Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Kryptiske krav til bibliotek.dk

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

PRESSEN

D e u l o v l i g e e - m a i l s s p ø g e r s t a d i g

M ø d m a n d e n b a g G o o g l e f o r a l l e B o r t v i s t f o r a t s e b ø r n e p o r n o p å b i b l i o t e k e t

15 2 0 0 5

29 .s ep te mb er 200 5

B i b l i o t e k a r e n g ø r e n f o r s k e l p å g y m n a s i e t

(3)

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 10-15.

BF’s hovedbestyrelse Formand:Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk

Næstformand:Mette Kjeldsen Sloth Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mksloth@post.tele.dk Øvrige hovedbestyrelse:

Per Fredborg, Det Digitale Bibliotek Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: 89 40 94 26, P: 86 21 02 98 E-mail: pkf@bib.aarhus.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 86 75 20 66, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk

Sine Lindegaard Fogh-Nielsen, Danmarks Biblioteksskole Tlf. A: 32 58 60 66, P: 29 86 27 17

E-mail:sfn@db.dk

Joan Mühldorff, HvidovreBibliotekerne Tlf. A: 36 34 36 00, P: 32 64 63 19 E-post: jom@hvidovre.dk Lis Nielsen, Det Kongelige Bibliotek Tlf. A: 33 47 44 57, P: 36 17 52 02 E-mail: lin@kb.dk

Finn Petersen, Nørrebro Bibliotek Tlf. A: 35 85 68 53, P: 44 53 79 85 E-mail: noefp@kkb.bib.dk

Jette Rasmussen, Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner

E-mail: jetterasmussen@vardebib.dk Tlf. A: 75 22 10 88, P: 75 25 40 55 Mia Sørup, Roskilde Bibliotek Tlf. A: 46 31 50 49, P: 32 54 55 64 E-mail: mias@roskildebib.dk Karsten Thomsen, Gentofte Bibliotekerne Tlf. A: 39 48 75 66, P: 32 84 27 06 E-mail: kartho@mail.dk

Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Faglig Afdeling:

Bruno Pedersen, afdelingschef, bp@bf.dk Konsulenter:

Nanna Berg, konsulent vedr. faglige spørgsmål, nbe@bf.dk Niels Bergmann, webredaktør, faggruppeansvarlig, nb@bf.dk Arne Svane Frei, web-supporter, af@bf.dk

Mads Løkke Rasmussen, karriererådgiver, mlr@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse :

Karin Madsen, privatområdet. Københavns amt, kvm@bf.dk Lone Rosendal, Kbh./Frb. H:S. Frederiksborg, Nordjyllands, Sønderjyllands amter, lr@bf.dk.

Susanne Høgdahl Thomsen, Roskilde, Fyns, Århus og Ringkøbing, Bornholms amter, sht@bf.dk

Tina Louise Olsen, Viborg, Sønderjyllands, Ribe, Vejle, Vestsjællands, Storstrøms amter, tlo@bf.dk Ulla Thorborg, statslige område, ult@bf.dk Telefonvagten: kl. 10.00 – 15.00: 38 88 22 33

L ^eder

det mener bf’s hovedbestyrelse

Bogen er ikke det eneste lødige medie på biblioteket

BF har i den seneste tid markeret sig i den offentlige debat omkring bibliotekernes indkøbs- og formidlingspolitikker. Debat- ten blev sat i gang da Johannes Riis, litte- rær direktør hos Gyldendal, fik givet bibliotekerne og bibliotekarerne nogle verbale hug til Gyldendals efterårsreception sidst i august. Han angreb bibliotekerne for ikke at købe nok bøger, og i stedet bruge pen- gene på de elektroniske medier som for eksempel pc-spil og cd-rom’er.

Mange debattører har støttet op om Johannes Riis’ holdning, mens vi her i BF har følt det magtpåliggende at få vores synspunkt med i den offentlige debat.

Debatten, hvor irriterende kritikken af bibliotekerne ellers kan forekomme, har nemlig været tiltrængt.

Det er på tide at få diskuteret det kulturelle snob- beri, der stadig hænger ved bogen, og som hele debatten har været et tydeligt bevis på. Bogen anses for at være den eneste sande mulighed for fordybelse og dannelse. Det er bogen, der skal indkøbes og det er bogen, der skal formidles af bibliotekarerne. Begge

ting halter på de danske biblioteker ifølge en del debattører.

Biblioteksvæsnet har flere gange frem- hævet at bogen stadig er det primære medie i bibliotekerne, da 65 procent af materialebudgettet bruges på bogindkøb.

Måske skulle man hellere vende tallene rundt og spørge, om det virkeligt kan være rigtigt, at der kun bruges 35 procent på andre medier i vores biblioteker? Er det den rigtige prioritering set i forhold til vores digitale samfund, hvor vi bruger mange forskellige medier både i skole, arbejde og i fritiden?

Der mangler en erkendelse af, at de elektroniske medier også kan være dan- nende og oplysende. Flere forskere peger på at for eksempel pc-spil faktisk uddan-

ner børn og unge til at håndtere livet generelt: omstillingsparathed, evnen til at indgå i mobile teams, tro på sig selv og evnen til at sælge en strategi og forstå en information. Egenskaber som virk- somhederne i dag efterspørger hos deres medarbejdere. Og det er færdigheder som opøves ved at spille gode og kvalitetsbe- vidste pc-spil.

Fra mange sider har kritikerne malet et billede af det ideelle bibliotek som et

»boghus«. Hvis bibliotekerne vil overleve sig selv, så vil det være ideelt med et boghus. Hylde efter hylde fyldt med litteratur i papirform. Problemet er, at det slet ikke

står mål med den avance- rede brug af informations- teknologi som store dele af befolkningen anvender.

Og hvis formålet med bibliotekerne blandt andet er at fremme oplysningen i befolkningen, så skal biblioteket også understøtte befolkningens mediebrug.

Vi lever i dag i en me- diekonvergerende tid.

Specielt børnene og de unge gør brug af flere forskellige medier, og mange medieforskere peger på, at netop den gruppe ikke skelner mellem de forskellige typer af medier. De interes- serer sig udelukkende for indholdet. Og for, hvad der er nemmest at bruge. Der er absolut intet, der tyder på, at de elektroniske medier bliver færre med årene, tværtimod.

Lad os få dræbt myten om bogen og se på fakta. Det er et informationsbærende materiale nøjagtigt som en cd-rom eller en webside. Og det ved bibliotekerne. Det er derfor bibliotekarer rundt om i landet formidler masser af gode spil, cd-rom’er og internetsider. Og det skal vi blive ved med. Ligesom vi skal blive ved med at formidle den gode bog. Det er ikke enten- eller men både-og.

PERNILLE DROST

Forsiden: En pc i ståhøjde er det første man møder i studiecentret på Frederiksborg Gym- nasium og HF. Populær er den også – især til de hurtige søgninger.

(4)

Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 Fax 38 88 31 01

E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion:

Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk redaktionssekretær Hanne Folmer Schade, schade@bf.dk journalist Daniel Øhrstrøm, oehrstroem@bf.dk

Annoncer:

DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56

E-mail: epost@dgmedia.dk Bladudvalg:

Sakena Ali, Anna Skov Fougt, Karin Maan, Mai-Brit Nielsen, Jette Rasmussen og Nina Rise Tryk: KLS Graﬁsk Hus A/S

ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening

Abonnement:

Ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement: 420 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2002 - 30.6.2003 iﬂg. Dansk Oplagskontrol: 6.573

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor.

6 5

8 10

13

22

INDHOLD

Otte skal afskediges på Det Kongelige Bibliotek Kryptiske krav til bibliotek.dk

Datatilsynet har spændt ben for bibliotek.dk ved at erklære ukrypterede e-mailkvitteringer ulovlige. I biblioteksvæsenet udvises der nu civil ulydighed imod Datatilsynet.

Bortvist for at se børneporno på biblioteket

To gange på halvanden måned har mænd set børneporno på Hørning Bibliotek. Flere børn blev chikaneret i ét tilfælde.

De skal jo lære det

På Frederiksborg Gymnasium arbejder Hanne Tingleff som studiecenterleder. Hun lærer blandt andet eleverne

informationssøgning. Ny undersøgelse viser, at bibliotekarer på gymnasiet er en rigtig god idé.

Synspunkt: Borgerservice – nu skal vi på banen Som bibliotekarer må vi diskutere, hvor vi kan gøre en forskel i relation til borgerservice, mener hb-medlem Søren Kløjgaard.

