Digitaliseret af | Digitised by

33  Download (0)

Full text

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Thomsen, L.; af L. Thomsen.

Titel | Title: Om Forslaget til en ny Salmebog for Kirke og

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Andr. Schou, 1885Hjem Fysiske størrelse | Physical extent: 24 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be

used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work

becomes public domain and can then be freely used. If there are several

authors, the year of death of the longest living person applies. Always

remember to credit the author

(2)

1 i. Thomsen, Korslage!

til en ny Salmebog.

4881.

(3)

//■

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 4 8°

1 1 04 0 8 01724 1

(4)
(5)

V I i

A ,- -

(6)

*

Om Forslaget

til

en ny Salmebog for Kirke og Hjem.

A f

L. Thomsen,

S o g n ep ræ st fo r Slaglille og B jernede.

—- ° c*o o

K jøbenhavn.

An d r . Sc hous Fo r l a g .

1885.

(7)
(8)

E r en ny Salm ebog bleven im ødeseet med Længsel? Og kan det b etrag tes som en uom­

tvistelig V inding, om en S alm ebog, udarbejdet paa G rundlag af det foreliggende Forslag, m aatte vinde Fodfæ ste og A utorisation i F o lk ek irk en ? Ligeoverfor bestem te F orsikringer, der foreligge, tør det ikke betvivles, at L æ ngsel efter en ny Salm ebog m aa have rørt sig hos nogle af H oved­

stadens P ræ ster og i nogle af H ovedstadens Menigheder, som attraaed e Conventsalm ebogens Tillæg, men forefandt V anskeligheder ved at faa det indført til B rug ved G udstjenesten i K jøben­

havns K irker. Udenfor H ovedstaden h ar L æ ngse­

len næ ppe rørt sig ret m ange S teder; F o rslag et til en ny Salm ebog er snarest kom m et til L and­

m enighederne som en O v errask else; det ikke ringe F orraad a f virkelig gode og opbyggelige Salmer, man besad i R oskilde Convents Salm e­

bog ved Siden af enkelte m indre værdifulde, havde m an de fleste Steder faaet yderligere for­

øget ved Indførelsen af T illæ get, saa der nu snarere kunde siges a t væ re Overflødighed og embarras de richesse end nogensom helst Mangel,

(9)

der kunde v æ k k e L æ ngsel efter m ere. D et F o r­

slag, d er er bleven frem lagt a f syv højagtede G ejstlige, tilsig ter nu da heller ik k e a t forøge F o rra a d e t a f S alm er — m edens Conventets Salm e­

bo g nu indeholder 816 Salm er, h ar F o rslag et kun 721 —, F o rsla g e t tilsigter a t give noget k v a lita ­ tiv t b e d r e ; og de A nm æ ldelser, der ere frem kom ne

i T heologisk Tidsskrift, i F ra B ethesda. i S æ d e­

m anden og i D ansk K irketidende, have — om end med en n o g et forskjellig V urd erin g af D e­

taillerne — hovedsagelig kun d g jo rt F o rslag et som en V in d in g , som aabnende U dsigt til et ube­

strideligt F re m sk rid t ud over Conventsalm ebogens N iveau. Men hvori b estaar nu, næ rm ere beset, d et F ortrin, m an tillæ g g er den nye Salm esam ling i S am m enligning m ed Con ventets Salm ebog? Ifølge U dtalelserne i de forskj ellige A nm æ ldelser væ sent­

lig deri, a t U dgiverne a f F o rslag et have frem ­ la g t Salm erne i en m ere o p r i n d e l i g S kikkelse end den, hvori de forefindes i Conventets Salm e­

bog. »Man s p o re r, siges der saaledes i en a f A nm æ ldelserne*), stra x en glæ delig S træ ben efter a t b rin g e Salm erne saa næ r som m uligt til den af F o rfatteren givne Form«. Men om dette er en v i r k e l i g V inding, det k an dog, hvor der ikke er T ale om et B id rag til S a l m e l i t e r a t u r e n , me n om en S a l m e b o g til B rug for M enigheden, form entlig kun afgjøres ved a t undersøge uden al H ildethed, om det virkelig v ar aldeles u b e : f ø j e t , a t d et O prindelige i sin Tid blev noget

*) T h e o lo g isk T id ssk rift S ide 85.

(10)

5

læ m pet og ændret. A p rio ri synes det i k k e at kunne afgjøres om den æ ndrede Skikkelse, hvori en stor Del Salm er frem træ de i Conventets Salm e­

bog, eller den m ere oprindelige, hvori de frem­

læ gges i F orslaget, bør have F o rtrin e t i en Salm ebog for K irk e og H jem ; og dog turde en upartisk Afvejelse pro og contra, en fordomsfri Sam m enligning af de forskjellige R edactioner, udbringe det R e su lta t, at de æ rede U dgivere gjennem gaaende m aa have n æ ret en ubetinget og saa at sige apriorisk F orkjæ rlighed for det Primitive, en Forkj ærlighed, der h ar bevirket, at m an ofte har gjort Conventets Salm ebog højlig U r e t og ikke sjæ ldent forringet en Salm es k i r k e l i g e V ærdi, medens man selvfølgelig til­

sigtede at yde det Bedste.

