• Ingen resultater fundet

Jordemoderen i et etisk dilemma -

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Jordemoderen i et etisk dilemma -"

Copied!
79
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Jorf15 Bachelorprojekt i jordemoderkundskab

 

Jordemoderen i et etisk dilemma - hjemmefødsel mod anbefalinger

http://homebirthaustralia.org/

Frida Hindborg Ingversen 63080670 Maria Louise Hansen 63080763 Sophie Aller Juul Jørgensen 63080621 Ditte Marie Møller Espersen 63080598

Vejleder / Kirsten Hasman

_______________________________________________________________________________

Antal anslag 114.194

Dette projekteksemplar er ikke rettet eller kommenteret af Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol

Må gerne udlånes internt  

(2)

Projektet  belyser  kvinders  bevæggrunde  for  valg  af  hjemmefødsel  på  trods  af  anbefa-­‐

linger  samt  hvilke  dilemmaer,  det  kan  stille  jordemoderen  overfor  i  dette  møde.  Med   udgangspunkt  i  kvalitativ  metode  analyseres  empiri  ved  hjælp  af  en  hermeneutisk-­‐fæ-­‐

nomenologisk  og  narrativ  tilgang,  som  sættes  i  relation  til  teoretiske  principper  om   etik,   menneskesyn,   autonomi   og   risiko.   Det   konkluderes,   at   bevæggrundene   for   at   vælge  en  hjemmefødsel  på  trods  af  anbefalingerne  i  høj  grad  bygger  på  nogle  grund-­‐

læggende  værdier.  Når  jordemoderen  står  i  et  etisk  dilemma,  handler  det  især  om   kvindens  ret  til  autonomi  over  for  et  mål  om  sikkerhed  for  mor  og  barn  ved  fødslen.  

   

(3)

Indholdsfortegnelse  

PROBLEMSTILLING  ...  3  

PROBLEMFORMULERING  ...  6  

AFGRÆNSNING  ...  7  

BEGREBSAFKLARING  ...  7  

METODE  ...  8  

SØGESTRATEGI  ...  8  

PRÆSENTATION  AF  EMPIRI  ...  8  

Women’s  motivations  for  choosing  a  high-­‐risk  birth  setting  against  medical  advice  in  the   Netherlands:  a  qualitative  analysis  ...  9  

Birthing  outside  the  system:  perception  of  risk  amongst  australian  women  who  have  freebirths   and  unassisted  homebirths  ...  10  

How  women  with  high  risk  pregnancies  perceive  interactions  with  healthcare  professionals   when  discussing  place  of  birth:  A  qualitative  study  ...  11  

Facebookberetningen  ...  12  

VIDENSKABSTEORETISKE  OVERVEJELSER  ...  13  

HERMENEUTIK  OG  FÆNOMENOLOGI  ...  14  

DEN  NARRATIVE  TILGANG  ...  15  

VORES  FORFORSTÅELSE  ...  16  

TEORI  ...  17  

ETIK  ...  17  

MENNESKESYN  ...  18  

Det  naturalistiske  menneskesyn  ...  19  

Det  humanistiske  menneskesyn  ...  19  

THE  MIDWIFERY  MODEL  OF  CARE  ...  20  

AUTONOMI  OG  PATERNALISME  ...  20  

RISIKO  ...  21  

ANALYSESTRATEGI  ...  22  

ANALYSE  ...  23  

UOVERENSSTEMMELSE  I  MENNESKESYN  ...  23  

OPFATTELSEN  AF  RISIKO  ...  26  

FRYGT  SOM  STYRENDE  ELEMENT  ...  28  

FRIHED  TIL  AT  VÆLGE  ...  30  

SAMMENFATNING  ...  33  

DET  ETISKE  DILEMMA  ...  33  

PERSONER  ...  33  

HANDLING  ...  34  

KONSEKVENSER  ...  34  

MÅL  ...  35  

DISKUSSION  ...  36  

DET  ETISKE  SPØRGSMÅL  ...  36  

KOMMUNIKATIONEN  I  FOKUS  ...  41  

KVALITET  OG  FLEKSIBILITET  I  SVANGREOMSORGEN  ...  43  

(4)

TILGANG  TIL  INFORMATION  ...  46  

METODEKRITIK  ...  47  

KONKLUSIONEN  ...  50  

LITTERATURLISTE  ...  52  

BILAG  1  ...  56  

BILAG  2  ...  58  

BILAG  3  ...  60  

BILAG  4  ...  74    

   

(5)

Problemstilling  

I  Danmark  har  kvinder  ret  til  jordemoderbistand  fra  det  offentlige  sundhedsvæsen,  uanset   hvor  hun  vælger  at  føde  (Retsinformation.dk  2001b  afsnit  2.4).  Frem  til  1940’erne  var  det  kun   komplicerede  fødsler,  der  foregik  på  sygehuset  (Cliff  1992),  og  det  var  først  i  løbet  af  50'erne   og  60'erne,  at  størstedelen  af  fødslerne  rykkede  ind  på  sygehusene  –  komplicerede  såvel  som   ukomplicerede  (Bovin  2008).  

"Jeg  føler  mig  sikrere  derhjemme  og  mere  tryg.  Det  er  stille  og  rolige  omgivelser.  Vi  kan  bare   være  os  selv  og  afslappede."  (Tvmidtvest.dk  2017).  Dette  siger  en  kvinde,  der  har  født  sit  barn   hjemme  i  sin  stue.  I  2016  fødte  3,1%  af  danske  kvinder  hjemme.  Dette  tal  kan  synes  småt,   men  er  dog  en  fordobling  af  hjemmefødsler  siden  2014  (Sundhedsdatastyrelsen  2017a).  Det   stigende  antal  af  hjemmefødsler  har  været  grundlag  for  megen  diskussion  og  fokus  i  medierne   omkring  hjemmefødsel.  I  sommeren  2017  lavede  TV2  programserien  Føde  godt  -­‐  hjemme   bedst,  som  præsenterede  seerne  for  hjemmefødsler,  med  den  hensigt  at  portrættere  sikker-­‐

heden  og  mulighederne  ved  hjemmefødsel  i  Danmark  (TV2.dk  2017).  Ydermere  blev  hjemme-­‐

fødsler  i  efteråret  2017  debatteret  i  medierne  særligt  mellem  jordemødre  og  obstetrikere,  da   formand  for  Dansk  Selskab  for  Obstetrik  og  Gynækologi,  Thomas  Larsen,  kritiserede  sikkerhe-­‐

den  ved  hjemmefødsler  (Radio27syv.dk  2017).    

I  relation  til  lavrisikofødende  er  der  evidens  for,  at  planlagte  hjemmefødsler  er  ligeså  sikre   som  hospitalsfødsler.  Ved  lavrisikofødende  forstås,  raske  kvinder  uden  komplikationer  i  gra-­‐

viditet  eller  komplikationer  med  gentagelsesrisiko  ved  tidligere  fødsel  (Rossi  &  Prefumo  2018,   Birthplace  in  England  Collaborative  Group  2011).  NICE  anbefaler  på  grund  af  evidensen  for   sikkerheden   ved   hjemmefødsler   og   den   højere   interventionsrate   ved   hospitalsfødsel   for   ukomplicerede  gravide,  at  førstegangsfødende  føder  på  jordemoderstyrede  fødeklinikker,  og   flergangfødende  føder  hjemme  (NICE.org.uk  2017).  

I  klinikken  har  vi  løbende  gjort  os  erfaringer  med,  at  der  er  et  fåtal  af  hjemmefødende,  som   planlægger  hjemmefødsel  på  trods  af  afdelingens  anbefalinger.  Det  vil  sige,  at  sundhedspro-­‐

fessionelle  ikke  anbefaler  en  fødsel  i  hjemmet  til  de  pågældende  kvinder,  da  de  er  i  øget  risiko   for  komplikationer  for  mor  og/eller  barn  under  eller  efter  fødslen.  Alligevel  vælger  disse  kvin-­‐

der  at  sigte  efter  en  hjemmefødsel.  Ifølge  Vejledningen  om  jordemødres  virksomhedsområde,  

(6)

journalføringspligt,  indberetningspligt  mv.  står  der,  at  den  fødende  har  krav  på  jordemoder-­‐

bistand  og  har  ret  til  at  få  stillet  en  jordemoder  til  rådighed  ved  en  hjemmefødsel  uden  for-­‐

behold  (Retsinformation.dk  2001b  afsnit  2.5).  

Vi  er  blevet  nysgerrige  på  denne  gruppe  af  gravide,  blandt  andet  da  vi  blev  opmærksomme   på   en   Facebookgruppe,   der   efter   udsagn   fra   gruppens   administrator   har   følgende   formål:  

"Denne  gruppe  er  beregnet  til  at  give  støtte  til  kvindens  valg  UANSET  hvad  det  måtte  være!"  

