Anmeldelser

Anmeldelser

Dansk biografisk leksikon. G rundlagt 1887 af C. F. Bricka og videreført 1933—44 af Povl Engelstoft under medvirken af Svend Dahl.

Tredje udgave. Red. Sv. Cedergreen Bech.

Gyldendal. Bd. 1: Abbestée-Bergsøe, 637 s.

Bd. 2: Bering-Briiel, 638 s. (1979). Udkom­

mer i 16 bind 1979-84. Pr. bind 485 kr. (lær­

red), 650 kr. (vælskbind). Sælges kun i samlet subskription.

S åfrem t 3. u dgave a f D ansk biografisk leksikon u d k o m m er m ed sa m m e p lan m æ ssig h ed som sine to forgæ ngere - og alt ty d er p å , a t d e t b liver tilfæ ldet — vil D a n m a rk have sat noget a f en rek o rd . V i vil nem lig i så fald hav e p u b liceret tre leksika (fire, hvis D ansk biografisk Haandleksikon regnes m ed) m ed m ere en d 20.000 bio g rafered e p e rso n er på m in d re en d 100 å r, m ens f.eks. N orge først n u n æ rm e r sig afslu tn in g en på la n d e ts første o p slagsvæ rk a f d en n e type efter k n a p 60 å rs arb e jd e , og Sverige ku n er n å e t til »K o- nig sm arck « , skønt p ro je k te t b eg y n d te i 1918. D et kan m åske væ re rim eligt k o rt a t se på d e t nye D B L s forgæ n­

gere og i d et hele ta g e t d en h istoriske b a g g ru n d for det nu foreliggende værk.

Som 3. udg av es re d a k tø r Svend C e d erg reen Bech i 1977 skrev i en artik el (»B iografisk L eksikon — lidt a f fo rh isto rien « , Personalhistorisk T idsskrift, 16. rk. V , 243-55, d e r er hov ed k ild en til n e d e n stå e n d e bem æ rk n in g er) er de biografiske leksikas c e n tra le p lacerin g som o p slagsvæ rker i d en vestlige k u ltu rk re d s » u d try k for d en p e rso n o rie n te ­ red e h isto rie b e v id sth e d som k e n d eteg n er d e n n e k u ltu r« . M e n som så m an g e a n d re tra d itio n e r h a r også d en n e en n o g et k o rtere histo rie end m a n m åske forestiller sig. Vi skal således frem til m id ten a f 1700-tallet for a t finde de første udgivelser, som vi idag kan gen k en d e som biografi­

ske leksika; og d e r g å r en d n u h u n d re d e år, før m an bl.a.

tak k et være » ark iv rev o lu tio n en « i histo riefo rsk n in g en n å r frem til væ rker a f en også idag acce p ta b el videnskabelig s ta n d a rd . (D et b e ty d e r ikke, a t m an ikke tidligere in te­

ressered e sig for b io g rafier og p erso n alh isto rie, jvf. a n tik ­ ken - og K in a , for nu a t kaste et blik på en a n d e n k u ltu r­

kred s). I D a n m a rk v a r en a f de v æ sentligste forløbere ad elen s genealogiske a rb e jd e r. D isse hav d e før enevæ lden d en p rak tisk e fu nktion a t afgøre, hvem d e r v a r b erettig et til ad elsp riv ileg iern e og hvem ikke; d e tte m o m en t b o rt­

faldt efter 1660, m en d a d e t — som D itlev A hlefeldt u d ­ try k te d et — »selv u d e n d e tte er en satisfactio n og fornøjel­

se a t k u n n e b erø m m e sig a f en gam m el slægt . . . og s å d a n ihuk o m m else også o p m u n tre r d esc e n d e n te rn e til a t træ d e i de g lorvæ rdige forfæ dres fodspor og efterligne deres d y d e r og ta p p e rh e d , så vil også je g til m in egen

satisfactio n og efterk o m m ern e til u n d e rre tn in g om hygge­

ligt have afm alet p å p e rg a m e n t m ine 32 a h n e r og efterla­

de m ine b ørn tav len .« (C ite re t a f H olger R a sm u ssen i Vore gamle herregårde, L a d e m a n n u .å., 12). F o rm å le t m ed a t opstille sta m træ e r v a r a ltså , a t d et skulle væ re efter­

k o m m ern e »til v id en sk ab og u n d erh o ld n in g « , ikke a t de skulle offentliggøres; d e t blev de først a f T y ch o de H of­

m an i Portraits histonques des hommes illustres de Dannemark (1746), d e r i sin d an sk e oversæ ttelse blive en solid succes {Danske Adelsm and, I—I I I , 1777-79).

D et v a r dog først og frem m est to p e rso n g ru p p e r ud en for ad elen , nem lig gejstlige og sk rib e n te r (de to ting ude­

lukkede selvsagt ikke h in a n d e n !), d e r fra o. 1750 skulle kom m e til a t ny d e biografisk b ev åg en h ed . Jo h a n n e s M ollers m am m u tv æ rk Cimbria litterata, som blev udgivet p o sth u m t i 1745, m å regnes som d et første d an sk e forfat­

terleksikon, tro d s sp ro g et og den geografiske beg ræ n s­

ning (Slesvig og H o lste n ); M oller m ed to g nem lig også p erso n er, d e r blot h av d e v irk et i de to lan d sd ele i en k o rtere p eriode, og da h an s Slesvig bl.a. o m fatte d e d et k u ltu re lle c e n tru m R ibe, k u n n e væ rket i p raksis gæ lde for d an sk . B lan d t d ets efterfølgere k an næ vnes Je n s W orm s Lexicon over danske, norske og islandske lærde mænd {1771-84) og N y e ru p /K ra fts og sen ere Erslew s forfatterleksika. —

» Jubellæ rere« (dvs. skolefolk, d e r h av d e fu n g ere t i 50 å r eller mere) blev b io g raferet a f T resch o w (1753) og G iessing (1779-86); for g ejstlig h ed en blev d e r e ta b le re t p erso n alh isto risk e op sla g sv æ rk er for de enkelte egne, be­

g y n d en d e m ed Z w erg iu s’ Siellandske Cleresie (ligesom T re ­ schow fra 1753) og fulgt op a f v æ rker om Fyn og F alster.

M en som A lg reen -U ssin g b em æ rkede, d a h a n i 1860’erne v a r aktiv for udgivelsen a f et alm in d elig t biografisk leksi­

kon, v a r » alt kun S tykvare, e n ten b eg ræ n d set a f Locali- teten eller b estem t ved d en rene tilfældige E m b e d sald er« . E t værk m ed en a n d e n afg ræ n sn in g , som synes a t være blevet næ sten fuld stæ n d ig ig n o reret, v a r F. C. S chonaus Sam ling a f danske lærde Fruentimmer (1753).

B åde i 1700- og 1800-tallet v a r d e r tilløb til u d a rb e jd e l­

se a f et m ere g en erelt værk, som skulle o m h a n d le b åd e D a n m a rk og N orge. B l.a. v a r d et M olbechs tan k e a t lade den n y o p re tte d e d an sk e historiske forening udgive et bio­

grafisk leksikon; nogle enkelte lev n ed steg n in g er a f P. A.

M u n c h blev vistnok d et eneste re su lta t a f disse p lan er.

S av n et blev så m eget m ere føleligt, som P a lm b la d &

W ieselgrens B iografiskt Lexikon over namnkunniga svenska man (k v in d er v ar, ligesom konger og p e rso n e r fra før 1500, p rin cip ie lt udelukket!) v a r beg y n d t a t udkom m e i 1835. D et blev på 23 bin d , fulgt op a f e n d n u ti i en »ny foljd« m ellem 1857 og 1910. P risen for den n e tidlige in d ­ sats v a r dog, a t hele væ rket ved udgivelsens afslu tn in g reelt v ar foræ ldet, o v erh alet a f d e t »kritiske g en n em ­ b ru d « . D en d an sk e sen d ræ g tig h e d skulle på d en n e m åde vise sig at væ re en fordel.

H v a d de forskellige d an sk e pro jek ter synes a t være s tra n d e t p å, v a r ud o v er fm an sierin g sv an sk elig h ed er p ro ­ blem er m ed a t finde d en rette m a n d som red ak tø r. F re d e­

rik A lgreen-U ssing, som o. 1865 faktisk hav d e k o n tak t og k o n tra k te r m ed b åd e forlag og forfattere, viste sig i hvert fald ikke a t være d en rette: h a n v a r politisk kontroversiel og h av d e, som Povl E ngelstoft skriver, »sin del a f den ussingske strid b a rh e d og u b æ n d ig h ed « (som hos faderen bl.a. gav sig u d try k d erv ed , a t h a n som kun 23-årig u d ­ gav et skrift m ed d en k om prom isløse titel Beviis fo r , at A dam Oehlenschlæger er gaaet f r a Sands og Sam ling'.). N å r b åd e d e tte og flere sen ere p ro jek ter stra n d e d e , skyldtes d et også den efter de y n g re h istorikeres m ening u tilstræ k ­ kelige kritiske sans, d e r blev u d v ist ved valget a f red ak tø ­ rer og m ed arb ejd ere. F o r A lg reen -U ssin g v a r biografien i høj g rad en » k u n stn e risk genre«. F or g e n e ra tio n e n o m ­ kring d e t kritiske g e n n e m b ru d v ar d e t vigtigt, a t væ rket h o ld t fagligt m ål.

