Et vestjysk herregårdsbibliotek
Lauritz Frederik
Lautrups bogstue på Estrup
Af Carsten Teilman Hald
En vis ensartethed prægede de danske bog¬
samlinger fra 1600-årene,hvis indhold man i dagstort setkunkender fra deefterladtebog¬
kataloger. Disse universelt anlagte bogsamlin¬
gerdomineredesaf det latinskesprog.Udover
enendeløs række afteologisk litteratur, deri
dedogmatiske stridigheders tid ikke alenevar
nødvendige for sjælefreden, men også for i
detpolitiske livatvise,atmanrepræsenterede
den»rene«lære, forefandtes retsvidenskabeli¬
gearbejder af Hobbes, Hugo Grotius, Thoma-
siusogPufendorfsamtfilosofiske afhandlin¬
ger af Descartes, John Locke og Leibnitz.
Skønlitteraturenindtog derimoden merebe¬
skeden plads,menved siden afden klassiske litteratur støderman idegamle bogkataloger
især påitalienske forfattere somDantes,Pet-
rarca,Boccaccio, AriostoogTasso. Af spansk
litteraturerdetførst ogfremmest Cervantes,
dererrepræsenteret, ogaf den franske møder
man igenogigen Rabelais, Corneille, Racine
ogMoliérel).
Af destorebogsamlinger, der i 1600-årene
skabtes her ilandet, danner 3grundstammen
i DetKgl. Bibliotek,hvorafrigshovmesterJoa¬
chim v. Gersdorffs med sine 7.776 bind var
denstørste.Alle 1600-årenesøvrige danske bi¬
bliotekererblevetødelagte ved voldshandlin¬
ger eller brand. Således blev f.eks. Heinrich Rantzau'sbogsamling på Breitenburg af Wal-
lenstein ført som krigsbytte til Prag, ligesom
Corfitz Ulfeldt under Svenskekrigene som
personligt krigsbytte beslaglagde landsdom¬
merjørgen Seefeldt bibliotek i Ringsted og
førte det til Malmø.DeUlfeldtskebøger blev
senere konfiskeret af den svenske konge og
opstillet på Stockholm Slot, hvor de i 1697
blev flammernes bytte sammen med andre
røvedebogsamlinger. De her i landet tilbage¬
blevnesamlinger indgik i løbet afårhundre¬
des sidste decennier iUniversitetsbiblioteket, hvorde stort setallegik til grunde ved bran¬
den i 1728. Kun det af AnnaGøie oghendes
niece Karen Brahe samlede bibliotek har overlevet, ogudgør med sine 3.400 bind og 400 håndskrifteretefter danske forholdene¬
stående eksempel på et slægtsbibliotek, der
især omfatter ældre dansklitteratur-ogsåle¬
desatypisk for sin tid2'.
Ligeledes 1700-årenes private biblioteker
erforlængst opløste. Bogglade adelsmændog
fremragende lærde skabte i dette århundrede
fornemmebogstuer af europæisk tilsnit.Dis¬
sesamlingerer senereved køb ellersomgave endt på Det Kgl. Bibliotek, på Københavns
Universitetsbibliotekeller påLandbohøjsko¬
lensBibliotek, hvor deentenerblevet bevaret
somselvstændige samlinger ellererindgået i
disse bibliotekersalmindelige bogbestand.
11789satteDenFranskeRevolutionenbrat
afslutning på en kulturepoke, der inden for boghåndværketsom påenlang række andre
områderbetegnedeethøjdepunkt i deneuro¬
pæiske kultur. De franske emigranters bog¬
samlinger blev konfiskerede, klosterbibliote¬
kerne blevplyndredeogumådelige mængder
afbøger bragtes i Napoleonstidens krigshær¬
gede lande på markedet. Som følge af ufor-
stand ogligegyldighed, afrotter,fugtogkak¬
kelovne blev hovedparten af disse bøger de¬
struerede Læssevis af læder- og pergament¬
indbundebøger med tidligere tiders klassiske forfattere, historikerogkirkefædre forsvandt,
de gyldne skind blev revetaf bøgerne for at finde anvendelse til skoogtasker, medens bø¬
gerneselvendte hos spækhøkeren eller urtek¬
ræmmeren som indpakningspapir og kræm¬
merhuse eller i papirmøllen. Enkelte af de gamle bøger, hvis skønhed og menneskelige rigdom ikke i dag kan ladenogenkoldog u-
deltagende, skyllede dog i tidens løbsomkul¬
turensvraggodsopbl.a. hos Seinekajens»bou- quinister«, hvormanlangt ind i detteårhun¬
drede til spotpriser har kunnet erhverve bø¬
gerfrastoreogsmå, kendtesomukendte bog¬
samlinger, ligefra Christoffer Columbus' til - foratnævneetandetyderpunkt-kancelliråd
Terman Øllgaard til Bramming Hovedgårds
aldeles ukendtebogsamling'".