(Bilag  1).  Kvinderne  deler  fødselsberetninger  og  oplevelser  med  sundhedsvæsnet  i  forbin-­‐

delse  med  at  træffe  valg  mod  anbefalinger  fra  sundhedsprofessionelle  og  søger  råd  og  vejled-­‐

ning  fra  de  øvrige  medlemmer  i  gruppen.  I  opslagene  på  siden  er  der  generelt  en  stor  kritik  af   måden,  hvorpå  sundhedsprofessionelle  informerer  om  anbefalinger.  I  studiet:  How  women   with  high  risk  pregnancies  use  lay  information  when  considering  place  of  birth:  A  qualitative   study  kan  man  se  en  tendens  til,  at  deltagerne  tillægger  størst  betydning,  til  den  information,   der  stemmer  bedst  overens  med  deres  i  forvejen  eksisterende  filosofi  (Lee,  Holden  &  Ayers   2015b  s.  15).  Dette  får  os  til  at  overveje  hvilke  problematikker,  der  kan  opstå  ved  måden,   kvinderne  vælger  at  tilgå  information.  I  kommentarsporene  på  den  givne  Facebookgruppe  ses   en  stærk  ekkokammereffekt  fra  medlemmer,  der  udelukkende  støtter  hinanden  i  beslutnings-­‐

tagen  og  lykønsker  hinanden,  når  de  træffer  valg  på  trods  af  råd  fra  sundhedsprofessionelle.  

Oplysende  kommentarer  om  for  eksempel  gentagelsesrisiko  for  post  partum  blødning  bliver   slettet.  Der  står  i  gruppebeskrivelsen:  "(…)hvis  man  deler  statistikker  herinde,  er  det  for  at   støtte  mor  i  hendes  overbevisning  om  at  risikoen  er  uendelig  lille,  og  ikke  for  at  påpege  at  den   er  der"  (Bilag  1).  Ifølge  gruppebeskrivelsen  er  netop  anbefalingerne  fra  sundhedsvæsnet,  her-­‐

under  jordemødre,  ”skræmmekampagner”  og  administratoren  mener,  at  kvinderne  selv  må   træffe  en  beslutning  på  baggrund  af  deres  egne  vurderinger  af  deres  risiko  for  komplikationer   og  derefter  opveje  denne  mod  egne  ønsker  og  behov.  Vi  undrer  os  over  dette  billede  af  jor-­‐

demødrene,  da  vi  generelt  oplever,  at  der  blandt  jordemødre  på  de  offentlige  fødesteder,  er   stor  respekt  omkring  hjemmefødsler.  Der  blev  i  2015  lavet  en  undersøgelse  af  Jordemoder-­‐

foreningen,  som  viste,  at  61%  af  jordemødre,  der  havde  født  ét  eller  flere  børn,  ønskede  hjem-­‐

mefødsel,  hvis  de  skulle  føde  igen  (Kjeldset  2016).  

Vi  ser  ydermere  i  beskrivelsen  for  Facebookgruppen,  at  der  er  fokus  på  risiko  i  forhold  til  ind-­‐

greb:  "For  hvert  indgreb  øges  risikoen,  og  der  er  flere  indgreb  på  hospitalet"  (Bilag  1).  Vi  gør  

(7)

os  derfor  tanker  om,  hvorvidt  der  er  nogen  sammenhæng  med  medikalisering  og  øget  fre-­‐

kvens  af  indgreb,  og  de  der  vælger  at  føde  hjemme  på  trods  af  anbefalingerne  fra  sundheds-­‐

professionelle.  I  Danmark  kan  der  identificeres  en  tendens  til  øget  medikalisering  af  fødslerne   (Kjeldset  2013,  Sundhedsdatastyrelsen  2017b).  I  2017  udkom  debatbogen  Giv  kvinderne  føds-­‐

len  tilbage,  som  sætter  fokus  på  den  øgede  frekvens  af  interventioner  ved  fødslerne  og  sætter   spørgsmålstegn   ved   kvindernes   handlekraft   i   disse   fødsler   (Dam   2017).   Bogen   præciserer,   hvordan  en  øget  medikalisering  kan  påvirke  kvindernes  muligheder  for  den  naturlige  fødsel.    

Vi  forestiller  os,  at  den  øgede  tendens  til  interventioner  kan  have  indflydelse  på,  at  kvinder   vælger  at  føde  hjemme.  

Vi  undervises  på  uddannelsen  i,  at  fødselsoplevelsen  er  af  stor  vigtighed,  og  vi  kender  virknin-­‐

gerne  af  at  have  en  negativ  fødselsoplevelse.  I  Anbefalinger  for  svangreomsorgen  udtrykkes   det  i  øvrigt,  at  vi  skal  bidrage  til  en  god  fødselsoplevelse  (Sundhedsstyrelsen  2013,  s.  150).  

Journalist  Johanne  Mygind  skrev  i  2013  et  debatindlæg  i  Information  omhandlende  hendes   oplevelser  med  egne  fødsler  i  forhold  til  interventioner.  Hun  skriver:  "Jeg  har  født  tre  børn.  

Jeg  har  oplevet  det  ekstreme  kontroltab,  som  en  medicinsk  fødsel  er,  hvor  man  ligger  med  et   blottet  skridt  og  får  hevet  et  barn  ud  af  sig  i  en  fødestue  fyldt  med  mennesker"  (Mygind  2013).  

Vi  stiller  os  undrende  overfor,  om  indgreb  og  medikalisering  i  øvrigt  kan  have  indflydelse  på   fødselsoplevelsen.  

Jordemoderarbejdet  indebærer  ud  over  en  god  fødselsoplevelse  at  skabe  sikkerhed  for  både   for  mor  og  barn  under  graviditet,  fødsel  og  barsel  (Sundhedsstyrelsen  2013  s.  201).  I  Giv  kvin-­‐

derne  fødslen  tilbage  beskriver  en  jordemoder,  at  sunde  og  raske  børn  og  mødre  er  jordemo-­‐

derens  højeste  prioritet  (Dam  2017  s.  140).  Barnet  har  dog  ingen  retsstatus,  før  det  er  født.  

Dermed  har  kvinden  ret  til,  at  handle  udelukkende  efter  egne  ønsker  og  behov.  Ifølge  sund-­‐

hedsloven  skal  jordemoderen  støtte  kvinden  i  hendes  integritet  og  selvbestemmelse,  uanset   hvad   dette   må   være,   efter   der   er   givet   den   nødvendige   information   (Retsinformation.dk   2016a  §2).  I  forbindelse  med  at  føde  i  hjemmet  mod  givent  råd,  tænker  vi,  at  det  kan  sætte   jordemoderen  i  en  vanskelig  situation,  da  hun  med  ovenstående  forpligtelser  både  skal  sørge   for  sikkerheden  for  mor  og  barn  (Sundhedsstyrelsen  2013  s.  201)  og  respektere  kvindens  valg   af  hjemmefødsel  mod  givent  råd  (Retsinformation.dk  2001b  afsnit  2.5).  

Jordemoderforeningen  har  udformet  ”Etiske  retningslinjer  for  jordemødre”,  som  netop  har  til   formål,  at  hjælpe  jordemoderen,  når  hun  står  i  en  vanskelig  situation  med  et  etisk  dilemma,  

(8)

samt  at  øge  bevidsthed  om  handlemuligheder.  I  vores  nære  arbejde  med  kvinder,  vil  vi  som   jordemødre  ofte  stå  i  valg  som  kræver  eftertanke  og  refleksion.  Ifølge  tidligere  formand  for   etisk  råd,  Jacob  Birkler,  vil  dette  valg  kunne  have  konsekvenser  for  andre  mennesker,  som  i   nogle  situationer  også  vil  påvirke  beslutningstageren  (Birkler  2006a  s.21).  Det  beskrives  i  de   etiske  retningslinjer  at:  ”Jordemoderfaglig  omsorg  tager  udgangspunkt  i  den  enkelte  kvinde   og  hendes  individuelle  ønsker  og  behov  i  forbindelse  med  graviditet,  fødsel  og  barsel”  (Jorde-­‐

moderforeningen  2010  s.  4).  I  flere  hensyn  er  kvinden  centrum  for  de  etiske  retningslinjer,  og   jordemoderens  opgave  er  at  udvise  respekt  for  og  anerkendelse  af  det  enkelte  menneskes   egenværd  og  opfattelse  af  egen  situation  (ibid  s.  2).  Det  er  imidlertid  ikke  vores  oplevelse,  at   etik  i  særlig  høj  grad  bliver  brugt  som  vejledning  eller  som  diskussionsredskab  i  praksis,  men   vi  forestiller  os,  at  det  kunne  være  et  brugbart  redskab  i  arbejdet  med  kvinder,  der  føder   hjemme  på  trods  af  anbefalinger.  