U dgiverne have i F orordet til F o rslag et u d ­ talt, at ^Roskilde Convents Salm ebog uom tviste­

lig h ar givet Salm esangen i M enigheden et b e­

tydeligt Opsving«, men m edens m an indrøm m er dette, taler man dog som oftest i det kirkelige F rem skridtsparti -— om je g for K ortheds Skyld m aa bruge denne Benævnelse om Conventsalme- bogens M odstandere, der jo , hvilken kirkelig R etning de end ellers næ rm est tilhøre, af og til have ladet os A ndre høre, at vi m aa vogte os for- at henfalde til en usund og born eret Conser- vatism e — man ta le r, siger jeg, som oftest i F rem sk rid tsp artiet med en forunderlig O verlegen­

hed, derhos som m ig synes med en m æ rkelig M angel p aa P ietet, om Conventsalm ebogen og om den elskelige og højtbegavede Salmist, til

(11)

hvem d et m ed god G rund blev o v erd ra g e t at læ g g e den sidste k u nstneriske og fuldendende H aa n d p aa Salm esam lingen, saa det o p b yggelige I n d h o l d kunde frem træ de i en væ rd ig F o r m , i et i æ sth etisk H enseende skjønt og ulasteligt K læ debon. Man stem pler, uden no g et fyldest- gjø ren d e Beviis*), C onventsalm ebogen som rep ræ ­ sen teren d e et foræ ldet, et overlevet Stadium , en m agtesløs, en uholdbar Juste viilieu. I en An- m æ ldelse i »Fra Bethesda« (Side 563) tales der saaledes om »den m ere afdæ m pede hum ane Form a f sand Christendom sforkyndelse« og d er siges, a t »G rundtvigs K jæ leb arn blandt Skjaldene fik i m æ rkelig G rad Lov til a t handle med og p y n te p a a de faa a f G rundtvigs Salm er, der fandt Vej til R oskilde Convents Salm ebog«, og de staa der, h ed d er d et: »faa**) og afglattede«. I D ansk K irk etid e n d e af 8de N ovem ber h ar P asto r B randt i S ty k k e t m ed O verskrift »den ny Salm ebog«

g je n ta g e t S tik o rd et: »den afdæ m pede Form«,

»den H am m erich-Ingem annske A fglatning og stundom P ro k ru stes-ag tig e Tillæm pning«. I Sam-

*) D e t Beviis, m an m en er a t kunne p ræ ste re v ed at p e g e h en p a a de m ange T illæ g, e r ik k e ald eles v e d e rh æ ftig t, thi de fleste S te d e r h av e d e l i v l i g e M e l o d i e r v æ re t en H o v e d - d riv fje d e r til In d fø re lse n a f T illæ g e t, fo r ik k e a t tale derom , at d e t o g sa a n o g en G an g tu rd e v æ re in d fø rt som ifølge en S lags A m b itio n , fo rd i d e t fa n d te s i et N a b o ­ sogn o g m an d o g n ø d ig t vilde h e n re g n e s til de »døde«

M en ig h ed er.

**) I N a v n efo rte g n elsen vil m an d o g finde G rundtvigs N avn o ver 70 G ange.

(12)

7

k lang m ed disse U dtalelser p aa T ry k stode da ogsaa de, der hørtes fra F orslagsudgivernes Side i R oskilde P ræ steconvent den 3die Novem ber, ja en af de æ rede U dgivere rette d e under Dis- cussionen en, om je g saa m aa sige, endnu m ere drastisk A nklage mod den Salm ebog, som m ange hver S øndag bruge med Glæde, en A nklage, d er dog uden Tvivl m aatte henregnes til de mindre vel overvejede Ord, der nogen G ang flyve En ud af M unden i Stridens Hede.

I bestem t M odsætning til det grundtvigiani- serende Frem skridtspartis efter min Form ening m eget ensidige og højst ubillige V urdering a f Co n - v e n t s a l m e b o g e n og sæ rligt a f I n g e m a n n s R edaction, er jeg aldeles tilbøjelig til at tiltræ de og underskrive M artensens U dtalelse denne S a g ved­

rørende: »Ikke b lo t rensede Ingem ann m ed H eld Salm ebogen for U dtryk, der vare anstødelige ved Sm agløshed og falsk N aivetet, ikke blot indførte han p aa m ange S teder en højere G rad af christe- lig Y dm yghed i Følelsen, a f R e n h ed og K y d sk - hed i U dtrykket, men han h ar ogsaa p aa m ange Steder b erig et Salm ebogen m ed større poetisk og religiøs Fylde, og alt dette uden nogensom ­ helst vilkaarlig Inddigtning og uden at han i fjærneste M aade p aatræ n g te sig med sin egen Individualitet eller Particularitet« (see »A f mit Levnet«, III, Side 26.) Med al A nerkjendelse deraf, a t det foreliggende F o rslag er udarb ejd et med et u dstrakt K j e n d s k a b t i l S a l m e l i t e r a - t u r e n , som det jo ogsaa v ar at vente, da P asto r B randt er en af U dgiverne, derhos tilvisse m ed

(13)

