SLÆGTEN KAMPMANNS STAMTAVLE

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drivesafforeningen Danske

Slægtsforskere. Det eret privatspecial-bibliotek medværker, derer en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som sponsori biblioteketopnår du en rækkefordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholderværker både med og uden ophavsret. For værker, som eromfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttestil personligt brug.Videre publiceringogdistribution udenfor

husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

SLÆGTEN KAMPMANNS STAMTAVLE

(Udgivet 1883 af N.Ø. Kampmann)

Ved AXEL NØRLIT

GENEALOG

Udgivet af

GROSSERER C. KAMPMANN OG

HUSTRUS FAMILIEFOND

Trykt som manuskript i

Det Berlingske Bogtrykkeri 1965

Forord 7

Indledning 9

Tavle a:

Herredsfoged Hack Kampmanns efterslægt 13 Tavle b:

Provst Chr. P. G. Kampmanns efterslægt 45 Fortegnelse over bevarede dokumenter

og breve m. m. samt afskrifter 87 Fortegnelse over forskellige ting,

der er bevaret i slægtens eje 105 Navneregister til stamtavlerne A & B 111 Oversigtstavle (vedlagt)

Birkedommer N.Ø. Kampmanns stamtavle over slægten Kampmann, ført frem til 1883, har længe været påtænkt videreført. Allerede 1942 blev af birkedommerens barne­

barn arkitekt Hack Kampmann udsendt spørgeskemaer til en række af slægtens medlemmer, men dermed gik det vi­

dere arbejde i stå. Først omkr. i960 blev en indsamling af nyt materiale genoptaget af fruerne Else Willumsen, født Kampmann og Anna-May Kampmann, hvilket har mulig­

gjort en videreførelse af descendenterne efter ejeren af Sneumgaard, Niels Øllgaard Kampmanns to sønner, her­

redsfoged Hack Kampmann og provst Christian Peter Georg Kampmann.

De modtagne oplysninger fra slægtens medlemmer var ofte temmelig mangelfulde, men i samarbejde med genea­

logen Axel Nørlit, der har tilrettelagt arbejdet, er det dog lykkedes at samle så mange biografiske oplysninger, at ud­

givelsen af et supplement blev muliggjort. Manglende data skyldes i nogen grad, at kirkebøgerne ikke har været til­

gængelige for tiden efter ca. 1892.

Stamtavlen omfatter, som anført, to linier:

Tavle A. Herredsfoged Hack Kampmanns efterslægt. Tavle B. Provst Christian Peter Georg Kampmanns

EFTERSLÆGT.

Opstillingen er den, at hver generation er behandlet for sig, med henvisning til børnenes nummer i næste genera­

tion. Ud for hver descendent er i margenen anført et løbe­

nummer, til hvilket der henvises i navneregistret. Endvi­

dere er i ( ) anført det nummer, under hvilket forældrene kan findes. Søskendeflokken er betegnet med bogstaverne a, b, c osv.

I tilslutning til stamtavlen er optaget en fortegnelse over en del bevarede dokumenter og breve, af hvilke enkelte er gengivet in extenso, samt en fortegnelse over forskellige ting, billeder, silhouetter m.v. med tilknytning til slægten og bevaret i dennes eje.

En oversigtstavle følger vedlagt.

N.Ø. Kampmann mente, at en ældre gren af slægten nedstammer fra en Kampmann, der i sin tid kom her til landet med en greve Holstein-Holsteinborg; men dette er dog næppe rigtigt. Ved omfattende arkivundersøgelser synes det derimod godtgjort, at denne gren af slægten udgår fra en Peder Henriksen Kampmann, student fra Ålborg 1689, søn af Henrik Pedersen Kampmann, præst til Ag­

gersborg i Jylland. Han blev degn til Sørbymagle, hvor han døde 1716, efterladende sig tre børn.

Sluttelig rettes en tak til alle de af slægtens medlemmer, der har bistået med oplysninger.

København i november 1965.

Navnet Kampmann, eller som det i ældre tid er skrevet Campmann, kan i Danmark føres tilbage til en rådmand Henrik Campmand. Han blev 1571 gildesbroder i Ålborg og findes da opført i gildets protokol som »Henrik Camp­

mand af Kjøbenhavn«; tog borgerskab 1577 og må formo­

des at være død inden 1604, da han ikke findes blandt råd- mændene i dette år. Muligvis er han fader til Maren Camp- mann, begravet 1.7.1651 og gift med Niels Hansen Kræmer, rådmand i Ålborg 1630, død 1637, men denne formodning er kun støttet på navn og tid, og Budolfi kirkebog i Ålborg udviser intet herom, idet den først begynder 1626. Gennem deres datter Ida Nielsdatter Campmann, der var gift med Peder Jensen (Gjerding), og sønnen Henrik Pedersen Campmann førtes navnet videre, og det er således gennem kvinder slægten har fået navnet.

I slægtled.

Jens Andersen, sognepræst til Gjerding og Blenstrup, død 1640.

II slægtled.

Peder Jensen (Gjerding), sognepræst til Skibsted og Lyng­

by, gift 11.11.1627 med IDA Nielsdatter Campmann. Budolfi kirkebog anfører, at hun er en datter af Maren Campmann og Niels Hansen kræmer.

III slægtled.

Henrik Pedersen Kampmann, født 1630 i Skibsted præste­

gård og præst i Aggersborg, død 1678. Gift med Sophie

Jensdatter Bloch, født 1641 i Lunde, Lerup sogn, død 1719 på Buurholt, ©.Brønderslev sogn.

IV slægtled.

Hack Henriksen Kampmann, ejer af Ørndrupgård ved Løgstør, født 1673, begravet 16.7.1743. Gift 3.2.1713 med Anna Cathrine Pedersdatter, født 1675, begravet 16.4.

1743- V slægtled.

Henrik Hacksen Kampmann, præst i Skæve, født 14. 2.

1716 på Ørndrup, død 12. 3. 1795. Gift 14. 1. 1744 med Voldborg Nielsdatter Rothenburg, født 10. 11. 1721, død 16. ii. 1781.

VI slægtled.

Hack Kampmann, ejer af Sneumgård, født 11. 5. 1747, død 8. 6. 1807. Gift i. gang 12. 3. 1784 med Margrethe Hede­

vig Fabricius, død 1786. Gift 2. gang med Henriette

Emilie Zoëga, død 1808.

VII slægtled.

Niels Øllgaard Kampmann, ejer af Sneumgård, født 21. 10. 1786, død 22. 9. 1828. Gift med Ane Christiane

Hedvig Jessen, født 27. 11. 1784, død 8. 3. 1854 i Århus.

(N.Ø.K.’s stamtavle anfører 11 børn, hvoraf 5 døde som spæde). Herfra udgår stamtavlerne A og B.

VIII slægtled. Tavle A.

Hack Kampmann, herredsfoged i Rougsø herred.

Tavle B.

Christian Peter Georg Kampmann, provst til Ven- nebjerg herred.

Hack Kampmann (1747-1807) Ejer af Sneumgård

og Ane Christiane Hedvig, f. Jessen (1787-1854)

Herredsfoged.

HACK KAMPMANNS EFTERSLÆGT

(1813-1878)

A. VIII slægtled. Niels Øllgaard Kampmanns

SØN.

i. a. Hack Kampmann, herredsfoged og politiker, født 5. 3. 1813 på hovedgården Sneumgård i Ribe amt, død 17. 12. 1878 i Randers. Blev 1831 student fra Ribe lærde Skole, 1835 juridisk kandidat og volon­

tør i Rentekammeret 1837, tog 1839 til Frijsenborg for at manuducere den senere konseilspræsident og lensgreve, grev C. E.Frijs til juridisk embedseksa­

men, og blev samme år birkedommer og skriver i Frijsenborg-Faurskov Birk med bolig i Hammel.

1852 forflyttedes han til Randers som herredsfoged m.m. i Rougsø m.fl. Herreder, dengang landets bedste underretsdommerembede. Kampmann var i flere perioder konstitueret amtmand over Randers Amt. Kampmann stillede op til valg til den grund­

lovgivende Rigsforsamling, men faldt for fabriksejer Drewsen. I den første Rigsdags Folketing tog han plads 1849 °g var derefter medlem af dette ting næsten uafbrudt til 1869, fra 1864 tillige medlem af Rigsrådets Folketing. Politisk var han national­

liberal og hørte til partiets inderkreds og deltog ofte med dygtighed i rigsdagens debatter. Kampmann røgtede mange forskellige offentlige og kommunale hverv bl.a. som hoveriafløsningsformand, medlem

af Randers Byråd, formand for Randers-Grenå- banens bestyrelse m.m.

Kampmann var blandt initiativtagerne til og le­

der af de første møder for underretsdommere 1862 og 1863, ved sidstnævnte opkom tanken om et nor­

disk juristmøde, men på grund af krigen blev det dog først 1872 gennemført i Stockholm.