Den gode Google-guide

Erik Nicolaisen Høy har netop udgivet Google for alle, han fortæller om baggrunden for bogen og opfordrer kollegerne til at blive langt bedre til at bruge Google.

I DETTE NUMMER:

Nye Stillinger 14 Personnyt 17 Fra Faglig Afdeling 20 Privaten 24

Debat 27

10 22 6

3

bibliotekspressen 15 · 2005

(5)

I sagen om bibliotek.dk har flere biblioteker valgt ikke at rette sig efter Datatil- synets afgørelse om, at det er ulovligt at sende ukrypterede e-mails til lånerne.

Et af de biblioteker, der ikke vil rette sig efter Datatilsynets afgørelse, er Ho- vedbiblioteket i Århus. Stadsbibliotekar Rolf Hapel tolker kulturminister Brian Mikkelsens udsagn om, at Datatilsynet og Biblioteksstyrelsen skal finde en løsning på problemet, som et politisk indgreb. Rolf Hapel henviser i øvrigt til, at Biblioteksstyrelsen i forbindelse med Datatilsynets afgørelse lovede, at der ville blive afholdt informationsmøder mellem Biblioteksstyrelsen, Datatilsynet og bibliotekerne til efteråret.

- Indtil møderne er afholdt, har vi valgt at sige, at vi lige skal vide, hvad det hele handler om, siger Rolf Hapel.

Også Hadsten Bibliotek fortsætter med at sende e-mails til lånerne. Skuf- felsen over Datatilsynets afgørelse var ekstra stor på det lille bibliotek. Hadsten Bibliotek havde netop fået et nyt bibliotekssystem, som gav mulighed for at sende e-mails til lånerne.

- Vi havde længe drømt om at få mulighed for at sende e-mails til lånerne, og når vi så et mulehår efter får at vide, at det i øvrigt er ulovligt, så er det voldsomt paradoksalt for os, siger leder af Hadsten Bibliotek, Ulla Egeberg.

Stadsbibliotekar Rolf Hapel fra Århus mener, at det er en stor serviceforrin- gelse overfor lånerne, hvis bibliotekerne ikke må sende e-mails.

- Hvis låneren i stedet skal tjekke sin lånerstatus for at se, om en bog er kom- met hjem, så skal han først indtaste pin- kode dernæst et langt lånernummer. Det betyder, at vi mister nogle lånere. Man siger, at vi skal fremme udviklingen i it- samfundet, men det her er at gå tilbage.

Han frygter derudover, at et stop for e-mailkommunikation vil betyde, at der vil blive større problemer med bøger, der ikke bliver afhentet.

- Vi har 16 procent uafhentet materiale, og den andel vil vokse, hvis lånerne ikke får en e-mail med information om, at materialet ligger til afhentning, siger Rolf Hapel.

birgitte dalgaard

Flere biblioteker trodser Datatilsynet i e-mailsag

Kunstakademiets Ar- kitektskoles Bibliotek (KASB) fejrer dette efterår sit 75-års ju- bilæum med forelæs- ninger, forfatterbesøg og en arkitektkonkurrence om fremtidens bibliotek, hvor førstepræmien er på 75.000 kr. Konkur- rencen har udløst henvendelser fra biblioteker, der gerne vil bruges som »modeller«

under konkurrencen.

- Vi har oplevet stor interesse og har indtil nu fået henvendelser fra fire biblioteker, hvor man overvejer at bygge nyt eller lave ændringer, siger overbibliotekar på Kunstakademiets Arkitektskoles Biblio- tek, Ditte Jessing.

De biblioteker, som foreløbig har henvendt sig, er Rødovre Hovedbibliotek,

Stor interesse for arkitektkonkurrence

Debatten om filtre og adgang til porno på bibliotekernes pc’ere er ikke færdig, men nu har Europa-Parlamentet til gengæld besluttet at give børnene et pornofrit rum på internettet.

- Vores børn udsættes alt for tidligt for stærke billeder. Vi ønsker at sikre, at børns viden og bevidsthed om for eksempel seksualitet ikke bliver præget af aggressiv, stødende og kvindeunder- trykkende pornografi, siger Ole Chri- stensen (S), der er medlem af Europa- Parlamentets tværpolitiske gruppe om børns rettigheder.

- Undersøgelser viser, at børn i dag bruger mere tid på internettet end for- an fjernsynet. Og med 260 millioner websteder med pornografisk indhold på nettet, er det nødvendigt at gøre noget, siger han.

Konkret sker det ved at mærke

»børnesikre« sites og oprette et nyt do- mænenavn, der skal hedde .kid, hvor indholdet kun bliver for børn. Det nye domæne vil konstant blive tjekket for at sikre, at det er pornofrit. Derudover vil der blive oprettet en hotline, hvor man kan anmelde porno.

øhrstrøm

Pornofrit domæne til børn på vej fra EU

Odense Centralbibliotek, Københavns Hovedbibliotek og Århus Kommunes Bib- lioteker.

Formålet med konkurrencen er blandt andet at inspirere biblioteksverdenen, herunder myndigheder og bygherrer til visioner om fremtidens biblioteksbyggeri.

Konkurrencen henvender sig til kandidat- studerede på Kunstakademiets Arkitekt- skole.

I beskrivelsen og præmisserne for konkurrencen hedder det, at der skal tages højde for det faktum, at flere og flere brugere af biblioteket kommer der uden at låne noget med hjem, og at biblioteket derfor kan få en ny rolle som samlingssted omkring kultur og læring.

Vinderen af konkurrencen afsløres den 10. november.

hermann

Den lille forskel eksisterer også på nettet, bekræfter en stor amerikansk/ca- nadisk undersøgelse.

Konklusionen er, at kvinder og mænd bruger nettet meget forskelligt.

Undersøgelsen hedder Men are from CNET, women are from iVillage og er foretaget af Forrester Research blandt 5000 amerikanere og canadiere.

Kvinderne er i høj grad forbrugs- orienterede, de henter informationer om film, udveksler billeder og bruger online telefonbøger. Mændene bruger nettet i længere tid dagligt og søger i højere grad nyheder, læser erhvervs- stof, ser på karrieremuligheder og di- verse økonomiske informationer. ■

Den lille forskel er

stor på Internettet

(6)

En sparerunde på Det Kongelige Bibliotek er endt med, at otte medarbejdere afskediges. I alt skal der spares, hvad der svarer til 20,5 årsværk, men en del af sparerunden er klaret ved naturlig afgang, fortæller di- rektør for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen.

Besparelsen på cirka 5 millioner kroner er meldt ud før sommerferien af direktøren, og han har understreget, at afskedigelserne intet har at gøre med sammenlægningen mellem Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek og universitetsbiblioteksdelen af Det Kon- gelige Bibliotek til Københavns Universi- tetsbibliotek.

- Vi er ramt af grønthøstermetoden med faldende bevillinger, og for en kulturarvs- bevarings-institution som Det Kongelige Bibliotek rammer det hårdt. Vi er enige om, at vi ikke kan skære mere på materia- lebevillingerne, så derfor har vi været nødt til at gennemføre afskedigelser, siger Er- land Kolding Nielsen til Bibliotekspressen.

Det er ikke første gang, at han som di- rektør må afskedige på grund af faldende

bevillinger. Denne gang går ledelsen ikke ram forbi, men selv om der skal ske afskedigelser, er der lavet rokader og priorite- ret, så der kan ansættes fem nye it-medarbejdere udefra. Alligevel er direktøren bekymret for fremtiden:

- Vi kan se afgrunden, og vi skal spare mere de kommende år. For eksempel mister vi fra 2007 til 2008 over 6 millioner kroner i bevillinger, siger Erland Kolding Nielsen.

Tillidsrepræsentant på Det Kongelig Bibliotek, Lis Nielsen, der er medlem af BF’ hovedbestyrelse og forretningsudvalg, siger:

- Vi har prøvet det her for nogle år siden, og det er meget trist at skulle denne runde igennem. Det overskygger lige nu glæden over alt det nye, der skal ske i forbindelse med sammenlægningen.

Samtidig gør hun dog opmærksom på, at biblioteket er presset hårdt økonomisk.