K jæ rllg h e d til S a g e n , endvidere m ed villig Indrøm m else deraf, a t U dgiverne have, vistnok la n g tfra opnaaet, m en dog uden al Tvivl tilsigtet a t stille sig p a a en im ødekom m ende G rund lige- overfor de forskjæ llige R e tn in g e r indenfor F olke­

kirken, m ed A nerkjendelse og Indrøm m else af alt dette, som m aa paaskjønnes, er det alligevel min O verbevisning, a t F orslaget, til Trods for al d erp aa anvendt Tid o g Flid, m aa kaldes u f y l d e s t- g j ø r e n d e og at U dgiverne ik k e have m ag tet den store, den alt an d et end lette O pgave, de have stillet sig : at frem bæ re en helt ny S alm e­

bog, d er foreløbigt k unde vinde T errain i de k jø b e n h av n sk e M enigheder, senere bane sig Vej udenfor H ovedstaden, og saaledes efterhaanden i hele den danske F o lk ek irk e f o r t r æ n g e Convents- salm ebogen saavelsom de forskjæ llige Tillæg, der h av e k ly n g e t sig til den i A aren es Løb. O g dette er min H ovedindvending mod det fore­

lig g en d e F o rslag til en Salm ebog for K irk e og H jem , a t det h ar b eh an d let R oskilde Convents Salm ebog m e d a l t f o r l i d t H e n s y n s f u l d h e d og næ rm est k an b e tra g te s som et nyt, noget m odificeret O plag a f F en g ers T illæ g til evange- lisk-christelig Salm ebog.

Som en M angel p aa H e n s y n t a g e n og som en M i s l i g h e d ved F o rslag et m aa vistnok alle­

red e dette betegnes, at Salm erne ik k e ere ord­

nede efter Indholdet, men efter K irk eaaret. D et vil jo m eg et ofte kunne skee, at P ræ sten ønsker at b en y tte en helt anden Salm e end dem , som U d g iv ern e have fundet det m est passende at

(14)

henlæ gge til denne eller hin Søndag. Som et vejledende F ingerpeg for P ræ stern e vil et nogen­

lunde fyldigt H envisningsregister væ re aldeles tilstræ kkeligt. U den al Tvivl ville de allerfleste P ræ ster foretræ kke, a t det h a r sit Forblivende med den nutildags i F olkekirken alm indelige O rd­

ning e f t e r I n d h o l d e t .

Selve F o r s l a g e t skal je g tillade m ig at gjennem gaa cursorisk, paapegende: I. Salmer, der b u r d e have v æ ret m e d t a g n e fra Convents- salmebogen, T illæ get m edregnet. II. S alm er i Forslaget, som form entlig burde eller i alt F ald m eget godt k u n d e udelades. III. F orandringer, der ere foretagne, men m aa siges at væ re u n ø d ­ v e n d i g e . IV. F orandringer, der ere foretagne, men maa m i s b i l l i g e s , idet R edactionen i Con- ventets Salm ebog ubetinget bør f o r e t r æ k k e s .

I. Følgende Salm er af Ingem ann findes i Con- ventssalm ebogen eller i Tillæget, m en i k k e i Forslaget, og b u r d e i k k e s a v n e s :

Nr. 60: »Det lufter mildt i Høst« — b ruges ofte ved H østpræ diken og yndes af M enig­

hederne p aa Landet.

- 188: »Jesus store Sejrvinder«. '

- 231: »U dbryd hver Sjæl i Sejrssang«.

- 250: »Glæd dig-, Zion, glæ d dig, Jord«.

- 452: »K ast M ørkets T aagedragt«.

- 473: »Naar mig den sidste Ven forlader«.

- 508: »Den Glæde V erden giver«.

- 616: »H erre mod dit Lys je g stræ ber«.

- 654: »Lyse M orgen er oprunden«.

JK3

(15)

- 769: »N aar F alsk h ed b o rg er E ngledragt.«

A n d re S alm er, som u b etin g et burde have v æ re t m e d t a g n e , men nu desvæ rre s a v n e s , ere:

Nr. 127: »Min Jesu aldrig skal je g glemme«, af Storm .

- 170: »H an stig er op p a a Jordans Bred«, a f Boye.

- 190; »H an staar p aa R a n d e n a f sin Grav«, a f Schm idt.

- 196: »Ingen p aa s in S ty rk e bygge«, af Boye.

- 215: »Christus er for m ig korsfæstet«, a f Boye.

- 244: »Kom store L ivets Fyrste«, a f Frim ann.

" 3 3 7 : »Jeg vil nu g aa til H erren s Bord«, a f Boye.

425: »A k see til m ig i N aade ned« — i alt F a ld det første og det sidste Vers, der egne sig fortrinligt til Skriftem aalssalm e og ofte b ruges saaledes paa L andet.

- 430: »O Gud, min Gud, d et b an g e H jæ rte«, a fT im m — saare b ru g elig p a a alm inde­

lig Bods- og B ededag.

- 505: »Sørg ej om end du tynges«, afH am m e- rich.

- 570: »Min største H jæ rtensglæ de«, af Sam m e.

- 714: »Jeg vil ej søge Skjul«, af Timm.

- 786: »D et k o ster ej for m egen Strid«, af Brorson.

- 788: »Et K ors d et v ar det haarde, tra n g e Leje«, a f R ichardt.

(16)

1 Nr. 18: A k som en Drøm«, af Timm, burde m aaskee ogsaa have v æ ret m edtaget.

H auchs: »Solen i sin klare Glans« (Nr. 35) r vilde jeg for min D el ogsaa ønske m edtaget, men indrømmer, at M eningerne om dens V æ rd som Salm e kunne væ re delte og a t den k an und- r væres.