Kampmann byggede en herskabelig ejendom lige over for amtmandsboligen, hvor hans gode ven Rosenørn boede, den havde en meget stor have og udsigt over fjorden. Huset overtoges senere af staten og findes endnu. Haven og stald- og kontorbygnin­

gerne er dog stærkt reducerede.

Kancelliråd 1854, justitsråd 1859, R. af Dbg.

1861, etatsråd 1869, D.M. 1876, K2 af D. 1877 (Litografi 1880 af J.W.Tegner efter fotografi).

Gift 19. 9. 1840 i Århus Domkirke med Chri­

stiane Elisabeth Willemoës, født 22. 10. 1815 i Århus, død 21.9. 1896, begravet i Randers. Datter af stiftsfysikus Dr. med. etatsråd Frederik Wilhelm W. i Århus (ældre broder til søhelten Peter W.) og Marianne Elise Hillerup, datter af justitsråd Niels H. til Vrejlev og Børglum Klostre.

4 børn: IX slægtled nr. 2-5.

A. IX slægtled. (1) Hack Kampmanns børn. 2. a. Mariane Elise Kampmann, født 25. 5. 1842 i Ham­

mel. Klosterfrøken i Vemmetofte adelige Jomfru­

kloster. Død 1916 i Vordingborg, begravet i Ran­

ders. (Miniaturemaleri af »Ma« sammen med brød­

rene Niels og Frederik 1847 hos H.K.

3. b. Niels Øllgaard Kampmann, borgmester og her­

redsfoged, født 8. 8. 1843 i Hammel, død 23. 2. 1914 i Roskilde, begravet på Frederiksberg. 1862 student fra Randers lat. skole. 1868 cand. jur. og fuldmægtig hos faderen, efter dennes død 1878 var han konsti­

tueret i embedet, indtil han 1882 blev birkedommer og skriver i Samsø Birk. Det var i årene på Samsø, hvor der ikke var nok at gøre for den flittige mand, Kampmann udarbejdede en stamtavle for familien Kampmann. 1887 blev Kampmann borgmester og byfoged i Hjørring, fra 1894-1904 beklædte han samme embede i Vordingborg og var endelig fra 1904 til sin død 1914 herredsfoged m.m. i Lejre Herred og birkedommer i Ledreborg Birk. Kamp- mann var en energisk embedsmand, der også gjorde en stor indsats for at komme vagabonduvæsenet til­

livs og for at hjælpe løsladte fanger. Han var indtil sin død hovedkasserer i Det sjællandske Fængsels­

selskab.

Kampmann videreførte faderens idé om fagligt samarbejde, deltog i det første nordiske juristmøde, og var stifter af Foreningen for Underretsdommere (fra 1918 kaldet »Den danske Dommerforening«) og dennes formand til sin død.

R. af Dbg. 1897, D.M. 1910.

Gift 28. 6. 1872 i Randers med Marie Christine

Pontoppidan, født 5. 4. 1852 i Ribe, død 9. 4. 1904 i Vordingborg, begravet på Frederiksberg. Datter af kapellan v. Ribe Domkirke, senere sognepræst til Sankt Mortens Kirke i Randers, Dines P. og Birgitte Christine Marie Oxenbøll.

10 børn: X slægtled nr. 6-15.

4. c. Frederik Vilhelm Willemoës Kampmann, di­

striktslæge i Randers, født 28. 10. 1845 i Hammel, død 28. i. 1904 i Randers.

1864 student fra Randers, 1871 medicinsk eksa­

men. Gjorde tjeneste bl.a. ved Koppelazarettet v.

Kommunehospitalet 1872-74. Var praktiserende læge i Hjørring 1874. Distriktslæge i Tarm 1879 og i Randers fra 1891. Formand for Randers Læge­

forening fra 1894 til sin død. Medlem af Sundheds­

kommissionen i Randers IQ03. Etatsråd, K. af Dbg., D.M.

Efter at være blevet distriktslæge i Tarm blev han hurtigt meget afholdt af den trohjertede vestjyske befolkning og opnåede i årenes løb at få en del ind­

flydelse på egnen. 1885 var han således medvirkende til, at der i Tarm blev opført et amtssygehus og et par år senere et epidemihospital, ligesom han var foregangsmand ved oprettelsen af en realskole i Tarm.

Han var også medlem af direktionen for klubben

»Harmonien« og meget interesseret i dennes admi­

nistration, navnlig i den ombygning af dens ejendom - med opførelse af Randers Teater - der fandt sted i hans sidste leveår.

Han skånede sig ikke, når det gjaldt hans patien­

ter. Ved lange køreture i slud og sne på åben vogn i forbindelse med uregelmæssige måltider pådrog han sig en tarmlidelse, hvis følger han mærkede hele sit liv, og som lagde ham i graven i en forholdsvis tidlig alder.

Gift 17. 10. 1875 med Christiane Cæsarine

Elfride Faursghoue, født 26. 5. 1851 i Ellidshøj.

Datter af proprietær Adam F. og Elfride Holm.

Død 27. 5. 1923 i Kbh., begravet i Randers.

3 børn: X slægtled nr. 16-18.

5. d. Hack Christian Kampmann, cand, jur., post­

mester i Kalundborg, født 10. 8. 1848 i Hammel, død 25. 8. 1904 i Kbh., begravet på Frederiksberg (havde bopæl i Kalundborg). 1867 student fra Randers, 1873 cand. jur. og samme år fuldmægtig v. Ning Herred, 1875 volontør i Indenrigsm. og assistent v. Frederiksberg Kommunekontor, 1877 assistent, 1884 fuldm. og fra 1. maj s.å. postekspedi­

tør i Brønderslev og derefter postmester smst. 1894 postmester i Kalundborg med afsked herfra 16. 8.

1904. R. af Dbg.

Gift 23. 4. 1891 i Kbh. med Johanne Rachel

Berendsen, født 6. 2. 1859 i Kbh. Datter af gross.

Sophus B. og Mariane Levin. Død 16. 6. 1905 på Frederiksberg.

2 børn: X slægtled nr. 19-20.

A. X slægtled. (3) Niels Øllgaard Kampmanns børn.

6. a. Marie Elisabeth Kampmann, født 7. 12. 1873 i Randers, død 13. 1. 1945 i Kbh. Gift 2. 9. 1923 i Horsens (borgi. v.) med Einar Viggo Jersild, kontorchef, billedhugger, født 28. 4. 1869 i Kbh., død 27. 4. 1927 i Kbh. Søn af vekselerer Peter Val­

demar J. og Anne Marie Jensen.

1887 student fra »Mariboes Skole«. 1894 cand.

jur. og sagførerfuldmægtig i nogle måneder, hvor­

efter ansættelse som assistent i Østifternes Kredit-

forening, Kbh., 1902 fuldmægtig og 1918 kontor­

chef med afsked 28. 2. 1923.

7. b. Margrete Kampmann, født 22. 1. 1875 i Randers, død 8. 8. 1945 i Hellerup. Gift 28. 8. 1898 i Vor­

dingborg med Christian Hornemann Bredsdorff

Begher, dommer i Sakskøbing, født 29. 11. 1866 i Randers, død 31.5. 1940 i Charlottenlund. Søn af herredsfoged Hans Nobel B. og Elna Katrine Mar­

tine Bredsdorff. 1885 student fra Fredericia, 1892 cand. jur., 1893 fuldm. v. Elbo m.fl. Herreder, 1919 politimester i Nakskov Købstad m.v., 1921 dom­

mer i Sakskøbing Købstad m.v. med afsked 27. 10.

1933. R. af Dbg. s.å.

Han var 1894 sekondløjtnant v. 1. Artilleribatl., 1901-14 revisor i Fredericia Sparekasse, 1903-14 formand i Skatterådet i Fredericia skattekreds samt 1913-14 formand for Værgerådet i Fredericia og 1916 for Værgerådet i Nakskov.

3 børn: XI slægtled nr. 21-23.

8. c. Hack Kampmann, født 16. 12. 1875 i Randers, død 31.3. 1894 i Hjørring.

9. d. Ellen Kampmann, født 2. 6. 1876 i Randers, død 9. i. 1878.

10. e. Eva Kampmann, født 16. 1. 1879 i Randers, død

ii. 1945 i Kbh. Gift 24. 10. 1899 med Thor­

vald Balslev, født 24. 7. 1871 i Egense v. Svend­

borg. Søn af sognepræst Rasmus Laurits B. og Laura Johanne Leth. Balslev blev student fra Odense 1889, cand, theol. 1895 og lærer ved Vor­

dingborg Seminarium 1896. Sognepræst til Nørhaa

1902-05, præst for Frimenigheden i Øster Jølby på Mors 1905-25 og præst for valgmenigheden »Vartov fri Menigheds Samfund« 1925-60.