Om vestjyske bogsamlere gennem tiderne
védmanuendelig lidt,og somfølge af materi¬
aletsmangelfuldhed virker forholdeneutvivl¬
somtendnu fattigereend tilfældet i virkelig¬
hedenvar.
Frabegyndelsenaf 1500-åreneerder beva¬
ret2 fortegnelserovervestjyske præstegårds-
biblioteker, hvoraf det ene tilhørte en Ribe¬
præst ved navn Vilhelm4'. Hans bogsamling
bestod af 17 forskellige værker, hovedsagelig prædiken-oglegendesamlinger, hvortil kom¬
meretbreviar,etpsalteriumog ensamling af pavelige dekretalerogbøger af OvidogSene-
ca.Denandensamlingtilhørte Varde-præsten
Hans Jeppesen og omfattede hovedsagelig trykte bøger, der udoveren bibel,etpsalteri¬
umognogle opbyggelige skrifterindeholden¬
de prædikensamlinger og en verdenshisto¬
rie5'. Disse beskedne biblioteker står i skæ¬
rendemodsætning til det,somAnders Søren¬
senVedel skabtepå LiljebjergetiRibeetpar
generationersenere, omhvilket han selv med
stolthedsagde,atdetikke havde sin lige i de 3
nordiske lande. I dette bibliotek indgikbl.a.
bøger, der havde tilhørt Hans Tausen.Sønnen
Søren Andersen Vedel afstod senere sine egne og sin faders bøger til Gunde Rosen- krantz, der iforvejenrådedeoverdeleaf den
lærde Holger Rosenkrantz samling. Disse 2
lærde mænds statelige biblioteker giksenere
somkrigsbytte til Sverige,hvormani detteår¬
hundrede har kunnet genfinde dele af Lilje- bjergbogsamlingenbl.a. i Upsala1'1.
I 1700-årene skabtes derpå de sydvestjyske herregårdestørreeller mindre bogsamlinger.
En vis interesse samler sig på forhånd om etatsråd Tøger Reenberg de Teilman (1721- 1788), der ved udgivelse af Tøger Reenbergs
Samlede Poetiske Skrifter i 1769 ikke alene
satte sin morfader, men også sig selv etvær¬
digt minde. Udgivelsen skete i samarbejde
med den kendtebogsamler, chefen for Dan¬
skeKancelli, BolleWillumLuxdorff, ogjura- professoren R Kofod Ancher. Dette 2 binds
værkregnesidag tiletafrokoko-tidens smuk¬
keste bogværker med titelkobber af Preisler
ogkobberstukne tekstvignetter afJ. Haas og H.Quistefter Peter Cramersforlæg.
Omindholdetaf den afTøgerReenberg de
Teilman på Endrupholm skabte bogsamling på flere tusinde bind har man kun få oplys¬
ninger. På Det Kgl. Bibliotek findes således
deteksemplarufSpiegel der Hauszucht,Jesus
Siraehgenant, Niirnberg 1552,som oprinde¬
lig hartilhørt dronning Sofie,og somFrede¬
rik II har skrevet foran i.Senereejedes denne bog afadmiralGabel, hvorfra denkom til En¬
drupholm. Endvidereerder ietatsrådens ef¬
terslægt bevaret Erik Pontoppidans Gesta et vestigia Danorum extraDanicæ fra 1740-41
om danskernes færden uden for Danmark, Pontoppidans OriginesHafniensis fra 1760,
derindeholder denældste samlede skildring
herregårdsbibliotek
omKøbenhavns historiesamtendelig det be¬
rømteDanskeAtlas,et hovedværk i danskto¬
pografisk litteratur, hvortil etatsråden selv
havde afgivet bidrag for Skads Herreds ved¬
kommende Af andre bøger kan nævnesJo¬
han HiibnersFuldstændige Geografi1743-45, Tycho de Hofmans pragtværk Portraits histo- riques des hommes illustres de Danemark fra 1746, dercret pompøstgenealogisk opslags¬
værkoverdegamledanske adelsfamilier. Her
fandtesendvidereCasper Peter Rothes Brave
DanskeMænd ogQuinders berømmelige Ef¬
termæle 1-2, 1753-54, og A. H. Godisches Saxo-udgave fra 1752. O. F. Mullers naturvi¬
denskabeligeafhandlinger har stået på hylde
sammen med Ole Worms berømte Museum Wormiani fra 1655. Den gængsejuridiske lit¬
teraturharværetsuppleret medensåsjælden bogsomGotfred af Ghemens udgave af kong
EriksSjællandske lov fra 1505.1 etsamlings-
bind finderman bl.a.enbog fra 1715omLa
conduite de Duc d'Ormondpendant la cam-
pagnede1712enFlandern vedrørendeetaf
DenSpanskeArvefølgekrigsuendeligerække
affelttog. Denne bogs første ejermåantages at have været geheimeråd Friederich v. Gers-
dorff tilKærgård(1652-1724),der i slutningen
af krigen var øverstkommanderende for de
danske tropper i kejserlig tjeneste. Fra Kær¬
gårdstammerendvidere Endrupholm-biblio-
teketseksemplar af Henrik Anthors Histori-
schen Bericht von dem vormahligen undge-
genwörtigen Zustanden der Schleswig-Hol-
steinischen Ritterschaft und IhrePrivilgium
fra 1714. Inden for skønlitteraturen har
Endrupholm-samlingenværetvelforsynet, da
etatsrådenhavdeovertagetsinovenfor anfør¬
temorfaderTøgerReenbergs samlinger af æl¬
dre danskogeuropæisk litteratur. Bevareter såledesM.Dacier ogP.Sanadonsstorelatinsk¬
franske Horat-udgave, der udkom i Amster¬
dam i1735,ligesommanvéd, atAnders Arre-
boes Hexaémoeron fra 1661 samtPeder Syvs Kæmpeviserfra 1695 forefandtes her.
