Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Simonsen, Vedel.
Titel | Title: Bidrag til den fyenske Kongeborg Rugaards,
dens Læns og dens Lænsmænds Historie.
Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 3
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt hos J. C. Scharling, 1843-44 Fysiske størrelse | Physical extent: 3 bd.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
!
ZZ, ^ 5 ^ - ^
v k l X 0 ^ I 6 k l _ I 6 k 6 I 6 l _ I 0 I k X v / ^ 1 . - 2 . 8 3 3 8°
1 1 z ; o 8 0 2 7 Y 0 y
1-KO(
FLH,
!)
I'-
^5 5^d
'-"M
^-4> ^.
^ 7 .K r4
M - - - < . -
A / ^ 7 ^ - -
' 7 ^ - -V-
. ' . - '--W s W M ,
- - . . - '- ' / > ^ E - .-.>' -
- , ^ - - 7l4 , -
' 7^.
- '7 ^ -
-..-- .-4,>.-.
7 7 L » ': - -M - >-2
^ . K K ^ ' . - 5 7. - 4 / ' »
. 4 -.-. . >7 '4-. -7 / . -
7 , 7 : ' M - -'- r .- >' '" -5 > .- -
' ' - - K - ' -- - K - K ' '/-/ - " K K - - - 7 4 4 - 4
- V ' / 7 < 77 . .7 .7 ' 4 7. 7 t . : « H 7 - - 7 ! 4 ^
.. - 7>K ^W L4 7 - - 7 " N M N 7 - 7 M
» ", .'.7
-: -4 7^^ 7: »7 .'- E 4 , '
. . 'v " - 4 »-.: - '-. 7 - . , V E -r --z 7« - 7F M H -4 - -4 .- 4 M 4 . 7
-7 V . / W K - 7 7 - , - E ^ 7 , - K M '
7 7 r ^ E 4 - 4 7 i
W M . -7- .
^ I - 'M M - ' *> ,
7 -
K ' x M K K ' ' 4 7 4 4 4 4 7 4 -4 7
K '
- >5' 4
7 7 M - W - 747
- 7 7 4 4
M K : 7-77
. K -
-77,
'4 7 4 ^ - . . . . W .
. . . 7 7 - <-- ' - 4 -
K M tz - ' " .
M ^ T -K r'-'^ . 4 77-7-7
5-FMM '5-77-// 5<^M
''' - -"- - " ^ ,.' -7- ' ^W-4< ^'L4- >^ v '- ^>-. - ^ 7 - i' /
- - ^ -.- 5 ^ .'---7 - - . . . — > »
'4 K - / 7-.^ 5--^-> --'?-^.7 ,7-- ? ^WMKk^
' ^ M , '
- - - - - . , , - . - 4 " 4 4- ^4 ^ '-. 4- 7 , L ' ' M '4
^7 7^,47 ^ '.. .1 ->>74.4 - > M 4 ^ 7 'K -r^ T -7 7
>
- ^ > ^ » - M 4 . - - -
k.W SM - 7 .7 '>4 4 ' -
.- ' ^ "
.. 7 4 ^
' - ,.7- . ' 7- 77--' ^. 77 7!
. 4 7 4 7 -7 - '
" 4 - - 7-7'^ - . 4 7 7 : 4 : -
- ^ 7 - ' , 7 7 7 - - 7 4 4 ' 4 - 4 M 7 4 L - 4 E .
. 7 ' , - , 7 7 : - : ^ . 7 ^ , ^ - 7 . , 4 . . - - 7 - : Z
/"
./ ' V
'- '7" > . .- 4 . . 7 4 ^ K - ' > K
4 t
4' 4 '7 ^ --,
- . K / ' W H / L
7 7^ - . '-! -.- .k- >". ,7^' ,< r K * . - 5 - - 7 - K - . K > -
-7 ^ 4 4 7 7444.74K 74O
S -
.. .> -
^ 7
-- - -' -'' 7- ' -4 i ^ -"- r ' '7 - '-» - '7 ' ' . - ^ »-.->---.^>»7' ' 4 ' -, 7- -7- ' 7' - .,,- ' - M
4
.- ' 7 4 4 ,4 ^ .4 ... - M K
../ 5-
- 4- '.-4
- 5 M -
^ 4 - 7 , K K : . ^ r , ' ^ . ' - K
-' ^W»LK 5^5''-KM - n '.
- . K r - 4: ^ - 7 -
' . 4 . ^ ' ^ < ' 7 K ^ L - .
' - - . - . -K « -<7 ' . !
, . - K 7 E
- - - 7 7 - 4 4 4 O .
^ . 7 < 4 ^ K
- - -
K g M M M E ^ 4
' » - ' 4
' ^ - ' - ^ H ^ 4 > - ?
^ '7 t , K K ^ 4 - '-E - - 7 . V-'.. ^ 77 .
' - ->" .>.- - v . 'i ^ - - - ^ M '4 --'. r-7
- K -. " ^ - " 7 - - - ^ K ' 4 '- E
K K ^ - K 4 ^ 4 - 5 r -
-»4->--.-r-'.L r -< :. --.;-.>B'?»< . . <7 . . ^-!»». » 'K -_
M M 4 E 44 W H
, ^ ^< ! ' '- V 4 - ' . '.7 ---.7 ^ r ^ L E r » , iM W > .- * ' -. '
K - '
4K^
'-^7- -- - "4>
' - 4 M - 4 . - ,
4 7 - L 4 7
... - M . 1
__^ — . ^ ^ ' 4 ° -L ^ ! - - '^ r 4 r ^ Irr-^-7'
: ' -4- -.-, ' . - . '
/ . 5 ^ 4 ^ , § 4 b M ^ ' ' ' 4 ^ - - ' / »
74MjL47 77 4 4 M A : E 4 7 - °- 7'- .
4" -7 -
74 -E--
^ 4 . K - 4 '-4 -'7.4- 4 4- .: tz4W^ - .- ,
U - 4 E « - 4 - - 4 - ' 7 ^ - 4 . 7 " e F ^ ^
K W ^ ' 7' --^, 4 ' 4 ^74-K^.' . 7 ' - .
K-7ZW^7-E<«4, - 7 - . ____ ,. 4 4 - - - 4 > ^ V ' 7
- - - - M - . 7 . 7 . 7 - 4 - ,
/ ^ ^ '' - «r. ^ >
-47---4 4 - M 'i-K »
' 4'»- ^ 7V . . - 1 4 >
' ^ - - K ^ - : K . v
z. 7 ? E t z ^ .- . . . 7 . ^ . - - . . .
- M 4 " M 7 '. .,-7 .7, 7777- -'7 47
7 4 ? ; M . . - 4 , - , , > . , - s ^ . ,... ^ , . .
- K 7 . 4 . t-
- - < -
5 - 7 ^ / ,- -'-' '.4 - ^ - .
,M 5 .,^ s
Bidrag
t i l
den fyenfke Kongeborg R u g a a r d
d e n s L å n s o g d e n s L a n s m a n d s
Historie
ved
Vedet Simonsen.
Tredie Deel.
Med Veemod mod Vesten jeg fluer;
A lt Dagen stunder ad Qvcrld;
Snart Aftenrodens Guldluer
Skal bringe os Solens Farvel.
Naar Livets Solstraaler svinde Vag Glemsels taagede Hav, Ak! maatte da Dagvcerkets Minde
Forgylde den Bortgangnes G ra v !
Azobenhavn.
Trykt hos I . C. S c h a r l i n g .
L ^
- ' 4
.> '?, -4 ^7^- - r<. .. *. , >»»>
^ffs
x -r /'
^ . L-
/ ' >
M.
.. ,4--7 >
s. "2 'T'- .' ,7.„,.
i!"-^ >
G- ^
'' ^ r ^ ^ 7
^ 'r 7 ^ ,§7
^ 7 / d ^ L
- 7 ' » < '- - - . ' K 7 U M 7 W ^ u
^777 KAWNv. -
7 ^ 8 H >
^7774-7'
^ 7 . . . - E
^ - ' ' ^ !
- ? 4>' . 7 ' . n.4.7-7
. ,^7
^.>-
'7>'> ^ /-^^ '
M 7
7 ^ - M M. -W - M k
7 - M . . M W , ^ « M
' ' - ^ /
'^WKM^LLS^
- ^
'V--
' ^ 7
!
. , > ^ . d M G W W « ^
7 L»^724M^ » ^ > »
» 7 . - ...