D e finansielle p ro b lem er løstes, d a C a rlsb e rg fo n d e t i 1884 tilb ø d a t aflønne en re d ak tø r, og sa m tid ig fan d t m an i d en 39-årige a rk iv sek retæ r C. F. B ricka den rigtige m a n d til posten. B ricka v a r dels effektiv, dels stod h an bo gstaveligt ta lt u d en for politik og følte sig, m ed C e d e r­

green Bechs o rd , » n æ rm est fo ru lem p et a f d e t røre der hersk ed e i pro v iso rieåre n es d an sk e sam fu n d « . D et betød, a t h a n k u n n e sa m a rb e jd e til alle sider; og fra 1887 til 1905 udkom d a D ansk biografisk Lexikon m ed 9.793 bio­

grafier i 19 bin d , de tre sid ste udgivet efter B rickas død, m en helt efter h a n s tilrettelæ ggelse. D en h u rtig e udgivel- se stak t g jorde d e t første D B L til et h elstø b t væ rk og det solide g ru n d la g for de to senere u dgaver; 3 5 -4 0 p ro cen t a f biografierne i 3. u d gave g år, o m en d n atu rlig v is m ere eller m in d re rev id ere t og ajo u rfø rt, igen fra B rickas værk.

M en selv om d ets kritiske s ta n d a rd v a r ganske høj, u n d ­ slap d et ikke en h u rtig forældelse: p ro v iso rietid e n , sy­

stem skiftet, v erd en sk rig en og arb ejd erb ev æ g elsen s in d to g p å d en politiske a re n a v a r b la n d t de beg iv en h ed er, der allered e o. 1920 fik B rickas D B L til a t se b ed ag et ud. D et viste sig dog vanskeligt a t fa noget forlag til a t bin d e an m ed en ny u dgave - de 2500 eks. a f 1. udg. v a r kun m ed m øje og besvæ r sa m t en klækkelig p risn ed sæ ttelse blevet solgt. M en efter en m id le rtid ig løsning ved u d sendelsen a f D ansk biografisk Haandleksikon (1920-26) blev p lan ern e om en rev id ere t u d gave a c c e p te re t a f C a rlsb erg fo n d et, og u n d e r red ak tio n a f Povl E ngelstoft og Svend D ah l udkom 2. ud g av e fra 1933 til 1944 i 27 b in d (inkl. et su p p le ­ m en tsb in d ) m ed ia lt 10.996 biografier, h v o ra f ca. h alv ­ delen nyskrevne. H e n v e d 4000 hos B ricka biograferede p e rso n e r gled ud: dels en række n o rd m æ n d og islæ ndinge fra »fæ llestiden«, dels et u tal a f m in d re betydelige office­

rer, p ræ ste r og forfattere. T il gengæ ld blev d en kronologi­

ske ra m m e u d v id et, b a g u d fra 1000 (h v ad d e r allerede h av d e væ ret g anske d ristig t i 1885) til 800, og frem ad til ca. 1930. R e p ræ se n ta tio n e n a f h an d els- og in d u strik a p i­

ta liste r blev k raftig t forøget. D e genealogiske o p ly sn in g er blev u d v id et og sa m le t i begyndelsen a f artik le n , og b e ty ­ delige slæ gter fik en se lvstæ ndig b eh an d lin g .

M ellem B rickas og E ngelstofts bd. 1 gik d e r 46 å r, sam m e in terv al, som d e r n u er forløbet m ellem p åb eg y n ­ delsen a f 2. og 3. udgave. M a n k u nne spørge om d er egentlig er m ening i e n d n u en g an g a t ofre økonom iske og

forskningsm æ ssige resso u rcer på d en n e ny u d g av e, hvis 16 b in d og 12.000 biografier skal u d kom m e m ed tre bind om å re t frem til 1984. F ak tu elle rettelser, d e r k u n n e for­

b ed re den i forvejen høje g ra d a f p ålid elig h ed , såvel som den kronologiske ajo u rfø rin g k u n n e i p rin c ip p e t klares gennem udgivelse a f su p p le m e n tsb in d — en p la n , d e r en ov erg an g faktisk også v a r p å tale. M en som d e t h e d d e r i en a f de u d se n d te b ro c h u re r om væ rket er D B L »ikke kun en sa m lin g p ersonbeskrivelser. D et er også et stykke tids- h istorie, h v o r h v er biografi teg n er et b ru d sty k k e a f et sa m funds- eller k u ltu rm ø n s te r. H e rtil k om m er, a t bio­

g rafierne i d en enkelte udgave som h elhed afspejler hele sin tids selvfortolkning og en d erm ed sa m h ø re n d e for­

tolkning a f histo rien .« 3. udgaves b erettigelse m å d a væ­

re, a t den gør en slags historiografisk sta tu s dels ved a t m ed tag e biografier a f nye p erso n g ru p p e r, d e r hid til ikke eller kun i b eg ræ n set om fang h a r væ ret re p ræ sen teret, dels ved a t vise h v o rd a n d en nyere forskning v u rd e re r b estem te epoker og m iljøer. H v ad d et første a n g å r, er d er sket en ganske m a rk a n t d em o k ratiserin g i u d v alg et a f

»foregangsm ennesker«. K rite rie t for a t blive o p ta g e t er sta d ig »en in d sa ts ud over d et alm indelige in d en for den p åg æ ld e n d e virkekreds«, m en i d en nye u dgave er en ræ kke nye »virkekredse« k o m m et til; børn eb o g sfo rfatte­

ren M a ria A n d ersen (b ø g ern e om » T u d e m a rie « ), den g rø n lan d sk e m aler og b illedskæ rer A ron fra K an g eq og b ry d ere n M a g n u s B ech-O lsen er tre typiske eksem pler b la n d t n y o p tag elsern e. — M ed hensyn til d et sidste vil d et for d en n e som for de tidligere u d g av er k u nne k o n stateres, a t specielt hv o r en enkelt h isto rik er skriver en række bio­

grafier fra en b estem t periode eller et b estem t erh v erv , vil d en sa m le d e effekt a f b åd e p e rso n u d v a lg e t og v u rd e rin ­ g ern e i de enkelte biografier fa betydelig indflydelse på næ ste g en eratio n s opfattelse. M a n vil m ed sæ rlig in teres­

se følge tre a f de flittigste b id ra g y d e re til d en nye udgave, Steffen H eib erg (15- og 16 0 0 -tallet), V ag n D y b d ah l (so­

cia ld em o k rater, fagforenings- og erhvervsfolk) og H elge L arsen (d an sk e politikere 1840ff.); på et lidt m ere frem ­ sk red en t tid sp u n k t a f udgivelsen vil en sam let ev alu erin g a f deres in d sa ts væ re n a tu rlig .

R ed ak tø ren s b ety d n in g for en så d a n udgivelse kan vanskeligt o v erv u rd e res. U d o v er d en helt b a n a le opgave a t fa b id rag en e in d og b in d en e ud til tiden, h a r h a n i den d an sk e tra d itio n for biografiske leksika haft tre hov ed o p ­ gaver: » at holde fejlgræ nsen på et m in im u m og a t stæ nge ta k tlø sh e d e r ude« (E ngelstoft om B ricka) sa m t » at lægge E en sfo rm ig h ed en til« (C ed erg reen Bech, m ed et c ita t fra A lg reen -U ssin g ). F or a t tage d et sidste først synes d et at væ re lykkedes ganske godt; m en n å r C e d erg reen Bech selv frem hæ ver » stø rre e n sa rte th e d og b ed re system atik«

i b ibliografierne b la n d t 3. udgaves fortjenester, b ør d et dog noteres, a t u n ifo rm iteten ikke stræ kker sig så lan g t som til en fælles reference for de nyere årg a n g e a f Historisk Tidsskrift, d e r o p træ d e r som hhv. 13, I I I 1976 (1: 80), 13.r .I I I , 1976 (1: 268), L X V I I I (1: 185) og 1978 (1: 307)!