Med  afsæt  i  ovenstående  undren,  ønsker  vi  at  kigge  på,  hvad  der  kan  motivere  kvinder  til  at   føde  hjemme  på  trods  af  anbefalinger  fra  sundhedsprofessionelle,  samt  hvilke  forventninger   og  behov  de  har  i  mødet  med  sundhedsvæsnet.  Vi  er  nysgerrige  på,  om  der  opstår  nogle  kom-­‐

plekse  situationer  for  jordemoderen  i  mødet  med  kvinderne.  Vi  er  desuden  nysgerrige  på,   hvordan  hun  kan  navigere  i  at  følge  sine  forpligtelser  i  form  af  lovgivning,  anbefalinger  for   svangreomsorgen  og  de  etiske  retningslinjer.    

Således  leder  ovenstående  os  frem  til  følgende  problemformulering:  

 

Problemformulering  

Hvilke  bevæggrunde  har  kvinder  for  at  vælge  en  hjemmefødsel  på  trods  af  anbefalinger   fra  sundhedsprofessionelle,  og  hvorledes  kan  jordemoderen  stå  i  et  etisk  dilemma  i  mødet   med  kvinder,  der  føder  hjemme  på  trods  af  anbefalinger?  

 

   

(9)

Afgrænsning  

Projektet  er  udformet  ud  fra  jordemoderkundskaben,  som  er  en  del  af  sundhedsvidenskaben,   der  både  indeholder  human-­‐,  natur-­‐  og  samfundsvidenskab  (Retsinformation.dk  2016b  §5).  

Vi  har  i  dette  projekt  valgt  at  tage  udgangspunkt  i  en  humanistisk  tilgang,  hvor  etik  er  i  fokus,   fordi  vi  har  en  viden  om,  at  etik  er  retningsgivende  for  det  praktiske,  det  juridiske  og  det  mo-­‐

ralske  arbejde.    

Vi  har  valgt  udelukkende  at  beskæftige  os  med  gravide  og  fødende,  der  er  blevet  frarådet   hjemmefødsel  fra  sundhedsprofessionelle.    Vi  har  valgt  udelukkende  at  fokusere  på  kvinderne   og  ikke  partneren,  da  vi  anerkender,  at  der  kan  være  forskel  i  deres  oplevelser  og  beslutnings-­‐

tagen.  Med  mindre  andet  er  angivet  beskæftiger  vi  med  den  offentligt  ansatte  jordemoder,   idet  det  er  det  felt  vi  har  erfaring  med,  og  fordi  det  er  hende,  der  rammes  af  loven  om,  at  de   offentlige  sygehuse  har  pligt  til  at  stille  en  jordemoder  til  rådighed  ved  enhver  hjemmefødsel.  

 

Begrebsafklaring  

I  det  følgende  vil  vi  begrebsafklare  relevante  ord,  der  bliver  benyttet  gennem  projektet.  

Kvinden/kvinderne  

Når  disse  ord  bliver  brugt,  menes  der  den  kvinde/de  kvinder,  der  har  valgt  at  føde  hjemme  på   trods  af  anbefalinger  fra  sundhedsprofessionelle.  

Højrisiko/mod  givent  råd/på  trods  af  anbefalinger  

Disse  vendinger  vil  alle  blive  benyttet  i  projektet  for  at  skabe  et  mere  dynamisk  sprog,  men   der  menes  det  samme:  at  der  ikke  bliver  fulgt  anbefalinger  fra  sundhedsprofessionelle.  

Facebookgruppen  

Vi  har  i  projektet  valgt,  at  medtage  en  beretning  fra  en  Facebookgruppe.  Når  vi  omtaler  den   pågældende  gruppe,  bliver  denne  omtalte  som  ”Facebookgruppen”  af  hensyn  til  anonymite-­‐

ten  for  medlemmerne,  men  der  er  altså  altid  tale  om  den  samme  gruppe.  Facebookgruppen   har  et  navn,  der  indikerer,  at  den  er  for  kvinder,  der  ikke  ønsker  at  følge  de  generelle  anbefa-­‐

linger  omkring  fødsler.  

 

(10)

Retningslinje/retningslinjer  

Når  disse  bliver  nævnt  i  projektet,  menes  der  de  kliniske  retningslinjer,  der  er  tilgængelige  for   jordemødre,  på  landet  offentlige  obstetriske  afdelinger.  

 

Metode  

I  dette  afsnit  vil  vi  indledningsvis  fremlægge  vores  strukturerede  søgestrategi  samt  udvæl-­‐

gelse  og  præsentation  af  empiri.  Derefter  vil  vi  præsentere  projektets  undersøgelsesmetode   og  vores  videnskabsteoretiske  overvejelser  samt  redegøre  for  vores  forforståelse.  Efterføl-­‐

gende  vil  vi  præsentere  den  teori,  vi  fandt  relevant  at  benytte  i  relation  til  den  udvalgte  em-­‐

piri.  Slutteligt  fremgår  opgavens  analysestrategi.    

Søgestrategi  

Her  præsenteres  vores  søgestrategi  kort.  For  en  mere  udførlig  beskrivelse  se  Bilag  2.  

Med  afsæt  i  spørgsmålet  om,  hvorfor  kvinder  vælger  at  føde  hjemme  på  trods  af  anbefalinger,   fandt  vi  det  relevant  at  lave  et  litteraturstudie.  Denne  metode  krævede  en  struktureret  søg-­‐

ning,  hvilken  vi  valgte  at  foretage  på  databaserne  Cinahl,  som  er  en  sygeplejefaglig  database   indeholdende  emner  indenfor  jordemoderfaget,  og  PubMed,  som  er  en  medicinsk  internati-­‐

onal  database  fra  National  Library  of  Medicine  i  USA.  Vi  lavede  en  søgning  ud  fra  tre  aspekter,   som  vi  fandt  relevante  for  vores  fokus.  Ved  søgningerne  vurderede  vi  overskrifter  og  efterføl-­‐

gende  abstracts  på  resultaterne  med  vores  inklusionskriterier  og  vores  fokus  in  mente.  På  den   måde  fandt  vi  i  begge  databaser  frem  til  de  samme  seks  studier,  hvilket  for  os  er  en  indikation   på,  at  vi  har  fundet  frem  til  de  mest  relevante  studier  på  området.  Efterfølgende  har  vi  forta-­‐

get  en  kritisk  læsning  og  evidensvurderet  studierne  med  Malteruds  tjekliste  for  kvalitative   studier  (se  bilag  3).    

Præsentation  af  empiri    

I  følgende  afsnit  præsenteres  vores  empiri  bestående  af  tre  kvalitative  studier  udvalgt  ved   ovenstående  søgestrategi  samt  en  beretning  fra  Facebook,  som  vil  blive  beskrevet  nærmere.  

(11)

Women’s  motivations  for  choosing  a  high-­‐risk  birth  setting  against  medical  advice  in   the  Netherlands:  a  qualitative  analysis  

Martine  Hollander,  Esteriek  de  Miranda,  Jeroen  van  Dillen,  Irene  de  Graaf,  Frank  Vandenbus-­‐

seche  and  Lianne  Holten.  (2017)  Publiceret  i:  BMC  Pregnancy  and  Childbirth.  

I  de  efterfølgende  afsnit  omtaler  vi  dette  studie  som  studie  A.  

Dette  er  et  hollandsk  kvalitativt  studie  fra  2017  med  28  interviewpersoner.  Kvinderne  blev   udvalgt  gennem  en  strategi,  hvor  forskerne  brugte  flere  forskellige  udvælgelsesmetoder.  Re-­‐

krutteringen  skete  både  gennem  snowball  effekt1,  grupper  på  nettet  og  kontakt  af  kvinder,   der  udtalte  sig  offentligt  om  emnet.  Inklusionskriteriet  var,  at  kvinderne  skulle  have  født  uden   assistance  fra  sundhedsprofessionelle  eller  blot  have  født  hjemme  mod  anbefalingerne.  Halv-­‐

delen  af  kvinderne  havde  en  universitetsuddannelse,  20  af  kvinderne  var  gift  og  størstedelen   af  dem  var  mellem  25-­‐30  år.  

Kvinderne  gennemgik  semi-­‐strukturerede  dybdegående  interview,  og  en  udvalgt  gruppe  blev   efterfølgende  inviteret  til  gennemgang  af  analysen  med  henblik  på  at  sikre  præcision.  Gen-­‐

nem  kodning  og  efterfølgende  tematiseret  analyse  fremkom  4  hovedtemaer  her  oversat  til   dansk:  Diskrepans  i  forståelse  af  den  bedste  viden,  Behov  for  autonomi  og  tillid  til  fødselspro-­‐

cessen,  Konflikt  i  forhandling  om  fødeplan,  Efterspørgsel  af  alternativ  støtte.  

