Jorf15 Bachelorprojekt i jordemoderkundskab
Jordemoderen i et etisk dilemma - hjemmefødsel mod anbefalinger
http://homebirthaustralia.org/
Frida Hindborg Ingversen 63080670 Maria Louise Hansen 63080763 Sophie Aller Juul Jørgensen 63080621 Ditte Marie Møller Espersen 63080598
Vejleder / Kirsten Hasman
_______________________________________________________________________________
Antal anslag 114.194
Dette projekteksemplar er ikke rettet eller kommenteret af Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol
Må gerne udlånes internt
Projektet belyser kvinders bevæggrunde for valg af hjemmefødsel på trods af anbefa-‐
linger samt hvilke dilemmaer, det kan stille jordemoderen overfor i dette møde. Med udgangspunkt i kvalitativ metode analyseres empiri ved hjælp af en hermeneutisk-‐fæ-‐
nomenologisk og narrativ tilgang, som sættes i relation til teoretiske principper om etik, menneskesyn, autonomi og risiko. Det konkluderes, at bevæggrundene for at vælge en hjemmefødsel på trods af anbefalingerne i høj grad bygger på nogle grund-‐
læggende værdier. Når jordemoderen står i et etisk dilemma, handler det især om kvindens ret til autonomi over for et mål om sikkerhed for mor og barn ved fødslen.
Indholdsfortegnelse
PROBLEMSTILLING ... 3
PROBLEMFORMULERING ... 6
AFGRÆNSNING ... 7
BEGREBSAFKLARING ... 7
METODE ... 8
SØGESTRATEGI ... 8
PRÆSENTATION AF EMPIRI ... 8
Women’s motivations for choosing a high-‐risk birth setting against medical advice in the Netherlands: a qualitative analysis ... 9
Birthing outside the system: perception of risk amongst australian women who have freebirths and unassisted homebirths ... 10
How women with high risk pregnancies perceive interactions with healthcare professionals when discussing place of birth: A qualitative study ... 11
Facebookberetningen ... 12
VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER ... 13
HERMENEUTIK OG FÆNOMENOLOGI ... 14
DEN NARRATIVE TILGANG ... 15
VORES FORFORSTÅELSE ... 16
TEORI ... 17
ETIK ... 17
MENNESKESYN ... 18
Det naturalistiske menneskesyn ... 19
Det humanistiske menneskesyn ... 19
THE MIDWIFERY MODEL OF CARE ... 20
AUTONOMI OG PATERNALISME ... 20
RISIKO ... 21
ANALYSESTRATEGI ... 22
ANALYSE ... 23
UOVERENSSTEMMELSE I MENNESKESYN ... 23
OPFATTELSEN AF RISIKO ... 26
FRYGT SOM STYRENDE ELEMENT ... 28
FRIHED TIL AT VÆLGE ... 30
SAMMENFATNING ... 33
DET ETISKE DILEMMA ... 33
PERSONER ... 33
HANDLING ... 34
KONSEKVENSER ... 34
MÅL ... 35
DISKUSSION ... 36
DET ETISKE SPØRGSMÅL ... 36
KOMMUNIKATIONEN I FOKUS ... 41
KVALITET OG FLEKSIBILITET I SVANGREOMSORGEN ... 43
TILGANG TIL INFORMATION ... 46
METODEKRITIK ... 47
KONKLUSIONEN ... 50
LITTERATURLISTE ... 52
BILAG 1 ... 56
BILAG 2 ... 58
BILAG 3 ... 60
BILAG 4 ... 74
Problemstilling
I Danmark har kvinder ret til jordemoderbistand fra det offentlige sundhedsvæsen, uanset hvor hun vælger at føde (Retsinformation.dk 2001b afsnit 2.4). Frem til 1940’erne var det kun komplicerede fødsler, der foregik på sygehuset (Cliff 1992), og det var først i løbet af 50'erne og 60'erne, at størstedelen af fødslerne rykkede ind på sygehusene – komplicerede såvel som ukomplicerede (Bovin 2008).
"Jeg føler mig sikrere derhjemme og mere tryg. Det er stille og rolige omgivelser. Vi kan bare være os selv og afslappede." (Tvmidtvest.dk 2017). Dette siger en kvinde, der har født sit barn hjemme i sin stue. I 2016 fødte 3,1% af danske kvinder hjemme. Dette tal kan synes småt, men er dog en fordobling af hjemmefødsler siden 2014 (Sundhedsdatastyrelsen 2017a). Det stigende antal af hjemmefødsler har været grundlag for megen diskussion og fokus i medierne omkring hjemmefødsel. I sommeren 2017 lavede TV2 programserien Føde godt -‐ hjemme bedst, som præsenterede seerne for hjemmefødsler, med den hensigt at portrættere sikker-‐
heden og mulighederne ved hjemmefødsel i Danmark (TV2.dk 2017). Ydermere blev hjemme-‐
fødsler i efteråret 2017 debatteret i medierne særligt mellem jordemødre og obstetrikere, da formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Thomas Larsen, kritiserede sikkerhe-‐
den ved hjemmefødsler (Radio27syv.dk 2017).
I relation til lavrisikofødende er der evidens for, at planlagte hjemmefødsler er ligeså sikre som hospitalsfødsler. Ved lavrisikofødende forstås, raske kvinder uden komplikationer i gra-‐
viditet eller komplikationer med gentagelsesrisiko ved tidligere fødsel (Rossi & Prefumo 2018, Birthplace in England Collaborative Group 2011). NICE anbefaler på grund af evidensen for sikkerheden ved hjemmefødsler og den højere interventionsrate ved hospitalsfødsel for ukomplicerede gravide, at førstegangsfødende føder på jordemoderstyrede fødeklinikker, og flergangfødende føder hjemme (NICE.org.uk 2017).
I klinikken har vi løbende gjort os erfaringer med, at der er et fåtal af hjemmefødende, som planlægger hjemmefødsel på trods af afdelingens anbefalinger. Det vil sige, at sundhedspro-‐
fessionelle ikke anbefaler en fødsel i hjemmet til de pågældende kvinder, da de er i øget risiko for komplikationer for mor og/eller barn under eller efter fødslen. Alligevel vælger disse kvin-‐
der at sigte efter en hjemmefødsel. Ifølge Vejledningen om jordemødres virksomhedsområde,
journalføringspligt, indberetningspligt mv. står der, at den fødende har krav på jordemoder-‐
bistand og har ret til at få stillet en jordemoder til rådighed ved en hjemmefødsel uden for-‐
behold (Retsinformation.dk 2001b afsnit 2.5).