M h t. fejlgræ nsen skal m an være o p m æ rksom p å, a t d e r i hvert b in d vil blive a n fø rt rettelser og tilføjelser til de foregående (jvf. 2: 640), og a t red ak tio n en g ern e m o d ta ­ ger su p p le re n d e og k o rrig eren d e d a ta (m ed k ildeangivel­

se). D en tra d itio n e lle an m eld erfo rn ø jelse a t d em o n strere sin n æ rlæ sning a f væ rket og sin um ådelige læ rdom ved at

483

k o rrigere faktuelle fejl skal d erfor h er begræ nses til a t bem æ rke, a t K aj B irk et-S m ith s Kulturens veje n æ p p e som h æ v d e t 2: 160 kan være o v e rsa t til » b rasilian sk « , og a t B ro b y -Jo h an sen s artik el om L. V. Birck (S k rift i sand, 1970), som i sin tid blev fo rm ent o ptagelse i Bogen om B irck (1944), heller ikke er a t finde b la n d t litte ra tu re n til N iels B ankes artik el om Birck.

M en h v ad forstås d e r ved » a t stæ nge tak tlø sh ed e r ude«? A t E ngelstoft selv ikke o p fa tte d e d et således, a t d er skulle væ re tale om ta n d lø sh e d , ses a f artik le n om Bricka.

S id stn æ v n te h av d e i 1885 ta lt om » navnlig lige overfor n u lev en d e a t beflitte sig p a a H en sy n sfu ld h ed « og d erm ed g ru n d la g d e h a n en efter m in m en in g uheldig tra d itio n . Isæ r erhvervsfolk, n u lev en d e såvel som nyligt afdøde, o m tales som i en ju b ilæ u m sh y ld e st eller nekrolog, m en også i a n d re tilfæ lde giver artik le rn e e n ten in te t eller et helt m isvisende billede a f p ersonen; se fx. Niels Jø rg e n H a a g e ru p om E rlin g Bjøl (2: 191). I 1979 forekom m er heller ikke H en rik Fodes artikel om J a n B onde N ielsen (2: 344) m eget oplysende. D et bør dog retfæ rdigvis tilfø­

je s, a t lan g tfra alle bio g rafier a f n u lev en d e h a r denne hagiografiske k a ra k te r. I ø v rig t k an d e r n a tu rlig v is også gå sp o rt i a t skrive (og læse) m ellem linierne. P risen m å vistnok tilfalde G o tfred H a rtm a n n for følgende passage om M ogens Boisen: » P å m ere en d 600 bøger s tå r B.s n a v n som o v ersæ tte r, og d et siger sig selv a t kv aliteten k an væ re sv ingende fordi forlagene i h am fan d t en h u rtig og p ræ cis lev eran d ø r.« (2: 320). G a d vide, om m an i bd.

13 vil beflitte sig p å sa m m e h en sy n sfu ld h ed lige overfor H ak o n S tan g eru p ?

I de 20.000 biografier i de fire biografiske leksika h a r flere g e n e ra tio n e r a f h isto rik ere n e d la g t en m assiv for­

sk n in g sin d sats, som g ø r d e t m u lig t for h isto rik ern e idag h u rtig t a t skaffe sig sikre og pålidelige p erso n alh isto risk e o p ly sn in g er — h v ad d e r selvsagt er en fordel også for dem , d e r ser m ed skepsis p å d en » p e rso n o rie n te re d e histo­

rie b ev id sth ed « , om ikke a n d e t fordi de derved får tid til at k o n cen trere sig om de forskningsfelter, som de an se r for vigtigere. T il disse skeptikere reg n er je g m ig selv, og jeg skal ikke næ gte en vis am b iv alen s i m in v u rd e rin g a f D B L. M åske k u n n e resso u rce rn e have væ ret a n v e n d t til m ere relev an t forskning. M en dels far alle h istorikere på et tid sp u n k t b ru g for de o p ly sn in g er, d e r er n ed lag t i væ rket, og som de ellers ikke eller kun m ed ufo rh o ld s­

m æ ssigt besvæ r ville k u n n e skaffe sig. Dels er d et rim eligt a t betone, a t selv om D B L n a tu rn ø d v e n d ig t er individ- c e n tre re t, giver d e t (som ovenfor n æ vnt) også »kollektive p o rtræ tte r« a f ep o k er og m iljøer - og a f de h isto rik ere, d er b eskriver dem . N å r 3. ud g av e er afslu ttet, vil den væ re en vigtig kilde til et h istoriografisk sig n a le m e n t a f h alv fjerd ­ serne.

D et historiografiske asp ek t vil d o m in ere i de a n m eld el­

ser, d e r efte rh å n d e n som væ rket u d k o m m er vil være at finde i d e tte tidsskrift. D et er n atu rlig v is biografiske lek­

sikas lod a t forblive » stykvare«, b estem t a f den tilfældige alfab etiserin g , indtil hele væ rket er u d k o m m et. En evalu­

erin g a f f.eks. h isto rik erb io g rafiern e i de første fire bind vil nok in k lu d ere A ru p , E rslev og F rid e ricia, m en ikke P a lu d a n -M iille r og S te e n stru p . A lligevel er d et så d a n n e te m atisk o rd n e d e v u rd e rin g e r, d e r vil blive forsøgt; ta n ­

ken er a t vise, a t D ansk biografisk leksikon er a n d e t og m ere end et opslagsvæ rk.

Jen s Rahbek Rasmussen

Godsarkiver: Brahesminde.

Arkivregistratur ud­

givet af Landsarkivet for Fyn. 148 s., 1978.

Kr. 30.

Godsarkiver. De augustenborgske og gråstenske godser.

Godsarkiver. Mindre godsarkiver.

Foreløbige ar­

kivfortegnelser udgivet af Landsarkivet for de sønderjyske landsdele. 1978.

I 1975 u d se n d te d et fynske lan d sa rk iv ved a rk iv a r L o tte J a n s e n en m eget n y ttig in tro d u k tio n til de fynske g o d sa r­

kiver (a n m e ld t a f u n d e rte g n e d e i n æ rv æ ren d e tidsskrift bd. 26, 1976 s. 411—413). D en m odel for reg istrerin g a f g o d sa rk iv er, som blev beskrevet der, h a r la n d sa rk iv e t g en n em fø rt i d en lø bende n y re g istre rin g a f sine g o d sa rk i­

ver, og in d til nu er fire ste n cile red e re g istra tu rb in d ud ­ sendt. Alligevel er m an kun n å e t til b o g sta v et »B«, for neto p p å Fyn er d et bogstav m eget sto rt i re la tio n til godsbesiddelse. S læ gterne Bille og B rahes tilstedevæ relse u d g ø r en væ sentlig del a f forklaringen. G rev sk ab e t B ra ­ hesminde, som blev o p re tte t 1798, h a r d a også rod i begge de n æ vnte adelsslæ gter, og hv o r v id tsp æ n d e n d e besiddel­

serne v ar, giver d en senest u d se n d te re g istra tu r et godt ind b lik i. I d en korte in d le d n in g redegøres for de h o ved­

g ård e, hvis sag er in d g å r i g o dsarkivet, og d e t opregnes hvilke sogne, besid d elsern e v a r beliggende i. D et er en ganske b etrag telig del a f S ydvestfyn m ed tilh ø ren d e øer, og i lange p e rio d e r v a r a d m in istra tio n e n o p d elt i to for­

val tn in g sd istrik ter, h vad d e r f.eks. p å re g n sk a b so m rå d e t også tydeligt frem g år a f re g istra tu re n . K ronologisk sp æ n d e r a rk iv aliern e fra 1500-tallets m idte til ca. 1927, hvilket å r d en seneste aflevering til lan d sark iv et h a r fun­

d et sted. U d o v er de egentlige g o d sa rk iv alier in d eh o ld er arkivet en ret sto r m æ n g d e p riv a te ark iv alier vedr. Bille B raheslæ gten.

H v o r d e r er behov for d et, er de enkelte p ak k er i ark i­

vet g ru n d ig t fortegnet. Således er d e r ved de u u n dgåelige d iv erse-p ak k er givet klare fortegnelser over in d h o ld et.

T ro d s d e tte og trods en fornuftig system atik, h vortil d e r findes beskrivelse i den ov en n æ v n te in tro d u k tio n fra 1975, savnes nogle reg isterin d g an g e, først og frem m est et sagregister. D et er m an ingen ste d e r g avm ild m ed i tra ­ ditionelle a rk iv re g istra tu re r, og e n h v er d e r k en d er til o rd n in g s- og re g istre rin g sa rb e jd e r kan næ vne et a n ta l g ru n d e h ertil, m en ingen vil forvente d et perfekte, blot en h ån d sræ k n in g til u d b y g n in g a f in dholdsfortegnelsen.

Retfæ rdigvis m å d et dog tilføjes, a t d er findes sagregister i g o d sa rk iv in tro d u k tio n e n , således a t m an ad den vej kan skyde sig ind på, hvilken sa g g ru p p e m an skal søge u n d er i d et enkelte godsarkiv.

O gså fra d et sønderjyske la n d sa rk iv er d er i de seneste å r k om m et sten cilered e re g istra tu re r over en række gods-

arkiver. H e r a rb e jd e r m an også m ed et n o g en lu n d e fast h o v ed g ru p p esy stem , m en d en o m stæ n d ig h ed , a t m ange in dividuelle forhold g ør sig g æ ld en d e ved sønderjyske godser, og a t d e r ikke er tale om g e n n em g rib en d e nyregi­

stre rin g e r synes a t væ re fo rk larin g en p å a t disse regi­

s tra tu re r fo rekom m er m in d re overskuelige.