Etatsrådens enke, Sophie Amalie v. Gers-
dorff(1743-1801) holdtsamlingen vedlige,og så sent som i 1801 seshun athave foretaget
indkøb til denne ved anskaffelse af Ribe¬
rektoren Lorens Hanssens Naturens Skue¬
plads eller Bidrag til Guds Herliggørelseog
nyttige Kundskabers Udbredelse(1801-02),et
besynderligtarbejde,somomhandler alt lige-
frajordens skabelse til, hvordan man dyrker
sin have Efter hendes død deltes Endrup-
holm-biblioteketmellem de 2 sønner,hvoraf 1000 bindomfattendeallesprog ogvidenska¬
ber tilfaldt den yngste,kammerjunker, hofjæ¬
germester ogk gi. jægermester Andreas Char¬
les de Teilman (1786-1852) til Kærgård, der i
1822 tilbød FrederikVIatskænkedissebøger
til etbibliotek i Reykjavig, hvilket imidlertid
ikke blev til noget7'.
Året
efter udgav jæger¬mesteren den første samlede fremstilling af
Danmarksornitologi ved Forsøg til Beskrivel¬
seafDanmarksogIslands Fugle, der blev trykt
forbroderens regning i Ribe hos HyphofTog
tilegnet landsfaderen. Allerede medens jæ¬
germesteren selv levede gik hans del af En- drupholm-biblioteket i opløsning.
Den anden del afEndrupholm-samlingen
blevet stående på gården gennem hele den
næstegenerationogspredtes først ved auktio¬
neri 1828 og 1833 efter Tøger de Teilman til Endrupholm ogHennegårds død i 1827. Af
denneadsplittede samling lykkedes det imid¬
lertidetatsrådensoldebarn,cand.agro. Tøger
de Teilman til Gjellerupholm og Armvang- gård (1850-1936) delvis at genopspore ogtil¬
bagekøbe henved 1.000 bind, men den gen¬
skabte samling brændte ved Armvangsgårds
brand i1893, her iblandtKong Eriks Sjælland¬
ske Lov ogMuseum Wormiani. De idagbeva¬
rede resterafEndrupholm-biblioteket stam¬
mer derfor hovedsagelig fra hofjægermeste-
Fig. 1. Henrick Krocks(1671-1738)maleriaf digterkunstens,malerkunstens,astronomiensogteatrets muser.
(148x173 cm).
rensdel, hvorafhovedpartenaf deovenforan¬
førtetilhørteetatsrådens tipoldebarn, apote¬
ker H.C.A.Friis,Varde (1870-1933).
Også på Nørholm etableredes i 2.halvdel af
1700-årene etalsidigtbrugsbibliotek, derrø¬
bede,atdetsejeretatsrådAndreas Charlesde
Teilman(1723-1790)på linie med den ovenfor
omtaltebroderpåEndrupholm, Tøger Reen¬
berg de Teilman, var engageret i samtidens
økonomiske og politiske problemer. Med en lang rækkeafhandlingeroptrådtehansom en
begavet og slagfærdig debatør i polimikken omkring destorelandboreformer,således ud¬
sendte han i 1787toskrifter, deteneBetænk¬
ningeroverde Poster,som Commissionen til
Landvæsenets Forbedring ere forelagte ved
Kongelig Resolutionaf26.JuliiogCommisso-
rium af 25. Augusti dette Aar, det andet An- merkningeroverHr. ConferenceraadogGe¬
neral-Procureur OlufLundt Bangs Afhand¬
lingom Bondestanden i Danmark. På hans boghylder fandt man bl.a. den tyske filosof
Christian Wolffs skrifterstående sideomside med Linné'safhandlinger8'.
På Estrup skabte landvæsenskommissær
LauritzFrederikLautrupiårene efter år1800
sin tids smukkeste bogstue, hvis vægge blev prydet af HeinrichKrockspompøsemaleri af
Kunstens Muser (flg. 1) fra begyndelsen af 1700-årene9',oghvor bøgernehenstod ietaf kgl. kunstdrejer LorentsSpengler smuktfor¬
færdigetbogskabIH). Dettebibliotek havde et kosmopolitisk tilsnitogindeholdt den euro¬
pæiske litteraturs hovedværkerpålatin, itali¬
ensk,tysk,fransk, engelskogspansk.