Vi er blevet nysgerrige på denne gruppe af gravide, blandt andet da vi blev opmærksomme på en Facebookgruppe, der efter udsagn fra gruppens administrator har følgende formål:
"Denne gruppe er beregnet til at give støtte til kvindens valg UANSET hvad det måtte være!"
(Bilag 1). Kvinderne deler fødselsberetninger og oplevelser med sundhedsvæsnet i forbin-‐
delse med at træffe valg mod anbefalinger fra sundhedsprofessionelle og søger råd og vejled-‐
ning fra de øvrige medlemmer i gruppen. I opslagene på siden er der generelt en stor kritik af måden, hvorpå sundhedsprofessionelle informerer om anbefalinger. I studiet: How women with high risk pregnancies use lay information when considering place of birth: A qualitative study kan man se en tendens til, at deltagerne tillægger størst betydning, til den information, der stemmer bedst overens med deres i forvejen eksisterende filosofi (Lee, Holden & Ayers 2015b s. 15). Dette får os til at overveje hvilke problematikker, der kan opstå ved måden, kvinderne vælger at tilgå information. I kommentarsporene på den givne Facebookgruppe ses en stærk ekkokammereffekt fra medlemmer, der udelukkende støtter hinanden i beslutnings-‐
tagen og lykønsker hinanden, når de træffer valg på trods af råd fra sundhedsprofessionelle.
Oplysende kommentarer om for eksempel gentagelsesrisiko for post partum blødning bliver slettet. Der står i gruppebeskrivelsen: "(…)hvis man deler statistikker herinde, er det for at støtte mor i hendes overbevisning om at risikoen er uendelig lille, og ikke for at påpege at den er der" (Bilag 1). Ifølge gruppebeskrivelsen er netop anbefalingerne fra sundhedsvæsnet, her-‐
under jordemødre, ”skræmmekampagner” og administratoren mener, at kvinderne selv må træffe en beslutning på baggrund af deres egne vurderinger af deres risiko for komplikationer og derefter opveje denne mod egne ønsker og behov. Vi undrer os over dette billede af jor-‐
demødrene, da vi generelt oplever, at der blandt jordemødre på de offentlige fødesteder, er stor respekt omkring hjemmefødsler. Der blev i 2015 lavet en undersøgelse af Jordemoder-‐
foreningen, som viste, at 61% af jordemødre, der havde født ét eller flere børn, ønskede hjem-‐
mefødsel, hvis de skulle føde igen (Kjeldset 2016).
Vi ser ydermere i beskrivelsen for Facebookgruppen, at der er fokus på risiko i forhold til ind-‐
greb: "For hvert indgreb øges risikoen, og der er flere indgreb på hospitalet" (Bilag 1). Vi gør
os derfor tanker om, hvorvidt der er nogen sammenhæng med medikalisering og øget fre-‐
kvens af indgreb, og de der vælger at føde hjemme på trods af anbefalingerne fra sundheds-‐
professionelle. I Danmark kan der identificeres en tendens til øget medikalisering af fødslerne (Kjeldset 2013, Sundhedsdatastyrelsen 2017b). I 2017 udkom debatbogen Giv kvinderne føds-‐
len tilbage, som sætter fokus på den øgede frekvens af interventioner ved fødslerne og sætter spørgsmålstegn ved kvindernes handlekraft i disse fødsler (Dam 2017). Bogen præciserer, hvordan en øget medikalisering kan påvirke kvindernes muligheder for den naturlige fødsel.
Vi forestiller os, at den øgede tendens til interventioner kan have indflydelse på, at kvinder vælger at føde hjemme.
Vi undervises på uddannelsen i, at fødselsoplevelsen er af stor vigtighed, og vi kender virknin-‐
gerne af at have en negativ fødselsoplevelse. I Anbefalinger for svangreomsorgen udtrykkes det i øvrigt, at vi skal bidrage til en god fødselsoplevelse (Sundhedsstyrelsen 2013, s. 150).
Journalist Johanne Mygind skrev i 2013 et debatindlæg i Information omhandlende hendes oplevelser med egne fødsler i forhold til interventioner. Hun skriver: "Jeg har født tre børn.
Jeg har oplevet det ekstreme kontroltab, som en medicinsk fødsel er, hvor man ligger med et blottet skridt og får hevet et barn ud af sig i en fødestue fyldt med mennesker" (Mygind 2013).
Vi stiller os undrende overfor, om indgreb og medikalisering i øvrigt kan have indflydelse på fødselsoplevelsen.
Jordemoderarbejdet indebærer ud over en god fødselsoplevelse at skabe sikkerhed for både for mor og barn under graviditet, fødsel og barsel (Sundhedsstyrelsen 2013 s. 201). I Giv kvin-‐
derne fødslen tilbage beskriver en jordemoder, at sunde og raske børn og mødre er jordemo-‐
derens højeste prioritet (Dam 2017 s. 140). Barnet har dog ingen retsstatus, før det er født.
Dermed har kvinden ret til, at handle udelukkende efter egne ønsker og behov. Ifølge sund-‐
hedsloven skal jordemoderen støtte kvinden i hendes integritet og selvbestemmelse, uanset hvad dette må være, efter der er givet den nødvendige information (Retsinformation.dk 2016a §2). I forbindelse med at føde i hjemmet mod givent råd, tænker vi, at det kan sætte jordemoderen i en vanskelig situation, da hun med ovenstående forpligtelser både skal sørge for sikkerheden for mor og barn (Sundhedsstyrelsen 2013 s. 201) og respektere kvindens valg af hjemmefødsel mod givent råd (Retsinformation.dk 2001b afsnit 2.5).
Jordemoderforeningen har udformet ”Etiske retningslinjer for jordemødre”, som netop har til formål, at hjælpe jordemoderen, når hun står i en vanskelig situation med et etisk dilemma,
samt at øge bevidsthed om handlemuligheder. I vores nære arbejde med kvinder, vil vi som jordemødre ofte stå i valg som kræver eftertanke og refleksion. Ifølge tidligere formand for etisk råd, Jacob Birkler, vil dette valg kunne have konsekvenser for andre mennesker, som i nogle situationer også vil påvirke beslutningstageren (Birkler 2006a s.21). Det beskrives i de etiske retningslinjer at: ”Jordemoderfaglig omsorg tager udgangspunkt i den enkelte kvinde og hendes individuelle ønsker og behov i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel” (Jorde-‐
moderforeningen 2010 s. 4). I flere hensyn er kvinden centrum for de etiske retningslinjer, og jordemoderens opgave er at udvise respekt for og anerkendelse af det enkelte menneskes egenværd og opfattelse af egen situation (ibid s. 2). Det er imidlertid ikke vores oplevelse, at etik i særlig høj grad bliver brugt som vejledning eller som diskussionsredskab i praksis, men vi forestiller os, at det kunne være et brugbart redskab i arbejdet med kvinder, der føder hjemme på trods af anbefalinger.