I  studiets  analysefund  præsenteres,  at  deltagerne  kunne  inddeles  i  to  grupper,  hvor  den  ene   er  den  naturlige  eller  holistiske  tankegang,  og  den  anden  er  den  traditionelle  medicinske.  Den   først  nævnte  gruppe  havde  større  tiltro  til  deres  intuition,  som  gav  dem  den  tryghed,  de  havde   brug  for.  Flere  deltager  af  den  traditionelle  tankegang  mente,  at  risikoen  inden  for  komplika-­‐

tioner  var  meget  lille,  og  mente  desuden,  at  statistikken  talte  til  deres  fordel.    

Mange  kvinder  var  i  starten  en  del  af  det  etablerede  sundhedssystem  men  følte  ikke,  at  der   blev  lyttet  til  deres  behov,  hvilket  fik  dem  til  at  føle  vrede,  skuffelse  og  stres.  De  følte  sig   stigmatiseret  og  manipuleret  med,  og  følte  sig  tvunget  ud  af  systemet.  Mange  søgte  derfor   alternativ  information  og  fødselshjælp  på  det  private  marked,  der  kunne  imødekomme  deres   behov.  Mange  af  kvinderne  mente  at  autonomi  kun  kunne  opnås,  hvis  kun  de  havde  det  fulde   ansvar  for  fødslen.  Frygt  var  desuden  en  gennemgående  og  bagvedliggende  faktor  for  de  an-­‐

dre  temaer.      

                                                                                                                         

1  Snowball  effekten  er  en  rekrutteringsmetode,  hvor  man  indledningsvis  henvender  sig  til  en  gruppe  og  heri-­‐

gennem  får  kontakt  til  flere  individer  (Metodeguiden.au.dk  2017)    

(12)

Studiet  konkluderer,  at  jordemoderen  skal  være  påpasselig,  i  forhold  til  hvilken  diskurs  risiko   omtales  i,  da  information  om  risikofaktorer  bør  gives  uden  at  bruge  og  sprede  frygt.    Tiltro  til   kvinderne  egen  tillid  til  fødselsprocessen  og  hendes  autonomi  bør  respekteres.  Det  konklude-­‐

res,  at  jordemoderen  skal  have  en  fleksibel  og  dynamisk  tilgang  til  fødeplan  og  i  samarbejdet   med  kvinden.  Jordemoderen  skal  være  bevidst  om,  at  kvinderne  gør  brug  af  alternativ  svang-­‐

reomsorg  og  andre  informationskilder.    

   

Birthing  outside  the  system:  perception  of  risk  amongst  australian  women  who  have   freebirths  and  unassisted  homebirths  

 Melanie  Jackson,  Hannah  Dahlen,  Virginia  Schmied.  (2011)  publiceret  i:  Elsevier.  

Efterfølgende  omtaler  vi  dette  studie  som  studie  B.  

Dette  er  et  australsk  studie  fra  2011  baseret  på  semistrukturerede  interviews  med  20  kvinder,   der  enten  har  født  hjemme  på  trods  af  anbefalinger  eller  har  født  hjemme  uden  assistance   fra  sundhedsprofessionelle.  Rekrutteringen  fandt  sted  ved  en  konference  om  hjemmefødsel   for  gravide  og  efterfølgende  ved  snowball  effekt.  Kvinder  over  18  år  blev  inkluderet,  og  ellers   var  der  ikke  specifikke  krav.  Blandt  de  20  kvinder,  der  indgik  i  studiet,  havde  en  langt  større   andel  af  dem  videregående  uddannelse  sammenlignet  med  det  øvrige  samfund,  fire  af  kvin-­‐

derne  var  jordemødre  ansat  i  det  offentlige  system.  Der  var  en  både  primipara  og  multipara   og  gennemsnitsalderen  var  34  år.    

Efter  transskription  og  tematisering  af  interviews  fremkom  tre  hovedtemaer  her  oversat  til   dansk:  En  fødsel  vil  altid  medføre  risici,  Hospitalet  er  ikke  det  sikreste  sted  at  føde  og  Indgreb   er  en  risiko  

Deltagerne  havde  ikke  lukket  øjnene  for,  at  deres  fødsel  var  forbundet  med  risici,  men  anså   dette  som  et  tilfælde  ved  alle  fødsler  og  en  del  af  fødslen.    

Deltagerne  i  studiet  anså  hjemmefødsel  som  det  sikreste  alternativ  sammenlignet  med  hos-­‐

pitalsfødsel.  Fødsel  på  hospitalet  blev  associeret  med  en  fysisk  såvel  som  mental  og  emotionel   risiko,  som  kvinderne  ikke  betragtede  som  tilstedeværende  i  hjemmet.  I  hjemmet  kunne  egen   integritet  bedre  bevares  uden  kamp.    

(13)

Den  største  risiko,  der  blev  beskrevet  i  forbindelse  med  hospitalsfødsler,  var  risikoen  for  en   kaskade  af  interventioner  i  fødslen,  som  de  anså  som  alvorlig  for  både  barnets  og  eget  helbred   på  kort  og  lang  sigt.  Deltagerne  så  valget  om  hjemmefødsel  eller  uassisteret  fødsel  som  en   måde  at  minimere  denne  iatrogene  effekt.    

Dem  med  erfaringer  fra  tidligere  hospitalsfødsler  beskrev  interventionerne,  som  udslagsgi-­‐

vende  i  en  negativ  retning,  der  nødvendiggjorde  yderligere  indgreb  mere  end  de  hjalp  på  fød-­‐

selsprocessen.  

Studiet  konkluderer,  at  kvinderne  overvejer  grundigt  deres  fødested  ved  at  veje  risiciene  op   mod  hinanden  for  at  forfølge,  hvad  der  er  sikrest  for  dem  selv  og  deres  babyer.  For  dem  er   hospitalet  mindre  sikkert  at  føde  på  end  i  hjemmet.    

 

How  women  with  high  risk  pregnancies  perceive  interactions  with  healthcare  profes-­‐

sionals  when  discussing  place  of  birth:  A  qualitative  study   Suzanne  Lee,  Susan  Ayers,  Des  Holden.  (2016)  publiceret  i:  Elsevier.  

Efterfølgende  omtaler  vi  dette  studie  som  studie  C  

Dette  er  et  engelsk  studie  som  er  baseret  på  semistrukterede  interviews  af  26  høj-­‐risiko  gra-­‐

vide,  hvor  halvdelen  planlægger  en  hjemmefødsel  på  trods  af  anbefalinger  og  den  anden  halv-­‐

del  planlægger  fødsel  på  hospitalet.  Rekrutteringen  foregik  på  graviditetsklinikker  til  de  plan-­‐

lagte  svangerskabskontroller.  Inklusionskriterier  var  gravide  kvinder  gravide  fra  uge  30,  der   havde  en  obstetrisk  eller  medicinsk  tilstand,  der  kunne  have  indflydelse  på  fødslen.    Området   knyttet  til  National  Health  Service  Hospital  har  et  højere  antal  hjemmefødsler  end  gennem-­‐

snittet.  Gruppen  af  hjemmefødere  bestod  kun  af  multipara.    

Resultaterne  på  kvindernes  oplevelse  af  kommunikation  med  jordemødre  og  obstetrikere  er   analyseret  tematisk  og  resulterede  i  4  temaer  her  oversat  til  dansk:  Kvinders  oplevelse  af  kom-­‐

munikation  om  risiko  i  graviditeten,  Kvindernes  oplevelse  af  de  sundhedsprofessionelles  tro  på   fødslen,  Kvindernes  tillid  til  de  sundhedsprofessionelle,  og  Kvindernes  mening  om  de  sund-­‐

hedsprofessionelles  råd  

Kvinderne,  der  fødte  hjemme,  nærede  mindre  personlig  og  faglig  tillid  til  obstetrikerne  end   jordemødres.  Kvinderne  oplevede,  at  obstetrikernes  rådgivning  er  styret  af  risikotænkning  

(14)

om  fødsler  og  i  et  medicinsk  lys.    Nogen  mistænkte  dem  desuden  for  at  rådgive  efter  egen   interesse.  Kvinderne  følte,  at  de  bedre  selv  kunne  vurdere  deres  egen  situation,  da  obstetri-­‐

kerne  vurderer  ud  fra  standardprocedurer.  De  følte  sig  afvist  og  negligeret  i  kommunikatio-­‐

nen,  selvom  de  værdsatte  den  faglige  bekymring  og  den  givne  information.  

Kvinderne,  der  fødte  hjemme,  havde  tillid  til  at  jordemoderen  kunne  handle  i  akutte  situatio-­‐

ner  uden  hospitalets  beføjelser.  Tilliden  til  jordemoderen  fik  dem  til  at  føle  sig  trygge  ved   deres  valg  af  hjemmefødsel.  Kvinderne  så  jordemødrene  som  havende  mere  forståelse,  tro   på  fødslen,  kroppens  kunnen  og  respekt  for  kvindernes  intuition  end  obstetrikerne.    