- Vi kan se på tallene, at vi er hårdt presset på driften. Det er ikke muligt at finde flere penge der, siger Lis Nielsen.

hermann

Otte skal afskediges på Det Kongelige Bibliotek

www.bibliotekspressen.dk

Hele redaktionen på Dansk Journalistfor- bunds fagblad Journalisten lagde sig i september syge i protest mod redaktøren, og forbundets formand Mogens Blicher Bjer- regaard bestilte straks et konsulentfirma til at udrede samarbejdsproblemerne, men så sagde redaktøren, Annelise Mølvig, sit job op og forlod posten.

Berlingske Tidende informerede sine læsere om nyheden torsdag den 15. september, dernæst orienterede Dansk Jour- nalistforbund sine medlemmer på hjem- mesiden og i et nyhedsbrev.

Redaktøren har fået nyt arbejde som journalistisk redaktør på Flensborg Avis, som hun arbejdede for, da hun for fire år siden fik jobbet som redaktør af Journa- listen.

hermann

Det Kongelige Bibliotek må nu afskedige personale på grund af faldende bevillinger. Foto: Jakob Boserup

Skævinges borgmester Ole Roed Jakobsen vrager ideen om et nyt kombibibliotek på Skævinge Skole. Borgmesteren vil i følge Frederiksborg Amts Avis hellere have et nyt bibliotek placeret på rådhuset, som han gerne ser omdannet til borgerhus – med biblioteket som omdrejningspunkt.

Borgmesteren forestiller sig, at biblioteket flyttes til rådhuset i forbindelse med kom- munesammenlægningen med Hillerød.

Han ser placeringen af biblioteket som garanti for, at borgerne lægger vejen forbi – ideen er nemlig, at borgerhuset skal tilbyde borgerservice. Det bliver op til kommunalbestyrelsen at træffe den endelige beslutning.

hermann

Bibliotek på rådhuset frem for kombibibliotek

Cd’er og dvd-film bliver stadig mærket forskelligt på musikbibliotekerne landet over. Det betyder ifølge Biblioteksstyrel- sens hjemmeside, at der på enkelte biblioteker bliver mærket uhensigtsmæssigt. For når de tynde skiver skal afspilles i drevene, er det vigtigt, at de kan balancere. Og en forkert mærkning kan hurtigt bringe dem ud af balance, så de enten ikke kan afspilles eller i værste fald ødelægger drevet på maskinen. Derfor opfordrer Biblioteks- styrelsen til at søge rådgivning på det nær- meste musikbibliotek.

øhrstrøm

Mærkning af materialer

Redaktionel ballade hos BF-samarbejdspartner

5

(7)

Kryptiske krav til bibliotek.dk

Ingen fortrolige oplysninger må vandre over det usikre Internet uden beskyttelse, mener Datatilsynet og dermed er det slut med ukrypterede mailkvitteringer på bibliotek.dk. Men hvad med bibliotekernes spørgetjeneste Biblioteksvagten, kan de sende ukrypterede svar til deres brugere?

tekst BIRGITTE DALGAARD illustration PERNILLE KJELDSEN

Bibliotek.dk havde uden problemer sendt e-mailkvitteringer i fem år, før tjenesten blev stoppet i juli måned.

Baggrunden var, at Biblioteksstyrelsen havde spurgt Datatilsynet, hvorvidt prak- sis med at kvittere med en ukrypteret mail var i strid med persondataloven. Spørgs- målet kom efter, at et bibliotek havde henvendt sig til Datatilsynet og fået den besked, at det var ulovligt at sende hjemkaldelser med informationer om titel og forfatter når e-mailen var ukrypteret. Den henvendelse kunne Biblioteksstyrelsen ikke sidde overhørig.

- På grundlag af oplysningen fra det pågældende bibliotek sagde vi, at her var tydeligvis noget som krævede nærmere vejledning til bibliotekerne. Der var ingen grund til, at alle biblioteker skulle rette henvendelse og få det samme svar fra Da- tatilsynet, siger Leif Andresen, der er bib- liotekskonsulent i Biblioteksstyrelsen.

Datatilsynet: Fortroligt at låne Biblioteksstyrelsen tog sin vejlederfor- pligtelse overfor bibliotekerne på sig og rettede henvendelse til Datatilsynet. Sty- relsen holdt et møde med Datatilsynet i januar måned. Datatilsynet mente, at en oplysning om, hvilken bog man har lånt, er en fortrolig oplysning, når den kædes sammen med en personlig e-mailadresse.

Og en fortrolig oplysning skal ifølge per-

sondataloven krypteres, når den sendes ud på det usikre Internet, hvor der er risiko for at andre læser den. Biblioteksstyrelsen publicerede en vejledning til bibliotekerne på sin hjemmeside i maj måned.

Midt i juli kom Datatilsynets endelige svar: alle e-mailmeddelelser som indeholder informationer om konkrete bøger skal krypteres. Efter svaret fra Datatilsy- net stoppede Biblioteksstyrelsen for e- mailkvitteringerne, og afgørelsen startede en lavine, hvor offentlige tjenester, der tidligere har sendt e-mails, som en del af deres service, nu skal overveje om de også kan gøre det i fremtiden.

Biblioteksvagten i problemer?

Det er ikke kun bibliotekerne, der kvitte- rer med en ukrypteret e-mail, hvoraf titel og forfatter fremgår. Det gør forskellige boghandlere på nettet også. Ifølge kontorchef i Datatilsynet, Lene Andersen gælder der helt specielle regler for udenlandske boghandler, men i forhold til de danske boghandler på nettet overvejer Datatilsy- net, hvordan deres linie skal være.

- Jeg kan endnu ikke give et præcist svar vedrørende boghandler på nettet. Der er jo forskel på, hvad der gælder i den private sektor i forhold til den offentlige. Der gæl- der en sikkerhedsbekendtgørelse for den offentlige sektor, som ikke gælder for den private. Så i forhold til de private net-boghandler er Datatilsynet gået i tænkeboks om, hvor vores linie skal lægges.

Men offentlige spørgetjenester som Biblioteksvagten kan også rende ind i problemer. Når det er fortroligt, hvilke bøger man læser, så kan der være mange spørgsmål på Biblioteksvagten, som også er fortrolige, og hvor svaret ifølge loven skal krypteres.

Ifølge Lene Andersen må den enkelte dataansvarlige vurdere, om der er noget fortroligt i det svar, som spørgetjenesten sender.

- Jeg kan ikke på stående fod give dig svaret på, om spørgetjenester skal sende krypterede svar. De må vurdere i den enkelte situation, om de har med en fortrolig oplysning at gøre. Alle offentlige myndigheder skal altid tænke sig om, når de sender oplysninger ud på det usikre Internet, siger Lene Andersen.

Og ifølge Lene Andersen er de ansvarlige i Biblio- teksvagten velkomne til

at spørge Datatilsynet, hvis de er i tvivl om, hvorvidt deres svar indeholder fortrolige oplysninger.

Datatilsynet står fast

- Men vi har ingen planer om at tage henvendelse til bibliotekerne omkring spørge- tjenesterne. Vi har til enhver tid mulighed for at tage sager op, men vi har altså ingen planer om at tage sager op omkring biblioteker af egen drift. I øvrigt var det heller ikke os, der tog sagen op i forhold til bibliotek.dk, det var Biblioteksstyrelsen, der henvendte sig til os.

(8)

” Alle offentlige myndigheder skal altid tænke sig om, når de sender oplysninger

ud på det usikre Internet ”

Lene Andersen, kontorchef i Datatilsynet

Men forvirringen er stor. Ikke kun på biblio-

tekerne men også andre steder som på e-handelsområdet kan afgørelsen få store konsekvenser. På bladet Computerworlds hjemmeside har der været en heftig debat omkring Datatilsynets afgørelse. Mange tvivler på om Datatilsynets afgørelse i den konkrete sag er korrekt. Men hos Datatil- synet er kontorchef Lene Andersen sikker på, at tilsynet har fortolket persondataloven korrekt. Ifølge Lene Andersen må

ingen offentlige myndigheder, herunder biblioteker, sende fortrolige oplysninger, når de svarer borgerne uden at oplysnin- gerne er beskyttet.

- Oplysning om forfatter og titel på den bog, man ønsker bestilt er en fortrolig oplysning, som skal beskyttes for risikoen for at uvedkommende læser den. Det kan være at du låner bøger om en bestemt sygdom, og den slags oplysninger har det offentlige en forpligtelse til at beskytte.