Med afsæt i ovenstående undren, ønsker vi at kigge på, hvad der kan motivere kvinder til at føde hjemme på trods af anbefalinger fra sundhedsprofessionelle, samt hvilke forventninger og behov de har i mødet med sundhedsvæsnet. Vi er nysgerrige på, om der opstår nogle kom-‐
plekse situationer for jordemoderen i mødet med kvinderne. Vi er desuden nysgerrige på, hvordan hun kan navigere i at følge sine forpligtelser i form af lovgivning, anbefalinger for svangreomsorgen og de etiske retningslinjer.
Således leder ovenstående os frem til følgende problemformulering:
Problemformulering
Hvilke bevæggrunde har kvinder for at vælge en hjemmefødsel på trods af anbefalinger fra sundhedsprofessionelle, og hvorledes kan jordemoderen stå i et etisk dilemma i mødet med kvinder, der føder hjemme på trods af anbefalinger?
Afgrænsning
Projektet er udformet ud fra jordemoderkundskaben, som er en del af sundhedsvidenskaben, der både indeholder human-‐, natur-‐ og samfundsvidenskab (Retsinformation.dk 2016b §5).
Vi har i dette projekt valgt at tage udgangspunkt i en humanistisk tilgang, hvor etik er i fokus, fordi vi har en viden om, at etik er retningsgivende for det praktiske, det juridiske og det mo-‐
ralske arbejde.
Vi har valgt udelukkende at beskæftige os med gravide og fødende, der er blevet frarådet hjemmefødsel fra sundhedsprofessionelle. Vi har valgt udelukkende at fokusere på kvinderne og ikke partneren, da vi anerkender, at der kan være forskel i deres oplevelser og beslutnings-‐
tagen. Med mindre andet er angivet beskæftiger vi med den offentligt ansatte jordemoder, idet det er det felt vi har erfaring med, og fordi det er hende, der rammes af loven om, at de offentlige sygehuse har pligt til at stille en jordemoder til rådighed ved enhver hjemmefødsel.
Begrebsafklaring
I det følgende vil vi begrebsafklare relevante ord, der bliver benyttet gennem projektet.
Kvinden/kvinderne
Når disse ord bliver brugt, menes der den kvinde/de kvinder, der har valgt at føde hjemme på trods af anbefalinger fra sundhedsprofessionelle.
Højrisiko/mod givent råd/på trods af anbefalinger
Disse vendinger vil alle blive benyttet i projektet for at skabe et mere dynamisk sprog, men der menes det samme: at der ikke bliver fulgt anbefalinger fra sundhedsprofessionelle.
Facebookgruppen
Vi har i projektet valgt, at medtage en beretning fra en Facebookgruppe. Når vi omtaler den pågældende gruppe, bliver denne omtalte som ”Facebookgruppen” af hensyn til anonymite-‐
ten for medlemmerne, men der er altså altid tale om den samme gruppe. Facebookgruppen har et navn, der indikerer, at den er for kvinder, der ikke ønsker at følge de generelle anbefa-‐
linger omkring fødsler.
Retningslinje/retningslinjer
Når disse bliver nævnt i projektet, menes der de kliniske retningslinjer, der er tilgængelige for jordemødre, på landet offentlige obstetriske afdelinger.
Metode
I dette afsnit vil vi indledningsvis fremlægge vores strukturerede søgestrategi samt udvæl-‐
gelse og præsentation af empiri. Derefter vil vi præsentere projektets undersøgelsesmetode og vores videnskabsteoretiske overvejelser samt redegøre for vores forforståelse. Efterføl-‐
gende vil vi præsentere den teori, vi fandt relevant at benytte i relation til den udvalgte em-‐
piri. Slutteligt fremgår opgavens analysestrategi.
Søgestrategi
Her præsenteres vores søgestrategi kort. For en mere udførlig beskrivelse se Bilag 2.
Med afsæt i spørgsmålet om, hvorfor kvinder vælger at føde hjemme på trods af anbefalinger, fandt vi det relevant at lave et litteraturstudie. Denne metode krævede en struktureret søg-‐
ning, hvilken vi valgte at foretage på databaserne Cinahl, som er en sygeplejefaglig database indeholdende emner indenfor jordemoderfaget, og PubMed, som er en medicinsk internati-‐
onal database fra National Library of Medicine i USA. Vi lavede en søgning ud fra tre aspekter, som vi fandt relevante for vores fokus. Ved søgningerne vurderede vi overskrifter og efterføl-‐
gende abstracts på resultaterne med vores inklusionskriterier og vores fokus in mente. På den måde fandt vi i begge databaser frem til de samme seks studier, hvilket for os er en indikation på, at vi har fundet frem til de mest relevante studier på området. Efterfølgende har vi forta-‐
get en kritisk læsning og evidensvurderet studierne med Malteruds tjekliste for kvalitative studier (se bilag 3).
Præsentation af empiri
I følgende afsnit præsenteres vores empiri bestående af tre kvalitative studier udvalgt ved ovenstående søgestrategi samt en beretning fra Facebook, som vil blive beskrevet nærmere.
Women’s motivations for choosing a high-‐risk birth setting against medical advice in the Netherlands: a qualitative analysis
Martine Hollander, Esteriek de Miranda, Jeroen van Dillen, Irene de Graaf, Frank Vandenbus-‐
seche and Lianne Holten. (2017) Publiceret i: BMC Pregnancy and Childbirth.
I de efterfølgende afsnit omtaler vi dette studie som studie A.
Dette er et hollandsk kvalitativt studie fra 2017 med 28 interviewpersoner. Kvinderne blev udvalgt gennem en strategi, hvor forskerne brugte flere forskellige udvælgelsesmetoder. Re-‐
krutteringen skete både gennem snowball effekt1, grupper på nettet og kontakt af kvinder, der udtalte sig offentligt om emnet. Inklusionskriteriet var, at kvinderne skulle have født uden assistance fra sundhedsprofessionelle eller blot have født hjemme mod anbefalingerne. Halv-‐
delen af kvinderne havde en universitetsuddannelse, 20 af kvinderne var gift og størstedelen af dem var mellem 25-‐30 år.