V/
7/ -^>,7
r . . , 7 ^ '
r 7> ', 5«:
M D W
' M ^ . 7 « .
^ -''' - ^ 7 7 ^ 7 7 - 7 ,
".^^.7- ^ ^ '
- ^ .'
E M W N A ^
! >! « '^4-
7 r
. r
N > ' .
-»^-7<- -7
s-. - . 7 ?4 7 ^ 4 ° M - V ^
D
e > « .
'> . '7 > 7- ^
.'>.7
> 1 -« , , '/
- .'7^7^^ >-"7
^ 7 7^7 ^ 7 7 - K ^ >M.. !77O77MM 7^7- ^7^77-^DHZ ''.>747
^-7> ->
-/r ^- - ^- ' -^ .. '
F ^' 7 7f '.<< ! - 7 §
^ 7 /> ^ -- - ^ -
- . -' - ' ^ - ^7- - .-
O
!- >
"74 ^ - , -A> - - > . " l v ^ >
7 « / . ^ . .
L i 'U 7 ^ ) ^ '
" W W 7
4 HMN
S
F o r e r i n - r i n g .
^ H d e t jeg atter herved fo re lig g e r mine Lcrsere en Fortsættelse af mine S a m lin g e r t i l den Rugaardske Lcens-Historie, pnfker jeg tillig e
at udvikle dem G rundene, h vo rfo r jeg paa den senere T id udgiver saavel disse, som mine ovrige S a m lin g e r, i Trykken. E n h ve r, der kiender det mindste t i l m in S t illin g i L iv e t, er vistnok fuldkomment overbeviist om , a t , ligesaa lid e t, som det skeer fo r at tilvende nug Fordeel, ligesaa lidet skeer det fo r at in d lig g e m ig 3 E re ; hvad der kan friste den livslystne B n g lin g og den fo rfin g e lig e , irg ie rrig e og fremadstræbende M a n d , det frister ikke mere den l i v s t r i t t e , syge og a ffild ig e O ld in g , der henlever sit Liv i en uafbrudt Eenfomhed. H el
ler ikke v il jeg indlade mig paa at fremstille Grunden d e rtil i m in O ve rb e visn in g om stige S a m lin g e rs N y tte , stiondt jeg er fuldkom ment forvisset om, at, hvis enhver Videnskabsmand giorde det samme (endogsaa b lo t det samme) fo r sin Fodeegns Historie, som jeg allerede fo r m in har udrettet, og v i saaledes lid t efter lid t fik grundige og fuldstændige A m ts- eller Landskabs-Historier, istedetfor v i nu i G ru n
den kun have Kongebiographier, H o fjo u rn a le r o. s. v ., saa vilde vor Historie ogsaa derved faae et gandste andet n a tio n a lt S v in g og dens
N y tte fo r N ationen selv ogsaa derved a lt mere og mere blive in d ly sende; men jeg v i l , som sagt, ikke derpaa beraabe m ig , da denne N ytte paa G rund af det S ta n d p u n k t, hvorpaa vor Historie endnu staaer, af de fleste med et S la g s , i det mindste tilsyneladende, G rund betvivles, stiondt de stedse burde m indes, at Historien er E rfaringens B o g , og a t, da det netop er de mange A a rs E rfa rin g e r, der giore vore O ld in g e r vise, saa maatte en mere end tusindaarig E rfa rin g , naar man forst kiendte den tilfu ld e , vel ogsaa kunne bevirke det samme med Hensyn t i l N ationen. M en jeg v i l , som sagt, ikke paatvinge Andre mine O verbe viisninger, men derimod hellere ved denne Leilighed fo r
tcelle mine Lcesere en lille Begivenhed a f m it eget Levnet, der, ih v o r ubetydelig den endog maatte synes fo r A n d re , dog paa mig og mm Tcenkemaade har havt en afgiorende Indflydelse. Jeg va r nemlig et u n g t Menneske og stov endnu, som H ercules, tv iv lra a d ig paa Skicel- veien, da mine Forceldre sendte mig udenlands. P aa denne Reise va r jeg blandt andet a f et P a r a f mine Velyndere ogsaa anbefalet t i l en O ld in g i Hamborg, der stod i O rd fo r en mere end alm indelig V iis - dom og iscer va r bekiendt fo r den b ille d lig e , ja fast orakelmceSsige
M aade, hvorpaa hans O rd bleve frem satte: efter at have lcest mine Anbefalingsskrivelser og udforsket mine P la n e r og Forhaabninger, hvorved jeg ingenlunde dulgte ham m in afgiorte Passion fo r historiske
Undersøgelser, udbred han emsider i fin scedvanlige stille og ro lige M aneer og med et under Talens Lob a lt mere og mere forklaret A a - s yn : „D e t gaaer ikke an, m in unge V e n ! at jage efter Som m erfugle eller at gribe efter Scebebobler i V e rd e n ; det kommer ikke an paa at gaae i filkede Klcrder og at boe i gyldne S a le her i L iv e t; men det kommer an paa i G ierningen at prise sin Mester og at opfylde den Bestemmelse, h v o rtil han har sat os hernede. See dette T a ffe l- n h r ! det er et af de bedste Nhre i Hamborg og dog har det en saare simpel In d fa tn in g og staaer i en fa ttig M ands tarvelige S tu e ; men, enten det stormer eller det regner, enten det fryser eller det sneer, gaaer det lig e fu ld t sin rolige G ang, den Bestemmelse tro, h v o rtil dets Mester har indrettet det hernede; om man stiller sig hen fo r det og roser det etter man stiller sig hen fo r det og laster det, det flaaer der
fo r ikke et Sekund hurtigere eller langsommere end dets Bestemmelse udfo rdrer; man kan forsomme at trcrkke det op og det v il ro lig blive staaende, in d til man iglen tilla d e r det at opfylde fin Bestemmelse;
man kan edelcrgge og knuse det; men det v il endnu i sin Tilværelses sidste O ie b lik forkynde sin Mesters SEre. Veer D e, som dette N h r! D e veed, at det er Guds V illie , at Menneskeslægten sial opdrages ved E rfa rin g , og at det derfor er nedvendigt, at ingen E rfa rin g i L iv e t, den vare nok saa gammel, sial gaae tabt fo r Efterslæ gten; han v il derfor ogsaa, at den forbigangne T id sial aabenbare sig giennem den ncervcerende fo r de kommende S la g te r ; vcrr altsaa ogsaa D e et Redskab t i l denne Hensigts O p n a a e ls e fo rk y n d D e, ligesaa uanfcrgtet og ro lig , som Uh- ret, den T id , som var, giennem den T id , som er, og fo r den T id, som kommer, og vcrr De overbeviift o m , at det er Deres Mesters hellige N a v n , der udtaler sig i dem a lle , og dermed Gud og hans hellige Varetcrgt b e fa le t!" D e t vilde vcrre forgicrves, hvis jeg vilde skildre det In d try k , disse i en aldeles prophetisi Tone fremsagte O rd den T id giorde paa m ig ; jeg v il blot tilsoie, at disse O rd have siden den T id ikke blot hvilet, men ogsaa virket i m it In d re , og saaledes blev ogsaa.
jeg, ligesom U h re t, en af Tidens talende T u n g e r, der, idet jeg selv stred frem paa Begivenhedernes S tr e m , dog ikke alene viste tilbage paa den V ei, der allerede va r tilbagelagt og henrunden, men ogsaa viste frem paa den V e i, der forestod og endnu skulde tilbagelcrggeS, og, hvad enten m in S tillin g var lykkelig eller ulykkelig, hvad enten man roste eller dadlede mig, hvad enten man sremhcevede eller tilside
satte m ig , hvad enten man standsede m ig eller man forundte mig P lads, hvad enten jeg taug eller jeg talte, har jeg dog stedse og u a f
ladelig arbeidet og derfor ere mine S a m lin g e r ogsaa A a r fo r A a r vorede t i l en fast uoverftelig Mcengde; jeg kan selv ikke mere finde Rede i denne forvirrede M asse; la n g t mindre vilde Andre efter m in kunne sinde Rede i samme; jeg troede altsaa, at det var bedre, at seg selv sogte at udrede noget (om endogsaa nok saa lidet) deraf,
" t ^ l e t il Efterslægten, som allerede Mcengden alene (sor ikke at tale om m in daarlige H aandsir,ft) aldeles vilde afsircekke.