Det  konkluderes,  at  kvinderne  værdsætter  anbefalingerne  og  den  faglige  bekymring,  men  ta-­‐

ger  kun  imod  dem  hvis  det  giver  mening  for  dem  selv.  Interaktionen  med  sundhedsprofessi-­‐

onelle  påvirker  ikke  kvindens  valg  af  hjemmefødsel.  Når  kvinderne  er  utilfredse  med  en  kon-­‐

sultation  kan  dette  betyde  et  tab  af  tillid.  Generelt  har  kvinderne  fra  begge  grupper  bedre   oplevelser  med  jordemødre  end  obstetrikerne.  De  ønsker  en  professionel  og  respektfuld  sam-­‐

tale  om  fødested.    

 

Facebookberetningen  

Facebook  er  et  socialt  netværk  fra  2004  og  den  mest  anvendte  sociale  platform  på  internettet   i  dag  (Wikipedia,  2011).  Brugerne  kan  melde  sig  ind  i  forskellige  grupper,  hvor  specifikke  em-­‐

ner  kan  debatteres,  sælges,  deles  eller  andet.  Vi  er  gennem  vores  interesse  for  projektemnet,   og  snak  med  gravide  kvinder,  blevet  opmærksomme  på  en  gruppe,  der  har  til  formål  at  støtte   kvinder  i  at  træffe  valg  omkring  deres  fødsel,  uanset  hvad  anbefalingerne  fra  sundhedsvæsnet   må  være.  Gruppen  er  lukket,  hvilket  vil  sige,  at  man  skal  ansøge  om,  at  blive  medlem  og  end-­‐

videre  skrive  en  begrundelse  for,  ansøgningen  om  medlemskab.  De  knapt  700  medlemmer   består  hovedsageligt  af  gravide  og  mødre  der  enten  har,  eller  ønsker  at  føde  på  trods  af  an-­‐

befalinger  fra  hospitalet,  men  der  er  også  jordemødre,  jordemoderstuderende  og  doulaer   blandt  medlemmerne.  Vi  er  alle  fire  medlemmer  af  gruppen.  På  siden  findes  meget  vidensde-­‐

ling  mellem  lægfolk  og  enkelte  jordemødre  og  doulaer.  Gruppens  administrator  er  doula,  og   det  er  udelukkende  hende,  der  kan  selektere  i  de  opslag  og  kommentarer,  der  bliver  delt  i  

(15)

gruppen.  Det  fremgår  meget  tydeligt  af  gruppebeskrivelsen,  at  gruppen  er  lavet  for  udeluk-­‐

kende  at  støtte  kvinderne  i  deres  valg  og  overvejelser,  og  informationer  om  obstetriske  risici   tolereres  ikke,  medmindre  det  gives  i  opbakkende  øjemed.  

Vi  har  valgt  at  bruge  tre  opslag  skrevet  af  samme  kvinde  til  en  narrativ  analyse:  to  fra  kvindens   graviditet   og   hendes   fødselsberetning,   da   det   er   alle   berettende   opslag,   den   pågældende   kvinde  har  lavet  i  gruppen.  Dermed  mener  vi,  at  vi  får  et  mere  repræsentativt  billede  af  kvin-­‐

dens  narrativ,  end  hvis  vi  kun  havde  medtaget  kvindens  fødselsberetning.  Vi  har  i  det  følgende   valgt,  at  omtale  de  tre  opslag  som  "Facebookberetningen".  Facebookberetningen  beskriver   hendes  følelser  og  oplevelser  med  graviditet,  fødsel  og  jordemødre  som  risikogravid  meget   tydeligt.  Vi  forestiller  os,  at,  idet  kvinderne  her  skriver  i  et  forum,  hvor  de  ved  de  vil  få  opbak-­‐

ning,  og  ydermere  foregår  i  et  lukket  forum  udenfor  sundhedssystemet.  Det  er  vores  overve-­‐

jelse,  at  vi  hermed  kan  få  en  anden  virkelighed  end  fra  kvinder,  der  interviewes  af  sundheds-­‐

professionelle,  som  det  gør  sig  gældende  i  studierne.  Derudover  er  denne  empiri  ubehandlet   af  forskere.  For  at  sikre  anonymitet  og  dermed  ikke  udstille  kvinden,  har  vi  valgt  at  anonymi-­‐

sere  navne,  datoer  og  steder.  Facebookberetningen  kan  læses  i  bilag  4.  

 

Videnskabsteoretiske  overvejelser  

I  de  følgende  afsnit  vil  vi  redegøre  og  begrunde  den  videnskabsteoretiske  tilgang  i  projektet.  

Ontologi  betyder  sandheden  om,  hvad  der  eksisterer  i  verden.  Inden  for  humanvidenskaben   benytter  man  den  kvalitative  tilgang,  hvor  ontologien  hedder  det,  at  intet  i  verden  er  objektivt   og  at  sandhed  opnås  gennem  fortolkningsprocess  med  mennesket  som  subjekt.  Ved  den  epi-­‐

stemologiske  tilgang  forstås,  den  måde  vi  erfarer  og  tilegner  os  viden.  I  denne  sammenhæng   kan  verden  udelukkende  beskrives  ud  fra  et  undersøgt  subjekt.  Det  er  gennem  fortolkningen,   altså  den  hermeneutiske  tilgang,  at  den  undersøgtes  udtalelser,  handlinger  og  udtryk  begri-­‐

bes  og  fremstilles  til  viden.  Der  anskues  at  mennesket  indgår  i  en  helhed,  hvori  det  skal  forstås   og  fortolkes  (Thisted  2010  s.  51-­‐61).        

 I  relation  til  vores  projekt,  vil  kvinderne  og  jordemoderen  repræsentere  subjektet.  Vi  ønsker   med  vores  problemformulering  at  få  en  dybdegående  viden  omkring  kvinders  bevæggrunde   for  valg  af  hjemmefødsel  på  trods  af  givent  råd,  hvilket  vi  mener,  vi  kan  få  gennem  forståelse  

(16)

og  fortolkning  af  sproglige  udsagn.  Med  udgangspunkt  i  denne  forståelse  vil  vi  desuden  un-­‐

dersøge,  hvordan  jordemoderen  kan  være  påvirket  af  et  etisk  dilemma  i  mødet  med  kvinden,   hvilket  vi  mener,  at  vi  vil  kunne  få  via  en  hermeneutisk  tilgang,  som  bliver  beskrevet  i  følgende   afsnit.  

   

Hermeneutik  og  fænomenologi  

I  dette  afsnit  vil  vi  gøre  rede  for  og  begrunde  vores  valg  af  brug  af  hermeneutikken  og  fæno-­‐

menologien  i  vore  projekt.  

Centrale  begreber  i  humanvidenskaben  er  hermeneutik  og  fænomenologi.  Hermeneutik  be-­‐

tyder  fortolkningskunst.  Det  er  gennem  fortolkningen,  at  den  undersøgtes  udtalelser,  hand-­‐

linger  og  udtryk  begribes  og  fremstilles  til  viden,  og  netop  disse  udtryk  skal  fortolkes  for  at   kunne  opnå  en  forståelse  af  verden.  Indenfor  hermeneutikken  vægtes  det  menneskelige  ud-­‐

tryk  som  meningsfuldt,  og  netop  disse  udtryk  skal  fortolkes  for  at  kunne  opnå  en  forståelse  af   verden.  Med  subjektet  som  omdrejningspunkt  forekommer  der  en  såkaldt  hermeneutisk  cir-­‐

kel,  hvor  forforståelse  danner  grundlag  og  baggrund  for  ny  forståelse  (Thisted,  2010,  s.  52-­‐

62).  Grundtanken  bag  denne  cirkularitet  er,  at  vores  helhedsforståelse  er  et  samspil  mellem   delforståelser.  I  dette  perspektiv  er  det  vigtigt,  at  man  i  forskningsprocessen  vedkender  og   forholder  sig  til  sin  forforståelse  for  at  sikre  bedst  mulig  gennemsigtighed  i  kvalitative  studier   og  komme  tættest  på  objektivitet  (Birkler  2005  s.  102).    

I  dette  projekt  ønsker  vi  at  fortolke  og  forstå  kvindernes  motivationer  ud  fra  relevante  givne   udsagn  og  dermed  deres  udtryk  og  via  den  hermeneutiske  cirkel  at  få  dybere  forståelse  for,   hvorfor  de  træffer  dette  et  valg  om  hjemmefødsel  mod  givent  råd.  Dette  kan  videre  give  en   ny  forståelse  af,  hvilket  etisk  dilemma  det  kan  sætte  jordemoderen  i,  i  mødet  med  kvinderne.  