H v a d d e augustenborgske og gråstenske godsarkiver a n g å r h a r d e r v æ ret tale om et ønske om a t fa sa m o rd n e t flere tidligere afleveringer, og d en o p rin d elig e store aflevering fra K iel er n u sagligt in d o rd n e t i lan d sark iv ets n o rm ale sa g g ru p p esy stem for g o d sa rk iv alier. I an m æ rk n in g e r er de g am le b eteg n elser dog o v e ra lt b ev aret. E llers er d er ikke m egen vejledning a t h en te i h verken in d le d n in g eller an m æ rk n in g er, h v ad d e r i b e tra g tn in g a f de sæ rlige a d ­ m in istrativ e forhold i S ø n d erjy llan d i æ ld re tid nok k u n n e væ re behov for.

I b in d e t » M in d re g o d sarkiver« findes fortegnelser over a rk iv aliern e fra 13 godser. D a la n d sa rk iv e t i Å b e n rå først k u n n e b egynde a t m o d tag e a rk iv alier i begyndelsen a f 1930’erne, er m an g e a f ark iv ern e i første o m g an g afleve­

re t til R igsarkivet eller la n d sa rk iv e t i V ib o rg og herfra siden tilg ået d et sønderjyske lan d sark iv . D et b ety d er at reg istre rin g sa rb e jd e rn e er fo retag et til forskellig tid og efter vekslende p rin c ip p e r, hv ad d en n u u d se n d te regi­

s tra tu r k la rt afspejler. M en n a tu rlig v is er d et for b ru g e­

ren a f ark iv ern e en sto r fordel a t så m eget m ate ria le som m u lig t k an overskues også ud en for d e t p åg æ ld e n d e a r­

kivs læsesal, og d e r er g ru n d til a t o p fo rd re også d ette lan d sark iv til a t fo rtsæ tte u d se n d elsen a f disse arkivfor­

tegnelser.

M en h elt g o d t bliver d e t k un, hvis de følges o p a f nogle a d m in istra tiv e og g o d sh isto risk e beskrivelser, som m åske kun k an laves fo rsv arlig t a f dem , d e r h a r rev id ere t de æ ld re re g istra tu re r.

M a rg it Mogensen

Skolehistoriske Arkivalier i Rigsarkivet.

Foreløbi­

ge Arkivregistraturer. Ny serie nr. 19. Ved Ebba Waaben. Udg. af Rigsarkivet. Kbh.

1978. 342 s., kr. 35.

S iden o p re tte lse n a f S elskabet for D ansk S kolehistorie i 1967, er d e r frem k o m m et en del n yttige h jæ lp em id ler til a rb e jd e t m ed D ansk S kolehistorie. H e r kan næ vnes, Skolehistoriske a rk iv alier i L a n d sa rk iv e t for Sjæ lland m .m . (1971), D an sk e F risk o leark iv er 1852-1977 (1977), og endelig er d e r m ed d en o v en n æ v n te bog frem kom m en en sæ rdeles g ru n d ig og o m fa tte n d e re g istra tu r over sko­

lehistorisk m a te ria le i R igsarkivet.

D en specielle o p b y g n in g a f d e t d an sk e skolevæ sen be­

ty d er, a t skolehistorie ideelt set b ø r skrives på g ru n d la g a f såvel lokal-, p riv at- som sta tsa rk iv a lie r. D en foreliggende re g istra tu r u dfylder d erm ed et savn.

Et h u rtig t blik ned o v er in d h o ld sfo rte g n elsen viser, a t d e r findes et m eget o m fa tte n d e skolehistorisk m a teriale i R igsarkivet. D et virk er o v ervæ ldende, også fordi m an først efter lidt o rie n te rin g i bogen finder to u p ag in ered e sider m ed o p ly sn in g er om: S k o lereg istratu ren s In d h o ld

og Benyttelse. H e r fas n y ttig e oply sn in g er om , h v ad m an k an vente a t finde i re g istra tu re n , og hvad d e r ikke er m e d ta g e t som følge af, a t m a te ria le t allerede er o p ta g e t i a n d re re g istra tu re r. D et oplyses endvidere, a t d er er m e d ta g e t m a te ria le fra børneskolen og op til stu d e n te re k ­ sa m en eller a n d e n a fslu tn in g på skolegangen, sag er om læ re rsta n d e n i de n æ v n te skolekategorier og sag er a f pæ ­ dagogisk interesse. D erim od h a r d et ikke væ ret tilstræ b t a t belyse se m in a rier, efterskoler m ed hele u n g d o m su n ­ d e rv isn in g en , folkehøjskoler, la n d b ru g ssk o ler o.l. - Regi­

s tra tu re n in d e h o ld e r ikke desto m in d re en hel del om disse skoleform er. F ø rst og frem m est er d et m u lig t at h en te o p ly sn in g er om se m in a rier p.g r.a. disses næ re til­

k n y tn in g til folkeskolesager. D ern æ st findes d e r i afsnit II o m fatte n d e lister over p e rso n ark iv er og p riv a te in stitu ti­

oners ark iv er. I disse ark iv er er m ed tag et p erso n er, (in­

stitu tio n er) d e r på en eller an d e n m åd e h a r haft tilk n y t­

ning til skolevæ senet. D et bety d er, a t m an i re g istra tu re n k an få o p ly sn in g er om et b re d t sp e k tru m a f skolehistorisk m a te ria le — p riv a t såvel som offentligt - og endelig findes d e r enkelte lærer- og skoleforeningers arkiver.

D et skolehistoriske m a te ria le fra c e n tra la d m in istra ti­

on en k n y tte r sig i ov erv ejen d e g rad til, D anske K an celli, K u ltu sm in is te rie t og U n d erv isn in g sm in isteriet. H ertil ko m m er forskellige in stitu tio n e r i tilk n y tn in g til disse. Til h v ert a f o rg a n e rn e k n y tte r E b b a W aab e n en redegørelse for deres in te rn e o p b y g n in g og en vejledning i, h v o rd an kildesøgningen k an indledes. D esuden oplyses d e r om tidligere h jæ lp em id ler, arkivets eventuelle m an g len d e sa­

ger, hv o r d e t k an søges, eller om m a te ria le t er kasseret.

H v a d en ten m an beskæ ftiger sig m ed æ ldre eller nyere skolehistorie, er d et m eget n y ttig t a t gennem læ se disse afsnit, før k ildesøgningen påb eg y n d es.

D et D an sk e K a n c e lli’s ark iv forekom m er m in d st over­

skueligt. D et er ofte m eget svæ rt a t gennem skue, hvad d e r g em m er sig u n d e r de m an g e titler. I nogen g rad kan d e t afhjæ lpes, hvis m a n er opm æ rk so m p å, a t d e r er en o rd liste s. 323—27. H v o rfo r er d en ikke n o te re t i in d ­ holdsfortegnelsen:* M a n k an ligeledes u n d re sig over, hvorfor d et o m fa tte n d e skolehistoriske m ateriale i f.eks.

R e n te k am m e ret er p la c e re t efter afsn ittet om U n d e rv is­

nin g sm in iste riet, og ikke i forlæ ngelse a f D anske K a n c e l­

li’s arkiv. D a disse a rk iv g ru p p e r su p p le rer h in a n d e n tidsm æ ssigt. Disse in d v e n d in g e r b ø r dog ikke overskygge a t d e n n e reg istrerin g viser, a t d e r h a r væ ret m eget skole­

a k tiv itet allered e i 1700-tallet, og a t d e r ligger et o m fat­

ten d e m ateriale, d e r blot v e n te r på a t blive a n v e n d t.

K u ltu sm in iste rie ts ark iv er b ev aret næ sten in tak t. I d e tte ark iv findes en del m a teriale d e r ræ kker u d o v er en sn æ v er skolehistorisk interesse, h er kan nævnes: S ta tisti­

ske o p ly sn in g er v ed rø re n d e bog sam lin g er og skolebogs- sa m lin g er fra 1885, A d resser fra læ rere og ak te r v edrø­

ren d e spørgsm ålet om an v en d elsen a f kvinder som læ rer­

kræ fter. S am fu n d ets udvikling sk in n e r igennem på flere m å d e r efter skolereform en i 1899. M a n m æ rker sig, at friskolerne er blevet tilsk u d sb ere ttig ed e . Disse skolers a n ­ søg n in g er om stø tte bør k u n n e fortæ lle noget om , hvorfor befolkningen øn sk e r en a lte rn a tiv skoleform . O p re tte lse n a f U n d e rv isn in g sm in iste rie t i 1916 er en d v id ere udtryk for, a t d e r g ra d v ist v a r sket en o pløsning a f d en tidligere

485

n æ re forbindelse m ellem kirke og skole. U n d e rv isn in g s­

m in isteriets in te rn e o p b y g n in g i sa g o m rå d e r h a r gen­

n em g ået adskillige æ n d rin g e r sid en 1916, hvilket der k la rt og skem atisk redegøres for s. 72. I oversigten over m a te ria le t n o terer m a n sig, a t de årlige sk o le in d b e retn in ­ ger d e r h a r væ ret p å b u d t siden 1814, og som i d et 19. årh . u d g ø r en c e n tra l skolehistorisk kilde, k u n er b ev aret for nogle la å r i U n d e rv isn in g sm in iste rie ts arkiv. D ette h a r R igsarkivet nu søgt afh ju lp et i de nye k a ssatio n sreg ler fra 1975.