Balslev var en usædvanlig mand og en usædvanlig præst, han havde flere gange tilbud om at blive bi­

skop, men afstod, fordi han anså at præstens gerning var hans kald. Skønt han egentlig ikke var nogen stor taler, var han en stor prædikant, som udførte sin gerning på en måde, der forlenede den med over­

ordentlig værdighed, og menigheden fyldte kirken søndag efter søndag i de 35 år han tjente i Vartov i Grundtvigs ånd. Balslev var en mand af stor klog­

skab, store kundskaber og megen humor, han elskede kunst, både gammel og ny, han elskede sine haver og sine roser, han studerede Søren Kierkegaard og læste altid sin Bibel på græsk. Efter en kort tids sva­

gelighed døde han 18. 12. 1964. R. af Dbg.

Balslev skrev »Af Vartov Kirkes og Menigheds Historie« 1939 og »Guds Gave i Pagtens Ord«

1940 m.m.

i barn: XI slægtled nr. 24.

ii. f. Erik Pontoppidan Kampmann, direktør for Fæng­

selsvæsenet, født 28. 3. 1880 i Randers, død 15. 3.

1942 i Kbh., begravet på Frederiksberg.

Student fra Herlufsholm 1899, cand. jur. 1905.

Studerede engelsk strafferet og retspleje i London og Oxford 1906-07. Overretssagfører i Kbh. 1908.

Viceinspektør ved straffeanstalterne 1910. Inspek­

tør for Nyborg Straffeanstalt 1917, for Vridsløselille 1919 og chef for Fængselsvæsenets ekspeditionskontor 1921. Konst, direktør 1926, udnævnelse 1. 5. 1927.

Kampmann var 1915 konst, assessor i Køben­

havns Kriminal- og Politiret, og ville egentlig have fortsat som dommer, men arbejdet med at refor­

mere fængselsvæsenet optog ham stærkt. Ved udar­

bejdelsen af den nye borgerlige straffelov af 1930 deltog K. virksomt. Loven medførte gennemgri­

bende forandringer og en betydelig udvidelse af fængselsvæsenet, bl.a. tilkom helt nye straffeafso- ningsformer, som krævede helt nye anstalter. Ung­

domsfængslet og Arbejdshuset lå K. særligt på hjerte.

Dette store reformarbejde gennemførtes på kort tid, trods de store vanskeligheder der i disse år var med at skaffe de nødvendige bevillinger, og vakte stor interesse ude i verden, hvor Danmark i disse år betragtedes som foregangsland på straffeafsonin- gens område.

Kampmann var bestyrelsesmedlem i Vridsløse- lille og Nyborg Straffeanstalters Fængselsselskab 1913-27, medlem af Fængselsnævnet og Tilsynsnæv­

net, medlem af bestyrelsen for Dansk Kriminalist­

forening og medredaktør af »Nordisk Tidsskrift for Strafferet« indtil sin død.

Kampmann deltog i mange konferencer og kon­

gresser; særlig bør nævnes den internationale fæng­

sels- og strafferetskongres i London 1925, samme i Prag 1930 og Berlin 1935; ved de to sidstnævnte som officiel delegeret for Danmark. Han var også Dan­

marks officielle delegerede i »Commission Interna­

tionale Pénale et Pénitentiaire« i Bern. I Kamp- manns tid overgik tidligere kommunale fængsler og arresthuse til staten, og K. var formand for en del udvalg, som forberedte og gennemførte denne re-

form, ligesom for en del andre udvalg. 1930 gav Kampmann, på den engelske regerings anmodning, møde for en parlamentkommission (Select Commi­

tee on Capital Punishment) om dødsstraffens beva­

relse eller afskaffelse. Kampmann var en afgjort modstander af dødsstraffen og alle former for åndelig eller legemlig vold. Besættelsen medførte, at K.

måtte improvisere lejre, som kunne anvendes til internering, først af englændere og siden politiske fanger. For K. var dette det bitreste der kunne ske, allerede 1935 havde han i Berlin, overfor præsiden­

ten i Tysklands Højesteret, udtalt sin skarpe fordøm­

melse af »den nye tyske rets« principper, en linie han, sammen med de øvrige nordiske delegerede, havde ført videre i »Commission Internationale«.

Ved den tyske »Reich-Justitzminister«s besøg i Danmark havde han stolt erklæret at »i Danmark findes ingen politiske fængsler og ingen politiske fanger, her har indbyggerne ret og frihed til at have hvilken religion og politisk overbevisning de vil, og ret til frit at give udtryk for den«. At han ikke blev troet af den tyske gæst er vel ret karakteristisk for sidstnævnte.

Kampmann har udgivet : Samling af Bestemmel­

ser vedr. Arrestvæsenet i Danmark (1925), Fæng­

selsvæsenets Udvikling gennem tiderne (i Dansk Po­

litistat 1934), Fængselsvæsenet (i »Danmarks Kultur ved Aar 1940«) 1942, og desuden skrevet en række faglige afhandlinger i danske og udenlandske tids­

skrifter. Om Kampmann har den norske direktør Hartvig Nissen skrevet en biografi med bibliografi (utrykt), Knud Pontoppidan har malet K. i hans

hybel 1902 og tegneren Otto C. har 1939 tegnet ham.

R. af Dbg. 1922, D.M. 1928, Kom.2 af D. 1935, Storrider af Islands Falk. Udenl. dek. : Fi.H.R.2, N.St.O.2.2, S.N.3., S.V.21.

Gift 17.10. 1907 med Ellen Saxild, født 7.8.1885 i Kbh., død 22. 2. 1961 i Hillerød, begravet på Frederiksberg. Datter af departementschef, kaptajn Jørgen Frederik Saxild og Ingeborg Lassen.

2 børn: XI slægtled nr. 25-26.

12. g. Anne Marie Kampmann, født 7. 5. 1882 i Randers, død 28. 3. 1962. Styrede hus for faderen 1904-14.

Ansat som tællerske i Nationalbanken 1917-39. Ind­

skrevet i Støvringgård Jomfrukloster.

13. h. Ingeborg Kampmann, overassistent, født 26. 8. 1883 i Tranebjerg, Samsø, død 4. 1. 1964 i Kbh. Ansat i Kbh.s Skattedirektorat 1905, overass. 1919. Student fra N. Zahles Skole 1902.

14. i. Karen Ragnhild Kampmann, født 21. 2. 1886 i Tranebjerg, Samsø, død 2. 12. 1954 i Kbh. Gift 18. 2. 1909 i Skt. Jørgensbjerg med Gunnar Bruun

Nielsen Glarbo, landsdommer, født 15. 10. 1879 i Foulum, død 10. 4. 1922 i Viborg. Søn af sogne­

præst Ole Nielsen G. og Louise Bruun. 1897 student fra Frederiksborg, 1904 cand. jur., fuldm. v. Lejre Herred 1906 og ved Hørsholm Birk fra 1908. Politi­

mester i Viborg 1920 og dommer ved Vestre Lands­

ret s.å. Var 1911-18 medlem af bestyrelsen for Foren, af Amtsbetjentfuldmægtige, 1914-18 næst­

formand for Hørsholm Sogneråd og 1920 formand for Forretningslokalenævnet i Viborg.

3 børn: XI slægtled nr. 27-29.

15. j. Else Kampmann, født 3. 2. 1889 i Hjørring. Ansat i Overformynderiet 1912, sekretær 1920.

(4)Frederik Vilhelm Willemoës Kampmanns børn.

16. a. Hack Kampmann, politimester, født 1. 1. 1878 i Hjørring, død 20. 11. 1949 i Viborg. Student fra Randers 1895, cand. jur. 1902, volontør s.å. og fuldmægtig 1903 hos herredsfogden i Rougsø m.fl.

Hrdr. I Randers indtil 1904, fuldmægtig ved Lejre Hrd. 1904-19 og derefter sagfører i Roskilde 1919- 20, const, politimester i Hillerød 1920-21, politi­

mester i Thisted 1921-31 og ligeledes i Fjends-Nør- lyng m.fl. Hrdr. fra 1931. R. af Dbg. 1936. Ejer af villaejendommen Skt. Kjeldsgade 7, Viborg (1934).

Gift 14. 4. 1915 i Randers med cand, pharm.

Charlotte Hansine Hjersing, født 1. 5. 1883 i Randers. Datter af købmand Peter Carl Christian H. og Pauline Christiane Mattat.

i barn: XI slægtled nr. 30.

17. b. Ellen Elisabeth Kampmann, født 17. 5. 1881 i Tarm, død. 21. 8. 1911 i Kbh.

Gift 6. 6. 1909 i Kbh. med Emanuel Andreas

Gottfred Saugmann, generallæge, født 16. 12. 1878 i Korselitze. Søn af justitsråd Emanuel Andreas Gottfred S., godsforvalter v. Det Classenske Fidei- commis Gods, Korselitze, og Caroline Vilhelmine Piper. (Gift 2. gang 17. 10. 1914 med Ester Leh­

mann) .

Student 1897, medicinsk embedseksamen 1905,

korpslæge i hæren 1909, overlæge 1913, stabslæge og stabschef ved Hærens Lægekorps 1929, generallæge og chef for Hærens Lægekorps 1939. Formand for Dansk Forening for Rosport 1914-22 og ligeledes for Nordisk Roforbund 1915-19 og 1921. Æresmed­

lem af Dansk Forening for Rosport 1937. Indehaver af ærestegn og hædersplaquette fra danske, norske og svenske roforbund. Stifter og æresmedlem af Slagelse Samariterforening 1933-36 og præsident i Nordisk militærmedicinsk Forening 1935-37.

