1977
19, SEPTEMBER NR. m
Ensilcring og fodring med helsæd af havre
Preben E. Ånder sen og E. Kirsgaard, Afd. for forsøg med kvæg og får E. Bidow Skovborg, Sil s trup Forsøgsstation, Thisted
Ved høst af en havreafgrøde 4 uger efter begyndende skridning opnåedes et udbytte på 78,3 hkg tørstof pr. ha i dette års forsøg.
H a v r e n blev ensileret finsnittet, uden tilsætning og uden fortørring. Den blev ensileret i lufttæt silo og i stak i lade, og i begge tilfælde blev resultatet en fin ensilage. Kvaliteten var meget ensartet og god både i silo og stak; køerne åd gerne ensilagen.
Tabet ved ensilering i stak var 11% af det organiske stof. Tabet i lufttæt silo er ikke opgjort endnu.
Helsædsensilagen anvendtes som det eneste grovfoder til køerne i fodringsforsøget, hvor den blev sammenlignet med bederoer, roetopensilage og halm. Foderoptagelsen af havrehelsæds- ensilage var på 9,78 kg tørstof pr. ko daglig. Køerne havde ved den ensidige fodring med helsædsensilage en tilfredsstillende mælkeydelse på samme niveau, som når køerne fodredes med den mere traditionelle foderration.
Foderværdien af havrehelsædsensilage beregnedes i dette forsøg til 71,4 f.e. i 100 kg tørstof eller 1,40 kg tørstof pr. f.e.
På linie med forsøget med helsæd af byg. som blev gennemført i 1975-76, blev der i 1976-77 gennemført et ensilerings- og fodringsforsøg med havre. H a v r e n blev høstet i den sidste del af juli måned, ca, 4 uger efter begyndende skridning. E n opdeling i kærner og avner 4- strå i forbindelse med høsten viste et forhold på 43-57. Havren var gulgrøn i strået, toppen grøn og kærnerne dejagti- ge af konsistens.
Havren Hev ensileret uden tilsætning og uden fortørring. Ensilagen blev som eneste grovfoder benyttet i en foderration til malkekøer, hvor den blev sammenlignet med en normal fodring med roer, roetopensilage og halm.
Resultater
Høstudbytte og konservering
Udbyttet af havrehelsæd, høstet sidst i juli, blev 78,3 hkg tørstof pr. ha. Havre f r a samme mark gav ved modenhed et udbytte på 43 hkg kærne med 15% vand + et udbytte på ca. 40 hkg halm pr. ha.
Helsæden blev finsnittet og ensileret i en. lufttæt silo (Assentoft). E n mindre portion blev dog ensi- leret i en stak inde i laden. Afgrøden havde et tørstofindhold på 43%, ensileret direkte og uden nogen form for tilsætning.
Tabene ved ensileringen i lufttæt silo kan på nuværende tidspunkt ikke beregnes, da siloen ik- ke er tømt, men tab ved ensilering i stak ses i tabel
1.
(At)
% NH3-N p H i total N
Indhold i % af tørstof mælke- eddike- smør- alkohol syre syre syre
4,6 10,7 0,68 6,89 1,70 1,06
Ensilagen havde en god lugt, og køerne åd den geme.
Sammensætning af helsæd ved høst og af ensi- lagen ved opfodring fremgår af tabel 3.
'IH-l < h e i th i ni ii"" ætn'n - a hi v t ci tlsæd
ensilage
Råaske . . . 6,36 7,09 Organisk s t o f . . . 93,64 92,91 R å p r o t e i n . . . 8,22 8,72 T r æ s t o f . . . 24,60 28,08 N f e + fedt 60,82 56,11 Ca . . . 0,30 0,32 P 0,23 0,22 M g . . . . 0,11 0,12
% tørstof 43,44 41,02
Afgrødens kemiske sammensætning svarer til, hvad der er f u n d e t i andre forsøg med havre, som er høstet ca. 4 uger efter begyndende skridning.
Her henvises til meddelelserne f r a Statens Plan- teavlsforsøg nr. 1165, 1279 og 1291 samt til med- delelsen f r a Statens Husdyrbrugsforsøg nr. 172.
Tabel 1. Tab ved ensilering af havrehelsæd
tørstof org. stof råprotein
% tab . . . 10,6 11,1 5,20
Ensilagens kvalitet kan bedømmes ved hjælp af analysetallene i tabel 2, der viser relativt lave indhold af NHs-N i % af total N , eddikesyre og smørsyre, der alle 3 i større mængde vil virke nedsættende på ensilagekvaliteten.