U d o v er de n æ vnte ark iv er er d e r reg istrere t m ateriale fra bl.a. K ø b e n h a v n s U n iv ersitet, D et T yske K ancellis In d en rig sk e A fdeling, F in a n sa rk iv e t, De d an sk e K o lo n ier og K o n g eh u set.

D et er en m eget o m fa tte n d e re g istra tu r, og d e r er m e­

get a t h ente a f skole- og k u ltu rh isto risk interesse. Regi­

stra tu re n er d esu d en b ru g erv e n lig m ed den s u d sty r a f sag-, person- og topografiske registre. H ertil k om m er, a t d e r p å siderne 320-21 er o p ly sn in g er om , hvilke stikord d e r findes i K u ltu sm in iste rie ts jo u rn a le r. D er er således m ed d en n e re g istra tu r givet et v æ rd ifu ld t u d g a n g sp u n k t for skolehistoriske undersøgelser.

Bodil K . Hansen

Consuetudines Lundenses.

S tatutter for kannike- samfundet i Lund c. 1123, udgivet af Erik Buus. Det danske Sprog- og Litteratursel­

skab. Kbh. 1978. 216 s., kr. 120,25.

D et d an sk e Sprog- og L itte ra tu rse lsk a b , d er i åren es løb h a r u dgivet adskillige æ ld re retsk ild er, h a r m ed næ rvæ ­ ren d e b in d udgivet de eneste b ev ared e s ta tu tte r for et k a n n ik esam fu n d i d en tidlige m id d elald er. D et d re je r sig om s ta tu tte rn e for k a n n ik e sa m fu n d e t ved L u n d s d o m ­ kirke, h e r k ald et C o n su e tu d in e s lundenses. I h ån d sk riftet N ecrologium L u n d en se, h v o r de findes, kaldes de C o n su ­ e tu d in es canonice. S ta tu tte rn e er regler for kannikesam - fu n d ets daglige liv, såvel valg til e m b ed er og religiøse cerem o n ier som også ganske alm in d elig e p rak tisk e ting, f.eks. sovesalen og m å ltid e rn e . H å n d sk rifte t N ecrologium L u n d en se er tidligere udgivet — hvis m an nøjes m ed a t m ed tag e de fuld stæ n d ig e u d g av er — a f L a u ritz W eibull i 1923 og i facsim ile a f E rik K ro m a n i 1960 i serien C o rp u s codicum d a n ic o ru m m edii aevi. På disse to bygger næ r­

v æ rende udgiver, fhv. fø rsteb ib lio tek a r E rik Buus; m en den nye udgave er dog lan g t m ere o m fa tte n d e , b åd e hvad a n g å r in d led n in g en og d et kritiske a p p a ra t. D et skyldes, a t teksten på en d n u tydeligere m åd e end før er sa t ind i europæ isk sa m m e n h æ n g , id et d en s afhæ ngighed a f s ta ­ tu tte rn e fra C lu n y og M a rb a c h er tydeliggjort. D ette h ar for de sidstn æ v n tes v ed k o m m en d e isæ r k u n n e t lade sig gøre p å g ru n d la g a f tyskeren J o s e f S iew arts arb e jd e r. I m o d sæ tn in g til K ro m a n , d e r i sin in d led n in g g en n em g år h ån d sk riftet, som d et i sin overleverede form ser ud, er B u u s’ o pstilling en re k o n stru k tio n a f h å n d sk rifte t, som d et h a r set ud den 30.6.1123 ved indvielsen a f k ry p tk ir­

ken i L u n d . D enne forskel frem g år n atu rlig v is a f B u u s’

tekst, m en er dog ikke helt let a t o p fatte i første om gang. I

d et hele tag et gæ lder d et for d en n e in d led n in g , a t d en er m eget lærd. På d en ene side m å m an rose B uus for h an s sk a rp sin d ig h ed ; på d en a n d e n side m edfører d et, a t in d ­ led n in g en er m eget in d fo rstå e t og vanskeligt tilgængelig.

D ette k an så lå en til a t spørge, hvem den egentlig er skrevet for eller hvem s ta tu tte rn e egentlig er u d g iv et for.

E r d et kun en lille kreds a flæ sere? B ør en u in d v iet speci­

a le stu d e re n d e ikke også hav e en chance?

B uus n æ rd a te re r på m eget o v erbevisende m åd e C o n ­ su e tu d in e s lu n d en ses til før 30.6.1123. D et er n æ rm ere end W eibull og for så v id t også en d K ro m a n , d e r lidt fo rv irre n d e i en oversigt sæ tte r d em til ca. 1120-35, m en dog forinden h a r sa t h ån d sk riftets tilblivelse til o m kring 1123. M a n kan således sige, a t B uus er m ere konsekvent i sin d a te rin g end K ro m a n . Ligeledes synes K ro m a n at m ene, a t C o n su etu d in es lu n d en ses h a r afløst A achen- reglen, som tidligere g jald t for sa m fu n d e t og som også findes i h ån d sk riftet N ecrologium L u n d en se. B uus k la r­

g ør her, a t C o n su e tu d in e s lu n d en ses sn a re re su p p le rer A ach en -reg len , id et d en flere g ange viser hen til d e n n e og ting, d e r s tå r i A ach e n -reg len ikke er fu n d et nødvendige også a t o p tag e i C o n su e tu d in e s lundenses. B u u s’ fortrin er også, a t han så k la rt sæ tte r teksten i forbindelse m ed C lu n y - og M a rb a c h -s ta tu tte rn e . D a te rin g e n a f disse sid ­ ste, d e r ellers a f u dgiveren S iew art er sa t til m ellem 1122 og 1124, k an Buus nu rykke tilb ag e til før 30.6.1123, og C o n su e tu d in e s lun d en ses bliver d a d en æ ldste overleve­

rin g a f M a rb a c h -s ta tu tte rn e , o m en d d et jo ikke er deres egentlige form , d e r er gengivet her. D e er om form ede b åd e efter lundensiske forhold og efter a t de ikke gæ lder et kloster, m en et k an n ik esam fu n d ved en dom kirke.

En enkelt in d v en d ig skal anføres. B u u s’ o pfattelse a f prim æ re og se k u n d æ re k ild er er højst m æ rkvæ rdig. D a C o n su etu d in es lu n d en ses g en n em M a rb a c h -te k ste n g å r tilbage til C lu n y -sta tu tte rn e , kaldes disse sidste for se­

ku n d æ re i forhold til L u n d -tek sten . D et forekom m er m ig lidt b ag v en d t. Selve tek sten er u dgivet m ed et e n o rm t n o te a p p a ra t, d e r dels giver tekstkritiske n o ter, dels h en ­ v isninger til M a rb a c h - og C luny-forlæ ggene, til Bibelen og til p arallelle ste d e r i a n d re m id d elald ero v erlev e rin g er.

D ette a p p a r a t k an i første o m g an g virke overvæ ldende, m en er n atu rlig v is u v u rd e rlig t for den, d e r vil a rb ejd e in d g å e n d e m ed teksten. D et er først efter m egen g ran sk en lykkedes m ig a t finde ud af, hvorfor dele a f selve teksten er try k t m ed kursiv. D et d re je r sig dels om liturgiske b ø n n er, og d en n e trykketekniske finesse synes o v ertag et fra S iew arts u dgave a f M a rb a c h -s ta tu tte rn e , u d en a t Buus dog giver nogen forklaring. Dels d re je r d e t sig om opløste forkortelser. D ette sidste er dog ikke konsekvent, id et ikke alle opløste forkortelser er kursiverede, m en kun forkortelserne for n a ta li og pentecostes. J e g k an ikke rig­

tig se system et, og d et er en sto r fejl fra u d giverens side, a t så d a n n e ting ikke er oplyst i forbindelse m ed selve teksten. B agest i bogen findes en m æ ngde n y ttig e registre og oversigter. E ndelig bør d e t næ vnes, a t u d g av en er forsynet m ed et tysk resu m é, d e r ikke — som d e t er sæ d­

vane - er a n b ra g t b ag est i bogen, m en d erim o d p å den n ed erste tredie- eller Q erdedel a f h v er side til in d le d n in ­ gen. Det gør sid e rn e lid t uoverskuelige, m en h a r den for­

del, at visse o versigter i in d led n in g en så også k an bruges sa m m e sted s a f d en , d e r læ ser den tyske tekst, m en ikke

læser så g o d t d an sk . T ro d s nogle enkelte trykfejl - isæ r i den tyske tekst — er d et en u alm in d elig sm uk og u a lm in ­ delig sm u k t try k t bog.