^eg vinder desuden derved selv cl klarere O verblik af det hele og, ef- terhaandcn som en S a m lin g fsrst ligger ordnet og try k t fo r m it D ie jeg kan forfatte mig et S la g s Register derover, er det m ig ogsaa ferst m u lig t at erindre, hvor jeg blandt mine andre S a m lin g e r m u liq - vus endnu kunde finde mere, d e rtil henherende; ligesom mine Venner ogsaa cerved faae Anledning t i l at giere mig opmcerkfom paa et og
andet, der turde mangle, og jeg saaledeS selv fra T id t i l anden scetteS istand t i l ved Supplem enter at indhente det forsomte.
Fremdeles er den Skicebne, der er blevet de Forfattere t i l D eel, der have efterladt stg baandflrevne S a m lin g e r, heller ingenlunde f r i stende ; th i enten ere disse Arbejder blevne adspredte og odelagte (hvad som er det sædvanligste) eller ogsaa de ere blevne benyttede paa en M aade, som Forfatteren maastee mindst as alle kunne vcere tient med, idet man har udrevet S crtninger af hans Arbeide og dermed sogt at bevise T in g , som ingenlunde vare Forfatterens M ening, ja endnu mere (hvad som rigtignok kan vcere den Afdode ligegyldigt, men hvad som dog ingenlunde kan vcere lig e g yld ig t fo r hans Eftermcrle og la n g t mindre fo r hans Slcegt og fo r hans Venner), man har benyttet flige S a m lin g e r uden at ncevne dens N avn, hvem man skyldte sin Kundskab; ja , man har endogsaa benyttet hans Argum enter og E ita te r uden at ncevne, hvo der forst giorde opigcerksom paa disse citerede Steder eller forst opdagede Beviserne fo r en h id til omtvistet S crtn in g ; kort sagt, man har i Grunden stiaalet fremmedt Arbeide fo r dermed at prale, som va r det EnS eget>). M e n , som sagt, det kan i Grunden vcere den Afdode ligegyldigt og vedkommer kun hans Eftermcele og det bor jo vcere en Videnskabsmand det samme, naar blot Sandheden frem m es, under hvis N avn det fir e r , og, naar blot hans Id e e r og hans Opdagelser forplantes, i Grunden vcere ham ligegyldigt, enten de bcere hans N a vn eller ikke; men desuagtet bor dog neppe nogen retsindig M a n d give on flig , man kunde let fristes t i l at sige, tyva g tig Tcenkemaade Nce- rin g og man fluide derfor synes, at enhver la n g t hellere, om endog i en ufuldstcendig T ils ta n d , burde udgive saa meget a f sine S a m lin g e r, som han selv kunde n a a e , og derimod paa yderst faa Undtagelser ncer oposfre det ovrige t i l Luerne.
Endelig er der endnu en tredie G ru n d , h vo rfo r jeg ikke b lo t udgiver, men endogsaa dagligdags fortscetter og foroger mine S a m lin - ger, og det er nemlig den, at jeg iiG rund en ikke kan undvcrre litercer Sysselsættelse; en T rang, der ikke b lot indfircrnker s ig t il den passive B efiicrftigelse, man vinder ved b lo t at lcese Andres S k rifte r, men og
saa udstrcrkker sig t i l den active, der erholdes ved at excerpere og at commentere over det lceste. Denne Sysselsættelse er nu engang ble
vet m it Element, udenfor hvilket jeg ikke mere kan leve. V e l har jeg en Hauge (th i Gaardens Jorder ere bortforpagtede) paa 25 T d r. Lands S torrelse og, fo r at denne Hauge skal beflicrftige mig destomcre, er jeg endogsaa selv m in egen G a r tn e r ; men, endfiiondt jeg har in d re tte t denne Hauge saaledes, at man selv om V interen kan finde Glcede ved at opholde sig i samme, jager V e jrlig e t dog ret ofte og en indre Lcengsel, en uimodstaaelig Trang maafiee endnu lang t oftere mig ind t i l S k r iv e r -
i r Za, man har endogsaa Erempel paa, at en Mand har maattet tilstaae.
at han i sine Excerpter sielden pleiede at notere den Autors Navn, han saaledes excerperede, og at han derfor ofte efter lamgere Tids Forlob indbildte sig, at hvad han saaledes havde excerperet af andre Forfatteres Skrifter virkelig var hans egne Tanker eller hans egne Opdagelser, indtil han omsider af Andre blev giort op-
marksom paa, at det ikke var han«, men Andres O rd, han saaledes i al Trvflvl- dighed udgav for sine.
i de senere Slaringer i Grunden har tilb ra g t
o m . __ s- O A. .Kasl. sor-
H e il D ir , von G o tt uns hold verstattet.
D ie unsrer Seelen S tu rm beschwort, Beschaftigung! die nie ermattet, .
D ie langsam schafft, doch nie zerstort, D ie zu dem B a n der Ewigkeiten
Z w a r Sandkorn n u r fu r Sandkorn relcht, Doch von der groHen Schuld der Zeiten
M in u te n , Tage, Jahre streicht.
Elvedgaard den 27de April 1844.
Vedel Simonsen.
k
A ^ ? m tre n t ved samme T id , som den i foregaaende Deel indforte M a trik e l blev udfærdiget (th i 1664 levede netop ifslge samme den Frands H a t i V eflinge, som i H istorien om tales), forefaldt der her i S ognet (eller i V eflinge S .) en heel moerkelig Hexepro;
ces, der som B id ra g t i l O vertroens H istorie i hine T id e r vel her to r fortiene at anfsres. En M a n d ved N a v n Lass B o n H ahn (r>: efter Slceboernes Udtale L a rs H a n s — sen; hvorved den Synderlighed, a t B o n her er eenstydigt med det hebraiske B o e n o: K liu s) gik vel omkring at betle, men havde dog sit meste T ilh o ld i V e flin g e ; forresten v a r han meget bekiendt som T ro ld
mand og man fo rta lte om ham, at han havde sluttet Forbund med Fanden og at han t i l Bekrceftelse derpaa 3 Torsdage i . R ad havde m aattet gaae op i V eflinge Kirke fo r der, i-eve- re n te i' t a l t , a t lose sine B uxer over Døbefonten. Ogsaa plerede han ikke sieldent a t y ttre , a t det v a r kun en ussel K a rl, der, stisndt fraværende, kunde sticrle S m o r a f Undres K icrrn e, men a t han derimod uden a t vcere tilstede kunde stioele 4 Skicrpper K orn a f hvert Loes, der kiorte igiennem Byleddet. Engang kom han saaledes ogsaa og satte sig hos Frands H a t, den T id Olderm and i Veflinge (i nuvcerende M o r
ten Nielsens G aard, hvor der endnu fo r faa A a r siden fand
tes malede Ruder med bemeldte Frands H a ts N a v n paa, der 1
altsaa viser, at dette S la g s Z ira te r allerede da vare blevne saa foragtede, at de fra Herremandens S a le vare gaaede over t i l Bondens S tu e ), men da Bym andene kom t i l F orsam ling, tog Frands ham i A rm en og sagde: Gaae D u a f Veien, D in S k . . . . ! og lad skikkelige Folk faae P la d s ; h v o rtil Lafs B o n H ahn svarede: D en S k — skal D u m in S a n d te n ! selv vcere, og F rands gik rig tig i et h a lv t U a r med en heftig D iarrhee.
