssige forskelle ved valget mellem regnskabstandarden IAS 17 og IFRS 16 bedst muligt. Der er tale om et single casestudie, hvor case virksomhedens regnskab er opstillet med indregning efter standarden IAS 17 og et med indregning efter standarden IFRS 16. Disse to regnskabscases vil blive stillet overfor hinanden, for at kunne analysere på de regnskabsmæssige forskelle, der vil være herimellem.

For at belyse problemstillingen omkring hvorvidt virksomheden stilles dårligere i en kreditvurderingssituation, vil der blive foretaget et surveystudie, hvor fire respondenter der til dagligt repræsenterer pengeinstitutter, og har erfaring indenfor kreditvurdering af virksomheder interviewes. De fire respondenter repræsenterer hver deres pengeinstitut. Det vurderes at respondenterne er repræsentative for populationen, og på den måde kan deres besvarelser ligge til grund for analysen, og dens konklusion for kreditgivers behandling af kreditvurderinger af virksomheder, som benytter sig af leasing.

3 Andersen Ib, Den Skinbarlige Virkelighed, 5. udgave. Side 31-32.

4 Andersen Ib, Den Skinbarlige Virkelighed, 5. udgave. Kapitel 5.

(11)

Alexander Masiero Pedersen & Christian Dons Berthel 2. Metode

2.3 Dataindsamling

Til udarbejdelse af opgaven og til brug for belysning af dennes problemstilling, er der både benyttet primære og sekundære data. Primære data består af beregninger af case regnskaberne og afholdte interviews med bankfolk. Regnskabsberegningerne tager udgangspunkt i data oplyst af case virksomheden, regnskabsregler og anden lovgivning.

Den anvendte sekundære data består hovedsageligt af kilder i form af fortolkninger og vejledninger udarbejdet af velansete revisionsfirmaer, som f.eks. PwC, Deloitte med flere. Derudover er kilder som ifrs.org også anvendt.

I opgaven er der anvendt både kvalitative og kvantitative data. I opgaven fremgår kvantitative data, som beregninger og sammenligninger af case regnskaber og statistikker til brug for belysning af problemstillingen.

Kvalitative data indgår i form af tidligere udarbejdede bøger, tidsskrifter og interviews med mere.

2.4 Interview

I forbindelse med dataindsamlingen er der foretaget interviews med repræsentanter af pengeinstitutter, som med deres erfaring indenfor kreditvurdering af selskaber vil være med til at belyse opgavens problemstilling.

Forud for de fire interviews er der udarbejdet et interview manuskript, derved er der tale om et delvist struktureret interview. Det delvist strukturerede interview har til formål at teste en allerede udarbejdet teori og giver intervieweren mulighed for, at sikre at alle relevante tematikker og problemstillinger vendes i interviewet⁵. Denne form for interview vurderes at være passende, til at belyse opgavens problemstilling.

2.5 Regnskabs case

Opgavens case regnskab er udarbejdet og tilrettet på baggrund af virksomhedens årsrapport for regnskabsåret 2020, som er aflagt i henhold til årsregnskabsloven og revideret af et dansk revisionsfirma.

Derudover er regnskabscasen tilrettet med informationer, som ikke er offentligt tilgængelige, hvorfor selskabets navn er anonymiseret. Case virksomheden er en virksomhed i regnskabsklasse B, som ikke tidligere har indregnet leasingkontrakter i balance, dette kombineret med virksomhedens store andel af leasingaktiver, vurderes at være relevant for opgavens problemstilling, da der formodentlig vil være en stor regnskabsmæssig effekt ved implementeringen af IFRS 16.

5 Andersen Ib, Den Skinbarlige Virkelighed, 5. udgave. Side 31.

(12)

2.6 Kildekritik

Opgavens teori er bygget op omkring regnskabsstandarderne IAS 17 og IFRS 16. De to regnskabsstandarder vurderes at være pålidelige og objektive, da disse er udarbejdet af IASB. IASB vurderes i høj grad at have faglige kompetencer, samt at have uafhængighed til regnskabsaflæggeren.

Analysen af de regnskabsmæssige afvigelser ved implementering af IFRS 16 fremfor IAS 17 er beregnet på baggrund af to caseregnskaber, som vi sammenligner.

Det første caseregnskab, hvor leasingkontrakter er indregnet efter IAS 17, består af virksomhedens offentliggjorte regnskab for 2020, med få tilretninger, på baggrund af virksomhedens bogføring, som er foretaget for at gøre de to regnskaber mere sammenlignelige. Regnskabsmaterialet herfor vurderes at være pålideligt, da dette består af virksomhedens faktiske bogføring, som indgår i virksomhedens reviderede regnskab.

Det andet caseregnskab, hvor leasingkontrakter er indregnet efter IFRS 16, består sammenlignet med det første regnskab udelukkende af tilretninger ved indregning af leasingkontrakter. Udarbejdelsen af regnskabscasen, er foretaget med udgangspunkt i regnskabsvejledninger for implementering af og indregning efter IFRS 16. Regnskabsvejledninger er udarbejdet af revisionsfirmaer, der vurderes at besidde relevante kompetencer herfor.

Leasingkontrakter, der er anvendt i de to caseregnskaber, vurderes at være pålidelige, da det er virksomhedens faktiske indgåede leasingkontrakter, der er anvendt. Det vurderes ikke, at det tilgåede materiale er påvirket i nogen grad, da regnskabsaflæggeren ikke er afhængig af opgavens udarbejdelse, og at analysens udfald ikke vil have effekt på virksomheden.

I forbindelse med de afholdte interviews, er der en vis risiko for, at respondenterne har påvirket interviewene i en særlig retning baseret på deres holdninger, forståelse af de udarbejdede spørgsmål, eller at respondenterne er blevet påvirket af spørgsmålenes formulering. Der er i forbindelse med de afholdte interviews, også en risiko for at respondenterne har et begrænset kendskab til regnskabsstandarderne og deres indvirkning på virksomhedens kreditvurdering. Respondenternes svar vurderes dog stadig, at være relevante i forhold til problemstillingen, da respondenterne alle har erfaring med kreditvurderinger af selskaber, som benytter sig af leasing.