II. Salmer, der forefindes i Forslaget, men ik k e kunne skjønnes at være sæ rligt værdifulde i H enseende til Indhold og Form, og som derfor b u r d e udelades eller i h vert F ald k u n d e ude­

lades og ikke vilde blive savnede. D er vilde derved vindes Plads for de ovennæ vnte Salm er,

; som nu savnes.

Nr. 4 kunde godt undværes, da der findes 20 sæ rdeles sm ukke Indgangssalm er foruden denne. E genskabsordet »bolde«, i V ers 1, Linie 2, b ru g t om »Christnes H øjtidsdag« er vist ikke fri for at lyde lidt m aniereret.

Nr. 27 (der jo iøvrigt ogsaa findes i T illæ get som Nr. 573) synes ikke m eget betydelig.

D e to sm aa Salm er: Nr. 31 og 36 synes m eget ubetydelige og vilde vistnok aldrig savnes.

Nr. 58 af Landstad, m ed m aadelige R iim —

»Farvel«, »min Sjæl«, »Livsens Væld« — og ikke sæ rligt værdifuld.

Nr. 80 Julesalme af G rundtvig. Slette R iim som »dalede« og »Himlene«, »Krybberum « og

»Herredom«, »frygtelig« og« utilgjæ ngelig«. In d ­ holdet ogsaa af tvivlsomt V ærd, aldenstund der dog vist kan indvendes en D el i dogm atisk H e n ­ seende imod følgende Linier: »H an, som v ar

11

*

f

i

(17)

nu i B a rn e d ra g t H a r sig i K ry b b e n lagt«.

L igeledes ringe i S am m enligning m ed de m ange andre herlige Julesalm er ere Nr. 75, 81, 87 (»En Svend h an bliver« — om Christus i T jen ersk ik k elsen — synes heller ik k e noget hel­

digt U dtryk). 89, 90, 91, 98 (A brupt B e g y n d e lse :

»O min F r e ls e r ! denne Glæde« — hvilken Glæde?) 99, 102, 106, 117, 118.

Nr. 174 synes overflødig p aa G rund a f L ig ­ heden m ed 173. H vorfor saa ikke hellere Inge- m anns »Lad bruse Storm » (Nr. 620 i T illæ get) ?

Nr. 189, 210, 235 synes ikke at væ re a f synderlig B etydning. D en sidste tør man vist­

nok endogsaa kalde ligefrem uheldig: med den underlige T ilsæ tning »frit« til Jesu N adverord, m ed daarlige R iim som »Drot« og »forraadt«

og m ed O rdstillingen »Legem mit«.

Nr. 236 er ikke uden V ærd, men lidet til­

talende er aab en b a rt O rdstillingen »A asyn hans«

i V ers 1, Linie 1. H enstilles om ikke Linierne

»Ti alt K jø d for A asyn hans, Solen m istet h a r sin Glans«, læ m peligt kunde æ ndres til: »For hans A asyn ti alt K jø d , Solen m istet h ar sin Glød«.

F ø lg en d e Salm er henhørende til P aask etid en vilde vistnok aldeles ikke blive sa v n e d e : 260, 262, 272, 329. I Pintsesalm en 347 støder B enæ vnelsen

»Stolkongen«, og R iim som »Guds« og »Blus«

synes tem m elig uheldige.

I Nr. 382 ere de to første og det sidste V ers sm ukke, m en udelades burde det tredie V ers m ed

(18)

*3

3 de sæ re og lidet forstaaelige Linier »Hvi ej en D G ang i Lue, H vor alt er k lart til Skue«.

Nr. 428, af G rundtvig, er ikke synderlig gribende og hæ sligt ly d er en Linie som d e n n e :

« »Synder enhver h ar Ø re døvt«.

Nr. 432 kunde godt undværes. »Lever nu i V A anden hans« lyder sty g t og Benævnelsen »hoved­

rige« i første og sidste V ers h ar en K lan g af det r Trivielle.

Skulde den ret sm ukke Salm e Nr. 435 med- 1 tages, burde dog vistnok det løjerlige O rd »Barne- kjød« ændres, for E xem pel til »lutret K jød« eller 1 »nyskabt Kjød«.

Nr. 466, 468, 490, 527 vilde vistnok aldrig 1 blive savnede.

Nr. 561, K irkevielsesalm e af B randt, er g anske vist ret smuk, kun at det kunstlede »Tuelil« blev ændret. Henstilles om »Kirkelil« ikke vilde give 2 samme Mening?

Nr. 568, Brudevielsessalm e af G rundtvig, 1 kunde godt undværes, da der findes endel andre

\ gode Brudevielsessalm er. Skulde den m edtages, burde i andet V ers O rdene »et Guldbaand«, med A ccent p aa »et«, hvad der aab en b art er ilde- lydende og en m etrisk Fejl, læ m peligt æ ndres til

»gyldent Baand«.

E t enkelt Vers, der vistnok burde stryges,

> er — som alt i theologisk Tidsskrift af P asto r [ K ra g h er bleven p aap eg et — V ers 4 i Nr. 671 ) (Nr. 576 i Conventets Tillæg) m ed det affecterte:

»Dog hvor B ønder af H unger dø, F inder den lille [ Fugl et Frø«.