Den  fænomenologiske  tilgang  er  beslægtet  med  hermeneutikken,  da  fænomenologi  beskæf-­‐

tiger  sig  med,  hvad  man  gerne  vil  forstå.  Denne  metode  er  især  anvendelig  indenfor  kvalitativ   analyse  af  bevidsthedsfænomener  med  mennesket  som  subjekt  (Birkler  2005  s.  108).  Således   består  videnskab  med  en  fænomenologisk  tilgang  af  oplevelser  og  erfaringer,  som  forståel-­‐

sesgenstand  (Birkler  2005,  s  103).  I  fænomenologien  er  livsverdenen  et  centralt  begreb  og   ved  dette  forstås  den  verden,  vi  lever  i  med  fænomener  og  erfaringer  som  det  fundamentale   i  den  menneskelige  virkelighed  (Thisted  2010  s.  55).  Den  videnskabelige  opgave  er  at  finde  

(17)

frem  til  oplevelsernes  kerne  og  kontekst.  Fænomenologien  er  ikke  interesseret  i  at  undersøge   en  bestemt  genstand,  men  derimod  oplevelsen  af  denne  genstand  og  dens  relationelle  for-­‐

hold  til  verden  (Birkler  2005  s.  106).  Fænomenologi  beskæftiger  sig  med  bevidsthedsfæno-­‐

mener,  der  kommer  til  syne  gennem  erfaringer,  som  forståelsens  genstand  (Birkler  2005  10,   s.  103).  Vores  genstandsfelt  for  opgaven  er  således  kvindernes  erfarede  oplevelser  af  jorde-­‐

moderen  og  svangreomsorgen  i  forbindelse  hjemmefødsel  mod  givent  råd.  Fænomenologien   kan  bidrage  til,  at  vi  kan  undersøge,  hvilke  fænomener  der  kommer  til  udtryk  hos  kvinderne  i   kontekst  med  hjemmefødsel  mod  givent  råd.  Dermed  får  vi  mulighed  for  at  få  et  indblik  i   deres  livsverdener.  

Vi  ønsker  med  hermeneutikken  at  forstå  og  til  en  vis  grad  fortolke  kvindernes  oplevede  ver-­‐

den  i  mødet  med  jordemoder,  mens  fænomenologien  bidrager  til  at  kunne  beskrive  situatio-­‐

nen  som  den  opleves  i  relation  til  hjemmefødsel  mod  givent  råd.  Med  udgangspunkt  i  oven-­‐

stående  finder  vi  dermed  de  hermeneutiske  og  fænomenologiske  perspektiver  relevante  i   forhold  projektet.  

 

Den  narrative  tilgang  

I  følgende  afsnit  redegør  vi  overordnet  for  den  narrative  tilgang  og  argumenter  for  dens  rele-­‐

vansen  som  i  metode  i  projektet.  

Den  narrative  tradition  bygger  på  en  poststrukturel  epistemologi,  der  gør  det  op  med  ideen   om  absolutte  sandheder.  Videnskaben  kontekstualiseres,  så  meningen  afhænger  af  omdrej-­‐

ningspunkt  og  sammenhæng.  På  den  måde  bliver  det  muligt  at  udforske  en  fortælling  uden   et  mål  om  at  skulle  forklare  sandheden.  Der  er  mulighed  for  at  udforske  intentioner,  værdier,   håb  og  principper  som  en  aktuel  sandhed  eller  mening  hos  det  fortællende  subjekt  (White   2006  s.  11-­‐22  &  s.  117-­‐120).  

Subjektets  sandhed  og  menneskets  natur  skabes  således  via  en  genfortælling  af  det  oplevede.  

Fortællingen  indeholder  oftest  en  brøkdel  af  den  materielle  virkelighed,  men  for  at  skabe  en   meningsgivende  helhed  sammenstykkes  et  narrativ  af  kontingente  sekvenser,  der  skal  forstås   i  relation  til  hinanden.  Når  der  laves  en  analyse,  betragtes  det  hvordan  subjektet  sammenkæ-­‐

der  udvalgte  hændelser  og  bruger  sproget  til  at  skabe  mening  (White  2006  s.  117-­‐120,  Riess-­‐

man  2017  s.  238-­‐246).  

(18)

I  vores  narrative  analyse  vil  i  vi  i  dette  projekt  beskæftige  os  med  to  typologier,  der  med  fly-­‐

dende  grænser  kan  kombineres  og  tilpasses:  den  tematiske  analyse  og  den  strukturelle  ana-­‐

lyse.  Den  tematiske  metode  fokuserer  primært  på  det  fortalte,  som  fortolkes  ud  fra  den  te-­‐

matik,  forskeren  udvikler.  Tematiseringen  fortages  på  fortællingen  som  helhed  og  ikke  blot   enkelte  udsagn  eller  segmenter.  Med  den  strukturelle  metode  fokuseres  der  på  fortællerens   organisering  af  sprog  og  segmentering  i  fortællingen.  Når  der  analyseres  findes  betydningen   i,   hvilken   pointe   eller   mening   fortælleren   vil   have   frem   (Reissman   2017   s.   246-­‐256).   De   nævnte  metoder  til  narrativ  analyse  vil  vi  bruge  som  redskaber  for  vores  analyse  af  Facebook-­‐

beretningen.  

Vi  har  valgt  at  foretage  en  narrativ  analyse  på  Facebookberetningen,  da  vi  tænker,  den  kan   give  os  et  andet  og  måske  mere  dybdegående  billede  af,  hvad  der  ligger  til  grund  for  en  kvin-­‐

des  valg  af  fødested,  idet  kvinden  frit  har  berettet  om  sine  oplevelser  med  svangreomsorgen   i  et  forum,  hvor  det  ikke  var  jordemødre  eller  andre  sundhedsprofessionelle,  der  interview-­‐

ede  hende.    

 

Vores  forforståelse    

I  det  følgende  vil  vi  klarlægge  vores  forforståelse,  for  at  gøre  os  denne  bevidst  i  forhold  til  det   videre  projekt,  da  dette  er  vigtigt,  når  man  arbejder  inden  for  hermeneutikken.    

Generelt  er  vores  opfattelse  af  hjemmefødere,  at  det  er  ressourcestærke  kvinder.  Omkring   kvinderne,  der  føder  hjemme  på  trods  af  anbefalinger,  har  vi  dog  den  idé,  at  de  somme  tider   ignorerer  problematikker,  vi  som  fagpersoner  har  større  indsigt  i.  Endvidere  er  vores  forfor-­‐

ståelse,  at  kvinderne  tror  meget  på  alternativ  behandling.  Denne  forforståelse  er  hovedsage-­‐

ligt   opstået   på   baggrund   af   vores   medlemskab   i   den   tidligere   omtalte   Facebookgruppe.  

Vi  har  ydermere  en  oplevelse  af,  at  der  kan  være  en  stor  mistillid  til  jordemødre  og  obstetri-­‐

kere  fra  kvindernes  side.  Alligevel  har  vi  en  forforståelse  af,  at  sundhedssystemet  ikke  altid   tager  hensyn  til  alle  aspekter.  Vi  har  oplevet,  at  jordemødrene  synes,  det  er  ubehageligt  at  stå   i  forløb,  hvor  kvinder  vælger  at  føde  hjemme  på  trods  af  anbefalingerne.  Dette  giver  os  lige-­‐

ledes  en  oplevelse  af,  at  disse  kvinder  blandt  sundhedspersonale  omtales  i  en  negativ  tone,   og  at  der  kan  være  en  manglende  forståelse  af  deres  situation.  

 

(19)

Teori  

I  de  følgende  afsnit  vil  vi  præsentere  vores  overordnede  teoretiske  referenceramme,  som  er   udvalgt  på  baggrund  af  de  tematikker,  vores  empiri  frembød  ved  gennemlæsning.  Teorierne   har  i  projektet  til  formål  at  videnstransformere  i  samspil  med  vores  analyse  med  henblik  på   besvarelse  af  problemformulering.  Vi  har  valgt  at  belyse  vores  udvalgte  empiri  ud  fra  flere   teoretiske  perspektiver,  som  i  analysen  vil  blive  anvendt  i  forskellige  tematikker.  Vi  vil  benytte   Jacob  Birkler  til  at  beskrive  teori  omkring  etik  menneskesyn  og  autonomi,  Judit  Rooks  til  at   understøtte  teori  om  menneskesyn  med  et  jordemoderfagligt  perspektiv  og  Ulrich  Beck  til   teori  omkring  risiko.  