N a a r man forresten spurgte ham, hvorfor han gik og tiggede, siden han dog havde Fanden t i l P a tr o n , saa svarede han i a l O p rig tig h e d : Z a , seer Z vel, B s r n lille ! det var en Forseelse a f mig ved C ontracten; dengang tog Fanden mig ved Nce- sen. Tilsidst forte Sognemcendene ham ud t i l Odense og an
klagede ham fo r Trolddom , i hvilken A nledning han ofte blev fo rh s rt; engang, da de atter fsrte ham i F o rh o r t i l Odense, saae han underveis endeel Plouge staae paa en H ovm ark, som Hovkarlene havde fraspoendt og fo rla d t fo r at hvile sig eller at bede med Hestene, og sagde han da t i l sit F s lg e : H vad ville I give m ig, saa skal jeg faae alle Plougene t i l at gaae? hvorpaa de ogsaa paa hans Commando allesammen be
gyndte a t gaae, en eneste undtagen, og da en a f hans Fslge spurgte ham, hvorfor den ene ikke gik tilligemed alle de andre, svarede han: N e i, den lader jeg m in T r o ! nok staae; th i den har en B om m a f Nonne (Rsnnetrceet ansaaes nemlig den T id fo r et M iddel mod H exeri). D a han en anden Gang stod i Forhoret i Odense, saae han en sort K a t komme in d ; men det va r, vel at mcerke, ingen egentlig K a t, men det va r Bispinden selv, som vilde hore Forhoret, men ikke vilde sees og derfor, da hun selv var Tingen moegtig, havde paataget sig S kik
kelien a f en K a t (S kade, at det iftlg e Tiden ikke kan passe paa Bispinde M u u s , om hvem man ellers ogsaa paa-
Z
stod, at hun kunde h e re *); men da sagde Lass B o n H a h n : A a h ! staae t i l S iden, B o r n ! mens Bispinden dreier sin S va n d s, og disse O rd havde den Folge, at Bispinden stod nogen fo r den hele F o rsa m lin g ; th i Lass's Trolddom va r stcerkere end hendes og han lsste hvad hun havde bundet. Tilsidst fik de ham dog (imod Lofte om fuldkommen Frihed) t i l at udloegge to Koner, som vare i Ledtog med h a m ; han sagde oem nemlig at de skulde soge paa Seden-Holme og finde dem der l en H s - stak, hvorpaa en Krage sad; men sade der to K rager paa en S ta k , saa vare de begge samlede under samme. U agtet nu dette Foregivende befandtes at voere r ig tig t, forte de ham dog fo r Kongen, ioet denne just i det samme kom fo rb i veo V en- telykkegaard paa Landeveien, og da Kongen spurgte h a m : H v o r- lcenge har D u tie n t den fule U and? svarede han uden O m - svob: I 34 A a r, hvorpaa Kongen sagde: T v i voroe D ig ! fo rt paa B a a le t! og dermed v a r hans D o m afsagt. D e omkring- staaende spurgte ham im io le rtio , hvorfor han nu bekiendte det fo r Kongen, som han h id til aldrig fo r nogen anden havde be- kiendt, hvorpaa han svarede: Z a , seer i vel, B e r n lille ! det va r et „sa lve t" Hoved og fo r ham turde jeg ikke lyve. N u blev endelig B a a le t opreist paa Boede M a rk og da ven fsrste a f Konerne i Lass B o n H ahns Paasyn allerede broendte der- paa, havde han endnu Froekhed nok t i l med L a tte r at udbryde:
H u n fik m in S andten! sin R . . . . va rm e t; men ved den andens Henrettelse sagde han gandfte a lv o r lig t: D e t er saa G u d ! dog ingen B rrn e le g , og endelig maatte han nu ogsaa selv, ihvormeget han end beraabte sig paa, at der va r ham lovet T ilg ive lse, naar han fr iv illig bekiendte, bestige B a a le t og
l ) og om hvis Forkæ rlighed fo r Katte man har k.t S a g n i Mummes S t . Knuds Kirke, p. 275.
saaledes ende sin H istorie (saaleoes fo r nogle og 30 A a r siden fo rta lt a f de Elved-Hovbonder og strax efter deres O rd opteg
net). Forresten fortælles der ogsaa om samme Lass B v n H a h n eller, som han ogsaa kaldtes, La rs Trolddreng, at han drog omkring og siaffede R aad mod alsiens Ilhe ld, som naar K rea
turerne bleve syge, Folk ikke kunde faae S m s r o. s. v., og an
gav derhos, hvo der v a r Aarsag d e rtil, hvorved han n a tu rlig - m is tildrog sig Gunst hos N ogle, men Ugunst hos Andre. H a n sial ister, idetmindste t i l en T id , have havt sit T ilh o ld hos en General (?) paa Frederikslund (altsaa det gamle Krcrn- gerup) *) og de knude ikke komme a f med ham der paa G aar- den; th i han vilde vcrre, hvor han fandt fo r godt, og ncrsten In g e n turde vcrgre sig ved at tage imod ham, hvor han kom, a f F ry g t for, at han skulde skade dem paa en eller anden M a a d e ; han havde derfor ogsaa der paa Gaarden sit Kam m er og naar.
Generalen drog paa J a g t, forudsagde han ham im m er J a g tens U d fa ld ; han havde ogsaa sin egen Besse der paa G a a r
den og en H v itirs -A fte n vceddede han med Folkene, at han vilde siyde.op iglennem Skorstenen og dog faae en V ild a n d ; han siiod og den skudte V ild a n d fa ld t rig tig ned igiennem S k o r
stenen t i l ham. M e n naar man undertiden vilde forbyde ham at komme paa Gaaroen, saa krob han op i nogle gamle store Trceer, som stode derved, og lagde sig oppe i Toppen mellem Grenene at sove og naar man spurgte ham, om han ikke v a r bange fo r at falde nev, svarede han: N e i! th i han havde aceor- deret med Fanden om en vis Levetid og vidste, at han ikke kunde dse fo rin d e n , men at han, naar Tiden kom, vilde blive senderrevet paa Rakkergraven paa Odense Heed, „h v ilk e t
i ) T h i det skulde dog vel ikke have va re t G eneral Dewitz paa Frrderiksgave, med hvem man har confunderet Frederikslund, sordi ogsaa den i langt senere Dage a f en General var beboet?
ogsaa stete" (medd. a f M a le r R in g e ; ^ h v» ra f man altfaa snart skulde slutte, at han b lo t v a r bleven domt ved R ugaard, men derimod henrettet paa Odense Heed).
1 6 6 5 kongeligt Rescript a f 14de J u li t i l Bogense-M agi- skrat, hvorved befales, at de henved 3 0 0 D a le r, B ye n s af-
gangne Borgem efter, Zens Madsen, i den svenske Feide t i l B y ens Conservation havde udlagt (egentlig v a r det 2 1 0 R d lr.
4 A , han ifolge egen Opgivelse i Aareue 1657 t i l 1659 havde B ye n forstrakt), maatte efter V u rd e rin g hans A rv in g e r i B yens Jorde r udlcegges; hvorpaa ncervcerende Borgemester, H a n s Jorgensen (fra hvem Forstaget om disse Zorders Afhændelse (see 1664) var udgaaet), s. A . d. 23de A u g . saavel fordrede disse, som de 134 R d lr. 3 K , han selv paa B ye n s Degne siden 1 6 6 0 , da han blev Borgemester, havde udlagt t i l adskillige Reiser, fornemmelig den store Forsam ling i Kisbenhavn, samt t i l de kongelige Landcommissierers Fortcerkng rc., paa ovenomstrevne Maade sig godtgiorte; en F o rd rin g , der ogsaa samme D a g ved Raadstue-Dom a f Byfogden, N ie ls Nielsen Basse, blev bekrccftet;
og saaledes fik saavel Zens Madsens A rv in g e r, som Borgem e
ster H an s Zorgensen, Ejendomsret t i l flere a f B yens Jorder, der siden aldrig mere kom tilbage t i l B y e n (medd. a f Raad- stue-Arch. ved Cancelliraad, Byfoged Hertz).
S . A . fik O lu f Rosenkrands t i l Enggaard Skiode paa en G aardspart i Glauendrup (Gyldenfteens Arch.).
S . A . Landstingsstcevning t i l Birkefogden ved O regaards B irk e tin g fo r en Udscettelse, han havde g jo rt i Giceldssagen mellem Elsebe, sal. Ludevigs a f Kisbenhavn, og H en rik Linde- nov t i l O regaard (1. o ) .
S . A . d. 10de J a n . dode Sognepræsten i Scerslef, M e ster B e rth e l W ichmand, som tillig e v a r Herredsprovst, 49 A a r
gammel, efter at have tils a t sine M id le r paa sin ny opbygte
Prcesiegaard (D irch .) og nu blev H an s Nielsen B a n g , en S s n a f Bispen, D r . N ie ls B a n g , og A nne K slenbrun, Sogne
præst i S c rrs le f; han var fsd t 1642 i D a lu m , hvor hans Fader da var Sognepræst, deponerede 1662, blev M a g . Ber^
thel Wichmands Capellan 1664 og da denne dsde 1665 S o g - neprcest (mcerkvcerdigt er det, a t B irch . i sin Dagbog, p . 104, siger, at han fsrst d. 3die J a n . 1666 blev t i l M edtiener og
?s8to»' s l^u n e tu 8 i Scerslef ordineret; han giftede sig 1666 med Formandens Enke, Raadmand E rik Jsrgensens D a tte r, A n n a E riksdatter a f Odense, blev siden P rovst og dsde 1696 d. 26de Dec., 5 4 U a r gammel (e lr. B lvch, 1, p . 1 4 3 ; G ies- sing, 3, 1, 140), men hans Enke fsrst 1726.