(19)

III. U nødvendige F orandringer.

S aad an n e forefindes i F o rslag ets Nr. 11: Søde Jesus (Conventets Nr. 364), endvidere i Nr. 55 (256 i C.), hvor to nye V ers ere a n b ra g te og et V ers b o rttag et. H vorfor er i alt F ald d e tte ikke m e d tag e t?

U nødvendige F o ra n d rin g e r ere frem deles fore­

ta g n e i Nr. 312: »H vordan ta k k e vi vor H erre«

(459 i C.), i 73 (i39 i C.), i 77 (142 i C.), i 84 (144 i C.), sam t i 48: G jør D øren høj (249 i C.).

S lutningsverset i 172 (532 i C.) æ n d ret uden N ødvendighed og ikke øjensynligt til d et B edre.

D e t Sam m e gjæ ld er om V ers 5 i Nr. 282 (228 i C.).

I F o rslag ets Nr. 459 »Gud h ar fra E vighed giv et sin Søn os til H erre« ere tre sm ukke V ers tilføjede, men unødvendige F o ran d rin g er ere fore­

ta g n e i de to første V ers a f Conventets Nr. 246.

A ldeles unødvendig' er ogsaa Æ n d rin g en i Salm en »A ldrig er je g uden V aade» (466 i C., 650 i Forslaget).

IV . U heldige F o ra n d rin g e r og T ilbageførelse a f prim itive S m ag lø sh ed er, hvorfor den Inge- m annske R edaetion i Conventets Salm ebog, sam t R edactionen i Conventets T illæ g , bør f o r e ­ t r æ k k e s .

H ertil m aa henregnes Nr. 51 i C.: »Træ d frem min Sjæl p a a A arets M orgen«, hvis tre V ers ere udeladte i F orslagets Nr. 133.

Nr. 162 i C.: »H er kom m e Jesu dine Smaa«

h a r i 4de V ers »Den inderlige K jæ rlig h e d , der drog dig A rm e til os ned«, hvad dog unæ gtelig er sm ukkere end F orslagets (Nr. 96) »Den synder-

(20)

i 5

il lige K jæ rlighed, der drog dig til vor Jam m er n ned«.

Nr. 4 i C.: »Lovsynger H erren, den evige S K onge, med Æ re« b ø r ubetinget foretræ kkes for b den tilsvarende i F o rslag et (Nr. 129). Convents- ia salm ebogens »Lad nu din Sang« er i første V ers d bleven fortræ ngt a f det ildelydende »At bruge 2 Sang« m ed A ccent paa »At«, og i 2det V ers er

i i F orslagets anden Linie pludselig an b rag t en L Trochæ (»Ørne«) m edens hele Salm en ellers h ar 1 D aktyler p aa den Plads.

Nr. 176 i C. synes m ere tiltalende end 173 i T : F., hvor »Som B ølgerne bedæ kke« er fortræ n g t s af »Som Storm og V ande træ kke« i V e r s i , »Og si lad kun Bølgen sprude O g true m ed sin Grav«

i i V ers 4 af »Og lad kun S atan løse A l sin Xyrannetrop«. S øgt og sæ rt synes d e rh o s: «D er d kysser A andens Gaver« i et af de Vers, hvorm ed 3 Salm en er bleven forøget.

Nr. 178 i C. synes at m aatte foretræ kkes for p 427 i F. Ligeledes 223 i C. for 276 i F., om ikke

>1 for andet saa for Melodiens Skyld.

Om man bør foretræ kke 286 i C. eller den b tilsvarende i F orslaget (455) kan vel væ re noget d tvivlsomt; Forskjæ llen er jo ikke m egt stor og v væsentlig. »Drot over Tiden og R um m et» burde li imidlertid vist helst blive staaende i V ers 4, og

»Bygde han selv af Støv og Muld« turde væ re n mere vellydende end »B ygged han sig i os af A Muld«.

Nr. 277 »N aturen holder Pintsefest« h ar tre

(21)

sm ukke V ers, d er uden al G rund ere b o rttag n e i F orslagets Nr. 624 og ikke bør savnes.

274 i C.: »K lar op min Sjæl« bør uden Tvivl fo retræ k k es for 353 i F. R ig tig n o k er d et første V ers no g et fyldigere i F o rslag ets R edaction end i C onventets, m en de andre V ers ere sm ukkere i Conventets. S æ rlig t h ar den første Linie i F o r­

slagets sjette V ers den ildelydende G erm anism e:

»D a skal Fløjtiden ret angaa« i B e ty d n in g a f b e­

gynde.

Nr. 321 i C.: »Nu bør ej Synden m ere« m aa u b etin g et foretræ k k es for 403 i F o rslag et, hvor et m indre g o d t V ers h ar fo rtræ n g t to sæ rdeles gode.

Nr. 323 i C. sm ukkere end 204 i F. »Sit Liv vil give« sim plere og kjønnere end det for­

æ ldede »indlive«.

Confirm ationssalm en Nr. 371 vil vist de F leste fo retræ k k e i den kj endte S k ik k else frem for 526 i F.