Ingen eksempler på misbrug

Men Leif Andresen fra Biblioteksstyrelsen oplyser, at bibliotek.dk aldrig har oplevet problemer i de fem år tjenesten har sendt kvitteringer til sine brugere.

- Jeg har ikke set eksempler på, at informationer om en titel som en bruger har ønsket at låne, er blevet opsnappet og brugt til noget, og det går egentlig også over min fantasi, hvad det skulle være.

Måske er min fantasi er for dårlig. Men omvendt er linien for personfølsomme oplysninger naturligvis nødt til at trækkes principielt, siger Leif Andresen.

Bibliotek.dk er stoppet helt med at sende kvitteringer, i følge bibliotekskon- sulent Leif Andresen ville det ikke have nogen mening at sende en e-mail, hvor der stod, at du havde bestilt noget. Og de fleste biblioteker er stoppet med at sende hjemkaldelser og andet via e-mails, mens andre biblioteker udviser civil ulydighed og fortsætter med at sende ukrypterede e- mailkvitteringer, indtil Biblioteksstyrelsen og Datatilsynet har fundet en løsning, som ikke forringer servicen overfor brugerne.

Men lånerne på de biblioteker, der ikke længere sender kvitteringer via e-mail, har altid mulighed for at logge sig ind på det lokale bibliotekssystem og se deres låner- status.

Bøvlet for brugerne

- Det er en ekstra barriere for at få informationerne, og det er lidt mere upraktisk.

På Bibliotek.dk kan man tage et print af den kvitteringsside, som man får på skær- men, når man har afgivet en bestilling.

Værre er det ikke, siger Leif Andresen.

Men det er bøvlet for de brugere af bibliotek.dk, der låner mange bøger. Derfor overvejer Biblioteksstyrelsen at kryptere

kvitteringerne i fremtiden. Men for at man kan modtage en krypteret e-mail, så kræver det, at man har en digital signatur og, at ens mailsystem understøtter det.

Det gør Hotmail for eksempel ikke i dag, forklarer Leif Andresen.

- Vi har fået oplyst fra TDC, at omkring 400.000 danskere i dag har en digital signatur, så det er stadig en begrænset del af befolkningen. Før en overvejende del af befolkningen får en digital signatur, og før udbredte e-mailsystemer som Hotmail understøtter digital signatur, så giver det ikke stor mening at begynde at sende krypterede e-mails. Det som er interessant er, om der er nogen, der kan bruge de serviceydelser, som vi udbyder på bibliotek.

dk, siger Leif Andresen.

Men under alle omstændigheder kommer muligheden for at sende krypterede e-mails fra bibliotek.dk på udkastet til udviklingsplanen for 2006, men det er dermed ikke sikkert, at det kommer med i den endelige udviklingsplan, for det skal også undersøges, hvad det koster.

- Formentlig kommer det med på den endelige udviklingsplan for 2006, men selvom vi tilbød brugerne af bibliotek.dk krypterede kvitteringer i morgen ville det ikke løse problemet før en overvejende del af befolkningen havde en digital signatur, og deres e-mailsystem understøttede den, siger Leif Andresen.

Find en løsning

Måske kan en storstilet kampagne med Lars Bom og Søren Fauli få flere danskere til at anskaffe sig en digital signatur. Den digitale Taskforce er gået i brechen for at få danskerne til at bruge det offentlige mere på nettet og dermed også synliggøre alle fordelene ved en digital signatur.

Men det kan være, at Datatilsynet og Biblioteksstyrelsen finder en anden løs- ning. I hvert fald har kulturminister Brian Mikkelsen (K) efter at sagen er blevet rejst politisk bedt de to parter om at sætte sig sammen og finde en løsning på problemet omkring kvitteringerne. I følge Leif And- resen har Biblioteksstyrelsen taget kontakt til Datatilsynet for at drøfte mulighederne for en anden løsning. ■

Birgitte Dalgaard er journalist.

7

(9)

af DANIEL ØHRSTRØM

Det var først, da et forulempet barn selv hev fat i en bibliotekar på Hørning Biblio- tek, at den første mand blev taget i at se på børneporno på biblioteket. For manden havde forsøgt at få fremmede børn til at se på de ulovlige billeder.

- Det var en meget alvorlig sag i sig selv, men den blev endnu grovere af, at han ikke ville flytte sig, da han blev opdaget af bibliotekaren. Derfor ringede perso- nalet straks til politiet, der anholdt ham på stedet, fortæller Jørgen Erlandsen, der er overforvaltningschef i Hørning Kom- mune. Bibliotekets leder henviste til over- forvaltningschefen, da Bibliotekspressen ringede, for det lille bibliotek har været uheldigt.

- Desværre har vi nu i alt haft to kedelige eksempler på brug af børnepornografi på samme bibliotek. For ikke engang halvanden måned efter første episode, blev en anden mand taget i at se på børneporno på Hørning Bibliotek, siger Jørgen Erland- sen.Der blev ikke nogen politisag i det seneste tilfælde. For manden havde ikke nogen kontakt med børn, og det kunne ikke bevises, at det var ham, der havde set på børneporno, da han havde logget af. Derfor har bibliotekarerne nu bedt det lokale ordenspoliti om hjælp i form af undervisning i, hvordan man håndterer sager om børneporno. Og på landsplan giver politiet også gerne gode råd:

- Hvis man skal se nøgternt på det, så er det ikke ulovligt at se en side med børneporno, før man har logget sig ind med et password, betalt for ydelsen eller har det liggende på sin webmail. Men det skal selvfølgelig ikke foregå på et bibliotek, hvor det hurtigt kan medføre, at man forårsager blufærdighedskrænkelse på børn, siger kriminalassistent Lars Torp fra Rigspolitiets IT-efterforskningscenter og fortsætter:

- Hvis en bibliotekar opdager en låner, der ser på børneporno på biblioteket, bør man for en sikkerheds skyld ringe til det lokale ordenspoliti, så de kan gribe vedkommende på fersk gerning. For det er altid bedst at fange en kriminel på den måde. Men hvis der sidder børn i nærhe- den af computeren, skal skærmen selv- følgelig slukkes, så de ikke udsættes for blufærdighedskrænkelse, siger Lars Torp.

I Hørning har kommunalbestyrelsen dog taget konsekvensen af de to sager og sat pornofiltre på bibliotekets computere.

- Det er helt klart den kedelige statistik, der nu har fået de lokale politikere til at reagere ved at sætte filtre på maskinerne.

Vi ved jo godt, at 99,9 procent af brugerne opfører sig ordentligt, men den eneste måde at undgå misbrug på er at sætte filtre op, ellers skulle vi jo ansætte en hær

af medarbejdere, der skulle holde øje med folk. Og det kan ikke være meningen, siger overforvaltningschef Jørgen Erlandsen og tilføjer:

- Nogle af de ansatte var lidt betænke- lige ved at sætte filtre op, men der er ind- gået det kompromis, at man kan få filtret fjernet, hvis man afleverer sit navn og CPR-nummer ved skranken, hvis man for eksempel skal skrive en opgave om pornografi. Og det synes jeg selv er en fornuftig ordning. For jeg har en formodning om, at de brugere, der er villige til at lade sig registre heller ikke vil misbruge compu- terne, siger han.

Bibliotekarforbundet er principielt imod filtre. Og det forstår Jørgen Erlandsen godt, selv om han er af en anden holdning selv:

- Man skal selvfølgelig passe på, at man ikke mister proportionerne, men når man oplever, at børneporno bliver brugt på ens eget bibliotek, begynder spørgsmålene altså at rejse sig, siger han. ■

Børn blev blufærdighedskrænket af pervers biblioteksbruger

Ifølge straffelovens paragraf 232 kan man straffes med op til fire års fængsel eller med bøde under formildende for blufærdig- hedskrænkelse. Straffen for at besidde eller formidle »utugtigt materiale om børn« (bør- neporno) er bøde eller op til 2 års fængsel.

Strafferammen

Politiet har følgende råd til bibliotekarer, der opdager, at en låner ser på børneporno på biblioteket.

 Hvis låneren og bibliotekets pc ikke er i kontakt med børn, bør bibliotekaren ringe efter det lokale politi med det samme, så de kan pågribe den mistænkte på fersk gerning.

 Hvis der er børn i nærheden, bør skærmen i stedet slukkes med det samme. Man skal altså nøjes altså med at slukke skærmen, ikke computeren.

 Sæt et stykke papir op på skærmen med påskriften »Virker ikke«, indtil politiet er ankommet.