LauritzFrederik Lautrupfødtes den 13.au¬
gust1778somsønaf kammerassessorHenrik
Hans Christian Lautrup til Estrup ogKaren Bolvig1". Frasit syvende år modtog han un¬
dervisning i hjemmetbl.a. afden senereju¬
stitsrådHansWulff12',der undervistedensar¬
teogsvagelige dreng ireligion,geografi, tysk
ogregning. Seneresendteshan til RibeKate¬
dralskole, hvor han blev indlogeret hos kon-
rektorLudvigHeiberg,dervar enaf datidens
markantestelærerskikkelserogbroder tilden
bekendte P. A.Heiberg111', (fig. 2).
Den Guldbergske Skolereform fra 1775
kom her tilatdanne denydreramme omLau¬
ritz Frederik Lautrups kundskabstilegnelse,
hvorimod det blevHeiberg-familiensfornem¬
melivssyn om menneskelig frihedoglighed,
der blev detfundament, som hans tilværelse blevbyggetpå.LudvigHeiberggavham her¬
udover interessefor deklassiskestudier,såle¬
desathanpåliniemedsinskolekammeratog ven, den senere Ribe-rektor Peter Nicolaj Thorup, især følte sigtiltrukketafden cicero-
nianskelatinitet. Detgavsigfor Lautrupsved¬
kommende bl.a.udslag i,athanmangeår ef¬
ter at han havde forladt katedralskolen an¬
skaffedesig Chr. Godefr. Schultz'storetekstk¬
ritiskeudgave af Cicero's samlede værker, der
udkom iLeipzig i 1814, ligesom han skulle ha¬
vegivetThorup inspirationen til i 1836atdi¬
sputerefor den filosofiske doktorgrad meden
afhandlingoverCicero's Om det højeste gode
ogonde-Definibus bonorumetmalorum.
De lærde skoler gav på daværende tids¬
punkt ikke undervisning i moderne sprog.
Forattilegne sig dissetogLautrup enetimer
hos Heiberg i fransk og engelsk, hvorimod tysk magtede og mestrede han fra barnsben
af. SomnogetspecieltgavRibe Katedralskole undervisning i naturhistorie, idet skolens be¬
rømteelev, naturforskeren O. F. Muller, havde
testeretskolenen sumpenge,hvorafrenterne bl.a. skulle bruges til aflønning afen lærer i
naturhistorie Denne undervisning blev den¬
gangvaretagetaf skolens ovenfor omtalte rek¬
torLorensHanssen,hvis Tale tilErindringaf
Herr OttoFriderik Mullerretnaturligfandtes
blandtbøgernepåEstrup.
11796togLautrupexamenartium,og sam¬
menmed P. N.Thorupflyttede han til Køben¬
havn med henblik påatpåbegyndeetretsvi¬
denskabeligtstudie for gennemdetteatdyg¬
tiggøre sig tilengangatskulleovertage admi¬
nistrationenafEstrup gods. Men pålinie med Thorup kastede han sig med sand ildhuover litteratur oghumaniora. Da kammerassessor
H. H.C.Lautrupshelbred imidlertid begynd¬
te atskrante, blev Lauritz Frederik Lau trupef¬
ter etparårsophold i København kaldt hjem
forataflaste faderenogfor i det mindsteattil¬
egnesig denpraktiskeviden,dervar enforud¬
sætningforatdriveetland-ogskovbrug.
I forbindelse medstudieåreneforetog han nogle udenlandsrejser,mendissesmålogind¬
holderidag ukendte Den 28.marts 1801gif-
tede han sig med Augusta CathrineAbramo- witz, dervardatter af den russiskeslotsforval¬
ter påKiel Slot Jacob Abramowitz Lapuchin
ogDorothea Marie Giesenl4,. I anledning af brylluppet lod kammerassessorengårdenCa¬
thrinelund underEstrupopføre, hvor detny¬
giftepartogophold. Ometbesøg hosvennen fortællerThorup i sineerindringer15',atLau¬
ritz Frederik Lautrup var velforsynet med
værker af den skønne tyske litteratur, og at han i sinetyske venindersomgangfølte sigså lykkeligathani 1805ægtedeLautrupssviger¬
inde, Frederikke Dorothea Abramowitz.
August Cathrine døde i 1808, hvorpåLau¬
ritz Frederik Lautrup i 1809 ægtede hendes
søster Christiane Rosine, der døde i 1816. I 1829giftede han sigfor 3.gangmed Abelone Fogdervarbeslægtet medTermansen-familie
iVejen Mølle.