S . A . v a r det d. 26de A u g ., at Grev V ilh e lm Frederik W edel kiebte R ugaard a f Kongen, og saaledes blev A m te t nu s iilt fra Gaarden, siisndt Amtmanden endnu en T id lang synes at have beboet samme (th i endnu nceste A a r kalder han sig A m tm and paa R ugaard istedetfor Am tm and i R ugaards A m t), og det er formodentlig fsrst senere, at han flyttede t i l H a a rs - le f S o g n , hvor han allerede 1688 ifslge den nye M a trik e l
eiede endeel Gaarde, saasom i H a a rs le f, F a rsb sl og G am by, samt Laage og Leerbek, og hvor han ogsaa dsde paa Aagaarde og blev, som sagt, i H a a rs le f Kirke begravet.
1 6 6 6 blev Sognepræsten i Bogense, M a g . H an s Jacob
sen S p e rlin g , P rovst i Skouby-Herred.
S . A . tilstod Kongen Borgemester H ans Jsrgensen i Bogense N y tte n og B rug en i 2 0 A a r ( ja , som det synes, endogsaa Tiendefrihed; see 1690) a f den B y e n tilhsrende og fo r 40 00 D a le r a f B yens M id le r 1623 indkisbte TEbels, deels fordi han havde udlsst den fra dem, den var pantsat t il, og deels - fordi han havde g io rt sig fo rtie n t ved dens mange Troersdders O p ryd n in g (a f Raadstue-Arch. ved Cancelliraad Hertz).
S . A . blev Ernst G unther H elm Sognepræst i H aa rslef.
H a n var fodt 1637 i Sonderborg paa A ls , blev 1666 Sogne
præst her paa S tedet ved H r . A nders Thomcesens dodelige A f gang, giorde 1688 Mageskifte med Eftermanden og blev saa- ledes Sognepræst i B renderup, hvor han dode 1 7 1 5 ; hans H ustru var Anne Giodesdatter, en D a tte r a f H r . Gisde H a n
sen i Agernoes og D r . N ie ls B a n g s Ssster (Blochs hdstr. F . G . H ist.).
S . A ., da Sognepræsten i Soerslef, H r . H a n s Nielsen B a n g blev g ift med Formandens Enke (see 1 6 6 5 ), begynder ogsaa dette S ogns oeldste Kirkebog. O m dette B r y llu p siger Bircherod i sin Dagbog, p. 1 0 7 : D . 9de S e p t. havde H r . H a n s B a n g , Sogneprcest i S oerslef, Bistoppen, D r . N ie ls B an gs, S o n , B r y llu p i Odense med A nn a E riksdatter, M a g . B e rth e l W ich- mands, sin Form ands, Enke. Churprindsen a f Sachsen, som da laae i Odense, gik om Aftenen op incognito paa Raadhuset a t see Bryllupsfoerden, men blev ikkun stakket T id deroppe; jeg selv stod med Flere om Formiddagen paa „Adelens S a l"
strar ved Kirken og saae Brudestaren, der den drog t i l K irk e ; B ruden gik mellem H r . H a n n ib a l Sehesteds Dam e (o-. F ru e ), Froken Christine, og hendes D a tte r og toenkte da bemeldte Dam e mindst paa, at hun i samme Uge skulde blive Enke.
S . A . lod Zorgen Kaas t i l G udum lund, B efalingsm and paa R u g a a rd , paa de F a ttige s Vegne i S o n d e rs s -H o s p ita l sig indfere i en S kov paa „ — „ — 2 — 2 T d r. H a rtk o rn , der henlaae t i l en a f de 2 Gaarde i Am ager i V ig e rs le f S o g n ,
som M ogens M u le eiede ( e lr . 1661 og 16 58 ).
S . A . solgte Oberstlieutenant H enrik H a r lo ff igien D a llu n d t i l den forrige Eiers (Tage H og s) Sost er, Sophie H og, der nu var g ift med A dam Andreas Voss (Arch.).
1 6 6 7 dsde Oberst Frederik Arenstorff t i l H a rrits le f-
gaards forste Fr«e, Ehristentse Lykke (Oberst Frands Jorgenseu Brokkenhuus t i l Sebberklosters Enke), og ved denne Leilighed maa H a rrits le fg a a rd enten tildeels eller gandske vcere kommen i Brokkenhusernes Eie (see 1678, 8 0 H 8 6 ). Hvorledes im id lertid dermed tilg ik , kan jeg ikke sige; th i vist er det, at Frederik Arenstorsf selv forst dode 1689 og a t endnu hans anden Frue, som Enke, 1694 opretter L ille H a rrits le fg a a rd , som hendes S o n , H enrik Arenstorffs, Enke, endnu 1718 eier og som hun forst 1722 solgte t i l Tieren a f S to re H a rrits le fg a a rd .
S . A . kiobte Langess's E ier, Bendix H a n s v. Buchw ald, en G aard i Rue samt a f E rik H og t i l B io rn h o lm en G aard i Sonderss (Arch.).
F ra Perioden mellem 1667 og 1677 har man, som sagt, i Rejens A tla s en Tegning over R ugaard, hvor den ikke alene er omgivet med G ra v e , men hvor der ogsaa er en stor, lige
ledes a f Grave eller tildeels a f Gaardens Grave og tildeels a f M olleraaen omgivet Ladegaard paa 4 , stiondt dog mod Borgegaardssiden t i l aldeles aabne, Floie, Osten fo r Gaarden og Sonden fo r M o lle n , som nu (paa en Levning a f den nord
lige og maastee nordsstlige noer) aldeles er forsvunden; hvorimod Borgegaarden vel bestaaer a f 4 sammenbygte F ls ie ; men den tydligste a f disse er ingen heel Lcengde H uus, men en S a m lin g a f en Snees smaa tildeels med Skorstene forsynede V a a n in - ger, der altsaa maae have tie n t Gaardens Haandvcerkere, A r - beidsfolk eller Ugedagstienere i hine Dage t i l V a a n in g .
1 6 6 8 var E rik O vitzoo endnu E ier a f Sandagergaard.
S . A . giftede Sognepræsten i H a a rs le f, H r . Ernst Gunther H elm , sig med Anne G iodesdatter, fodt i Agernoes Proestegaard (see 1689).
S . A . pantscrtter N ie ls Lykke t i l Elved sit B o e l i Gamby, som stylder a a rlig 1 T B y g og 2 LErredspenge, t i l
T r in ita tis Kirke i Kiebenhavn fo r 5 0 R d lr. Spec. med 3 R d lr. Spec. (altsaa 6 p C t.) a a rlig Rente samt Selvstyldner- C aution a f en Kiobenhavnst B o rg e r, H enrik Nielsen H olst, og kostede dette B o e l 1725 Elvedgaards davoerende E ier 2 0 0 R d lr.
at indleje igien.
S . A . stal ifolge det foregaaende D itle v Buchwald med sine Sedstende fsrst have afhcrndet Langess t i l Broderen, B endix H a n s v. Buchwald (see 16 64 ).
S . A . tog P rin d s Christian med Gemalinde d. 20de M a i paa deres Rekse fra Odense t i l M id d e lfa rt V ognstifte ved R u - gaard (Bircherods D ag b ., p. 118), hvilket form odentlig var Tilstel- det med alle de kongelige Herstaber, fyrstelige Personer og andre fornemme Reisende, der havde f r i B e fo rd rin g her igiennem L a n d e t, uden a t det derfor kan bestemmes, om de ved disse Leiligheder toge ind paa Rugaard selv eller blot opholdt sig ved den i denne A nledning saa kaldte D entetorn, medens H e
stene vexledes.
1 6 6 9 udstedes der Heiesterets - S tw v n in g i en S a g ' mellem H a n s Oldeland t i l Ugerslefgaard og Borgemester H a n s
Zergensen i Bogense (Arch.).