Hele kærner i gødningen
Ved høst af havre 4 uger efter begyndende skridning er der en del kærner, som er ret h å r d e i skallen, selv o m selve kærnen endnu er dejagtig.
Disse kærner bliver ikke slået i stykker ved fins- nitningen og findes hele i ensilagen.
Ved fodringen med helsædsensilagen observe- redes det også, at gødningen indeholdt en del kærner.
En sortering og analysering af gødningsprøver viste dog, at mængden af hele kærner var meget mindre, end det så ud til, hvilket resultaterne af undersøgelsen viser i tabel 4.
Tabel 4. Indhold og sammensætning af k æ r n e r , ensilage og gødning
Ensilage Gydning hele ensilage- hele gødnings- kærner rest k æ r n e r r e s t
% af f r i s k v æ g t . . , 22,3 77,7 1,0 99,0 Tørstofprocent 57,19 41,77 31,00 17,25
% af tørvægt . . . . 28,2 71,8 1,8 98,2 I % af tørstof
Aske 4,06 8,56 5,32 7,55 Org. s t o f . . . 95,94 91,44 94,68 92,45 Råprotein 10,30 8,48 10,29 13,39 T r æ s t o f . . . 16,11 32,91 20,02 28,98
F o r s ø gsbehandling
Fodringsforsøg med helsæd
Den ensilerede afgrøde af havrehelsæd blev anvendt i et fodringsforsøg med 12 SDM-køer på Silstrap forsøgsstation. Endvidere udførtes der fordøjelighedsforsøg med får på Ødum forsøgs- station.
Tabel 5. Fordøjelighedsforsøg med havrehelsæd
frisk
F o r d ø j e li ghedskoefficienter a f g r ø d e ensilage
Tørstof 63.47 63,96
Organisk s t o f . . . 63,88 65,12 Råprotein . . . 58,50 63,39
Træstof 56,96 56,11
N f e + fedt 67,70 68,71
Periode I II III
Hold 7 Hold 8
Periode II tæller dobbelt i opgørelsen, og der opnås med denne forsøgs teknik, at den statistiske analyse er meget sensitiv.
1 forsøgs behandling 1 fik køerne bederoer, ro- etopensilage og halm som grovfoder. Dette blev erstattet med helsædseesilage i forsøgsbehand- ling 2. Dertil blev foderrationens energi- og prote- inbehov reguleret med C-8 blanding og valset havre med samme mængde pr. hold. Foderfor- bruget var i gennemsnit af de 3 perioder (tabel 6):
Tabel 6, Forsøgskøernes foderforbrug
Behandling 1 Behandling 2 B e d e r o e r ,
topensilage Helsæds- G n s . pr. ko dgl. og halm ensilage
C-8 blanding, f.e. . . . 4,15 4,15 Valset h a v r e , f.e. . . . 1,51 1,51 Fodersukkerroer, f.e. . . . 4,53
Roetopensilage, f.e. 1,94 Halm, f.e. 0,47 Helsædsensilage, kg t ø r s t o f . . . . - (9,78) Helsædsensilage, f . e . . . - 6,99 lait. f.e. 12,60 12,65 lait, kg tørstof 14,46 14,74
Resultaterne af de kemiske analyser i tabel 3 og af fordøjelighedsforsøgene viser kun små ændrin- ger f r a den friske afgrøde til ensilagen. Dette be- kræfter, at eesileringen af havrehelsæden har væ- ret vellykket.
Fodringsforsøget med malkekøer gennemfør- tes som et dobbelt overkrydsningsforsøg med 3 forsøgsperioder å 7 uger; forsøgsopgørelsen gen- nemførtes på de sidste 5 uger i hver periode.
Ligesom i sidste års forsøg med ensilage af helsæd var ydelsesresultateme i år tilfredsstillen- de for forsøgs køerne. D e r har ikke i de 2 års forsøg været markante forskelle, hvor helsæd- sensilagen, af havre eller byg, som eneste grovfo- der, har erstattet mere traditionelle fodermidler til malkekøer.
Gennemsnitstallene af forsøgskøernes ydelse, vægt og tilvækst i de 3 perioder er vist i tabel 7:
Behandling 1 Behandling 2 B e d e r o e r Havre-
topensilage helsæds- t G n s . pr. ko dgl. og halm ensilage værdi
Mælk, k g . . 19,35 18,88 1,91 Fedt, % 4,18 4,27 2,24 Smørfedt, g . . . 809 806 0,46 Protein, % 2,88 2,78 6,86 Protein, g . . . 557 526 3,87 4% mælk, k g . . 19,88 19,64 1,35 Vægt, k g . . . 488 517 21,99 Tilvækst, g . . . 210 221 0,20 Signifikant t(0,os)-værdi 2,25.