Efter kammerassessorens død i 1802 over¬
tog Lauritz Frederik Lautrup den fædrene gård og i forbindelse hermed fulgte udnæv¬
nelsen til landvæsenskommissær. Han tilen¬
debragte det i 1792 påbegyndte bortsalg af gårdens bøndergods og udviklede sig til at blive en foregangsmand inden for landbru¬
get. Såledesvar han den første i Vestjylland,
dertrepløjede til boghvede, ogaf de 3rense¬
maskiner, der i 1830 forefandtes i Ribe Amt, ejede han denene.Hanfortsatte medatmerg¬
le hovedgårdensjordeog tog hedestræknin¬
ger under ploven. Som en af de første på
egnen dyrkede hankartofler istørrestil,lige¬
somhan interesseredesig forfåreavlogmeje¬
ridrift. Ibogen omRibe Amt fra 1830omtaler
C.Dalgas bl.a.Estrup-skovenogtilføjer,atdet geraader dens Eier, Herr Lautrup, ikke til li¬
den Ære, saa Skaansomt at have behandlet denneherligeEjendom"*'.
Fra barnsben af havde han ikkeværetibe¬
siddelse af de store fysiske kræfter, hvorfor
han allerede i 1821 badom fritagelse for ar-
op
Vig. 2.Lauritz FrederikLautrup(l77H-IH:iH)tilEstrup
Pastellenerudført af ukendt kunstner,formentlig i Paris
i IH19.00x25cm).
bejdet som landvæsenskommissær, samtidig
medatadministrationen af detstoregodsvar vokset hamoverhovedet. Formegetteoretiker
ogfor lidt det praktiske livs mand formåede
han aldrigatadministrere den fædrenegård
rentabelt, hvilket havde til følge, at det rige Estrup, hvor den gamle kammerassessor hav¬
de hersket meddygtighedogstrenghed, lang¬
somt, men sikkert gik ned ad bakke17'.Sam¬
meårbortforpagtede hangårdentil sinsene¬
resvigersøn Peder Pedersen Bertram,medens han selv tog ophold på Karensdal ved Pjed-
stedNord, der tilhørte hans mødreneslægt. I
1831 varhans økonomiske situation i så for¬
tvivletstand,athansåsignødsaget tilatsælge Estrup. I forbindelsemed salget lod han går¬
den Dortheasminde oprette i udkanten af Estrupskoven,hvor han herefter boede Alle¬
rede i 1835 generhvervede hans yngste søn, denkun21-årigeHenrik Hans Christian Lau¬
trup (1814-1890), atter Estrup. Og i Lauritz
Frederiks sidste leveår mødtes faderog søn hinanden dagligved en bænk i skoven, hvor
han fortalteomsinelitteræreoplevelser,søn¬
nenom merejordnære ting.Den 4.juni 1838
døde LauritzFrederik Lau trupogblev begra¬
vetpåMaltkirkegård
Kunnødtvungenthavde Lauritz Lautrup i
sin tidopgivet sinehumanistiskestudier i Kø¬
benhavn,menlivetigennembevarede han in¬
teressenfor litteratur.Allerhelstsad han islå¬
brok mellem sinebøger i bogstuen påEstrup fordybet i Cicero, Rousseau,Schiller ogLes- sing.(fig. 3).
OmdenLautrupskebogsamlings egentlige
størrelse harmaningen reel viden, da den al¬
drig er blevet katalogiseret. Holder man sig
udelukkende til det, der endnu er bevaret i hansyngste sønsefterslægt,farmantrods alt
etskævtbillede. Man véd, atden ældste søn,
majorJacob Lautrup til Kabbel (1812-1875),
varomend ikkebogligsåi alfald historisk in¬
teresseret,ligesom deterkendt,atden ældste
datter Caroline Henriette Marie Bertram (1802-1862) -der endte sinedage somherrn¬
huter i Christiansfeldt-havdearvet faderens skønlitterære sans,samtatendelig den næst¬
yngste datter Dorothea Lautrup (1830-1867)
blevgift med den belæstepastorCarl Adolph
Tetens (1805-1871). Da den bevarede del af bogsamlingenstort seterblottet for datidens almindelige historiske opslagsværker, for
dansk skønlitteratur og for sædvanlig teolo¬
gisklitteratur,erdetnærliggendeat antage, at denældstesøn ogdetoovennævnte døtreaf
bogsamlingen harudtaget, hvadde havde in¬
teresse i, hvorefter den resterende del - den del deøvrige arvingeringen speciel interesse
havde i-sammenmed detgamle bogskab faldt
iarv til denyngstesønpåEstrup,ovenforan¬
førte Henrik Hans ChristianLautrup.
Hanvarsinfaders diametralemodsætning
- en fremragende økonom, der atter bragte Estruppåfode, politiskengageretogmedlem
afamtsrådet,menblottet forenhver form for litterære interesser.Menafpietetsfølelse beva¬
rede han faderensbogskab ogde bøger, der
varfaldet iarvtil ham. Ved hansdødhenstod derfor bogskabet med indhold på gårdens
loft, hvor skifteretten den17.juli 1890 foretog følgende-intetsigende-registrering:
PåLoftet iArkivskabet:
PåøversteHylde:
27 bindAnordningerogChr.d3'sDanske
Lov 5kr.