Sam m enligner m an Nr. 412 i C.: »O du min Immanuel« m ed den tilsvarende i F. (Nr. 257), da k an jeg ik k e skjønne rette re end at sam tlige F o ra n d rin g e r ere en F orringelse. E r ikke »ved dit K o rses Purpurvæ de« fyldigere end »ved din P u rp u rv æ d e« ? O g m aa man ik k e væ re lidt tunghør, n a a r m an ikke kan høre, at »Op til S a n g og F ry d , min Sjæl, G læ d estaarer lad mig græ d e! I h v ert P ulsslag Livets V æ ld strømme m ed en evig Glæde« — til Trods for det m indre heldige R iim »Sjæl« og »Væld« — er lan g t sm ukkere end F orslagets »Op min Sjæ l til S an g

(22)

*7

og F ryd, Flyde G læ d e sta a re ! H ver en Puls med H arpelyd K linge til min B aare!«?

Nr. 447 i C. m aa foretræ kkes for 408 i F., hvor B egyndelsen m angler.

Nr. 458 i C. m aa foretræ kkes for 178 i F.

med det sty g g e »Strikker« i V ers 3.

Nr. 501 i C. er m ere tiltalende end 417 i F.

D et simplere, mere enfoldige »H er vil je g glad m odtage dig efter Guds B ehag», er ført tilbage til »Her vil jeg dig undfange med K y s og Favne- tag« — med den noget bizarre E rotik og G erm a­

nismen »undfange« i B etydning af m odtage.

Nr. 502 i C.: »Igjennem N at og Træ ngsel«

er ubetinget at foretræ kke for 458 i F., hvor det sidste sm ukke Vers »Saa g a a vi m ed hverandre den store Pilgrim sgang« uden nogensom helst Grund er udeladt.

Nr* 555 i C.: »Naar mit Øje træ t a f Møje«, af Brorson, m aa uden al Tvivl foretræ kkes for 665 i G. (Grundtvigs Omarbejdelse).

A llehelgensdagssalm en »Den store hvide Flok« m aa nødvendigviis foretræ kkes i den Skikkelse, hvori den findes i Nr. .569 i C. frem ­ for i Nr. 505 i fi. Linie 5 i V ers 7: »Og drog med Sejr herfra«, i C. er dog virkelig la n g t k ra f­

tigere, fyldigere og sm ukkere end det prim itive, men m atte »Og slap saa vel herfra« i F orslagets V ers 3, og »Alt er fuldbragt« bør have F ortrinet for det kunstlede »slaa Palm etakt«.

Mellem Nr. 574 i Conventets Tillæ g og Nr.

437 i F orslaget kunde V alget m aaskee væ re

P

fo

1 2

(23)

‘ i

I

4

} l

I

S lutningslinien: »da stem m er je g med S u k k e an.«

D en u d m æ rk et skjønne M orgensalm e af S th e n : »Den m ørke N at forgangen er« m aa ube­

tin g e t fo retræ k k es i den Skikkelse, hvori den haves i T illæ get (Nr. 581) frem for i 594 i F o r­

slaget.

Nr. 790 i T illæ get, a f B rorson: »Stille er min S jæ l til Gud« m aa nødvendigviis fo retræ k k es for det tilsvarende Nr. 663 i F . , hvor d et sæ rdeles sm ukke V ers 4: »K unde nogæt hæ nde sig« uden G rund er o v ersp ru n g e t, d et første V ers uden N ødvendighed er æ n d ret og tilm ed gjort m indre k la rt og S lutningsverset forringet. T illæ gets »Giv i Jesu F av n dig ind, H an skal dig ej k aste hen«, er at fo retræ k k e for Linierne i F o rsla g e t: »F rygt ej V erdens K astev in d , D er hos F a d e r vor er H avn«, thi eftersom A ccenten hele Salm en igjen- nem lig g er stæ rk t p a a B egyndelsesstavelsen, fristes m an let til at betone »Der« og forstaa d et som v a r det en S tedsbetegnelse.

Om m an skal fo retræ k k e B rorsons »H er vil ties, h er vil bies«, som den sta ae r i C. 515 eller m ed den lille F o ra n d rin g i R e tn in g a f det O prinde­

lige i Nr. 667 i F. er det ikke g o d t at sige. I b eg g e Tilfæ lde afviges d er jo ikke lidet fra den Skikkelse, hvori B rorson h a r sk rev et denne Salm e i S vane­

sangen som en Sam tale mellem Sjæ len og Christus, saa der synes intet vundet ved Æ n d rin g en i første Vers.

H vad an g a a r de to Salm er Nr. 344 i For- slagæt og Nr. 465 sam m esteds (»Talsm and, som

(24)

i 9

paa Jorderige« og » P aa Jerusalem det ny), da ere de ganske vist ret sm ukke og opbyggelige som de her frem træ de i det oprindelige K læ d e­

bon, men da de tilsvarende Salm er i Conventets Salm ebog (269 og 284) ere m indst lige saa smukke*), derhos faktisk ere k jendte og yndede af M ange i den Ingem annske Skikkelse**), saa turde der her ikke væ re nogen anden og bedre Udvej end at bestem m e sig til a t optage disse to Salm er in duplo, hvad der form entlig heller ikke kunde fortræ dige Nogen. D et er jo desuden for den ene Salm es V edkom m ende allerede Tilfældet nu,

*) E r d er dog ik k e ligesom lid t M angel p a a k irk e lig S til i de to L in ie r: »Skjæ nk os, skjøndt vi bo p a a S letten, I d et H ø je Indfø d sretten « ? O g h v a d sæ rlig t tiltalen d e e r d er egenlig v ed at tilb a g efø re d et G rundtvigske »M ed e t Kys«

i S te d e t fo r d et In gem annske »I e t Smil«? H ø r e r , d e tte

»Kys«, d e r g a a r sa a ofte ig jen i F o rsla g e t (see de to oven­

næ vnte S te d e r i N r. 173 og N r. 417) m aask e e til d e saa- k a ld te »lødige« U dtryk, som p rises frem for de »afdæ m pede og afglattede« ? Man k an dog vistnok ud en at v æ re sn æ rp et væ re tilb ø jelig til at synes m indre g o d t om disse »Kys« og h av e L ov til at h en fø re dem u n d er K a te g o rie n : d e t vel S ødlige og S entim entale. — I den gam le Salm e N r. 269 p asser »kysser« b ed re.