 Hvis ikke biblioteket har brugeroplysninger om den mistænkte, bør bibliotekaren sørge for at udfærdige et præcist signalement af vedkommende. Alt kan bruges også en num- merplade.

Politiets gode råd

Hele to gange på halvanden måned er voksne mænd blev taget i at se børneporno på pc’erne på Hørning Bibliotek. Den ene gang lokkede låneren endda børn til at se med.

Derfor har kommunalbestyrelsen i

Hørning nu indført pornofiltre

på biblioteket.

(10)

(11)

Så godt som hver dag står studiecenterle- der, bibliotekar Hanne Tingleff i et dilemma, når hendes brugere kommer hen for at bede hende om at finde noget materiale:

Hun skal faktisk helst lade være.

Hanne Tingleff arbejder på Frederiks- borg Gymnasium og HF i Hillerød, og som gymnasiebibliotekar er hendes opgave i høj grad at lære eleverne selv at finde de oplysninger og bøger, de skal bruge.

- Hvis jeg bare finder det til dem, bliver de glade, men de har ikke lært noget. Der- for går jeg meget op i at vise dem, hvordan man bruger studiecentret, selv om det ta- ger længere tid. Det er jo nu, de skal lære at finde og vurdere materialer, både til gymnasiet, til de videre studier og privat brug. Desuden er det ikke altid, jeg er her, på min pind, siger hun.

Hanne Tingleff residerer som ene bibliotekar på gymnasiet, der i dette skoleår har 920 elever og omkring 100 lærere.

Studiecentret holder til i et højt, smalt rum, der ligner en skotøjsæske på højkant.

Dér hvor æskens låg skulle have været, er anbragt et stort panorama-vindue, der giver udsyn mod verden og kaster et be- hageligt, blødt lys overalt i det lille rum, så det ikke føles så lille endda. Balkoner i første og anden sals højde giver noget ekstra plads, og på væggene er hver eneste kvadratcentimeter udnyttet til reoler og bøger. Her er ikke megen plads til plakater eller anden pynt.

Med ujævne mellemrum kommer små grupper af gymnasieelever tumlende for at benytte de syv pc’er, der er stillet op i stue- etagen og på balkonen på 2. sal. Kort efter er de væk igen, rummet er tomt i nogle minutter – og pludselig sidder der 21 unge mennesker i det lille rum.

En enkelt pc på væggen lige inden for døren er populær blandt elever, der lige skal foretage en hurtig søgning, inden de går til hylderne.

Hanne Tingleff har netop overstået årets introduktionsforløb for de nye elever. Alle de nye HF- og gymnasieelever har – en halv klasse ad gangen – været inde i biblioteket og fået det helt grundlæggende at vide om låneproceduren, og de har ganske kort fået vist nogle af SkoDa-baserne. De har også nået nogle små opgaver, hvor de skulle finde tre bestemte af bibliotekets bøger og nogle artikler i blandt andet Sko- Da-baserne, InfoMedia og Faktalink.

- De er her i 45 minutter, så det er et lidt presset program. Men det er vigtigt for mig, at de lige har været her, så de kan huske det, næste gang de skal bruge SkoDa.

De kommer ikke i dybden, men det er nok til, at jeg kan sige »kan du ikke huske, at du brugte den database,« og så har vi allerede et grundlag. Det er også vigtigt, at de får den introduktion tidligt, siger Hanne Tingleff.

Når eleverne kommer og beder Hanne Tingleff om hjælp, starter hun med at

bede dem logge på databasen over bibliotekets egne bøger.

– Den skal de kunne bruge, siger hun.

Næste trin kan være at anbefale en bestemt database eller en relevant hjemmeside. Det kan også være, at eleverne skal søge i det lokale folkebiblioteks base eller bibliotek.dk.

Almen studieforberedelse

Den nye gymnasiereform, der netop er trådt i kraft, har medført et nyt fag: Almen Studieforberedelse.

Eleverne skal have undervisning i det i forbindelse med de projekter, hvor de skal bruge deres viden, og informationskom- petencer. Lige nu er 1. g-eleverne i gang med det første af de tre til fire flerfaglige emneforløb, de har i løbet af det første halve år. Forløbene skal blandt andet bruges til at lære studiemetode. Det første for- løb handler om informationssøgning og kildekritik, så i denne periode har Hanne Tingleff meget travlt med at svare på elevernes henvendelser.

Der er fra starten planlagt en udvikling i forløbene, så der bliver fyldt mere informations-viden på i takt med, at den skal bruges.

Tilsvarende er der en progression i de kurser, hun skal give eleverne i 2. g og 3. g.

Disse kurser kommer i forbindelse med de store, skriftlige opgaver.

- Når vi skal fylde mere på, skal det

Bibliotekar Hanne Tingleff er studiecenterleder på

Frederiksborg Gymnasium og HF i Hillerød. Hun betragtes af lærerne som informationsekspert, og hun spiller en stor rolle i undervisningen.

af LOTTE DAVIDSEN

DE SKAL JO LÆRE DET

(12)

gives på det rigtige tidspunkt, altså når de skal bruge det, forklarer hun.

Hanne Tingleff tror, at hun senere kommer til at spille en rolle i timerne i nogle af klasserne.

- Almen Studieforberedelse er jo et af de steder, hvor vi bibliotekarer kan spæde til, det vil sikkert blive naturligt, at bibliotekaren deltager i forløbene, siger hun.

Men indholdet af hendes bidrag skal hun selv definere, ligesom hun selv har skullet skabe indholdet i jobbet som studiecenterleder i løbet af de 2 ½ år, hun har været her.

- Vi bibliotekarer står jo desværre ikke

i lovteksten for gymnasierne. Jeg skal selv definere, hvilke databaser, jeg vil lære dem om – men det er jo noget, jeg ved i kraft af min bibliotekarfaglighed, siger hun.

Skolens liv

Hanne Tingleff er eneste bibliotekar på Frederiksborg Gymnasium og HF, ligesom alle landets øvrige gymnasiebibliotekarer er helt alene på posten.

- Jeg oplever, at jeg bliver betragtet som ekspert på mit område – selv om jeg jo selv synes, at jeg er super-generalist! Men der er respekt om mit arbejde, og det betyder meget, at jeg har et godt forhold

til lærerne. Vi er her jo alle for elevernes skyld, for at eleverne kan lære noget i de tre år, de er her, siger hun.

En del af Hanne Tingleffs arbejde er at hjælpe lærerne med at finde materiale til deres forberedelse. Hun synes selv, hun har en god kontakt til lærerne – ikke mindst fordi lærernes arbejdsrum ligger sådan, at de skal ind i studiecentret og op ad Hanne Tingleffs vindeltrappe for at nå deres rum.

For øjeblikket planlægger hun en række kurser for lærerne, så de bedre kan hjælpe eleverne med at søge efter materiale til deres opgaver. Det er jo lærerne og ikke Med den nye gymnasiereform kommer gymnasiernes bibliotekarer til at spille en større rolle i forhold til undervisningen. Foto: Jakob Boserup

11

(13)

Lærings- og videnscenter, studiecenter, studieværksted og mediatek er nogle af de navne, som en del af landets gymnasier har omdøbt deres bibliotek til. Nav- nene er udtryk for, at man gerne vil have bibliotekerne til at spille en aktiv rolle i alt det, nutidens gymnasieelever skal lære – og mange af bibliotekerne udvik- ler sig da også i den retning, selv om de har beholdt deres gamle navn.

På to tredjedele af alle gymnasier har man valgt at ansætte en uddannet bibliotekar, og ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks Biblioteksskole er det en rigtig god idé. Undersøgelsen er foretaget af lektor Trine Schreiber.

- Bibliotekerne bliver i højere grad op- søgt af eleverne i forbindelse med deres lektier eller gruppearbejde, når der er en bibliotekar. Desuden kan vi se, at tilste- deværelsen af en bibliotekar betyder, at der holdes flere kurser i informations- søgning, både generelle kurser og spe- cifikke kurser i forbindelse med skolens fag, siger hun.

På en fjerdedel af gymnasierne er det en ansat bibliotekar, der står for arbej-

det. En tredjedel har i stedet ansat en gymnasielærer til biblioteksarbejdet, mens en tredjedel klarer opgaven ved at købe bibliotekarhjælp fra folkebibliote- ket i et antal timer om ugen.