Den anvendte litteratur vurderes at være valid og repræsentativ, da der er tale om enten velrenommerede kilder eller litteratur, som hurtigt og nemt kan testes, samt sammenlignes med andre kilder. Litteraturen vurderes ligeledes at være objektiv, da der i overvejende grad er tale om gengivelse af teori og praksis.

(13)

Alexander Masiero Pedersen & Christian Dons Berthel 3. Teori

3. Teori

3.1 Begrebet leasing

Formålet i dette afsnit er at uddybe hvad begrebet leasing er, samt give en forståelse af de to leasingformer finansiel og operationel leasing, og forskellene herimellem.

3.1.1 Definition af leasing

Leasing af aktiver har vundet en stigende popularitet blandt virksomheder gennem de seneste år. Kort sagt betyder leasing ”leje”. I en leasing aftale vil leasingtager overtage brugsretten i leasingperioden, og skal leve op til aftalens betingelser.⁶

En leasingaftale er en brugsretsaftale indgået mellem leasingtager og leasinggiver. Ligesom i andre lande har Danmark ikke en særlig leasing lov, leasing er baseret på dansk rets almindelige principper om aftalefrihed og en række særskilte love, f.eks. kreditaftaleloven, aftaleloven og tinglysningsloven.⁷

Indenfor leasing skelnes der grundlæggende mellem to typer af leasing, der findes operationel leasing og finansiel leasing. Nedenfor vil de to typer af leasing blive beskrevet før, de vigtigste forskelle mellem de to typer vil blive opridset.

3.1.2 Operationel Leasing

Operationel leasing kan beskrives som en simpel leje af et aktiv og kan sammenlignes med almindelig billeje.

Leasingtager opnår brugsretten til aktivet, og slipper for de bekymringer, der er forbundet ved f.eks. at eje en bil. Ved operationel leasing afholder leasinggiver alle driftsudgifter forbundet med at eje aktivet.

Leasingtager vil derved have en budgetsikkerhed, da der ikke vil opstå uforudsete udgifter i forbindelse med aktivet. Ved leasingperiodens udløb, vil leasingtager returnere aktivet til leasinggiver, og der vil ikke påhvile leasingtager forpligtelser i forbindelse med tilbageleveringen.⁸

6 https://www.pwc.dk/da/services/sme/artikler/finansiel-eller-operationel-leasing.html

7 http://finansogleasing.dk/elearningkursus/

(14)

Ved operationel har leasingtager ikke ansvar for forhandling med leverandør, fuld tilbagebetaling af anskaffelsessummen eller ansvar for at anvise en køber ved leasingperiodens udløb.⁹

3.1.3 Finansiel leasing

Finansiel leasing er i princippet en finansieringsaftale ved køb af et aktiv, typisk gennem et leasingselskab.

Denne type leasing er et alternativt til et traditionelt lån. Ved finansiel leasing overgår alle væsentlige risici ved at eje et aktiv til leasingtager, uanset om ejendomsretten ifølge leasingaftalen overdrages til leasingtager ved aftalens udløb eller ej.¹⁰ Finansiel leasing er kendetegnet ved, at leasingtager vælger leverandøren og forestår forhandling samt specifikation af aktivet, leasingtager vil dermed godkende vilkår i købsaftalen.

Leasinggiver vil herefter købe aktivet af leverandøren og lease den til leasingtageren. Ved finansiel leasing vil leasingydelserne og leasingperioden dække tilbagebetaling af hele eller den væsentligste del af anskaffelsessummen for aktivet. Finansiel leasing kan også være efter en ”sale and lease back” metode, dette vil sige at leasingtager sælger et aktiv til leasinggiver, for herefter at lease det igen, formålet med dette kan bl.a. være at frigive likviditet i virksomheden.¹¹

(15)

Figur 1 - Finansiel eller operationel leasing

Figur 1 er en opstilling af forskelle mellem operationel leasing og finansiel leasing.¹²

3.1.4 Brugen af leasing

Der har været en stor stigning af brugen af leasing som finansieringsform over de seneste år, nedenstående statistik er udarbejdet på baggrund af tal fra interesseorganisationen for danske finansieringsselskaber Finans og Leasing, på baggrund af statistik blandt deres medlemmer, som figur 2 viser, er der sket en stigning fra 2010 til næsten det dobbelte i 2019, hvor interesseorganisationens medlemmer omsatte leasing aftaler for 45.521 mio. kr.¹³

13 http://www.finansogleasing.dk/statistik_omsaetning.aspx

(16)

Figur 2 ovenstående tabel er udarbejdet på baggrund af tal fra "Finans og Leasing"¹⁴

Ovenstående tabel viser hvordan virksomheder indgår flere og flere leasingaftaler år for år. Stigningen i andelen for leasing sammenholdt med factoring, lån mod sikkerhed og forbrugslån viser, hvordan leasing i årene 2014 til 2016 har taget markedsandele fra de andre finansieringsmuligheder. Det antages at denne udvikling, samt en lignende udvikling i andre lande blandt andre forhold har ligget til grund for, at IASB i samarbejde med FASB har udarbejdet regnskabsstandarten International Financial Reporting Standarts (IFRS) 16 leases, som har til formål at skabe en mere retvisende indregning af leasede aktiver og forpligtelser ved disse for regnskabsbrugere.

3.1.5 Motiver for at lease

Den vigtigste grund til at virksomheder vælger at lease aktiver frem for at købe, handler om virksomhedens likviditet og likviditetspåvirkningen ved anskaffelse af et aktiv. Ved leasing skal virksomheden betale aktivet over en længere periode, og på den måde slipper selskabet for at binde likviditet, som ved køb af aktivet.