L i g e s o m sidste år k o n s t a t e r e d e s en stor forskel p å k ø e r n e s vægt. Ved h v e r t f o d e r s k i f t , h v o r kø- e r n e blev tildelt helsædsensitage, steg v æ g t e n 20-30 kg i løbet af få dage. D e t t e k a n ikke forkla- res v e d t ø r s t o f o p t a g e l s e n , som f o r begge f o d e r r a - tioner v a r mellem 14 og 15 kg tørstof i g e n n e m s n i t pr. k o . D e r v a r heller ingen f o r s k e l i tilvæksten f o r de 2 f o r s ø g s b e h a n d l i n g e r . D e r f o r m å forskellen tillægges f o d e r e t s passagehastighed i mave-tarm- k a n a l e n . F o d e r r a t i o n e n , h v o r i der indgik ensilage af h a v r e h e l s æ d , h a v d e en f o r d øj e 1 i gh e d s k o e ffi c i - ent p å 69 af d e t organiske stof, mens d e n n e v a r 78 f o r d e n foderration, s o m a n v e n d t e s i forsøgsbe- handling 1 fastlagt i f o r s ø g m e d får.
Tabel 8. Beregning af foderværdi I ensilage af havrehel- sæd
Behandling 1 Behandling 2 B e d e r o e r , H a v r e - topensilage helheds-
og halm ensilage
lait f.e. (tabel 5) 12,60 F.e. til vedligehold 3,94 4,09 F.e. til tilvækst 0,86 0,86 F.e., rest til 4% mælk . . . . 7,80 Kg 4% mælk pr. prod. f.e. . . . 2,55 2,55 Beregn, prod. f.e. til 4% mælk . - 7,70 Beregn, f.e., ialt - 12,65
beregning, h v o r d e r er gået ud f r a f o d e r f o r b r u g e t i forsøgsbehandling 1 (tabel 8). K ø e r n e er h e r f o d - ret m e d traditionelle og k e n d t e fodermidler, r o e r , roetopensilage, halm og k r a f t f o d e r . D e n n e v u r d e - ring d a n n e r igen gi undlag fot beregning af f o d e r - værdien i ensilage af bio r e h d s æ d .
Det antage rane m æ n g d e 4% m æ l k , 2 , 5 »derenhed i de
2 f o r s ø g s b e h a n a h n g e i , h v o r e t t e i produktions- og ialt foder
K ø e r n kraftfode.
dette være helsæ^.
edri b e t e g n e s i f o r s ø g a b e h a n d l i n g 2 . le re fået samme m æ n g d e . ..„t 5 . 6 6 f . e . pr. ko.daglig. N å r
es d e 12,65 f . e . ialt pr. ko, vil d e r . i 9.78 kg tørstofensilage f r a h a v r e -
9,78 kg tørstof 6,99 f.e.
1.40 kg tørstof til 1 f.e.
A f g r ø d e n af h a v r e h e l s æ d v a r h ø s t e t 4 uger e f t e r havrens skridning, og ensileringen var vellykket, således at k ø e r n e tildeltes e n ensilage af god k v a - litet.
H e l s æ d e n v a r 1 uge længere f r e m m e end byg- h e l s æ d e n , d e r b e n y t t e d e s i sidste års f o r s ø g (hø- stet 3 uger e f t e r skridning):
Ensilage af
b y g h e l s æ d : 1,26 kg tørstof til 1 f.e.
h a v r e h e l s æ d : 1,40 kg tørstof til 1 f.e.
I a n d r e publikationer er d e r gjort o p m æ r k s o m på, at f o d e r v æ r d i e n af h a v r e h e l s æ d (172. m e d d . f r a S t a t e n s H u s d y r b r u g s f o r s ø g ) k a n variere m e d slettidspunktet, m e r e end d e t e r tilfældet f o r byg- h e l s æ d e n (173 m e d d . og 442. b e r e t n . f r a Statens H u s d y r b r u g s f o r s ø g ) . I den sidste publikation e r også u n d e r s t r e g e t , at h ø s t t i d s p u n k t e t ikke b ø r u d s æ t t e s u d o v e r 3 - 4 uger e f t e r skridning. Afgrø- den k a n d a v æ r e vanskelig at ensilere og endvide- re v æ r e s v æ r at o p b e v a r e u n d e r opfodringen, ud- en at d e r sker v a r m e d a n n e l s e i ensilagen.
Udgiver: Statens Husdyrbrugsforsøg, Rolighedsvej 25, 1958 København V. TIf. (01) 35 81 00.
Abonnementspris 1977: 8 5 , - kr. incl. moms. Adresseændring bedes meddelt postvæsenet.