Lene D e m id o ff

Danske domme 1375-1662.

De private doms- samlinger. Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab ved Erik Reitzel-Nielsen under medvirken af Ole Fenger, Bind I:

1375—1553, København 1978, 390 s., 395 kr., og Bind II: 1554—1569, København 1979, 395 s., kr. 402,60.

I løbet a f de sidste 25 å r er et b re d t ud v alg a f d ansk re tsh isto risk k ild em ateriale blevet gjo rt tilgæ ngeligt for et sto rt a n ta l b ru g ere g ennem bl.a. de try k te u d g av er a f rå d stu e p ro to k o lle r og tin g b ø g er fra H elsingør, M alm ø og R ibe sa m t L a n d b o h isto risk Selskabs store udgivelse a f tin g b ø g er fra H erlu fsh o lm birk, Skast —, Sokkelund - og A asu m h erre d er.

T il disse udgivelser slu tte r sig nu de 2 første b in d a f ialt 6 å 7 p lan lag te b in d »D anske dom m e 1375—1662. De p riv a te d o m ssam lin g er« . G ru n d la g e t for såvel de oven­

n æ vnte k ild eu d g av er som for udgivelsen a f »de p riv ate d om ssam lin g er« er, som O le F en g er ganske rig tig t skri­

v er i D S L S ’ P ræ sen ta tio n sh æ fte nr. 5 (1979) p. 12, at

»kun den o rd re tte udgivelse a f et b e v a re t dom s- og ting- b o g sm a te riale k an e rsta tte o rig in a ltek sten « , ligesom »der ikke findes noget a c c e p ta b e lt a lte rn a tiv til d en fu ld stæ n ­ dige udgivelse a f alt b e v a re t m ateriale« . A t d en n e sidste opfattelse i enkelte tilfæ lde k an m odificeres vil je g vende tilb ag e til nedenfor. R eitzel-N ielsen følger da også dette g ru n d sy n sp u n k t, id et » det er n æ rv æ ren d e udgaves m ål at gengive - og k o m m en tere - sam tlige de dom m e, d e r fin­

des i de p riv a te d o m ssam lin g er« . (B ind I, P- 27). D et er d a også gjo rt på sm ukkeste m åde.

M a n k an glæde sig over, a t retssag ern e b rin g er sa m ­ fu n d sg ru p p e r, d e r eller ikke k o m m er til orde, in d i histo­

rien. V i m ø d er b ø n d e r og k v in d er, og sæ rlig for k v in d er­

nes v ed k o m m en d e er d et glæ deligt, a t m an ikke kun m ø­

d e r d em i de ofte sørgelige sa m m e n h æ n g e, som retsm ate- riale ellers viser d em i, nem lig i p rocesser om hor, blod­

skam , lejerm ål (frivilligt sam leje udenfor ægteskab) og tro ld d o m (h v o r k v in d ern e u d g jo rd e lan g t d et stø rste a n ­ tal a n k lag ed e), m en h e r også som im p o rtø re r a f v a re r fra u d la n d e t, sto re k sp o rtø re r a f okser og d isp o n e ren d e øko­

nom isk over u d stra k te jo rd b e sid d e lse r. Som eksem pel på d en type sager, k v in d er k u n n e væ re in d b la n d e t i, vil jeg gå lidt n æ rm ere ind på nr. 78 fra b in d I, som er fra 1537, id et den p å fortræffelig vis oplyser om k vindens svage stilling i et ulykkeligt æ gteskab, m en sa m tid ig også viser d et G am le T e sta m e n te s b e ty d n in g for retsforfølgelsen.

len s W ogenførers h u stru A nne H a n s d a tte r v a r flyttet sa m m e n m ed en m a n d ved n av n B lasius Y sfeldher, ja de h av d e o venikøbet forsøgt a t overfalde le n s W ogenfører.

N u k an æ g tesk ab et ikke have v æ ret o vervæ ldende lykke­

ligt, for allered e før A nne H a n s d a tte r hav d e truffet B lasi­

us Y sfeldher, v a r h u n en g ang rejst fra sin m an d og var først v e n d t tilbage, da bl.a. b o rg m esteren i Å lborg havde forligt dem . U n d e r retssag en frem læ gger A nne et forligel- sesbrev om æ gteskabets o p løsning, m en d a len s W ogen­

fører kan bevise, a t h a n v a r blevet tv u n g et til a t u n d e r­

skrive d e tte brev, d ø m m e r R e tte rtin g e t forliget ugyldigt, sa m tid ig m ed a t B lasius Y sfeldher døm m es til a t blive h alsh u g g et, og A nne H a n s d a tte r til a t stoppes i en sæk og dru k n es.

Ikke blot k an m an g ennem disse dom m e erkende re ts­

praksis, m en m an k an oplyses på fortrinlig vis om de stren g e straffe, d e r tru e d e tidens m ennesker, hvis de o v e rtrå d te de n o rm er, d e r eksisterede.

Som n æ v n t ovenfor finder je g k o m m e n ta re rn e til do m m en e så fyldestgørende, a t d et er en fornøjelse a t læse dem . J e g vil dog træ kke de fa tro ld d o m sp ro c esser frem , d er er i de 2 udgivne bin d . M a n ku n n e have ønsket, at R eitzel-N ielsen hav d e d isk u teret, eller blot p åp eg et, p ro b lem et m ed d et forskellige a n ta l næ vninge i tro ld ­ dom sprocesser. I nr. 237 fra 1557 bliver G ie rtru d t Ras- m ussis i R u d k ø b in g k e n d t skyldig i tro ld o m a f 16 næ v­

ninge, m en hvis m an g å r til J y lla n d og un d ersø g er a n ta l­

let a f kirkenæ vninge d er, vil m an se, a t d er b en y ttes 12 eller 15; (jvf. D avid G rø n lu n d s »H isto risk E fterretning«

udgivet ved K irste n A gerbæ k, 1973). D et kan ikke være et spørgsm ål om , a t m an i d et 16. å rh u n d re d e b e n y tte r 16 næ vninge og i d e t 17. å rh u n d re d e 15 (12), for a f e n in d ­ førsel a f 19. n o v em b er 1636 i K ø b e n h a v n s D ip lo m a ta ri­

um b in d I I I , n r, 226 frem g år d et, a t d er på K ø b en h av n s b y tin g v a r o pkræ vet 16 næ vninge i en tro ld d o m ssag . M en d a d e r nok vil kom m e flere tro ld d o m ssag e r i de efterføl­

g ende bin d , (tro ld d o m sp ro cessern e synes i D an m ark først rig tig t a t tage fart efter 1617), m å m an regne m ed, at R eitzel-N ielsen så vil b e h a n d le d e tte problem .

D et er ikke m eningen h e r at hive sm åtingsafdelingen frem , m en jeg kan dog ikke lade være m ed a t påpege en enkelt trykfejl. D en sidste h ek seb ræ n d in g i D a n m a rk fan d t ikke sted i 1683, m en i 1693. (B ind I I, P- 112).

T ro ld d o m sp ro cessern e giver m ig an led n in g til a t ven­

de tilbage til in d led n in g en , h vor R eitzel-N ielsen skriver:

»B lan d t lan d stin g sd o m m en e er de fra V ib o rg lan d stin g lan g t i overtal« (B ind I, p. 27). D et er en kendsgerning, som nok h a r m ere v id træ k k en d e konsekvenser, end R eit­

zel-N ielsen lad er forstå a f in d led n in g en . F o r Sjæ llands ved k o m m en d e er d en først b ev ared e ju stitsp ro to k o l (korte re fe rater a f processerne) fra 1676, m ens d er fra Fyns la n d stin g in d til 1660 kun findes la n d stin g sd o m b ø - ger fra å ren e 1610-1613; d e tte forhold bevirker, a t d e t vil blive m eget svæ rt a t undersøge, om d er v ar forskel i re t­

spraksis i J y lla n d og på ø erne, og d a dom m en e fra V iborg altså er lan g t i o v ertal i »D e p riv ate dom ssam lin g er« vil d e t heller ikke k u n n e frem gå heraf.