Anskaffelse af et aktiv vil alt andet lige, have en negativ likviditetsmæssig effekt. Ved leasing fordeles denne effekt over leasingperioden, typisk ved faste månedlige ydelser, hermed vil der ikke være de samme likviditetsmæssige begrænsninger ved at lease, som ved køb.¹⁵

14 http://www.finansogleasing.dk/statistik_omsaetning.aspx

15 Hedegaard, O., Hedegaard, M. & Hedegaard, E. (2006). Strategisk investering & finansiering. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. (Originalværk udgivet 2006)

År Leasing

Leasing, factoring, lån mod sikkerhed og forbrugslån

Andel i % leasing'

Stigning (index 2010)

2019 45.521,00 217.648,00 20,91% 195,96

2018 46.625,00 215.468,00 21,64% 200,71

2017 45.170,00 185.547,00 24,34% 194,45

2016 45.723,00 171.298,00 26,69% 196,83

2015 38.927,00 156.900,00 24,81% 167,57

2014 30.431,00 128.917,00 23,61% 131,00

2013 25.903,00 115.740,00 22,38% 111,51

2012 25.285,00 111.240,00 22,73% 108,85

2011 26.679,00 111.938,00 23,83% 114,85

2010 23.230,00 97.349,00 23,86% 100,00

Statistik for leasing opgjort i mio. kr.

(17)

En række empiriske undersøgelser har beskrevet forholdet mellem virksomhedens gearingsniveau og anvendelse af leasing, for at forklare virksomheders tendens til at vælge leasing som finansieringsform. I undersøgelser konkluderes det, at jo højere gearing virksomheden har, desto større er sandsynligheden for at virksomheden vælger leasing som finansieringsform. Ved undersøgelserne er der altså fundet en korrelation mellem virksomhedens gearing og leasing. For virksomheder med høj gearing vil det være mere attraktivt at lease operationelt, da virksomheder med høj gearing er eksponeret for finansielle begrænsninger. Dette skyldes, at leasingtager ikke stiller sikkerhed til leasinggiver ved operationel leasing, og leasinggiver bevarer samtidig ejendomsretten i løbet af leasingaftalen, hvilket sikrer leasinggiver i tilfælde af konkurs.¹⁶

For leasing som valg af finansieringsform kan finansieringens omkostning også være en motivation. Den billigste finansieringsform vil altid være den mest fordelagtige, når man ser på et omkostningsmæssigt perspektiv. For at vurdere om fordelagtigheden ved investeringsformer kan følgende tre metoder anvendes til at sammenligne finansieringsmuligheder: Kapitalværdimetode, den effektive rentes metode eller annuitetsmetoden.¹⁷

Kapitalværdimetoden bruges til at vurdere investeringers fordelagtighed ved at sammenligne kapitalværdier på tværs af de givne finansieringsmuligheders betalingsstrømme. Den mest attraktive investering på baggrund af kapitalværdimetoden vil være den investering, som har den laveste kapitalværdi.¹⁸

Den effektive rentes metode sammenligner finansieringsmulighedernes effektive rente, ved denne metode vil den mest fordelagtige finansiering være den, som har den laveste effektive rente.

Den effektive rente er udtryk for låntagers gennemsnitlige pris for en krones kredit pr. termin, og det er et mål at have så lille en effektiv rente som muligt.¹⁹

16 https://www.emerald.com/insight/content/doi/10.1108/ARLA-07-2013-0091/full/html Besøgt d. 03.03.2021

18 Hedegaard, O., Hedegaard, M. & Hedegaard, E. (2006). Strategisk investering & finansiering. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. (Originalværk udgivet 2006)

19 Hedegaard, O., Hedegaard, M. & Hedegaard, E. (2006). Strategisk investering & finansiering. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. (Originalværk udgivet 2006)

(18)

Annuitetsmetoden sammenligner betalingsstrømme for at vurdere den mest fordelagtige investering. Ved denne metode er den mest fordelagtige investering, den investering som har den laveste annuitet. Ved denne metode er det en forudsætning, at de investeringsmuligheder man sammenligner, har den samme løbetid, da en annuitet består af en række betalingsstrømme som er lige store.²⁰

3.2 Begrebsrammen

Dette afsnit har til formål at redegøre for den finansielle begrebsramme, og hvordan den påvirker udarbejdelsen af regnskabstandarter. Begrebsrammen har spillet en vigtig rolle i udarbejdelsen af IFRS 16, da begrebsrammen formål er at sikre den størst mulige informative værdi for regnskabsbrugere.²¹

3.2.1 Generelt om begrebsrammen

Begrebsrammens generelle struktur er udviklet af FASB i årene 1978-85 i forbindelse med et omfattende forskningsprojekt, som dannede grundlag for IASB’s begrebsramme i 1989 og årsregnskabslovens begrebsramme i 2001. Begrebsrammen kan betragtes som en form for ”grundlov” for den finansielle rapportering. Begrebsrammen har til formål at vejlede lovgivere og standardsettere. Begrebsrammen vejleder indenfor følgende:

o Formulering af regnskabstandarder.

o Danne referenceramme for løsning af problemer, som eksisterende regnskabslovgivning ikke løser.

o Forøge sammenlignelighed og konsistens ved at reducere mængden af alternative metoder.

o Modvirke at enkeltpersoner med særlige interesser og politisk pres får indflydelse på den finansielle rapportering.

o Forøge regnskabsbrugers forståelse og tillid til den finansielle rapportering.

o Reducere omkostninger til analyser i forbindelse med tvivlsspørgsmål.

21 Elling, J, O., Kynhauv-Andersen, C., Kynhauv-Andersen, H. & Kynhauv-Andersen, p. (2019). Finansiel Rapportering:

teori og regulering (5. udg.). Gjellerup/Gads Forlag A/S. (Originalværk udgivet 2019) (side 215)

(19)

3.2.2 Begrebsrammens 5 niveauer

Figur 3 Begrebsrammens fem niveauer²²

Begrebsrammen er sammensat af fem niveauer jf. figur 3. som det er illustreret i figuren ved pilene, danner et deduktivt system. De fem niveauer er beskrevet nedenfor, til brug for beskrivelsen er der taget afsæt i IFRS 16.