Kvinderne gennemgik semi-‐strukturerede dybdegående interview, og en udvalgt gruppe blev efterfølgende inviteret til gennemgang af analysen med henblik på at sikre præcision. Gen-‐
nem kodning og efterfølgende tematiseret analyse fremkom 4 hovedtemaer her oversat til dansk: Diskrepans i forståelse af den bedste viden, Behov for autonomi og tillid til fødselspro-‐
cessen, Konflikt i forhandling om fødeplan, Efterspørgsel af alternativ støtte.
I studiets analysefund præsenteres, at deltagerne kunne inddeles i to grupper, hvor den ene er den naturlige eller holistiske tankegang, og den anden er den traditionelle medicinske. Den først nævnte gruppe havde større tiltro til deres intuition, som gav dem den tryghed, de havde brug for. Flere deltager af den traditionelle tankegang mente, at risikoen inden for komplika-‐
tioner var meget lille, og mente desuden, at statistikken talte til deres fordel.
Mange kvinder var i starten en del af det etablerede sundhedssystem men følte ikke, at der blev lyttet til deres behov, hvilket fik dem til at føle vrede, skuffelse og stres. De følte sig stigmatiseret og manipuleret med, og følte sig tvunget ud af systemet. Mange søgte derfor alternativ information og fødselshjælp på det private marked, der kunne imødekomme deres behov. Mange af kvinderne mente at autonomi kun kunne opnås, hvis kun de havde det fulde ansvar for fødslen. Frygt var desuden en gennemgående og bagvedliggende faktor for de an-‐
dre temaer.
1 Snowball effekten er en rekrutteringsmetode, hvor man indledningsvis henvender sig til en gruppe og heri-‐
gennem får kontakt til flere individer (Metodeguiden.au.dk 2017)
Studiet konkluderer, at jordemoderen skal være påpasselig, i forhold til hvilken diskurs risiko omtales i, da information om risikofaktorer bør gives uden at bruge og sprede frygt. Tiltro til kvinderne egen tillid til fødselsprocessen og hendes autonomi bør respekteres. Det konklude-‐
res, at jordemoderen skal have en fleksibel og dynamisk tilgang til fødeplan og i samarbejdet med kvinden. Jordemoderen skal være bevidst om, at kvinderne gør brug af alternativ svang-‐
reomsorg og andre informationskilder.
Birthing outside the system: perception of risk amongst australian women who have freebirths and unassisted homebirths
Melanie Jackson, Hannah Dahlen, Virginia Schmied. (2011) publiceret i: Elsevier.
Efterfølgende omtaler vi dette studie som studie B.
Dette er et australsk studie fra 2011 baseret på semistrukturerede interviews med 20 kvinder, der enten har født hjemme på trods af anbefalinger eller har født hjemme uden assistance fra sundhedsprofessionelle. Rekrutteringen fandt sted ved en konference om hjemmefødsel for gravide og efterfølgende ved snowball effekt. Kvinder over 18 år blev inkluderet, og ellers var der ikke specifikke krav. Blandt de 20 kvinder, der indgik i studiet, havde en langt større andel af dem videregående uddannelse sammenlignet med det øvrige samfund, fire af kvin-‐
derne var jordemødre ansat i det offentlige system. Der var en både primipara og multipara og gennemsnitsalderen var 34 år.
Efter transskription og tematisering af interviews fremkom tre hovedtemaer her oversat til dansk: En fødsel vil altid medføre risici, Hospitalet er ikke det sikreste sted at føde og Indgreb er en risiko
Deltagerne havde ikke lukket øjnene for, at deres fødsel var forbundet med risici, men anså dette som et tilfælde ved alle fødsler og en del af fødslen.
Deltagerne i studiet anså hjemmefødsel som det sikreste alternativ sammenlignet med hos-‐
pitalsfødsel. Fødsel på hospitalet blev associeret med en fysisk såvel som mental og emotionel risiko, som kvinderne ikke betragtede som tilstedeværende i hjemmet. I hjemmet kunne egen integritet bedre bevares uden kamp.
Den største risiko, der blev beskrevet i forbindelse med hospitalsfødsler, var risikoen for en kaskade af interventioner i fødslen, som de anså som alvorlig for både barnets og eget helbred på kort og lang sigt. Deltagerne så valget om hjemmefødsel eller uassisteret fødsel som en måde at minimere denne iatrogene effekt.
Dem med erfaringer fra tidligere hospitalsfødsler beskrev interventionerne, som udslagsgi-‐
vende i en negativ retning, der nødvendiggjorde yderligere indgreb mere end de hjalp på fød-‐
selsprocessen.
Studiet konkluderer, at kvinderne overvejer grundigt deres fødested ved at veje risiciene op mod hinanden for at forfølge, hvad der er sikrest for dem selv og deres babyer. For dem er hospitalet mindre sikkert at føde på end i hjemmet.
How women with high risk pregnancies perceive interactions with healthcare profes-‐
sionals when discussing place of birth: A qualitative study Suzanne Lee, Susan Ayers, Des Holden. (2016) publiceret i: Elsevier.
Efterfølgende omtaler vi dette studie som studie C
Dette er et engelsk studie som er baseret på semistrukterede interviews af 26 høj-‐risiko gra-‐
vide, hvor halvdelen planlægger en hjemmefødsel på trods af anbefalinger og den anden halv-‐
del planlægger fødsel på hospitalet. Rekrutteringen foregik på graviditetsklinikker til de plan-‐
lagte svangerskabskontroller. Inklusionskriterier var gravide kvinder gravide fra uge 30, der havde en obstetrisk eller medicinsk tilstand, der kunne have indflydelse på fødslen. Området knyttet til National Health Service Hospital har et højere antal hjemmefødsler end gennem-‐
snittet. Gruppen af hjemmefødere bestod kun af multipara.
Resultaterne på kvindernes oplevelse af kommunikation med jordemødre og obstetrikere er analyseret tematisk og resulterede i 4 temaer her oversat til dansk: Kvinders oplevelse af kom-‐
munikation om risiko i graviditeten, Kvindernes oplevelse af de sundhedsprofessionelles tro på fødslen, Kvindernes tillid til de sundhedsprofessionelle, og Kvindernes mening om de sund-‐
hedsprofessionelles råd
Kvinderne, der fødte hjemme, nærede mindre personlig og faglig tillid til obstetrikerne end jordemødres. Kvinderne oplevede, at obstetrikernes rådgivning er styret af risikotænkning
om fødsler og i et medicinsk lys. Nogen mistænkte dem desuden for at rådgive efter egen interesse. Kvinderne følte, at de bedre selv kunne vurdere deres egen situation, da obstetri-‐
kerne vurderer ud fra standardprocedurer. De følte sig afvist og negligeret i kommunikatio-‐
nen, selvom de værdsatte den faglige bekymring og den givne information.