D et forekom m er m ig en m angel i in d led n in g en , a t d er ikke gøres rede for de p riv ate dom ssam lin g ers ejerfor­

hold. G anske vist loves en så d a n redegørelse i et afslut­

ten d e bin d , m en a t udskyde d en n e i vel 4—5 å r, indtil ud gaven er afslu ttet, gør d et u m u lig t for læ seren a t be­

dø m m e udgiverens g en tag n e p å s ta n d om , » a t de p riv ate d o m b ø g er h a r væ ret b estem t til benyttelse i det praktiske retsliv, og a t de re n t faktisk h a r v æ ret b en y ttet, kan ikke være tvivlsom t«. (B ind I, p. 31). R eitzel-N ielsen næ vner i

487

sa m m e forbindelse en d ikke h v o rm an g e p riv a te dom s- sa m lin g er, d e r er o v erleveret og b e n y tte t, eller h v o rm a n ­ ge d o m m e, d e r vil blive o p ta g e t i næ rv æ ren d e udgave.

S kønt je g fuldt ud a n e rk e n d e r, a t d e r er blevet g jo rt et u h y re sto rt stykke a rb e jd e ved udgivelsen a f d e tte værk, vil je g ikke lægge skjul p å, a t je g i en tid m ed alle form er for rep ro d u k tio n sm a sk in e r nok finder, a t form idlingen a f k ild em ateriale k an foregå p å en a n d e n m åde. De p riv ate d o m ssam lin g er er en lille d rå b e i d et h av a f kild em ateri­

ale, d e r findes i vore a rk iv er og bib lio tek er, og je g tro r, a t en reg istrerin g a f de overleverede birke-, by- og herred- stin g b ø g er i lighed m ed d en , d e r er g en n em fø rt for V i­

borg lan d stin g s d o m b ø g ers ved k o m m en d e (jvf. foregåen­

de n u m m e r a f F o rtid og nu tid ) ville b etyde en m ere ra ti­

onel u d n y ttelse a f de sp a rso m m e m idler, d e r i vore dage stilles til rå d ig h e d for h u m a n istisk forskning.

T il slu t m å je g som h isto rik er anke over bibliografien, som h e r o venikøbet er b la n d e t sa m m e n m ed en forkortel­

sesliste. Nogle ste d e r er bibliografien o p stillet efter for­

n av n et, a n d re ste d e r efter e ftern a v n et. D et tog m ig nogen tid a t op d ag e, a t je g skulle søge In g e r D iibeck u n d e r I og Stig Iu u l u n d e r S, og ikke u n d e r D og I.

J en s Chr. V. Johansen

Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens hi­

storie,

nr. 11 A, særnum m er 1978. SFAH ved Henning Grelle. — Pris kr. 20,— for medlem­

mer. Kr. 35,- for ikke-medlemmer.

D ette sæ rn u m m e r a f M E D D E L E L S E R u d gør en forteg­

nelse over u try k te pro to k o ller fra arb ejd erb ev æ g elsen s faglige, politiske og k u ltu re lle o rg a n isa tio n e r, o p b e v a re t i A rbejderbevæ gelsens B ibliotek og Arkiv.

F o rte g n elsen in d e h o ld e r o p ly sn in g er om m a te ria le ve­

d rø re n d e D ansk F agbevæ gelse, h e ru n d e r også m ateriale v ed rø re n d e de sk a n d in av isk e a rb ejd erk o n g resser, K o­

o p e ra tio n e n , S o ciald em o k ratisk F o rb u n d (S o ciald em o ­ k ra tie t i D a n m a rk ), h e ru n d e r m a te ria le v ed rø re n d e flere a f d ets lokalafdelinger, U ngd o m sb ev æ g elsen , A rb e jd e r­

o plysning, U d d a n n e lse . D isk u ssio n sk lu b b er, K u ltu r, for- sa m lin g sb y g n in g er, D en so c iald em o k ratisk e presse m .m . - F ortegnelsen er forsynet m ed et ste d sreg ister sa m t en fagnøgle.

D et er en ajo u rfø rt re g is tra tu r, dvs. a t den også m e d ta ­ g er m ateriale, som M e d d elelser tidligere h a r offentlig­

g jo rt o versigter over.

H o v ed sig tet m ed M e d d elelser h a r siden tidsskriftets første n u m m e r i 1973 væ ret » a t form idle k en d sk ab til eksistens og in d h o ld a f d et ek sisteren d e k ild em ateriale til arb ejd erb ev æ g elsen s historie«. D enne registreringsvirk- so m h e d , som tid ssk riftet v a re ta g e r le tte r forskningen i arb ejd erb ev æ g elsen s h isto rie betydeligt. M a n k an h e r­

u n d e r også henvise til tidligere a rtik le r m ed a n v isn in g e r om og o v ersig ter over m ate ria le i f.eks. » E rhvervsarki- vet«, M e d d elelser n r. 3, 1974, D et kongelige Biblioteks

ellers u ig en n em træ n g elig e sm åtry k safd elin g , M e d d elel­

ser nr. 5, 1975, S ta tsb ib lio te k e t i A a rh u s’ d an sk e sm å­

tryk, M ed d elelser nr. 7, 1976, sa m t f.eks. re g istra tu r a f d et socialhistoriske sto f i S o cialisten /S o ciald em o k raten 1871-1929, M ed d elelser nr. 4, 1975, og oversigt over a r­

tikler i de æ ld re tid ssk rifter »S ocialisten«, og » F re m a d - A rb ejd ern es A lm anak« m .m .

D er er således m egen hjæ lp a t h en te for forskere i d ette beskedne tidsskrift.

Jonna Duch Christensen

Den danske arbejderbevægelses programmatiske do­

kumenter og love (1871 til 1913).

Udgivet og kommenteret af Gerd Callesen og Hans-Nor- bert Lahme. 1978. Odense Universitetsforlag, Odense 1978, 148 s., pris: kr. 40,— + moms.

G erd C allesen og H a n s-N o rb e rt L ah m e h a r fo retag et en in d sa m lin g og sy stem atiserin g a f p ro g ra m m a tisk e og or­

gan isato risk e d o k u m e n te r v ed rø re n d e d en d an sk e a rb e j­

d erbevæ gelse fra d en s g rundlæ ggelse til II. I n te rn a ti­

onales opløsning.

In d sa m lin g e n synes sæ rdeles dæ kkende. D en ru m m e r d o k u m e n te r i form a f p ro g ra m m e r og love for d en æ ldste arb ejd erb ev æ g elses m an g e forsøg p å fo ren in g sd an n else r, for opp o sitio n elle g ru p p e r, visse lokale foreninger, fagbe­

vægelsen, den so ciald em o k ratisk e ungdom sbevæ gelse og for »S ocial-D em o k raten « , og en sto r del a f m a te ria le t er h er offentliggjort for første gang. D ertil k an føjes, a t alle d o k u m e n te r enkeltvis eller i g ru p p e r efter sa m m e n h æ n ­ gen er p ræ se n te re t m ed gode re a lk o m m e n ta re r, og u d ­ m æ rkede n o ter m ed o p ly sn in g er om , hv o r d o k u m e n te rn e tidligere m å tte være b eh an d let. D enne sa m lin g vil såle­

des k u n n e sp a re in teressere d e i p erio d en for e t sto rt op- sø gningsarbejde.

U d g iv ern e h a r en d v id ere ledsaget d o k u m en tsa m lin g en m ed h v er sit essay. L ah m e h a r skrevet, » O m k rin g den tidlige d an sk e arb ejd erb ev æ g elses p ro g ra m m a tisk e og o rg an isato risk e d o k u m en ter« . C allesens essay h edder,

»D et d an sk e S o ciald em o k rati - et m asseparti?«. M ed dis­

se essays p ræ se n teres to forskellige tolkninger a f d en d a n ­ ske arb ejd erb ev æ g elses p åv irk n in g sh isto rie.

L a h m e beskæ ftiger sig i sit essay u d elu k k en d e m ed 1870’erne og frem hæ ver, a t den d an sk e arb ejd erb ev æ g el­

se, trods dens o rg an isato risk e tilk n y tn in g til » D en in te r­

n a tio n a le A rb ejd erasso ciatio n « , v a r k raftig t lassalleansk p åv irk et. H a n ser kraftige religiøse u n d e rstrø m n in g e r i d en d an sk e arb ejd erb ev æ g else, og frem hæ ver h er som i a n d re sa m m e n h æ n g e k o n tin u ite te n fra de før-socialde- m o k ratisk e arb e jd e rfo re n in g e r i K ø b e n h a v n (dvs. for­

bindelsen fra F rederik D reier til Louis Pio). D et danske a g ra rp ro g ra m vu rd ere s som en selvstæ ndig in d sa ts og d et d an sk e a rb e jd e rp a rtis o rg an isato risk e o p b y g n in g findes i høj g ra d a t være »et a d æ k v a t in stru m e n t« .