3.2.3 Niveau 1: Brugerne og deres informationsbehov.

Begrebsrammens niveau 1 beskriver regnskabsbrugerne og deres informationsbehov. Formålet i niveau 1 af begrebsrammen er, at tage stilling til hvem regnskabsbrugeren er, samt hvilken information regnskabsbruger efterspørger eller har behov for. For regnskabsbrugere vil informationsbehovet variere. Dette heterogene informationsbehov opstår, da brugerne af den finansielle rapportering varierer fra ikke regnskabskyndige, som har brug for letlæselig overbliksinformation, til professionelle regnskabsanalytikere, som kræver detaljeret information, for at kunne danne sig sine egne indtryk af virksomhedens finansielle stilling.

22 Elling, J, O., Kynhauv-Andersen, C., Kynhauv-Andersen, H. & Kynhauv-Andersen, p. (2019). Finansiel Rapportering:

teori og regulering (5. udg.). Gjellerup/Gads Forlag A/S. (Originalværk udgivet 2019) (side 217) Målsætning Niveau 1 Brugerems

informationsbehov

↓ Niveau 2 Kvalitative egenskaber

↓ Målesystemer Niveau 3 Definition af

elementer

↓ Niveau 4 Indregning og

måling

↓ Niveau 5 Klassifikation og

præsentation

↓ Grundlæggende forudsætninger

(20)

Hos IASB har man løst denne problemstilling ved at vurdere, at Investorers informationsbehov er så omfattende, at hvis deres informationsbehov er dækket, så vil de øvrige regnskabsbrugeres behov også være dækket.²³

I udviklingen af regnskabstandarden IFRS 16 har regnskabsbrugernes informationsbehov været en vigtig faktor, da mange har ment at den tidligere standard ikke opfyldte informationsbehovet.

Regnskabsstandarden blev kritiseret for at give anledning til, at brugerne ved indregning af operationel leasing i resultatopgørelsen og information om forpligtelserne i noter, ikke kunne få et retvisende billede af aktiver og passiver.²⁴

3.2.4 Niveau 2: Kvalitative egenskaber

Andet niveau i begrebsrammen beskriver hvilke kvalitative egenskaber finansiel rapportering skal indeholde, for at skabe nytteværdi til prognoseopgaven, som er beskrevet i niveau 1. Disse kvalitative egenskaber medvirker i sammenhæng med niveau 1 i begrebsrammen til, at skabe et retvisende billede i den finansielle rapportering. De kvalitative egenskaber opdeles i to kategorier, forstærkende kvalitative egenskaber og fundamentale kvalitative egenskaber.²⁵

En af de forstærkende kvalitative egenskaber er ”sammenlignelighed”, og det er denne egenskab som implementeringen af IFRS 16 styrker i den finansielle rapportering. Ved IAS 17 har det været besværligt, at skabe en sammenlignelighed af leasingforpligtelser. Leasingaftaler bliver under IAS 17 behandlet forskelligt regnskabsmæssigt. Operationelle leasingaftaler skal for alle regnskabsklasser, indregnes direkte i resultatopgørelsen, og forpligtelsen af disse skal angives i noten for eventualforpligtelser. For finansielle leasing aftaler er der valgfrihed for virksomheder i regnskabsklasse B, mellem om man ønsker at indregne kontrakten i balancen, eller i lighed med de operationelle leasingaftaler, hvis det ikke påvirker det retvisende billede. For større virksomheder i regnskabsklasse C og D er det et krav under IAS 17 at leasingkontrakter indregnes i balance. IFRS 16 gør dermed op med de forskellige indregningsmetoder, og gør på den måde den finansielle rapportering mere sammenlignelig ved indregning af IFRS 16.

teori og regulering (5. udg.). Gjellerup/Gads Forlag A/S. (Originalværk udgivet 2019) (side 219-221) 24 https://www.fsr.dk/ny-regnskabsstandard-om-leasing-er-udsendt

teori og regulering (5. udg.). Gjellerup/Gads Forlag A/S. (Originalværk udgivet 2019) (side 219-221)

(21)

3.2.5 Niveau 3: Definition af elementer

Årsregnskabet er sammensat af en række elementer, som defineres i begrebsrammens niveau 3. Alle poster i et regnskab er defineret under et af disse elementer, hvilket betyder at regnskabet kun må indeholde poster, som overholder definitionerne.

Begrebsrammen definerer følgende poster:

o Aktiver.

o Forpligtelser.

o Egenkapital.

o Indtægter.

o Omkostninger.

o Totalindkomst.

Ifølge begrebsrammen er et aktiv en af virksomheden kontrolleret ressource som følge af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilgå virksomheden. Ligeledes defineres en forpligtelse, som en aktuel forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele.²⁶

En leasing aftale og ligeledes forpligtelse opfylder disse ovenstående definitioner, hvor virksomheden opnår kontrol over ressourcen, og ligeledes tilgår en forpligtelse. Dette taler for, at man som efter IFRS 16 indregner et aktiv og en forpligtelse ved leasingaftaler i modsætning til IAS 17, hvor operationelle leasingaftaler indregnes i resultatopgørelsen.

(22)

3.2.6 Niveau 4: indregning og måling

Niveau 4 i begrebsrammen beskriver indregning og måling. IASB forstår ved indregning de begivenheder, som posteres i balance og resultatopgørelse. For at en begivenhed er kvalificeret til indregning, skal begrebsrammens kriterier for indregning og måling være opfyldt. Det første kriterie er, at det skal være sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde (aktiver) eller fragå virksomheden (forpligtelser).

Kriterie nummer to er, at posten skal kunne måles validt til kostpris eller værdi.²⁷

3.2.7 Niveau 5 Klassifikation og præsentation samt grundlæggende forudsætninger

Det femte niveau i begrebsrammen er også det sidste, i dette niveau beskrives det, hvordan informationen skal klassificeres og præsenteres, samt krav til informationen f.eks. noter, anvendt regnskabspraksis osv.

For klassifikationen gælder to kriterier, informationen skal være relevant for brugeren og dække dennes informationsbehov. Transaktioner og eller begivenheder skal kunne klassificeres, på grundlag af de valgte kriterier eller egenskaber, så der dannes homogene klasser i regnskabet.²⁸

I de to følgende afsnit vil der blive redegjort for klassifikation og præsentation i redegørelsen af IAS 17 og IFRS 16.