Undersøgelsen viser også, at gymnasiebibliotekerne ikke har ret mange ressourcer. Langt de fleste steder er den biblioteksansvarlige deltidsansat, der er ikke anbragt ret mange pc’er på bibliotekerne, og deres materialekonto ligger på mellem 10.000 og 50.000 kr.

Trine Schreibers undersøgelse dækker det almene gymnasium, HF og VUC’erne. Der er desuden ansat bibliotekarer på handelsgymnasier og tekniske skoler.

I alt skønnes antallet af gymnasiebibliotekarer at ligge omkring 120. Heraf er mange jobs delt mellem et folkebibliotek og gymnasiebiblioteket.

Undersøgelsen »Bibliotekerne ved de almene gymnasiale uddannelser« kan downloades fra adressen: http://grupper.bf.dk/gymnasiebib/undersoegelsen.

htm. ■

lotte davidsen

bibliotekaren, der har ansvaret for undervisningen.

- Det er vigtigt, at lærerne også kan bruge baserne, siger hun.

Hanne Tingleff er sikker på, at gymna- siereformen vil gøre bibliotekarernes rolle større, fordi lærerne skal til at tilrettelægge en række nye undervisningsforløb med helt nyt indhold.

I det hele taget har det været vigtigt for Hanne Tingleff at engagere sig i skolens liv, også uden for studiecentrets dør. Hun deltager i alle møder i Pædagogisk Råd, som er forsamlingen af alle skolens lærere.

Desuden sidder hun i en række af skolens udvalg: Økonomiudvalget, udvalget for Almen Studieforberedelse og – ikke mindst – festudvalget. Og så tilbringer hun sine pauser på lærerværelset.

- Det er vigtigt for mig at følge med i, hvad der foregår på skolen. Meget af det er relevant for mig at vide, så jeg har mulighed for at støtte op om det, siger hun.

At se dem blive voksne

Studiecentret er åbent hver dag i hele sko- ledagens længde, fra kl. 8 til kl. 16. Døren

BIBLIOTEKARER GØR EN FORSKEL

bliver aldrig låst, heller ikke når Hanne Tingleff ikke er der.

- Det er alles ansvar at passe på tingene.

Og det går mest ud over eleverne, hvis der bliver stjålet noget. Men det er nu ikke meget, der forsvinder, siger hun.

Og netop eleverne er den helt store ge- vinst ved dette job, til trods for at det ind imellem er stressende at skulle gøre alt biblioteksarbejdet selv, at skulle udføre sit eget arbejde i en konstant støj fra arbejds- bordene og at blive afbrudt af forespørgs- ler. Det kan også være ensomt at være den eneste på skolen med bibliotekarviden.

– Det er et ungt miljø, og man ved aldrig, hvad der sker. Men det rigtig sjove er at se 1. g’erne komme her, de er jo ikke så store. Så går der to år, og så er de voksne mennesker. Det er fantastisk, siger Hanne Tingleff. ■

Lotte Davidsen er journalist.

Hanne Tingleffs daglige dilemma er, hvor meget hun skal hjælpe eleverne med at søge information. »De skal jo lære det selv«, siger hun. Foto: Jakob Boserup

Eleverne kan godt lide at sidde og arbejde i studiecentret. De behagelige stole høster mange komplimenter. Foto: Jakob Boserup

(14)

S ynspunkt Det vigtigste for os at få diskuteret må være,

hvor vi som bibliotekarer kan gøre en forskel, mener, Søren Kløjgaard, der er medlem af BF’s hovedbestyrelse

Den 16 juni 2005 blev »Lov om kommunale borgerservicecentre« vedtaget i Folketinget.Formålet med loven er

»at fremme at kommunalbestyrelserne opretter borgerservicecentre, som kan fungere som borgernes indgang til den offentlige sektor« .

Der står ikke noget i loven om hvordan et borgerser- vicecenter skal se ud, hvilke opgaver det skal varetage, hvordan åbningstiderne skal være eller hvilke persona- legrupper der skal være ansat. Det er noget, den enkelte kommunalbestyrelse skal beslutte.

Intentionerne som de fremgår af bemærkningerne til lovforslaget er imidlertid klare nok, loven er en del af strukturreformen hvor hensigten er at kommunerne skal varetage de direkte borgerrettede opgaver og dermed være hovedindgangen til den offentlige sektor for borgere og virksomheder. Loven om borgerservicentre fjerner således de juridiske barrierer, der kan være for at kommunerne varetager borgerserviceopgaver for kommunen selv, for andre kommuner, for regionerne og for staten.

»Regeringen vil skabe en offentlig sektor med én indgang og ét mål: Mennesker først«.

Man skal ikke henvende sig flere forskellige steder, før man finder den rette myndighed.

Det er også intentionen, at den borgerrettede admini- stration i højere grad skal digitaliseres – så digital selvbe- tjeningsservice og telefonservice vil blive den foretrukne kanal for en stor del af borgerne.

I bemærkningerne til lovforslaget er der oplistet eksempler på hvad de fremtidige borgerservicecentre vil kunne varetage af opgaver både for egen kommune og for andre myndigheder. Mange af eksemplerne overlapper hvad vi allerede i dag arbejder med på bibliotekerne, og der er ikke mange opgaver som bibliotekarer ikke vil kunne varetage.

Derudover er der mange andre gode argumenter for at bibliotekerne- og dermed bibliotekaren skal varetage borgerservicefunktionen:

 Bibliotekerne har traditionelt en længere åbningstid end andre offentlige institutioner

 har en decentral struktur

 har i forvejen alle relevante materialer og databaser

 er i forvejen en del af en servicekultur

 har overblik over hele det offentlige system

 har undervisningskompetencer

 har mange steder allerede succes med digital forvalt- ning og håndteringen heraf

 har i forvejen en lovmæssig forpligtelse til at formidle offentlig information

Når det er sagt melder der sig selvfølgelig en hel del spørgsmål.

Det er ikke intentionen at borgerservicecentret skal behandle »afgørelsessager«, men hvor går grænsen, og hvornår træder den bagvedliggende fagforvalt- ning til?

Bibliotekerne opfattes som neutrale institutioner, og leverer blandt andet alternativ information og klagevejledninger - hvordan kan dette kombineres med borgerservicefunktionen? Kan borgerservice være neutral i forhold til fagfor- valtningens afgørelser?

Hvordan skal vægtningen være mellem ge- neralister og fagspecialister i en borgerservice?

Hvad er frontpersonalets opgaver i forhold til den egentlige sagsbehandling? Hvilke persona- lekategorier skal være i front?

Skal borgerservice være en selvstændig for- valtning med adresse på biblioteket eller en in- tegreret del af biblioteket med bibliotekslederen som chef?

Hvordan hænger eventuelle nye opgaver sammen med normeringen? og hvad ellers med løn og arbejdsvilkår?

Der kan sikkert stilles mange andre relevante spørgsmål, men det vigtigste for os at få diskuteret må være hvor vi som bibliotekarer kan gøre en forskel. Der vil utvivlsomt være meget blanket – og skemahåndtering som andre allerede arbejder med og vil byde ind på, disse opgaver vil fint kunne ligge i en biblio- tekssammenhæng, men jeg er ikke sikker på at det er der de mange jobs fremover vil komme for bibliotekarerne.

Der hvor de store muligheder for os vil være er hele formidlings og vejledningsdelen, herunder udvikling af og undervisning i de digitale løsninger. Der har bibliotekerne en servicekultur og erfaring som andre offentlige institutioner vil have svært ved at konkurrere med og bibliotekarerne vil helt klart være blandt de bedst kvalificerede til at klare opgaven.

Problemet er bare at der ikke er så mange andre end os selv der er klar over det. Så hvis borgerservicecentrene skal ind på bibliotekerne er det nu slaget skal stå og nu der lokalt skal fortælles gode historier om hvad biblioteket kan tilbyde i den forbindelse.

Søren Kløjgaard er bibliotekar på Hasle Bibliotek og medlem af BF’s hovedbestyrelse og forretningsudvalg.

Borgerservice – nu skal vi på banen

13

(15)

Råd og anbefalinger ved ansøgning

Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:

A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.

Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.

B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple- rende dagpenge.

C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Faglige Afdeling Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre- præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.

Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re- præsentant kontaktes Faglig Afdeling i BF.

Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Faglig Afdeling.

NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) - og dermed BF - har overenskomst med de (amts)kommunale arbejdsgivere samt staten og H:S.

Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions- og/eller kvaliﬁkationsttillæg.

Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen.

Er du aﬂønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aﬂønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens om- råde (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de ﬂeste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Faglig Afdeling for vurdering af kontraktens vilkår.

Stillingsopslag

Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til:

DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk

Frister for stillingsopslag

Bibliotekspressen 16/2005 – Udkommer 12. oktober Sidste indleveringsdag 29. september kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 25. oktober

Bibliotekspressen 17/2005 – Udkommer 2. november Sidste indleveringsdag 20. oktober kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 15. november

Bibliotekspressen 18/2005 – Udkommer 16. november Sidste indleveringsdag 3. november kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 29. november

N ye stillinger

(16)

15

(17)

��

�� ��

��

(18)

UDVIKLINGSCHEF

Bibliotekernes Fælles Service

Bibliotekerne i København.

Bibliotekerne i København er med 7.8 mio. udlån, 4.6 mio. besøg i bibliotekerne og 2.1 mio. besøg på www.bibliotek.kk.dk det største og mest benyttede folkebibliotekssystem i Danmark.

Vi har fokus på udvikling – både af det digitale bibliotek på nettet og af de fysiske biblioteker i alle byde- le.

Nu søger vi pr. 1. december 2005 en chef til en nyoprettet biblioteksfaglig udviklingsafdeling.

Udviklingschefen refererer til bibliotekschefen og ind- går i bibliotekernes ledelsesgruppe.

Du kan læse mere om bibliotekerne på www.bibliotek.kk.dk/bibliotekerne og se det fulde opslag på www.kk.dk

Yderligere oplysninger

om stillingen kan fås ved henvendelse til bibliotekschef Jens Ingemann Larsen, telefon 3366 4651 eller admini- strationschef Jens Steen Andersen, telefon 3366 4627.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Ansøgningsfrist 11. oktober 2005.

Ansøgning sendes til Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Bibliotekernes Fælles Service Islands Brygge 37,5

2300 København S.

www.kk.dk

- et vikariat Kan du lide

• at være efterspurgt?

• at have travlt på en positiv måde?

• at have mange mennesker omkring dit skrivebord?

Kan du lide – og har du flair for

• at undervise

• at samarbejde

- så er du måske den bibliotekar, som Sygeplejeskolen i Århus gerne vil ansætte i et vikariat.

Vikariatet løber fra den 1. december 2005 og et halvt år frem - med mulighed for forlængelse.

Arbejdstiden er på 37 timer om ugen og ligger mellem kl. 8 og kl. 17.

Du kan læse mere om vikariatet på Sygeplejeskolens hjemmeside:

www.sygeplejeskolen-aarhus.dk/sw1264.asp og om biblioteket på

www.sygeplejeskolen-aarhus.dk/sw731.asp

Bibliotekar

SYGEPLEJESKOLEN I ÅRHUS

Se amtets ledige stillinger på www.aaa.dk/job

P ^ersonnyt

ASSENS BIBLIOTEK

Line Thorup Vendelbo, Danmarks Biblioteksskole Aalborg, 2005, er fra 1. juli ansat som vikar ved Assens Bibliotek.

BEREDSKABSSTYRELSEN

Annette Rokkjer, cand. scient.bibl., tidligere ansat i Finansrådet er pr. den 15. august ansat som akademisk medarbejder i Beredskabs- styrelsen, hvor hun skal implementere ESDH.

RANDERSEGNENS BIBLIOTEKER

Kalle Nielsen, cand.scient.bibl., Aalborg 2004, tidligere vikar på Aal- borg Universitetsbibliotek, er pr. 1. september ansat som bibliotekar i et vikariat på Randersegnens Biblioteker.

Har du også lige skiftet job? Så send en mail med de relevante oplysninger til bibliotekspressen@bf.dk.

Gymnasiebibliotekarer efterlyses

En landsdækkende netværksgruppe for gymnasiebibliotekarer er ved at komme komme op at stå – og vi mangler besty- relsesmedlemmer. Vil du være med til at præge udviklingen af gymnasiebibliotekerne og gymnasiebibliotekarjobbet – så send en mail inden den 1. oktober til Merethe Bloch Stein:

mblochs@gmail.com

17

(19)

Haderslev Handelsskole søger bibliotekar til deltidsstilling på 18,5 time/uge

Du bliver ansvarlig for skolens bibliotek, herunder:

- daglig biblioteksbetjening, udlån og hjemkaldelse - undervisning og vejledning i informationssøgning - materialevalg, indkøb og registrering

- udvikling af bibliotekets funktioner

Du er faguddannet bibliotekar og erfaren bruger af IT og netbaserede søgeværktøjer.

Du er engageret og kan lide at arbejde med unge mennesker, da en del af dine opgaver udføres i tæt kontakt med skolens elever.

Du trives i en teamorienteret struktur, hvor tæt samarbejde mellem kolleger og ledelse er forudsætningerne for forandring og udvikling.

HADERSLEV HANDELSSKOLE

MERKANTILT UDDANNELSESCENTER

Kroghs Kobbel 2 . 6100 Haderslev . Tlf. 74 52 12 50 . www.hhs.dk

WWW.SOENDERJYDSK.DK

Arbejdsopgaver

Kompetenceprofil

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst for akademikere i staten. Deltidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 18,5 time.

Tiltrædelse efter aftale.

Ansættelsesvilkår

Skriftlig ansøgning skal være skolen i hænde senest den 10. oktober 2005.

For yderligere informationer kontaktes forstander Peter Jepsen (tlf. 73 52 02 50) eller souschef Britta Veje (tlf. 73 52 02 84).

Endvidere henvises til skolens hjemmeside på www.hhs.dk

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, race, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Ansøgning

Bibliotekar

Bibliotekarjob.dk er Bibliotekarfor- bundets egen jobportal. Her kan du oprette din personlige jobagent, som finder de jobannoncer, der passer præcis til dig og dine kvalifikationer.

Jobagenten sender dig løbende e-mails med links til de jobannoncer, der er relevante for dig og dine ønsker.

Opret din personlige jobagent på bare 30 sekunder

Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER PARTNER I PROFILJOB.DK

LET DIN JOBSØGNING

MED EN JOBAGENT

(20)

Gymnasiebibliotekarer er helt alene om biblioteksarbejdet på deres skoler, og mange af dem har meget få ressourcer at gøre godt med.

Derfor har de brug for at samles i net- værk, siger Merete Bloch Stein, der selv er studiecenterleder på Espergærde Gymna- sium og desuden er formand for BF-fag- gruppen Bibliotek og Uddannelse.

Sammen med kolleger fra andre gymnasier arbejder hun på at få oprettet et landsdækkende netværk for gymnasiebibliotekarer under BF.

Merete Bloch Stien er selv med i to net- værk for gymnasiebibliotekarer.

»Den lille gruppe« er de ti gymnasiebibliotekarer i Frederiksborg Amt, der mødes hver anden eller tredje måned for at diskutere såvel faglig udvikling som praktiske problemer.

– Vi bruger hinanden som spar- ringspartnere. Jeg tror generelt, at uddan- nelsesbibliotekarerne har meget brug for netværk, for de sidder meget alene på bibliotekerne, siger Merete Bloch Stein.

Netværket har også en diskussionsgrup- pe på nettet, hvor der er næsten daglig kontakt.

»Den store gruppe« er alle Frederiks- borg Amts gymnasiebiblioteker sammen med nogle af fagfællerne fra Københavns Amt og Roskilde Amt, i alt 25 biblioteker, der har skabt en fælles biblioteksbase.

Udover den faglige sparring er net- værkene i Merete Bloch Steins øjne et fag- politisk redskab:

– Jo flere vi er sammen, jo mere power har vi, og jo længere kan vi komme i udviklingen af vore biblioteker. Målet er, at det på længere sigt bliver obligatorisk at ansætte en faguddannet bibliotekar på gymnasiebibliotekerne, siger hun.

Derfor opfordrer hun varmt sine gym- nasiekolleger til at melde sig til netværks- grupperne.

Yderligere oplysninger om gym- nasiebibliotekarernes netværk kan findes på BF’s hjemmeside:

grupper.bf.dk/gymnasiebib

lotte davidsen

Power i netværk for gymnasiebibliotekarer

Foto: Jakob Boserup

19

(21)

Med den nye strukturreform bliver kommunerne større, hvilket betyder, at rådhuset, borgernes indgang til deres kommune, kommer længere væk fra deres borgere. Derfor har Folketinget vedtaget en lov om borgerservice. Det vil sige, at selv om strukturreformen lægger op til en centralisering af kommunernes serviceydelser, så er det muligt med en decentralisering i form af borgerservicecentre.