L ah m es o pfattelse a f en kraftig lassalleansk indflydelse på den d an sk e arb ejd erb ev æ g else, som også er frem hæ vet i a n d re sa m m e n h æ n g e, er tidligere im ø d eg ået i » M E D ­ D E L E L S E R « , nr. 10 1978 i artik le n » L a ’salle hv ad ikke

k an stå« a f F ederspiel, G relle og S tra n g e, hvis kritik jeg s to rt set tilslu tte r mig. - D et bør h er frem hæ ves, a t las- sa lle an ern e frak e n d te faglig k am p e n h v er b e ty d n in g for arb ejd erk la ssen pga »den je r n h å rd e lønningslov«. D en d an sk e arb ejd erb ev æ g elses o rg a n isa tio n v a r i første om ­ g an g bygget op a f fagsektioner, og efter o p løsningen a f

»D en in te rn a tio n a le a rb ejd erfo ren in g for D a n m a rk « be­

stod p a rtie t sim p elt hen a f en overb y g n in g p å de h astig t frem voksende fagforeninger. M ed en så d a n o rg a n isa ­ tionsform , d e r i sig selv fo ru d sæ tte r acce p t a f faglig k am p, k an d e t ikke væ re rim eligt a t tale om en kraftig, dvs d y b tg å e n d e lassalleansk indflydelse, selv om d e r kan genfindes »lassalleanske teo rem er« i de d an sk e p ro­

g ram m er.

På sam m e m åd e b eteg n er In te rn a tio n a le s o rg a n isa ­ tionsform et b ru d m ed de b red e før-socialdem okratiske arb ejd erfo ren in g er, selv om en vis k o n tin u ite t er til stede i form a f et b eskedent p erso n sam m en fa ld , og i form a f en overensstem m else m ellem de to » p artiers« p ro g ra m m e r.

V e d rø re n d e » K jø b e n h a v n s A rb ejderforening« og kon­

tin u ite te n , h a r d e r in d sn e g et sig et p a r sm åfejl. D enne arb ejd erfo ren in g gik ikke in d i 1869, m en tidligst i d e­

cem b er 1872. D en fejrede d a sin 25-års stiftelsesfest, og h a r altså eksisteret p a ra lle lt m ed In te rn a tio n a le et års tid. H v a d a n g å r de tre p erso n er, d e r frem hæ ves som bæ ­ rere a f en » rad ik al tra d itio n « , så er A n to n M u n d b e rg vel ikke d e t bedste eksem pel. H a n v a r kun m edlem a f K jø ­ b en h av n s A rb ejd erfo ren in g et å rs tid , og er a ltså ikke b æ rer a f en egentlig tra d itio n . G u ld sm e d esv en d V. H olm v a r nok m edlem a f K jø b e n h a v n s A rb ejd erfo ren in g i m ange å r, d erim o d ikke a f In te rn a tio n a le . H a n døde 75 å r g am m el i d e c e m b e r 1871 e n d n u som m edlem a f K jø ­ b en h av n s A rb ejd erfo ren in g . S am m en m ed d en o m talte O . C. A ndersen k u n n e m an derim o d have frem hæ vet d ig teren U . P. O v erb y , d e r h av d e v æ ret et ak tiv t m edlem a f de kø b en h av n sk e arb e jd e rfo re n in g e r lan g t tilb ag e i ti­

den , de sidste å r som m edlem a f bestyrelsen for K jø b e n ­ hav n s A rb ejd erfo ren in g . H a n fo rsv an d t tilsy n elad en d e ud a f foreningen n ø jag tig på d et tid sp u n k t, d a Pio udgav sine første »Socialistiske B lade« og skrev allerede ved årsk iftet 1871/72 sin k en d te »S ocialisternes M a rc h « ,1 — M a n bør dog nok ikke være blind for d en k en d sg ern in g , a t R im estad s b ety d elig t stø rre og ikke sæ rlig rad ik ale

»A rb ejd erfo ren in g en a f 1860« afgav ligeså m ange eller flere m ed lem m er til In te rn a tio n a le , eksem pelvis den ci­

g a rm a g e r C a rl W iirtz, som blev fo rm an d for I n te rn a ti­

o n ale efter F æ lledslaget og Pios fængsling.

D et er sikkert heller ikke rim eligt a t tale om stæ rke religiøse u n d e rstrø m n in g e r i d en tidlige a rb ejd erb ev æ g el­

se i D a n m a rk . D er v a r o p rin d e lig t et p a r væ kkelsespræ ­ d ik a n te r m ed i arb ejd erb ev æ g elsen , m en deres indflydel­

se p å bevæ gelsen forekom m er y d e rst b egræ nset, og de fo rsv an d t h u rtig t u d igen. In te rn a tio n a le blev vel bla.

også i sin sa m tid a n g re b e t for sin »gudløshed«. - L ahm es fo rtolkning a f d en æ ldste arb ejd erb ev æ g elses påvirk- n in g sh isto rie stiller je g m ig således noget tvivlende over

for. G erd C allesen h a r en ganske a n d e n opfattelse. D et skal indskydes, a t væ gten i C allesens essay tidsm æ ssigt ligger på 1880’erne og 1890’erne. F o r 1870’ernes ved­

kom m en d e frem g år d e t dog, a t C allesen finder, a t » P a ri­

se rk o m m u n en « og »D en in te rn a tio n a le A rb ejd erasso cia­

tion« v a r de væ sentligste fo ru d sæ tn in g er og in sp ira tio n s­

kilder for k o n stitu erin g en a f d et d an sk e a rb e jd e rp a rti.

V ed å rh u n d re d sk ifte t v a r d et d an sk e Socialdem okrati (stadig?) et m arx istisk m a sse p a rti ifølge C allesens o p fat­

telse, og først herefte r udviklede d et sig i klar reform istisk retn in g .

I sin v u rd e rin g a f d et d an sk e S ocialdem okrati som m arx istisk læ gger C allesen nogen vægt p å, a t Socialde­

m o k ratie t hav d e en ganske o m fatte n d e udgivervirksom ­ h ed a f m arxistisk litte ra tu r. C allesen sæ tter dog selv sp ø rg sm ål ved, om d en m arxistiske litte ra tu r blev læst og fo rstået a f d an sk e arb e jd e re , og altså ved hv o r m egen væ gt m an kan lægge på en så d a n udgivervirksom hed.

M en h a n frem hæ ver, a t m arx ism en blev a n ta g e t, forstået og i b e a rb e jd e t form videregivet g ennem »Social-D em ok­

raten « a f P. K n u d s e n og E m il W iin b lad , p a rtie ts to top­

fu n ktionæ rer. M u lig h ed e n for en m arx ism e-rec ep tio n v ar altså til stede, og teoretiske, m arxistisk in sp irered e artik ­ ler afskræ kkede ikke de d an sk e arb ejd ere, »Social-D e- m o kraten« blev nem lig i d en p åg æ ld e n d e p erio d e N or­

d en s stø rste avis.

P erio d en 1871-1900 k arak teriseres m ed anvendelse a f et a f L enin udviklet skem a som en ikke-revolutionæ r pe­

riode. A rbejderbevæ gelsens vigtigste opgave v a r d a a t opbygge og k onsolidere selvstæ ndige o rg an isatio n er.

D ette lykkedes sm u k t for d en d an sk e arbejderbevæ gelse.

E ksem pelvis v a r o rg a n isa tio n sp ro c e n te n i de danske fagforeninger højere end i noget a n d e t lan d , og splittelse- so rg a n isa tio n e r fik ald rig fodfæste her. I d en n e »fredeli­

ge« p erio d e v a r refo rm p rak sis og u d n y ttelsen a f d et b o r­

gerlige d em o k rati også, m ed forfatterens ord, lig m ed re­

v o lu tio n æ r praksis.

A t p a rtie t ikke fan d t frem til en ny strateg i for en m ag­

te ro b rin g efter å rh u n d re d sk ifte t, hv o r situ a tio n e n æ n d re ­ de sig (L en in k ara k te rise re d e den n e p eriode som væ rende rev o lu tio n æ r), skyldes, a t perio d iserin g en efter C allesens opfattelse nok p asser p å de d an sk e forhold, hvis m an ser på d en politiske udvikling, h v o rim o d d en sociale og øko­

nom iske udvikling ikke nødvendigvis v a r så frem skreden, og k lassem o d sæ tn in g ern e så skæ rpede, a t d e r v a r revolu­

tionæ re m u lig h ed er her. D en d an sk e a rb ejd erk la sse op­

n åed e faktisk m aterielle forb ed rin g er, og S o ciald em o k ra­

tiets tilslu tn in g voksede fo rtsat. D et ligesom ligger i luf­

ten, a t d et d an sk e S o ciald em o k rati og d en d an sk e arb e j­

derklasse, p å g ru n d a f d en økonom iske og sociale udvik­

ling, ifølge forfatterens opfattelse, m å tte udvikle sig i re­

form istisk retn in g . - C allesens essay k an således ses som et sp æ n d en d e b id ra g til reform ism ediskussionen.

Begge forfattere b e tra g te r deres re su lta te r som forelø­

bige og frem læ gger dem som oplæ g »til en d e b a t om cen tra le em n e r i den tidlige d an sk e arbejderbevæ gelses

1. K jø b e n h a v n s A rb ejd erfo ren in g s sidste å r k an følges i » M o rg en p o sten « .

489