(23)

3.3 IAS 17

3.3.1 IAS 17 generelt

Der findes ingen specifikke regler i årsregnskabsloven omkring den regnskabsmæssige behandling af leasing i årsrapporten. Loven siger derfor, at der alene som udgangspunkt skal ses på definition på et aktiv, som er beskrevet i ÅRL §33, som siger at ”et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt”²⁹.

Der henvises i lovbemærkningerne til IAS 17 Leases, som værende den fortolkning der skal anvendes af lovens rammebestemmelser.

IAS 17 Lease er en regnskabspraksis som gælder både for leasingtager og leasinggiver. IAS 17 gælder for alle leasingaftaler, med enkelte undtagelser efter IAS 17, punkt 2, som siger at leasingkontrakter der vedr.

naturgas, udvinding af olie og ikke gendannelige ressourcer, samt licensaftaler til film, videoer, skuespil, manuskrifter, patenter og copyright/ophavsrettigheder er undtaget.³⁰

Som tidligere beskrevet findes der to former for leasing, henholdsvis finansiel og operationel leasing.

Sondringen mellem de to former er vigtig, da der er en stor forskel i den regnskabsmæssige behandling af de to leasingformer:

3.3.2 Indregning operationelleasing efter IAS 17

Hvis en indgået leasingaftale er klassificeret som en operationel leasingaftale, så skal leasingydelser omkostningsføres lineært over leasingperioden i resultatopgørelsen. I en typisk leasingaftale vil man, se dette svare til de faktiske leasingomkostninger hver måned. Begrundelsen for at man ikke indregner leasingkontrakten i balancen er, at operationelle leasingaftaler ikke opfylder definitionen på et aktiv. En operationel leasingaftale opfylder kravet, om at være et resultat af tidligere begivenheder, samt at det vil skabe fremtidige økonomiske fordele. Der hvor operationelle leasingaftaler falder for indregning i balancen er, at ejendomsretten til aktivet ikke vil overgå til leasingtager. Leasingaftalen kan derfor ikke klassificeres som et aktiv i forhold til tidligere beskrevet i begrebsrammen.

29 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/838 - Besøgt d. 03.03.2021 30 https://www.iasplus.com/en/standards/ias/ias17 - Besøgt d. 03.03.2021

(24)

Der kan være eksempler hvor man betaler en førstegangsydelse up-front for et leaset aktiv. I dette tilfælde vil man skulle periodisere førstegangsydelsen i balancen og udgiftsføre hen over leasingperioden, sammen med den månedlige leasingydelse.

3.3.2.1 Oplysningskrav

Figur 4 Oplysningskrav IAS 17³¹

Det er et krav for selskaber i alle regnskabsklasser, at resterende leasingforpligtelser ved operationelle leasingkontrakter skal oplyses i noten for eventualforpligtelser. Ifølge IAS 17, punkt 35. skal leasingtager oplyse følgende i noten:

1. Pr. balancedagen skal der oplyses de samlede fremtidige minimumsleasingydelser på uopsigelige operationelle leasingkontrakter. Der skal her ske en fordeling på forfald i følgende perioder:

o Inden for et år.

o Mellem et år og fem år.

o Senere end fem år.

2. En generel beskrivelse af de væsentlige leasingaftaler, herunder:

o Leasingtagers muligheder og vilkår for forlængelse eller købsret til leasingaktivet.

o Leasingtagers begrænset dispositionsmuligheder som følge af den indgåede leasingaftale. Dette kunne f.eks. være udbyttebegrænsning, for at sikre en høj soliditet eller mod at indgå nye leasingaftaler andet sted³².

31 https://assets.ey.com/content/dam/ey-sites/ey-com/da_dk/topics/assurance/pdf/ey-indsigt-i-aarsregnskabsloven- 2020-21.pdf

32 https://www.pwc.dk/da/publikationer/2020/regnskabshaandbogen-2020-ny.pdf - afsnit 10.7.1.4 B

Mikro B

C

Mellem C

Stor D

Krav om oplysning om økonomiske forpligtelser på leasingforpligtelser, der regnskabsmæssigt behandles som operationelle leasingaftaler

Ja Regnskabsklasse

(25)

3.3.3 Indregning finansielleasing efter IAS 17

Figur 5 Indregning af finansiel leasing

Hvis en indgået leasingaftale er klassificeret som en finansiel leasingaftale, er reglerne for den regnskabsmæssige behandling anderledes i forhold til en operationelleasingaftale. For selskaber der indgår finansielle leasingaftaler i regnskabsklasse mellem C, stor C og D er det krav at der skal ske indregning af finansielle leasing aftaler i balancen. For selskaber i regnskabsklasse mikro B og B, vil det være valgfrit om man ønsker at indregne finansielle leasingkontrakter i balancen, hvis det ikke vil påvirke det retvisende billede.

3.3.3.1 Første indregning

Hvis man enten vælger, eller er tvunget til indregning af finansiel leasing jf. ovenstående krav, vil indregningen i leasingtagers regnskab ske, som et leasing aktiv og en leasingforpligtelse på samme måde, som hvis aktivet var købt. Opgørelse af kostpris er illustreret i nedenstående figur³³.

Brugsret til aktivet Leasing forpligtelse (kostpris)

1. Leasing forpligtelse (kostpris)

2. Leasingydelser før ikrafttrædelsesdatoen 3. Omkostninger ved indgåelse

1. Leasingydelser / diskonteringsfaktor

Figur 6 Opgørelse af kostpris

33 https://www.pwc.dk/da/nyt/2018/ifrs-16.pdf - Besøgt d. 15.02.2021

Regnskabsklasse B

Mikro B

C Mellem

C

stor D

Krav om indreging af finansielle leasingaftaler

i balancen

Valgmulighed, hvis manglende indregning

af finansielle leasingaftaler i balancen ikke påvirker

årsregnskabets retvisende billede

Ja

(26)

1. Leasingforpligtelse (kostpris)

Der skal i lighed med andre anlægsaktiver måles til kostpris ved første indregning. Kostprisen kan opgøres på følgende to måder³⁴:

o Dagsværdien af det leasede aktiv.