Ridder af Svensk Vasaorden 1916, R. af Dbg.

1925, Dannebrogsmændenes Hæderstegn 1932, Kom. af Norske Sankt Olavsorden 1933, Kom. af Svensk Vasaorden 1935, Kom. af Dbg.2 1937.

18. c. Carl Adam Kampmann, konsul, direktør i Horsens, født 9. 6. 1883 i Tarm. Lærte handelen hos køb­

mand Chr. Boldsen (jern- og stålforretning) i Ran­

ders 1899, handelseksamen 1902. Ansat hos Chr.

C.Rahr & Co., Kbh. 1904, The Standard Tinplate Co. Ltd., London 1906 og i Ludwigshafen 1906-10.

Derefter er han atter hos Boldsen i Randers 1910-22.

Borgerskab som købmand i Randers 1921, direktør i A/S Chr. Boldsens Eftf., Randers 1922-27 og Fransk konsularagent 1922-27. Medlem af direk­

tionen for klubben Harmonien i Randers 1922-27 og medlem af bestyrelsen for Horsens Jern- og Stål­

forretning A/S fra 1937 samt flere andre foretagen­

der.

Gift 12. 5. 1917 i Hellerup med Inge Heger Dal-

gaard, født 3. 2. 1888 i Kbh. Datter af gross.

Theodor D. og Edele Marie Elisabeth Heger. (Gift

i. gang 4. ii. 1910 med prokurist P. Boldsen, født 30. 7. 1882, død 7. 12. 1912).

3 børn: XI slægtled nr. 31-33.

(5) Hack Christian Kampmanns børn. 19. a. Niels Sophus Kampmann, civiling. ved D.S.B., født

15. 1.1893 i Brønderslev, død 23. 12. 1936 i Hellerup.

Student fra Schneekloths Skole 1911, studieop­

hold ved Zürichs tekniske Højskole 1910-11 og cand. polyt. (bygningsingeniør) 1917. Ansat ved D.S.B. 1917 som assist, ingeniør, kongl. udnævnelse 1919. På studierejse i Tyskland, Holland, Østrig og Czekoslovakiet 1927. Udarbejdede de oprindelige projekter til S.-banen og havde tilsyn med bygnin­

gen af Den midtsjællandske Jernbane m.m.

Gift 31. 3. 1917 med Harriet Carla Erlids, født 12. 10. 1894. Datter af kasserer i Zoologisk Have, Adolf Peter Christian E. og Amanda Dor­

thea Henriette Larsen. Død 21. 1. 1958 i Hellerup.

2 børn: XI slægtled nr. 34-35.

20. b. Henrik Willemoës Kampmann (kaldet Ole), re­

daktør, født 15. 3. 1895 i Kalundborg, død 1960’er- ne. Skolegang i Kalundborg ved privat lærerinde, derefter Schneekloths Skole i Kbh., Hesselager Kost­

skole og Svendborg Gymnasium. Landvæsenselev i tre år på Skjoldemose gods, Anhof gods og Lerchen­

borg gods. Herefter ansættelser i London og New York 1914-16 og plantagebestyrer på St. Croix 1917-18. Atter i New York 1918-19 og direktør i A/S Moderne Fællesrejser i Kbh. 1919-20. Ansat i American Hawaian Steamship Co. i California

1921 og i Union Oil Co. of California 1923. Hjem­

rejse til Danmark og deltager i firmaet Valeur &

Kampmann i Århus 1925-27, derefter ansat som kontrollør i Københavns Frihavns Aktieselskab 1927.

Siden 1939 redaktør af månedsskriftet »Frihavns Funktionæren«.

Kampmann var medejer af et ca. 150 år gammelt hus i Farum. Huset har i henhold til gammel over­

levering tidligere stået på en af præstegårdens ud­

marker og været beboet af præsten i Farum Henrik Kampmann efter hans afgang som præst samme­

steds. H. K. skal have været meget interesseret i låse, og i huset findes endnu (1943) nogle gamle dørlåse med tilhørende nøgler, der skal være forfærdiget af ham.

I familiens eje er den æressabel, der efter slaget på Rheden 1801 skænkedes Peter Willemoës af da­

merne i Kiel.

Gift i. gang i Kbh. med Sigrid Ebba Jørgensen, født i. li. 1894 i Odense. Datter af fabrikant Her­

man J. og Marie Jürgensen. Ægteskabet ophævet 1925-

Gift 2. gang 17. 8. 1929 på Kbh.s Rådhus med Helga Mary Egesø (kaldet Else), født 2. 5. 1897 i Kbh. Datter af stationsmester ved D.S.B. Marti­

nus Frederik E. og Bodil Marie Hansen.

Gift 3. gang med Lise Abramowitz, født 4.4. 1914.

3 børn af 1. ægteskab: XI slægtled nr. 36-38.

A. XI slægtled. (7) Margrete Kampmann og

Chr. Hornemann Bredsdorff Bechers børn. 21. a. Ellen Becher, født 9. 9. 1901 i Fredericia, død 12. 3. 1958 i Hellerup. Gift 9. 9. 1921 i Nakskov med Hans Tetens, født 12. 2. 1895 i Ulvborg (nav­

neforandring i. il. 1915), direktør for Fængsels­

væsenet, hvor han var Erik P. Kampmans efter­

følger. Søn af apoteker Hans Peter Wilhelm Petersen og Anna Constance Tetens.

Student 1913 fra Hass’s Skole, Stenhus ved Hol­

bæk, cand. jur. 1920 og fung. sekretær i Indenrigs­

ministeriet s.å., 1924 i Socialministeriet og 1925 konst, fuldmægtig i Direktoratet for Fængselsvæsenet med kongl. udnævnelse s.å.. Kontorchef 1930 og direktør 1943. Var 1923-37 till. fung. sekretær v.

Invalideretten. Medlem af adskillige nævn og be­

styrelser inden for fængselsvæsenet og regeringsdele­

geret til flere internationale strafferets- og fængsels­

kongresser. K.D.M., N.St.O.2, S.N.2.

2 børn: XII slægtled nr. 39-40.

22. b. Hans Nobel Becher, kriminaldommer, født 10. 5.

1903 i Fredericia. Student fra Nykøbing F. 1921, cand. jur. 1927 og dommerfuldmægtig i Bogense s.å., konst, dommer i Vestre Landsret 1951 og kri­

minaldommer i Kbh.s Amts nordre Birk s.å. Ud­

nævnt til dommer i Køge Retskreds 1962.

Gift 2. 6. 1934 med Birgitte Elisabeth Gad, født 1. 3- I9I5 i Odense. Datter af ing. Regnar G. og Harriet Brennecke.

2 børn: XII slægtled nr. 41-42.

23. c. Nina Begher, fuldmægtig i Landmandsbanken, født 19. 6. 1905 i Fredericia.

(10) Eva Kampmann og Thorvald Balslevs datter.

24. a. Vibeke Balslev, født 27. 1. 1901, død 27. 8. 1908.

(11) Erik Pontoppidan Kampmanns børn. 25. a. Elsebet Kampmann, født 18. 12. 1908 i Kbh. Pige­

skoleeksamen 1926, sprogstudier i Paris og ved Translatørskolen 1926-28.

Gift 19. 8. 1928 i Vartov kirke i Kbh. med Carl

Bjørn Braestrup, født 13. 4. 1897 i Kbh. Søn af kommandør P. Braestrup og Harriet Lassen.

B.S. in Elec. Engineering Mass. Inst. Tech. 1922.

postgrad. Columbia, N.Y.U. 1936-37.

Braestrup er siden 1929 director of physics, lab.

Department of Hospitals New York City, og en af Amerikas kendteste og mest benyttede røntgen- og radiumfysikere, som det fremgår af følgende forteg­

nelse over de videnskabelige komiteer m.m., som har valgt ham til medlem, medarbejder eller konsu­

lent. Br. var consultant ved Atomic Bomb Tests, Bikini 1946, asso. in radiology Columbia 1946-, cons. Surgeon Gen. AUS 1946-, ass. professor New York University 1948-49, cons. Oak Ridge Inst.

Nuclear Studies 1952-, rådgivende expert »panel on radiation WHO« (Worlds Health Organisation) 1957-. Endvidere medlem af Executive commission National Committee on Radiation Protection, International commission on X-ray Protection.

Desuden er Br. medlem af Scandinavian American Found, og følgende videnskabelige foreninger:

American Physics Soc., Am. Radium Soc., Radiol.

Soc. N.A., N.Y. Roentgen Ray Soc., Radiation Research Soc. Br. har opfundet og forbedret viden­

skabelige og praktisk anvendelige instrumenter for måling af strålingsintensiteter, og er en af konstruk­

tørerne bag den såkaldte »Cobolt-canon« for be­

handling afkræft i de indre organer. Har været råd­

givende ved et stort antal nye radium- og Røntgen­

afdelinger ved amerikanske hospitaler og deltager i undervisning og eksaminering af læger inden for dette område.