Kvinderne, der fødte hjemme, havde tillid til at jordemoderen kunne handle i akutte situatio-‐
ner uden hospitalets beføjelser. Tilliden til jordemoderen fik dem til at føle sig trygge ved deres valg af hjemmefødsel. Kvinderne så jordemødrene som havende mere forståelse, tro på fødslen, kroppens kunnen og respekt for kvindernes intuition end obstetrikerne.
Det konkluderes, at kvinderne værdsætter anbefalingerne og den faglige bekymring, men ta-‐
ger kun imod dem hvis det giver mening for dem selv. Interaktionen med sundhedsprofessi-‐
onelle påvirker ikke kvindens valg af hjemmefødsel. Når kvinderne er utilfredse med en kon-‐
sultation kan dette betyde et tab af tillid. Generelt har kvinderne fra begge grupper bedre oplevelser med jordemødre end obstetrikerne. De ønsker en professionel og respektfuld sam-‐
tale om fødested.
Facebookberetningen
Facebook er et socialt netværk fra 2004 og den mest anvendte sociale platform på internettet i dag (Wikipedia, 2011). Brugerne kan melde sig ind i forskellige grupper, hvor specifikke em-‐
ner kan debatteres, sælges, deles eller andet. Vi er gennem vores interesse for projektemnet, og snak med gravide kvinder, blevet opmærksomme på en gruppe, der har til formål at støtte kvinder i at træffe valg omkring deres fødsel, uanset hvad anbefalingerne fra sundhedsvæsnet må være. Gruppen er lukket, hvilket vil sige, at man skal ansøge om, at blive medlem og end-‐
videre skrive en begrundelse for, ansøgningen om medlemskab. De knapt 700 medlemmer består hovedsageligt af gravide og mødre der enten har, eller ønsker at føde på trods af an-‐
befalinger fra hospitalet, men der er også jordemødre, jordemoderstuderende og doulaer blandt medlemmerne. Vi er alle fire medlemmer af gruppen. På siden findes meget vidensde-‐
ling mellem lægfolk og enkelte jordemødre og doulaer. Gruppens administrator er doula, og det er udelukkende hende, der kan selektere i de opslag og kommentarer, der bliver delt i
gruppen. Det fremgår meget tydeligt af gruppebeskrivelsen, at gruppen er lavet for udeluk-‐
kende at støtte kvinderne i deres valg og overvejelser, og informationer om obstetriske risici tolereres ikke, medmindre det gives i opbakkende øjemed.
Vi har valgt at bruge tre opslag skrevet af samme kvinde til en narrativ analyse: to fra kvindens graviditet og hendes fødselsberetning, da det er alle berettende opslag, den pågældende kvinde har lavet i gruppen. Dermed mener vi, at vi får et mere repræsentativt billede af kvin-‐
dens narrativ, end hvis vi kun havde medtaget kvindens fødselsberetning. Vi har i det følgende valgt, at omtale de tre opslag som "Facebookberetningen". Facebookberetningen beskriver hendes følelser og oplevelser med graviditet, fødsel og jordemødre som risikogravid meget tydeligt. Vi forestiller os, at, idet kvinderne her skriver i et forum, hvor de ved de vil få opbak-‐
ning, og ydermere foregår i et lukket forum udenfor sundhedssystemet. Det er vores overve-‐
jelse, at vi hermed kan få en anden virkelighed end fra kvinder, der interviewes af sundheds-‐
professionelle, som det gør sig gældende i studierne. Derudover er denne empiri ubehandlet af forskere. For at sikre anonymitet og dermed ikke udstille kvinden, har vi valgt at anonymi-‐
sere navne, datoer og steder. Facebookberetningen kan læses i bilag 4.
Videnskabsteoretiske overvejelser
I de følgende afsnit vil vi redegøre og begrunde den videnskabsteoretiske tilgang i projektet.
Ontologi betyder sandheden om, hvad der eksisterer i verden. Inden for humanvidenskaben benytter man den kvalitative tilgang, hvor ontologien hedder det, at intet i verden er objektivt og at sandhed opnås gennem fortolkningsprocess med mennesket som subjekt. Ved den epi-‐
stemologiske tilgang forstås, den måde vi erfarer og tilegner os viden. I denne sammenhæng kan verden udelukkende beskrives ud fra et undersøgt subjekt. Det er gennem fortolkningen, altså den hermeneutiske tilgang, at den undersøgtes udtalelser, handlinger og udtryk begri-‐
bes og fremstilles til viden. Der anskues at mennesket indgår i en helhed, hvori det skal forstås og fortolkes (Thisted 2010 s. 51-‐61).
I relation til vores projekt, vil kvinderne og jordemoderen repræsentere subjektet. Vi ønsker med vores problemformulering at få en dybdegående viden omkring kvinders bevæggrunde for valg af hjemmefødsel på trods af givent råd, hvilket vi mener, vi kan få gennem forståelse
og fortolkning af sproglige udsagn. Med udgangspunkt i denne forståelse vil vi desuden un-‐
dersøge, hvordan jordemoderen kan være påvirket af et etisk dilemma i mødet med kvinden, hvilket vi mener, at vi vil kunne få via en hermeneutisk tilgang, som bliver beskrevet i følgende afsnit.
Hermeneutik og fænomenologi
I dette afsnit vil vi gøre rede for og begrunde vores valg af brug af hermeneutikken og fæno-‐
menologien i vore projekt.
Centrale begreber i humanvidenskaben er hermeneutik og fænomenologi. Hermeneutik be-‐
tyder fortolkningskunst. Det er gennem fortolkningen, at den undersøgtes udtalelser, hand-‐
linger og udtryk begribes og fremstilles til viden, og netop disse udtryk skal fortolkes for at kunne opnå en forståelse af verden. Indenfor hermeneutikken vægtes det menneskelige ud-‐
tryk som meningsfuldt, og netop disse udtryk skal fortolkes for at kunne opnå en forståelse af verden. Med subjektet som omdrejningspunkt forekommer der en såkaldt hermeneutisk cir-‐
kel, hvor forforståelse danner grundlag og baggrund for ny forståelse (Thisted, 2010, s. 52-‐
62). Grundtanken bag denne cirkularitet er, at vores helhedsforståelse er et samspil mellem delforståelser. I dette perspektiv er det vigtigt, at man i forskningsprocessen vedkender og forholder sig til sin forforståelse for at sikre bedst mulig gennemsigtighed i kvalitative studier og komme tættest på objektivitet (Birkler 2005 s. 102).