Dette er værdien af aktivet, opgjort til den værdi aktivet ville kunne sælges til, hos en uafhængig tredjepart.

o Nutidsværdien af minimumsydelserne med tillæg af direkte omkostninger.

Dette er værdien af minimumsydelserne, som leasingtager er forpligtet til at betale i hele leasingperioden med tillæg af direkte omkostninger, som f.eks. er omkostninger, som er forbundet ved indgåelse af aftalen.

Diskonteringsfaktor:

For at kunne beregne nutidsværdien af minimumsydelserne, skal man bruge den tilbagediskonterede værdi af de fremtidige leasingydelser. Her kan man enten bruge den implicitte rente eller den alternative rente:

o Implicitte rente

Den implicitte rente kaldes med andre ord også den interne rente. Det er den rente, som leasinggiver vil få i afkast ved at finansiere leasingaktivet. Det er sjældent at leasinggiver oplyser denne rente i deres leasingkontrakter, hvorfor det typisk vil være op til leasingtager selv at beregne denne interne rente.

Den interne rente kan beregnes, hvis følgende forudsætninger er oplyst:

o Leasingaktivets dagsværdi ved aftalestart.

o Leasingaktivets restværdi ved leasingperiodens udløb.

o Omkostninger forbundet med leasingaftalens indgåelse.

o Alternative rente

Den alternative rente er den rente, som leasingtager ville skulle have betalt hos en tredjepart, for at skulle have lånt til finansieringen under samme forudsætninger med løbetid, beløb og sikkerhed.

Leasingperiode

For at beregne afskrivningsperioden af aktivet, er det vigtigt at vide, hvor lang leasingperioden for den enkelte leasingkontrakt er. Leasingperioden er den uopsigelige periode, som leasingtager er, forpligtet til at lease aktivet af leasinggiver.

34 https://www.pwc.dk/da/publikationer/2020/pwc-regnskabshaandbog-2021.pdf

(27)

2. Leasingydelser før ikrafttrædelsesdatoen

Førstegangsydelsen er et beløb der betales, før eller i forbindelse med leasingaftalens ikrafttræden. Dette dækker typisk en procentdel af aktivets værdi ved købstidspunktet. Førstegangsbetalingen har også betydning i forhold til den månedlige leasingydelse, da en større førstegangsbetaling alt andet lige, betyder at man vil skulle have finansieret en mindre del af aktivets kostpris. Det er derfor ikke uden betydning, om man ønsker at lægge en større førstegangsbetaling.

Større førstegangsbetaling = Lavere månedlig leasingydelse 3. Omkostninger ved indgåelse

Omkostninger ved indgåelse er de omkostninger, som er direkte forbundet ved at lease det enkelte aktiv.

Denne omkostning ville derfor ikke have været afholdt, hvis man ikke havde indgået leasingaftalen.

Eksempler på omkostninger ved indgåelse kunne f.eks. være juridiske omkostninger, hvis man har skulle have en advokat til gennemgå kontrakten.

Da det er en forudsætning, at det skal være en ekstra omkostning forbundet med indgåelse af aftalen, er det derfor ikke muligt at indregne interne timer, brugt af egne medarbejdere til at gennemgå kontrakter. Da denne udgift til løn ville have være der, uagtet om man havde leaset aktivet eller ej.

3.3.3.2 Efterfølgende regnskabsmæssig behandling

Som tidligere beskrevet er leasingaktivet og forpligtelsen som udgangspunkt lige store ved første indregning, hvis der ingen førstegangsbetaling eller omkostninger er i forbindelse ved indgåelsen af leasingaktivet.

o Leasingaktiv

Det finansielt leasede aktivs værdi vil som tidligere beskrevet være leasingforpligtelsen, samt evt.

førstegangsbetaling og omkostninger i forbindelse med indgåelse af leasingaktiver.

Det finansielt leasede aktiv skal afskrives under de samme regnskabsmæssige principper, som hvis aktivet var købt af selskabet. Det vil sige, at principperne omkring fastlæggelse af brugstid og restværdi skal opgøres, hvorefter man afskriver aktivet over dens brugstid.

Hvis det vurderes at være overvejende sandsynligt, at leasingtager vil overtage leasingaktivet ved udløb, vil nutidsværdien af købsoptionen være indregnet i både aktivets værdi og som gæld af leasingkontrakten.

(28)

Følgende eksempel viser den regnskabsmæssige behandling af leasingaktivet:

Figur 7 – Beregning af leasingaktivt³⁵

I ovenstående eksempel er det overvejende sandsynligt, at leasingtager vil købe aktivet ved udløb, hvorfor restværdien ved udløb skal indgå i minimumydelserne.

o Leasingforpligtelse

Leasingforpligtelsen er som tidligere nævnt ved første indregning, den samme som det indregnede leasingaktiv. Forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af leasingaktivet og leasingforpligtelsen, vil efterfølgende være et udtryk for de finansiereringsomkostninger, der har været ved indgåelsen af leasingaftalen. Dette vedrører førstegangsbetaling og omkostninger forbundet med indgåelse af aftalen.