Foruden artikler i bøger og tidsskrifter har Br.

udgivet en bog »Radiation Protection« 1959.

2 børn: XII slægtled nr. 43a~43b.

26. b. Hack Kampmann, arkitekt SRA, MAA. i Stock­

holm, født 18. 7. 1913 i Nyborg. Gift 5. 11. 1938 i Vartov kirke i Kbh. med Karin Strömberg, født 29. 6. 1912 i Stockholm. Datter af apoteker Axel Wilhelm S. og Bengta Sofia Nilsson.

Kampmann blev student 1932. Afgang 1941 fra Kunstakademiet og medlem af Akademisk Arkitekt­

forening, 1948-49 elev ved Kungl. Konsthögskolans Arkitekturskola i Stockholm og 1949 tildelt »Heders­

omnämnande« for prisämnet i arkitektur.

1951 svensk borgerskab og medlem af Svenska Arkitekters Riksförbund.

1941 ansat hos arkitekt MAA. Rolf Schroeder, 1941-45 hos Stadsarkitekten i København og 1945- 52 hos arkitekterne Gunnar Wejke-Kjell ödeen.

Fra 1952 egen arkitektvirksomhed i Stockholm, 1954-59 i kompagniskab med generaldirektøren for Kungl. Bygnadstyrelsen, arkitekt Gunnar Wejke.

1961 indehaver af »Hack Kampmanns Arkitekt­

kontor AB.«

Af arbejder kan bl.a. nævnes: Svenska General­

konsulatet i Hamburg for sv. Utrikesdepartementet, Hotel »Forestå« i Lidingö, Hagsätra Centrum, K- huset i Hötorgscentrum samt en hel række større bygninger i Stockholm og Solna, Ärsta Hantverksby, ABC-teatern, Palladium-biografen, Kruthuset på Djurgården delvis ombygget og nyindrettet, SAS- Terminalen i Stockholm, stadsplanen for stadsdelen Skarpnäck, og projekterne til stadsdelscentre i Örby og Vårberg udenfor Stockholm.

Præmier i flere arkitektkonkurrencer.

Formand for Frestakredsen af Svenska Röda Korset 1953-59. Medlem af kyrkofullmägtige i Fresta 1958-62, af kyrkorådet 1959-63. Medlem af bestyrelsen for Dansk Forening i Stockholm, Rosla­

gens Rytterforening, Distriktstyrelsen for Roslags­

distriktet af Svenska Blå Stjernan, Kårchef i Vallen- tunakretsen afS.B.S. 1964-.

Ejer af »Fresta Gård«, Upplands Väsby 1955-62, og beboer siden 1962 Säteriet »Wijksiö« Jacobsberg og driver der et mindre stutteri for sportheste.

Karin Kampmann: Ansat ved Kungl. Medicinal­

styrelsen 1934-39, ansat ved Den svenske Legation i København 1943-46, i Kungl. Utrikesdepartemen­

tet i Stockholm 1946-51. Sekretær i Frestakretsen af Svenska Röda Korset 1959-62. Kårchef i Svenska Blå Stjernen, Vallentunakåren 1960-64.

Ordförande i Roslagsdistriktet af SBS 1963-.

Medlem af Centralstyrelsen af SBS. 1965-.

Dekoration: Svenska Blå Stjernans Förtjänst medalj i silver 1963.

5 børn: XII slægtled nr. 44-48.

(14) Karen Ragnhild Kampmannog Gunnar

Bruun Nielsen Glarbos børn.

27. a. Niels Erik Kampmann Glarbo, født 2. 12. 1909 i Birkerød. Student fra Skt. Jørgens Gymnasium 1928, cand. jur. 1935 og fra s.å. fung. sekretær v. Østre Landsret, sekretær 1937. Dommerfuldmægtig v.

Kbh.s Amts søndre Birks civildommerembede 1939, Tønder 1945, påny v. Kbh.s Amts søndre Birk 1946, i Ringsted 1950 og i Æbeltoft 1963.

Gift med Ruth Pedersen, født 17. 5. 1919.

28. b. Marie Louise Kampmann Glarbo, født 14. 10.

1912 i Hørsholm. Sekretær i London.

29. c. Ole Glarbo, civilingeniør, født 16. 9. 1917 i Hørs­

holm. Student fra Østersøgades Gymnasium 1935, cand. polyt. (bygningsing.) 1941. Videnskab, assits.

i bygningsstatik v. Danmarks tekn. Højskole 1945 og Norges tekn. Højskole, hvor han var laboratorie- ing. v. betonlaboratoriet 1946-48. Herefter labora- torieing. v. laboratoriet for bygningsteknik v. Dan­

marks tekn. Højskole 1948 med kongl. udnævnelse 1951 °g desuden lektor i materiallære. Fra i960 medlem af lærerrådet.

Bestyrelser: Dansk Betonforening 1951-59, for­

mand for Foreningen af vidsk. udd. tjenestemænd v.

de højere Læreanstalter 1953-56, Danske statsem- bedsmænds Samråd 1954-59, formand for Forbun­

det af ingeniører i Statens Tjeneste samt medlem af Dansk Ingeniørforenings hovedbestyrelse 1958-62.

Medlem af Statens Materialprøveråd 1955.

Har skrevet flere lærebøger i bygningsmaterial- lære og en række faglige artikler. R. af Dbg. 1964.

Gift 21. 5. 1948 i Trondheim med Else Marie

Wangberg (kaldet Lillemor), født 19. 11. 1925 i Norderhov, døbt i Hönefoss Kirke, Norge. Datter af jernbaneing. August Vilhelm Severin W. og Marie Charlotte (Maja) Gracrok.

i barn: XII slægtled nr. 49.

(16) Politimester Hack Kampmannsdatter. 30. a. Ellen Kampmann, født 17. 7. 1918 i Roskilde.

Eksam. svømme- og gymnastiklærerinde 1938, eksam. lærerinde 1942. Gift 12. 6. 1945 med Johan

Poul Nielsen, civilingeniør.

5 børn: XII slægtled nr. 50-54.

(18) Carl Adam Kampmannsbørn. 31. a. Fritz Willemoës Kampmann, født 12. 8. 1919 i

Randers.

32. b. Hack Kampmann, prokurist, født 14. 5. 1921 i Randers.

Realeksamen. I handelslære i Horsens Jern- og Stålvareforretning A/S, afsluttet med handelseksa­

men. Ansættelse: Lemvigh-Müller & Munck A/S, Kbh.

Gift med Manon Arneborg, født 30. 4. 1921.

3 børn: XII slægtled nr. 55-57.

33. c. Henrik Kampmann, prokurist, født 14. 5. 1921 i Randers.

Realeksamen. I handelslære i Horsens Jern- og Stålvareforretning A/S.

Gift med Grete Nielsen, født 8. 4. 1937.

(19) Niels Sophus Kampmanns børn. 34. a. Tage Christian Kampmann, seminarierektor, født

7. 2. 1918 på Frederiksberg.

Student fra Øregård Gymnasium 1936, lærer­

eksamen fra K.F.U.M.’s Seminarium 1940, kursus v. Statens Lærerhøjskole. Faglæreruddannelse i regning og matematik. Ansat v. Gentofte kommunes Skolevæsen 1940 og forstander, rektor for Hellerup Seminarium 1953. Fra 1935 tropfører for Bregne­

gård trop, K.F.U.M. spejderne i Danmark og med­

lem af hovedbestyrelsen 1945-55. Medlem af for­

skellige bestyrelser inden for skolevæsenet samt af repræsentantskabet for Kofoeds Skole. Redaktør af Dansk Seminarieblad og forfatter af skolebøger.

Gift 3. 6. 1942 i Søllerød med Aase Arrøe, født 22. i. 1918 i GI. Holte. Datter af kontorchef Hans Vilhelm A. og lærerinde Thora Kristine Nielsine Mortensen.

2 børn: XII slægtled nr. 58-59.

35. b. Betty Julie Kampmann, født 21. 10. 1919 i Hel­

lerup.

Student fra Hellerup Statsskole 1937 og filosofi-

kum 1938. Lærereksamen fra N. Zahles Seminarium 1943 og derefter uddannelse som skolekøkkenlærer­

inde. Ansat v. Gentofte komm. Skolevæsen og v.

Odense komm. Skolevæsen 1959.

Gift ii. 8. 1944 i Hellerup med Per Mogens

Hansen, seminarierektor i Odense, født 1. 4. 1918 i Odense. Søn af seminarieforstander Alfred H. og Henny Møller.

Lærereksamen fra Odense Seminarium 1941, stu­

dent 1944, mag. art. (aim. sammenlign, litteratur) 1948. Lærer ved Gentofte komm. Skolevæsen 1942-49, ved Blågårds Seminarium 1947-51 og på Statsseminariet Emdrupborg 1949-54. Forstander, rektor for Odense Seminarium fra 1954. Formand for Foreningen af tjenestemænd v. Statens Semina­

rier. Har skrevet artikler i danske og svenske tids­

skrifter.