PåandenHylde:
43 bøger af forskelligt, væsentlig tydsk ind¬
hold 5kr.
På3dieHylde:
c50Bøgeraf forskelligt, tildels af tydsk ind¬
hold 5kr.
På 4deHylde:
16bind Millots Verdens Historie og25bind
KofodsKonversationsleksikon 5kr.
På5deHylde:
Nogle og tyve Bøgeraf forskelligt Indhold, særligt8 bind afSchillers Værker 5kr.
På6teHylde:
20forskellige gamle Bøger,heraf8gamle hi¬
storiske Skifter 5kr.
Afboregistreringen fremgår iøvrigt,atder
inogle afgårdensøvrigelokaler harståetan¬
drereoler, hvorder blevregistreret 12årgange
af Illustrerede Tidende, 3 bind Punch, 27
bind FraalleLande, TrapDanmark i5bind,
20 bind Landmandsblade og i godsejerens
Fig. 3. SpisestuenpåEstrup isommeren1904.1venstresidestår Lauritz Frederik Lautrupsbogskab.Skabet haroprinde¬
ligtværetmalet iblå/grønlig farve,menblev i 1890'ernemalethvidt.
kontor henstoden reol med gamle bøgerog
kort. Kun bogen, der henlå på godsejerens natbord, nævnes ved titel Gjennem Sibirien
ogvurderedes til 1,50 kr. Bøgerne pågårdens øvrige reoler blev holdt uden for skiftet, da
datteren Christiane Rosine Lautrup (1839- 1902), der sammen med den yngste broder
Otto Lautrup (1858-1930) overtog Estrup,
overfor skifteretten må have oplyst, at de på gården værende rækker afnyeredansk littera¬
turi pæneforlagsbind tilhørtehende, idet der
vides at have været nyere Holberg-udgaver
samtenpæn samling af Blicher, H. C. Ander¬
sen,H. P.Holst,Oehlenschläger, Carl Brosbøll (Carit Edar) ogflereandre18'.
Efter 1890 blev det smukkebogskab hensat
i gårdens spisestue, hvorimod en del af ind¬
holdet blev udtaget og overleveret til lands-
overretsassessor Caspar Ludvig Lautrup til
Kabbel(1843-1920),i hvishjem i Viborg farfa¬
derensbøgeratterkom tilæreogværdighed.
Ienlang række af de bevarede bøger har han
skrevet sitnavn.Da han i 1913 lodsig pensio¬
nere og fraflyttede Viborg, sendte han de gamle bøger tilbage til Estrup, hvor de påny
blev stilletpåplads i bogskabet. Her blevsam-
lingen stående indtil 1926, da Otto Lautrup solgte Estrup. Skabetogdetsindhold blevdog
bevareti denLautrupskeefterslægt,ogaf de i
1890registreredeca.280bøger i skabeterder
ifamilienseje bevaretca.150 bind. Blandtdet udtagne kan nævnesde27bindmed loveog anordninger, ChristianV's DanskeLov, den i dansk oversættelse iårene 1781-1793udkom¬
neClaude MillotsVerdenshistorie,det afover¬
lærer H. A. Kofod i 1816-1828udgivne konver¬
sationsleksikon - Danmarks ældste opslags¬
værk af denneart-samtenrække værker af fi¬
losoffen David Hume.Endvidere en 3 binds litteraturhistoriepå latin indbundne i 2 hel- pergamentsbind, hvortil den kendte Flens¬
borg-rektor O. H.Moller havdeydet bidrag,et historisk topografisk værk om Friesland fra 1700-årenesamtenkelteandre bind.
Men det, der således endnu erbevaret fra
bogstuen på Estrup, betegner Lauritz Frede¬
rikLautrupsomenfin humanist,der forstod
atskabesigetbibliofiltprægetbibliotekmed godeogsmukt indbundne bøger.
Udoverden tidligere omtalte20 binds ud¬
gaveafCicero's samlede skrifterblev derogså
tilbogstuenpåEstrup anskaffeteteksemplar
afKøbenhavner-professoren Børge Thorlaci-
us'udgave af Cæsars Gallerkrige fra 1812.
Af bibliotekets andre oldtidsforfattere kan
nævnesSeneca. Han findesrepræsenteretien af Erasmus af Rotterdam(1466-1536)besørget udgave, der i 1642 blev genudgivet af Elzevier-
officinet i Holland. Endvidere forefindesEr- asmi bekendteColloqui ienJanssonii-udgave
fra 1651, hvor humanisten med vid og lune
skildrer sin tids samfund.
Af den middelalderlige latinske litteratur
rummede Estrup-bogsamlingen det i 1100-
åreneiEngland afJoseph fra Exeter udarbej¬
dede skrift om den trojanske krig og Trojas ødelæggelse ienudgave fra 1631.