Følgende eksempel viser den regnskabsmæssige behandling af leasingforpligtelsen:

Figur 8 Regnskabsmæssig behandling af leasingforpligtelsen IAS 17³⁶

35 Egen tilvirkning 36 Egen tilvirkning

År Primo Afskrivning Ultimo

* Dagsværdi/kostpris 263.996 1 263.996 42.199 221.797 Antal ydelser i alt (år) 5 2 221.797 42.199 179.598 Førstegangsbetaling (up-front) 37.000 3 179.598 42.199 137.399 Restværdi ved udløb 53.000 4 137.399 42.199 95.200 Aktivets økonomiske levetid 5 5 95.200 42.199 53.000 Intern rente i leasingkontrakten 2,89%

* Nutidsværdien af minimumsydelserne, som er beregnet på baggrund af den interne rente hos leasingselskabet

Forudsætninger Leasingaktiv

År Primo Rente Afdrag Ultimo

* Dagsværdi/kostpris 263.996 0 263.996 37.000 226.996

Antal ydelser i alt (år) 5 1 226.996 6.144 32.772 194.224 Førstegangsbetaling (up-front) 37.000 2 194.224 5.106 33.810 160.414 Restværdi ved udløb 53.000 3 160.414 4.128 34.788 125.626 Aktivets økonomiske levetid 5 4 125.626 3.121 35.795 89.831 Intern rente i leasingkontrakten 2,89% 5 89.831 2.086 36.830 53.000

Leasingforpligtelse

* Nutidsværdien af minimumsydelserne, som er beregnet på baggrund af den interne rente hos leasingselskabet

Forudsætninger

(29)

Forudsætninger for denne indregning er den samme, som i eksemplet for et leasingaktiv. Første indregning sker til kostpris på baggrund af de tilbagediskonterede minimumydelser.

Ved indgåelsen af leasingaftalen er der aftalt en førstegangsbetaling på 37.000 kr., da dette anses for at være et afdrag af gælden, vil restgælden hermed falde, og der vil herefter være en lavere leasingforpligtelse i forhold til det indregnede leasingaktiv. Dette er illustreret nedenfor:

Figur 9 Illustration af effekt af førstegangsydelse³⁷

Ved udløb af leasingaftalen er det aftalt, at aktivet kan købes fri for 53.000 kr., derfor vil aktivets værdi og gæld være den samme ved udløb, nemlig de aftalte 53.000 kr.

37 Egen tilvirkning

År Primo Afskrivning Ultimo Primo Rente Afdrag Ultimo

0 263.996 37.000 226.996

1 263.996 42.199 221.797 226.996 6.144 32.772 194.224 2 221.797 42.199 179.598 194.224 5.106 33.810 160.414 3 179.598 42.199 137.399 160.414 4.128 34.788 125.626 4 137.399 42.199 95.200 125.626 3.121 35.795 89.831 5 95.200 42.199 53.000 89.831 2.086 36.830 53.000

Leasingforpligtelse Leasingaktiv

(30)

3.4 IFRS 16

3.4.1 IFRS 16 generelt

IFRS 16 er en regnskabsstandard udviklet af IASB, som erstatter standarderne IAS 17, IFRIC 4, SIC 15 og SIC 27, fokus er her på erstatningen af IAS 17. IFRS 16 trådte i kraft d. 1. januar 2019. Standarden omhandler den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter i leasingtagers og leasinggivers finansielle rapportering.

Den primære forskel fra IAS 17 til IFRS 16 er, som tidligere beskrevet, at der i IFRS 16 ikke sondres mellem operationel og finansiel leasing, hvilket betyder at, der ikke længere er forskel i indregning af finansiel og operationel leasing, som efter IFRS 16 begge skal indregnes i balancen, og der vil ikke længere være leasingforpligtelser, som blot beskrives i noterne.

Se nedenstående tabel, som er en simpel illustration af forskellene mellem IAS 17 og IFRS 16, hvor det illustreres, at alle leasingkontrakter som opfylder definitionen herfor og ikke er undtaget, vil blive behandlet ens.³⁸

Tabel 1 - Forskelle IAS 17/IFRS 16³⁹

Efter IFRS 16 vil leasingydelser ved operationelle leasingkontrakter ikke længere blive omkostningsført direkte i resultatopgørelsen. Under IAS 17 har disse været omkostningsført i resultatopgørelsen under f.eks.

produktions- eller administrationsomkostninger ved den funktionsopdelte resultatopgørelse eller under andre eksterne omkostninger ved en artsopdelt resultatopgørelse. I stedet vil omkostningen ved de operationelle leasingkontrakter omkostningsføres, som en afskrivning på leasingaktivet og en renteomkostning på leasinggælden. Denne resultateffekt er beskrevet i nedenstående model.⁴⁰

38 PWC Danmark: ”Leasing efter IFRS 16”, april 2018.

39 Kilde: Egen tilvirkning

Aktiver ü ü

Passiver ü ü

Noteoplysning ü

IAS 17 - Finansielle Leasingkontrakter

IAS 17 - Operationelle leasingaftaler

IFRS 16 - Alle leasingaftaler

(31)

Figur 10 - Overblik over indvirkning af IFRS 16 på resultatopgørelsen hos leasingtager sammenholdt med tidligere IAS 17⁴¹

Som det ses i ovenstående tabel, vil indregning efter IFRS 16 i funktionsopdelte resultatopgørelser, betyde at der forekommer et fald i produktions-, distributions- og administrationsomkostninger, som følge af at disse regnskabsposter ikke længere vil blive påvirket af leasingkontraktens renteomkostninger.

Ved den artsopdelte resultatopgørelse vil omkostninger til leasingydelser ikke påvirke andre eksterne omkostninger, da leasingydelsen og derved omkostninger ved at lease aktivet helt vil fjernes herfra.

(32)

Dette betyder at EBITDA vil stige, da omkostningerne vedrørende leasingkontrakten allokeres til finansielle omkostninger og afskrivninger, som ligger uden for EBITDA. Allokeringen af omkostningerne vil også betyde, at EBIT påvirkes da rentedelen udgår.⁴²

3.4.2 Anvendelsesområde

Leasingstandarden IFRS 16 finder anvendelse ved leasingaftaler, som opfylder definitionen af en leasingkontrakt. Leasingkontrakter defineres i IFRS 16, som en aftale der overdrager brugsretten til et aktiv i en forudbestemt periode mod en forudbestemt betaling. Aftaler, hvor et aktiv ikke stilles til rådighed, men derimod en serviceydelse er ikke omfattet af IFRS 16.