**) N a ar en a f F o rsla g e ts U dgivere y ttre d e i R oskilde P ræ ste- konvent, at christne M ennesker ikke h av e L ov til at b e d e :

»Gjør os visere end Salom on«, d a h o ld e r je g d o g for, at selv om den næ rm ere F o rk larin g , d e r findes i O rdene

»visere til D yd at øve« o. s. v., ikke findes i den In g e ­ m annske R edaction, saa vil d o g E n h v er lette lig forstaa, at

»visere« re fe re re r sig til V andel i T ro og G udsfrygt i M od­

sæ tning til Salom ons F ra fa ld og A fgudsdyrkelse.

2*

(25)

ijiet » P aa Jerusalem det ny« findes i T illæ get som Nr. 688.

D et vilde sagtens væ re u rig tig t i en A nm ældelse a f det foreliggende A rbejde udelukkende a t ta g e S ig te p aa det, d er efter A nm æ lderens Skjøn m aa b e tra g te s som m angelfuldt, ufyldestgjørende og lidet tiltalende og at forbigaa med T avshed de S alm er (eller enkelte V ers), om hvilke det vil kunne siges, at de m ed R e tte ere bievne frem ­ d rag n e og a t det kunde b e tra g tes som en Vin­

ding lejlighedsviis at faa dem a n b r a g t e i Til­

læ g e t i S ted et for endel Salm er, der nu foreligge sam m esteds, men uden S kade kunde u d s k y d e s * ) . Je g skal derfor ikke undlade at p aap eg e hvad je g a f den A rt h ar g læ d et m ig ved at forefinde.

I Nr. i i F. (74 i C.) m aa d et paaskjønnes, a t de to sm ukke Vers 4 (»Thi ta k k e vi Gud«) og V ers 5 (»Nu sagtelig skrid«) ere m edtagne.

Nr. 18, af G rundtvig: »V erdens Børn h ar m angt et Sted«.

67, af S th e n : »Et trofast H jæ rte«.

I Nr. 88: »A f H øjheden oprunden er« m aa det billiges, at V ers 3 : »Du Sol, som sm elter H jæ rtets lis« er m edtaget.

Nr. 389 i F o rslag et m aa foretræ kkes for den til­

svarende i T illæ get (767).

*) Som S alm er i T i l l æ g e t , d e r n æ p p e vilde b liv e s a v n e d e , sk al j e g tillad e m ig at n æ v n e: 603 a f K a m p m a n n , 612 efter d e t S venske, 658 a f N o rd a l Brun, 679 a f Æ gid iu s, 745 af K ingo. A ndre, d e r tillige findes i F o rsla g e t e r e allered e o m talte i A nm æ ldelsen, nem lig N r. 682, 605. 608, 607, 639, sv aren d e til F o rsla g e ts 3b 75, 81, 102, 260.

(26)

21 A Nr. 407,

- 4 2 3 ,

- 469.

- 481, - 559,

* 57i, - 578, - 607, - 622, - 623.

- 62 5, - 639,

af L andstad: »Gud lad dit O rd i N aade lykkes«. D og henstilles om det ikke vilde væ re tilbørligt at rette »Guds tro ­ faste«, med A ccent p aa »fas« istedetfor p aa »tro«, til »H errens store«,

af G ru n d tv ig : »Syndernes Forladelse Selv­

ros udelukker« — om end Versificationen just ikke er m eget heldig,

af G ru n d tv ig : »Lovsynger H erren min Mund og mit Indre« — til Trods for den m indre heldige O rdstilling »Æ rende hans«

i Vers 9 og det lidt sæ re Ord »Støv- traadevæ rket« i V ers 5 — en rythm isk skjøn og storslaaet Salme. > Solornen«

burde m aaskee forklares i en Note.

af G ru n d tv ig : »Mit Lys i Mørke, Jesus sød«, af G rundtvig: »Hvor Gud sit H us ej b ygge vil«.

af Paulli: »Jert H us skal I b y g g e paa O rdets K lippegrund«.

efter det islandske ved B ra n d t: Se Døden alle D age p aa denne V erdens 0 « .

af Ingem ann: »Vær lovet.du, som evig vaager«.

af en ubekjendt F o rfatter: »Jesus mit Liv«, af B ran d t: »Solen straaler« — ihvorvel den dog m aaskee snarere hører hjemme i en Sangbog end i en Salmebog,

oversat fra Svensk ved B ran d t: »Nu Blom stertiden kommer«,

af Ingem ann: »Bliv hos os naar D agen hælder«.