BF har haft nedsat en arbejdsgruppe, der diskuterede bibliotekarernes faglig- hed i forbindelse med strukturreformen.

Borgerservice er et af de emner, som gruppen har diskuteret. Arbejdsgruppen har anbefalet, at borgerservice skal fungere som en samlet indgang eller portal til samfundet: lokalt og kommunalt såvel som nationalt. Borgerservice skal binde den nye kommune sammen for alle dens borgere. Bibliotekerne opfordres til at byde aktivt ind på opgaven med borgerservice. Det gælder såvel i »designet« af borgerservice og i den videre implemen- tering og servicering.

At bibliotekarerne kan være med til at kvalificere betjeningen af borgerservice er arbejdsgruppen ikke i tvivl om. Biblio- tekarer er i forvejen vant til at indhente informationer og rådgive med henblik på at indsnævre informationerne. Det vil ikke være anderledes med borgerservice.

Det er kompetencer bibliotekarer i forvejen besidder, der kommer i spil i borgerservicecentrene.

Bibliotekarerne skal selv være med til at definere opgaverne og rollerne i de nye borgerservicecentre. Bibliotekerne er garant for alles lige og frie adgang til informationer. Og det bliver endnu mere vigtigt nu, hvor kommunerne bliver større, og der stadig skal være plads til nærdemokrati.

Den 24. august 2005 nedsatte Hoved- bestyrelsen derfor en ny arbejdsgruppe, der specielt skal kigge på udfordringerne ved etablering af fremtidens borgerservice i folkebibliotekerne. Der afholdes også en konference om borgerservice den 28. november 2005 – se BF’s kalender på www.bf.dk.

bpr

Bibliotekerne skal byde ind på borgerservice

Medlem fik højere timeløn med BF’s hjælp

Bibliotekarforbundet gennemfører igen i år en lønundersøgelse blandt alle offentligt ansatte. I slutningen af september vil alle offentligt ansatte medlemmer derfor modtage et spørgeskema, og BF opfordrer alle til at deltage i lønundersøgelsen. Jo højere svarprocenten bliver, jo bedre muligheder får BF og den lokale tillidsrepræsentant fremover ved de lokale lønforhandlinger.

Der er sat seks gavekort á 1.000 kroner på spil, for de medlemmer som besvarer spørgeskemaet elektronisk. Gavekortet kan indløses i forretningskæden Inspira- tion. Resultaterne fra årets lønundersø- gelse offentliggøres på BF’s hjemmeside i december 2005.

tlo

Susanne er tilkaldevikar i to kommuner og aflønnes med timeløn. Hun får ikke nogen tillæg. Timelønnen er imidlertid forskellig i de to kommuner, idet timelønnen i den ene kommune udgør kr. 160,35, mens den udgør kr. 154,93 i den anden kommune. Susanne ringer til Faglig Afdeling og spørger, hvorfor hendes timeløn er forskellig i de to kommuner.

Faglig afdeling får en kopi af hendes lønsedler og opdager, at Susanne i begge kommuner får udbetalt en forkert timeløn, idet hun ikke er blevet indpla- ceret på korrekt løntrin. Efter at have kontaktet de to kommuner får medlem- met sin timeløn ændres til kr. 174,59 og det sker med tilbagevirkende kraft.

tlo

Deltag i lønundersøgelsen og hjælp dig selv

foto: Scanpix

F ra Faglig Afdeling

(22)

Den 1. oktober 2005 sker der en række ændringer for ansatte i det offentlige, som er på barsel, adoptionsorlov, børnepas- ningsorlov med videre.

Pension: Arbejdsgiverne skal i kommuner, amter og H:S nu indbetale pensionsbidrag til de overenskomstansatte, der ikke optjener løn under barselsorlov. For tjenestemænd gælder tilsvarende, at der optjenes pensionsalder. For de, der allerede nu er på orlov uden løn, betyder det, at der skal indbetales pension for de uger, der ligger efter 1. oktober 2005.

Tilsvarende er gældende i staten fra 1.

april 2005.

Børnepasningsorlov: For de forældre, der har fået børn før den 26. marts 2002 og forsat har mulighed for at afholde bør- nepasningsorlov, skal der i kommuner og amter nu også indbetales pensionsbidrag for orlov, der ligger efter 1. oktober 2005.

Børns hospitalsindlæggelse: Ansatte, der er forældre til børn under 14 år, har ret til tjenestefrihed med sædvanlig løn i op til 5 arbejdsdage pr. barn inden for 12 på hinanden følgende måneder ved barnets ho- spitalsindlæggelse. Er begge forældre ansat i amter og kommuner er der en begræns- ning på fem dage i alt for dem begge. Be- stemmelser træder i kraft 1. oktober 2005.

I staten er der en tilsvarende bestemmelser, der trådte i kraft 1. april 2005.

Omsorgsdage: Ansatte i staten, der får børn efter den 1. oktober 2005, har ret til to omsorgsdage pr. barn pr. år til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år.

Dagene kan ikke afholdes som den 7. og 8. uge før fødslen. For ansatte der får børn før den 1. oktober 2005 gælder de hidti- dige bestemmelser (10 omsorgsdage).

lr

Bedre vilkår for børnefamilierne Hvornår skal jeg skifte til ny løn?

Spørgsmål: Jeg er overenskomstansat bibliotekar på et folkebibliotek, og er aflønnet på gammel løn trin 12 (sluttrin). Nogle siger, at det vil være klogt at overgå til ny løn inden de næstkom- mende lønfor-

handlinger, og andre siger, at jeg skal vente, til der er et konkret tillæg i udsigt. Hvad er klogest?

Svar: BF anbefaler, at

kommunalt ansatte bibliotekarer på gammel løn, trin 12 (sluttrin) overgår til ny løn senest pr. 1. marts 2006. Årsa- gen er, at der ved OK-’05 forhandlin- gerne blev aftalt skalaforbedringer på ny løn i form af en forhøjelse af lønnen på trin 3, 4, 5, 6 og 8. Disse skalaforbedringer sker pr. 1. april 2006, og for trin 6 drejer det sig om en forhøjelse på ca.

2.900 kr. årligt i nutidskroner. Ved at overgå til ny løn senest pr. 1. marts 2006, er du – udover en indplacering på ny løn trin 6 (slutløn) plus et udlig- ningstillæg på forskellen til hidtidig samlede faste løn – altså også sikret den efterfølgende forhøjelse af trin 6 på de ca. kr. 2.900 årligt pr. 1. april 2006.

Sht

Feriegodtgørelse uden fradrag i efterløn

Står du overfor at skulle på efterløn, er der mulighed for, at du kan få udbetalt feriegodtgørelse uden fradrag i efterlønnen, hvis feriepengene bliver udbetalt efter visse bestemmelser i fe- rieloven eller ferieaftalen. Du kan læse mere om dette på www.bf.dk under ferie – efterløn.

lr

Værd at vide for deltidsansatte

Er du ansat med under 8 timer pr. uge, er der nogle ting, du bør være opmærk- som på i forhold til ansættelse, ferie og a-kassen. Du kan læse mere på www.

bf.dk under Løn og ansættelse – værd at vide for (amts) kommunalt ansatte.

lr

Fra Faglig Afdeling er denne gang skrevet af:

Tina Louise Olsen, cand.scient.pol., faglig konsulent, (tlo) Bruno Pedersen, bibliotekar DB, afdelingsleder, (bp) Lone Rosendal, cand.jur., faglig konsulent, (lr) Susanne H. Thomsen, faglig konsulent, (sht)

Vidste du…

…at en masse viden om arbejdsmiljø er samlet på et sted: www.arbejdsmiljoweb.

dk.Det er en arbejdsmiljøportal, hvor ledere og medarbejdere kan søge viden om ar- bejdsmiljø i det offentlige.

Her finder du blandt andet noget om:

• Kommunalreformen

• Forandringsprocesser og fusioner

• Fremtidens kontor

• Indeklima og støj i storrumsmil-

• At gøre konflikten positivjøer

• Teamarbejde

lr

foto: Scanpix

21

Kopi fra DBC Webarkiv