Til reglen er der en række undtagelser, standarden omfatter hovedsageligt aktiver der er materielle anlægsaktiver. Følgende typer af aktiver er ikke omfattet af standarden:

o Aftaler vedrørende udvinding af olie, naturgas og lignende ikke gendannelige forekomster.

o Kontrakter vedrørende biologiske aktiver, hvis aktivet er omfattet af IAS 41 o Service koncessionsaftaler, som er omfattet af IFRIC 12

o Immaterielle rettigheder som fra udlejers side er omfattet af IFRS 15 o Aftaler vedrørende licenser som er omfattet af IAS 38

Leje af immaterielle rettigheder og andre immaterielle aktiver omfattes ikke af standarden, som derved hovedsageligt omfatter materielle aktiver. Der er givet mulighed i IFRS 16 til at leasingtager frivilligt kan anvende standarden på immaterielle rettigheder, der ikke er en del af de ovenfor nævnte undtagelser.⁴³

3.4.2.1 Lempelser

En leasingtager har mulighed for at vælge ikke at indregne leasingkontrakter i balancen, hvis leasingkontrakten vedrører et aktiv, som har en lav værdi, eller hvis leasingperioden er under 12 måneder.

Efter IFRS 16, punkt 5.⁴⁴

44 IFRS Foundation: ”IFRS 16”, januar 2016.

(33)

3.4.2.2 Leasingaktiver med lav værdi

Leasingaktiver med en lav værdi kan undlades indregnet i balancen. Her er typisk tale om mindre aktiver, som pc, telefon og andet mindre kontorinventar. Ved denne undtagelse er der tale om en vurdering af det enkelte leasingaktiv, som ikke er afhængig aktivets væsentlighed for leasingtager, eller af om den pågældende aktivtype samlet set er væsentlig for selskabet. Aktiver som har en nyværdi under 5.000 USD, er omfattet af denne undtagelse.

For at anvende undtagelsen er det et krav at leasingaktivet kan anvendes selvstændigt, og ikke indgår i en større gruppe af aktiver, hvis anvendelse er indbyrdes afhængige. Valget af regnskabsmæssig behandling og benyttelse af undtagelsen foretages individuelt for det enkelte leasingaktiv.⁴⁵

3.4.2.3 kortfristede leasingaftaler

Undtagelsen vedrørende kortfristede leasingaftaler kan vælges af selskabet for leasingkontrakter, som er kortfristede. Undtagelsen omfatter leasingaftaler, hvis leasingperiode på indgåelsestidspunktet har en leasingperiode på under 12 måneder, og som ikke indeholder en købsoption.

Valget af regnskabsmæssig behandling vælges for hver kategori af underliggende aktiver.⁴⁶

3.4.3 Baggrund for ændring

I 2005 estimerede US Securities and Exchancge Commision (SEC) at amerikanske selskaber havde ca. 1,25 billioner dollar i leasingforpligtelser, som ikke var indregnet i balancen. Som svar på kritik vedrørende årsrapporters gennemsigtighed ved indregning af leasingkontrakter og specielt operationelle leasingkontrakter, søsatte IASB og FASB et projekt, som skulle gøre den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter mere ensrettet. For at møde målsætningen om gennemsigtighed var IASB og FASB enige om at leasingtager, skulle indregne et aktiv og en forpligtelse vedrørende leasingaftaler, i modsætning til tidligere leasingstandarder, hvor leasingydelser har været indregnet som en resultatpost i resultatopgørelsen.

45 Deloitte: ”IFRS 16”, 2016 46 Deloitte: ”IFRS 16”, 2016

(34)

Man mente at dette skabte en mangel på oplysninger, hvilket gjorde det besværligt for regnskabsbrugere at skabe et overblik over selskabers faktiske finansielle stilling, og ligeledes gjorde det besværligt at skabe sammenlignelighed mellem selskaber, uden at regnskabsbruger selv skulle justere og tage højde for den manglende information.⁴⁷

De justeringer som investorer, långivere og andre regnskabsbrugere har skulle foretage, i forbindelse med omregning for at øge sammenligneligheden af den finansielle rapportering, har tit ført til at leasingforpligtelser, som har været oplyst som noter er blevet overestimeret.⁴⁸

I forbindelse med en artikel i 2016 vedrørende den nye leasingstandard udtaler Hans Hoogervorst, formand for IASB:

”These new accounting requirements bring lease accounting into the 21st century, ending the guesswork involved when calculating a company’s often-substantial lease obligations. The new Standard will provide much-needed transparency on companies’ lease assets and liabilities, meaning that off balance sheet lease

financing is no longer lurking in the shadows. It will also improve comparability between companies that lease and those that borrow to buy.”⁴⁹

Citatet her beskriver hvilke udfordringer som IASB så vedrørende den gamle standard, og hvilken vigtighed den nye standard IFRS 16 har for sammenligneligheden af den finansielle rapportering, samt vigtigheden af at eliminere det gætværk, der har været vedrørende forpligtelser af operationelle leasingkontrakter.

I 2014 estimerede IASB at summen af leasingforpligtelser, som ikke var indregnet i balancen, udgjorde 3 billioner USD. for selskaber som aflagde årsregnskab efter IFRS eller US GAAP.⁵⁰ Hvilket sammenholdt med det tidligere nævnte estimat fra 2005 tydeliggør vigtigheden af en opdatering af leasingstandarden.

47 IFRS Foundation: ”IFRS 16 – effects analysis”, (januar 2016), side 3 - https://www.ifrs.org/- /media/project/leases/ifrs/published-documents/ifrs16-effects-analysis.pdf set d. 04.04.2021

48 IFRS Foundation: ”IASB Shines light on leases by bringing them onto the balance sheet”, (januar 16) -

https://www.ifrs.org/news-and-events/2016/01/iasb-shines-light-on-leases-by-bringing-them-onto-the-balance- sheet/ set d. 04.04.2021

49 IFRS Foundation: ”IASB Shines light on leases by bringing them onto the balance sheet”, (januar 16) -

https://www.ifrs.org/news-and-events/2016/01/iasb-shines-light-on-leases-by-bringing-them-onto-the-balance- sheet/ set d. 04.04.2021

50 IASB: ”Project summary and feedback statement”, (januar 2016) - https://www.ifrs.org/-

/media/project/leases/ifrs/published-documents/ifrs16-project-summary.pdf side 3 besøgt d. 04.04.2021