S . A . v i ok. m e4. C ortnom m ius's, v i ' . me«1. Seemands ( t il M a rg a a rd ) og Slotspræ st V a n d a ls Stcevning mod H enrik Lindenov t i l Oregaards B ir k (I. «.).
S . A . Mogens Rosenkrands's Begioering t i l Ridefogden i Odense-Amt, S oldaterstillingen a f en G aard i O re (som han
altsaa den T id maa have eiet) betrccffende (l. o ) .
S . A . kom den siden som Professor i Odense bekiendte M a g . E lia s N a u r i sin M o rb ro d e r, Sognepræsten t i l Vissenbjerg, H r . H a n s N a u rs, H un s at opdrages (B loch, 1, z>. 3 1 3 ).
1 6 7 0 Kong C hristian d. 5tes C onfirm ation paa den a f Frederik d. 3die udstedte B e v illin g for Borgemester H an s Jørgensen
i Bogense at beholde fo r sig og B o rn W bels paa 2 0 A a r (Raadstue-Arch.) ekr. 1666.
S . A . blev Jens Eriksen (W estengaard), som allerede 1 6 6 8 var blevet A m ts fo rv a lte r over Odensegaards A m t, tillig e A m ts fo rv a lte r over D a lu m -, S t . Knuds- og R ugaards-A m ter
(Giessing, 3, 1, p. 14 6— 47).
S . A . bleve de gevorbne R ytte re forlagte fra Kwbstoe- verne t i l Zndgvartering paa Landet, saaledes a t hver Bonde paa 8 T d r. H a rtko rn (dog blo t paa de kongelige Godser, som allerede den T id t i l R y t t e r g a a r d e bleve udlagte) maatte under
holde en R y tte r og hans Hest imod at vcrre f r i fo r andre S k a t
ter og Paaloeg (et)'. M a n d ix's Landvæsensret, 1, p . 4 8 7 , 6 7 6 — 7 7 ; altsaa i Grunden en Fornyelse a f den i gamle Dage saa kaldte Frelietieneste). F ra den T id hidrsre altsaa formodent
lig de mange Rytterhuse og R y tte rla d e r, der i vore Landbo- sogne om tales; ja man mener endogsaa, at alle Byhuse op- rin d e lig viis vare R ytterhuse, hvad dog den gamle M a trik e l a f
1664 modsiger (e tr. forresten 1 7 1 7 ), hvorimod det i Terten a f bemeldte M a trik e l erfares, at allerede da en G aard i S k a l- bierg var udlagt t i l Officeergaard, og a f samme M a trik e ls O p summering, at allerede da ikke mindre end 17 Gaarde her i
Lamet t i l R yttergaarde vare udlagte.
S . A . blev der en H e r fra Scerslef broendt; th i Birche- rod siger i sin Dagbog (Hssts Chronos, 1ste Hefte, p. 39 , ved K . R . ) : Den 1ste N ov. 1670 saae jeg Zustificationen stee paa den Bondegvinde a f Soerslef S o g n , som fo r Trolddom blev broendt'
S . A . kisbte B . H . v. Buchwald t i l Laugess en Gaard a f H enrik Lindenov ( t i l O regaard) i L ille N yb a lle n i V ig e rs le f
S o g n (Arch.).
1 6 7 1 ki?bte O lu f Rosenkrands t i l Enggaard (nu G y l- densteen) 2 Gaarde i E ilbylunde og Svenstrup a f M o urid s
I L
Degelon (Arch. elv. 1663) og s. A . blev han B a ro n og R idder afD anebrog. '
S . A . blev en Hep brcendt i Vissenbjerg; th i Bircherod siger i sin Dagbog (Hosts Chronos, 1ste H ., p. 10, ved K . R . ) : D en 26de J u n i 1671 var jeg med et stort Compagni a f Venner og K yndinger a f B y e n forreist og saae en Troldkvinde brcendes i Vissenbierg S o g n .
1 6 7 2 overlod Kongen ? io k . L lo ^ v e n tlo s i Odense t i l Vederlag fo r noget Gods, som v a r udlagt t i l kongeligt R y tte r
gods, adskillige Kougetiender og deriblandt ogsaa den a f S kou- by, som den T id svarede i a a rlig A f g if t 5 8 R u g , 8 8 B y g og 1 8 H avre (Hosfm. 5. p. 3 7 ).
S . A . dsde H r . H ans F a n g e l, hidtilværende Sognepræst i Guldberg, og ham succederede den 15ve Febr. s. A . H r . N ie ls B a n g . E n 8ei'it;8 pr»8toi'Ali8 anbringer imellem ham og H r . N ie ls B a n g to Prcester her i S ognet nemlig H r . H a n s Nielsen L sg tru p , g ift med Sognepræst i Espe og V antinge, H r . Christen Jsrgensens, D a tte r , A n n e , og H r . H a n s M o lle r, g ift med Formandens D a tte r , E lisabe th ; dog, da H r . H a n s Fangel forst blev Prcest 1659 og H r . N ie ls B a n g a lt va r Prcest 1688 og strar efter dode, forekommer det m ig liv e t sandsynligt (medmindre de istedetfor Sognepræster blo t vare C apellaner), hvilket ogsaa a f H r . N ie ls B a n g s Levnet stad
fæstes; th i denne M a nd v a r fedt 1617 i D a lu m Prceste- gaard og var en S o n a f davcrrende Sogneprcest i D a lu m og siden B istop, D r . N ie ls B a n g , og Anne H ansdatter Kohlenbrun, havde deponeret fra Odense S k o le , fik Attestats 1670 med Characteren, Nogenlunde, og blev den 15de Febr. 1672 indviet t i l Sogneprcest her paa S tedet (Blochs hdstr. F . Geistl. H is t.)
S . A . blev H enrik Lindenovs D a tte r t i l O regaarv, Anne Christine eller Kirsten (i Hosfm. Fund. 5. v . 386, staaer urigtigen
Sophie), g ift med Geheimeraad E rik B a n n e r, S tifta m tm a n d i Fyen.
S . A . solgte M a rg a a rd (M e tte F r iis ) en A n p a rt i Skovsgaards S kov (form odentlig i D ig e rs le f S o g n ) t i l Langese ( B . H . v. Buchw ald).
S . A . solgte M e tte F r iis t i l M a rg a a rd , som Sonderso H ospitals Dcerge, den 1666 om talte A m ager-S kov t i l Mogens M u le , dens forrige E ier.
S . A . blev ved Heiesterets-Dom en G aard i Sonderso givet t i l Nederlag fo r det Legat paa 4.72 R d lr., Knud Larsen og E ile r H og 1644 havde stiftet fo r de F a ttig e i Odense;
men da bemeldte G aard i Sonderss saa godt som v a r ode og Bonden ikke noer kunde svare A fg ifte rn e , blev den solgt t i l E tatsraad Hapthausen, de F a ttig e t i l Bedste, for 4 0 0 D a le r (H offm . Fund. 5. p. 136).
S . A . g is r Oberstlieutenant H enrik H a r lo ff Jndforsel hos D a llu n d s Eiere, Adam Andreas Voss og H ustru, Sophie H og (Sogneproesten, H r . Edsberg, skriver, at en Froken M unthe, som v a r a f G riffenfeldts S vigerssn, B a ro n K rags, F a m ilie , stal have eiet denne G aard (altsaa form odentlig hans D a tte r, Id e Helle M argrethe K ra g , som blev g ift 1727 med Frands M u n d , J a g t
junker), ligesom ogsaa en H an s Jensen (Grydestober), a f hvem et Stroede i Odense har N a v n (hvilket sidste ogsaa a fC a n c e lli- raad Strsbech bekrceftedes); dette maa altsaa have vceret T il- fcrldet under en a f disse Jndforseler i Gaarden enten 16 62 eller 1 6 7 2 , stisndt jeg mener at have loest, a t H a n s Jensen Gryvestsber allerede dsde 1641.
1 6 7 3 d. 13de A u g . kongeligt aabent B r e v , a t der i Bogense a a rlig d. 10de S e p tb r. maatte holdes et f r i t M a r ked foruden det, som M a r i« M agdalen« D a g soges (Fogtm ans
Rescr. 2, p. 109).
S . A . giftede Sognepræsten i Guldberg, H r . N ie ls B a n g , sig med P e rn ille , Borgemester Jens Rosenbergs D a tte r a f Odense (e5i'. Bloch, 1, p. 1 4 3 ; Giessing, 3, p. 1-53), som siden
fik Eftermanden.