 

Etik  

Vi  vil  vi  inddrage  bogen  Etik  i  sundhedsvæsenet  af  filosof  og  psykolog  Jacob  Birkler,  da  denne   beskæftiger  sig  med  etik  i  konkrete  sundhedsfaglige  situationer.  Vi  har  udvalgt  Jakob  Birkler,   da  vi  finder  hans  teorier  aktuelle  og  relaterbare,  da  flere  af  disse  er  udarbejde  i  konkrete   sundhedsfaglige  situationer.  Vi  ser  det  som  en  styrke  for  anvendelsen  af  Birklers  teorier,  at   han  har  et  kendskab  til  jordemoderfaget.    

Etik  kan  anses  som  de  uskrevne  love,  og  er  de  normer  og  værdier,  der  gør  sig  gældende,  og   udmøntes  i  moralske  handlinger.  I  det  etiske  dilemma  vil  ens  valg  af  handlinger  få  afgørende   betydning  for  andre  mennesker,  og  ens  grundværdier  vil  blive  udfordret.  Dette  viser  sig  som   en  værdikonflikt,  hvor  der  vil  være  mindst  to  værdifulde  handlinger,  men  kun  ét  valg.  Valget   træffes  ud  fra,  hvad  der  vurderes  mest  rigtigt  ud  fra  moralske  synspunkter.  Udover  almen-­‐

menneskelige  grundværdier  vil  der  være  andre  grundværdier,  som  særligt  knytter  sig  til  sund-­‐

hedsarbejdet.  Det  vil  typisk  være  værdier  som  autonomi,  solidaritet,  godgørenhed,  værdig-­‐

hed  og  integritet.  Derved  vil  det  enkelte  menneskesyn  ligeledes  komme  til  syne,  hvilket  ud-­‐

dybes  senere.  Det  etiske  dilemma  opstår  i  reglen  som  en  konflikt  mellem  det  jeg  kan,  skal  og   bør  gøre.  Det  jeg  kan  gøre,  er  alle  de  praktiske  muligheder,  som  den  enkelte  situation  byder.  

Det  jeg  skal  gøre,  er  de  juridiske  rammer  for  praksis.  Det,  jeg  bør  gøre,  udspringer  fra  værdi-­‐

erne  og  berører  derfor  etikken.  Det  etiske  dilemma  vil  endvidere  indeholde  fire  elementer:  

person,  handling,  konsekvenser  og  mål.  De  fire  elementer  kan  anvendes  til  at  identificere  og   definere  det  pågældende  etiske  dilemma.  Det  første  af  de  fire  elementer  er  personer.  Birkler   beskriver  dette  element  som  de  personer,  der  fremstår  som  etiske  personer.  Altså  er  det  dem,  

(20)

der  træffer  det  etiske  valg  i  den  pågældende  situation.  Handlinger  er  et  væsentligt  element  i   det  etiske  dilemma,  som  er  påvirket  af  flere  forskellige  faktorer  så  som  vilje.  I  situationer  om-­‐

handlende  valg  kræves  handling.  Nedenstående  beskrives  sammenhængen  mellem  konse-­‐

kvenser  og  handling.  Ifølge  Birkler  vil  der  altid  være  konsekvenser  ved  handlinger.  Disse  kon-­‐

sekvenser  kan  indgå  i  den  etiske  vurdering.  Der  er  her  både  tale  om  konsekvenser  for  den   etiske  person  og  personen,  der  bliver  berørt  af  det  etiske  dilemma.  Man  kan  dog  aldrig  være   helt  sikker  på,  hvilke  specifikke  konsekvenser  den  enkelte  situation  vil  få.  Derfor  kan  der  ind-­‐

drages  erfaringer  fra  lignende  situationer  i  den  etiske  vurdering.  Mål  er  det  sidste  element  og   er  tilmed  det,  som  bliver  tillagt  størst  etisk  værdi,  da  personen,  der  står  i  det  etiske  dilemma,   er  motiveret  af  et  mål.  Målet  kan  både  være  personligt,  men  kan  også  være  mål  for  den  afde-­‐

ling,  jordemoderen  arbejder  på  eller  et  højere  sundhedspolitisk  mål.  Inden  for  forskellige  ty-­‐

pologier  af  etikken  vil  elementerne  vægtes  i  varierende  (Birkler  2006a  s.  14-­‐24).  

 I  henhold  til  vores  problemformulering  finder  vi  dette  relevant,  da  vi  ønsker  at  belyse  jorde-­‐

moderen  etiske  dilemma  i  sit  virke.  Vi  benytter  de  fire  elementer,  Birkler  beskriver,  som  en   forlængelse  af  analysen  til  at  identificere  det  etiske  dilemma  jordemoderen  kan  stå  i  med   kvinderne  og  derefter  bruges  begreberne  kan,  skal  og  bør  i  diskussionen  til  videre  udfoldelsen   af  det  etiske  dilemma  

 

Menneskesyn    

Begrebet  menneskesyn  bliver  ligeledes  forklaret  i  bogen  Etik  i  sundhedsvæsnet  af  Birkler.  Vi   finder  det  relevant  at  redegøre  for  menneskesyn,  da  Birkler  beskriver  dette  som  værende   vigtigt  i  forhold  til  det  etiske  dilemma.  

Vores  menneskesyn  omfatter,  hvad  vi  forbinder  med  at  være  et  menneske  og  hvad  vores  for-­‐

ståelse  og  livsanskuelse  er.  Vores  syn  på  og  hvilken  værdi  vi  tillægger,  hvordan  vi  anskuer   mennesker  har  stor  indflydelse  på  vores  handlinger.  Alt  dette  påvirker,  hvordan  vi  omgås  an-­‐

dre,  og  hvad  vi  forbinder  med  etik.  At  praktisere  et  menneskesyn  er  både  en  udadvendt  og   indadvendt  proces  og  har  indflydelse  på,  hvordan  vi  agerer,  og  hvordan  vi  opfatter  identitet   (Birkler  2006a  s.127).  Den  enkeltes  menneskesyn  påvirker  valg  og  fravalg,  der  influerer  andre   mennesker  (Birkler  2006a  s.20).  Vores  normer  og  værdier  former  vores  menneskesyn,  som   kan  opdeles  i  det  naturalistiske  og  det  humanistiske  menneskesyn  (Birkler  2006a  s.118).  Disse  

(21)

er  ikke  modsætninger,  men  to  tilgange  der  præsenterer  to  aspekter.  Det  er  vigtigt  at  holde   sig  for  øje,  at  man  ikke  direkte  kan  adskille  de  to  menneskesyn,  men  i  forståelsen  og  respekten   for  forskellige  indstillinger  kan  være  med  til  at  give  øget  indsigt  (Birkler  2006a  s.127).  De  to   menneskesyn  vil  blive  uddybet  i  de  følgende  to  afsnit.  

 

Det  naturalistiske  menneskesyn    

Inden  for  det  naturalistiske  menneskesyn  ser  man  mennesket  som  naturvidenskabeligt,  og   ontologien  er  ud  fra  et  perspektiv  om  at  mennesket  er  et  naturobjekt,  hvorved  det  gennem   teoretisk  indsigt  skal  forstås  gennem  tekniske  termer.  Mennesket  tillægges  værdi  ud  fra  tan-­‐

ken  om,  hvad  kroppens  funktioner  er  fysiologisk  og  anatomisk.  Dermed  vil  en  forståelse  af   dette  reduceres  til  fysikalisme,  der  sætter  spørgsmålstegn  til  mennesket  som  særlige  fornufts-­‐

væsener.  Mennesket  er  mere  driftstyret  end  viljestyret  på  baggrund  af  de  biologiske,  psyko-­‐

logiske  og  sociologiske  faktorer.  Mennesket  må  forstås  ind  i  en  ramme  af  analyser  og  reflek-­‐

sion  i  det  naturalistiske  menneskesyn,  hvor  det  humanistiske  bruger  intuition  væsentligt  mere   (Birkler  2006a  s.  118-­‐127).    

 

Det  humanistiske  menneskesyn    

Det  centrale  ved  det  humanistiske  menneskesyn  er  menneskets  placering  som  centrum  i  uni-­‐

verset,  hvor  verden  skal  forstås  ud  fra  mennesket.  Mennesket  skal  forstås  som  en  helhed  og   kan  ikke  opdeles  i  enkelte  dele.  Værdi  ligger  i  menneskeligheden,  ved  dette  forstås  især  vær-­‐

dighed.  Værdigheden  er  ubetinget,  og  der  skelnes  derfor  ikke  mellem  køn,  social  status  og   økonomi.  Helhedsperspektivet,  som  mennesket  skal  forstås  ind  i,  er  formet  af  ønsker,  behov   og  værdier  med  frihed  og  lighed  som  centrale  begreber.  Mennesket  har  således  nogle  grund-­‐

læggende  rettigheder  som  skal  respekteres  og  til  enhver  tid  tolereres.  Grundtankerne  om-­‐

handler  vores  autonome  væsen,  og  det  beskrives  at  vores  handlinger  styres  af  vores  tanker   og  den  frie  vilje.  Man  kan  sættes  individuelle  mål  som  skal  styrkes  og  respekteres,  da  kun  det   enkelte  individ  ved,  hvad  der  er  bedst  for  netop  dem.    Det  formuleres  at  fornuften  skal  ud-­‐

danne  og  fremme  den  enkeltes  evner  gennem  livet  som  en  dannelsesproces  (Birkler  2006a   s.122-­‐125).    