3 børn: XII slægtled nr. 60-62.

(20) Henrik Willemoës Kampmanns børn. 36. a. Ebbe Willemoës Kampmann (kaldet Jack), kunst­

maler, født 19. li. 1914 i London, døbt 1917 i Kbh.

Skolegang i Amerika og Farum Realskole. Maler­

lærling i Århus og svend smstd. Elev af Akademiet, 2. sem. 1933-34 under Sigurd Wandel. Medlem af Censurkomiteen ved Kunstnernes efterårsudstilling 1938. Rejste 1938 på studieophold til Paris og derfra til England for at deltage i anden verdenskrig som engelsk soldat, og kom 1941 som medlem af sikker­

hedspolitiet til Færøerne og derfra atter til England og med invasionstropperne gennem Holland, Bel-

gien og Tyskland til Danmark. Bosat på Færøerne fra 1948. Flere stipendier og legater. Udstillinger:

1935-39» 1947-48- Carlsons Pr. 1938, 1948.

Gift i. gang 26. 7. 1935 i Kbh. med Edle Sonja

Jensen (kaldet Misse), født 5. 6. 1913 i Kbh. Datter af stevedor Rasmus J. og Alma Marie Jensen.

Gift 2. gang 18. 8. 1948 i Torshavn med Johanne

Olsen, født 1917 i Vestmannahavn, Færøerne.

Datter af skibsreder Ole Jacob O. og Johanne Reinert.

2 børn: XII slægtled nr. 63-64.

37. b. Trine Johanne Marie Willemoës Kampmann, født i New York, døbt 24. 7. 1917 i Christiansteds danske Kirke, St. Croix.

38. c. Tom Henrik Willemoës Kampmann, født 1921.

Installatør i U.S.A.

A. XII slægtled. (21) Hans Tetens børn.

39. a. Henrik Tetens, civiling. i Bagsværd, født 14. 8.

1922 på Frederiksberg. Gift 28. 11. 1954 i Vejlby med Kirsten Marie Eefsen, født 21. 5. 1931 i Uggelhuse, Virring sogn. Datter af gårdejer Louis Frederik E. og Marie Elise Bay Nielsen.

40. b. Lise Tetens, født 14. 1. 1925 på Frederiksberg, døbt i Sakskøbing. Gift 13. 7. 1957, Vartov Valg­

menighed, Kbh., med Jørgen Anton Eefsen, civilingeniør, født 25. 3. 1929 i Uggelhuse, Virring sogn. Søn af gårdejer Louis Frederik E. og Marie Elise Bay Nielsen.

(22) Hans Nobel Beghersbørn.

41. a. Hanne Margrete Becher, født 11. 8. 1935 i Nak­

skov, gift 26. 7. 1954 med Angus Hellawell. D.P.H. af Oxford University; M.A., D. ph.

Oxford.

42. b. Claus Henrik Gad Becher, født 28. i. 1939 i Ha­

derslev.

(25) Elsebet Kampmann og Carl Bjørn

Braestrups børn.

43. a. Peter (Per) Braestrup, født 8. 6. 1929 i New York.

Gift 27. 6. 1959 med Angelica Hollins, født 22. 8.

1940. Datter af Harry B. Hollins og Göran født Holmquist.

B.A. Yale University 1951. Nieman Fellow, Har­

vard Un. 1959.

Br. gjorde tjeneste som kaptajn i U.S. Marine Corps i Korea-krigen, han blev såret og tildelt ordenen »Purple Heart«. Efter afsluttet militær­

tjeneste har han arbejdet som journalist ved New York Times, hvor han er medlem af redaktionen og har bl. a. repræsenteret bladet i Algeriet og i Washington D.C., nu i Paris.

3 børn: XIII slægtled nr. 65-67.

43. b. Ellen Braestrup, født 9. 3. 1935 i New York, og tog sin B.A. (Bachelor of Arts) eksamen ved Smith College 1957.

Gift 21. 6. 1958 med Daniel B. Strickler. Søn af general Daniel B. Strickler. Han er B.A. fra Yale University og M.A. (Magister Artium) fra Harvard

Graduate School 1958 og er nu bankier i New York.

2 børn: XIII slægtled nr. 68-69.

(26) Arkitekt Hack Kampmanns børn. 44. a. Hack Kampmann, født 13. 4. 1939 på Frederiksberg,

tog studentereksamen 1959 (Östra Real, Stock­

holm) hvorefter han studerede ved Cornell Univer­

sity, U.S.A. 1959-60. Efter militærtjeneste (K.l.

Livesk. t. häst) studerer K. i Uppsala, hvor han til­

hører Stockholms Nation, han har bl.a. været inter­

national sekretær i sin nation og i studenterkåren, deltaget i internationalt studenterarbejde og repræ­

senteret S.N. bl.a. på Trinity Col., Cambridge.

Amanuens ved den »Skytteanske Institution« (stats- videnskabelig) i Uppsala.

45. b. Marianne Elise Kampmann, født 16. 12. 1941 i Hellerup, studerede ved foreningen »Norden«s insti­

tut på Biskops Arno 1959-61.

Gift 3. 3. 1962 med Lars Ivar Borgström. Søn af afdelingschef Ivar Alfred B. og Birgitta Maria Ek.

Borgström er 1. poliskonstable og ejer af »Sol­

gården« i Bollstanäs.

2 børn: XIII slægtled nr. 70-71.

46. c. Suzanne Kampmann, født 25. 9. 1946 i Stockholm, studerer til forskolelærerinde.

47. d. Elsebeth Kampmann, født 23. 1. 1949 i Stockholm.

48. e. Benedicte Louise Kampmann, født 5. 2. 1953 i Stockholm.

(29) Ole Glarbos søn. 49. - Olaf Wilhelm Glarbo, født 9. 7. 1958.

(30) Ellen Kampmann og Johan Poul Niel­

sens børn. 50. a. Erik Poul Nielsen, født 3. 2. 1945.

51. b. Sven Poul Nielsen, født 4. 3. 1947.

52. c. Karen Nielsen, født 28. 2. 1950.

53. d. Lise Nielsen, født 28. 2. 1950.

54. e. Knud Poul Nielsen, født 20. 3. 1952.

(32) Prokurist Hack Kampmanns børn. 55. a. Inger Elisabeth Kampmann, født 26. 2. 1949.

56. b. Susanne Kampmann, født 25. 6. 1951.

57. c. Hack Kampmann, født 14. 6. 1954.

(34) Tage Chr. Kampmanns børn. 58. a. Lise Kampmann, født 1. 9. 1949.

59. b. Bente Kampmann, født 15. 7. 1951.

(35) Betty Julie Kampmann og Per Mogens

Hansens børn.

60. a. Marianne Hansen, født 1. 8. 1948 i Hellerup.

61. b. Niels Ulrik Hansen, født 8. 1. 1949 i Hellerup.

62. c. Elisabeth Hansen, født 22. 11. 1952, døbt i Vejle, Fyn.

(36) Ebbe Willemoës Kampmanns børn. 63. a. Peter Willemoës Kampmann, født 8. 8. 1935.

Gift med Ulla Milche, født 30. 8. 1934.

i barn: XIII slægtled nr. 72.

64. b. Hanna Kampmann, født... 1937.

A. XIII slægtled. (43.a) Peter (Per) Braestrups børn.

65. a. Angelica Elsebet Braestrup, født 10. 5. i960.

66. b. Kate Elizabeth Braestrup, født 5. 6. 1962.

67. c. Carl Peter Braestrup, født 22. 10. 1964.

(43.b) Ellen Braestrup og Daniel B.

Stricklers børn.

68. a. Lise Bolton Strickler, født 3. 9. i960 i New York, U.S.A.

69. b. Thomas Saxild Strickler, født 2. 2. 1962 i New York, U.S.A.

(45) Marianne Elise Kampmann og Lars

Ivar Borgströms børn.

70. a. Lars Johan Frederik Borgström, født 27. 8. 1962.

71. b. Ellen Anna Sophie Maria Borgström, født 9. 1.

1965-

(63) Peter Willemoës Kampmanns datter. 72. a. Eva Kampmann, født 15. 8. 1956.

Provst

CHRISTIAN PETER

GEORG KAMPMANNS

EFTERSLÆGT

(1816-1897)

B. VIII slægtled. Niels Ølgaard Kampmanns

SØN.

i. Christian Peter Georg Kampmann, provst til Vennebjerg Herred, født 17. 8. 1816 på Sneumgård i Jylland. Død 30. 10. 1897 i Kbh.

Efter faderens død 1828, en måned efter at Christian fyldte 12 år, blev moderen siddende på gården til 1834, hvorefter hun flyttede til sin datter Helene Sophie, gift med pastor H. C. Bloch i Vigs­

næs på Lolland, senere præst i Hasle ved Århus.