S . A . boede den lcerde J o m fru Anne M argrethe O.vitzov, som siden blev g ift med Christian Pappenheim t i l R srb e k, paa Sandagergaard her i Lcrnet, fom tilh o rte hendes Fader, E rik Q vitzov (om hende see Schonau, p . 1196 8<z.); stisndt A t l. 3 , p. 5 8 4 , v i l , at hun v a r en D a tte r a f D iderik Q vitzov og
Susanne Juel.
S . A . solgte S o p h ia H og ( g ift med Adam Andreas Boss) D a llu n d t i l Assessor M o rte n Mikkelsen paa D rrits le fg a a rd (om hvem see 1684, 1688 og 1690).
1 6 7 4 , saavelsom 1676, v a r allerede den N ie ls Knudsen Rector i Bogense, der atter omtales 1689.
S . A . blev Veflinge - H o sp ita ls G aard i T y lle t mage
stiftet t i l E rik Steensen t i l Skougaarde fo r en Gaard i Hoyerup B y , K iong S og n (dette er altsaa den F orandring med bemeldte H o sp ita l, som H offm . Fund. 5, p . 3 1 7 , urettelig henfsrer t i l Bistop Kingos T i d ) ; men, hvor flet de F a ttig e vare tiente med B y tte t, see H offm . 1. e. D . 3die O ct. s. A . anssgte nemlig bemeldte E rik Steensen Kongen om Tilladelse t i l a t maatte magestifte sin G aard i K isngs H sierup med H ospitalets Gaard i T h y lle t, da h iin v a r 1 Td. H a rtk o rn storre og laae beleiligere fo r H ospitalet, ligesom denne for h a m ; d. 7de Dec.
erkloerede S tifta m tm a n d og B is p , at B y tte t va r t i l en reen Fordeel fo r de F a ttig e , da H artko rn e t v a r storre og Landgilden bedre, og d. 28de Dec. udstedte Kongen sin B e v illin g paa, a t M agestiftet maatte stee (Archiv-D oc. e fr. 1 6 7 5 ).
1 6 7 5. F ra dette A a r har man endnu Skouby-Herreds Fane tilb a g e ; th i hos Gaardmand Anders Hansen i D ig e t i H a a rs le f
S og n opbevares endnu (nemlig 1811) en Fane a f gront S ilk e , paa hvis sverste H rsrne ind imod S tangen t i l er fastgiort et Stykke rsd t P a p ir (T a ft? ) med et hvidt Kors pa a; forresten er den m id t paa ziret med en msrkegrsn (Ege- eller Laurbcrr-) K rands, i hvilken med forgyldte Trcek Kong Christian d. 5tes Navne- Chiffer med Krone over, og paa begge S id e r a f samme staaer med forgyldte Bogstaver: H erren vor S o l og S k io ld ; i B u n den paa Krandsen Ps. 8 1 og under Krandsen: M a n d h a ftig , lyd ig og troe. Schoubye H e rrid t 1675. og over Krandsen et Forsyns-O ie. Dens S tsrrelse i O .vadrat er 2 A l. 1 O-v. 1 Tom
me; S tangen er rodmalet, 4 A l. 1^ O . V . lang ; den er a f Eeg og med Jern tilspidset forneden og derudi udhugget C. 5 (medd.
a f Kirkesanger Schebye). Denne Fane skylder form odentlig den 5 A a rs K rig med S v e rr ig , som begyndte 1675, si T i l værelse.
S . A . blev H r . H ans Lauridsen (f. 1636) Capellan hos M a g . Jesper S m id t i O re.
S . A . v a r H r . H a n s Rasmussen (fs d t i Bogense, som fs r havde vceret Sognepræst i E ilb y ; see 1641) Capellan i M g e rs le f og ham fulgte nogle A a r senere (th i han va r det form odentlig endnu 1695) H r . I b Barfoed (en Prcrsteson fra J y lla n d , som havde dette T iln a v n , fo rd i F a m ilie n nedstammede fra en B arfodderm unk); han deponerede 1668 fra Ribe Skole,
blev 1670 H orer 1i>i4. og siden Capellan her paa S te d e t;
han var g ift med Sophie A m alie N im (som efter hans D od var Giordemoder i Odense), en D a tte r a f Anders Frederiksen N im , Birkedommer ved Ncesbyhoved og Herredsfoged i Lunde- Herred. H a n s S o n , H r . Anders B arfoed, var siden Prcest i Lumby og Provst i Lunde-Herred; men selv havde han derimod det Uheld, at en Herremand i F uldflab huggede Enden a f hans
N«se (Blochs hdflr. F . G eiftl. H ist.).
S . A . d. 26de M a r ts dsde F ru M argrethe S tra a le , N ie ls G y l- densti'erirs Enke, 8 0 A a r gammel, paaNellemose i V ig e rs le f S ogn (H offm . Fund. 6, p. 9 ; Leerbechs Bestr. over R inge S o g n , p. 18).
S . A . kisbte B endix H a n s v. Buchw ald t i l Langess nogle Bsndergaarde i V ig e rs le f S og n a f H enrik Gyldenstierne (A rch.).
S . A . kiobte Langess's ovenncevnte Gier baade D ig e rs le f og Veflinge K irker a f Kongen (A rch.) og saaledes tog nu den Periode sin Begyndelse, hvori K irker og K aldsret (som endnu her i Herredet 1661 tilhobe vare kongelige) lid t efter liv t kom i P riv a tm a n d s Hcender (Farstrup siger derom i sin D a g b o g : 1684 va r med det fsrste, a t ^»8 pi»tron»1»8 blev bortsolgt i Jylla n d (p. 9 5 ); 1686 bleve K irker bortsolgte t i l hvem, der vilde kisbe dem (p. 9 9 ) ; 1687 bekiendtgiorde P la ca te r, at hvo der vilde kisbe dem, i hvad S ta n d de end vare, kunde faae dem (p. 100), og 1710 solgte Kongen alle fine endnu tilbage
havende K irker ved A uction (p. 19 5).
S . A . d. 24de Febr. udstedte E rik Steensen sit G ien- brev paa den G aard i K isngs H oierup, han mageskiftede med H o spitalet i Veflinge mod-en ditto i T h y lle t (see 16 74 ), h v o ra f tillig e sees, a t fsrstncrvnte G aard svarede i Landgild 1 ^ 8 B y g ,
1 O ttin g S m o r, 2 0 S kp. H avre, H N ig s o rt Erritspenge, ^ Lam, 1 G aas, 1 S kp. H avre, 2 Hems og ^ Fonsd. M en de F a ttige tabte desuagtet ved B y t t e t ; th i den modtagne G aards Tilloeg var saa ringe og Beboeren saa forarm et, at han vel flnlde, men ikke kunde svare den befalede A fg ift, som altsaa H ospitalet maatte miste (A rch.).
1 6 7 6 kir-bte B . H . v. Buchwald paa Langes!) nogle Gaarde i V ig e rs le f S og n a f H enrik Gylvenstierne (sin S v o ger ; A tl. 6, p. 70 5, ifa ld vet ellers ikke er en F o rv e rlin g med det under forrige A a r a n ftrte ) og v a r vist deriblandt ogsaa Nellemose, som H enrik Gyldensiierns M oder og Soster havde
eiet (see 1634, 1664 og 1 6 7 5 ). N ie ls Gyldenstiern, som ogsaa skrev sig t i l Zversncrs, v a r nemlig g ift med M argrethe Lau- ridsdatter S tra a le og deres B s r n vare
1) H enrik, som ogsaa skrev sig t i l B o ltin g g a a rd , g ift 1) med M argrethe H e lv ig Zochumsdatter Buchw ald 2 ) med Anne H e lv ig U rn tsd a tte r v. d. K uh la, og
2 ) H e lvig , dsd u g ift.
1 6 7 7 d. 5te M a i dsde Sogneprocsten i Bogense, M a g . H a n s Jacobsen S p e rlin g (see 1658 og 1 6 6 6 ), som var g ift med Rebecca, D a tte r a f Ludvig Mikkelsen, Sognepræst t i l vor Frue i Odense (eli-. W o rm , 3, x . 7 3 0 ; Bloch, 1, p. 376 H' 7 6 1 ), som fik Eftermanden. H a m succederede M a g . A n ders Jacobsen Cheldorf (fsd t paa M ? e n ); han blev 1697 P rovst og 1700 M agister og v a r g ift 1) med Formandens Enke, R e
becca Ludvigsdatter eller Mikkelsen, og 2) med P ro f. i Odense, M a g . Lorents Edingers D a tte r, A n n a C a th a rin a , som siden fik Provsten, M a g . Christen Christensen i Piedsted i R ibe S t i f t (Bloch, 1, p. 5 3 5 ), og dsde 1 7 5 8 hos Capellanen i Bogense, H r . H enning A ctonius (Blochs hdskr. F . Geistl. H ist.).