   

(22)

The  Midwifery  Model  of  Care  

Judit  P.  Rooks  er  en  anerkendt  jordemoder  som  har  udformet  The  midwifery  mode  of  care.  

Denne  beskriver  forskelligheden  i  forståelse  og  håndteringen  af  fødende.  Modellen  er  udfor-­‐

met  så  den  opdeles  i  det  læge-­‐  og  jordemoder  faglige  synspunkt,  der  argumenteres  for  hvor-­‐

dan  anskuelsen  og  perspektivet  på  graviditet  og  fødsel,  påvirker  hvordan  vi  arbejder  med   kvinderne.  Disse  synspunkter  er  forskellige,  men  vil  overlappe  da  professionerne  arbejder  tæt   sammen  (Rooks  1999  s.  371-­‐372).  

Ifølge  modellen  er  jordemødre  eksperter  i  den  normale  fødsel,  som  ses  som  en  naturlig  og   fysiologisk  proces.  Den  behandles  ud  fra  et  normalitetsprincip,  hvor  der  lægges  vægt  på  at   styrke  det  normale.  Jordemoderen  har  fokus  på  den  enkelte  gravide  og  fødende  i  kontekst  til   hendes  liv  og  familie.  Dermed  er  hun  også  ekspert  i  at  varetage  sociale  og  psykiske  behov  som   kvinderne  måtte  have,  idet  graviditeten  og  fødslen  ses  som  en  sårbar  periode.  Ifølge  modellen   er  det  en  del  af  jordemoderens  virke  at  understøtte  kvinden  med  information,  så  hun  har  de   bedste  muligheder  for  at  træffe  valg  i  graviditeten  (Rooks  1999  s.  370-­‐372).    

Rooks  udleder,  hvordan  den  lægefaglige  tilgang  til  fødsler  dominerer,  og  hvordan  komplikati-­‐

oner  ofte  bliver  italesat,  så  snart  der  er  en  risiko  tilstede.  Begrebet  om  den  naturlige  fødsel  er   blevet  indskrænket  på  grund  af  den  lægefaglige  tilgang  til  at  opspore  komplikationer.  Ris-­‐

koopsporing  uddybes  som  at  få  viden  om  tilstande  som  ikke  direkte  er  patologiske,  men  som   kan  være  forbundet  med  højere  hyppighed  for  komplikationer  .  Dette  kritiseres,  da  det  er   modstridende  med  den  naturlige  tilgang  til  fødsler.  Gravide  og  fødende  bliver  behandlet  som   potentielt  syge,  selvom  de  ikke  har  komplikationer  (Rooks  1999  s.  371-­‐372)  

I  ovenstående  afsnit  har  vi  således  præsenteret  forskellige  forståelser  af  menneskesyn.    Gen-­‐

nem  empirien  har  vi  udledt,  at  menneskesyn  er  et  tema,  og  ovenstående  teorier  giver  os  mu-­‐

lighed  for  at  få  dybere  forståelse  for  dette  begreb.  

 

Autonomi  og  paternalisme    

Nedenstående  vil  vi  præsentere  begreberne  autonomi  og  paternalisme  ifølge  Jakob  Birkler.  

Ud  fra  en  analyse  af  etiske  situationer  i  sundhedsvæsenet  mener  Birkler,  at  konflikter  oftest   opstår  ved  et  ulige  forhold  mellem  autonomi  og  paternalisme  (Birkler  2006a  s.31-­‐33).  

(23)

Autonomi  kan  forstås  i  flere  relationer,  men  ordet  betyder,  ’det  at  være  selvlovgivende’.  Au-­‐

tonomi  beskrives  som  en  grundlæggende  frihed  for  patienter  til  at  træffe  egne  beslutninger   om  til-­‐  eller  fravalg.  Betingelserne  for  at  dette  kan  opnås  skabes  ved,  at  patienten  bliver  in-­‐

formeret,  sådan  at  hun  har  forudsætninger  for  at  kunne  træffe  et  valg  ud  fra  egne  værdier  og   behov  (Birkler  2006a  s.31-­‐33).    

Vi  er  bevidst  om,  der  findes  flere  grene  inden  for  paternalisme,  men  vælger  kun  at  uddybe   dem  vi  finder  relevant  for  vores  opgave.  Begrebet  paternalisme  vil  sige,  at  man  handler  uden   om  patient  vilje  eller  påtvinger  sit  medmenneske  sin  viden,  og  er  således  en  modpol  til  auto-­‐

nomi.  Paternalisme  deles  op  i  flere  grene.  Den  ønskede  paternalisme  er,  når  patienten  stoler   på  sundhedspersonalets  bedrevidenhed  og  bliver  således  den  mest  rigtige  handlemåde.  Når   sundhedspersonale  udøver  paternalisme,  skal  dette  altid  gøres  med  en  bagvedliggende  god   vilje.  Den  sundhedsprofessionelle  handler  altså  ud  fra  bedste  tro,  og  fordi  hun  har  en  bredere   viden  inde  for  feltet.  Denne  form  for  paternalisme  er  oftest  uproblematisk.  Den  uønskede   paternalisme  kan  anses  som  en  modsætning  til  at  bevare  patientens  autonomi  og  er  når  der   handles  mod  patientens  vilje  og  uden  accept  (Birkler  2006a  s.  32-­‐37).    

 Vi  vil  inddrage  begreberne  autonomi  og  paternalisme,  som  vi  vil  sætte  i  relation  til  kvindens   valg  om  fødested  og  jordemoderens  etiske  overvejelser.  

 

Risiko  

Med  bogen  Risikosamfundet  fra  1997  definerer  Ulrich  Beck  dominerende  tanker  og  begreber   omhandlende  risiko  i  et  moderne  samfund,  hvor  der  er  sket  en  stor  teknologisk  og  videnska-­‐

belig  udvikling  som  menneskets  frigørelse  fra  naturen  (Sørensen  &  Christiansen  2006  s.  20).  

Risikosamfundet  er  et  produkt  af  moderniseringen,  hvor  der  er  fokus  på  at  skabe  velstand  og   sikkerhed  ved  at  tæmme  naturen  med  fornuften  og  videnskaben  (Sørensen  &  Christiansen   2006  s.  42).  Af  denne  udvikling  vil  der  blive  skabt  nye  risici  også  kaldt  uintenderede  følgevirk-­‐

ninger  (Sørensen  &  Christiansen  2006  s.  20).  Man  forsøger  at  forsikre  sig  gennem  beregninger   og  statistik  for  at  komme  frem  til  en  sandsynlighed  for,  om  en  bestemt  hændelse  vil  ske,  og   herefter  skabe  værn  mod  de  risici,  som  en  industriel  civilisation  selv  frembringer  (Sørensen  &  

Christiansen  2006  s.  24-­‐25).    At  der  sker  en  produktion  af  nye  risici,  samt  at  samfundet  lader   sig  styre  af  risici,  opfylder  betingelserne  for  at  kalde  et  samfund  et  risikosamfund  (Sørensen  

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Feigenberg, Cafeteatret 2010, s.. afspejler også i sin dystopiske grundtone den harme og angst, der mærkes, når pennen føres, mens katastrofen endnu hærger. På årsdagen for

Hvad er det jeg tager frem støver af og pudser.. Dette kostbare ingenting fyldt

kan kravet om, at der skal være samtale efter hver enkelt tvangsanvendelse, og at den skal gennemføres »snarest efter tvang«, hvor patienten måske fortsat er for psykotisk til at

Med den danske skole, som global digital first-mover, kan det derfor heller ikke undre, at de danske uddannelsesinstitutioner under pandemien diskuterede spørgsmål om tændt

Christensens resultater, at livsfæste ikke har været sædvane, og at livsfæste indføres af Frederik I, fører således til, at forordningen selv bliver meningsløs,

dens formand Karl Koch, så bekendelses- fløjen også kunne være repræsenteret på Fanø. Karl Koch var blevet inviteret af Bell

Stil F er imidlertid en ren dyrestil, og der er endnu ikke fundet genstande med både stil F og vækstornamentik.. I den tidlige del af vikingetiden har planteorna- mentikken en

Der vil sikkert også være eksempler på, at meget almene motiver kan bruges på en historisk specifik måde, ligesom der kan være mere ideologiske eller værdimæssige diskussioner