I dette projekt ønsker vi at fortolke og forstå kvindernes motivationer ud fra relevante givne udsagn og dermed deres udtryk og via den hermeneutiske cirkel at få dybere forståelse for, hvorfor de træffer dette et valg om hjemmefødsel mod givent råd. Dette kan videre give en ny forståelse af, hvilket etisk dilemma det kan sætte jordemoderen i, i mødet med kvinderne.
Den fænomenologiske tilgang er beslægtet med hermeneutikken, da fænomenologi beskæf-‐
tiger sig med, hvad man gerne vil forstå. Denne metode er især anvendelig indenfor kvalitativ analyse af bevidsthedsfænomener med mennesket som subjekt (Birkler 2005 s. 108). Således består videnskab med en fænomenologisk tilgang af oplevelser og erfaringer, som forståel-‐
sesgenstand (Birkler 2005, s 103). I fænomenologien er livsverdenen et centralt begreb og ved dette forstås den verden, vi lever i med fænomener og erfaringer som det fundamentale i den menneskelige virkelighed (Thisted 2010 s. 55). Den videnskabelige opgave er at finde
frem til oplevelsernes kerne og kontekst. Fænomenologien er ikke interesseret i at undersøge en bestemt genstand, men derimod oplevelsen af denne genstand og dens relationelle for-‐
hold til verden (Birkler 2005 s. 106). Fænomenologi beskæftiger sig med bevidsthedsfæno-‐
mener, der kommer til syne gennem erfaringer, som forståelsens genstand (Birkler 2005 10, s. 103). Vores genstandsfelt for opgaven er således kvindernes erfarede oplevelser af jorde-‐
moderen og svangreomsorgen i forbindelse hjemmefødsel mod givent råd. Fænomenologien kan bidrage til, at vi kan undersøge, hvilke fænomener der kommer til udtryk hos kvinderne i kontekst med hjemmefødsel mod givent råd. Dermed får vi mulighed for at få et indblik i deres livsverdener.
Vi ønsker med hermeneutikken at forstå og til en vis grad fortolke kvindernes oplevede ver-‐
den i mødet med jordemoder, mens fænomenologien bidrager til at kunne beskrive situatio-‐
nen som den opleves i relation til hjemmefødsel mod givent råd. Med udgangspunkt i oven-‐
stående finder vi dermed de hermeneutiske og fænomenologiske perspektiver relevante i forhold projektet.
Den narrative tilgang
I følgende afsnit redegør vi overordnet for den narrative tilgang og argumenter for dens rele-‐
vansen som i metode i projektet.
Den narrative tradition bygger på en poststrukturel epistemologi, der gør det op med ideen om absolutte sandheder. Videnskaben kontekstualiseres, så meningen afhænger af omdrej-‐
ningspunkt og sammenhæng. På den måde bliver det muligt at udforske en fortælling uden et mål om at skulle forklare sandheden. Der er mulighed for at udforske intentioner, værdier, håb og principper som en aktuel sandhed eller mening hos det fortællende subjekt (White 2006 s. 11-‐22 & s. 117-‐120).
Subjektets sandhed og menneskets natur skabes således via en genfortælling af det oplevede.
Fortællingen indeholder oftest en brøkdel af den materielle virkelighed, men for at skabe en meningsgivende helhed sammenstykkes et narrativ af kontingente sekvenser, der skal forstås i relation til hinanden. Når der laves en analyse, betragtes det hvordan subjektet sammenkæ-‐
der udvalgte hændelser og bruger sproget til at skabe mening (White 2006 s. 117-‐120, Riess-‐
man 2017 s. 238-‐246).
I vores narrative analyse vil i vi i dette projekt beskæftige os med to typologier, der med fly-‐
dende grænser kan kombineres og tilpasses: den tematiske analyse og den strukturelle ana-‐
lyse. Den tematiske metode fokuserer primært på det fortalte, som fortolkes ud fra den te-‐
matik, forskeren udvikler. Tematiseringen fortages på fortællingen som helhed og ikke blot enkelte udsagn eller segmenter. Med den strukturelle metode fokuseres der på fortællerens organisering af sprog og segmentering i fortællingen. Når der analyseres findes betydningen i, hvilken pointe eller mening fortælleren vil have frem (Reissman 2017 s. 246-‐256). De nævnte metoder til narrativ analyse vil vi bruge som redskaber for vores analyse af Facebook-‐
beretningen.
Vi har valgt at foretage en narrativ analyse på Facebookberetningen, da vi tænker, den kan give os et andet og måske mere dybdegående billede af, hvad der ligger til grund for en kvin-‐
des valg af fødested, idet kvinden frit har berettet om sine oplevelser med svangreomsorgen i et forum, hvor det ikke var jordemødre eller andre sundhedsprofessionelle, der interview-‐
ede hende.
Vores forforståelse
I det følgende vil vi klarlægge vores forforståelse, for at gøre os denne bevidst i forhold til det videre projekt, da dette er vigtigt, når man arbejder inden for hermeneutikken.
Generelt er vores opfattelse af hjemmefødere, at det er ressourcestærke kvinder. Omkring kvinderne, der føder hjemme på trods af anbefalinger, har vi dog den idé, at de somme tider ignorerer problematikker, vi som fagpersoner har større indsigt i. Endvidere er vores forfor-‐
ståelse, at kvinderne tror meget på alternativ behandling. Denne forforståelse er hovedsage-‐
ligt opstået på baggrund af vores medlemskab i den tidligere omtalte Facebookgruppe.
Vi har ydermere en oplevelse af, at der kan være en stor mistillid til jordemødre og obstetri-‐
kere fra kvindernes side. Alligevel har vi en forforståelse af, at sundhedssystemet ikke altid tager hensyn til alle aspekter. Vi har oplevet, at jordemødrene synes, det er ubehageligt at stå i forløb, hvor kvinder vælger at føde hjemme på trods af anbefalingerne. Dette giver os lige-‐
ledes en oplevelse af, at disse kvinder blandt sundhedspersonale omtales i en negativ tone, og at der kan være en manglende forståelse af deres situation.