(27)

gaar«. —

Som en m ed S ag k u n d sk ab u d arb ejd et A ntho- logi, der ta g e r sæ rligt S igte p aa S alm erne i deres prim itive Skikkelse, vil det til D røftelse frem lagte F o rslag selvfølgelig have et ubestrideligt V ærd, m en til a t accepteres som en fylde stgj øren de ny

»Salm ebog for K irk e og Hjem « er det form ent­

lig uskikket. D et m aatte undre om »Forslaget«

skulde kunne erobre sig en Plads, ik k e i en snevrere K re d s eller nogle enkelte M enigheder, men i sam tlige kjøbenhavnske M enigheder og derved m aaskee m uliggjøre sig en F rem tid i den hele F o lk ek irk e; dertil h ar F o rslag et dog — u ag tet de noget forcerede Lovtaler, der er bleven holdt over det a f E nkelte — upaatvivlelig, baade i H enseende til Indhold og Form , altfor m eget P ræ g e t a f en vis Particularism e. H vad L and­

m enighederne angaar, der i R eg len nylig have sa t sig i B ekostning med A nskaffelse af fillæ g e t til C onventssalm ebogen, da vil det for deres V ed­

kom m ende væ re end m ere usandsynligt, at de skulde g a a ind p a a at v rag e den Salm ebog, de have i Eje, have levet sig ind i gjennem en læ n g ere A a rræ k k e og have vundet kjæ r. Men skulde d er mulig i en noget fjæ rn ere Frem tid kunne blive T ale om Indførelse at en hel ny Salm ebog for S tad og Land, da vilde det sikker- lig væ re ik k e blot ønskeligt, men aldeles nødven­

digt, a t en saadan ikke constaterede et hensyns­

løst B r u d m ed det, som det nulevende S læ gtled er voxet op med og elsker, den m aatte tvertim od

(28)

'd bevare den historiske Continuitet ved at s l u t t e

^ s i g saa næ r som m uligt til R oskilde Convents 2 Salm ebog, der vistnok skal vide en god Stund [9 endnu at overleve de A ngreb, der nogen G ang n rettes imod den med m ere Ihæ rdighed end, som n mig synes, m ed slaaende A rgum enter og alsidig 3 Overvejelse af hvad der gjør en S a l m e b o g i 8 Sandhed v æ r d i f u l d f o r K i r k e o g H j e m .

Jeg- frem drog i B egyndelsen a f denne An- rt m ældelse Biskop M artensens efter min M ening

;g sæ rdeles træffende Y ttringer vedrørende den Inge- n m annske Redaction, og jeg- ved ikke at slutte b disse Linier bedre end ved at minde om et andet v v æ g tig t Ord af M artensen. H an skrev i et B rev iJ til Ingem ann (Nr. 292 i »Breve til og fra Inge- 11 mann«): »For D eres Salm er ville D e m odtage n min hjæ rtelige Tak. Jeg h ar paany overbevist n mig om, at Inderlighed i Følelsen og ædel Simpel- rf hed i U d try k k et ere nødvendige B etingelser for b den Poesi, der i stræ n g ere F orstand skal tjene til 3 O pbyggelse — Betingelser, der saa ofte synes mig

£ a t fattes i m ange nyere Salmer, i hvilke en phanta- it tisk m aniereret Billedluxus p aa en bram m ende A Maade gjør sig gjæ ldende paa Inderlighedens og 3 O pbyggelsens B ekostning. En Salm e bør væ re A klæ dt som Liljen paa M arken og ik k e i Salomo- :n nisk O verdaadighed, hvilket snarere m inder om h det hoffærdige Levnet end om den christelige Y Y dm yghed«. I n d e r l i g h e d i Følelsen og S i m -

q p e l h e d i U dtrykket, det er dette, som vi, der al have Conventssalm ebogen k j æ r , m ene a t v æ r e

>b dens Sæ rkjende, og derfor — ikke p aa Grund af

(29)

A fkald p a a den, det m aatte da være, hvis der frem kom en ny Salm ebog, der la n g t m e re end det foreliggende F o rslag r e s p e c t e r e d e sin F or­

g æ n g e r og som skjønnedes at væ re en v i r k e ­ l i g V i n d i n g for den evangelisk-lutherske K irk e i D anm ark.

S tiftsprovst R o t h e s U dtalelse F o rslag et vedrørende og til H æ vdelse af Conventssalme- bogens V æ rd v ar ikke frem kom m et i F ra B ethesda (Nr. 48), da næ rvæ rende lille Indlæ g i S alm ebogsdebatten blev ned sk rev et og g iv et i T rykken.

L. T .

(30)
(31)
(32)
(33)

pe*v

i ' f -

/

b V

1 H

* * * \ W v t . V

r ^ v . * -

tr?* rri'+t

* • *

n X L

R ' ^ & t

Kpf?5a

5 »tffVwfc1

Or*"'

« u v

fr®v ^ ^

V i '

» j * ^

5

^ ,

' r .

Jr

v X s ^

l - q i

•Ti'VV £> ' * ^ s rr

£ * > ; & s æ v

< J A

.■;<■

i ~ J L - O*.'* *• -*

V '

J , ^ &

: f ' *

' t » ^ r

v ’J, W " - O

-* ^ 3,’

* *4.

^ *.

4

e

*

2

» w

/ «♦ •

* T-*C*

*

5

fV v i$ • T

■ ' ^ : r >> * % s ’ ^ - . v / '

__• •$-

Figure

Updating...

References

Related subjects :