Til dennyeretids fornemmestelatinskelej¬
lighedsdigtere henregnes den hollandske filo¬
sofi-professor Caspar v. Baerle (1584-1648),
hvis digte-Poémata kaldet-blev samletgen¬
udsendt i 1689, hvorafeteksemplar forefand¬
tespåEstrup.
LauritzFrederikLautrupserud tilathave dyrket alle afskygninger af den latinsk-spro- gede litteratur. Ietsamlingsbind findessåle¬
desenlevnedsskildring fra1702omJohannes Chrysostomos (347-407), dererliturgiens fa¬
derogophavsmand til nogle af kirkens smuk¬
kestetidebønner.
Afjuridiske værkererkun bevaretenudga¬
veafstatutternefor Det romerskeRigeafden Tyske Nation fra 1634ogde afjuristen Bene-
dictCarpzov (1595-1666) i 1644udsendterets¬
forskrifterogfortolkningsbidrag tilkurfyrste¬
dømmet Sachsensgældende love.
Det af lægen Engelbret Kæmpfer (1651- 1716) i Lemgo udgivne værk om det §erne
østensnaturskønhed■Amoenitatum Exotica-
rum -er bogsamlingens klenodie, hvori den persiske jordolie og den japanske flora for
førstegangoverhovedet beskrives. Bogen blev udgivet i 1712.
Ibibliotekets italienske del findes deneuro¬
pæiske litteraturshovedværker,således Ludo-
vico Ariosto's(1474-1533)storværk Denrasen¬
de Roland ienudgavefra 1781,TorquatoTas-
so's (1544-1595) Det befriedeJerusalem i en
udgave fra 1819 ogGiovanni Battista Quari-
ne's(1538-1612) Den trofasteHyrde ienudga¬
vefra1735med italiensk/franskparalleltekst.
De fransk-sprogede bøger udgør i dagma¬
joriteten blandt det bevarede. Især hæfter
mansigved 33binds-udgaven afJean-Jacques
Rousseau's (1712-1778) samlede værker fra 1782-89 og ved Pariser-udgaven af Francois
Voltaire's (1694-1778) dramatiske værker fra
1808. Endvidere3binds-udgavenafjean Råd¬
nes (1639-1699) komedier fra 1754 ogAlain
René Le Sages (1668-1742) komedier i en 2 binds-udgave udgivet i Paris i 1739.
Memoire litteraturenerrigtrepræsenteret, således kan fx nævnes Antoine Hamiltons
(1646-1720) Memoire du Chevalier Gram- mont, der udgør en del af den smukke 3 binds-udgave af hans samlede værker, derud¬
kom i Paris i 1805. Endvidere den portugisi¬
ske statsmand marquis de Pompals (1699- 1782)memoire fra1784oghertugen af Sullys (1559-1641) erindringer fra Henrik afNavar-
rashof ien4binds-udgave fra 1767.
Af historiske kildeskrifter kananføres det i Amsterdami 1725udgivne 4 binds værkLett-
resetNegociationes deJean de Wittsamten
bogomden hollandske søhelt Michael Ruyter (1607-76)fra1677.Til de historiskekildeskrif¬
terkan desuden henregnes den flamske kan¬
nikjean Brusle de Montplains (+ca1715)bog
omDonJuanafØstrig.
De franskebøger afsluttes meden2 binds- udgave af Alexis de Pirons(1698-1733)udvalg¬
tearbejder udgivet i Geneve i 1777ogmedær¬
kebiskopFrancois Fénelons(1651-1715)even¬
tyromOdysseus'ssønTelemakosienudgave
fra 1761 medtyske kommentarer.
Afsamlingens tysk-sprogedelitteratur kan
bl.a. nævnes Gotthold Lessings (1729-1781)
samledeværker i 30 bindudgivet i Carlsruhe
i 1824, Fr. v. Schillers (1759-1805) Samlede Værkerudgivet i StuttgartogTiibingen i 1822,
ChristofferMartin Wielands(1733-1813)Neu-
este GedichteIII fraårene 1770-77 samt en
udgave af hans populære Oberon i Leipzig¬
udgaven fra 1819. Glædet har Lautrup også
kunnesigoverdenungeofficerEwald Christi¬
anKleist's (1715-1759) - smukke ogoprigtige naturskildring i hans Sämdiche Werke III,
der udkom i Berlin1778.Filosofiharøjensyn¬
lig haftstorinteressefor Lautrup, således kan
det også ses at han har givet sig i lag med
Ueberdie Lehre desSpinoza in Briefen an
dem Herrn Moses Mendelsohn udgivet i Bres-
lau i 1789.
Fra den engelske litteratur skal her kun
nævnesJoseph Addisons(1672-1714)berømte
TheSpectators udgivet i Londoni 1765ogfra
denspanske litteraturetså vanskeligt tilgæn¬
geligt værksomLa Araucana, skrevet afSpani¬
ensstoreepiske forfatter Alfonsode Ervillay
Zuniga (1533-1596),ogudgør 5. bind ietiGo-
tha i 1806 udsendt Bibliotheca Espanola,
hvorafLautrup har haft adskillige bind.