Teori
I de følgende afsnit vil vi præsentere vores overordnede teoretiske referenceramme, som er udvalgt på baggrund af de tematikker, vores empiri frembød ved gennemlæsning. Teorierne har i projektet til formål at videnstransformere i samspil med vores analyse med henblik på besvarelse af problemformulering. Vi har valgt at belyse vores udvalgte empiri ud fra flere teoretiske perspektiver, som i analysen vil blive anvendt i forskellige tematikker. Vi vil benytte Jacob Birkler til at beskrive teori omkring etik menneskesyn og autonomi, Judit Rooks til at understøtte teori om menneskesyn med et jordemoderfagligt perspektiv og Ulrich Beck til teori omkring risiko.
Etik
Vi vil vi inddrage bogen Etik i sundhedsvæsenet af filosof og psykolog Jacob Birkler, da denne beskæftiger sig med etik i konkrete sundhedsfaglige situationer. Vi har udvalgt Jakob Birkler, da vi finder hans teorier aktuelle og relaterbare, da flere af disse er udarbejde i konkrete sundhedsfaglige situationer. Vi ser det som en styrke for anvendelsen af Birklers teorier, at han har et kendskab til jordemoderfaget.
Etik kan anses som de uskrevne love, og er de normer og værdier, der gør sig gældende, og udmøntes i moralske handlinger. I det etiske dilemma vil ens valg af handlinger få afgørende betydning for andre mennesker, og ens grundværdier vil blive udfordret. Dette viser sig som en værdikonflikt, hvor der vil være mindst to værdifulde handlinger, men kun ét valg. Valget træffes ud fra, hvad der vurderes mest rigtigt ud fra moralske synspunkter. Udover almen-‐
menneskelige grundværdier vil der være andre grundværdier, som særligt knytter sig til sund-‐
hedsarbejdet. Det vil typisk være værdier som autonomi, solidaritet, godgørenhed, værdig-‐
hed og integritet. Derved vil det enkelte menneskesyn ligeledes komme til syne, hvilket ud-‐
dybes senere. Det etiske dilemma opstår i reglen som en konflikt mellem det jeg kan, skal og bør gøre. Det jeg kan gøre, er alle de praktiske muligheder, som den enkelte situation byder.
Det jeg skal gøre, er de juridiske rammer for praksis. Det, jeg bør gøre, udspringer fra værdi-‐
erne og berører derfor etikken. Det etiske dilemma vil endvidere indeholde fire elementer:
person, handling, konsekvenser og mål. De fire elementer kan anvendes til at identificere og definere det pågældende etiske dilemma. Det første af de fire elementer er personer. Birkler beskriver dette element som de personer, der fremstår som etiske personer. Altså er det dem,
der træffer det etiske valg i den pågældende situation. Handlinger er et væsentligt element i det etiske dilemma, som er påvirket af flere forskellige faktorer så som vilje. I situationer om-‐
handlende valg kræves handling. Nedenstående beskrives sammenhængen mellem konse-‐
kvenser og handling. Ifølge Birkler vil der altid være konsekvenser ved handlinger. Disse kon-‐
sekvenser kan indgå i den etiske vurdering. Der er her både tale om konsekvenser for den etiske person og personen, der bliver berørt af det etiske dilemma. Man kan dog aldrig være helt sikker på, hvilke specifikke konsekvenser den enkelte situation vil få. Derfor kan der ind-‐
drages erfaringer fra lignende situationer i den etiske vurdering. Mål er det sidste element og er tilmed det, som bliver tillagt størst etisk værdi, da personen, der står i det etiske dilemma, er motiveret af et mål. Målet kan både være personligt, men kan også være mål for den afde-‐
ling, jordemoderen arbejder på eller et højere sundhedspolitisk mål. Inden for forskellige ty-‐
pologier af etikken vil elementerne vægtes i varierende (Birkler 2006a s. 14-‐24).
I henhold til vores problemformulering finder vi dette relevant, da vi ønsker at belyse jorde-‐
moderen etiske dilemma i sit virke. Vi benytter de fire elementer, Birkler beskriver, som en forlængelse af analysen til at identificere det etiske dilemma jordemoderen kan stå i med kvinderne og derefter bruges begreberne kan, skal og bør i diskussionen til videre udfoldelsen af det etiske dilemma
Menneskesyn
Begrebet menneskesyn bliver ligeledes forklaret i bogen Etik i sundhedsvæsnet af Birkler. Vi finder det relevant at redegøre for menneskesyn, da Birkler beskriver dette som værende vigtigt i forhold til det etiske dilemma.
Vores menneskesyn omfatter, hvad vi forbinder med at være et menneske og hvad vores for-‐
ståelse og livsanskuelse er. Vores syn på og hvilken værdi vi tillægger, hvordan vi anskuer mennesker har stor indflydelse på vores handlinger. Alt dette påvirker, hvordan vi omgås an-‐
dre, og hvad vi forbinder med etik. At praktisere et menneskesyn er både en udadvendt og indadvendt proces og har indflydelse på, hvordan vi agerer, og hvordan vi opfatter identitet (Birkler 2006a s.127). Den enkeltes menneskesyn påvirker valg og fravalg, der influerer andre mennesker (Birkler 2006a s.20). Vores normer og værdier former vores menneskesyn, som kan opdeles i det naturalistiske og det humanistiske menneskesyn (Birkler 2006a s.118). Disse
er ikke modsætninger, men to tilgange der præsenterer to aspekter. Det er vigtigt at holde sig for øje, at man ikke direkte kan adskille de to menneskesyn, men i forståelsen og respekten for forskellige indstillinger kan være med til at give øget indsigt (Birkler 2006a s.127). De to menneskesyn vil blive uddybet i de følgende to afsnit.
Det naturalistiske menneskesyn
Inden for det naturalistiske menneskesyn ser man mennesket som naturvidenskabeligt, og ontologien er ud fra et perspektiv om at mennesket er et naturobjekt, hvorved det gennem teoretisk indsigt skal forstås gennem tekniske termer. Mennesket tillægges værdi ud fra tan-‐
ken om, hvad kroppens funktioner er fysiologisk og anatomisk. Dermed vil en forståelse af dette reduceres til fysikalisme, der sætter spørgsmålstegn til mennesket som særlige fornufts-‐
væsener. Mennesket er mere driftstyret end viljestyret på baggrund af de biologiske, psyko-‐
logiske og sociologiske faktorer. Mennesket må forstås ind i en ramme af analyser og reflek-‐
sion i det naturalistiske menneskesyn, hvor det humanistiske bruger intuition væsentligt mere (Birkler 2006a s. 118-‐127).