Sine sidste år boede hun med sin ugifte datter hos etatsråd Edwin F.Rahr i Århus, gift med hendes yngste datter Nielsine (døbt samme dag 1828 som hendes mand blev begravet).

Hun og hendes datter blev begge begravede i samme gravsted på Århus Kirkegård, og vedlige­

holdelse af graven betaltes af Nielsines søn Viggo L.

Rahr, indtil han gik fallit, hvorefter graven sløjfedes og gravstenen smidt tilside. Blev fundet der og flyt­

tet til Solbjerg Kirkegård og opstillet ved siden af hendes søn provstens gravsten. Sneumgård solgtes

1837.

Christian blev student privat 1835, teologisk kan­

didat 10. juli 1840 og var derefter huslærer på Lyngbygård ved Århus. Pers, kapellan i Harlev 1843, ord. 10. novb. s.å., sognepræst i Sejling 1848

og i Ebeltoft-Dråby fra 1855. Provst til Vennebjerg Herred 1864 med afsked 1893. R. 1878, D.M. 1889.

Gift 6. 9. 1849 i Harlev med Johanne (Hanne) Marie Schmidt, født 28. 4. 1824 på Lykkesholm ved Grenå. Datter af ejer af Tarskov Mølle, pro­

prietær Thom. Secher S. og søskendebarn Bolette Margr. Mønsted.

I studieårene har Kampmann muligvis boet hos en tante Maren i Studiestræde i København, enke efter Niels Rothenborg Kampmann. Medens den unge teolog var kapellan i Harlev, forlovede han sig med Hanne Schmidt på Tarskov Mølle, hvis moder døde lillejuleaften 1846, da Hanne var 22 år gam­

mel; den ældste af en børneflok, hvor den yngste var 4 år. Efter moderens død havde Hanne nok at gøre med at passe husholdningen og de mange små søskende. Det var lidt akavet for Christian, at pigen altid havde så travlt og havde alle rollingerne om­

kring sig. Så friede han til hende per brev. Hanne stod i vaskebaljen da posten kom. Hun stak brevet ind bag forklædet og ventede med at læse det til om aftenen. Han fik hendes ja-ord, og en dejlig sommer­

dag i juli blev brylluppet holdt på Tarskov Mølle, og det blev en herlig indledning til et langt og lykke­

ligt ægteskab, velsignet med en flok sunde og leve­

dygtige børn.

I anledning af hans 25 års jubilæum i Hjørring stiftedes 1889 »Provst Kampmanns jubilæumslegat for enligt stillede kvinder i Hjørring Købstad« med 1500 kroner. 1893 holdt han sin afskedsprædiken i St. Katrine Kirke i Hjørring (udgivet s.å.) og udgav 1894 otte prædikener, holdt i 1893.

Ved hans båre udtalte pastor V.Hoff bl.a. »Det var først i de sidste år af gamle provst Kampmanns liv, at jeg lærte ham at kende. Men det havde jeg jo nok hørt om ham, at han havde stået i en alvorlig livsgerning med et alvorligt sind. Jeg vidste det, han havde et godt lov blandt Danmarks præster. Og jeg vidste, at den flittige og dygtige mand var en god støtte og rådgiver for mange. Jeg kan forstå, at det, der har været et grundtræk i hans åndelige person­

lighed har været det, at han var så jævn og fast og redelig i sin tro og sin tanke. Det hovedindtryk jeg da fik af ham var dette, at han var en lysvågen kristen mand til det sidste.

Han blev trods sin store svaghed aldrig sløv, eller i åndelig henseende affældig. Han fulgte fremdeles levende med«. - I Vendsyssel Tidende for i. novb.

1897 skrev pastor Aug.Christensen bl.a. »Provst Kampmann var ikke en mand af mange ord. Men det er ikke helt få, der i de betydningsfulde øjeblikke af deres liv have erfaret, at et eneste varmt hånd­

tryk kunde lyse over een som en fredlysning«.

7 børn: IX slægtled nr. 2-8.

B. IX slægtled. (1) Provst Chr. Peter Georg

Kampmanns børn.

2. a. Johanne Bolette Kampmann, født 15. 8. 1850 i Sejling, død 1921. Gift 28. 7. 1871 med Knud

Arent Brendstrup, født 24. 8. 1840 i Frederiks­

værk. Død i. 4. 1916.

Student 1858 fra Frederiksborg, cand. jur. 1864, fuldmægtig v. Hasle m.fl. Herreder 1867, herreds-

foged i Hvetbo Herred 1876, byfoged i Grenå, her­

redsfoged i Nørre- og en del af Sønderherred 1884 og samme år till, borgmester i Grenå. Herredsfoged i Vinding Herred 1895. - R. af Dbg. 1893, Dbm.

1911.

3 børn: X slægtled nr. 9-11.

3. b. Anna Christiane Hedvig Kampmann, født 29. 1.

1852 i Sejling, død 29. 10. 1917 i Nykøbing Sj., gift 6. 12. 1893 i Hjørring med Knud Gotfred Knud­

sen, sognepræst, født 17. 12. 1862 i Kbh., død 12. 5.

1936. Søn af gross. Rasmus Bang K. og Mariane Paludan. Gift 1. gang 22. 7. 1891 med Gregersine

Kristine Preisler, født 27. 11. 1870 i Viborg, død 5. 6. 1892 i Assens.

Student fra Metropolitanskolen 1880, cand. teol.

1886. Var først lærer i Kbh., derefter kapellan i Hjørring, kaldskapellan i Assens og 1895 sognepræst i Lem. Sognepræst i Nykøbing-Rørvig 1904-30.

R. af Dbg. 1928.

i barn (adopteret)

Valborg Augusta Knudsen, født 22. 4. 1901.

4. c. Niels Øllgaard Kampmann, født 16. 4. 1853 i Sejling, død 22. 11. 1910.

Lærte handelen hos fasters, Nielsine Kampmanns mand, købmand E.F.Rahr i Århus. De få år Niels levede ubekymret i Hjørring præstegård før han blev konfirmeret og kom i lære hos Rahr var som et kort lysglimt i sammenligning med læretidens lang­

somt glidende år, plaget af længsel efter hjemmet.

Senere fortalte han livligt om det Rahrske slaveri.

Arbejdstiden var fra man stod op til man gik i seng.

Han sov i et lille kammer i sidefløjen, og det var så lille, at han måtte stå op i sengen hvis døren skulle lukkes helt op. Hvad selve arbejdet bestod i fortalte Niels ikke meget om, men et fotografi fra 1868 viser den lille ^årige med skødskind og stråhat og en jern­

plade i hånden. Efter læretiden fik han plads hos Boye & Watt i Århus, der optog handel med de ny­

modens kul, som indforskreves i skibsladninger fra England og Skotland.

Allerede som 25årig løste han borgerskab og slog sig sammen med barndomsvennen Michael Møller fra Hjørring, og de to nedsatte sig som købmænd i Århus. De prøvede sig frem med bygningsartikler og mange mærkelige ting. Det blev kullene der slog igennem. Hver af kompagnonerne præsterede 1200 kroner, forældrenes hjælp til det unge foretagende.

Senere opnåede de en bankkredit på 12000 kroner, som præstesønnen Anton C. Herskinds svigermor kautionerede for. Han blev optaget i firmaet, som fik navnet Kampmann, Møller & Herskind.

Fra drengetiden og småferierne hjemme i Hjør­

ring var hans tilkommende hustru blevet hans ud­

kårne. 1880 d. 8. maj blev han gift med Abelone

Lassen, født 8. 10. 1853 (døbt Lass), datter af fhv.

proprietær Conrad Heinrich Friedrich Lass, kaldet Lassen. Brylluppet blev fejret i brudens hjem på herregården Fuglsig. Død 5. 2. 1933, begravet på Solbjerg Kirkegård.

6 børn: X slægtled nr. 13-18.

5. d. Thomas Schmidt Kampmann, født 2. 4. 1855 i Sejling, død 16. 4. 1921 i København.

Student fra Århus Kathedralskole 1873, cand, teol. 1879, og herefter privatlærer hos baron Gyl- dencrone p. Vilhelmsborg v. Århus og var som så­

dan i Sydfrankrig vinteren 1879-80, alumne på Borchs Kollegium 1880-82, kapellan i Odder 1883, sognepræst i Vejlby-Homå v. Grenå 1885, Egtved v.

Kolding 1896 og i Taulov v. Fredericia 1905-21.

Gift 1885 med Julie Augusta Frederikke

Rehling, født 25. 10. 1861 i Odder. Datter af her­

redsfoged Gerhard Sigvert R. og Fr. Regine Lund.

Død 25. 2. 1940 i Kbh.

De levede i et lykkeligt ægteskab, og de med­

bragte begge gode traditioner fra de hjem de var udgået fra. Kampmann var i ordets rette betydning sognepræst, flittig til besøg i sit sogn, dertil en god prædikant, hvis kirke altid var fyldt, og hans hustru var ham på mange måder en virksom støtte i hans præstegerning.