Af bibliotekets danske bøger kan afslut¬
ningsvis nævnes Frederik Sneedorffs (1760- 1792)ForelæsningeroverFædrelandets Histo¬
rie, den lærde vardenser Niels Pedersen Tø-
xens (1686-1755) versificerede verdenshisto¬
rie fra 1734, biskop Stephan Tetens (1773- 1855) oversættelse af Plutarks levnedsbeskri¬
velser fra 1800-1811 samtenkomplet række af
Christian Molbechs månedsskriftAthena der udkom i perioden 1813-1817.
Lauritz Frederik Lautrup er blandt sine
efterkommerel!,)blevet erindret som enforfi¬
net, lidt verdenssky æstetiker, medens han
uden for familiens kreds20' er blevet husket
som enstorladen,men letsindig godsejer, der
ved sinsjælsadel erhvervede sig almindeligag¬
telse. Hertilbørmanpåbaggrund af detgam¬
lebogskabsindhold endvidereføje billedet af
en kultiveret og sprogbegavet bogbruger og
bogelsker, der formåede påsin fjernt fra ho¬
vedstadenbeliggende gårdatsamle sigetfint bibliotek, der indeholdt hovedværkerne af den latinske, italienske, franske, tyske littera¬
tursuppleret med den spanskeogengelskepå originalsprogene Hans livsindstillingvar op¬
lysningstidens, men hele hans dannelses- grundlag tilhørte de tidligere århundreders
solidelærdom.
vestjysk
Henvisninger
1)Nielsen,Lauritz: Danske Privatbiblioteker gennem Tiderne, Khv. 1946.
2) Plesner, K. F.:Bøgerogbogsamlere, Kbh. 1962,s.63 ff.
3) Terman Øllgaard til Bramming Hovedgaard (1782- 1827)ejedeeteksemplar afjens Leths »Dansk Glossa-
rium«fra år1800 medfortale afRasmusNyerup. Den pågældende ordbogejedessenereaf Tøger de Teil-
mantilGjellerupholm (1850 1936), der videregav den
til sinsvigersøn dr.phil. Carl Bratli (1871-1957). Den Bratliskebogsamling blev opløst i 1960 vedenaukti¬
on i Paris, og af det udarbejdede auktionskatalog fremgår,atdenne samling omfattede 7 inkunablerog
ca.50palæotyper. Terman Øllgaards ordbog skjuler sig blandt katalogetsnr.137-170, der ikke blev udspe¬
cificeret. Efter auktionenerdet blevetoplyst,atSei¬
nekajens bouquinister købte samdige af dissenumre ikataloget.
4) Erslev, K: Testamenter fra Danmarks Middelalder, Kbh.1901,s.74-75.
5) KirkehistoriskeSamlinger I, Kbh. 1849-52,s.461-63.
6) Dansten, Esli: Omatværebogsamler, Kbh. 1979,s.15.
7)Richter,J: Jægermesteren på Kærgård,FRA 1927,s.
609.
8) RosenørnTeilman, I. K.: Nørholmogdens Beboere 1790-1895, Kbh. 1895,s.6.
9) Detpågældendemaleri har tilhørt Lauritz Frederik Lautrups tipoldefader, kgl. hofmedicusjohannes de
Buchwald.
10)Oplysningeromskabet skyldes LauritzFrederik Lau¬
trupsoldebarn,fru apotekerjac.Friis,f. Nielsen, Var¬
de(1872-1962).
11)Teilman Hald, Carsten: Lautrupslægten til Estrup, Personalhistorisk Tidsskrift1974,s.121-143.
12)Schousboe-Jensen, G:Justitsråd, Stænderdeputeret
HansWulff tilElkærholm, FRA 1908,s.139.
13)Kornerup, Bjørn: Ribe Katedralskoles Historie II,
Kbh.1952,s.282 ff.
14)jvf.note11):s.143,note75.
15)Thorup, S. E.ogA.Leth: P. N. ThorupsLevned. Se
endvidere P. N.Thorup: Gravblomster1846,s.25.
16)Dalgas, C: Ribe Amt,Kbh.1830,s.179.
17)Kristensen,H. K.:HerregårdenEstrupiMalt Herred,
Varde1968,s.95.
18)Oplyst af overlærerChristiane Lautrup,Frederiks¬
berg (1904-1988), ældste datterafOtto Lautrup til Estrupi
19) Fruapotekerjac Friis,jvf.note10)ogoverlærerChri¬
stianeLautrup,jvf.note18).
20) Nielsen,O.: HistoriskeEfterretningeromMalt Her¬
red, Kbh.1870,s.16.
Carsten Michael de Teilman Hald, f. 1941,Set.Marcus Plads10, 1921Frederiksberg C, cand.jur.