Det humanistiske menneskesyn
Det centrale ved det humanistiske menneskesyn er menneskets placering som centrum i uni-‐
verset, hvor verden skal forstås ud fra mennesket. Mennesket skal forstås som en helhed og kan ikke opdeles i enkelte dele. Værdi ligger i menneskeligheden, ved dette forstås især vær-‐
dighed. Værdigheden er ubetinget, og der skelnes derfor ikke mellem køn, social status og økonomi. Helhedsperspektivet, som mennesket skal forstås ind i, er formet af ønsker, behov og værdier med frihed og lighed som centrale begreber. Mennesket har således nogle grund-‐
læggende rettigheder som skal respekteres og til enhver tid tolereres. Grundtankerne om-‐
handler vores autonome væsen, og det beskrives at vores handlinger styres af vores tanker og den frie vilje. Man kan sættes individuelle mål som skal styrkes og respekteres, da kun det enkelte individ ved, hvad der er bedst for netop dem. Det formuleres at fornuften skal ud-‐
danne og fremme den enkeltes evner gennem livet som en dannelsesproces (Birkler 2006a s.122-‐125).
The Midwifery Model of Care
Judit P. Rooks er en anerkendt jordemoder som har udformet The midwifery mode of care.
Denne beskriver forskelligheden i forståelse og håndteringen af fødende. Modellen er udfor-‐
met så den opdeles i det læge-‐ og jordemoder faglige synspunkt, der argumenteres for hvor-‐
dan anskuelsen og perspektivet på graviditet og fødsel, påvirker hvordan vi arbejder med kvinderne. Disse synspunkter er forskellige, men vil overlappe da professionerne arbejder tæt sammen (Rooks 1999 s. 371-‐372).
Ifølge modellen er jordemødre eksperter i den normale fødsel, som ses som en naturlig og fysiologisk proces. Den behandles ud fra et normalitetsprincip, hvor der lægges vægt på at styrke det normale. Jordemoderen har fokus på den enkelte gravide og fødende i kontekst til hendes liv og familie. Dermed er hun også ekspert i at varetage sociale og psykiske behov som kvinderne måtte have, idet graviditeten og fødslen ses som en sårbar periode. Ifølge modellen er det en del af jordemoderens virke at understøtte kvinden med information, så hun har de bedste muligheder for at træffe valg i graviditeten (Rooks 1999 s. 370-‐372).
Rooks udleder, hvordan den lægefaglige tilgang til fødsler dominerer, og hvordan komplikati-‐
oner ofte bliver italesat, så snart der er en risiko tilstede. Begrebet om den naturlige fødsel er blevet indskrænket på grund af den lægefaglige tilgang til at opspore komplikationer. Ris-‐
koopsporing uddybes som at få viden om tilstande som ikke direkte er patologiske, men som kan være forbundet med højere hyppighed for komplikationer . Dette kritiseres, da det er modstridende med den naturlige tilgang til fødsler. Gravide og fødende bliver behandlet som potentielt syge, selvom de ikke har komplikationer (Rooks 1999 s. 371-‐372)
I ovenstående afsnit har vi således præsenteret forskellige forståelser af menneskesyn. Gen-‐
nem empirien har vi udledt, at menneskesyn er et tema, og ovenstående teorier giver os mu-‐
lighed for at få dybere forståelse for dette begreb.
Autonomi og paternalisme
Nedenstående vil vi præsentere begreberne autonomi og paternalisme ifølge Jakob Birkler.
Ud fra en analyse af etiske situationer i sundhedsvæsenet mener Birkler, at konflikter oftest opstår ved et ulige forhold mellem autonomi og paternalisme (Birkler 2006a s.31-‐33).
Autonomi kan forstås i flere relationer, men ordet betyder, ’det at være selvlovgivende’. Au-‐
tonomi beskrives som en grundlæggende frihed for patienter til at træffe egne beslutninger om til-‐ eller fravalg. Betingelserne for at dette kan opnås skabes ved, at patienten bliver in-‐
formeret, sådan at hun har forudsætninger for at kunne træffe et valg ud fra egne værdier og behov (Birkler 2006a s.31-‐33).
Vi er bevidst om, der findes flere grene inden for paternalisme, men vælger kun at uddybe dem vi finder relevant for vores opgave. Begrebet paternalisme vil sige, at man handler uden om patient vilje eller påtvinger sit medmenneske sin viden, og er således en modpol til auto-‐
nomi. Paternalisme deles op i flere grene. Den ønskede paternalisme er, når patienten stoler på sundhedspersonalets bedrevidenhed og bliver således den mest rigtige handlemåde. Når sundhedspersonale udøver paternalisme, skal dette altid gøres med en bagvedliggende god vilje. Den sundhedsprofessionelle handler altså ud fra bedste tro, og fordi hun har en bredere viden inde for feltet. Denne form for paternalisme er oftest uproblematisk. Den uønskede paternalisme kan anses som en modsætning til at bevare patientens autonomi og er når der handles mod patientens vilje og uden accept (Birkler 2006a s. 32-‐37).
Vi vil inddrage begreberne autonomi og paternalisme, som vi vil sætte i relation til kvindens valg om fødested og jordemoderens etiske overvejelser.
Risiko
Med bogen Risikosamfundet fra 1997 definerer Ulrich Beck dominerende tanker og begreber omhandlende risiko i et moderne samfund, hvor der er sket en stor teknologisk og videnska-‐
belig udvikling som menneskets frigørelse fra naturen (Sørensen & Christiansen 2006 s. 20).
Risikosamfundet er et produkt af moderniseringen, hvor der er fokus på at skabe velstand og sikkerhed ved at tæmme naturen med fornuften og videnskaben (Sørensen & Christiansen 2006 s. 42). Af denne udvikling vil der blive skabt nye risici også kaldt uintenderede følgevirk-‐
ninger (Sørensen & Christiansen 2006 s. 20). Man forsøger at forsikre sig gennem beregninger og statistik for at komme frem til en sandsynlighed for, om en bestemt hændelse vil ske, og herefter skabe værn mod de risici, som en industriel civilisation selv frembringer (Sørensen &
Christiansen 2006 s. 24-‐25). At der sker en produktion af nye risici, samt at samfundet lader sig styre af risici, opfylder betingelserne for at kalde et samfund et risikosamfund (Sørensen