Han var en glad og fornøjelig mand og en stor børneven. Friluftsmenneske, som han var, var have­

arbejde hans lyst. Han elskede naturen, og turene rundt i sognet foregik som regel til fods, eller på en nordbagge, med besøg i hjemmene, og ikke mindst i de små hjem. I sit 66. år døde han af perniciøs anæmi. To år senere døde sønnen Gerhard, og se­

nere fik ligeledes to søskende den samme sygdom, der således synes at være arvelig.

8 børn: X slægtled nr. 19-26.

6. e. Hack Kampmann, født 6. 9. 1856 i Ebeltoft, død 27. 6. 1920 på Frederiksberg.

Gift 3. 9. 1888 med Johanne Holm, født 4.7.1869,

død 1920. Datter af arkitekt, professor Hans Jørgen Holm og Anna Dorothea Severine Nielsen.

Blev udlært som murersvend 1874 og dimitt. fra Teknisk Skole 1873, optaget på Akademiet s.å.

med afgang 1878, lille guldmedalje 1882 og stude­

rede s.å. i Paris, store guldmedalje 1884. - Stipen­

dier 1881, 1885 og 1886. På finansloven 1915.

Foretog adskillige rejser til udlandet, således:

Nord-Italien 1881, Paris 1882-83, Sverige 1884, Tyskland, Frankrig og Italien 1884-86, Græken­

land 1887, Holland 1894 samt Spanien m.m. - Udstillinger: Charlottenborg 1882-83 °g 1921 (mindeudstilling), Kunstnernes Efterårsudstilling 1918. Fortjenstmedaljen i guld (Århus Teater). Af embeder og hverv kan nævnes: 1887 medlem af Akademiets plenarforsamling, 1908 livsvarigt; fra 1892 til sin død konst, kongl. bygningsinspektør for Jylland. 1905 medlem af legatet Albertina, 1908-18 prof, ved Arkitekturskolen, 1914-17 Akademirådets dirigent, 1917-19 formand for Arkitektforeningen og i bestyrelsen for Kunstindustrimuseet.

Det er umuligt at nævne alle de arbejder Kamp- mann opnåede at se virkeliggjort i en arbejdsperiode af mere end 40 år. Han begyndte nærmest som elev af Hans J. Holm. Han slog igennem med Provins­

arkivet i Viborg, senere fulgte Århus Toldkammer­

bygning, komponeret med virtuos dygtighed over det middelalderlige byvåben. Inden for den frie individualistisk-historiske retning fortsatte Kamp- mann hvad Herholt havde begyndt, men søgte hele tiden selv at give de mindste enkeltheder et person­

ligt præg. Med særlig forkærlighed anvendte han

naturalistiske elementer i dekorationen og lagde vægt på materialeægthed. I 1908, det år han opførte Post- og telegrafbygningen i Ålborg, slog han med Toldkammerbygningen på Skagen om til barokken, dog således, at denne knyttedes sammen med den hjemlige rødstensarkitektur. Til slut omkr. 1915, med Hjørring Toldkammer, gik Kampmann over til nyklassicismen. Af bygninger bør endvidere næv­

nes Politigården samt Antiksamlingen af Glypto­

teket i København.

Som tegner og akvarellist var Kampmann ube­

stridt den første i sin tid, og som professor ved Arki­

tekturskolen gennemførte han oprettelsen af den nye første bygningsklasse.

Martin Nyrop skriver i »Arkitekten« blandt andet:

»Jeg mindes ham fra min ungdom, hans smukke skikkelse, præget af ydre og indre renhed, hans glade ungdomsmod. Man skimtede bag dette undertiden et følsomt sinds alvor, som kunne give sig udslag i tilbageholdenhed og tavshed. Han udviklede sig til en af de betydeligste mænd blandt os, fremragende med sine medfødte evner, både mild og bydende, både munter og mut, med sit eget rene ædle sind, sit ejendommelige, selvstændige syn på mennesker og forhold, som kunne bryde frem i udtalelser, der skar igennem den megen almindelige snak«.

4 børn: X slægtled nr. 27-30.

7. f. Christian Johannes Kampmann, født 1. 6. 1858 i Ebeltoft, død 5. 5. 1937 på hgd. Palstrup i Høj­

bjerg sogn.

Gift 6. 6. 1891 i Stege med Johanne Schmidt,

født 31.7. 1868 i Stege. Datter af jernstøber Johan­

nes Haagen S. og Anna Margrethe Ravnkilde. Død 17. 10. 1951.

Med handelen som livsgerning fik han sin første uddannelse hos købmand Brendstrup i Frederiksværk og var siden ansat hos firmaet Mohr & Kjær. 1886 løste han grossererborgerskab i Kbh. og etablerede sammen med grosserer Anthon C. Herskind kulfir­

maet Kampmann & Herskind, der fra en beskeden begyndelse ret hurtigt arbejdede sig op til en anselig forretning inden for den københavnske kul­

handel, navnlig som følge af hans betydelige køb­

mandsevner. 1906 udtrådte Herskind af firmaet, som Kampmann derefter drev alene, indtil han 1926 optog sin svigersøn Simon Forrest i forretnin­

gen. I marts 1934 omdannedes firmaet til et aktie­

selskab med Kampmann som formand for bestyrel­

sen. I årenes løb deltog han i udstrakt grad i det offentlige arbejde på forskellige områder, og han medbragte til disse hverv et sundt blik på tingene med en afgjort sans for det væsentlige.

Hans livsfrodighed i forbindelse med en udpræget virilitet gav samtidig hans optræden en egen charme. Blandt de offentlige hverv han beklædte kan nævnes, at han 1902-04 var medlem af Sø- og Handelsretten, 1912-31 af Grosserer-Societetets Komite og 1913-17 af Frederiksberg Kommunal­

bestyrelse som repræsentant for Højre. Medlem af Nationalbankens repræsentantskab.

Kampmann bevarede gennem hele livet en stor interesse for friluftslivet og erhvervede 1918 herre­

gården Palstrup ved Rødkærsbro, hvorved han fik

opfyldt et længe næret ønske om at komme i mere direkte forbindelse med landbruget. R. 1912, D.M.

I923-

4 børn: X slægtled nr. 31-34.

8. g. Johanne Margrete Marie Kampmann (kaldet Tylle), født 31. 12. 1861 i Ebeltoft, død 7. 1. 1942 som ugift i Kbh.

Hun var den længstlevende af syv søskende og passede trofast sine forældre til deres død. Efter at faderen forlod sit embede som provst i Hjørring flyttede hun med forældrene til København, hvor de først boede på Chr. Winthers Vej. Efter faderens død flyttede hun med moderen til en lejlighed på H. C. Ørsteds Vej. Senere, efter moderens død, boede hun med indboet fra forældrenes hjem i en 3 værel­

sers lejlighed på Nyvej. Højt elsket af sine søskende og søskendebørn.

B. X slægtled. (2) Johanne Bolette Kamp-

mann og Knud Arent Brendstrups børn. 9. a. August Brendstrup, født 24. 5. 1872 i Hjørring,

død ii. 7. i960.

Købmand i Frederiksværk til 1907, derefter i en årrække branddirektør.

Gift med Hertha Alma Lizette Mortensen, født 28. 10. 1881 i Fredriksstad i Norge.

Bopæl: Ordruphus, Klampenborg.

3 børn: XI slægtled nr. 35-37.

10. b. Johanne Margrete Marie Brendstrup, født 14. 5. 1876, død 14. ii. 1942.

Gift 28. ii. 1902 med Hans Søren Martin

Frier, skoleinspektør i Varde, født 12. 4. 1871, død 21. ii. 1924.

2 børn: XI slægtled nr. 38-39.

ii. c. Thora Cathrine Brendstrup, født 2. 5. 1880, død 8. i. 1922.

Gift med Holger Thue Schmidt, gross, i Kbh., født 19. 3. 1870, død 10. i. 1953. (Gift 2. gang med Ellen Harboe).

3 børn: XI slægtled nr. 40-42.

(12.)

(4) Niels Øllgaard Kampmanns børn. 13. a. Christian Peter Georg Kampmann, født 19. 3.

1881 i Århus, død 26. 11. 1965.

Gift 22. 10. 1910 i København med Warla Iork, født 16. 12. 1885 i Horsens. Datter af borgmester i Horsens, senere birkedommer i Fredensborg R. W.

C. Iork og Ulla Stallknecht.

Efter handelsuddannelse i Århus, Skotland og Frankrig ansat 1903 i faderens forretning Kamp- mann, Møller & Herskind i Århus (Kul og Cokes).

Overtog forretningen ved faderens død 1910. For­

købte sig på amerikanske kul 1920, hvorefter K. M. &H. overtoges og sattes på aktier af Det Danske Kulkompagni, med C. K. som direktør ind­

til i. i. 1941. Overtog i. jan. 1941 sammen med Per Kampmann og Else Forrest aktiekapitalen i Kamp- mann & Herskind i København og blev direktør for selskabet og formand for dets bestyrelse, indtil sel­

skabet likvideredes i 1963.