S . A . eller om trent ved samme T id (nem lig mellem 1667 og 1677) findes B ye n beskrevet i Resens haandskrevne A tla s , hvor tillig e en G rundtegning over samme leveres.
S . A . kisbte Laugeso's E ier, Bendix H a n s v. B uchw ald, Snogedal i V ig e rs le f S o g n a f B ir g itte eller M argrethe Markedan t i l D am erup og a f I v e r H eg t i l B io rn h o lm en
G aard i Senderss (A rch.).
S . A . eller rettere i Bistop Kingos T id (fra 1677 t i l 1703) skulde der atter vcrre steet F orandring med D eflinge-H o- spital (H offm . Fund. 5, x . 3 1 7 ); men det er form odentlig den samme, som a lt under 1674 er o m ta lt.
1 6 7 8 d. 18de M a rts dode Oberst E rik O-vitzov t i l S and-
AH K
agergaard, A m tm and over Lundcnces- og B s v lin g -A m te r, paa Sandagergaard (fsd t paa Q-vitzovsholm d. 29de J u li 1616) og v a r „den Sidste a f de berømmelige O.vitzover her udi D anm ark paa Sværdsiden" (a f hans G ravskrift i 6 u II. H e n e u l. bl. Kle- venf. S a m l. — ved K . R .).
S . A . synes allerede S ig v a rd Brokkenhuus at eie H a r rits - lefgaard (ek>-. 1 6 6 7 ); idetmindste bortfcrster han s. A . en G aard i H a r rits le f (Arch.) ele. 1 6 8 0 .
S . A . kisbte S tifta m tm a n d e n i Fyen, Geheimeraad E rik B a n n e r t i l O regaard, Scerslef Kirke a f Kongen (Arch.).
S . A . pantscetter N ie ls Lykke paa Elv^dgaard sin G aard i Esterbslle (S c rrs le f S . ) t i l R asm us Knudsen fo r 130 D a le r e li'. 1668 81.
1 6 7 9 kisbte S tifta m tm a n d e n , Geheimeraad E rik B a n n e r, som va r g ift med H enrik Lindenovs D a tte r (see 1 6 7 2 ), O re - gaard a f Svigerforceldrene ( A tl. 6, p. 640).
S . A . kisbte bemeldte S tifta m tm a n d saavel H a a rsle f- og Skot t by-, som N efninge-, D rig s tru p -, Nceraa-, A a rs le f- og R illg e -K irk e r a f Kongen eli-. 1678 1675. D ette K irke
salg, der nu er saa hyppigt og som allerede begyndte 1675, synes saaledes at hidrsre fra de store Bekostninger, hvori K on
gen satte sig ved den i samme A a r begyndte 5 A a rs Feide med S v e rrig .
S . A . tilbyttede Langess's E ier, B . H . v. Buchwald, sig noget Jordegods, som tilh s rte V ig e rsle f- og Veflinge- K irker, a f Kongen (Arch.).
S . A . d. 26de M a rts havde A m tm and Kaas's B ro d e r
datter, Sidsel Kaas B is rn s d a tte r, B r y llu p paa R ugaard med Am tm and Jonas Lillienskiold (see foregaaende Deel unser A m t
mandens Levnet).
1 6 8 0 begynder den fsrste ordentlig fsrte eller fuldstcru- 2
I N
dige Kirkebog fo r Bogense B y ekn. 1659 og ligesaa fo r Skouby S ogn, som er Annepet.
S . A . holdes S k ifte fo rre tn in g ester J o m fru Sophie A m alie Brokkenhuus og ved denne Leilighed fremlagdes a f F ru H e l
vig Sandberg paa hendes M a n d , S ig v a rd Brokkenhuus's, Vegne Jordebogen over forommeldte J o m fru Brokkenhuus's Gods nem
lig H a rrits le fg a a rd med Birkerettighed, O verm slle og endeel Huse, som sam tlig stode fo r 150 T d r. H a rtko rn , derncest i H a r- rits le f B y 18 Gaarde, l T o fte et H uus, i S m id ftru p en G aard rc. og ved denne Leilighed maa det form odentlig ved S a lg voere kommet i Landsdommer Jens Lassens ( t il D a lu m ) Vcerge;
see 1682.
S . A . blev Sognepræsten i O re og Brenderup, M a g . Jesper S m id t, ogsaa P rovst i Vends-Herred.
1 6 8 1 dsde Borgemester H a n s Jsrgensen i Bogense, som uden T v iv l havde T iln a v n a f Husum (idetmindfte boere hans
B s rn samme); han efterlod sig fslgende B s rn
^ ) a f fsrste Wgtestab med Borgemester Jens Madsens D a tte r:
») N ie ls Hansen Husum , Prcest i Gielsted og R s ru p ;
I>) M ads Hansen, S tu d e n t (en v id tlø ftig Person, der blev ansat som Capellan ved S . B oels (s: B u d o lp h i) Kirke i A alborg, men afstod skrap igien f it Embede, blev udlagt som Barnefader a f et F ruentim m er paa LEbels rc .);
e) B ir g itte H ansdatter Husum, g ift med H a n s Jensen, Raad- mand i Bogense, og M oder t i l 8 efterladte B s r n ;
6) Kirstine H ausdatter Husum, g ift med H r . Johan Jørgen
sen i Ncrraa og M oder t i l 2 efterladte B s r n ;
e) Bodel H ansdatter Husum , g ift med Lieutenant Ucke t i l B ra n d h o lt;
l) M a re n H a n sd a tte r H usu m , g ift med O lu f Staalsen i J y lla n d og efterladende en S o n , Johan O lu fse n ;
A) Sophie H ansdatter H usum , g ift med Johan H enrik G o rt- m a n d ;
I») A nn a Sophie H ansdatter Husum, g ift med P ovel Jesper
sen, Handelsmand i K ierte m ind e;
!) Christentse H ansdatter Husum , g ift med Johan Ludvigsen, Sogneprcest i Nceraa og H s ie ru p ;
L ) a f andet ZEgtesiab med Kirsten Steensdatter (Enke efter Lhord Andersen i Kisbenhavn, med hvem hun havde en S o n , Anders Thordsen):
s) Anne Lucie H ansdatter, g ift med R asm us Pedersen B ru n , Prcest i K lin te , og
Ir) Else H ansdatter, dsd u g ift;
derimod giftede H an s Jsrgensens Enke, Kirstine Steensdat
ter, som dsde 1693, sig anden G ang med Tolderen, Christian Pedersen, i Bogense. I S k ifte t efter hendes forrige M a n d , Borgemester H an s Jsrgensen, 1681 glemte S kifte fo rva lte re n , Byfoged N ie ls Basse, som det synes, at LCbls kun va r over
la d t denne F a m ilie paa 2 0 A a r (fra 1666 a f at regne), anslog den derimod som den afvsde Borgemesters virkelige Eiendom og udlagde den saaledes t i l hans A rv in g e r og kre d ito re r (som hvis Eiendom den endnu i den nye M a trik e l a f 1 6 8 8 , uagtet alle
rede da de 2 0 A a r vare forlsbne, paa G ru n d heraf anfsres);
han udlagde nemlig t i l Enken og hendes to ovenncevnte D s ttre foruden mere ogsaa TEbls i A r v undtagen en Andeel fo r 100 R d lr., som H ans Jsrgensen — maasiee fo r igien a t gisre det godt, a t han havde s iilt B y e n ved D en — havde siioenket (altsaa som form eentlig E ier) t i l Bogense K irk e , h v o rtil endnu kan henregnes nogle A n p a rte r, som Jsrgen Andersen W n g a a rd , B o rg e r i Bogense (see 16 82 ), H r . R asm us i Frederits (see 16 83 ), Assessor Lime rc. (see 1686) og N ie ls Hansen B a n g i M id d e lfa rt (see 1695) siden erholdt sig uvlagte, form odentlig
2*